Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Transkript

1 Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening

2 Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af klimagasser. Den nuværende regerings klima- og energimålsætning er, at Danmarks energiforsyning skal være baseret på vedvarende energi i et mål, der er i god overensstemmelse med EU's mål om en CO 2-reduktion på pct. i Dansk Solcelleforening mener, at solenergi har en berettiget rolle at spille i den fremtidige danske energiforsyning. Desværre har de nuværende rammevilkår, samt den langtrukne proces med EUgodkendelsen af de danske regler, tvunget solcellebranchen i knæ. Dansk Solcelleforenings formål med dette notat er ikke at argumentere for en grundlæggende omstrukturering af dansk energipolitik. Formålet er derimod at levere en række konkrete, håndgribelige og billige forslag, der vil kunne udvikle den danske solcellebranche i et kontrolleret tempo. God læselyst. På vegne af Dansk Solcelleforening Søren Rise og Flemming Kristensen, hhv. næstformand og formand November 2014 Flere puljer til kommunale solcelleanlæg Mange kommuner opsætter i disse år solcelleanlæg på deres bygninger. Solcellerne bliver opsat med henblik på at producere grøn, miljøvenlig strøm til kommunens institutioner som børnehaver, vuggestuer, skoler og plejecentre. Disse solcelleanlæg bidrager positivt til den grønne omstilling, til reduktionen af Danmarks CO2-udslip og holder samtidig hånden under beskæftigelsen blandt de håndværkere, der står for installationen og opsætningen af anlæggene. Desværre begrænser den nuværende 20MW-pulje kommunernes mulighed for at opsætte nye solcelleanlæg. KL vurderer, at der ligger færdigklare kommunale solcelleprojekter for ca. 16,5 MW. Derfor kan Folketinget med fordel åbne op for endnu en 20MW-pulje, som kommunerne kan søge ind på. Ifølge Dansk Solcelleforenings beregninger vil den samlede udgift for staten over de næste 15 år være beskedne 56 millioner kroner. 1 Det er lidt mindre end 3,8 millioner kroner årligt. Til gengæld vil det nedbringe CO2-udslippet med næsten tons. 1 Beregningerne er fra Dansk Solcelleforening og kan findes i bilag 1 2

3 Hvis der ikke kan findes politisk opbakning til at åbne op for endnu en 20MW pulje, kunne man eksempelvis operere med en årlig dispensationspulje på f.eks. 10 MW, hvorefter kommunerne fremover skal have forhåndstilsagn før opførsel af solcelleanlæg. Dermed har staten en stram styring med udviklingen, uden at udviklingen går helt i stå. Ydermere kunne man med fordel operere med en generel dispensationspulje til små anlæg under en bestemt effekt det kunne f. eks. være 50 kw. Kommunal ligestilling ift. rammevilkår for solcelleanlæg Udover at åbne op for endnu en 20MW kommunal pulje foreslår Dansk Solcelleforening, at kommunerne ligestilles ift. staten og regionerne, når det kommer til rammevilkårene for opsættelse af solcelleanlæg. Desværre er forholdene sådan i dag, at kommunerne er ringere stillet end f. eks. staten og regionerne, når det handler om muligheden for at opsætte solcelleanlæg. På trods af visse kompenserende forslag viser nedenstående tabel, at kommunerne langt fra er ligestillede med stat og regioner: Mulighed for nettoafregningsordning? Krav for selskabsgørelse? Modregning i bloktilskud ved overskud? Krav om regnskabsmæssig adskillelse? Kommunale anlæg uden dispensation Kommunale anlæg med dispensation Regionale anlæg Nej Ja Ja Ja Ja Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Ja Ja Nej Nej Statslige anlæg Disse skævheder gør, at der bliver sat en naturlig dæmper på kommunernes opsætning af solcelleanlæg til skade for solcellebranchen og de mange ansatte heri. Derfor foreslår Dansk Solcelleforening at åbne op for kommunernes mulighed for nettoafregningsordninger, at droppe kravet om selskabsgørelse, at fjerne modregningen i bloktilskuddet, og at fjerne kravet om regnskabsmæssig adskillelse. 3

4 Særligt fjernelsen af modregningen i bloktilskuddet giver god mening, da kommunerne jo ikke bliver modregnet ift. deres andre miljøforbedrende tiltag. Solceller er et redskab til grøn omstilling og jobskabelse I dag skal solcelleanlæg, som alle andre el-producerende anlæg over 50 kw, betale en reduceret PSO-afgift. Afgiften forventes i 2014 at give et årligt merprovenu på under kr Til sammenligning har én solcellekunde en merudgift på mellem kr og kr til etablering af infrastruktur for at kunne lave målingen. Hertil kommer et årligt abonnement på mellem kr og kr pr. elmåler pr. år. Et anlæg kan i nogle tilfælde have flere målere og dermed betale abonnementet flere gange. Det er altså tydeligt, at udgifterne for de enkelte solcellekunder i alt, i stigende grad overskygger den statslige indtægt. Derfor foreslår Dansk Solcelleforening, at man dropper kravet om disse PSO-målinger, og i stedet lader solcellekunderne indrapportere, om de skal betale den reducerede PSO-afgift. Udregningerne, der danner grundlag for ovenstående argumentation, er som følger: Fra solcelleanlæg større end 50 kwp er der produceret kwh i 2014 til og med september, som der skal betales en reduceret PSO-afgift af 2. Da afgiften er på 1,2 øre/kwh skal der i alt opkræves kr ,19. Det samlede opkrævede beløb i hele 2014 forventes at være under kr Til at opkræve denne afgift monteres en elmåler på solcelleanlægget. Da der er tale om anlæg på over 50 kw, skal måleren sættes i en målertavle til en kostpris på minimum kr moms. For målerleje opkræves mellem kr og kr af det lokale elselskab. Den årlige målerleje for allerede etablerede anlæg forventes derfor væsentligt at overstige det årlige skatteprovenu. Anbefalinger 2 (Kilde: Peter Christian Gaarde, energinet.dk 4

5 Solcelledebatten er ofte karakteriseret af manglende nuancer. Solcelleenergi er mere end ét enkelt produkt. Dansk Solcelleforening har en langsigtet målsætning om, at solcelleenergi skal dække 5 pct. af Danmarks energiforbrug. Anbefalingerne i dette notat skal dog anses som små, lette og billige måder at holde hånden under en trængt branche og er derfor ikke tilstrækkelige til at opnå denne målsætning. Dansk Solcelleforenings nuværende anbefalinger er følgende: At Folketinget åbner op for endnu en 20MW-pulje, som kommunerne kan søge ind på. Alternativt at man åbner op for en årlig dispensationspulje på f.eks. 10 MW, hvorefter kommunerne fremover skal have forhåndstilsagn før opførsel af solcelleanlæg. At man for fremtiden opererer med en generel dispensationspulje for små kommunale anlæg under en bestemt effekt Det kunne f. eks være 50 kw. At man åbner op for kommunernes mulighed for nettoafregningsordninger. At man dropper kravet om den kommunale selskabsgørelse. At man fjerner modregningen i bloktilskuddet. At man fjerner kravet om regnskabsmæssig adskillelse. 5