Prædiken til Påskedag Tekst: Matt. 28,1-8.

Transkript

1 Prædiken til Påskedag Tekst: Matt. 28,1-8. Påskeblomst hvad vil du her? Bondeblomst fra landsbyhave. Denne salme synger vi hver påskedag. Da Grundtvig for snart 200 år siden skrev salmen var påskeliljen et ukrudt, ligesom vi i dag regner mælkebøtten som et ukrudt. Der er ingen af os som sår mælkebøtter i haven, dem fjerner vi fra haven. Men en forårsdag kan man alligevel synes at en mælkebøtte mark er ganske smukt, som den kan ses i gult og grønt. Men billedet er en påskelilje mark. Sådan var det dengang man så på påskeliljen, den kom alle vegne, og ved påsketid smykkede påskeliljen store områder på landet, hvor de havde spredt sig som ukrudt. Men stod der alligevel og lyste med deres fine solgule klokker. Og bonden kunne glæde sig over dem, også den som boede i de yderste kartoffelrækker. Påskeliljen blev et synonym for bondeknold. Forvildede en bondedreng sig til København kunne han få tilråb fra mundrappe svajere som råbte til ham: Skrub hjem til plovfuren, Mads påskelilje! Eller: Nå Jens Påskelilje! Fik du vasket kokassen af støvlerne inden du tog firetoget! Havde man dengang haft Roundup kan den være at påskeliljen var udryddet. Den gammeldags påskelilje er ikke den kendte, tragtformede påskelilje, som vi kender den i dag, men tværtimod den lidt lave, pjuskede halvvejs ukrudtsblomst, der groede vildt i landsbyhaverne og sikkert også på markerne. Grundtvig kendte denne forpjuskede bondeblomst fra sin barndoms have i Udby Præstegård, og han ser sig selv som en noget miskendt Side 1 af 5

2 bondeblomst fra landsbyhaven modsat de smukke blomster, der kendes fra de store parker med deres smukke blomsterflor. I 1817 sad Grundtvig og kæmpede med sin prædiken til Påskedag. Grundtvig gennemlevede en af sit livs tunge perioder og følte sig som en bondeknøs. Han var blevet overvældet af tvivl på opstandelsen. Var det virkelig muligt at Jesus Kristus var opstået fra de døde? Og kunne man virkelig tro på at alle kristne skulle genopstå til et evigt liv? Han følte sig som en tosset bondedreng. Nicolai Frederik Severin Påskelilje. Som Grundtvig sad og grublede over sin prædiken og tumlede med alle sine tanker og sin tvivl, faldt hans øjne på en påskelilje i vinduskarmen. Den stod der ufortrødent og lyste. Grundtvig indledte en samtale med påskeliljen, med bondeblomsten som stod der og lyste. For om muligt at få opstandelsen på plads i sin bevidsthed. På dette lavpunkt i sit liv, hvor han ikke følte sig ret meget værd, så sin menneskelige skrøbelighed, og var genstand for sin samtids foragt, havde han noget at betyde? Var mennesket noget at gemme på? Var der en større mening med et menneskes liv, og havde Gud noget til os mennesker, som vi kan holde fast i. Underets umulighed, opstandelsens umulighed og menneskets værd, mit eget værd, alt dette samler tvivlen sammen i sindet og bliver udtrykket i salmen i alle dens spørgsmål. Påskemorgen er en vandring til Jesu grav for det menneske som har mistet alt. Sådan som kvinderne gik for at finde ham de havde mistet, som disciplene sad lammede og uvirksomme, fordi de havde mistet alt. Som Grundtvig gjorde fordi han var ved at miste sig selv i tungsindets mørke. Side 2 af 5

3 Det er mennesker med de bristede håb der samles ved Jesu grav. De første kom for at huske og mindes. Kvinderne ved graven kom fordi de søgte ham de elskede, de er de trofaste som holdt fast i kærligheden trods døden og adskillelsen. Den vandring som er alles vandring mod den kæres grav. Man kommer for at mindes. Maria anede ikke at der var et håb at finde ved den tomme grav. Grundtvig sad i sit mørke og anede ikke at der var et håb for ham at finde, men så ser han påskeliljen og håbet blomstrede i ham. Så han sang det. Ja, jeg ved, du siger sandt: frelseren stod op af døde. Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde. Hver gang vi sidder i et langfredags mørke rækker Guds os det løfte, at der er en påskemorgen med håb og lys og liv. Rækker os det ord som planter troen på opstandelsen i bevidstheden. Rækker os det håb at døden er overvundet, at et menneskeliv betyder noget, og at Kristus betyder noget for også for mig. Den kristne tro fødes ved den tomme grav. De fandt den tomme grav. Den tomme grav er håbets vugge og begyndelsen på troens vandring. En underlig begyndelse for man står med ingenting og ved alligevel at noget er sket. Det er påskemorgen i en æggeskal. Vi bruger godt nok udtrykket, at det er sagen i en nøddeskal, men her har vi sagen i en æggeskal, en tom æggeskal. Påskeægget som symbol. Den tomme æggeskal, der lader os stå med ingenting, men vi ved at noget er sket, der er en kylling et eller andet sted. Side 3 af 5

4 Det er den tomme gravs budskab til os. Graven er tom, men noget er sket. Påskeliljen springer ud igen, den står der og lyser, ukuelig spiret op at jorden. For Maria begyndelsen på en ny vandring. For disciplene begyndelsen på en ny vandring. For mennesker siden en vandring mellem ingenting og håbet. En vandring fra langfredags mørke til påskemorgen. Som for Grundtvig en vandring med sig selv gennem det livets mørke som kan sænker sig over et menneske, mod det lys som en enkelt påskelilje i en vinduskarm kan give. At der derude et sted vandrer en anden, den opstandne, gennem livet. Maria søgte den korsfæstede i graven, stod endnu med sindet fyldt af langfredags knusende nederlag, fandt den tomme grav, og blev ramt af den tomme gravs betydning. Noget er sket. Og englens ord sendte hende afsted på vandringen, fra langfredags døde frelser, til at finde ham på livets vandring. Blev sendt afsted med løftet, at den korsfæstede er opstået og går i forvejen for dem til Galilæa. Dér skal I se ham, sagde englen til de to kvinder ved graven, som Mattæus fortæller om. Den opstandne finder vi ikke i graven, men han findes på livets vandring. På den vandring som hvert menneske må gå med sig selv og i troen på Gud. Der er så meget liv og fremtid i de enkle ord. Kristus findes ikke i graven, i fortiden, men han findes på livets vandring med Gud. Findes på den vandring som har løftet over sig, at der skal I se ham. Kristendommen er ikke kun en historie, som kan fortælles igen og igen, analyseres og studeres, kristendommen er et liv i tillid til gud ved Jesus Kristus, at Kristus møder mig på livets vej, og Side 4 af 5

5 jeg kan følge ham på livets vej, og han følger mig på vej gennem livet. Historien er begyndelsen. Den tomme grav er afsættet for vandringen i tro. For Kristus findes derude i livet, i mine kampe, i mine anfægtelser, i spændingsfeltet mellem tvivl og tro. Så at jeg kan leve mit liv i troen på opstandelsen og bære med mig håbet alle mine livsdage. Og synge med på salmen: Tag det sorte kors fra graven! Plant en lilje hvor det stod! Side 5 af 5