FOKUS PÅ FORSVARETS SOLCELLEANLÆG

Fokus på forsvarets solcelleanlæg FOKUS PÅ FORSVARETS SOLCELLEANLÆG Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Arsenalvej 55 9800 Hjørring 72 67 11 11 fbe@mil.dk forsvaret.dk 2014

FORSVARET ER EN AF DANMARKS STØRSTE ARBEJDSPLADSER OG VORES MATERIEL, MENNESKER OG BYGNINGER BRUGER MEGET ENERGI. SIDE 2 SIDE 3

IN-Forsvarets otte anlæg... 8... 7 Forsvaret har nu Nordens største solcelleanlæg... 12 Kommandeovejen til et solcelleanlæg... 15 Ingen blændingsfare i luftrummet... 16 Den grønne solskinsø Bornholm... 19 Miljørigtig terrænpleje... 20 DEXForord På mission for klimaet... 23 Vedvarende fordele... 24 Solen skinner for forsvaret... 27 Den optimale placering... 29 Jord eller tag?... 31 Solfaktor i Danmark... 32 Teknikken bag solceller... 35 SIDE 4 SIDE 5

FORORD Forsvaret er en af Danmarks største arbejdspladser og vores materiel, mennesker og bygninger bruger meget energi. Derfor er målet i Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015, at forsvaret skal være med til at reducere energiforbruget og klimapåvirkningen ved blandt andet at omlægge til vedvarende energi. Det betyder, at vi inden 2015 skal have opsat solcelleanlæg på i alt 20.000 m2 på forsvarets arealer. Et mål som vi i skrivende stund - maj 2014 - kun er 1.000 m2 fra at opfylde! Hvor de sidste anlæg skal placeres er endnu ikke bestemt. Men det er planlagt, at der skal opsættes anlæg, så strategien opfyldes helt. Vi vil derfor løfte sløret for Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes (FBE) erfaringer med de solcelleanlæg, der allerede er etableret i Skive, på Almegårds Kaserne og Raghammer Skydeterræn på Bornholm samt fortælle om de nyeste anlæg på Flyvestationerne Karup og Skrydstrup og på Antvorskov Kaserne. Her kommer vi også rundt om de forskellige typer af solcelleanlæg, økonomi, etablering, udfordringer og anbefalinger. God fornøjelse. Boie S. Frederiksen Kontorchef, Chef Miljøafdelingen SIDE 6 SIDE 7

FORSVARETS OTTE SOLCELLEANLÆG 3 4 1 2 7 8 Forsvaret har nu otte solcelleanlæg med et samlet areal på i alt 19.000 m2, og det estimeres, at den samlede el-produktion fra disse vil blive på 61.100.000 kwh over 25 år. I kroner og øre har det en samlet værdi på 185 millioner kroner ved en gennemsnitlig prisstigning på strømmen på fem procent per år. de andre anlæg vil levere gratis og klimavenlige energi i en forventet levetid på i alt 25 år. De samlede udgifter er 0,55 kroner pr. kwh, hvilket bliver til 63 millioner kroner. Investeringen i de otte solcelleanlæg giver således en samlet fortjeneste på 122 millioner kroner over 25 år! 5 Syv af de otte anlæg er tjent hjem på otte år. Det ottende har en tilbagebetalingstid på 13 år, hvorefter det ligesom Her ses i korte træk data for de anlæg, der lige nu er i fuld gang med at producere energi til os. 6 TILBAGEBETALINGSTID Millioner kr. 200 150 100 50 FORSVARETS OTTE ANLÆG FAKTA OM BETEGNELSER 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 Værdi i kr. akkumuleret: Udgifter i kr. akkumuleret: År 1. Skive Kaserne 1 2. Skive Kaserne 2 3. Almegårds Kaserne 4. Raghammer Skydeterræn 5. Antvorskov Kaserne 6. Flyvestation Skrydstrup 7. Flyvestation Karup 1 8. Flyvestation Karup 2 Kilo watt (kw) er måleenheden for den effekt, som solcellerne producerer. Kilo watt hour (kwh) er det, som anlægget producerer i et givent antal timer. Kilo watt peak (kwp) angiver anlæggets maksimale produktionskapacitet. SIDE 8 SIDE 9

FORSVARETS OTTE SOLCELLEANLÆG SKIVE KASERNE 1 FAKTA ANTVORSKOV KASERNE FAKTA På Skive Kaserne er monteret 2.155 m2 solcelleanlæg på kasernens værkstedsbygninger. Anlægget producerer 300.000 kwh årligt, hvilket svarer til ca. 14% af det samlede strømforbrug på kasernen. Anlægssummen var på 3,96 mio. kr. og tilbagebetalingstiden er på ca. 8 år. kwp: 300 Produktion i kwh: 300.000 Antal m2 solceller: 2.155 Antal solpaneler: 1.280 Type: Monokrystallinsk Opført: 2012 1 5 På Antvorskov Kaserne er monteret 2916 m2 jordbaseret solcelleanlæg. Anlægget producerer 375.000 kwh årligt, hvilket svarer til ca. 30% af det samlede strømforbrug på kasernen. Anlægssummen var på 4,58 mio. kr. og tilbagebetalingstiden er på ca. 8 år. kwp: 400 Produktion i kwh: 375.000 Antal m2 solceller: 2916 Antal solpaneler: 1776 Type: Monokrystallinsk Opført: 2013 SKIVE KASERNE 2 FAKTA FLYVESTATION SKRYDSTRUP FAKTA På Skive Kaserne er monteret 198 m2 solcelleanlæg på bygning 10. Anlægget producerer 28.000 kwh årligt, hvilket svarer til ca. 1,3% af det samlede strømforbrug på Antal m2 solceller: 198 2 6 kasernen. Anlægssummen var på 0,4 mio. kr. og tilbagebetalingstiden er på ca. 8 år. kwp: 31 Produktion i kwh: 28.000 Antal solpaneler: 124 Type: Monokrystallinsk Opført: 2013 På Flyvestation Skrydstrup er monteret 3936 m2 jordbaseret solcelleanlæg. Anlægget producerer 562.500 kwh årligt, hvilket svarer til ca. 9% af flyvestationens forbrug. Anlægssummen var på 7,08 mio. kr. og tilbagebetalingstiden er på ca. 8 år. kwp: 600 Produktion i kwh: 562.500 Antal m2 solceller: 3936 Antal solpaneler: 2400 Type: Monokrystallinsk Opført: 2013 ALMEGÅRDS KASERNE FAKTA FLYVESTATION KARUP 1 FAKTA På Almegårds Kaserne er monteret et 2038 m2 jordbaseret anlæg. Anlægget producerer 320.000 kwh årligt, hvilket svarer til 1/3 af det samlede strømforbrug på kasernen. Antal m2 solceller: 2038 3 7 Anlægssummen var på 4,35 mio. kr. og tilbagebetalingstiden er på ca. 8 år. kwp: 320 Produktion i kwh: 320.000 Antal solpaneler: 1596 Type: Monokrystallinsk Opført: 2012 På Flyvestation Karup er monteret 7872 m2 jordbaseret solcelleanlæg. Anlægget producerer 1.125.000 kwh årligt, hvilket svarer til ca. 8% af flyvestationens årlige energiforbrug. Anlægssummen var på 12,4 mio. kr. og tilbagebetalingstiden er på ca. 8 år. kwp: 1200 Produktion i kwh: 1.125.000 Antal m2 solceller: 7872 Antal solpaneler: 4800 Type: Monokrystallinsk Opført: 2013 RAGHAMMER SKYDETERRÆN FAKTA FLYVESTATION KARUP 2 FAKTA På Raghammer Skydeterræn er monteret 103 m2 solcelleanlæg på taget af skydekontoret og depotbygningen. Anlægget producerer 13.500 kwh årligt. Projektet har Antal m2 solceller: 103 4 8 kostet ca. 300.000 kr. inkl. 35% i tilskud til materialer og montering fra det lokale energiselskab Østkraft. Tilbagebetalingstiden er på ca. 13 år. kwp: 15 Produktion i kwh: 13.500 Antal solpaneler: 82 Type: Monokrystallinsk Opført: 2010-2011 På Flyvestation Karup er monteret 82 m2 solcelleanlæg på Hangar 22. Anlægget producerer 11.000 kwh årligt. Anlægssummen var på 270.000 kr. og tilbagebetalingstiden er på ca. 8 år. kwp: 12 Produktion i kwh: 11.000 Antal m2 solceller: 82 Antal solpaneler: 64 Type: Monokrystallinsk Opført: 2013 SIDE 10 SIDE 11

På en kold og snerig onsdag sidst i januar 2014 overtog forsvaret et gigantisk solcelleanlæg i Karup fra leverandøren Viasol A/S. Anlægget i Karup er Nordens største offentlige anlæg og har en kapacitet til at levere strøm svarende til omkring 250 parcelhuses årlige energiforbrug. FORSVARET HAR NU NORDENS STØRSTE SOLCELLEANLÆG Samtidig med overtagelsen af anlægget i Karup er der opstillet et anlæg på Flyvestation Skrydstrup, der er halvt så stort, og der er god mening i, at anlæggene ligger på flyvestationerne. De råder nemlig typisk over et stort areal, hvor der er god plads til at sætte jordbaserede anlæg op. Der skal dog tages hensyn til flysikkerheden, og derfor skal Flyvertaktisk Kommando, der er den flyansvarlige myndighed på stedet, høres i planlægningen af opsætning af solcelleanlæggene. - Flyvestationerne har et stort energiforbrug hele døgnet. Det betyder, at al den strøm, vi kan vride ud anlæggene, altid bliver anvendt, fortæller ingeniør Lars Truelsen fra FBE. Solcellerne i Karup er ikke de første i forsvarets tjeneste. Allerede i 2010-2011 blev det første, lille anlæg taget i brug på Raghammer Skydeterræn på Bornholm. Det bestod af beskedne 49 solcellepaneler. Siden er forsvarets solcelleanlæg vokset og vokset, og det nye anlæg i Karup består af 4800 paneler. Med de nye anlæg i drift er forsvaret under 1.000 m2 fra at opfylde Forsvarsministeriets klima- og energistrategis mål om minimum 20.000 m2 solcelleanlæg inden udgangen af 2015. Levetiden for forsvarets solcelleanlæg forventes at være minimum 25 år, og allerede om otte år er anskaffelsesomkostningerne tjent ind. SIDE 12 SIDE 13

Der er mange interessenter at tage hensyn til, når der skal anlægges et nyt solcelleanlæg i forsvaret. Her er det FBE s ansvar og opgave, at alle de relevante parter bliver involveret og at alle regler bliver overholdt. KOMMANDOVEJEN TIL ET SOLCELLEANLÆG Projektleder ved FBE, Eva Støttrup Hancock, fortæller her hvordan etablering af et solcelleanlæg foregår. - Vi tænker projektet godt og grundigt igennem, før vi sætter noget i gang. Først og fremmest undersøger vi, hvordan energiforbruget og rørledningsføringerne er på stedet, og hvordan vi får fordelt strømmen til det eksisterende netværk. Dermed kan vi identificere de områder, hvor det kan lade sig gøre at sætte anlæg op. Derudover undersøger vi, hvem der har interesse i projektet på etablissementet. Ofte er der flere forskellige myndigheder på et etablissement, så derfor tager vi altid kontakt til Garnisonskommandanten, så alle led i den omkringværende militære struktur informeres om projektet. På for eksempel flyvestationer er flysikkerheden det allervigtigste så her skal Flyvertaktisk Kommando i sagens natur orienteres om alt, og de skal tages med på råd, så vi ikke bygger noget, der er for højt, reflekterer, eller på anden måde kan være til gene. Vi kan for eksempel også godt have udset os et ideelt areal, der viser sig at være disponeret til øvelsesterræn, og så må vi flytte anlægget til en anden lokation. Kommunerne skal altid orienteres, og vi skal have deres tilladelse til at bygge solcelleanlæg. Men uanset hvem, der bør orienteres eller involveres, så er det vores ansvar i FBE at styre al kommunikation og information med de relevante parter. Vi har ansvaret for projektet, lige fra at vi udarbejder et grundigt og fyldestgørende udbudsmateriale, til at entreprisen udbydes efter gældende udbudsregler og for hele processen herefter. For tiden, for prisen fra start til slut, fortæller Eva Støttrup Hancock, projektleder ved FBE. SIDE 14 SIDE 15

INGEN BLÆNDINGS FARE I LUFT RUMMET Energibesparelser er vigtig men det er flysikkerhed også! Derfor er de solcelleanlæg, der opsat på flyvestationerne, testet i forhold til blændingsfare ved indflyvning, og solcellerne er af en type, der giver mindst mulige reflektioner. SIDE 16 SIDE 17

Et nyt solcelleanlæg vil fremover give en årlig besparelse på 500.000 kroner på Almegårds Kaserne, der i 2012 brugte 1.100.000 kwh strøm til en pris af 1,8 millioner kroner. Projektet har kørt snorlige og fremhæves som et eksempel på, hvordan tingene går op i en højere enhed, når alle interessenter involveres fra starten. DEN GRØNNE SOLSKINSØ BORNHOLM Almegårds Kaserne er sammen med Aalborg Kaserne blevet udtaget til projektet Grønne Etablissementer, der har til formål at optimere de miljø-, energi-, og klimamæssige forhold. Det sker gennem miljø- og energiledelse, en forøgelse af vedvarende energi, minimering af affaldsmængder, øget genbrug og genanvendelse, styrkelse af grønne indkøb og anvendelse af miljøvenligt produceret inventar. Fra første indledende møde om solcelleanlægget 13. august 2012 til anlægget blev tilsluttet det lokale forsyningsselskab Østkraft 21. december 2012 har projektet været drevet under betegnelsen Mønsterprojektet. Der har været snorlige retningslinjer for alt og for alle involverede, og selv med udfordringer som ujævnt terræn, vinterstorm og sne blev projektet gennemført efter planen. Chef for driftsområde Bornholm Michael Jakobsen fortæller om processen: Vores rådgiver udefra, en projektleder fra FBE og jeg besluttede grundlaget for udbuddet, og rådgiveren udfærdigede så et temmelig omfattende og detaljeret udbudsmateriale. Det indeholdt ikke blot tekniske specifikationer, om hvordan anlægget skulle opstilles, men også vores krav til dets udseende. For eksempel kan man tage højde for den måde, anlægget flugter med landskabet, så linjerne bliver harmoniske. Vi havde på forhånd valgt taganlæg fra efter råd fra FBE på baggrund af erfaringer fra Skive Kaserne, så det blev et jordbaseret anlæg, vi bad om tilbud på. - Desuden skulle det som minimum producere 320.000 kwh om året, og en vigtig pasus var, at vi ville have en ydelsesgaranti. Minimum 90 procent af den nominelle udgangseffekt efter ti år og minimum 80 procent af den nominelle udgangseffekt over 25 år. Det vil sige, at hvis vi efter henholdsvis ti eller 25 år kan se, at det ikke lever op til ydelsesgarantien, så er vi forsikrede mod det tab. Der en rigtig god pointe, som vi fører med os som erfaring. Det stiller naturligvis krav til dem, der deltager i udbuddet. De bliver nødt at gå efter kvalitet, understreger Michael Jakobsen. Fra publikumsvenlig til praktisk placering Det var oprindeligt planen, at anlægget skulle have en publikumsvenlig placering, hvor det var nemt at komme til at se, men ved første møde med kommunen blev Almegårds Kaserne gjort opmærksom på, at anlægget dermed ville ligge i byzone. Så ville planloven, kommunalbestyrelse og høringer komme ind i billedet, og det kunne give udsigt til forsinkelser i flere år. Men ved at flytte anlægget til landzone, ville anlægsarbejdet kunne sættes i gang med det samme. - Der var et meget positivt og aktivt medspil fra kommunen, der blot understreger betydningen af at have alle aktører og interessenter i spil og in mente fra starten, forklarer Michael Jakobsen. - Vores forsyningsselskab Østkraft var for eksempel også med ved allerførste forberedende møde, så de kunne bidrage med ting, vi skulle være særligt opmærksomme på i udbudsmaterialet. Kommunen ville for eksempel gerne have data omkring refleksion på grund af den beboelse, der ligger i nærheden, og det blev skrevet ind i udbudsmaterialet, så vi ikke endte med at genere vores naboer, uddyber Michael Jakobsen. Kun et enkelt bump på vejen Hele projektet har kørt snorlige, dog lige med undtagelse af da daværende Forsvarsminister Nick Hækkerup skulle indvie anlægget i januar 2013. - Nick Hækkerup kom for at indvie anlægget, men det havde sneet og var gråvejr, koldt og vådt, og der var jo ikke rigtig noget at tænde og afsløre. Så vi måtte gøre en dyd ud af vores produktionslogning, og få Forsvarsministeren til at afsløre loggen på nettet. Men eftersom anlægget var overdynget med sne, måtte vores folk skovle sne af anlægget fra morgenstunden, inden ministeren kom, og da der trods alt havde været lidt lys om formiddagen, var vi heldige, at der faktisk var produktion at fremvise henover middag, slutter Michael Jacobsen. Som projekteret ydede Almegårds Kasernes solcelleanlæg i 2013 det, anlægget skulle, nemlig 320.000 kwh. Så projektet er ikke bare gået op i en højere enhed under processen, men har vigtigst af alt opfyldt sine mål. SIDE 18 SIDE 19

MILJØRIGTIG TERRÆNPLEJE Græsset omkring solcelleanlægget på Almegårds Kaserne skal naturligvis plejes. Selvom overvejelserne først var at bruge robotklippere, endte det med at blive en løsning, der er mere i harmoni med naturen og miljørigtig, nemlig får! Kasernen bruger i forvejen får til terrænpleje, og eftersom arealet omkring solcelleanlægget er indhegnet, er der lavet en aftale med den lokale fåreavler om, at han lukker fårene ind, når græsset er ved at blive for højt. Så klarer de resten. SIDE 20 SIDE 21

Med Forsvarsministeriets klima- og energistrategi 2012-2015 har forsvaret en mission om, at vi i arbejde for fred og sikkerhed, herhjemme og i udlandet, skal nedbringe vores energiforbrug og ikke unødigt bidrage til klimaforandringer. PÅ MISSION FOR KLIMAET Visionen er, at energiforbruget i 2015 skal være reduceret med 15 procent i forhold til 2006 i 2020 skal det være reduceret med i alt 20 procent. Andelen af elforbruget, der stammer fra vedvarende energi, skal være minimum 25 procent i 2015 og minimum 60 procent i 2020. Samtidig skal andelen af CO2-afledning fra ikkeoperative aktiviteter reduceres med 30 procent set i forhold til 1990 inden udgangen af 2015 og 40 procent inden 2020. Fokus på vedvarende energi Et af fokusområderne i klima- og energistrategien er således vedvarende energi og energiomlægning, og herunder er det overordnede formål at øge brugen af alternative og vedvarende energikilder. Med tiltagene i denne strategi bidrager forsvaret således til at reducere energiforbruget, øge brugen af vedvarende energikilder samt nedbringe CO2-udslippet. Det er en stor og vigtig mission til alles fordel. SIDE 22 SIDE 23

Miljømæssigt og samfundsøkonomisk er der en række fordele ved at ændre energiforsyningen fra fossile brændstoffer som olie og kul til vedvarende energikilder som vind- og solenergi. VEDVARENDE FORDELE Vedvarende energi en definition Betegnelsen vedvarende energi dækker over energiformer, der ikke har begrænsede reserver. De fleste vedvarende energiformer stammer fra solen, og eksempelvis er vind og bølger resultater af opvarmning fra solstråling. Der er store fordele ved at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi. De vedvarende energikilder er nemlig frit til rådighed i naturen, og når først udstyret til at udnytte den vedvarende energi er fremstillet og opført, er forureningen og driftsomkostningerne begrænsede. Teknologien bag et solcelleanlæg er for eksempel relativ simpel og kræver derfor ikke meget vedligeholdelse, anlægget støjer ikke, og levetiden er lang, nemlig 25 år. Så når anskaffelsessummen er tilbagebetalt efter normalt otte år, er strømmen i princippet gratis i de 17 efterfølgende år. Derudover begrænser CO2-udslippet ved et solcelleanlæg sig til det, der opstår ved fremstillingen af anlægget og de eventuelle reservedele, der bruges i driften. Al den strøm, der fremstilles, er i sig selv CO2-neutral. De store ulemper er små i forsvaret Den største ulempe ved et solcelleanlæg er normalt, at det er meget pladskrævende. Men den ulempe er ikke aktuel hos forsvaret, der råder over store arealer og bygninger, der er egnede til formålet. En anden ulempe er, at anlæggene er meget følsomme over for skygger. Det tages der højde for ved at holde arealerne under løbende opsyn, så træer og buske, der vil kunne stå i vejen for sollysets indfald, ikke bliver for høje i umiddelbar nærhed af solcelleanlægget. Skygge skygger for effekten Et solcelleanlægs ydelse er særdeles følsomt i forhold til skygger. Et anlæg består af flere paneler, og hvis bare ét panel ligger i skygge, går det ud over anlæggets samlede udbytte. Det skyldes selve opbygningen og sammensætningen af solceller og -moduler. Et solcelleanlæg er nemlig sammensat af en række moduler, der oftest består af 36-40 serieforbundne celler, som yder en arbejdsspænding på 14-18 volt. Hvis modulerne ydermere serieforbindes, er det muligt at bygge et system med en spænding på over 500 volt. Men denne sammensætning betyder, at falder der skygge på en enkelt celle, så falder effekten i de dele af modulet, der er i samme serie. Og er modulet parallelforbundet, så kan hele modulets effekt forsvinde, fordi der skal være samme spænding i alle moduler. DE FLESTE VEDVARENDE ENERGIFORMER STAMMER FRA SOLEN, OG EKSEMPELVIS ER VIND OG BØLGER RESULTATER AF OPVARMNING FRA SOLSTRÅLING. SIDE 24 SIDE 25

Når der etableres solcelleanlæg på forsvarets etablissementer, dimensionerer FBE anlæggene efter den såkaldte timebaserede nettoafregning, der betyder, at alt det strøm der produceres på en time, skal forbruges samme time. Derfor er det særdeles praktisk, at forsvaret bruger mest strøm i dagtimerne, hvor solcelleanlæggene er produktive. A SOLEN SKINNER FOR FORSVARET B C D E A. Solcellemoduler B. Ledninger C. Afbryder, overspændingsbeskyttelse D. Inverter - solcellestrøm til brugerstrøm E. Elmålere Forsvarets solcelleanlæg er tilsluttet det offentlige net. Solceller producerer jævnstrøm, så for at strømmen kan bruges i stikkontakten, skal den omdannes til vekselstrøm, hvilket sker ved hjælp af en inverter, der placeres mellem solcelleanlægget og eltavlen. Det betyder, at al den strøm forsvarets solcelleanlæg producerer, og som det pågældende etablissement selv kan forbruge time for time, får samme værdi som købsprisen på el-nettet, hvilket typisk vil være to kroner pr. kwh. Ved timebaseret nettoafregning skal produktion og egetforbruget således være sammenfaldende time for time. Derfor er økonomien i et solcelleanlæg yderst afhængig af, i hvor høj grad elforbruget falder sammen med elproduktionen fra solcellerne. Her er det en stor fordel at forsvaret til forskel fra for eksempel private husstande bruger mest strøm i dagtimerne, hvor solcelleanlægget er mest produktivt. Solcelleanlæggene er dimensioneret til at 95% af strømmen forbruges med det samme. Undtaget er anlægget på Almegårds Kaserne, der er opført under den gamle nettomålerordning, hvor det er muligt at sende overproduceret strøm tilbage til elnettet. Det vil sige, at hvis man ikke får brugt den mængde strøm som solcelleanlægget producerer, kan man "lagre" strømmen på elnettet og således bruge det senere når behovet opstår. SIDE 26 SIDE 27

PLACERINGEN AF SOLCELLEANLÆGGET HAR STOR BETYDNING FOR, HVOR GODT ANLÆGGET UDNYTTER SOLENS STRÅLER. FOR AT SOLCELLERNE BEDST KAN UDNYTTE SOLENS ENERGI, ER DEN MEST OPTIMALE PLACERING AF ET SOLCELLEANLÆG STIK SYD MED EN HÆLDNING PÅ CA. 40 GRADER. 50 % DEN OPTIMALE PLACERING 80 % 95 % 65 % 90 % 100 % 70 % Illustration Udnyttelse i % af et solcelleanlæg 95 % 65 % For at få optimal ydelse fra sit solcelleanlæg, er det vigtigt at det placeres så solbeskinnet så muligt. I Danmark skinner solen mest midt på dagen fra syd, hvorfor solcelleanlægget også bør placeres i sydlig retning. I praksis kan solcellerne dog placeres fra sydøst til sydvest i en vinkel på mellem 15 og 60 grader, uden at ydelsen falder væsentligt. SIDE 28 SIDE 29

De dimensioner, forsvarets anlæg skal have for at dække forbruget, stiller store pladskrav, og derfor er forsvarets arealer og tagene på vores bygninger de bedste muligheder vi har. JORD ELLER TAG? FBE har draget en række erfaringer fra de solcelleanlæg, der er sat op på henholdsvis Skive Kaserne og Almegårds Kaserne. Der er tale om to forskellige typer anlæg. Det ene er monteret på tagene af nogle værkstedsbygninger på Skive Kaserne. På Almegårds Kaserne er anlægget placeret på jorden i udkanten af kasernen, hvilket medfører forholdsvis lange kabeltræk frem til transformatorstationen. I Skive har værkstedsbygningen ved opsætningen fået lavet cirka 2.500 huller i taget. De udgør en forøget risiko for utætheder. Stilladser og sikkerhed er også værd at have in mente som en omkostning, hvis anlægget skal monteres på et tag. Skyggepåvirkning fra installationsgenstande er også et større problem på tage end ved en jordplacering. Service på et jordbaseret anlæg er også nemmere end på et tagbaseret anlæg. Derfor taler erfaringerne for, at forsvaret bør placere sine solcelleanlæg på jorden, da vi råder over store arealer, som er velegnede til formålet. Lokalplan Flere ting spiller ind ved den fysiske placering af et solcelleanlæg. Er bygningen fredet, hvad står der i lokalplanen, kræves der byggetilladelse, hvordan er kabelføringen? Kommunen og den lokale forsyningsvirksomhed bør derfor høres og evt. tages med på råd inden den endelige placering fastlægges. SIDE 30 SIDE 31

SOLFAKTORER I DANMARK JAMEN, KAN DET OVERHOVEDET BETALE SIG, AT INVESTERE I SOLCELLEANLÆG PÅ VORES BREDDEGRADER? HER SKINNER SOLEN JO SÅ SJÆLDENT? Jamen, kan det overhovedet betale sig, at investere i solcelleanlæg på vores breddegrader? Her skinner solen jo så sjældent? Sådan lyder kommentaren fra mange, når talen falder på solenergi. Men det kan sagtens betale sig. For selvom vi i gennemsnit har færre solskinstimer end for eksempel Paris og Malaga, så ligger vi perfekt i forhold til solindstråling. Solen rammer nemlig danske solcelleanlæg i flere timer i den rette 40-graders hældning, fordi solen står mere skråt ved vores høje breddegrader. Målt i kwh giver solindstrålingen på denne hældning i København årligt 1.189 kwh pr. m2, mens man i Paris kun opnår 1.131 kwh. Dog er Malaga oppe på 2.017 kwh pr. m2. Så vi har stort set samme solenergi til rådighed i Danmark som mange steder i Centraleuropa. Desuden producerer solceller mere strøm, når det er koldt, end når det er varmt, fordi solceller genererer strøm fra lys og ikke varme. Som de fleste elektriske apparater er solceller mest effektive ved kølige temperaturer. I det danske klima vil solceller dog altid producere mindre energi om vinteren end om sommeren, men det skyldes de kortere dage og forholdsvis flere skyer ikke kulden. SIDE 32 SIDE 33

TEKNIKKEN BAG SOLCELLER En solcelle er fremstillet af grundstoffet silicium, der enten er monokrystallisk, polykrystallisk eller amorft. I en solcelle kan den elektriske strøm kun gå den ene vej. Så når materialets elektroner får tilført energi, kan de kun bevæge sig i én retning, og derfor opfører de sig som ensrettet elektrisk strøm. Det er lyset og ikke solstrålerne, der aktiverer solcellen. Derfor produceres solcelleanlæg også strøm, når der er overskyet. I Danmark er den optimale placering for solceller mod syd med en hældning på 40 grader. Monokrystallinske solceller Monokrystalliske solceller er som standard cirkulære, sorte eller grå med en ensartet overflade. De kan udskæres i kvadrater og monteres ofte på hvid baggrund for at holde temperaturen så lav som mulig. Solcellerne har en udnyttelse fra 12 til 15 procent. Det årlige udbytte vil være 120 kwh/m2.* Det er denne type, forsvaret har valgt til de anlæg, der er etableret i dag, da de giver størst udbytte Polykrystallinske solceller De polykrystalliske solceller er kvadratiske med et blåligt skær. Virkningsgraden er som udgangspunkt en anelse dårligere end monokrystallinske solceller, men pakningen af solcellemodulerne, der ofte er tættere på grund af den kvadratiske form, kompenserer for forskellen. Solcellerne har en udnyttelse fra ti til 13 procent. Det årlige udbytte vil være 100 kwh/m2.* Amorfe solceller Amorfe solceller består af glas, som bliver pådampet et ultra tyndt lag af eksempelvis silicium og skåret i smalle strimler. De amorfe solceller fylder væsentlig mere end de to andre typer, og der skal derfor et langt større areal til for at opnå samme virkningsgrad. Solcellerne har en udnyttelse fra fire til ni procent. Det årlige udbytte vil være 50 kwh/m2.* *) Ved typisk effekt og ydelse ved standardbetingelser (23 grader og 1000 W/m2 indstråling) SIDE 34 SIDE 35