Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.6 Østersøen

Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 2.6 Østersøen Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse

Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand 6. Punktkilder 7. Belastningsopgørelser

1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat til vandplanen for Hovedvandopland 2.6 Østersøen indeholder en uddybende beskrivelse og anvendelse af vandplanens datagrundlag. Baggrundsnotatet skal betragtes som en del af grundlaget for vandplanen med tilhørende indsatsprogram. Notatet redegør for de beregningsforudsætninger og metoder, der inden for de forskellige områder er anvendt ved vurdering af vandområdernes tilstand, belastningsforhold, påvirkninger m.v. i forhold til vandløb, søer, kystvande og grundvand. Desuden fremgår de konkrete punktkildedata og belastningsdata, der er anvendt som udgangspunkt for fastlæggelse af vandplanens indsatsprogram. Planerne er baseret på det bedst tilgængelige datagrundlag; men det skal bemærkes, at det grundlag, der har været til rådighed, af historiske årsager, kan variere mellem de forskellige oplande. Vandplanen og baggrundsnotatet er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010) samt under anvendelse af virkemidler som fremgår af Virkemiddelkatalog (Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2010). Som supplement til vandplanen og baggrundsnotatet er desuden på internettet udgivet en række dynamiske kort (WebGIS), der mere detaljeret præsenterer de anvendte data.

2. Vandløb Redegørelse for datagrundlaget og anvendte retningslinjer i Hovedvandopland 2.6, Østersøen 1.0 Indledning...2 2.0 Datagrundlaget...2 2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger...2 2.2 Stationsnettet...2 2.3 Kvalitetselementer...3 2.4 Problemårsager...5 3.0 Retningslinjer for indsatsprogrammer...6 3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb)...6 3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb...7 3.3 Fastsættelse af tilstand...7 3.4 Fastsættelse af mål...8 4.0 Virkemiddelkatalog og indsats...8 4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler... 10 5.0 Undtagelsesbestemmelser... 10 6.0 Datamodellen... 11 7.0 Miljøministeriets Web-Gis... 12 8.0 Referencer... 12 2. Vandløb, side 1

1.0 Indledning Dette tekniske baggrundsnotat for vandløb rummer en beskrivelse af vandplanens datagrundlag og de anvendte retningslinjer for fastsættelse af mål, vurdering af tilstand og målopfyldelse, samt en oversigt over egnede virkemidler og anvendte undtagelser. Notatet omtaler og henviser til væsentlige dokumenter anvendt i vandplanlægningen, herunder Virkemiddel-kataloget /1/, Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/, Datamodeller for vandløb /3/ og kontinuitet (spærringer) /4/. For datagrundlaget vedr. indsatser overfor punktkilder og grundvandindvinding henvises til tekniske baggrundsnotater for disse. 2.0 Datagrundlaget Vandløb medtaget i vandplanen omfatter: o Tidligere specifikt målsatte vandløb i regionplanerne (A, B0, B1, B2, B3, C, D o.s.v.). o Ikke målsatte vandløb beliggende i Habitat-områder, hvor vandløbsnaturtyper er en del af udpegningsgrundlaget. o Ikke målsatte rørlagte vandløbsstrækninger, som ligger nedstrøms specifikt målsatte åbne vandløbsstrækninger. 2.1 Opdeling af vandløbsstrækninger I det GIS værktøj (datamodel) som ministeriet har anvendt ved tilblivelsen af vandplanerne er vandløbene opdelt. Opdelingen er foretaget dels af Gis-tekniske grunde og dels af hensyn til udarbejdelsen af vandplanerne og den efterfølgende afrapportering til EU. Opdelingen er foretaget på følgende niveauer efter stigende størrelse: segment, strækning, delvandområde og vandområde /2/. Figur 1 illustrerer hvordan et vandområde kan være underinddelt ned til den mindste enhed, segment. Figur 1: Eksempel på vandområde og underinddeling i delvandområde, strækning og segment. 2.2 Stationsnettet På landsplan er medgået data fra ca. 14.500 stationer. Data fra disse er anvendt til at beskrive tilstanden på de ca. 27.880 km vandløb, som indgår i vandplanen. For landet som helhed er der i gennemsnit ca. én station pr. 2 kilometer vandløb. Mindst én station repræsenterer én strækning. I hovedopland 2.6 Østersøen, er der anvendt data fra 384 stationer til beskrivelse af tilstanden på 1086 km vandløb. 2. Vandløb, side 2

2.3 Kvalitetselementer Tilstanden og miljømålene fastsættes ud fra en række kvalitetselementer. Kvalitetselementerne kan inddeles i Biologiske, Hydromorfologiske, Kemiske og Fysisk-kemiske. 2.3.1 Biologiske kvalitetselementer o o o Bentisk invertebratfauna (smådyrsfauna) Fisk Vandplanter Bentisk invertebratfauna (Vandløbenes smådyrsfauna) Dette kvalitetselement er det eneste, som er EU interkalibreret. Det er derfor det bærende kvalitetselement for vandløbene. Vandløbskvaliteten er beskrevet ved faunaklasser fastsat efter Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DFVI), samt i nogle tilfælde faunaklasser omregnet fra forureningsgrad (saprobiesystemet). Omregningen fra forureningsgrad til faunaklasse er foretaget som angivet i Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998 /5/. Omregningen er vist i tabel 1. Forureningsgrad Faunaklasse Økologisk tilstandsklasse I 7 Høj I II 6 God II 5 God II III 4 Moderat III 3 Ringe III IV 2 Dårlig IV 1 Dårlig Tabel 1. Omregning mellem forureningsgrad (saprobiebedømmelse), faunaklasse og økologisk tilstandsklasse. Data for faunaklasser og forureningsgrader til vandplanlægningen er hentet fra den landsdækkende database Winbio. Data er især indsamlet af de tidligere amter og de nuværende miljøcentre, samt de nye kommuner. Der er anvendt data fra perioden 1998 2007 og i nogle tilfælde 2008. Det antages i vandplanen, at tilstanden bedømt på en given station er repræsentativ for en længere strækning (i gennemsnit 2 km lang), hvilket ikke nødvendigvis altid er tilfældet. Et eksempel herpå er, at tilstanden på visse lokaliteter, som ligger meget tæt ved vejbroer, kan være noget afvigende, især hvad angår den fysiske kvalitet. Fisk og vandplanter Disse kvalitetselementer er endnu ikke EU interkalibreret, og det er derfor besluttet, at de ikke anvendes i denne første vandplan. 2.3.2 Hydromorfologiske kvalitetselementer o o o Vandføring Kontinuitet Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) 2. Vandløb, side 3

Vandføring Der er stillet krav til maksimalt tilladelig påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. En nærmere redegørelse for dette fremgår af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Kontinuitet (spærringer) Kontinuitet for fisk og fauna er anvendt som et kvalitetselement i vandplanen. Oplysninger om spærringer for fisk og anden fauna stammer fra ældre amtslige spærringstemaer, samt i nogle tilfælde indhentede oplysninger fra Winbio databasen, kommuner, konsulenter m.v. Indskudte rørlagte strækninger er i vandplanen defineret som en spærring, hvis de er mere end 20 meter lange og i øvrigt beliggende indskudt med målsatte åbne vandløbsstrækninger både op- og nedstrøms rørlægningen. Yderligere definition af kontinuitet findes i /2/. Da nogle af oplysningerne om forekomst af spærringer i vandløb er af ældre dato (mere end 10 år gamle) eller mangelfulde, er der en usikkerhed ved angivelse af såvel placering, som antallet af spærringer. 2.3.3 Morfologiske forhold (fysisk variation i vandløbet) Vandløbenes fysiske tilstand er ikke i denne vandplan anvendt som et kvalitetselement. Oplysninger om den fysiske tilstand er alene anvendt som en såkaldt støtteparameter. Oplysninger om vandløbenes fysiske tilstand er anvendt til vurdering af, om der skal anvendes virkemidler, der forbedrer vandløbenes fysiske tilstand. Oplysninger i form af fysiske indeks værdier er på landsplan uens, så tilvejebringelse af datagrundlaget er geografisk 2-delt. 1. Fysiske forhold i vandløbene i Jylland og på Fyn. Til beskrivelse af vandløbenes fysiske tilstand er anvendt data fra overvågningsstationer med oplysninger om Dansk Fysisk Indeks (DFI) /6/ og/eller Aarhus Indekset (AaI) /7/. Der er her antaget, at tilstanden på stationerne er repræsentativ for længere strækninger. Værdierne af de anvendte indices er for at lette sammenligningen på landsplan normaliserede til værdier mellem 0 (dårligste tilstand) og 1 (bedste tilstand) /2/. Data for den fysiske vandløbskvalitet er oparbejdet til strækningsniveau og dækker ca. 75 % af den samlede jyske og fynske vandløbsstrækning opgjort i kilometer. Data er hentet fra databasen Winbio eller anden tidligere amtsdatabase. 2. Fysiske forhold i vandløbene på Sjælland og Bornholm samt Lolland-Falster og Møn. Der foreligger kun ganske få punktvise registreringer af de fysiske forhold (DFI eller AaI) på stationer i vandløb på Sjælland og Bornholm, samt Lolland-Falster og Møn. I forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne i disse landsdele, har der derfor været behov for at udarbejde strækningsvise og dækkende beskrivelser af de fysiske forhold. Hertil er udviklet en model, der bygger på erfaringer fra en analyse af sammenhænge fundet på stationer med kendt fysisk indeks (en regressionsanalyse). Ved denne metode estimeres DFI for de vandløbsstrækninger, hvor den fysiske tilstand i dag er ukendt. 2. Vandløb, side 4

Følgende strækningsrelaterede data indgår i regressionsmodellen: o o o o o o Terrænets fald i promille beregnet på grundlag af vandløbsstrækningens startkote, slutkote og strækningens længde (top10dk højdemodel). Vandløbets slyngningsgrad beregnet som antal knudepunkter pr. meter (i det anvendte vandløbs-gistema), der efterfølgende er normaliseret i forhold til vandløbets størrelse. Landbrugsintensiteten indenfor vandløbsnært areal, beskrevet som 5 gange vandløbsbredden + 10 meter. Vandløbsstrækningens opland inklusive det opstrøms beliggende opland. Koten for vandløbsstrækningens midtpunkt (Top10DK højdemodel). Hvilken landsdel den pågældende vandløbsstrækning ligger i ( Bornholm, Sjælland og Møn-Lolland- Falster ). Med baggrund i modellen er der for øerne oparbejdet stræknings-baserede data for ca. 75 % af den samlede vandløbstrækning der indgår i vandplanen. 2.3.4 Kemiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer Der er generelt ikke fastsat krav omkring disse kvalitetselementer, men der er udarbejdet vejledende kvalitetskrav for udvalgte fysiskkemiske parametre, som fremgår af tabellen herunder. Tabellen er gengivet fra /2/. 2.4 Problemårsager På strækninger med manglende målopfyldelse er årsagerne tilstand bl.a. fundet ved en gennemgang af tilsynsdata, som findes i databasen Winbio og i tidligere amtslige rapporteringer af vandløbenes tilstand. Der er også anvendt eksisterende gis- 2. Vandløb, side 5

tematiseringer af forureningskilder som spredt bebyggelse, rensningsanlæg og dambrug m.m. Datagrundlaget er forskelligartet og afspejler forskelle i de tidligere amters fokusområder og tilgang til opgaven. Opgaven med fastsættelsen af årsager til manglende målopfyldelse er derfor løst af det enkelte miljøcenter med særligt øje for disse historiske forskelligheder. Blandt andet er vandløb med ringe fysisk tilstand fremsøgt via fysiske indeks værdier og/eller registreringer af regulering, overuddybning, opgravning m.m. I visse tilfælde er påvirkningstype og -omfang i dag ukendt og skal belyses nærmere i den kommende planperiode. 2.4.1 Vandindvinding påvirkning af vandløbene Det eksisterende datagrundlag og de modeller, der har været til rådighed ved beregning af effekter af vandindvinding i de enkelte dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede. Det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der lokalt ligger til grund for opgørelse af påvirkning i de enkelte hovedvandoplande. Metoder og usikkerheder ved beregningerne fremgår derfor af det tekniske baggrundsnotat for grundvand. Der er her lagt særlig vægt på at vurdere, om der forekommer overskridelser af de vejledende krav for maksimal tilladt påvirkning af medianminimumsvandføringen, idet faunaklassen ikke er velegnet som mål for den økologiske effekt af reduktioner af vandføringen, herunder de deraf følgende ændringer af afstrømningsmønsteret over året. Hvor datagrundlaget er ufuldstændigt eller manglende, er der ikke fastlagt nogen indsats. 3.0 Retningslinjer for indsatsprogrammer Håndteringen af datagrundlagene og brugen af disse til fastsættelse af tilstand og mål er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Til retningslinjerne hører bilag 9, som mere uddybende beskriver håndteringen og tolkningen af vandløbsdata. De to dokumenter kan hentes her. I det efterfølgende gennemgås nogle af de væsentlige retningslinjer. 3.1 Udpegning af national vandløbstype (blødbundsvandløb) Forud for fastsættelse af mål er der udpeget en særlig vandløbstype - blødbundsvandløb. Der er grundlæggende tale om vandløb med ringe faldforhold og bløde bundforhold. Disse vandløb skal ligesom alle andre vandløb have mindst god økologisk tilstand, men kravet til den konkrete faunaklasse er lavere på grund af de naturbetingede ringe bundforhold (finkornet bundsubstrat). Udpegningen af blødbundsvandløb er sket på baggrund af følgende retningslinje: Citat.. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk.. Citat slut. Udbredelsen af blødbundsvandløbene er naturligt koncentreret i de mindst kuperede egne af landet. 2. Vandløb, side 6

3.2 Udpegning af kunstige og stærkt modificerede vandløb Forud for fastsættelse af mål er de kunstige og stærkt modificerede vandløb identificerede. Et eksempel på kunstige vandløb kan være menneskeskabte pumpekanaler. Udpegningen af stærkt modificerede vandløb er foretaget efter Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 12. Eksempler på stærkt modificerede vandløb er længere vandløbstrækninger der føres under en motorvej eller rørlagte vandløb i tæt bymæssig bebyggelse. Korte rørlagte vandløbsstrækninger under landeveje er generelt ikke udpeget som stærkt modificerede. De kunstige og stærkt modificerede vandløb skal have mindst godt økologisk potentiale. 3.3 Fastsættelse af tilstand Fastsættelse af vandløbets tilstand tager udgangspunkt i bedømmelser af smådyrsfaunaen foretaget i 5 års perioden fra 2003 til 2007. Hvor det har været muligt, er data fra 2008 blevet indarbejdet. Hvor der kun er et ældre datagrundlag (mere end 5 år gammelt), er dette kun anvendt, når det vurderes, at data stadig er repræsentative for tilstanden i vandløbet. Tilstanden på en given station vurderes således, at hvis der er flere bedømmelser i 5 års perioden, vurderes tilstanden ud fra flertallet (tyngden) af data. Hvor der er ligeværdighed, anvendes den laveste tilstand. Tyngden af data bestemmes i hovedregelen som medianen rundet ned til nærmeste hele tal /2/. Hvor der i særlige tilfælde er sket en veldokumenteret positiv udvikling i tilstanden, som følge af allerede iværksatte miljøforbedringer, er den seneste tilstand dog anvendt som udgangspunkt for fastsættelsen. For en del af vandløbene betegnes tilstanden som ukendt. Dette skyldes enten, at der mangler data for smådyrsfaunaen, eller at disse data er forældede (typisk mere end 10 år gamle). 2. Vandløb, side 7

3.4 Fastsættelse af mål Vandløbenes miljømål udtrykkes ved en økologisk tilstandsklasse og fastsættes i denne vandplan med udgangspunkt i kendskab til smådyrsfaunaens tilstand (faunaklassen). Miljømålene for vandløb er fastsat jf. nedenstående retningslinjer: RETNINGSLINJER Vandløbenes miljømål beskrives på grundlag af invertebratfaunaen og udtrykkes ved en faunaklasse, beregnet ved vurderingsmetoden DVFI. Det generelle miljømål for god økologisk tilstand fastsættes til faunaklasse 5 og 6. For visse vandløb blødbundsvandløb, der er mindre og naturlige vandløb, der på den overvejende del af sin længde har et naturligt ringe fald (< 0,1-0,5 afhængig af vandløbsstørrelsen), ringe vandhastighed, og hvor bundsubstratet naturligt er blødt og overvejende organisk, er miljømålet for den nedre grænse for god økologisk tilstand fastsat til faunaklasse 4, jf. afsnit 4.3.2. Såfremt den aktuelle tilstand er faunaklasse 7, fastsættes miljømålet til høj økologisk tilstand. Miljømålet god økologisk tilstand for et vandløbs-delvandområde beskrives på baggrund af den aktuelle tilstand for vandområdet. For vandområder, hvor tilstanden er bedømt til faunaklasse 5 eller 6, indgår begge disse i beskrivelsen for de respektive delstrækninger. Beskrivelsen af målfastsættelsen sker på baggrund af bedømmelserne på flertallet af stationerne indenfor vandområdet. Eksempelvis vil et vandløbsvandområde med 3 stationer med faunaklasse 5,6 og 6 medføre en målfastsættelse god økologisk tilstand med faunaklasse 6. Et vandløbsvandområde med 2 stationer, hvor faunaklassen er bedømt til hhv. 5 og 6, beskrives miljømålet med faunaklasse 5. Det forudsættes, at der i forbindelse med diverse tilladelser og godkendelser ikke sker forringelser af den tilstand, som miljømålet er beskrevet med. Uddrag af retningslinjer/2/ for fastsættelse af miljømål 4.0 Virkemiddelkatalog og indsats Til brug for indsatsen i vandplanen er der udarbejdet et virkemiddelkatalog /1/. Virkemiddelkataloget kan hentes via By- og landskabsstyrelsens hjemmeside her. Indsatser overfor organisk belastning og grundvandsindvinding er yderligere beskrevet i baggrundsnotat for henholdsvis punktkilder og grundvand. Virkemiddelkatalogets kapitel 3 omhandler virkemidler til forbedring af vandløbenes fysiske forhold og reduktion af okkerbelastning. 2. Vandløb, side 8

Omkostningerne i forbindelse med virkemidlerne er beskrevet i virkemiddelkataloget. Med udgangspunkt i kataloget er der foreslået tiltag til opnåelse af miljømålet de steder, hvor tilstanden ikke forventes at nå miljømålet i 2015. I afklaringen af, om der er målopfyldelse i 2015, er der foretaget en fremskrivning af tilstanden (baseline) under hensyntagen til allerede iværksatte tiltag. Dette kunne f.eks. være vedtagne spildevandsplaner eller større iværksatte vandløbsrestaureringer. Figuren herunder illustrerer denne proces. Miljømål Behov for indsats { Miljøtilstand i 2015 (baseline) Figur 2. Indsats doseres når den fremskrevne tilstand i 2015 (baseline) ikke når miljømålet. Nedenstående tabel 2 indeholder de virkemidler foreslået som indsats til forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Virkemiddel nr. Virkemiddel Kriterier for indsats Indsats overfor 3.1 Ændret vandløbsvedligeholdelse 3.2 Fjernelse af spærringer 3.3 Vandløbsrestaurering 3.4 Genåbning af rørlagte vandløb 3.5 Vandstandshævning Tabel 2. Anvendte virkemidler i vandløbene. Okkerbelastede vandløb og vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Manglende kontinuitet ved opstemninger, bygværker, rørstyrt m.v. Vandløb med ringe fysik, som ikke er forurenede med spildevand fra spredt bebyggelse. Rørlagte strækninger > 20 meter indskudt på målsatte vandløbsstrækninger. Moderat til stærkt okkerbelastede vandløb Hvor virkemidlerne er doseret fremgår af miljøministeriets WebGIS løsning. Se mere under afsnittet Miljøministeriets WebGIS. 2. Vandløb, side 9 Ringe fysiske forhold og okker Manglende kontinuitet Ringe fysiske forhold Manglende kontinuitet Okker

4.1 Grundlag for dosering af de enkelte virkemidler Virkemiddel ændret vedligeholdelse (3.1) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,5 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer, at de fysiske forhold er forringede. Virkemidlet er ligeledes doseret for alle okkerbelastede vandløb og for rørlagte strækninger, der skal genåbnes. Virkemiddel fjernelse af spærringer (3.2) er doseret, når en menneskeskabt spærring forhindrer en velfungerende op- og nedstrøms passage for vandløbets fisk og insekter. Rørlagte strækninger af mere end 20 meters længde er regnet som spærringer. Virkemiddel vandløbsrestaurering (3.3) er doseret, hvor den normaliserede fysiske indeksværdi er mindre end 0,3 /2/, eller hvis der foreligger andre oplysninger om vandløbets fysik, der dokumenterer at de fysiske forhold er forringede. Virkemiddel genåbning af rørlagte vandløb (3.4) er doseret hvor rørlagte vandløbsstrækninger er indskudt mellem åbne målsatte vandløbsstrækninger. Virkemiddel vandstandshævning (3.5) er anvendt i okkerbelastede vandløb hvor indholdet af ferrojern er større end 0,5 mg/l som gennemsnit over vinterhalvåret /1/. 5.0 Undtagelsesbestemmelser Der er i denne første vandplan anvendt undtagelsesbestemmelsen: udskydelse af målopfyldelse til 2021. Undtagelsen er primært begrundet i tekniske årsager (manglende viden), men der er også anvendt begrundelser relateret til naturgivne årsager og forsinket respons efter doseret indsats. I tabel 3 herunder er angivet de anvendte undtagelser: Problemstilling I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at ændre vandløbsvedligeholdelsen for at kunne opfylde miljømålene I vandløb, hvor hovedårsagen til manglende målopfyldelse skyldes udledning af spildevand fra spredt bebyggelse, afventes effekten af en forbedret spildevandsrensning før det vurderes, hvorvidt der også er brug for at foretage en vandløbsrestaurering for at kunne opfylde miljømålene Undtagelse Udskydelse af tidsfrist for målopfyldelse Begrundelse for anvendelse af undtagelse Tekniske årsager Der mangler tilstrækkelig viden til at vurdere indsatsen i første planperiode. Konsekvens af undtagelse Virkemiddel 3.1 udskydes Virkemiddel 3.3 udskydes 2. Vandløb, side 10

For visse kunstige og stærkt modificerede vandløb, der har en tilstand, der nødvendiggør en indsats overfor de fysiske forhold, forlænges fristen for at opfylde miljømålet begrundet i manglende viden om den nødvendige indsats for at opnå målopfyldelse. Eventuel indsats for at sikre kontinuiteten i denne type vandløb forudsættes som udgangspunkt dog fortsat gennemført i 1. planperiode. Virkemiddel 3.1 og 3.3 udskydes Visse rørlagte vandløb i højt prioriterede vandløbssystemer, primært rørlagte vandløb i spidser af vandløbssystemer. Naturlig saltvandpåvirkning af nedre strækninger af vandløb med udløb i havet. Vandløb hvor der mangler viden om tilstand og/eller indsatsbehov. Spærringer hvor der ikke skabes kontinuitet og hvor den opstrøms stuvningspåvirkede strækning ligeledes undtages Tabel 3. Anvendte undtagelser og konsekvens heraf. Virkemiddel 3.4 udskydes Målopfyldelse kan ikke afgøres ved DVFIsystemet Indsats eller dele af indsats udskydes Virkemiddel 3.2 udskydes 6.0 Datamodellen Tilstandsdata, miljømål, målopfyldelse, anvendte virkemidler og anvendte undtagelser er samlet i to GIS-tabeller. Tabellerne indeholder henholdsvis vandløbsdata på strækningsform og kontinuitetsdata på punktform. Tabellerne omfatter udelukkende vandløb og spærringer, som er omfattet af denne første vandplan. Der er udarbejdet to tilhørende datamodeller for henholdsvis vandløb /3/ og kontinuitet /4/. Begge gistabeller og tilhørende datamodeller og anvendte tematiseringer på Webgis kan hentes via Miljøministeriets WebGIS side her. Der er mulighed for at hente data i formater til ESRI (Arc-gis) eller Mapinfo. Af strækningstemaet fremgår det blandt andet, hvor der skal gennemføres vandløbsrestaurering, åbnes rørlægninger eller skal ske ændret vedligeholdelse. Her er det også muligt at identificere de strækninger, som er organisk belastede fra f.eks. spredt bebyggelse, lokale rensningsanlæg, dambrug m.m. Spærringstemaet indeholder samtlige spærringer, som indgår i denne første vandplan. Spærringerne er geografisk identificeret ved x,y koordinatsæt og i visse tilfælde også relateret til strækningstemaet via et unikt vandløbs-segmentnummer. Ligeledes er spærringstypen angivet. Rørlagte vandløbsstrækninger over 20 meter er medtaget i begge temaer. 2. Vandløb, side 11

7.0 Miljøministeriets Web-Gis Via miljøministeriets WebGIS løsning er det muligt at se de fastsatte miljømål, vandløbenes tilstande, foreslåede indsatser til forbedring af miljøtilstanden og undtagelser m.m. Web-Gis løsningen finder du her Sådan ser WebGIS løsningen ud. I menuen til venstre på er det bl.a. muligt under VPF09 - Indsatsprogram og prioriteringer at få vist indsatser, som f.eks. indsatskrav Restaurering i vandløb. 8.0 Referencer /1/ Virkemiddel-kataloget /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /3/ Datamodeller for vandløb /4/ Datamodel for kontinuitet /5/ Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 5, 1998, Biologisk bedømmelse af vandløbskvalitet. /6/ Pedersen, M.L. & Baattrup-Pedersen, A.(red.)., 2003. Økologisk overvågning i vandløb og på vandløbsnære arealer under NOVANA 2004-2009. Teknisk Anvisning fra DMU nr. 21. /7/ Kaarup, P., 1999. Indeks for fysisk variation i vandløb. Vand og Jord 6(4):136-139. 2. Vandløb, side 12

navn lokalitet Stof Årstal_fra Årstal_til Antal_målinger Attribut Middel Max Enhed Gen_krav_1022_µg_l Fladmose Õ, DyssegÕrd Dyssegård Chlorid filt 1999 1999 1 = 200.000 200.000 mg/l - Fladmose Õ, DyssegÕrd Dyssegård Jern 1992 2010 100 = 0.307 1.900 mg/l - Hulbyrenden V f Billinge Banke Jern 1996 1998 7 = 0.319 0.598 mg/l - Skibbækrenden Støvlebæk Bro Jern 2007 2007 2 = 0.325 0.450 mg/l - Sandlyng Å Assentorp Bro Jern 2005 2005 2 = 0.229 0.321 mg/l - Bjerge Å Fårdrup Chlorid filt 1999 1999 1 = 61.000 61.000 mg/l - Bjerge Å Fårdrup Jern 1992 2010 99 = 0.413 1.490 mg/l - Seerdrup Õ, Johannesdal Johannesdal Jern 1992 2010 104 = 0.476 6.810 mg/l - Tude Å Skætholm Chlorid filt 1999 1999 1 = 35.000 35.000 mg/l - Tude Å Skætholm Jern 1992 2010 110 = 0.246 1.500 mg/l - Tude Å Valbygård Chlorid filt 1999 1999 1 = 62.000 62.000 mg/l - Tude Å Valbygård Jern 1992 2010 119 = 0.417 2.000 mg/l - Tude Å Næsby Fed Chlorid filt 2001 2002 31 = 331.839 2000.000 mg/l - Tude Å Næsby Fed Jern 1993 2002 11 = 0.614 2.160 mg/l - Bjerge Å, str. 2 Dambro Jern 2007 2007 2 = 0.325 0.460 mg/l - FORLEV RENDE VEJ TIL FRØLUNDE FED Jern 2007 2007 2 = 0.535 0.700 mg/l - Bøstruprenden S for Bøstrup Jern 2004 2007 4 = 0.139 0.200 mg/l - Skovse Å Engemade Bro Jern 2004 2010 5 = 0.265 0.540 mg/l - VESTERMOSE Å OLLERUP BRO Jern 2007 2007 1 = 0.360 0.360 mg/l - Bjørnevad Å, str. 4 Bjørnevad Bro Jern 2007 2007 2 = 0.425 0.680 mg/l - Skovsø Å N for Valdemarskilde Jern 2004 2010 5 = 0.330 0.790 mg/l - Gudum Å Ll. Valby Jern 2007 2007 2 = 0.280 0.360 mg/l - Halkevad Å Halkevad Jern 2007 2007 2 = 0.650 0.940 mg/l - Tude Å, str. 1 Elmebjerg Gårde Jern 2007 2007 2 = 0.800 1.300 mg/l - Tude Å Gammel Brorupgård Chlorid filt 2002 2002 10 = 38.600 41.000 mg/l - Tude Å Gammel Brorupgård Jern 2002 2002 1 = 0.200 0.200 mg/l - Skidenrende OS Lagunen (og Slg.RA) Chlorid filt 2002 2002 3 = 101.333 160.000 mg/l - Skidenrende Gl. Brorupgård Chlorid filt 2002 2002 9 = 149.556 194.000 mg/l - Skidenrende Gl. Brorupgård Jern 2002 2002 1 = 0.350 0.350 mg/l - Vårby Å Trelleborg Chlorid filt 2002 2002 10 = 72.500 250.000 mg/l - Vårby Å Trelleborg Jern 2002 2002 1 = 0.420 0.420 mg/l - Forlev Rende Tjokholm (OS pumpestation) Chlorid filt 2001 2002 32 = 294.438 1000.000 mg/l - Forlev Rende Tjokholm (OS pumpestation) Jern 2002 2002 1 = 0.180 0.180 mg/l - Ålerende Fiskebjerg Jern 1997 1997 1 = 0.118 0.118 mg/l - Ålerende Afløb fra Maglesø Jern 1997 1997 1 < 0.010 0.010 mg/l - Hulebæk Hulebækshus Deia 2000 2003 39 = 0.005 0.033 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Terbutazindesethyl 2000 2003 39 = 0.005 0.030 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Carbofuran hydroxy 2000 2003 39 = 0.001 0.025 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Simazin hydroxy 2001 2003 27 < 0.010 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Chlorid filt 1999 1999 1 = 38.000 38.000 mg/l -

Hulebæk Hulebækshus Jern 1992 2010 449 = 0.515 15.700 mg/l - Hulebæk Hulebækshus Dichlobenil 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Diuron 2000 2003 39 = 0.011 0.080 µg/l 1.8 Hulebæk Hulebækshus 26-dichlorbenzamid 2000 2003 39 = 0.022 0.050 µg/l 78 Hulebæk Hulebækshus 4-nitrophenol 2000 2003 39 = 0.069 1.300 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Dalapon 2000 2003 39 = 0.041 0.790 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Atrazin desethyl- 2000 2003 39 = 0.002 0.036 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Atrazin desisopropy 2000 2003 39 = 0.004 0.060 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Atrazin hydroxy- 2000 2003 39 = 0.001 0.025 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Bromoxynil 2000 2003 39 = 0.151 2.880 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Chloridazon 2000 2003 39 = 0.001 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Chlorsulfuron 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Cyanazin 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Dimethoat 2000 2003 39 = 0.004 0.080 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Esfenvalerat 2002 2003 15 < 0.010 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Ethofumesat 2000 2003 39 = 0.006 0.080 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Ethylenthiurea 2000 2003 39 = 0.001 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Fenpropimorph 2000 2003 39 = 0.001 0.043 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Glyphosat 2000 2003 39 = 0.246 1.200 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Hexazinon 2000 2003 39 = 0.001 0.020 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Ioxynil 2000 2003 39 = 0.026 0.440 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Lenacil 2000 2003 39 < 0.010 0.020 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Maleinhydrazid 2000 2003 39 < 0.017 0.060 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Metamitron 2000 2003 39 = 0.004 0.150 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Metribuzin 2000 2003 38 = 0.002 0.040 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Metsulfuron methyl 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Pendimethalin 2000 2003 39 = 0.001 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Pirimicarb 2000 2003 39 = 0.001 0.014 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Propiconazol 2000 2003 39 = 0.002 0.030 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Terbuthylazin 2000 2003 39 = 0.028 0.120 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Trifluralin 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l 0.03 Hulebæk Hulebækshus Dichlorprop 2000 2003 39 = 0.004 0.080 µg/l 34 Hulebæk Hulebækshus Mcpa 2000 2003 39 = 0.097 0.960 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Mechlorprop 2000 2003 39 = 1.224 23.600 µg/l 18 Hulebæk Hulebækshus Dnoc 2000 2003 39 = 0.003 0.049 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Dinoseb 2000 2003 39 = 0.001 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Atrazin 2000 2003 39 = 0.012 0.230 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Simazin 2000 2003 39 = 0.007 0.220 µg/l 1 Hulebæk Hulebækshus Trichloreddikesyre 2002 2003 15 = 0.021 0.056 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Carbofuran 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Tca 2001 2001 12 = 0.010 0.060 µg/l -

Hulebæk Hulebækshus Ampa 2000 2003 39 = 0.250 1.000 µg/l - Hulebæk Hulebækshus NA 2000 2003 39 < 0.010 0.010 µg/l - Hulebæk Hulebækshus Bentazon 2000 2003 39 = 0.015 0.100 µg/l 45 Hulebæk Hulebækshus Isoproturon 2000 2003 39 = 0.016 0.120 µg/l 0.3 Kongskilde Møllebæk Kongskilde Mølle Jern 1992 1992 3 = 0.393 0.600 mg/l - Lynge Bæk Suserup Jern 1998 2010 12 = 0.686 0.997 mg/l - Ringsted Å N for Vrangstrup Chlorid filt 1999 1999 1 = 120.000 120.000 mg/l - Ringsted Å N for Vrangstrup Jern 1992 2006 49 = 0.315 1.270 mg/l - Suså Næsby Bro Chlorid filt 1999 1999 1 = 85.000 85.000 mg/l - Suså Næsby Bro Jern 1992 2010 447 = 0.352 3.580 mg/l - Vallebæks Rende Tase Møllegård Jern 1992 1992 3 = 1.527 2.200 mg/l - FladsÕ, J rgensminde JØRGENSMINDE Jern 1998 2007 26 = 0.662 6.600 mg/l - Salts +, NS Harrested + NS HARRESTED Å Jern 1997 2007 28 = 0.392 4.000 mg/l - Suså Holløse Mølle Alkylbenzensulfonat 2004 2007 40 < 2.050 4.000 µg/l - Suså Holløse Mølle Cadmium 1998 2010 155 = 0.029 1.390 µg/l - Suså Holløse Mølle Jern 1997 2010 294 = 0.092 0.590 mg/l - Suså Holløse Mølle Kviksv 1998 2010 152 = 0.029 3.300 µg/l 0.05 Vasegrøft,11A GANGESBRO Jern 2007 2007 2 = 0.430 0.440 mg/l - Lynge Bæk Suserup OS renseanl Jern 1992 1992 3 = 0.643 0.740 mg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Deia 2000 2003 37 = 0.027 0.100 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Terbutazindesethyl 2000 2003 37 = 0.053 0.720 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Carbofuran hydroxy 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Simazin hydroxy 2001 2003 25 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Kemiltf cod modif 2000 2000 3 = 22.333 31.000 mg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chlorid filt 1999 2000 2 = 40.500 41.000 mg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Jern 1993 2010 115 = 0.332 3.240 mg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dichlobenil 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Diuron 2000 2003 37 = 0.049 0.360 µg/l 1.8 Haraldsted Å Haraldsted Kirke 26-dichlorbenzamid 2000 2003 37 = 0.021 0.060 µg/l 78 Haraldsted Å Haraldsted Kirke 4-nitrophenol 2000 2003 37 = 0.003 0.070 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dalapon 2000 2003 37 < 0.011 0.030 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin desethyl- 2000 2003 37 = 0.002 0.030 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin desisopropy 2000 2003 37 = 0.007 0.070 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin hydroxy- 2000 2003 37 < 0.280 10.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Bromoxynil 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chloridazon 2000 2003 37 = 0.041 0.760 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Chlorsulfuron 2000 2003 37 = 0.002 0.030 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Cyanazin 2000 2003 37 = 0.005 0.090 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dimethoat 2000 2003 37 = 0.001 0.052 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Esfenvalerat 2002 2003 13 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ethofumesat 2000 2003 37 = 0.004 0.050 µg/l -

Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ethylenthiurea 2000 2003 37 < 0.014 0.060 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Fenpropimorph 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Glyphosat 2000 2003 37 = 0.105 0.250 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Hexazinon 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ioxynil 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Lenacil 2000 2003 37 < 0.010 0.020 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Maleinhydrazid 2000 2003 37 < 0.014 0.050 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metamitron 2000 2003 37 = 0.006 0.080 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metribuzin 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Metsulfuron methyl 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Pendimethalin 2000 2003 37 < 0.010 0.020 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Pirimicarb 2000 2003 37 = 0.001 0.020 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Propiconazol 2000 2003 37 = 0.002 0.020 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Terbuthylazin 2000 2003 37 = 0.097 1.260 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Trifluralin 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l 0.03 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dichlorprop 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l 34 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Mcpa 2000 2003 37 = 0.047 0.280 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Mechlorprop 2000 2003 37 = 0.000 0.017 µg/l 18 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dnoc 2000 2003 37 = 0.002 0.032 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Dinoseb 2000 2003 37 = 0.001 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Atrazin 2000 2003 37 = 0.005 0.050 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Simazin 2000 2003 37 = 0.001 0.020 µg/l 1 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Trichloreddikesyre 2002 2003 13 = 0.007 0.060 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Carbofuran 2000 2003 37 < 0.010 0.010 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Tca 2001 2001 12 = 0.005 0.030 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Ampa 2000 2003 37 = 0.185 0.820 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke NA 2000 2003 37 = 0.005 0.100 µg/l - Haraldsted Å Haraldsted Kirke Bentazon 2000 2003 37 = 0.030 0.150 µg/l 45 Haraldsted Å Haraldsted Kirke Isoproturon 2000 2003 37 = 0.020 0.260 µg/l 0.3 Ringsted Å Ll. Svenstrup Jern 2007 2007 2 = 0.190 0.220 mg/l - VASEBÆK,18 N FOR ASSENDRUP Jern 2007 2007 2 = 0.185 0.240 mg/l - KÆLLINGERENDE BULBRO Jern 1998 2003 15 = 0.944 1.400 mg/l - HARRESTED Å,3 VALLENSVED BRO Jern 1998 2007 15 = 0.607 3.900 mg/l - FLADSÅ LILLE TVEDE Jern 1998 2007 20 = 0.626 4.000 mg/l - SALTØ Å SALTØ Jern 2004 2007 5 = 0.145 0.258 mg/l - Lille Å Fredsgårde Jern 2005 2005 2 = 0.340 0.413 mg/l - Kongskilde Møllebæk Groverebanke Jern 2004 2010 6 = 2.877 13.000 mg/l - Orned Bæk Sanderhuse Jern 2005 2010 3 = 0.500 0.648 mg/l - Kværkeby Bæk Kværkeby Jern 2006 2006 1 = 0.120 0.120 mg/l - Ringsted Å Ringsted Mark Jern 2004 2007 5 = 0.123 0.300 mg/l - SUSÅ (HULEÅ) OS RUDBJERGGÅRD Jern 2004 2010 15 = 0.568 1.000 mg/l -

T.t.Suså Brunbakke Jern 2004 2010 5 = 1.113 2.520 mg/l - T.t.Haraldsted Sø Ø for Hustoftegård Jern 2004 2010 3 = 0.285 0.650 mg/l - T.t.Tystrup Sø Dyrehave Phosphortot-pfilt 2004 2005 3 = 0.028 0.040 mg/l - T.t.Tystrup Sø Dyrehave Jern 2004 2010 8 = 0.307 0.850 mg/l - SUSÅ NØ for Klintebjerggård Jern 2004 2009 11 = 0.251 0.461 mg/l - FLADSÅ FLADSÅ BRO Jern 2006 2006 2 = 0.212 0.265 mg/l - Basnæs Grøften,18 Højbjerggård Jern 2006 2006 2 = 0.183 0.244 mg/l - Fårebækken Hjælmsølille Jern 2004 2007 5 = 0.168 0.349 mg/l - FLADSÅ BRANDELEV HOLME Jern 2004 2010 4 = 0.635 1.400 mg/l - Brødebæk Brødebækgård Jern 2004 2010 4 = 0.795 1.300 mg/l - VASEGRØFT,48 STENSKOV Jern 2004 2004 2 = 0.105 0.150 mg/l - Suså NS Postbro Jern 2004 2010 14 = 0.929 2.100 mg/l - EVEGRØFT,9 FODBYGÅRD Jern 2007 2007 2 = 0.720 1.100 mg/l - Haraldsted Å N for Haraldsted Jern 2007 2007 2 = 0.660 1.100 mg/l - Horsebøg Bæk Rødeng Jern 2007 2007 2 = 0.790 1.100 mg/l - Knudstruprende,str.2 Broby Græslod Jern 2007 2007 2 = 0.465 0.690 mg/l - MØLLEBÆK,5 N FOR TYVELSE Jern 2007 2007 2 = 0.485 0.690 mg/l - Mølleåen V for Vigersted Jern 2007 2007 2 = 0.700 0.970 mg/l - NEDRE SVALEBÆK SVALEBÆKSBRO Jern 2007 2007 2 = 1.300 1.400 mg/l - Pibergrøften SØ for Gimlinge Mose Jern 2007 2007 2 = 0.980 1.500 mg/l - RØNNEBÆK,15 NÆSTVED Jern 2007 2007 2 = 0.165 0.190 mg/l - Stængebæk, str. 2 S for Vigersted Jern 2007 2007 2 = 2.055 3.500 mg/l - TORPE GRØFT,20 PRINSEBAKKE Jern 2007 2007 2 = 0.225 0.300 mg/l - TORPE KANAL REGERUP Jern 2007 2007 2 = 0.615 0.750 mg/l - Tuel Å Sasserbro Jern 2007 2007 2 = 0.195 0.200 mg/l - Vendebæk Bro N for Eskilstrup Jern 2007 2007 2 = 0.755 0.850 mg/l - T.t.Valsølille Sø Skjoldenæsholm Jern 1997 1997 1 = 0.047 0.047 mg/l - Ålbæk Ålbæk Bro Jern 1997 1997 1 = 0.035 0.035 mg/l - Afløb Jystrup Sø Jystrup Jern 1997 1997 1 = 0.165 0.165 mg/l - Ringsted Å 750 m OS Gørlev Sø Jern 1997 1997 1 = 0.188 0.188 mg/l - Ringsted Å Holtegård Jern 1997 1997 1 = 0.197 0.197 mg/l - Tystrup Sø Tystrup Sø Kemiltf cod filtr 1997 1997 18 = 14.667 62.000 mg/l - Tystrup Sø Tystrup Sø Orthophosphat 1997 1999 37 = 0.135 0.320 mg/l - Tystrup Sø Tystrup Sø Jern 1992 2004 213 = 0.089 2.830 mg/l - FREERSLEV Å NS DALBY RENSEANLÆG Jern 2005 2005 2 = 1.164 2.240 mg/l - TRYGGEVÆLDE Å TROLDHÆTTE BRO Jern 2007 2007 2 = 0.565 0.950 mg/l - ORUP BÆK,10 FRU MERTES KILDE Jern 1991 2002 24 = 2.968 13.600 mg/l - ORUP BÆK,10 FRU MERTES KILDE Magnesium 1994 1994 1 = 19.000 19.000 mg/l - Fakse Å BORRESHOVED Jern 1997 2007 5 = 0.342 0.510 mg/l - KILDE Å,5 HELLIG SVENDS KILDE Jern 1991 2003 32 = 1.472 3.400 mg/l - KILDE Å,5 HELLIG SVENDS KILDE Magnesium 1994 1994 1 = 29.000 29.000 mg/l -

HERREDSBÆK OS HERREDS BRO Jern 1997 1997 1 = 0.170 0.170 mg/l - Hulebµk, N for Broskov N FOR BROSKOV Jern 1997 2007 31 = 0.866 1.880 mg/l - MAGLEVANDS FALD KILDE VED MAGLEVANDS FALDJern 1991 2003 33 = 0.518 1.200 mg/l - MAGLEVANDS FALD KILDE VED MAGLEVANDS FALDMagnesium 1994 1994 1 = 12.000 12.000 mg/l - Mern +, Sagebybro SAGEBYBRO Jern 1997 2007 31 = 0.582 4.040 mg/l - Rødlersbæk MARKBRO Jern 2007 2007 2 = 0.710 1.200 mg/l - LilleÕ, TranegÕrd Tør Jern 1997 2007 29 = 0.537 4.950 mg/l - Tubµk, Tubµk M lle TUBÆK MØLLE Jern 1998 2007 31 = 0.422 1.790 mg/l - Vivede Mølleå, 15 RIDEBRO Jern 2007 2007 2 = 0.100 0.110 mg/l - T.T.SØMOSEBÆK KILDE V. BORRE Jern 1991 1991 4 = 0.063 0.140 mg/l - TUBÆK KILDE V.TUBÆK MØLLE Jern 1992 2003 26 = 0.902 2.200 mg/l - TUBÆK KILDE V.TUBÆK MØLLE Magnesium 1994 1994 1 = 42.000 42.000 mg/l - LANDSLEDGRØFT RÅBYLILLE Jern 2004 2007 4 = 0.093 0.110 mg/l - RISBÆK SKAGLEVADSSLUSE Jern 2007 2007 2 = 0.470 0.640 mg/l - MERN Å VÅRAGERBRO Jern 1998 2007 19 = 0.461 1.600 mg/l - T.T. Orup Bæk Smedevænget Jern 2004 2010 5 = 0.230 0.720 mg/l - Grynholms Kanal, 16.VO4.02 Fårebæks Bro Jern 2004 2007 4 = 0.402 0.810 mg/l - KROBÆK Bækkeskovstræde Jern 2004 2007 6 = 0.935 1.400 mg/l - FAKSE Å Hulhøj Jern 2004 2007 5 = 0.282 0.314 mg/l - FAKSE Å N for Østergård Jern 2004 2007 6 = 0.235 0.321 mg/l - SØMOSEBÆK Ø FOR BORRE, NYBORREVEJ Jern 2005 2010 5 = 0.397 0.620 mg/l - RISBY Å OS NÆSTVEDVEJ Jern 2007 2007 2 = 0.525 0.850 mg/l - FAKSE Å ÅLEKISTEBRO Jern 2006 2006 2 = 0.280 0.301 mg/l - Lollikebæk Stensby Skov Jern 2004 2010 4 = 0.553 0.750 mg/l - HERREDSBÆK SV for Kludeegen Jern 2004 2010 4 = 1.370 4.800 mg/l - T.T.SØMOSEBÆK NØRRE VESTUD Jern 2007 2007 2 = 0.200 0.260 mg/l - LILLE Å KRAGEBORG BRO Jern 2007 2007 2 = 0.335 0.550 mg/l - NÆS Å HELLEVAD BRO Jern 2007 2007 2 = 0.315 0.410 mg/l - ROSENFELT LANDKANAL,16. V FOR NEDER VINDINGE Jern 2007 2007 2 = 0.130 0.200 mg/l - SNERTINGE VANDLØB,16.V0 SNERTINGE Jern 2007 2007 2 = 0.125 0.140 mg/l - STOLEBJERG GRØFT,16.V01 ØAGER BRO Jern 2007 2007 2 = 0.215 0.290 mg/l - VINTERSBØLLE BÆK,15.V03. HULEMOSEGÅRDEN Jern 2007 2007 2 = 0.170 0.180 mg/l - SADELMAGERRENDE KILDE V. SADELMAGERRENDEJern 1991 2003 33 = 1.098 9.500 mg/l - SADELMAGERRENDE KILDE V. SADELMAGERRENDEMagnesium 1994 1994 1 = 7.000 7.000 mg/l - SVEJSRENDE KILDE V. SVEJSRENDE Jern 1991 2003 32 = 0.120 0.540 mg/l - SVEJSRENDE KILDE V. SVEJSRENDE Magnesium 1994 1994 1 = 8.000 8.000 mg/l - Sørup Å, 17F LUNDBY BRO Jern 1998 2003 10 = 0.231 0.450 mg/l - Fribr dre +, Rodemark RODEMARK Jern 1997 2007 29 = 0.387 2.090 mg/l - SADELMAGERRENDE MELLEMSKOV Jern 2004 2004 2 = 0.800 1.300 mg/l - AVL,14F S FOR STRANDBOHUS Jern 2007 2007 2 = 0.265 0.310 mg/l - SVEJSRENDE SØ for Halskov Vænge Jern 2004 2004 2 = 0.130 0.260 mg/l -

NORDKANAL,2F FUGLETUNGERNE Jern 2005 2005 2 = 0.975 1.520 mg/l - TINGSTED Å,4F N FOR SØNDER KOHAVE Jern 2006 2006 2 = 0.248 0.339 mg/l - Gedsergårdsløbet, 21 Bøtø Nor Jern 2004 2007 5 = 0.297 0.810 mg/l - Sydkanal, 1F Gedesby Nyby Jern 2004 2007 5 = 0.464 0.897 mg/l - SYDKANAL,1F BØTØ NOR Jern 2005 2005 2 = 0.728 0.932 mg/l - TINGSTED Å,4F Fjællebro Jern 2004 2007 5 = 0.234 0.300 mg/l - AVL,11F TÅRUP Jern 2007 2007 2 = 0.135 0.190 mg/l - AVL,8F Ø FOR VESTHØJ Jern 2007 2007 2 = 0.495 0.790 mg/l - GUNDSLEV Å,12F N FOR SKOLE Jern 2007 2007 2 = 0.330 0.490 mg/l - SØBORGKANALEN,3 RESKERE BRO Jern 2007 2007 2 = 4.400 6.800 mg/l - T.T.GULDBORGSUND,C1 BYSKOV Jern 2007 2007 2 = 0.275 0.440 mg/l - Halsted Å, 17L PUMPESTATION INDV. Jern 1998 2005 158 = 0.465 2.700 mg/l - Halsted +, Borgerbro BORGEBRO Jern 1993 2010 403 = 0.152 1.600 mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Deia 2000 2002 44 = 0.004 0.054 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Terbutazindesethyl 2000 2002 44 = 0.018 0.095 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Carbofuran hydroxy 2000 2002 44 = 0.001 0.018 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Simazin hydroxy 2000 2002 44 = 0.000 0.018 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Permanganattal kmno4 2001 2001 1 = 24.000 24.000 mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ammonium-n 2003 2003 1 < 0.005 0.005 mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Jern 1989 2010 760 = 0.479 8.200 mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Magnesium 1989 1997 116 = 6.556 16.000 mg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dichlobenil 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Diuron 2000 2002 44 = 0.014 0.192 µg/l 1.8 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING 26-dichlorbenzamid 2000 2002 44 = 0.017 0.042 µg/l 78 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING 4-nitrophenol 2000 2002 44 = 0.011 0.214 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dalapon 2000 2002 35 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Aldrin 2000 2002 35 < 0.010 0.010 µg/l 0.01 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin desethyl- 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin desisopropy 2000 2002 44 < 0.011 0.030 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin hydroxy- 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Bromoxynil 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Chloridazon 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Chlorsulfuron 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Cyanazin 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dimethoat 2000 2002 44 = 0.007 0.206 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Esfenvalerat 2000 2002 34 < 0.010 0.020 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ethofumesat 2000 2002 44 = 0.008 0.133 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ethylenthiurea 2000 2002 44 = 0.001 0.030 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Fenpropimorph 2000 2002 44 = 0.003 0.053 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Glyphosat 2000 2002 44 = 0.070 0.290 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Hexazinon 2000 2002 44 = 0.001 0.024 µg/l -

H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ioxynil 2000 2002 44 = 0.005 0.187 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Lenacil 2000 2002 44 = 0.000 0.020 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Maleinhydrazid 2000 2002 34 < 0.019 0.050 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Metamitron 2000 2002 44 = 0.005 0.060 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Metribuzin 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Metsulfuron methyl 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Pendimethalin 2000 2002 44 = 0.001 0.037 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Pirimicarb 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Propiconazol 2000 2002 44 = 0.005 0.161 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Terbuthylazin 2000 2002 44 = 0.091 1.023 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Trifluralin 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l 0.03 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dichlorprop 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l 34 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Mcpa 2000 2002 44 = 0.167 5.100 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Mechlorprop 2000 2002 44 = 0.001 0.042 µg/l 18 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dnoc 2000 2002 44 = 0.001 0.025 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Dinoseb 2000 2002 44 = 0.000 0.017 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Atrazin 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Simazin 2000 2002 44 = 0.000 0.014 µg/l 1 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Trichloreddikesyre 2000 2002 34 = 0.021 0.120 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Carbofuran 2000 2002 44 < 0.010 0.010 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Ampa 2000 2002 44 = 0.079 0.330 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING NA 2000 2002 44 = 0.001 0.055 µg/l - H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Bentazon 2000 2002 44 = 0.002 0.016 µg/l 45 H jvads Rende, Lille Rosning LILLE ROSNING Isoproturon 2000 2002 44 = 0.011 0.170 µg/l 0.3 Marrebµks Rende, Lille K belevtør Jern 1997 2008 28 = 0.227 2.020 mg/l - Ryde +, Pumpestation indv. PUMPESTATION INDV. Jern 1997 2010 234 = 0.208 3.300 mg/l - T.T.HØJVADS RENDE,VE12 ROSNINGEN VEJBRO Jern 1993 1997 18 = 0.189 0.350 mg/l - HØJVADS RENDE,23L NV FOR BREGNEHOLT Jern 1993 2000 19 = 0.343 0.840 mg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Deia 2000 2003 19 = 0.008 0.082 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Terbutazindesethyl 2000 2003 19 = 0.014 0.037 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Carbofuran hydroxy 2000 2003 19 = 0.002 0.027 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Simazin hydroxy 2000 2003 19 = 0.003 0.036 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Jern 1993 2010 328 = 0.346 7.900 Ikke oply- +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dichlobenil 2000 2003 18 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Diuron 2000 2003 19 = 0.030 0.158 µg/l 1.8 +moserenden, N. for Hulebµk HTør 26-dichlorbenzamid 2000 2003 19 = 0.008 0.028 µg/l 78 +moserenden, N. for Hulebµk HTør 4-nitrophenol 2000 2003 19 = 0.039 0.384 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dalapon 2001 2003 17 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Aldrin 2001 2003 17 < 0.010 0.010 µg/l 0.01 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin desethyl- 2000 2003 19 = 0.003 0.027 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin desisopropy 2000 2003 19 = 0.008 0.067 µg/l -

+moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin hydroxy- 2000 2003 19 = 0.003 0.028 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Bromoxynil 2000 2003 19 = 0.128 2.400 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Chloridazon 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Chlorsulfuron 2000 2003 19 = 0.002 0.029 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Cyanazin 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dimethoat 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Esfenvalerat 2001 2003 17 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Ethofumesat 2000 2003 19 = 0.081 0.414 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Ethylenthiurea 2000 2003 19 = 0.002 0.031 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Fenpropimorph 2000 2003 19 = 0.008 0.098 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Glyphosat 2000 2003 19 = 1.608 15.000 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Hexazinon 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Ioxynil 2000 2003 19 = 0.122 2.300 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Lenacil 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Maleinhydrazid 2001 2003 17 < 0.019 0.050 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Metamitron 2000 2003 19 = 0.024 0.153 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Metribuzin 2000 2003 19 < 0.011 0.020 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Metsulfuron methyl 2000 2003 19 = 0.001 0.014 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Pendimethalin 2000 2003 19 = 0.013 0.143 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Pirimicarb 2000 2003 19 = 0.006 0.120 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Propiconazol 2000 2003 19 = 0.008 0.076 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Terbuthylazin 2000 2003 19 = 0.036 0.163 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Trifluralin 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l 0.03 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dichlorprop 2000 2003 19 = 0.001 0.012 µg/l 34 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Mcpa 2000 2003 19 = 0.121 0.686 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Mechlorprop 2000 2003 19 = 0.002 0.018 µg/l 18 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dnoc 2000 2003 19 = 0.024 0.209 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Dinoseb 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Atrazin 2000 2003 19 = 0.003 0.020 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Simazin 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l 1 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Trichloreddikesyre 2001 2003 17 = 0.022 0.063 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Carbofuran 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Ampa 2000 2003 19 = 1.834 25.000 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør NA 2000 2003 19 < 0.010 0.010 µg/l - +moserenden, N. for Hulebµk HTør Bentazon 2000 2003 19 = 0.226 2.400 µg/l 45 +moserenden, N. for Hulebµk HTør Isoproturon 2000 2003 19 = 0.307 5.300 µg/l 0.3 BRANDERSLEV Å,20L S FOR ELMELUNDE Jern 1998 2005 12 = 0.333 1.000 mg/l - ØSTKANALEN BONDEHOLM Jern 2007 2007 2 = 0.190 0.240 mg/l - HØJVADS RENDE,23L SØ F BØNNET HOLME Jern 2005 2005 2 = 0.345 0.517 mg/l - T.T. Kasbæk, 44 SØ for Horslunde Jern 2004 2007 4 = 0.078 0.099 mg/l - RYDE Å,7L NV FOR GAMMELGÅRD Jern 2007 2007 2 = 0.190 0.330 mg/l -

STOKKEMARKELØBET,19L STOKKEMARKE Jern 2007 2007 2 = 0.210 0.300 mg/l - ÅMOSERENDEN,16L KYLLINGE ENG,A7 Jern 2007 2008 3 = 0.267 0.490 mg/l - ÅMOSERENDEN,16L V FOR LERGÅRD Jern 2000 2000 1 = 0.150 0.150 mg/l - GJEDDELØBET,26 V for Bregninge Jern 2004 2007 5 = 0.528 1.000 mg/l - AVL,43L GL.KOBBEL BRO Jern 2007 2007 3 = 0.423 0.650 mg/l - AVL,51L N FOR KRENKERUP Jern 2007 2007 3 = 0.653 0.980 mg/l - SAKSKØBING Å,49L HVIDEBRO Jern 2007 2007 3 = 0.180 0.260 mg/l - AVL,31L LYSEBRO Jern 1993 1998 76 = 0.187 0.840 mg/l - HEJREDE SØ PUMPESTATION INDV. Jern 1994 1997 7 = 0.104 0.200 mg/l - T.T.HEJREDE SØ,36 SØMOSE Jern 1993 1997 66 = 0.266 1.510 mg/l - T.T.HEJREDE SØ,36 SØMOSE jebliks-vandfing 1995 1995 1 = 21.100 21.100 l/s - AVL,33L (SØRUP Å) KILDE V. SILLEBRO Jern 1991 2003 34 = 0.971 1.800 mg/l - AVL,33L (SØRUP Å) KILDE V. SILLEBRO Magnesium 1994 1994 1 = 22.000 22.000 mg/l - NÆLDEVADS Å,32L NYRODS KILDER Jern 1991 2003 32 = 0.223 1.000 mg/l - NÆLDEVADS Å,32L NYRODS KILDER Magnesium 1994 1994 1 = 22.000 22.000 mg/l - Nµldevads +, Strµdeskov STRÆDESKOV Jern 1997 2007 34 = 0.216 0.560 mg/l - AVL,29L SØHOLT Jern 1994 1998 61 = 0.257 1.800 mg/l - AVL,29L STIGBORD, KRØNGE MOSE Jern 1993 1997 19 = 0.098 0.430 mg/l - Hunså,28L ÅHAVE, NS SLUSE Jern 1999 2004 7 = 0.055 0.090 mg/l - KVL,H15 SØGÅRDE Jern 1994 1998 60 = 0.748 9.700 mg/l - HUNSÅ,28L HASAGERGÅRD Jern 2007 2007 2 = 0.100 0.140 mg/l - Hovedkanal, Pumpestation indvkramnitse PUMPESTATION Jern 1997 2007 30 = 0.271 0.630 mg/l - AVL,37L V FOR LDV.HOLEBY Jern 1998 2003 14 = 0.551 2.300 mg/l - AVL,44L ÅLHOLM AVLSGÅRD Jern 2007 2007 2 = 1.105 1.800 mg/l - Rødby Kanal, 39L NS Gerringe Bæk Jern 2004 2007 5 = 0.092 0.140 mg/l - Dødmoseløbet, 55 Dødmose Jern 2007 2007 2 = 0.615 0.970 mg/l - KOHULERNE,4L GLOSLUNDE Jern 2006 2006 2 = 0.890 1.750 mg/l - Holebyløbet, 38L NS Holeby renseanlæg Jern 2007 2007 3 = 0.187 0.190 mg/l - T.T.Vejlebyløbet,34.3 Nø for Vejleby kirke Jern 2006 2006 1 = 0.046 0.046 mg/l - BROBÆK,36L S FOR BUKKEHAVE Jern 2007 2007 2 = 0.110 0.150 mg/l - LILLEHOLM KANAL,3L S FOR PILEHAVE, NS UDL. Jern 2007 2007 2 = 0.205 0.230 mg/l -

3. Søer Indhold 1 Beregningsforudsætninger og -metoder 1.1 Datagrundlag 1.2 Fastsættelse af miljømål 1.3 Vurdering af tilstand 1.4 Beregning af belastning 1.5 Beregning af indsatsbehov 2 Økologisk og kemisk tilstand for søerne 3 Beregnet belastning og indsatsbehov 4 De enkelte søer 5 Referencer Bilag: Bilag 3.1 Stamoplysninger for søen, herunder beliggenhed inkl. kort over oplandet, morfometri, international beskyttelse samt oplandsbeskrivelse, dvs. arealanvendelse og jordbundsforhold Bilag 3.2 Udvikling i sommermiddelværdier af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof i søerne i hovedvandoplandet 1. Beregningsforudsætninger og -metoder 1.1 Datagrundlag Datagrundlaget for fastsættelse af søernes tilstand og belastningsforhold er den nationale og regionale overvågning, der er gennemført frem til og med 2007, dels af det tidligere Storstrøms Amt og fra 2007 af Miljøcenter Nykøbing Falster. Undersøgelserne har især omfattet næringsstoffer og biologiske forhold, og der er ikke gennemført undersøgelser af forurenende miljøfarlige stoffer. Dermed er søernes kemiske tilstand ukendt. 1.2 Fastsættelse af miljømål Miljømålet for søerne er fastsat i overensstemmelse med kapitel 4.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. 1.3 Vurdering af tilstand Økologisk tilstand Søernes nuværende økologiske tilstand er primært vurderet ud fra det gennemsnitlige målte klorofylindhold i sommerperioden i forhold til kravene til de forskellige økologiske tilstandsklasser, se kapitel 3.2.4, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søens forventede tilstand i 2015 er beregnet ud fra 3. Søer, side 1

den nuværende tilstand og belastning samt den forventede reduktion i belastningen frem til 2015 jf. kapitel 3.3.3, i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Kemisk tilstand, herunder miljøfarlige forurenende stoffer Tilstedeværelsen af miljøfarlige forurenende stoffer som tungmetaller, pesticider, PAH er, PCB er mm., kan have indflydelse på både den økologiske og kemiske tilstand i en sø. Der er imidlertid ikke målt for disse stoffer i søerne i Hovedvandopland Østersøen. 1.4 Beregning af belastning Der er gennemført en beregning af den nuværende belastning og den forventede belastning i 2015 med fosfor og kvælstof. Beregningsmetoden fremgår af det tekniske baggrundsnotat for belastning (Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer: Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder). Den atmosfæriske belastning på søoverfladen indgår i beregningen af belastningen for alle søer. Der er regnet med et årligt fosforbidrag på 0,1 kg P pr. ha og et kvælstofbidrag på 15 kg N pr. ha. 1.5 Beregning af indsatsbehov Ekstern fosforbelastning Hvis søen ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 på grund af eksterne tilførsler af fosfor, beregnes et indsatsbehov overfor disse ved anvendelse af simple, empiriske sømodeller, jf. kapitel 6.4 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Intern fosforbelastning / sørestaurering Manglende målopfyldelse kan også skyldes intern belastning eller biologisk træghed i søen. Begge dele er forårsaget af tidligere høje tilførsler af fosfor. Tilstedeværelse af intern belastning er vurderet ud fra årsvariationen i fosforindholdet i søvandet. Hvis fosforkoncentrationen stiger betydeligt i sommerperioden, hvor tilførslen udefra er forholdsvis lille, skyldes denne stigning intern belastning som følge af fosforfrigivelse fra bunden. Biologisk træghed optræder når fosforbelastningen til søen og næringsindholdet i søen er faldet, men de biologiske forhold - især fiskebestanden - stadig ikke er i ligevægt med det nye næringsniveau. Hvis fiskebestanden stadig er domineret af dyreplanktonspisende fisk som skaller og brasener, kan dette være med til at fastholde søen i en uklar tilstand. Intern belastning og biologisk træghed kan reduceres eller fjernes ved gennemførelse af sørestaurering, hvor man enten fjerner næringsstofferne, binder dem i søbunden eller ændrer på fiskebestan- 3. Søer, side 2

den. Selvom der i en sø er konstateret intern belastning eller biologisk træghed, vil det ikke nødvendigvis være hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering. Eksempelvis kan der være usikkerhed om hensigtsmæssighed, metode eller effekt af restaurering i den konkrete sø. Eller der kan stadig være en for stor ekstern belastning af søen. De principper, der er taget i anvendelse ved den tekniske vurdering af, om der bør gennemføres sørestaurering i en konkret sø, fremgår af Vejledning i anvendelse af sørestaurering, Bilag 13 til Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Miljøfarlige forurenende stoffer For miljøfarlige forurenende stoffer placeres søerne i 4 forskellige indsatskategorier alt efter resultatet af de målinger, der måtte være gennemført i søerne, jf. kapitel 3.2.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Søer med betydende udledning fra renseanlæg, spredt bebyggelse, regnbetingede udløb, industri samt dambrug er generelt sat i indsatskategori 2 "under observation" for de stoffer, der nævnes i vandplanens tabel 2.2.5. Den foreløbige udpegning af søer med væsentlig spildevandspåvirkning er foretaget på baggrund af en gis-udvælgelse af de søer, hvor der inden for søfladen eller en rand på 25 meter er intersect med punkt(er) fra gis-temaerne renseanlæg, industri, regnbetingede udløb, dambrug eller spredt bebyggelse. 2. Økologisk og kemisk tilstand for søerne Økologisk tilstand I tabel 2.1 nedenfor er givet en oversigt over hvilken økologisk tilstandsklasse de forskellige søer i Hovedvandopland Østersøen tilhører. Tilstandsklassen er beskrevet på baggrund af klorofylindholdet. Tilstanden vurderes primært på baggrund af målinger fra perioden 2002-2007 (tidsvægtede gennemsnit for sommerperioden). Hvis tilstandsvurderingen bygger på ældre eller fåtallige data er den anført i parentes. For myndigheder er der adgang til primærdata gennem Danmarks Miljøportal. 3. Søer, side 3

Sønavn Søtype Klorofyl-a, µg/l, sommermiddel middel max min periode antal måleår Aborre Sø 10 (4,80) 7,80 4,20 2002-05 4 Høj Akselved 9 (61,00) 100,00 39,40 2002-06 5 Ringe Mose Benthes Sø 13 (65,50) 84,00 25,30 2002-06 5 Ringe Bundløs Sø 9 (51,00) 72,00 12,00 2002-05 4 Moderat Busemarke 9 (15,00) 17,00 11,00 2002-05 4 God Sø Even Sø 11 (3,01) - - 2006 1 - Gevnø Sø 9 (860) 1260,0 282,00 2002-05 4 Dårlig Hestofte Sø 9 (49,55) 2004-05 2 Moderat Hobyskov 9 (50,50) 134,00 10,00 2002-06 5 Moderat Sø Huno Sø 10 (49,00) 81,00 34,00 2002-06 5 Ringe økologisk tilstandsklasse Liselund- 9 (61,00) 81,00 18,00 2002-05 4 Ringe Skriversøen Maglemosen 13 (350,00) 400,00 23,00 2002-05 4 Dårlig Snesere Sø 9 187,88 2002& 2 Dårlig 06 Stengård Sø 12 (81,00) 110,00 40,00 2002-06 5 Dårlig Stensby Sø 9 (2,50) 2,50 0,86 2002-05 4 Høj Store Geddesø 9 (88,50) 249,00 41,00 2002-05 4 Ringe Strandholm 11 (19,20) 35,00 3,40 2002-03 2 God Sø Sø nord for 11 - - - - - - Stege Ugledige Sø 9 (61,19) 160,00 43,00 2003-05 4 Ringe Tabel 2.1 Oversigt over klorofylindhold og heraf følgende tilstandsklasse for søerne i hovedvandoplandet. For søer hvor der kun er 1 måling pr. år er medianen anvendt. Søer hvor der ikke foreligger relevante data er markeret med -. Miljøfarlige forurenende stoffer og kemisk tilstand Der foreligger ingen målinger af miljøfarlige forurenende stoffer for søerne i hovedvandoplandet Østersøen. 3. Søer, side 4

3 Beregnet belastning og indsatsbehov Ekstern belastning Den beregnede belastning af søerne med fosfor i 2005 og 2015 (baseline og målbelastning) fremgår af tabel 3.1. Belastningen ved målopfyldelse angiver den belastning søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. For de søer der ikke forventes at opfylde miljømålet i 2015 er indsatsbehovet beregnet efterfølgende. Sønavn Belastning 2005 Baseline belastning 2015 Beregnet maksimal belastning ved målopfyldelse Indsatsbehov Indløbskoncentration 2005 Maksimal indløbskoncentration ved målopfyldelse Kg P Kg P Kg P Kg P mg P/l mg P/l Aborre Sø 6,4 5,4 1,3 0 0,130 0,026 Akselved Mose 16,0 10,0 10,0 0 0,132 0,083 Benthes Sø 59,6 37,1 33,3 3,8 0,140 0,078 Bundløs Sø 1,1 1,1 1,1 0 0,053 0,053 Busemarke Sø * * 47,2 0 * 0,044 Even Sø * * * 0 * 0,081 Gevnø Sø 21,4 17,4 7,1 10,3 0,265 0,088 Hestofte Sø 848,9 644,3 * * 0,206 0,078 Hobyskov Sø 10,0 8,0 2,3 5,7 0,525 0,121 Huno Sø 1,9 1,9 1,9 0 0,032 0,032 Liselund-Skriversøen 16,8 14,8 11,3 3,5 0,124 0,084 Maglemosen 327,5 157,7 128,1 29,6 0,197 0,077 Snesere Sø 36,7 14,7 14,7 0 0,136 0,054 Stengård Sø * * 21,0 0 * 0,052 Stensby Sø * * 0,2 0 * 0,012 Store Geddesø 5,6 5,6 5,6 0 0,053 0,053 Strandholm Sø 25,5 25,5 3,1 0 0,838 0,103 Sø nord for Stege 3,9 * 11,9 0 0,033 * Ugledige Sø 97,9 73,0 73,0 0 0,108 0,081 Tabel 3.1 Belastning med fosfor til søer i Hovedvandopland Østersøen. Den beregnede totale indløbskoncentration (samlet belastning divideret med samlet vandtilførsel) er ligeledes angivet, dels i 2005 og dels ved målopfyldelse. Belastningen og indløbskoncentrationen ved målopfyldelse angiver den maksimale belastning/indløbskoncentration søen vurderes at kunne tåle ud fra anvendelse af en model for sammenhængen mellem belastning og søens tilstand. I 3. Søer, side 5

alle tilfælde er anvendt den såkaldte Vollenweidermodel jf. afsnit 6.4.1.2 i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, version 4, januar 2010. Bemærkninger: * Usikker opgørelse. Intern belastning / sørestaurering I mange søer er der en intern belastning med fosfor som følge af, at tidligere fosfortilførsler er akkumuleret i søbunden, hvorfra de stadig kan frigives til vandet og danne grundlag for øget algevækst. I Hovedvandopland Østersøen vurderes det teknisk set hensigtsmæssigt at gennemføre en sørestaurering i Snesere Sø. 3. Søer, side 6

4 De enkelte søer I det følgende er der for hver sø angivet en kort beskrivelse indeholdende: Målsætning, international beskyttelse, tilstand, belastning og indsatsbehov. Hvis der foreligger målinger af miljøfarlige forurenende stoffer, som placerer søen i indsatskategori 1, 2 eller 3 (jf. vandplanens tabel 2.4.1), er dette anført under tilstand og for kategori 2 og 3 s vedkommende også under indsats. For de søer, hvor der ikke er lavet undersøgelser af miljøfarlige stoffer i søvand og sediment, omtales dette ikke specifikt under de enkelte søer men alle disse søer er placeret i indsatskategori 4, Vandområde med ukendt tilstand/belastning. Placeringen i denne kategori betyder, at evt. udledning af miljøfarlige forurenende stoffer i oplandet skal reguleres efter gældende regler, og at grundlaget for at kunne gennemføre en generel indsats skal forbedres. I bilag 3.1.og 3.2 er angivet en række af de data, der ligger til grund for beskrivelsen af de enkelte søer. Beskrivelse af de enkelte søer 4.1 Aborre Sø Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (4,8 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. International beskyttelse Aborre Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 171 (Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven) og Habitatområdet H150 (Klinteskoven). Tilstand Aborre Sø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggende bagland til Møns Klint. Søen er et jordfaldshul, dannet ved indsynkning af kalkundergrunden. Søen ligger i et fredet område, der endvidere er udpeget som internationalt vandfugleområde. Der er ingen kendte tilløb til søen og afløbet er via et rørlagt vandløb til Sømosebæk. Der dannes springlag hver sommer og sandsynligvis også vinter, da søen er meget dyb og ligger forholdsvis beskyttet for vinden. På grund af hård bund og stejle sider, vil en rodfæstet undervandsvegetation have svært ved at etablere sig. Der er fundet spredte bestande af kildemos. Ved sedimentanalyser er der fundet pollen af krans-tusindblad. Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning 3. Søer, side 7

Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.2 Akselved Mose Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Akselved Mose er beliggende ved hovedlandevej A2 4-5 km syd for Rønnede i Næstved Kommune. Mosen kaldes også Skovbakke sø eller Staustrup Mose. Søen er dannet ved tørvegravning i et lille højmoseområde. Der er ikke observeret undervandsvegetation i mosen siden midten af 1990èrne. Det er oplyst, at der findes ål, suder og karruds, ligesom der er observeret yngel, formodentligt af skalle og løje. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indtil 1990 modtog mosen mekanisk renset spildevand fra Akselved Motel og Tankstation. Der er rørlagt tilledning fra hovedvejen i søens vestlige ende og fra søens sydlige side er der rørlagt afløb til et tilløb til Krobækken. Der udsættes og fodres ænder i mosen. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.3 Benthes Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Benthes Sø ligger nedstrøms Bundløs Sø i Mern å systemet. Det er en brunvandet sø med ringe dybde. Søen ligger omgivet af skov, og dermed ringe vindpåvirkning. Benthes Sø har et stort opland, der er ligeligt delt mellem skov og dyrkede arealer. I 1998 er der udarbejdet en handlingsplan med tiltag der kan forbedre miljøtilstanden i Benthes Sø. Heri anbefales det bl.a. at andeholdet reduceres, vandstanden hæves og spildevandspåvirkningen fra Skallerup reduceres. I forbindelse med vandstandshævningen i Ugledige Sø og Lekkende Sø i 2003, blev også vandstanden i Benthes Sø hævet. 3. Søer, side 8

Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Søen modtager spildevand fra spredt bebyggelse. Der udsættes og fodres ænder i søen. Indsatsbehov Der er opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.4 Bundløs Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Bundløs Sø er den øverste sø i Mern å systemet. Det er en cirkulær lavvandet sø omgivet af Teglstrup skov. Der blev i 1965 gravet en omfangsgrøft, der leder vandet fra oplandet uden om søen. Der findes en meget kraftig undervandsvegetation bestående af tornløs hornblad. Store del af søen er dækket af åkander. Der er udarbejdet en handleplan for at forbedre tilstanden i søen. Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der bliver udsat og fodret ænder. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.5 Busemarke Sø Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (15 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. International beskyttelse Busemarke Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 183 (Busemarke Mose og Råby Sø) med naturtypen 1150: Kystlaguner og strandsøer. Den er desuden omfattet af Habitatområdet H192 (Busemarke Mose og Råby Sø). 3. Søer, side 9

Tilstand Busemarke Sø ligger i Busemarke Mose på det sydøstlige Møn, vest for Klintholm havn. Busemarke Mose er et større vådområde bestående af græsningsenge og rørskov. Moseområdet gennemstrømmes af vandløbene Risbæk og Møllebæk. Vandstrømmene i området er ikke entydige, hvilket betyder, at det er varierende vandmængder og belastning, der tilføres selve søen i Busemarke Mose. Området afvandes gennem Nyhåndsbæk til Hjelm bugt. På trods af et højt indhold af næringssalte har søen en god sigtdybde. Der er en udbredt undervandsvegetation, hovedsagelig bestående af hornblad. I søens nærmeste omgivelser findes eng, rørskov og hængesæk. Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Det meget store opland består hovedsageligt af landbrugsarealer, men indeholder desuden en del bebyggelser, som belaster mosen med spildevand. Indsatsbehov Søerne opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.6 Even Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). International beskyttelse Even Sø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 168 (Præstø Fjord, Ulvsund, Grønsund, m.v.) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F89 (Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor) og Habitatområdet H147 (Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund). Tilstand Even ligger vest for Præstø. Søen ligger i en slugt, der udmunder i Præstø Fjord. Søen er en brakvandssø. I 1915 anlægges der sluseporte, der bevirker, at søen bliver fersk. Efter fjernelse af sluseportene i løbet af 80'erne bliver søen igen brakvandssø. Even er meget næringsrig, der er ingen undervandsvegetation og bunden er dækket af et tykt lag mudder (10 meter!). Der er tilløb til søen i den sydlige ende og afløb til Præstø Fjord i den nordlige ende. Siden 1997 er søen kun blevet undersøgt 1 gang (2006), idet der er konstateret ynglende havørne i området. Da klorofylmålingen fra 2006 ikke er repræsentativ, kan tilstanden ikke bedømmes ud fra klorofylindholdet. Belastning Der tilledes spildevand fra spredt bebyggelse og indtil 1989 blev der 3. Søer, side 10

tilledt spildevand fra Evensølund, det senere Tokai Bording School. Derudover er der en væsentlig belastning fra de omkringliggende dyrkede arealer. Der udsættes og fodres hver år et betydeligt antal ænder. Indsatsbehov Kendskabet til søen er utilstrækkeligt og belastningsopgørelsen usikker. Kendskabet til søen bør forbedres. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.7 Gevnø Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Gevnø Sø ligger på Stevns mellem landsbyerne Lyderslev og Gevnø. Gevnø Sø er lille og lavvandet med et lille opland. Der er rørlagt afløb til Spangsbæk. Søen er omgivet af en rørskov af varierende bredde, med islæt af buske og småtræer. Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Søen har indtil 1987 modtaget spildevand fra dele af Lyderslev. Næringsstofkoncentrationerne i søen er meget høje og skyldes hovedsagelig intern belastning på grund af tidligere tiders belastning af søen. Der ligger ejendomme i oplandet, som tilleder spildevand til søen. Indsatsbehov Søen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværende indsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. De foreliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af den eksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse i søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagen til en evt. restaurering udsættes til næste planperiode. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.8 Hestofte Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Hestofte Sø er etableret i 2003, som VMPII sø. Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der ligger spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov På grund af manglende viden har søen fået tidsfristforlængelse for 3. Søer, side 11

opfyldelse af miljømålet. 4.9 Hobyskov Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Hobyskov sø er beliggende på det sydlige Lolland. Det er en tidligere grusgrav. Der er ingen kendte afløb fra eller tilløb til søen. Søen fungerer som Put & Take sø med ørreder. Undervandsvegetation er yderst sparsom. Der er konstateret børstebladet og kruset vandaks og nogle år trådalger. Rørsumpen er ikke særlig udviklet og der vokser små buske og træer helt ned til søbredden. Tilstanden er moderat bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der ledes spildevand fra spredt bebyggelse til søen. Indsats Søen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværende indsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. De foreliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af den eksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse i søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagen til en evt. restaurering udsættes til næste planperiode. 4.10 Huno Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l). Tilstand Huno Sø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggende bagland til Møns Klint. Søen er et jordfaldshul, dannet ved indsynkning af kalkundergrunden. Der er tilløb af drænvand i søens sydlige ende og i søens nordlige ende reguleres afløbet af et stigbord. I 1989 blev der givet tilladelse til Put & Take-fiskeri i søen. Fiskebestanden i søen består af aborre, rudskalle, suder, ørred og skalle. I 1996 undersøgtes søen med henblik på opstilling af restaureringsforslag. Efteråret 1997 blev der foretaget opfiskning af fredfisk og de efterfølgende år er der udsat geddeyngel. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der er tidligere blevet tilledt spildevand til Huno Sø fra det daværende hotel, som i dag er vandrehjem. Spildevandet blev afskåret i 1975. Der ligger spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov 3. Søer, side 12

Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.11 Liselund-Skriversøen Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). International beskyttelse Skriversøen indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 171 (Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven) og Habitatområdet H150 (Klinteskoven). Tilstand Liselundsøerne ligger på Østmøn ved Liselund. De består af 8-9 mindre søer og damme, hvor de 3-4 sidste ligger i parken ved Liselund Slot. Søerne gennemløbes af vandløb T.T. Fakse Bugt. Der er foretages undersøgelser i det 2. og det 5. bassin. Bassin 5, Skriversøen, er en langstrakt lavvandet bassin. Der blev i 1999 foretaget en oprensning af bunden. Rørsumpen er meget sparsom. Der er fundet undervandsvegetation ved undersøgelsen i 2008 (alm. kildemos, bugtet glanstråd). Der er udarbejdet en handlingsplan for at forbedre vandkvaliteten i søen. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Træerne ved søen vokser helt ud til kanten og der er et stort løvnedfald. Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder ikke målsætningen. Den har desuden et tilbageværende indsatsbehov, som ikke fjernes med de anvendte virkemidler. De foreliggende omkostningseffektive virkemidler til nedbringelse af den eksterne belastning er således ikke tilstrækkelige til at opnå fuld målopfyldelse i søen. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. Søen er desuden påvirket af intern belastning. Stillingtagen til en evt. restaurering udsættes til næste planperiode. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.12 Maglemosen Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand 3. Søer, side 13

Maglemosen er et større moseområde, der ligger i forbindelse med Mern Å, nord for Mern by i Vordingborg Kommune. Søen i mosen er opstået ved tørvegravning under krigen. Maglemosen gennemstrømmes af Mern Å. Der er en omløbskanal, som ikke er i funktion mere. Et mindre vandløb munder ud i søens nordbred. Søen er omgivet af eng og dyrkede arealer og er delvis omkranset af rørskov. Ved undersøgelser i 2000 blev der fundet en alsidig fiskebestand, men ingen undervandsvegetation Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der foregår udsætning og fodring af ænder med jagt for øje. Spildevand fra spredt bebyggelse og renseanlæg belaster mosen. Indsatsbehov Der er opgjort en særskilt indsats for søen. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.12 Snesere Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Snesere Sø ligger godt to kilometer vest for Tappernøje i Fakse Kommune. Søen er dannet i et dødishul og har afløb via et stigbord i søens østlige ende til Hulebæk Der er ingen overfladetilløb til søen. Sidst i 60'erne anvendtes søen til opmagasinering af stormfældet træ. Snesere Sø er meget næringsrig. Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der tilledes spildevand fra huse i den spredte bebyggelse. Søen er omgivet af dyrkede arealer. Der udsættes og fodres ænder i søen. Indsats Det er nødvendigt med en restaurering for at søen kan opfylde sin målsætning. 4.13 Stengård Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (12 µg/l). Tilstand Stengård Sø ligger tæt ved kysten umiddelbart øst for Rødbyhavn i det inddigede område. Søen er udgravet i 1961-62 i forbindelse med etableringen af havneanlægget i Rødbyhavn. Søen er rektangulær 3. Søer, side 14

med stejle brinker, hvilket formodentligt vanskeliggør etableringen af en rodfæstet undervandsvegetation. Tilstanden er dårlig bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der tilledes overfladevand fra dele af DSB s jernbanearealer samt fra dele at Rødby Havn. Desuden modtager den spildevand fra spredt bebyggelse. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.14 Stensby Sø Målsætning Målsættes høj tilstand med det nuværende klorofylindhold (2,5 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Stensby Sø ligger øst for Vordingborg i parken til godset Stensbygård i Vordingborg Kommune. Søen, som er lille og lavvandet, er opstemt af et mindre dige. Den er formentlig en del af en regulering af Stensby Møllebæk, der havde til formål at regulere vandmængderne til vandmøllerne på vandløbet. Oplandet er lille og består foruden dele af parken, af landbrugsjord. Der er dræntilløb i søens østende og det er oplyst, at der findes et kildevæld i søen. Afløbet ledes rørlagt til Stensby Møllebæk. Tilstanden er høj bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der er ikke opgjort en belastning af søen. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.15 Store Geddesø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). International beskyttelse Store Geddesø indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 3. Søer, side 15

171 (Klinteskoven og Kl. Kalkgrund) med naturtypen 3150: Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F90 (Klinteskoven) og Habitatområdet H150 (Klinteskoven). Tilstand Store Geddesø er en af Høje Møn søerne, beliggende i det højtliggende bagland til Møns Klint. Store Geddesø har afløb til Sømosebæk via moseområdet vest for søen. På grund af manglende omrøring, opstår der let springlag om sommeren. Der er i 1997 udarbejdet en rapport, der opstiller restaureringsforslag. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Søen er påvirket af ænder. Indsatsbehov Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.16 Strandholm Sø Målsætning Målsættes god tilstand med det nuværende klorofylindhold (19,2 µg/l) som grænse, da søen allerede opfylder dette mål, og tilstanden ikke må forringes. Tilstand Strandholm Sø ligger bag diget umiddelbart øst for Rødbyhavn og er opstået ved udgravning til diget i 1873-76 og ved senere udgravning til motorvejsbyggeriet i 1940-41. Vandet er brakt, da der siver vand ind fra Østersøen. Bunden er dækket af undervandsvegetation bestående af vandaksarter, arter af kransnålealger og havgræs. Der er afløb ved den nordlige side af søen til Kvl. 17. Tilstanden er god bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen opfylder miljømålet, så der er ikke behov for særskilt indsats. Det skal dog sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. 4.17 Sø nord for Stege 3. Søer, side 16

Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). International beskyttelse Søen indgår i udpegningsgrundlaget for Natur2000området 168 (Præstø Fjord, Ulvsund, Grønsund, m.v.) med naturtypen 1150: Kystlaguner og strandsøer. Den er desuden omfattet af Fuglebeskyttelsesområdet F89 (Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor) og Habitatområdet H147 (Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund). Tilstand Tilstanden er ukendt. Belastning Der er spredt bebyggelse i oplandet. Indsatsbehov Søen er ikke tidligere undersøgt og tilstanden ukendt. Derfor har det ikke været muligt at opgøre, om der er et indsatsbehov. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 4.18 Ugledige Sø Målsætning Målsættes god tilstand med øvre grænse for klorofylindhold (25 µg/l). Tilstand Ugledige Sø ligger på Sydsjælland lige syd for byen Ugledige. Søen, som er en del af Mern Å-systemet, er omkranset af en rørsump bestående af tagrør og lidt dunhammer. Den er næringsrig og der er ikke konstateret bundvegetation. Der er i 1998/99 udarbejdet en handleplan for Ugledige Sø med henblik på at bedre søens tilstand. Som resultat heraf blev der i starten af 2003 etableret et stryg i afløbet og søens vandspejl blev hævet så meget, at Ugledige Sø og Lekkende Sø i dag er en stor sammenhængende sø. Tilstanden er ringe bedømt ud fra klorofylindholdet. Belastning Spildevandet fra Ugledige er nu afskåret og antallet at udsatte ænder er reduceret, men tidligere tiders tilledning af næringsstoffer præger dog stadig søen. Der tilledes spildevand fra spredt bebyggelse i oplandet Indsats Der er ikke behov for yderligere indsats overfor næringstilførsler fra oplandet. Det vurderes ud fra de foreliggende data, at der forekommer intern belastning i søen, som vil hindre målopfyldelse i 2015. Datagrundlaget er dog utilstrækkeligt til at vurdere, om det er relevant at restaurere søen, og i givet fald hvilken metode, der er den bedst egnede. Fristen for målopfyldelse udskydes derfor til næste planperiode. 3. Søer, side 17

5 Referencer Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Udkast, version 4 Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010. Bilag 6 til retningslinjer for indsatsprogrammer. Retningslinjer vedr. belastningsopgørelse og beskrivelse af indsatsbehov i forhold til søer, fjorde og kystområder. 3. Søer, side 18

Aborre Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 1 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 11 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 87 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Rørlagt afløb til Sømosebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 10 Søareal, ha: 2.1 Middeldybde, m: 7.8 Max. dybde, m: 18.5 Volumen, m³: 165000 Opholdstid, år: 3.27 Oplandsareal, km²: 0.27 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 14 Skov, %: 56 Befæstet/bebygget areal, %: 1 Naturarealer, %: 2 Ferskvand, %: 9 Andet, %: 18 Beskyttelse EU-habitatområde: 990000184 Klinteskoven Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000103 Klinteskoven Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 171 Habitatarter: -

Akselved Mose Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 55 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 13 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 32 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Præstø Fjord Vandløbssystem: - Kommune: Næstved Afløb: Rørlagt afløb til Krobæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2.2 Middeldybde, m: 1 Max. dybde, m: 4 Volumen, m³: 22000 Opholdstid, år: 0.18 Oplandsareal, km²: 0.45 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 48 Skov, %: 36 Befæstet/bebygget areal, %: 3 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 6 Andet, %: 7 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Benthes Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 53 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 47 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Mern Å Tilløb: Mern Å Grundoplysninger Søtype: 13 Søareal, ha: 1.3 Middeldybde, m: 1.1 Max. dybde, m: 1.1 Volumen, m³: 14300 Opholdstid, år: 0.03 Oplandsareal, km²: 2.16 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 43 Skov, %: 44 Befæstet/bebygget areal, %: 2 Naturarealer, %: 3 Ferskvand, %: 2 Andet, %: 6 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Bundløs Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 6 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 94 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Mern Å Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2 Middeldybde, m: 1 Max. dybde, m: 2 Volumen, m³: 20000 Opholdstid, år: 0.93 Oplandsareal, km²: 0.11 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 0 Skov, %: 62 Befæstet/bebygget areal, %: 0 Naturarealer, %: 9 Ferskvand, %: 19 Andet, %: 10 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Busemarke Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 36 F4 - sandblandet lerjord, %: 10 F5 - lerjord, %: 20 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 7 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 6 FKX - uklassificeret, %: 22 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Østersøen Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Nyhåndsbæk Tilløb: Møllebæk, Risbæk Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 3.2 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: 0.9 Volumen, m³: 15800 Opholdstid, år: 0.01 Oplandsareal, km²: 6 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 71 Skov, %: 21 Befæstet/bebygget areal, %: 3 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 1 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: 990000237 Busemarke Mose og Råby Sø Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 183 Habitatarter: -

Even Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 49 F5 - lerjord, %: 17 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 4 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 30 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Præstø Fjord Vandløbssystem: Hulebæk Kommune: Vordingborg Afløb: Præstø Fjord Tilløb: T.T.Even, nogle mindre Grundoplysninger Søtype: 11 Søareal, ha: 22.6 Middeldybde, m: 0.3 Max. dybde, m: 0.6 Volumen, m³: 68000 Opholdstid, år: 0.05 Oplandsareal, km²: 5.73 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 62 Skov, %: 24 Befæstet/bebygget areal, %: 2 Naturarealer, %: 4 Ferskvand, %: 4 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: 990000181 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000077 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 168 Habitatarter: -

Gevnø Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 53 F5 - lerjord, %: 42 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 5 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Stevns Afløb: Rørlagt afløb til Spangsbæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 1.3 Middeldybde, m: 0.7 Max. dybde, m: 1.1 Volumen, m³: 9000 Opholdstid, år: 0.11 Oplandsareal, km²: 0.29 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 52 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 32 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 4 Andet, %: 12 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Hestofte Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 29 F4 - sandblandet lerjord, %: 57 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 1 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 13 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: Mern Å Kommune: Vordingborg Afløb: Hestofte Vandløb til Mern Å Tilløb: Hestofte Vandløb Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 14 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: - Volumen, m³: 140000 Opholdstid, år: 0.03 Oplandsareal, km²: 20.83 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 79 Skov, %: 11 Befæstet/bebygget areal, %: 3 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 0 Andet, %: 7 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: - Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Hobyskov Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 55 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 45 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Femerbælt Vandløbssystem: - Kommune: Lolland Afløb: Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2.7 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: 1.5 Volumen, m³: 13400 Opholdstid, år: 0.69 Oplandsareal, km²: 0.11 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 48 Skov, %: 21 Befæstet/bebygget areal, %: 6 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 18 Andet, %: 7 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Huno Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 7 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 20 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 74 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb til Sømosebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 10 Søareal, ha: 6.1 Middeldybde, m: 3.5 Max. dybde, m: 5.7 Volumen, m³: 215000 Opholdstid, år: 3.41 Oplandsareal, km²: 0.34 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 52 Skov, %: 19 Befæstet/bebygget areal, %: 4 Naturarealer, %: 1 Ferskvand, %: 20 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Liselund-Skriversøen Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 9 F4 - sandblandet lerjord, %: 50 F5 - lerjord, %: 19 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 23 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb til Fakse Bugt Tilløb: Tilløb til Fakse Bugt Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 1.4 Middeldybde, m: 0.7 Max. dybde, m: 1.5 Volumen, m³: 9800 Opholdstid, år: 0.07 Oplandsareal, km²: 0.98 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 78 Skov, %: 14 Befæstet/bebygget areal, %: 1 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 4 Andet, %: 3 Beskyttelse EU-habitatområde: 990000184 Klinteskoven Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000103 Klinteskoven Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 171 Habitatarter: -

Maglemosen Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 52 F5 - lerjord, %: 10 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 2 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 36 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Mern Å Tilløb: Mern Å Grundoplysninger Søtype: 13 Søareal, ha: 8.2 Middeldybde, m: 0.8 Max. dybde, m: 2 Volumen, m³: 47200 Opholdstid, år: 0.03 Oplandsareal, km²: 8.37 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 57 Skov, %: 32 Befæstet/bebygget areal, %: 2 Naturarealer, %: 1 Ferskvand, %: 3 Andet, %: 5 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Snesere Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 94 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 6 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Præstø Fjord Vandløbssystem: - Kommune: Næstved Afløb: Tilløb til Hulebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 6.9 Middeldybde, m: 2 Max. dybde, m: 5.2 Volumen, m³: 139000 Opholdstid, år: 0.51 Oplandsareal, km²: 1.07 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 85 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 4 Naturarealer, %: 1 Ferskvand, %: 6 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Stengård Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 37 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 63 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Femerbælt Vandløbssystem: T.t. Pumpestation Kommune: Lolland Afløb: Tilløb: Kvl.17Rø Grundoplysninger Søtype: 12 Søareal, ha: 7.3 Middeldybde, m: 3.5 Max. dybde, m: 7.6 Volumen, m³: 256000 Opholdstid, år: 0.64 Oplandsareal, km²: 3.25 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 52 Skov, %: 6 Befæstet/bebygget areal, %: 25 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 3 Andet, %: 14 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Stensby Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 84 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 16 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb til Stensby Møllebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2.1 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: 0.8 Volumen, m³: 10500 Opholdstid, år: 0.7 Oplandsareal, km²: 0.13 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 66 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 18 Naturarealer, %: 0 Ferskvand, %: 12 Andet, %: 4 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Store Geddesø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 2 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 98 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Fakse Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb til Sømosebæk Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 2.6 Middeldybde, m: 2.3 Max. dybde, m: 3.5 Volumen, m³: 60000 Opholdstid, år: 0.55 Oplandsareal, km²: 0.6 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 0 Skov, %: 86 Befæstet/bebygget areal, %: 0 Naturarealer, %: 3 Ferskvand, %: 5 Andet, %: 6 Beskyttelse EU-habitatområde: 990000184 Klinteskoven Sø-naturtype: 3150 Næingsrig sø EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000103 Klinteskoven Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: 171 Habitatarter: -

Strandholm Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 68 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 32 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Femerbælt Vandløbssystem: - Kommune: Lolland Afløb: Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 11 Søareal, ha: 8.2 Middeldybde, m: 0.4 Max. dybde, m: 0.9 Volumen, m³: 33000 Opholdstid, år: 1.08 Oplandsareal, km²: 0.25 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 34 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 1 Naturarealer, %: 6 Ferskvand, %: 32 Andet, %: 27 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Sø nord for Stege Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 31 F4 - sandblandet lerjord, %: 0 F5 - lerjord, %: 50 F6 - svær lerjord, %: 17 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 3 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: - Kommune: Vordingborg Afløb: Tilløb: Grundoplysninger Søtype: 11 Søareal, ha: 6.5 Middeldybde, m: 0.5 Max. dybde, m: - Volumen, m³: 32500 Opholdstid, år: 0.27 Oplandsareal, km²: 0.86 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 88 Skov, %: 0 Befæstet/bebygget areal, %: 1 Naturarealer, %: 2 Ferskvand, %: 7 Andet, %: 2 Beskyttelse EU-habitatområde: 990000181 Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: 990000077 Præstø Fjord, Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor Badevandssø: - Natura 2000 nr: 168 Habitatarter: -

Ugledige Sø Jordbundsforhold F1 - grovsand, %: 0 F2 - finsand, %: 0 F3 - lerblandet sandjord, %: 0 F4 - sandblandet lerjord, %: 39 F5 - lerjord, %: 0 F6 - svær lerjord, %: 0 F7 - humus, %: 0 F8 - speciel/kalkrig jord, %: 0 FKX - uklassificeret, %: 61 Geografi Hovedvandopland: 2.6 Østersøen Delvandopland: Stege Bugt Vandløbssystem: Mern Å Kommune: Vordingborg Afløb: Mern Å Tilløb: Mern Å Grundoplysninger Søtype: 9 Søareal, ha: 16 Middeldybde, m: 1.9 Max. dybde, m: 5 Volumen, m³: 308800 Opholdstid, år: 0.34 Oplandsareal, km²: 4.59 Arealanvendelse: Landbrugsjord, %: 30 Skov, %: 56 Befæstet/bebygget areal, %: 2 Naturarealer, %: 1 Ferskvand, %: 4 Andet, %: 7 Beskyttelse EU-habitatområde: - Sø-naturtype: - EU-fuglebeskyttelsesområde: - Badevandssø: Nej Natura 2000 nr: - Habitatarter: -

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Aborre Sø Søareal, ha: 2,1 Middeldybde, m: 7,8 Maks dybde, m: 18,5 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Akselved Mose Søareal, ha: 2,2 Middeldybde, m: 1,0 Maks dybde, m: 4,0 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Benthes Sø Søareal, ha: 1,2 Middeldybde, m: 0,6 Maks dybde, m: 1,1 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Bundløs Sø Søareal, ha: 2,0 Middeldybde, m: 1,0 Maks dybde, m: 2,0 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Busemarke Sø Søareal, ha: 3,2 Middeldybde, m: 0,5 Maks dybde, m: 0,9 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Even Sø Søareal, ha: 23,6 Middeldybde, m: 0,3 Maks dybde, m: 0,6 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Gevnø Sø Søareal, ha: 1,3 Middeldybde, m: 0,7 Maks dybde, m: 1,10 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Hestofte Sø Søareal, ha: Middeldybde, m: Maks dybde, m: Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Hobyskov Sø Søareal, ha: 2,7 Middeldybde, m: 0,5 Maks dybde, m: 1,5 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Huno Sø Søareal, ha: 6,0 Middeldybde, m: 3,5 Maks dybde, m: 5,7 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Maglemose Sø Søareal, ha: 5,9 Middeldybde, m: 0,8 Maks dybde, m: 2,0 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Skriversø Søareal, ha: 1,4 Middeldybde, m: 0,7 Maks dybde, m: 1,5 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Snesere sø Søareal, ha: 7,0 Middeldybde, m: 2,0 Maks dybde, m: 5,2 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Stengård Sø Søareal, ha: 7,3 Middeldybde, m: 3,5 Maks dybde, m: 7,6 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Stensby Sø Søareal, ha: 2,1 Middeldybde, m: 0,5 Maks dybde, m: 0,8 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Store Geddesø Søareal, ha: 2,6 Middeldybde, m: 2,3 Maks dybde, m: 3,5 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Strandholm Sø Søareal, ha: 8,2 Middeldybde, m: 0,4 Maks dybde, m: 0,9 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Sø nord for Stege Søareal, ha: Middeldybde, m: Maks dybde, m: Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

Sommermålinger af sigtdybde, klorofyl a, total-fosfor og total-kvælstof Ugledige Sø Søareal, ha: 16 Middeldybde, m: 3,5 Maks dybde, m: 5,0 Alle data er sommermålinger fra perioden 1. maj- 30. september. Der er generelt for få data til at udføre statistiske beregninger. For de år, hvor der er flere målinger, er vist spredningen. Til bedømmelse af miljøtilstanden er anvendt data fra perioden 2002-2007.

4. Kystvande Det tekniske baggrundsnotat består af dels en oversigtstabel med de områder, der indgår i hovedvandoplandet, og dels en tekstdel der kort redegør for datagrundlaget og fastsættelse af værdier i tabel 4.1. Områder af samme typologi og med samme grundlag kan være behandlet samlet i tekstdelen. Procedurer for fastsættelse af referencetilstand, miljømål og tilstand ved målopfyldelse fremgår af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. Vandområde Reference Miljømål Tilstand Ålegræs Ålegræs Ålegræs Navn Typologi Vidensniveau Rødsand M2 V2 5,6 3B 4,1 3,6 A 0,65 M N Præstø Fjord M2 V1 5,6 3B 4,1 3,8 A 0,68 M N Stege Bugt M2 V2 5,6 3C 4,1 - B - IK N Stege Nor M2 V2 5,6 3C 4,1 - B - IK N Femerbælt OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK N Østersøen OW3a V3 9,4 1 7,0 5,6 A 0,60 M N Fakse Bugt OW3a V3 10,9 2 8,1 6,6 A 0,61 M N Åbne del Femerbælt OW3a V3 10,9 2 6,2 - B - IK N Åbne del Femerbælt 12sm OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK N Åbne del Østersøen 12sm OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK N Åbne del Faxe Bugt OW3a V3 10,9 2 8,1 - B - IK N Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) Dybdegrænse (m) v. G/M Dybdegrænse (m) Grundlag (procedure) EQR Kvalitetsklasse Målopfyldelse (J/N) 4. Kystvande, side 1

Forklaringer Vandområde Typologi Bekendtgørelse om karakterisering af vandforekomster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer (BEK nr. 1355 af 11/12/2006) Vidensniveau V1, V2 eller V3. Vidensniveau for fastsættelse af målpåvirkning/indsatsbehov jf. Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Reference Ålegræs Dybdegrænse (meter) Grundlag Procedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 Miljømål Ålegræs Dybdegrænse (meter) ved God/Moderat tilstand Tilstand Ålegræs Aktuel dybdegrænse for ålegræs (meter) Grundlag Procedurenummer er beskrevet i Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 5 EQR Ecologica Quality Ratio Kvalitetsklasse H, G, M, R, D eller Mål ej opfyldt, ikke klassificerbar (IK) Målopfyldelse (J/N) Opfylder tilstanden miljømålet? Tabel 4.1. Vandområder i hovedvandopland 2.6 Østersøen. Referencetilstand, miljømål og aktuel tilstand. 4.1 Rødsand 4.1.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data for området. 4.1.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (M2). 4.1.3 Tilstand ålegræs Tilstanden er kun fastsat på baggrund af direkte registreringer af dybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2007. Dybdegrænse Transekter År (m) SD (n) 2007 3,6 0,77 6 Tabel 4.1.1. Ålegræs dybdegrænse i Rødsand. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n). 4.1.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området. 4.1.5 Miljøfarlige stoffer Tabel 4.1.5.1 og 4.1.5.2 viser de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskatagorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for hhv. muslinger og sediment er angivet sammen med målte værdier i områderne. 4. Kystvande, side 2

Stof 75% fraktil 90%-fraktil EAC-lav* Gældende bekendt gørelse ** Bek. nr Enhed 148 af 19/02/200 7 *** Antal prøver Max Bly 1,70 2,60 7,5 mg/kg TS 1 0,80 Cadmium 1,7 2,3 5 mg/kg TS 1 1,5 Kobber 11,1 16,4 mg/kg TS 1 4,9 Kviksølv 0,23 0,36 0,1 mg/kg TS 1 0,2 Nikkel 3,20 4,30 mg/kg TS 1 1,50 Zink 148 187 mg/kg TS 1 138 TBT 53,7 106 0,40 µg Sn/kg TS Sum PAH 16 458 623 µg/kg TS Naphtalen 43,8 54,9 500 µg/kg TS Phenanthren 94 116 5000 µg/kg TS Benz(a)anthracen 18,5 29,1 µg/kg TS Fluoranthen 92,1 130 1000 µg/kg TS Anthracen 5,3 8,3 5 µg/kg TS Pyren 60,7 83,8 1000 µg/kg TS Benz[a]pyren 20,1 33,2 5000 50 µg/kg TS Crysen 34,8 50,7 µg/kg TS Methylnaphtalener 12000 µg/kg TS Sum PCB 7 22,7 37,3 5 µg/kg TS Dioxiner og furaner 0,58 1,3 ng/kg TS (WHO-TEQ PCDD/F) CB77 copl 133 267 ng/kg TS CB126 copl 11,2 17 ng/kg TS CB169 copl 2 13,8 ng/kg TS BDE47 (2,2',4,4'- 0,45 0,67 µg/kg TS tetrabromdiphenyl ether) BDE99 (2,2',4,4',5-0,04 0,09 µg/kg TS pentabromdiphenylether ) BDE100 (2,2',4,4',6- pentabromdiphenylether ) <dl **** <dl **** µg/kg TS BDE153 (2,2',4,4',5,5'- hexabromdiphenylether) <dl **** <dl **** Biota Blåmuslinger Vurderingskriterier µg/kg TS Rødsand BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylether) <dl **** <dl **** µg/kg TS Diethylhexylphtha 2867 4192 µg/kg TS lat (DEHP) Di-octyl-phthalat 121 171 µg/kg TS Di-iso-nonylphthalate 252 1165 µg/kg TS Nonylphenol µg/kg TS Hexachlorbenzen (HCB) <dl <dl **** 50 µg/kg TS **** Hexachlorbutadien 275 µg/kg TS p.p.-dde 3,8 4,4 5 µg/kg TS Lindan (g-hch) <dl <dl **** µg/kg TS **** Dieldrin 5 µg Sn/kg TS *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. Dette indbefatter krav i relevante EU/EF direktiver. *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19-02-2007 om visse forureninger af fødevarer. **** Detektionsgrænserne (µg/kg ts) for de stoffer hvor 75 og 90 procent fraktilerne er "<dl" er: BDE100=0,03; BDE 153=0,05; BDE154=0,05; Hexachlorbenzen (HCB)=0,5; Lindan (g-hch)=0,5 ***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af median- og gennemsnitsværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 Tabel 4.1.5.1 Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og 3. 4. Kystvande, side 3

Stof 75% fraktil 90% fraktil Sediment Vurderingskriterier EAC-lav* Gældende Enhed - bekendt Normaliser gørelse ** et til 1 % an tal TOC prøver Rødsand Median/gennemsn it Normaliseret til 1 % TOC *** Max Normaliser et til 1 % TOC *** Arsen 1 mg/kg TS Bly 24 42 5 mg/kg TS 2 11,18 13,60 Cadmium 0,22 0,32 0,1 mg/kg TS 2 0,12 0,16 Chrom 10 mg/kg TS Kobber 10,2 13,6 5 mg/kg TS 2 11,48 14,80 Kviksølv 0,08 0,13 0,05 mg/kg TS 2 0,02 0,03 Nikkel 12,9 18,4 5 mg/kg TS 2 22,47 25,40 Zink 57,1 84,2 50 mg/kg TS 2 44,13 53,20 TBT 6,02 14,1 0,002 µg Sn/kg TS Sum PAH 16 972 1622 µg/kg TS 2 47,22 84,09 Naphtalen 25,9 44 50 µg/kg TS 2 3,15 4,57 Phenanthren 52,1 98,9 100 µg/kg TS 1 3,85 Benz(a)anthracen 42,4 86,9 100 µg/kg TS 2 4,62 4,62 Fluoranthen 94,2 201 500 µg/kg TS 2 5,01 9,49 Anthracen 18,3 34,3 50 µg/kg TS 1 2,58 Pyren 65,9 135 50 µg/kg TS 2 10,52 20,77 Benz[a]pyren 49,8 104 100 µg/kg TS 2 3,60 6,67 Crysen 62,3 154 100 µg/kg TS 2 3,83 7,44 Methylnaphtalener 478 µg/kg TS 2 9,87 13,08 Sum PCB 7 2,24 4,64 1 µg/kg TS 2 0,13 0,20 Diethylhexylphthalat (DEHP) 336 1074 µg/kg TS 2 44,99 84,22 Nonylphenol 74,2 139 µg/kg TS 2 130,01 206,97 Hexachlorbenzen (HCB) 0,12 0,26 µg/kg TS 2 0,02 0,03 hexachlorbutadien p.p.-dde 0,4 0,68 0,5 µg/kg TS 2 0,02 0,04 Lindan (g-hch) 0,42 0,95 µg/kg TS Dieldrin 0,5 *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra glødetab til TOC. TOC udgør 33 % af glødetab. *** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af medianværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 Tabel 4.2.5.2 Vurderingskriterier og målte værdier for sediment i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og 3 4.2 Præstø Fjord 4.2.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data for området. 4.2.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (M2). 4.2.3 Tilstand ålegræs Tilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer af dybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2001-2006. Figur 4.2.1 4. Kystvande, side 4

og tabel 4.2.1 viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse for de år, der foreligger overvågningsdata. Ålegræs dybdegrænse (m) 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Figur 4.2.1. Ålegræs dybdegrænse i Præstø Fjord. Middelværdi (m) med standardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje. År Dybdegrænse (m) SD Transekter (n) 1989 3,5 - (1) 5 1992 4,1 - (1) 2 1993 3,9 - (1) 3 1994 3,8 0,14 2 1996 4,0-1 1997 3,3-1 1998 3,3 0,43 7 1999 2,8 0,67 7 2000 3,2 0,82 7 2001 3,5 0,21 4 2002 3,9 0,21 4 2003 4,0 0,06 4 2004 3,9 0,22 4 2005 4,2 0,09 6 2006 3,5 0,41 4 2007 3,2 0,42 8 Tabel 4.2.1. Ålegræs dybdegrænse i Præstø Fjord. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SD skyldes at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimale hovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ). 4.2.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning er fastsat for Præstø Fjord på baggrund af en relation mellem kvælstofpåvirkningen fra oplandet og kvælstofkoncentrationen (TN) i fjordvandet (1990-2006, 1996 betragtes som outlier) samt en generel relation mellem ålegræs dybdegrænse og TN. 4. Kystvande, side 5

4.2.5 Miljøfarlige stoffer Tabel 4.2.5.1 viser de stoffer der er vurderet i forhold til placering af områderne i indsatskatagorierne 2 og 3. Vurderingskriterierne for muslinger er angivet sammen med målte værdier i områderne. 4. Kystvande, side 6

Stof 75% fraktil 90%-fraktil Biota Blåmuslinger Vurderingskriterier EAC-lav* Gældende bekendt gørelse ** Bek. nr Enhed 148 af 19/02/200 7 *** Præstø Fjord Antal prøver Max Bly 1,70 2,60 7,5 mg/kg TS 1 1,20 Cadmium 1,7 2,3 5 mg/kg TS 1 1,3 Kobber 11,1 16,4 mg/kg TS 1 13,3 Kviksølv 0,23 0,36 0,1 mg/kg TS 1 0,1 Nikkel 3,20 4,30 mg/kg TS 1 1,20 Zink 148 187 mg/kg TS 1 142 TBT 53,7 106 0,40 µg Sn/kg TS 1 2,3 Sum PAH 16 458 623 µg/kg TS 1 220 Naphtalen 43,8 54,9 500 µg/kg TS 1 14,6 Phenanthren 94 116 5000 µg/kg TS 1 34,7 Benz(a)anthracen 18,5 29,1 µg/kg TS 1 18,0 Fluoranthen 92,1 130 1000 µg/kg TS 1 37,6 Anthracen 5,3 8,3 5 µg/kg TS 1 2,0 Pyren 60,7 83,8 1000 µg/kg TS 1 22,9 Benz[a]pyren 20,1 33,2 5000 50 µg/kg TS 1 6,2 Crysen 34,8 50,7 µg/kg TS 1 15,4 Methylnaphtalener 12000 µg/kg TS 1 31,09 Sum PCB 7 22,7 37,3 5 µg/kg TS 1 <0,1 Dioxiner og furaner 0,58 1,3 ng/kg TS (WHO-TEQ PCDD/F) CB77 copl 133 267 ng/kg TS CB126 copl 11,2 17 ng/kg TS CB169 copl 2 13,8 ng/kg TS BDE47 (2,2',4,4'- 0,45 0,67 tetrabromdiphenyl µg/kg TS 1 0,11 ether) BDE99 (2,2',4,4',5-0,04 0,09 pentabromdiphenylether µg/kg TS 1 0,04 ) BDE100 (2,2',4,4',6- <dl <dl **** pentabromdiphenylether **** µg/kg TS 1 <0,006 ) BDE153 (2,2',4,4',5,5'- <dl <dl **** hexabromdiphenylether) **** µg/kg TS 1 <0,012 BDE154 (2,2',4,4',5,6'- hexabromdiphenylether) <dl **** <dl **** µg/kg TS 1 <0,012 Diethylhexylphtha 2867 4192 lat (DEHP) µg/kg TS Di-octyl-phthalat 121 171 µg/kg TS Di-iso-nonylphthalate 252 1165 µg/kg TS Nonylphenol µg/kg TS Hexachlorbenzen (HCB) <dl <dl **** 50 **** µg/kg TS 1 <0,1 Hexachlorbutadien 275 µg/kg TS p.p.-dde 3,8 4,4 5 µg/kg TS 1 1,50 Lindan (g-hch) <dl <dl **** µg/kg TS 1 <0,1 **** Dieldrin 5 µg Sn/kg TS *EAC er den vejledende økotoksikologiske effektværdi som er udarbejdet af Oslo-Paris Kommissionen ** Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer og havet, med efterfølgende ændringer. Værdierne omregnet fra vådvægt til tørvægt. Tørvægt udgør 20 % af vådvægt. Dette indbefatter krav i relevante EU/EF direktiver. *** Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders bekendtgørelse nr. 148 af 19-02-2007 om visse forureninger af fødevarer. **** Detektionsgrænserne (µg/kg ts) for de stoffer hvor 75 og 90 procent fraktilerne er "<dl" er: BDE100=0,03; BDE 153=0,05; BDE154=0,05; Hexachlorbenzen (HCB)=0,5; Lindan (g-hch)=0,5 ***** Gennemsnitsværdi for analyser i området for stoffer der er omfattet af bekendtgørelse1669 om miljøkvalitetskrav og median for øvrige stoffer Til beregning af median- og gennemsnitsværdier indgår værdier under detektionsgrænsen med detektionsgrænsen, da stofferne i nationale screeningsundersøgelser er påvist i marint biota og sediment angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 2 angiver værdier der giver anledning til at området placeres i indsatskatagori 3 Tabel 4.2.5.1 Vurderingskriterier og målte værdier for muslinger i vandområderne i forhold til placering i indsatskatagori 2 og 3. 4. Kystvande, side 7

4.3 Stege Bugt og Stege Nor 4.3.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (M2), idet der ikke foreligger historiske data for områderne. 4.3.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (M2). 4.3.3 Tilstand ålegræs Tilstanden er i perioden 2001-2006/2007 ikke undersøgt i områderne, hvorfor der ikke kan beregnes EQR-værdier. Tilstanden i områderne er vurderet på baggrund af ekstensive undersøgelser (Fjord og Bugt, Miljøtilstand 2000-2003, Storstrøms Amt 2005). Yderligere vurderes områderne, at være under et miljømæssigt pres i lighed med andre fjorde i hovedvandoplandet, hvor belastningsforholdene er sammenlignelige og miljømålene ikke er opfyldt. På denne baggrund er tilstanden i områderne klassificeret som mål ej opfyldt, ikke klassificerbar. 4.3.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne. 4.3.5 Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser fra dette område. 4.4 Østersøen 4.4.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af EU-interkalibreringen gældende for Hjelm Bugt (jf. tabel 1.8 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer). 4.4.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den interkalibrerede referencetilstand for Hjelm Bugt. 4.4.3 Tilstand ålegræs Tilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer af dybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2001-2003. Figur 4.4.1 og tabel 4.4.1 viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse, for de år der foreligger overvågningsdata. 4. Kystvande, side 8

Ålegræs dybdegrænse (m) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 Figur 4.4.1. Ålegræs dybdegrænse i Østersøen. Middelværdi (m) med standardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje. År Dybdegrænse (m) SD Transekter (n) 1990 5,6 0,00 2 1991 5,5 - (1) 2 1994 3,3 1,15 3 1995 3,0 - (2) 2 1996 3,0 - (2) 3 1997 3,2 - (2) 2 2001 5,9 2,23 11 2002 5,0 1,50 4 2003 6,0 1,34 10 2008 6,2 1 Tabel 4.3.1. Ålegræs dybdegrænse i Østersøen. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SD skyldes enten at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimale hovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ), eller at der på de undersøgte transekter, kun er vurderet dybdegrænse på det ene (- (2) ). 4.4.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området. 4.4.5 Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser fra sediment og muslinger fra dette område. 4.5 Fakse Bugt 4.5.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (OW3a/b), idet der ikke foreligger historiske data for området. 4. Kystvande, side 9

4.5.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (OW3a/b). 4.5.3 Tilstand ålegræs Tilstanden er fastsat på baggrund af direkte registreringer af dybdegrænsen for ålegræs hovedudbredelse i 2005, som er det eneste år i perioden 2001-2006/2007, der er undersøgt. Figur 4.5.1 og tabel 4.5.1 viser middelværdier for ålegræs dybdegrænse, for de år der foreligger overvågningsdata. Ålegræs dybdegrænse (m) 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 1988 1990 1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 Figur 4.5.1 Ålegræs dybdegrænse i Fakse Bugt. Middelværdi (m) med standardafvigelse, miljømålet er indtegnet som stiplet linje. År Dybdegrænse (m) SD Transekter (n) 1990 5,9 0,00 2 1991 5,9 - (1) 2 1992 6,3 - (1) 4 1994 6,0 - (2) 5 1995 6,0 - (2) 2 1996 5,4 - (2) 2 1997 5,6 - (2) 3 2005 6,7 1,15 9 Tabel 4.5.1. Ålegræs dybdegrænse i Fakse Bugt. Middelværdi (m), standardafvigelse (SD), og antal transekter (n) for hvert år. År uden SD skyldes enten at dybdegrænsen er beregnet ud fra den maksimale hovedudbredelse (max*0,9) (- (1) ), eller at der på de undersøgte transekter, kun er vurderet dybdegrænse på det ene (- (2) ). 4.5.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov Den målsatte næringsstofpåvirkning kan ikke fastsættes specifikt for området. 4.5.5 Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser fra dette område. 4. Kystvande, side 10

4.6 Femerbælt, Åbne del Femerbælt, Åbne del Femerbælt 12sm, Åbne del Østersøen 12sm, Åbne del Faxe Bugt 4.6.1 Referencetilstand ålegræs Referencetilstanden for ålegræs dybdegrænse er fastsat som den typespecifikke (OW3a/b). 4.6.2 Miljømål ålegræs Miljømålet for ålegræs dybdegrænse er fastsat på baggrund af den typespecifikke referencetilstand (OW3a/b). 4.6.3 Tilstand ålegræs Tilstanden er i perioden 2001-2006/2007 ikke undersøgt i områderne, hvorfor der ikke kan beregnes EQR-værdier. Områderne vurderes, at være under et miljømæssigt pres i lighed med andre åbne vandområder, hvor belastningsforholdene er sammenlignelige og miljømålene ikke er opfyldt. På denne baggrund er tilstanden i områderne klassificeret som mål ej opfyldt, ikke klassificerbar. 4.6.4 Metode til opgørelse af indsatsbehov De målsatte næringsstofpåvirkninger kan ikke fastsættes specifikt for områderne. 4.6.5 Miljøfarlige stoffer Der foreligger ingen analyser fra dette område. 4. Kystvande, side 11

5. Grundvand 5.1 Indledning De tekniske baggrundsnotater uddyber og dokumenterer det datagrundlag, de metodevalg samt resultater, der ligger til grund for opgørelsen af indsatsbehov overfor vandindvindingens påvirkning af vandløb i de enkelte hovedvandoplande. Baggrundsnotaterne er udarbejdet på baggrund af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer /2/. Det datagrundlag og de værktøjer (især modeller), der har været til rådighed i de forskellige dele af Danmark, er af historiske årsager ikke ensartede, og det har derfor været nødvendigt at beskrive, hvad der konkret ligger til grund for det opgjorte indsatsbehov i de enkelte hovedvandoplande. Baggrundsnotaterne er en del af grundlaget for vandplanerne og herunder indsatsprogrammerne. Baggrundsnotaterne skal desuden anvendes i dialogen med interessenter, primært kommunerne, om kvalificering af vandplanens indsats mht. vandindvinding. Vandplanen er generelt ikke gentaget i baggrundsnotaterne, og der vil derfor være behov for at læse vandplanen samtidig med notatet for samme område. Vanddistrikt Sjælland omfatter vandplanerne for hovedvandoplandene 2.1 Kalundborg, 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 2.3 Øresund, 2.4 Køge Bugt, 2.5 Smålandsfarvandet samt 2.6 Østersøen svarende til Sjælland samt Lolland, Falster, Møn og øvrige omkringliggende øer. Notatet fokuserer på arbejdet med vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand og herunder koblingen mellem indvinding af grundvand og målopfyldelse i vandløbene. Det anvendte værktøj er den ny DK-model, der er opdelt i flere underområder, hvor Sjælland udgør område 1, mens Lolland, Falster og Møn udgør område 2. I udgangspunktet er de værktøjer, der er til rådighed altså ensartede i område 1 og område 2, men specielt grundet det særlige pres på grundvandsressourcen (og deraf følgende påvirkning af vandføringen i vandløbene) mange steder på Sjælland og behovet for fornyelse af specielt K.E. s og Nordvand A/S meget store indvindingstilladelser, der udløser VVM, har Miljøcenter Roskilde og Miljøcenter Nykøbing arbejdet videre med beskrivelsen af interaktionen mellem grundvand og vandløbene på Sjælland. Arbejdet har på mange måder haft karakter af et udviklingsarbejde. Frem mod næste vandplanperiode vil der, både for Lolland, Falster og Møn samt for resten af Danmark, ske en fortsat udvikling af Den ny DK-model, med henblik på en mere præcis beskrivelse af interaktionen. Her vil erfaringerne fra det foreløbige arbejde på Sjælland indgå. 5. Grundvand, side 1

5.2 Datagrundlag 5.2.1 Indvindingsdata og boringer Arbejdet med opgørelse af indsatsbehovet overfor grundvandsindvinding til opfyldelse af vandføringskrav til sikring af de sjællandske vandløb inkl. øerne er sket ved brug af den nationale vandressourcemodel (herefter omtalt som Den ny DK-model). Sjælland udgør modelområde 1, mens Lolland, Falster og Møn udgør modelområde 2. Det er således de boringer og tilknyttede indvindingsdata i modellen, der er grundlaget for såvel beregning af vandbalance og vandløbspåvirkning. De to modelområder er afrapporteret i /1/. På Sjælland er det, som anført i indledningen, en videreudvikling af Den ny DK-model - nemlig sommervandsudgaven med 2-layer komponent, der er anvendt. For Sjælland gælder, at det er de indberettede indvindingsmængder, der er anvendt i beregningerne. Valget knytter sig bl.a. til, at det især er indvindingens påvirkning af vandløbenes minimumsvandføring (liter pr. sekund, l/s), der har været i fokus. Modellen er anvendt for perioden 1995-2005. Det gælder for denne periode, at en for Sjælland var ca. 200 mio. m 3 pr. år fordelt ud på i alt 6351 indtag. Den årlige indvinding er faldet fra ca. 215 mio. til ca. 180 mio. m 3 om året i perioden 1995-2005. Fordelingen af indvindingerne ses i figur 1.1. De største og fleste indvindinger er placeret nord og vest for København samt omkring Roskilde og Køge. 5. Grundvand, side 2

Figur 1.1 Middelindvinding i perioden 1995 2005 angivet på boringsniveau i DK modellen for Sjælland For Lolland, Falster og Møn gælder, at det er indvindingstilladelser, der er anvendt i beregningerne, ud fra den betragtning, at en tilladelse lægger beslag på en vandmængde, der potentielt kan udnyttes. Valget knytter sig bl.a. til at det især er den samlede vandbalance, der har været i fokus. Fordelingen af indvindingstilladelser ses i figur 1.2. 5. Grundvand, side 3

Figur 1.2 Indvindingstilladelser i perioden 1990-2005 angivet på anlægsniveau i DK modellen for Lolland, Falster og Møn Usikkerheder og forbehold Der kan være data, der ikke indgår i beregningsgrundlaget, fordi de ikke er inddateret, eller boringer, der ikke er opdateret med nyeste oplysninger. Oplysninger om filtersætning kan være mangelfuld, således at der ikke er oplyst om både filtertop og filterbund. Enkelte indvindingsboringer er, pga. manglende registrering, ikke knyttet til et anlæg, hvilket igen betyder at boringen ikke kan knyttes til en konkret indvindingstilladelse. De mangelfuldt registrerede boringer kommer derfor ikke til at indgå i beregningsgrundlaget. Hvis en kildeplads har flere boringer er indvindingstilladelsen fordelt ligeligt mellem antal boringer og herunder antal filtre, der er tilknyttet den enkelte indvindingstilladelse, da der ikke er indhentet oplysninger hos de enkelte boringsejere om den aktuelle indvindingsfordeling på de enkelte boringer og til de enkelte filtersætninger. Det er som udgangspunkt antaget, at alle boringer i terrænnære og regionale forekomster har kontakt til vandløbene. Antagelsen bygger kun i særlige tilfælde på konkret viden fra kortlægning. Regionale forekomster kan derfor senere skulle henføres til dybe forekomster, eller dybe henføres til regionale. 5.2.2 Medianminimumsværdier og vandløbsoplande Efter tørken i 1970 erne opstod et behov for en administrativ værdi for minimums-vandføringen i vandløb. Begrebet medianminimumsvandføring (Q medmin ) blev en almindelig 5. Grundvand, side 4

administrativt anvendt værdi i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb. Det resulterede i en systematisk kortlægning af afstrømningsforholdene, og store dele af vandløbssystemerne blev synkronmålt for at fastlægge medianminimum op gennem vandløbssystemerne. Disse undersøgelser blev typisk lavet i 1970 erne og 1980 erne og er i nyere tid stedvis opdateret ved nyopmåling eller ved opdatering af de tidligere målinger ud fra nyeste viden. Målingerne er i stor udstrækning digitaliseret og forefindes som GIS tema, med synkronstationer og tilhørende oplande ud fra topografi. Figur 1.3 viser et eksempel på den store variation i den daglige vandføring, der typisk er i vandløb på Sjælland, Lolland, Falster og Møn, med skala på venstre y-akse. På højre y-akse er skalaen for årsminimums- og medianminimumsvandføringen vist. Den målte vandføring i Tryggevælde Å, Ll. Linde 1986-2005 12.000 250 Døgnmiddel (l/s) 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 200 150 100 50 Årsminimum og medianminimum (l/s) 0 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 0 Døgnmiddel Årsminimum Medianminimum Figur 1.3 Døgnmiddelvandføringer, årsdøgnmiddelminimumsvandføring og den beregnede medianminimumsvandføring ved stationen. Oplandene i GIS-temaet er defineret ud fra de eksisterende synkronstationer på Sjælland og indeholder 1002 oplande, der hver er tilknyttet en station, der indgik i den seneste synkrone målerunde af den aktuelle medianminimumsvandføring. De 1002 oplande dækker ikke hele Sjælland og de er derfor suppleret med 177 pseudostationer placeret i vandløb i umålte kystnære oplande, udvalgt fra DMU s landsdækkende oplandstema. Her er medianminimums-vandføringen beregnet ved brug af data fra bl.a. nærmestliggende ægte synkronstation med målinger/6/. 5. Grundvand, side 5

Figur 1.4 Fordeling af de 1002 synkronmålestationer og de 177 umålte oplande 5. Grundvand, side 6

Som nævnt er der i oplandstemaet i alt 1002 ægte synkronstationer. Heraf er 239 stationer dog udgået, da det for dem ikke var muligt at beregne en aktuel påvirkningsgrad af Q medmin. Årsager og begrundelse for fravalg af disse 239 synkronstationer, hvor beregning af aktuel påvirkningsgrad af Q medmin ikke var mulig, var følgende: Stationen ligger i et vandløb, der ikke indgår i vandplanen, der er således ingen krav til påvirkningsgrad, Stationen ligger i et vandløb, der ikke indgår i vandløbstemaet anvendt i Den nye DK-model, beregning af påvirkningsgrad kan således ikke foretages, Stationens aktuelle Q medmin er ikke blevet målt p.g.a. måletekniske problemer, da beregning af påvirkningsgrad kan således ikke foretages. Udtyndingen i stationsnettet har resulteret i, at der i oplandstemaet er beregnet en aktuel påvirkningsgrad af medianminimum for hhv. 763 ægte synkronstationer fra oplande med målinger og de 177 pseudostationer, der ligger i vandløb i de umålte kystnære oplande. For hver af disse i alt 940 stationer er der i oplandstemaet beregnet en kravværdi for medianminimumsvandføringen (inklusiv spildevand) i l/s samt en kravværdi for den maksimale acceptable påvirkningsgrad i % af den oprindelig medianminimum. Tabellen i bilag A indeholder de modelberegnede krav til medianminimumsvandføring. For Lolland, Falster og Møn er benyttet de vandløbsdata, der indgår i DK-modellen /1/. De topografiske oplande er alene defineret ud fra DMUs deloplande og sammenhørende vandløbstema og medianminimumsvandføringer er alene beregnet ud fra modelberegnede hydrografer (vha. NOVANA-modellen). Vandløbsoplandene i Hovedvandopland Smålandsfarvandet og Hovedvandoplnad Østersøen på Lolland, Falster og Møn fremgår af hhv. figur 3.2.b og 3.2.c 5.2.3 Retningslinjer for krav til medianminimum Til brug for vandplanerne er der givet vejledende retningslinjer for fastsættelsen af kravværdier for medianminimum i forhold til grundvandsindvindingen /2/: 1. Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % og 10-25 % af det oprindelige medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er hhv. høj økologisk tilstand og god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. 2. I områder der er påvirket af almene vandforsyninger kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for medianminimums- 5. Grundvand, side 7

vandføringen, der accepterer en større %-reduktion end ovenfor angivet, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysisk-kemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Sjælland På Sjælland gælder ovennævnte punkt 2 mange steder, og der er arbejdet videre med fastsættelse af kravværdier efter faste kriterier baseret på forholdene på Sjælland. Dette arbejde er beskrevet i notatet, Fastsættelse af kravværdier for økologisk acceptable minimumsvandføringer i vandløb på Sjælland /3/. Lolland, Falster og Møn På Lolland, Falster og Møn er de generelle kravværdier, nævnt under punkt 1, blevet anvendt. Vandløbsmålsætningerne fremgår af bilag 18 i vandplanerne. 5.3 Metodevalg og baggrund for metodevalg Reduktionen i medianminimumsvandføringen i forhold til nulscenariet (dvs. ingen grundvands-indvinding) er beregnet på baggrund af data fra Den ny DK-model og værdier for aktuelle medianminima på såvel de ægte stationer som pseudostationerne. I det følgende er beregningsmetoden beskrevet nærmere. 5.3.1 Beregning af indvindingens påvirkning Hovedvandoplandene Østersøen og Smålandsfarvandet er, som nævnt, dækket af henholdsvis DK-modelområde 1 (Sjælland) og DKmodelområde 2 (Lolland, Falster og Møn). Ved hjælp af modellen, er der foretaget vandbalanceberegninger for de enkelte forekomster ved hjælp af modellen, og modellen er tillige anvendt til beregning af indvindingens påvirkning af den oprindelige medianminimumsvandføring. Den aktuelle påvirkningsgrad af den oprindelige upåvirkede medianminimumsvandføring (Q medmin ) er beregnet i % som: I) Aktuel påvirkningsgrad af Q medmin i % = 100 x (A B) / A hvor A = Oprindelig Q medmin uden vandindvinding og eksklusiv spildevand B = Aktuel Q medmin med vandindvinding og inklusiv spildevand Bemærk at der i den oprindelige Q medmin (A) ikke er medregnet spildevand udledt fra oplandet, da det ikke bidrog til den oprindelige vandføring. Omvendt er der for den aktuelle Q medmin (B) valgt at medregne udledning af spildevand, da det bidrager til den aktuelle 5. Grundvand, side 8

vandføring. Påvirkningsgraden af Q medmin kan antage en negativ %- værdi i de tilfælde, hvor spildevands-bidraget mere end opvejer en given reduktion af den oprindelige Q medmin, som følge af vandindvinding. I de tilfælde er den aktuelle Q medmin større end den oprindelige Q medmin. 5.3.2 Beregning af oprindelig medianminimum Sjælland Ved hjælp af en GIS-funktion er de relevante modeldata fra Den ny DK-model (bl.a. differens i Q medmin med og uden aktuel vandindvinding og udledt spildevandsmængde) overført til hver station fra det beregningspunkt i Den ny DK-model, der ligger nærmest og i samme vandløb som stationen. Derefter er der i oplandstemaet beregnet et estimat for den oprindelige Q medmin på hver station som: Oprindelig Q medmin uden vandindvinding og eksklusiv spildevand = C + D hvor C = Modelberegnet differens i Q medmin med og uden vandindvinding D = Synkronmålt/beregnet aktuel Q medmin, eksklusiv spildevand Tilsvarende er den aktuelle Q medmin med vandindvinding og inklusiv spildevand for hver station beregnet som: Aktuel Q medmin med vandindvinding og inklusiv spildevand = D + E hvor D = Synkronmålt/beregnet aktuel Q medmin, eksklusiv spildevand E = Spildvandsmængde ifølge DK-model Ved brug af beregningsudtrykkene i ovennævnte ligninger bliver den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin beregnet for hver station i oplandstemaet som tidligere beskrevet i ligning, dvs.: Aktuel påvirkningsgrad af Q medmin i % = 100 x [(C + D ) (D + E )] / (C + D) Beregningsprincippet for estimering af oprindelig Q medmin (uden vandindvinding og eksklusiv spildevand) er beskrevet i nedenstående figur 2.1. 5. Grundvand, side 9

Q medmin Modelberegnet oprindelig Q medmin (uden vandindvindin g) Modelberegne t aktuel Q medmin (med aktuel vandindvindin g) Modelberegnet differens i Q medmin (med og uden aktuel vandindvindin Aktuel Q medmin, (eksklusiv spildevand) ) Figur 2.1 Det valgte beregningsprincip til estimering af oprindelig Q medmin (uden vandindvinding og eksklusiv spildevand). Estimeret oprindelig Q medmin (uden vandindvindin g og eksklusiv Lolland, Falster og Møn Det oprindelige medianminimum er fundet ved at køre et såkaldt 0- scenarie, hvor al indvinding og al tilførsel af spildevand fjernes, tilsvarende som det er gjort for Sjælland. 5.3.3 Beregning af målopfyldelse for vandløb Sjælland Som nævnt er der for hver af de 763 synkronstationer til målte oplande og 177 pseudostationer til umålte oplande fastlagt kravværdier for den maksimalt acceptable påvirkningsgrad af oprindelig Q medmin ud fra følgende oplysninger: 1. Vandplanens udpegning af vandløbsstrækninger, der er i risiko (risikogruppe II) eller ej (risikogruppe I) for at opnå en god økologisk tilstand i 2015 2. Vejledende kravværdier til påvirkningsgrad af Q medmin beregnet ud fra vandplanens tilstandsklasse, typologi, målsætning ifølge Regionplan 2005 samt aktuel biologisk tilstand bedømt efter Dansk VandløbsFauna (DVFI) som beskrevet i /2/ 3. Krav til påvirkningsgrad beregnet ud fra en empirisk model for medianminimum i sjællandske vandløb med god økologisk tilstand (formel 7), der fastsætter kravværdier til selve medianminimum /5/. 4. Den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin 5. Det totale topografiske oplandsareal til den enkelte synkronstation 5. Grundvand, side 10

Ad. 1 og 2 Disse oplysninger er overført fra miljøcentrenes fælles GIS-baserede (vandløbs)datamodel til GIS-tabellen med synkronstationer for de delstrækninger som synkronstationerne ligger på. De vejledende kravværdier er beregnet automatisk for alle stationer ud fra retningslinjer beskrevet i /2/ (bilag 9). Ad. 3 For en del af stationerne er kravværdier for påvirkningsgraden af Q medmin beregnet ved hjælp af en empirisk metode ( Sjællandsmetoden ), der fastsætter en økologisk acceptabel medianminimumsvandføring i vandløb på Sjælland /5/. Sjællandsmetoden bygger på data fra i alt 15 vandløbsstationer jævnt fordelt på Sjælland udvalgt på basis af, at vandføringen er målt gennem mange år og den aktuelle økologiske tilstand på lokaliteter nær vandføringsstationen er så god, at det er vurderet, at vandføringen ikke er til hinder for opnåelsen af en god økologisk tilstand. Den økologiske tilstand er vurderet ud fra de senere års undersøgelser af smådyrsfaunaen (Dansk VandløbsFauna Indeks, DVFI) og fiskebestanden (tæthed og art). For hver af de 15 stationer er der ved hjælp af målte sammenhænge mellem vandføring og hhv. vanddybde og strømhastighed og ud fra valgte mindste optimale kravværdier for strømhastighed og vanddybde for ørreder beregnet en optimal vandføring (Q optim-fælles ). Som vist på figur 2.2 er der for de 15 stationer fundet en klar sammenhæng mellem den målte optimale vandføring og det totale topografiske oplandsareal. Derved kan der for et hvert vandløbslokalitet estimeres en optimal vandføring alene ud fra oplandsarealet. 250 Q (optim fælles) (l/s) 200 150 100 50 0 y = 1,2088x + 47,058 R 2 = 0,7832 0 20 40 60 80 100 120 140 Topografisk opland (km2) Figur 2.2. Sammenhængen mellem det totale topografiske oplandsareal og den optimale vandføring [Q (optim-fælles) i l/s] i 15 sjællandske vandløb jf. /5/. Den faglige kerne i Sjællands-metoden er en antagelse om, at der i vandløb er et ideelt størrelsesforhold mellem den optimale vandføring 5. Grundvand, side 11

(Q optim-fælles ) og kritisk lave vandføringer. Sidstnævnte er i metoden bl.a. beskrevet ved den såkaldte 5%-underskridelsesfraktil på varighedskurven for vandføringen (Q 5% ). Det er den vandføringsværdi, der er underskredet i 5 % af tiden indenfor en tilstrækkelig lang repræsentativ måleperiode (her 1986-2005). Der er for de 15 stationer fundet en relativ klar sammenhæng mellem det ideelle størrelsesforhold Q optim-fælles / Q 5% og det totale topografiske oplandsareal (figur 2.3). Derved kan der for en vandløbslokalitet estimeres en ideel værdi af Q 5% ud fra oplandsarealet og den optimale vandføring Q optim-fælles. 30 Q (optim fælles) / Q 5% 25 20 15 10 5 y = 75,617x 0,6851 R 2 = 0,6022 0 0 20 40 60 80 100 120 140 Topografisk opland (km2) Figur 2.3 Sammenhængen mellem det totale topografiske oplandsareal og forholdstallet Q(optim-fælles)/Q-5% i 15 sjællandske vandløb jf. /5/. Endeligt er der for de 15 stationer fundet en klar sammenhæng mellem 5%-underskridelsesfraktilen Q 5% og medianminimumsvandføringen Q medmin (figur 2.4). Derved kan der for en hver vandløbslokalitet estimeres en ideel værdi af Q medmin ud fra Q 5%. 5. Grundvand, side 12

Figur 2.4. Sammenhæng mellem Q-5% og Q medmin i 15 sjællandske vandløb jf. /5/. Ovennævnte tre empiriske sammenhænge er i /5/ reduceret til ét formeludtryk ( formel 7 ) til direkte estimering af kravværdien for Q medmin i afstrømningsenheden l/s/km 2 oplandsareal alene ud fra størrelsen af lokalitetens totale oplandsareal: Formel 7 ifølge /5/: Q medmin (l/s/km 2 ) = 0,1676 x (km 2 oplandsareal 0,2201 ) 0,0128 Kravværdien i afstrømningsenheden l/s/km 2 oplandsareal kan omregnes til et vandføringskrav i l/s ved at multiplicere med det totale oplandsareal. Figur 2.5 viser et eksempel på denne sammenhæng mellem kravværdier i l/s beregnet efter formel 7 og det totale oplandsareal. 100 Ideel Qmedmin efter "formel 7" i Sjællandsmetoden Qmedmin (l/s) 10 1 0 25 50 75 100 125 150 Totalt oplandsareal (km2) Figur 2.5. Eksempel på kravværdier for Q medmin i l/s beregnet efter formel 7 (jf. /9/) som funktion af det totale oplandsareal i intervallet 10-150 km 2. Bemærk at Y-aksen har en logaritmisk skala. 5. Grundvand, side 13

Det blev valgt kun at anvende formel 7 på stationer med et totalt oplandsareal på >= 10 km 2, fordi usikkerheden på kravværdierne er særlig stor for lokaliteter med små oplandsarealer (< 10 km 2 ) /5/. Desuden var den oprindelige forudsætning for at anvende formel 7, at faldet (bundhældningen) på stationen skal være på mindst 0,5 /5/. Dog er det til brug for beregning af kravværdier til scenarieberegningerne valgt også at anvende formel 7 på stationer med et fald på mindre end 0,5. Det blev således vurderet, at formel 7 også her giver et rimeligt skøn på en medianminimumsvandføring, der kan sikre en tilstrækkelig vanddybde og strømhastighed. Anvendelsen af ovennævnte forudsætninger har betydet, at formel 7 er blevet anvendt på 558 ud af de i alt 940 stationer. Kravet til påvirkningsgraden af Q medmin i % beregnes efter ligning I i dette notat ved at erstatte den aktuelle Q medmin (med vandindvinding og inklusiv spildevand) med kravværdien i l/s beregnet efter formel 7. Ad. 4 Den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin anvendes bl.a. med henblik på at afgrænse de synkronstationer, der vurderes at være påvirket af almen vandforsyning. Det er valgt at definere stationer med en aktuel påvirkningsgrad > 25 % som påvirket af almen vandforsyning på baggrund af, at den maksimale vejledende kravværdi til opnåelse af god økologisk tilstand ifølge /2/ er 25 %. Desuden indgår den aktuelle påvirkningsgrad af Q medmin i sammenligningen med de beregnede vejledende kravværdier. Ad. 5 Det totale topografiske oplandsareal til den enkelte synkronstation indgår i fastsættelsen af kravværdier, Lolland, Falster og Møn DK-modellen er som ovenfor beskrevet, anvendt til at beregne medianminimum i referencesituationen (0 indvinding uden spildevand) og tilladelsesindvindingen med spildevand. Påvirkningsgraden beregnes ved, at medianminimumsstrømningen, beregnet ved udtræk af årsminima for modelperioden, sættes i forhold til referencesituationen. Påvirkningsgraden er sammenlignet med kravværdier til medianminimum. Vandløbsstrækninger med ringe kvantitativ tilstand findes som strækninger, hvor påvirkningsgraden overstiger kravværdien. 5. Grundvand, side 14

5.4 Resultater 5.4.1 Fremgangsmåde Sjælland Medianminimumsdata er trukket ud for hele den tilgængelige periode - 1995-2005 Udtræk af data fra Den ny DK-model har vist, at den generelt beregner en højere medianminimum end den observerede medianminimum. Det er derfor fundet forkert at bruge de modelberegnede medianminima som et udtryk for de reelle observerede medianminima. Modellen er derimod væsentlig bedre til at give svar på differencer i minimumsvandføringen mellem forskellige indvindingsscenarier /4/. Modellen er derfor blevet brugt til at beregne en vandløbspåvirkning i liter pr sekund ved at finde differencen mellem et modelscenarie uden indvinding og et scenarie med indvinding. (se også figur 2.1) For at bestemme referencesituationen er differencen mellem scenariet uden indvinding og scenariet med aktuel indvinding for modelperioden 1995 2005 lagt til den synkronmålte/beregnede medianminimumsvandføring (eksklusiv spildevandsudledninger) for hver af stationerne til de 940 oplande, som vist i eksemplet på figur 3.1. Figur 3.1 Tænkt eksempel på bestemmelse af reference medianminimum og behov for ændring af indvinding langs tre deloplande. Reference medianminimum er summen af den målte medianminimum og ændringen i modelkørsler med og uden indvinding. Mindstekrav til vandføringen er givet i 5. Grundvand, side 15

/3/ og heri indgår eventuelle spildevandsudledninger fra oplandet. I eksemplet svarer mindstekravet til en reduktion på 25% af reference medianminimum. Behovet for ændring i indvindingen er forskellen mellem dette mindstekrav og den målte medianminimum inklusiv spildevandsudledninger fra oplandet. Længst opstrøms er der i ekstemplet behov for en reduktion i indvindingen, der giver 1 l/s mere i medianminimum, hvorved der kun bliver behov for en reduktion på 0,5 l/s i det midterste delopland. Hvis disse tiltag gennemføres, vil det i princippet være muligt at placere den samme indvinding i det længst nedstrøms delopland, hvor der vil komme et overskud på 1,5 l/s i forhold til kravværdien. For de stationer der repræsenterer de mindre vandløbsoplande, vil der være en betydelig usikkerhed knyttet til beregningerne. For eksempelvis vil de vandløbsoplande med en medianminimum på få liter pr. sekund være forbundet med en usikkerhed på over 100 %. På den baggrund vurderes en usikkerhed på modelberegningerne at ligge i størrelsesordenen 2-5 l/s, hvilket ikke tilgodeser de små vandløbsoplande, hvor medianminimumsværdierne ligger indenfor dette usikkerhedsinterval. Alternativt beregnes overholdelse af kravværdier på baggrund af arealspecifikke (l/s/km 2 ) usikkerhedsgrænser for at tilgodese de små vandløbsoplande. Det bedst mulige estimat for den maksimale udnyttelige grundvandsressource for Sjælland er opnået ved kvalificeret trial and error. Strategien har været at starte med at fjerne indvindingsanlæg placeret tæt på vandløbsspidserne og dermed arbejde sig ned gennem vandløbssystemet, som eksemplificeret i figur 3.1. Teoretisk vil det give størst reduktioner på vandindvindingen længst opstrøms i vandløbet og mindst nedstrøms vandløbet. I områder hvor dette ikke har givet den nødvendige effekt på minimumsvandføringer er der fjernet vandindvindingsanlæg længere væk fra vandløbene. Fremgangsmåden gav anledning til at simulere en række indvindingsscenarier med ændrede indvinding i Den ny DK- model. Der har været tale om en iterativ proces, hvor der efter hver scenariekørsel er lavet en vurdering af hvor og hvor stor en mængde indvinding, der skal fjernes, for at opnå kravværdierne for de 940 stationer. Figur 3.2 viser opfyldelsen af de fastsatte kravværdier med den anvendte 1995-2005. Ved opsætning af indvindingsscenarierne har der været en bevidsthed om, at vandløbspåvirkningen fra grundvandsindvinding både kan være af lokal og regional karakter. Tidligere studier har vist, at afstand og lækageforhold har stor betydning for hvilke vandløbsgrene der påvirkes. Oftest er det de nærmeste vandløbsstrækninger der påvirkes mest, men i områder med store lerlagstykkelser over indvindingsmagasinet (lille lækage) vil sænkningstragten udbrede sig over et stort område og derved påvirke vandløb langt væk. Sidstnævnte effekt kan man også få i områder med et generelt stort indvindingstryk, og hvor der er sket en regional sænkning af grundvandsstanden. De forskellige scenarier har givet en forståelse af Den ny DK-models dynamik mellem vandløbenes medianminimumsvandføring og indvindingen. Eksempelvis er vandløbspåvirkningen til Køge Å af lokal 5. Grundvand, side 16

karakter, hvorimod i oplandene til Værebro Å er vandløbspåvirkningen af mere regional karakter. I forbindelse med udførelsen af de supplerende modelkørsler har Miljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde fået GEUS til at udarbejde et review om kørslerne/7/. Formålene med reviewet var at vurdere kvaliteten af modelkørslerne samt vurdere anvendeligheden og troværdigheden af det udviklede modelværktøj i vandplansammenhæng. 5. Grundvand, side 17

Figur 3.2 Opfyldelsen af kravværdier for acceptable minimumsvandføringer i forhold til en for 1995 2005 på 200 mio. m 3 /år. 5. Grundvand, side 18

Lolland, Falster og Møn Vandløbspåvirkning er vurderet på baggrund af simuleringer med NOVANA-modellen. Påvirkning af medianminimiumsvandføring er bestemt ud fra et scenarie uden indvinding og scenarie med indvinding svarende til tilladelser. Der er skelnet mellem fire forskellige påvirkningskategorier: 1. Overudnyttet (delopland indeholder vandløbsstrækning(er), hvor påvirkningskrav er overskredet) 2. Opstrøms overudnyttet (delopland er ikke overudnyttet, men opstrøms er der et eller flere overudnyttede deloplande) 3. Ikke overudnyttet (delopland indeholder ikke vandløbsstrækning(er), hvor påvirkningskrav er overskredet eller nedstrøms overudnyttede deloplande) 4. Ukendt (delopland indeholder ikke vandløbsstrækning(er) med et fastlagt påvirkningskrav) I figur 3.2.b og figur 3.2.c er der vist opdelingen af påvirkningskategorier for henholdsvis Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet og Hovedvandopland 2.6 Østersøen. Figur 3.2.b Resultat af påvirkningsberegninger for DMU-vandløbsoplande for Hovedvandopland 2.5 Smålandsfarvandet for Lolland og Falster. 5. Grundvand, side 19

Figur 3.2.c Resultat af påvirkningsberegninger for DMU-vandløbsoplande i Hovedvandopland 2.6 Østersøen for Lolland, Falster og Møn. 5.4.2 Vurdering af resultater Beregningerne i Den ny DK-model har givet svar på, hvor meget indvindingen bør reduceres på Sjælland, for at overholde kravværdierne for acceptabel minimumsvandføring i vandløbene. Den samlede på Sjælland er for perioden 1995-2005 ca. 200 mio. m3 om året. Beregninger viser, at en bør reduceres med ca. 84 mio. m3 vand primært i hovedstadsområdet for at overholde kravværdierne på de 940 stationer (se bilag A, der også viser en opgørelse over nuværende og reducerede for perioden 1995 2005 vist pr. delvandløbsopland for hvert vandløb.) Resultaterne med 200 mio. m3 om året og den reducerede en på 116 mio. m3 vand om året præsenteres nedenfor. Det har været udgangspunktet for modelleringen at få en beregning af størrelsesordenen på de vandmængder, det vil kræve at flytte for at opfylde vandplanernes miljømål. Middelindvinding på 200 mio. m 3 om året Med en på 200 mio. m 3 pr. år er kravet til de acceptable minimumsvandføringer holdt op i mod summen af de modelberegnede ændringer i medianminimum samt de målte medianminimum. Resultatet for de 940 stationer fremgår af figur 3.2. 5. Grundvand, side 20

Figur 3.2 viser, at lige under 13 % af stationerne (oplandene) ikke kan overholde de fastsatte kravværdier. Middelindvinding på 116 mio. m 3 om året Med en reduktion af en til 116 mio. m 3 pr. år er kravet til de acceptable minimumsvandføringer holdt op i mod de modelberegnede minimumsvandføringer. Resultatet for de 940 stationer fremgår af figur 3.3. Ved at reducere en med ca. 84 mio. m3 om året vil lige under 2 % af stationerne (oplandene) forsat ikke kunne opfylde de fastsatte kravværdier. Scenariet på Figur 3.3 viser, at en reduktion af en med ca. 84 mio. m3 om året, for perioden 1995 2005, resulterer i en opfyldelse af kravværdien for stort set alle de 940 stationer. For Lolland, Falster og Møn gælder at beregningerne i Den ny DKmodel ikke i samme grad har givet svar på, hvor meget indvindingen bør reduceres på de tre øer, for at overholde kravværdierne for acceptabel minimumsvandføring i vandløbene. Der er lavet en første vurdering af behovet for reduktion i vandindvindingen, men som i indledningen er der ikke som i udviklingsarbejdet på Sjælland blevet kørt forskellige scenarier med en tilpasset indvinding. Anvendelse af virkemidler til opfyldelse af miljømål De supplerende modelkørsler blev foretaget med en række scenarier for blandt andet at vurdere: - oplande, hvor vandløbene i forvejen næsten opfylder afstrømningskravet - oplande, hvor flytning af vandindvinding kun vil have marginal effekt i vandløb - oplande, hvor flytning af indvinding medfører risiko for optrængning af grundvand i huse. 5. Grundvand, side 21

Figur 3.3. Scenariet viser opfyldelsen af kravværdier for acceptable minimumsvandføringer i forhold til en for 1995 2005 på 116 mio. m 3 /år. Der er således foretaget en reduktion på 84 mio. m 3 /år i forhold til den nuværende. Den røde farvemarkering indikerer en overskridelse af kravværdien, således der fortsat er et betydeligt behov for forbedret vandføring. 5. Grundvand, side 22

Til vurderingen af om vandføringskravet næsten er opfyldt, blev der i den supplerende modellering /4/ brugt som parameter, om der mangler mindre end 1 l/s i målopfyldelsen. De oplande, der mangler mindre end den ene liter pr. sekund for at opfylde miljømålene, udgør i alt 102 oplande. Oplandene er vist på figur 3.4. Nedsættelse af eller ophør med indvinding af vand kan medføre vand i lavtliggende bebyggelse. Derfor er der med en modelkørsel blevet vurderet, om større bebyggede områder udsættes for risiko for opstigning af grundvand i bebyggelsen. Modelleringen viser en række ikke-sammenhængende områder, der kunne få problemer med stigende grundvandsspejl. Det ville medføre en uhensigtsmæssig administration af problemstillingen, derfor er det valgt at friholde et større sammenhængende område i og omkring København for anvendelse af virkemidlet flytning af vandindvinding. Det giver yderligere 26 områder, hvor andre virkemidler foreslås taget i anvendelse. Samlet giver det 128 oplande, hvor det ikke giver mening at flytte indvindingen, men hvor vandløbsmålsætningen kan opfyldes med udpumpning af vand. De 128 oplande fordeler sig i hovedvandoplandene med 15 i Øresund, 46 i Roskilde Fjord, 5 i Kalundborg, 46 i Køge Bugt, 12 i Smålandsfarvandet og 4 i Østersøen. Ved ikke at anvende af virkemidlet flytning af vandindvinding i nævnte 128 oplande bliver behovet for at reducere en nedsat fra ca. 84 mio. m3 om året til omkring 29 mio. m3 om året. Flytning af vandindvinding kan fordeles i tre gruppe af kommuner: Kommuner, hvor der oppumpes vand til Københavns Energi (KE) og/eller aftages vand fra KE. Kommuner, hvor der oppumpes vand til Fælles Udvalget for vandindvinding ved Sjælsø (FVS) og/eller aftages vand fra FVS. Kommuner udenfor KE og FVS indvindingsområde, hvor der findes oplande med behov for forbedret vandføring i vandløbet, og hvor disse oplande ikke er dækket af muligheden for udpumpning (1 l/s oplandene). Hovedvandopland Flytning af Kommuner mio. m 3 2.1 Kalundborg 3,2 Kalundborg Kommune 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 15,1 KE-kommuner 2.3 Øresund 2,0 FVS-kommuner 2.4 Køge Bugt 3,0 KE-kommuner 2.5 Smålandsfarvandet 5,5 KE-kommuner 2.6 Østersøen 0,2 Vordingborg og Næstved Kommuner Tabel 3.1 Flytning af vandindvinding for opfyldelse af miljømål, når udpumpning af kompenserende vand er taget i anvendelse KE-kommunerne udgøres af Hillerød, Frederikssund, Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, København, Frederiksberg, Tårnby, Dragør, Hvidovre, Brøndby, Rødovre, Glostrup, Albertslund, Høje- 5. Grundvand, side 23

Tåstrup, Roskilde, Lejre, Ringsted, Køge, Solrød, Greve, Ishøj og Vallensbæk. FVS-kommunerne udgøres af Fredensborg, Allerød, Hørsholm, Rudersdal, Lyngby og Gentofte. Kommunerne udenfor KE- eller FVS-indvindingsoplande er Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Slagelse, Sorø, Næstved, Vordingborg, Faxe, Stevns, Halsnæs, Gribskov og Helsingør. I bilag A er de modelberegnede krav til medianminimumsvandføring for samtlige 940 målestationer angivet med stationsnummer i tredje kolonne. Værdierne i kolonnen Modelkrav til medianminimumsvandføring er det styrende element for opfyldelse af miljømålene og altså ikke det generelle krav om nedsat vandindvinding. Som illustration af modelleringerne er der for hvert delvandopland også i tabellen angivet den samlede vandmængde, der skulle flyttes, hvis virkemidlet flytning af kildepladser udelukkende var blevet benyttet. 5. Grundvand, side 24

Figur 3.4 De 102 vandløbsoplande, hvor der mangler mindre end 1 l/s i målopfyldelse, og Afgrænsningen af det tætbebyggede indre byområde og byområdet vest for. 5. Grundvand, side 25

5.4.3 Kobling til grundvandsforekomster Den enkelte grundvandsforekomst må ikke være påvirket af grundvandsindvinding i en sådan grad at tilknyttede vandløb ikke er i stand til at opnå deres miljømål. Det gælder typisk, at flere vandløbsstrækninger med forskellige kvantitative tilstande ligger inden for samme grundvandsforekomst. Vurderingen af, hvorvidt grundvandsforekomsten kan opfylde miljømål for kvantitativ tilstand, baseres derfor på en vurdering af størrelsen af den del af grundvandsforekomsten, hvor den maksimale vandløbspåvirkning er overskredet /2/. Hvis oplande til overpåvirkede vandløbsstrækninger overlapper med 20 % eller mere af grundvandsforekomstens areal, kan forekomsten ikke opnå god kvantitativ tilstand, se også figur 3.5. Flere forhold komplicerer vurderingen af indsatsbehovet overfor grundvandsindvindingen i den enkelte grundvandsforekomst baseret på overpåvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløbene. Her kan nævnes: 1) Et vandløbssystem strækker sig over to grundvandsforekomster. Hvis overudnyttelsen i relation til et vandløbssystem, kommer til udtryk over én grundvandsforekomst, men overpåvirkningen skyldes indvinding i både denne og en opstrøms grundvandsforekomst. Problemet kompliceres yderligere af at der kan være flere vandløbssystemer der ligger ind over en grundvandsforekomst som strækker sig hen over flere grundvandsforekomster. 2) Et vandløbssystemet i relation til flere underliggende grundvandsforekomster Vandløbspåvirkningen måles i relation til vandløbsafstrømningen, men påvirkningen kan komme fra flere underliggende grundvandsforekomster, her det terrænnære og de regionale forekomster. 3) Størrelsesforhold mellem deloplande i vandløbssystemer og grundvandsforekomster Medianminimumsvandføringen er målt ned gennem et vandløbssystem, så medianminimums-afstrømningen og variationen i denne er velbeskrevet. Til hvert målepunkt knytter der sig et opland, der udgør hele det opland, der ligger opstrøms målepunktet i vandløbssystemet og et delopland der udgør arealet mellem et målepunkt og det/de opstrøms liggende målepunkt(er). Disse oplande er små i relation til grundvandsforekomsternes størrelse, hvilket betyder at et lille overpåvirket vandløbsareal kan medføre, at en hel grundvandsforekomst vurderes i ringe tilstand. Derfor skal oplandsarealet til den overpåvirkede vandløbsstrækning, som nævnt, udgøre mindst 20 % af grundvandsforekomstens areal /2/. Men i forhold til vandløbene er det fortsat nødvendigt at forholde sig til den enkelte overpåvirkning. 5. Grundvand, side 26

4) Vandløbsoplande og vandløbsstrækninger i Mike 11 er ikke samstemmende De anvendte vandløbsoplande er ikke samstemmende med de vandløbsstrækninger, hvor der, ved hjælp af Den ny DK-model, er beregnet overpåvirkning. For Lolland, Falster og Møn gælder endvidere, at da alle oplande, hvori der indgår overpåvirkede vandløbsstrækninger, er identificeret og vurderet overpåvirkede, betyder det at kortene med påvirkningsberegninger, figur 3.2.b og 3.2.c, er mere konservative, end hvis overpåvirkede vandløbsoplande udelukkende dækkede overpåvirkede vandløbsstrækninger. Figur 3.5 Illustration af problemer for sammenhæng mellem grundvandsforekomst og vandløbspåvirkning, der relater sig til vandløbssystemer. Her vist for 3 regionale grundvandsforekomster i Hovedvandopland 2.5. 5. Grundvand, side 27

5.5 Referencer /1/ National Vandressource Model. Sjælland, Lolland, Falster og Møn Opdatering januar 2008. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport 2008/65. /2/ Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer. version 4.0. By- og Landskabsstyrelsen, januar 2010. /3/ Fastsættelse af kravværdier for økologisk acceptable minimumsvandføringer i vandløb på Sjælland. Notat. 26. januar 2009. Miljøcenter Roskilde. /4/ Vurdering af indvindingsstrukturen på Sjælland Notat. Alectia for Miljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde, 2010. /5/ Verifikation og optimering af metode til fastsættelse af økologisk acceptabel minimumsvandføring i vandløb på Sjælland Orbicon og Miljøcenter Roskilde, juni 2008 /6/ Umålte oplande. Notat, 2009. Miljøcenter Roskilde. /7/ Vurdering af indvindingsstruktur på Sjælland Review af ALECTIA modelarbejde. Jens Christian Refsgaard, GEUS for Miljøcenter Nykøbing og Miljøcenter Roskilde, 2010. 5. Grundvand, side 28

5.6 Bilag A. Bilag til baggrundsnotat: Modelkrav til vandføring. Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg 2.1.1 Halleby/Åmose Å Kystnære oplande 550060 Madegrøft / Bækken 2,0 2 Kystnære oplande 550063 Tranemose å 0,1 0 Kystnære oplande 550064 Duemose rende 1,1 1 Åmose Å 550001 Rendebækken 1,7 2 Åmose Å 550002 Sønderstrup å 1,7 1 Åmose Å 550003 Tyssinge å 1,3 1 Åmose Å 550004 Tyssingegrøften 0,6 1 Åmose Å 550005 Tysinge å 21,0 5 Åmose Å 550006 Valenderød bæk 0,7 1 Åmose Å 550007 Valenderød bæk 2,6 2 Åmose Å 550008 Brændemølle å 28,6 12 Åmose Å 550010 Skee å 0,2 0 Åmose Å 550011 Tåstrup å 4,6 4 Åmose Å 550012 Tåstrup å 10,0 5 Åmose Å 550013 Æskemose å 3,7 1 Åmose Å 550014 Muskebækken 2,6 1 Åmose Å 550015 Åmose å 43,9 18 Åmose Å 550016 Sandlyng å 8,5 6 Åmose Å 550017 Sandlyng å 19,8 15 Åmose Å 550020 Sandlyng å 33,1 21 Åmose Å 550021 Sandlyng å 92,2 65 Åmose Å 550022 Fugleå 1,1 1 Åmose Å 550023 tilløb til Åmose å 1,7 2 Åmose Å 550025 Lyngbækken 0,5 0 Åmose Å 550026 Brovad grøft 7,8 3 Åmose Å 550028 Åmose å 199,1 123 Åmose Å 550029 Brovad grøft 9,4 5 Åmose Å 550032 Rendebækken 1,2 1 Åmose Å 550033 Rendebækken 14,0 7 Åmose Å 550034 Møllerende 18,1 11 Åmose Å 550035 Åmose å 195,9 116 Åmose Å 550036 Åmose å 261,1 198 Åmose Å 550037 Ravnebæks å 0,7 1 Åmose Å 550038 Ravnebæks å 1,0 1 Åmose Å 550040 Regstrup å 20,3 19 Åmose Å 550045 Åmose å 46,6 22 Åmose Å 550047 Halleby å 294,1 191 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 3.330 2.861 469 5. Grundvand, side 29

Åmose Å 550049 Tysinge å 22,3 7 Åmose Å 550073 Åmose å 268,9 170 Åmose Å 550099 Åmose å 189,3 116 Åmose Å 550110 Tåstrup Å 0,2 0 Åmose Å 550112 Tåstrup Å 3,4 3 Åmose Å 550114 Sandlyng Å 1,3 1 Åmose Å 550116 Sandlyng Å 64,1 44 Åmose Å 550117 T.t.Åmose Å 4,2 1 Åmose Å 550119 Åmose Å 126,2 71 Åmose Å 550123 Kællingerenden 2,2 2 Åmose Å 550030 Fugleå 0,0 0 Åmose Å 550122 Lillemosegrøft 0,0 0 Åmose Å 550009 Skee å 0,0 0 Åmose Å 550069 tilløb til Åmose å 0,0 0 Åmose Å 550019 Galtebjerggrøfte n 0,1 0 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 10,1 8 fiktiv station 329,2 216 fiktiv station 399,7 261 fiktiv station 402,7 264 fiktiv station 3,2 2 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg 2.1.2 Asnæs Kystnære oplande 540003 Råmosegrøften 0,0 0 Kystnære oplande 540xxx Rørby Svallerup Skelgrøft 0,0 0 Kystnære oplande 540zzz Kærby Å 1,4 1 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 7,0 2 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 742 726 16 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg 2.1.3 Saltbækvig Kystnære oplande 510100 Tranemosegrøften 2,9 2 Bregninge Å 510001 Bregninge å 2,4 4 Bregninge Å 510003 Bregninge å 73,5 61 Bregninge Å 510015 Bregninge å 4,7 4 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 3.293 204 3.089 5. Grundvand, side 30

Bregninge Å 510106 Bregninge å 39,2 8 Bregninge Å 510146 Bregninge å 7,6 4 Bregninge Å 510148 Bregninge å 1,8 3 Bregninge Å 510150 Bregninge å 0,0 0 fiktiv station 6,9 6 fiktiv station 82,2 68 fiktiv station 5,5 5 fiktiv station 6,0 4 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg 2.1.4 Vesterlyng og øer l/s l/s Kystnære oplande 510094 Egemarkeløbet 2,2 1 fiktiv station 4,2 3 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 410 355 54 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg 2.1.5 Ordrupnæs l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 172 172 0 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg 2.1.6 Lyngene l/s l/s Kystnære oplande 510103 Fuglebæks å 6,0 5 fiktiv station 4,4 4 fiktiv station 11,1 8 fiktiv station 9,9 4 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 884 734 150 5. Grundvand, side 31

Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Kalundborg 2.1.7 Klint l/s l/s fiktiv station 8,1 6 fiktiv station 4,6 4 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 542 184 358 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.1 Sinding Fjord/Nykøbing Bugt l/s l/s Kystnære oplande 510093 Sørende 0,1 0 fiktiv station 15,3 5 fiktiv station 10,4 1 fiktiv station 24,9 19 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.210 1.010 200 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.2 Lammefjord Kystnære oplande 510095 Sørende 1,2 1 Kystnære oplande 510107 Avdebo pumpestation 54,9 28 Kystnære oplande 510108 Svinninge vejle pumpestat 13,0 12 Svinninge Å 510004 Svinninge å 41,6 19 Svinninge Å 510016 Svinninge å 34,8 13 Svinninge Å 510020 Torslunde å 1,3 1 Svinninge Å 510021 Agersvoldløbet 1,3 2 Svinninge Å 510024 Kølleå 8,5 8 Svinninge Å 510025 Svinninge å 4,8 4 Svinninge Å 510162 Svinninge å 33,7 13 Svinninge Å 510164 Torslunde å 2,7 3 Svinninge Å 510165 Svinninge å 30,3 9 Svinninge Å 510166 Svinninge å 30,5 9 Tuse Å 510178 Gislinge å 2,3 2 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 2.836 2.201 635 5. Grundvand, side 32

fiktiv station 2,6 2 fiktiv station 2,8 3 fiktiv station 58,9 23 fiktiv station 1,2 1 fiktiv station 6,4 5 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.3 Tuse Å l/s l/s Tuse Å 510010 Tuse å 96,7 85 Tuse Å 510012 Tuse å 126,6 97 Tuse Å 510017 Tuse å 71,0 63 Tuse Å 510018 Kalvemose å 13,7 12 Tuse Å 510028 Kalvemose å 6,9 6 Tuse Å 510029 Kalveå 7,4 7 Tuse Å 510030 Kalvemose å 4,7 4 Tuse Å 510032 Regstrup å 25,2 18 Tuse Å 510033 Regstrup å 18,5 12 Tuse Å 510035 Regstrup å 0,2 1 Tuse Å 510037 Tuse å 0,7 1 Tuse Å 510039 Kobbelå 2,7 2 Tuse Å 510040 Møllerende 1,8 2 Tuse Å 510041 Kobbelå 2,2 2 Tuse Å 510042 Egemose rende 0,5 1 Tuse Å 510043 Kalveå 2,2 2 Tuse Å 510085 Kobbelå 21,4 19 Tuse Å 510086 Tuse å 25,6 21 Tuse Å 510119 Regstrup å 12,5 12 Tuse Å 510121 Kobbelå 0,6 1 Tuse Å 510172 Kobbel å 14,3 11 Tuse Å 510173 Kundby Enge 9,9 9 Tuse Å 510175 Regstrup å 6,6 6 Tuse Å 510177 Mårsødige 0,4 0 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 3.239 3.076 163 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet l/s l/s Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.4 Elverdams Å/ Elverdams Å 510066 Taderød bæk 0,1 0 Tempelkrog Elverdams Å 510069 Elverdams å 1,0 2 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.056 676 380 5. Grundvand, side 33

Elverdams Å 510070 Elverdams å 2,0 2 Elverdams Å 510071 Elverdams å 29,8 17 Elverdams Å 510077 t.t. Taderød bæk 13,9 1 Elverdams Å 510080 Elverdams å 39,8 26 Elverdams Å 510110 Truelsbæk 5,3 5 Elverdams Å 510127 Taderød bæk 16,7 3 Elverdams Å 510137 Truelsbæk 3,3 3 Elverdams Å 510138 Truelsbæk 3,3 3 Elverdams Å 510190 Elverdams Å 12,1 12 Elverdams Å 510192 Elverdams Å 70,8 55 Elverdams Å 510193 Elverdams Å 32,8 20 Elverdams Å 510195 Elverdams Å 4,1 4 Sydlige Hornsherred 510056 Garverrenden 7,6 7 Sydlige Hornsherred 510057 Møllebækken 35,0 32 Sydlige Hornsherred 510065 Garverrenden 1,1 1 Sydlige Hornsherred 510074 Møllebækken 17,0 15 Sydlige Hornsherred 510078 Hulrenden 2,5 2 Elverdams Å 510068 Elverdams å 0,0 0 Elverdams Å 510187 T.t. Taderød bæk 0,0 0 Elverdams Å 510188 Taderød bæk 13,7 0 Elverdams Å 510191 Truelsbæk 0,3 0 fiktiv station 6,8 6 fiktiv station 74,5 58 fiktiv station 9,4 9 fiktiv station 3,1 3 fiktiv station 0,5 1 fiktiv station 138,4 126 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.5 Hornsherred - Isefjord Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred Sydlige Hornsherred l/s l/s 510008 Ejby å 6,7 7 510009 Vejlemølle å 15,0 12 510059 Vejlemølle å 5,3 4 510062 Ejby å 1,7 2 510063 Ejby å 1,7 2 510064 Ejby å 5,4 5 510058 Vejlemølle å 0,0 0 fiktiv station 9,0 9 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.234 921 313 5. Grundvand, side 34

fiktiv station 15,0 12 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.6 Hornsherred - Roskilde Fjord Roskilde Fjord, nord 520297 Jægerspris Kanal 2,0 2 Roskilde Fjord, syd 520181 Selsø landkanal 0,0 0 Roskilde Fjord, syd 520202 Hønsepilsgrøft 0,1 0 Roskilde Fjord, syd 520295 t.t. Stokkebro å 12,0 12 Roskilde Fjord, syd 520296 Stokkebro å 29,0 23 Sydlige Hornsherred 520140 Ørbæk 1,6 2 Sydlige Hornsherred 520172 Ørbæk 1,0 1 fiktiv station 2,1 2 fiktiv station 2,1 2 fiktiv station 0,1 0 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 3.574 1.953 1.621 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.7 Helligrenden/Korner up Å/Gevninge Å Kystnære oplande 520205 Gevninge å 42,8 37 Kystnære oplande 520206 Geddebæksrenden 3,2 3 Kystnære oplande 520182 Helligrenden 0,3 2 Kystnære oplande 520380 Gevninge å 32,8 29 Langvad Å 520141 Kisserupvandløbet 0,0 0 Langvad Å 520142 Kisserupvandløbet 0,2 0 Langvad Å 520150 Sørvad å 0,0 0 Langvad Å 520153 Bregnetved å 0,0 0 Langvad Å 520161 t.t. Langvad å 0,0 0 Langvad Å 520166 Øde Hastrupvandløb 1,3 0 et Langvad Å 520196 t.t. Langvad å 1,9 0 Langvad å 520382 Viby å 0,3 0 Langvad Å 520025 Ledreborg å 12,7 13 Langvad Å 520026 t.t. Langvad å 13,9 12 Langvad Å 520027 Langvad å 44,1 29 Langvad Å 520028 Langvad å 26,5 13 Langvad Å 520029 Lavringe å 15,3 1 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 13.064 7.545 5.519 5. Grundvand, side 35

Langvad Å 520030 Bregnetved å 1,6 2 Langvad Å 520032 Viby å 15,9 1 Langvad Å 520033 Tokkerup å 7,7 1 Langvad Å 520034 Langvad å 27,2 14 Langvad Å 520035 Langvad å 76,6 43 Langvad Å 520037 Langvad å 81,6 53 Langvad Å 520138 Skovbækken 23,7 22 Langvad Å 520143 Ledreborg å 1,1 1 Langvad Å 520144 Særløse vandløbet 0,1 0 Langvad Å 520146 Tokkerup å 2,2 2 Langvad Å 520147 Tokkerup å 1,9 2 Langvad Å 520149 Tokkerup å 0,4 1 Langvad Å 520151 Bregentved å 0,7 1 Langvad Å 520155 Viby å 0,0 0 Langvad Å 520158 Langvad å 57,3 43 Langvad Å 520160 t.t. Langvad å 0,0 0 Langvad Å 520163 Langvad å 26,6 10 Langvad Å 520165 Gøderuprenden 1,5 0 Langvad Å 520168 Sibækken 2,0 0 Langvad Å 520195 Langvad å 52,2 40 Langvad Å 520197 Lavring å 22,0 4 Langvad Å 520198 Tokkerup å 8,2 2 Sydlige Hornsherred 520174 Helligrende 0,3 1 fiktiv station 33,1 29 fiktiv station 113,1 29 fiktiv station 62,4 50 fiktiv station 0,4 2 fiktiv station 82,3 54 fiktiv station 82,5 48 fiktiv station 82,5 48 fiktiv station 87,5 53 fiktiv station 87,9 53 fiktiv station 0,4 2 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.8 Maglemose Å/Hove Å l/s l/s Kystnære oplande 520179 Hove å 16,0 28 Hove Å 520110 Østrup bæk 0,0 0 Maglemose Å 520031 Maglemose å 6,7 7 Maglemose Å 520123 Kildemose å 0,0 1 Maglemose Å 520126 Himmelev bæk 3,7 4 Maglemose Å 520127 Maglemose å 2,2 3 Maglemose Å 520128 Marbjergbækken 0,7 2 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 6.994 1.064 5.930 5. Grundvand, side 36

KBH 520113 Tysmose å 0,0 3 KBH 520115 Risby å 0,0 1 KBH 520117 Hove å 22,5 16 KBH 520118 Hove å 13,8 2 KBH 520120 Hove å 12,8 1 KBH 520121 Vasby å 12,8 1 KBH 520122 Vasby å 0,0 0 KBH 520178 Hove å 25,5 22 KBH 520212 Hove å 13,8 2 KBH 520213 Nybølle å 0,6 6 KBH 520333 Spang å 1,4 2 KBH 520334 Nybølle å 0,5 2 Maglemose Å 520124 Kildemose å 0,0 0 Maglemose Å 520220 Himmelev Bæk 4,1 4 Maglemose Å 520314 Maglemose å 6,0 7 KBH 520116 Råmose å 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 16,1 30 fiktiv station 7,0 8 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.9 Værebro Å Værebro Å 520083 Værebro å 142,9 127 Værebro Å 520084 Stenløse å 16,9 4 Værebro Å 520086 Stenløse å 3,5 3 KBH 520089 Vejleå 0,8 1 KBH 520090 Grønsø å 0,0 1 KBH 520091 Grønsø å 0,0 0 KBH 520092 Sørup rende 6,5 7 KBH 520094 t.t. Værebro å 0,9 1 KBH 520095 Veksø mose vandløb 5,7 6 KBH 520096 Spangebæk 6,6 4 KBH 520098 Damvad å 9,3 12 KBH 520103 Jonstrup å 69,0 29 KBH 520104 Jonstrup å 0,0 0 KBH 520105 Afløb Søndersø 0,0 0 KBH 520106 Tibberup å 0,0 5 KBH 520107 Tibberup å 0,0 9 KBH 520194 Værebro å 120,1 118 KBH 520299 Værebro å 92,1 91 KBH 520304 Jonstrup å 69,0 33 KBH 520102 Bundså 0,0 0 KBH 520132 Bundså 2,0 2 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 18.593 10.978 7.616 5. Grundvand, side 37

KBH 520100 Bundså 7,0 4 fiktiv station 177,4 141 fiktiv station 178,7 142 fiktiv station 181,4 146 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.10 Sillebro Å/Græse Å l/s l/s Udesundby Å 520020 Udesundby å 3,5 7 Udesundby Å 520022 Udesundby å 3,3 6 Udesundby Å 520040 Udesundby å 2,8 4 Udesundby Å 520041 Ålebækrenden 1,6 2 Udesundby Å 520044 Jørlunde å 0,9 3 Udesundby Å 520045 Jørlunde å 0,5 2 Udesundby Å 520081 rørudløb i Ålebæk 0,3 0 Udesundby Å 520300 Ålebæksrenden 0,4 0 Udesundby Å 520303 Ålebæksrenden 1,0 1 Græse Å 520046 Græse å 42,6 34 Græse Å 520048 Græse å 28,3 28 Græse Å 520050 Kedelsø å 21,7 16 Græse Å 520187 Græse å 29,8 30 Græse Å 520189 Græse å 37,3 29 Græse Å 520051 Kedelsø å 10,3 4 fiktiv station 51,9 41 fiktiv station 3,7 7 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 4.109 2.033 2.076 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.11 Havelse Å l/s l/s Havelse Å 520001 Havelse å 97,1 72 Havelse Å 520002 Havelse å 81,1 50 Havelse Å 520003 Havelse å 43,8 44 Havelse Å 520004 Havelse å 8,1 7 Havelse Å 520005 Favrholm grøft 0,0 1 Havelse Å 520006 Gørløse å 0,5 1 Havelse Å 520007 Gørløse å 0,6 1 Havelse Å 520008 Gørløse å 1,5 2 Havelse Å 520011 Kollerød å 66,3 39 Havelse Å 520012 Kollerød å 64,4 37 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 7.530 5.100 2.430 5. Grundvand, side 38

Havelse Å 520013 Kollerød å 33,3 10 Havelse Å 520014 Kollerød å 30,9 4 Havelse Å 520015 Kollerød å 28,1 2 Havelse Å 520017 Lynge å 0,0 1 Havelse Å 520018 Lynge å 0,2 0 Havelse Å 520019 Slåenbæk 3,8 1 Havelse Å 520052 Havelse å 130,6 97 Havelse Å 520054 Havelse å 106,8 81 Havelse Å 520062 Havelse å 89,6 60 Havelse Å 520063 Freerslevgrøft 1,5 2 Havelse Å 520076 Kollerød å 28,1 1 Havelse Å 520190 Havelse å 90,4 72 Havelse Å 520277 Havelse å 42,0 42 Havelse Å 520074 Lynge å 0,0 0 Havelse Å 520080 Slåenbæk 2,5 0 Havelse Å 520176 Lynge å 0,0 0 fiktiv station 136,2 102 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Isefjord og Roskilde Fjord 2.2.12 Pøle Å/Arresø Pøle Å 490001 Pøle å 132,3 39 Pøle Å 490002 Pøle å 126,0 28 Pøle Å 490004 Hessemose å 14,2 13 Pøle Å 490038 Hessemose å 2,9 3 Pøle Å 490039 Hessemose å 0,7 1 Pøle Å 490040 Selbæk mose 3,0 3 Pøle Å 490041 Gadevangsrend en 0,0 0 Pøle Å 490042 t.t. Pøle å 0,8 1 Pøle Å 490057 Pøle å 16,2 12 Pøle Å 490058 Ammendrup å 24,1 0 Pøle Å 490067 Slotsmøllegrøft 0,0 0 Pøle Å 490098 Pøle å 12,8 10 Pøle Å 490099 Pøle å 112,8 18 Roskilde Fjord, nord 490095 Brødemose Grøft 0,2 0 Roskilde Fjord, nord 490096 Arrenakke å 2,1 2 Roskilde Fjord, nord 490097 Arrenakke å 5,3 5 Tilløb til Arresø 490005 Ramløse å 17,6 9 Tilløb til Arresø 490008 Bymose å 14,0 3 Tilløb til Arresø 490013 t.t. Ørbygrøft 0,0 0 Tilløb til Arresø 490014 Ørbygrøft 3,6 3 Tilløb til Arresø 490016 Lyngby å 6,7 6 Tilløb til Arresø 490022 Lyngby å 0,7 1 Tilløb til Arresø 490024 Kildemosegrøfte 0,1 0 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 7.883 3.718 4.165 5. Grundvand, side 39

n Tilløb til Arresø 490026 Æbelholt å 9,4 3 Tilløb til Arresø 490027 Æbelholt å 0,0 0 Pøle Å 490061 Pøle å 139,5 45 Pøle Å 490109 Pøle å 180,1 64 Pøle Å 490110 Pøle å 199,1 79 Pøle Å 490113 Pøle å 118,3 23 Tilløb til Arresø 490018 t.t. Lyngby å 0,1 0 fiktiv station 11,1 5 fiktiv station 5,8 5 fiktiv station 381,1 221 fiktiv station 387,0 227 fiktiv station 390,1 230 fiktiv station 2,1 2 fiktiv station 2,8 3 fiktiv station 7,4 6 fiktiv station 7,6 6 fiktiv station 209,7 87 fiktiv station 17,6 9 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.1 Tisvilde og Hesselø fiktiv station 0,3 0 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 413 291 122 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.2 Højbro Å l/s l/s Højbro Å 480005 Højbro å 42,0 38 Højbro Å 480006 Højbro å 31,0 28 Højbro Å 480007 Øllemose å 6,0 5 Højbro Å 480008 Øllemose å 3,0 3 Højbro Å 480009 Øllemose å 3,0 3 Højbro Å 480010 Tannemose å 5,0 5 Højbro Å 480011 Tobro å 7,0 7 Højbro Å 480021 Sigers å 0,5 1 Højbro Å 480053 Højbro å 42,0 38 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 800 800 0 5. Grundvand, side 40

fiktiv station 44,8 39 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.3 Søborg Kanal l/s l/s Kystnære oplande 480083 Søborg Kanal 95,9 57 Søborg Å 480014 Bedsmose å 1,0 1 Søborg Å 480015 Søborg å 69,5 49 Søborg Å 480017 Maglemose å 6,0 5 Søborg Å 480018 Maglemose å 1,0 1 Søborg Å 480019 Søborg å 36,5 23 Søborg Å 480020 Søborg å 32,5 18 Søborg Å 480022 Søborg å 4,0 4 fiktiv station 96,9 58 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 937 933 5 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.4 Esrum Å l/s l/s Esrum Å 480026 Esrum å 407,3 359 Esrum Å 480027 Gurre å 20,5 20 Esrum Å 480028 Gurre å 0,5 1 Esrum Å 480029 Esrum å 396,8 371 Esrum Å 480034 Esrum å 366,0 365 Esrum Å 480036 Gurre å 3,0 3 Esrum Å 480054 Gurre å 0,0 1 fiktiv station 407,3 359 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.569 1.151 417 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.5 Øresundstragten l/s l/s Kystnære oplande 480045 Pandehave å 7,0 7 Kystnære oplande 480080 t.t. Bøgeholm sø 1,0 1 Kystnære oplande 480085 Østerbæk 2,2 3 fiktiv station 2,3 3 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 2.935 2.594 342 5. Grundvand, side 41

fiktiv station 0,0 0 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.6 Nivå Bugt KBH 500079 Kighanerende 6,4 7 KBH 500098 Maglemose Rende 6,9 7 KBH 500099 Maglemose Rende 3,3 4 KBH 500100 Maglemose Rende 0,6 1 KBH 500101 Kighanerende 6,4 7 fiktiv station 1,3 1 fiktiv station 1,5 1 fiktiv station 1,2 1 fiktiv station 7,3 7 fiktiv station 29,9 30 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 4.823 3.690 1.132 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.7 Nive Å l/s l/s Nivå 500003 Donse å 7,2 7 Nivå 500022 Langstrup å 22,5 7 Nivå 500024 Bassebæk 2,3 1 Nivå 500026 Donse å 11,0 10 Nivå 500028 Donse å 7,7 7 Nivå 500030 Usserød å 0,0 1 Nivå 500032 Langstrup å 20,5 5 Nivå 500033 Grønholt å 1,3 1 Nivå 500034 t.t. Grønholt å 24,4 7 Nivå 500036 t.t. Nivå 2,6 3 Nivå 500046 t.t. Langstrup å 32,1 15 Nivå 500047 Nivå 34,4 21 Nivå 500052 Nivå 36,3 25 fiktiv station 171,5 99 fiktiv station 139,9 71 fiktiv station 139,9 71 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 8.689 3.578 5.112 5. Grundvand, side 42

Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.8 Mølleåen KBH 500012 Dumpedalsrend e 0,1 1 KBH 500013 Dumpedalsrend e 0,1 12 KBH 500080 Dumpedalsrend e 0,1 1 Mølleå 500119 Vassingerødløb et 0,0 0 Mølleå 500007 Hestetangs å 17,9 18 Mølleå 500008 Vassingerødløb et 4,2 4 Mølleå 500009 Hestetangså 2,3 3 Mølleå 500010 Hestetangs å 38,5 6 fiktiv station 44,5 44 fiktiv station 122,8 122 fiktiv station 169,5 163 fiktiv station 172,2 165 fiktiv station 175,1 169 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 5.878 3.296 2.582 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.9 København l/s l/s fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,0 1 fiktiv station 0,0 0 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 7.509 4.195 3.314 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Øresund 2.3.100 Øst Amager, Salt- og Peberholm l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 687 334 353 5. Grundvand, side 43

Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.1 Sydvestlige Amager l/s l/s fiktiv station 0,7 1 fiktiv station 0,7 1 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.399 509 891 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.2 Harrestrup Å l/s l/s KBH 530102 Harrestrup Å 0,0 6 KBH 530103 Sømose Å 0,0 0 KBH 530104 Bymose Rende 0,0 0 KBH 530105 Harrestrup Å 0,0 3 fiktiv station 0,0 6 fiktiv station 0,0 12 fiktiv station 0,0 12 fiktiv station 0,0 14 fiktiv station 0,0 14 fiktiv station 0,0 4 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 6.815 3.177 3.638 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.3 St. Vejleå og Ll. Vejleå l/s l/s Store Vejleå 530044 Bækrenden 0,0 5 KBH 530027 Lille-Vejleå 0,0 0 KBH 530030 Lille-Vejleå 0,2 2 KBH 530038 t.t. Store-Vejleå 5,0 15 KBH 530040 Lille-Vejleå 1,1 4 KBH 530042 Lille-Vejleå 1,2 3 KBH 530043 Store-Vejleå 5,0 13 KBH 530070 Store-Vejleå 5,0 19 KBH 530072 Store-Vejleå 4,9 5 KBH 530076 Store-Vejleå 3,6 4 KBH 530086 Store-Vejleå 4,9 6 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 14.031 3.855 10.175 5. Grundvand, side 44

fiktiv station 5,0 21 fiktiv station 1,1 4 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.4. Olsbæk, Rørmoseløbet og Karlstrupmosebæk Køge Bugt 530116 Kildebrønde 0,4 1 Køge Bugt 530015 møllebæk 1,4 2 Køge Bugt 530016 Karlstrup Mosebæk 0,3 0 Køge Bugt 530018 Rørmoseløbet 0,0 0 Køge Bugt 530022 Grevebækken 1,4 1 Køge Bugt 530023 Grevebækken 1,0 2 Køge Bugt 530024 Olsbæk 0,0 0 Køge Bugt 530025 Olsbæk 2,3 4 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 2,3 4 fiktiv station 5,2 5 fiktiv station 5,2 5 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 2.999 1.181 1.818 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.5 Solrød Bæk, Skensved Å og småvandløb nord for Køge l/s l/s Køge Bugt 530065 Skensved Å 4,3 7 Køge Bugt 530150 Ejrebæk 0,0 0 Køge Bugt 530004 Skensved å 0,8 1 Køge Bugt 530005 Skensved å 0,0 0 Køge Bugt 530006 Kobæk 0,0 0 Køge Bugt 530007 Skensved å 1,1 1 Køge Bugt 530009 Skensved å 3,6 6 Køge Bugt 530012 Solrød bæk 0,9 2 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 1,6 2 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,8 1 fiktiv station 3,7 6 fiktiv station 1,5 3 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,8 1 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 6.941 3.219 3.722 5. Grundvand, side 45

Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.6 Køge Å Kystnære oplande 580007 Køge å 12,6 10 Kystnære oplande 580022 t.t. Køge å, Gl. Lellinge 7,3 7 Køge Å 580006 Kimmerslev Møllebæk 0,0 0 Køge Å 580009 Køge å 12,2 8 Køge Å 580020 Kimmerslev møllebæk 10,4 1 Køge Å 580023 Borup Bæk 0,2 0 Køge Å 580024 Borup Bæk 0,3 0 Køge Å 580033 Tilløb til Kimmerslev sø 0,1 0 Køge Å 580035 Sølvbækken 1,7 1 Køge Å 580037 t.t.kimmerslev møllebæk 0,1 0 Køge Å 580038 Køge å 12,0 7 Køge Å 580040 tilløb fra Bjæverskov 0,1 0 Køge Å 580041 Køge å 12,3 9 Køge Å 580042 tilløb fra Skulkerup skov 1,7 2 Køge Å 580043 Køge å 12,3 9 Køge Å 580044 Køge å 12,3 9 Køge Å 580046 Sølvbækken 0,0 0 Køge Å 580048 Slimminge Å 0,5 1 Køge Å 580051 Vemmedrupvan dløbet 0,5 0 Køge Å 580052 Nyhusløbet 0,0 0 Køge Å 580053 Gummersmarke vandløbet 0,9 0 Køge Å 580054 Egeris Bæk 0,0 0 Køge Å 580008 Slimminge å 1,6 1 Køge Å 580028 Ejby Møllebæk 0,6 1 Køge Å 580030 Slimminge å 0,0 0 Køge Å 580031 Slimminge å 0,0 0 Køge Å 580032 Sølvbækken 1,1 1 fiktiv station 1,5 1 fiktiv station 0,7 1 fiktiv station 1,5 1 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 12,7 10 fiktiv station 12,7 10 fiktiv station 12,7 11 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 11.912 6.060 5.852 5. Grundvand, side 46

Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.7 Vedskølle Å l/s l/s Køge Bugt 590002 Vedskølle å 3,1 3 Køge Bugt 590003 Vedskølle å 2,1 2 Køge Bugt 590006 Holmebæk 0,0 0 Køge Bugt 590008 Vedskølle å 1,5 2 Køge Bugt 590010 Vedskølle å 0,9 1 Køge Bugt 590066 Vedskølle å 0,2 0 Køge Bugt 590071 Vedskølle å 1,9 2 Køge Bugt 590075 Vedskølle å 3,4 4 fiktiv station 3,4 4 fiktiv station 3,5 4 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.186 803 383 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.8 Tryggevælde Å Tryggevælde Å 590065 Tryggevælde å 15,1 14 Tryggevælde Å 590077 Storkebæk 32,1 11 Tryggevælde Å 590078 Stenkilde bæk 15,0 13 Tryggevælde Å 590080 Stevns å 11,3 5 Tryggevælde Å 590083 Stenkilde bæk 2,0 2 Tryggevælde Å 590084 Stenkilde bæk 5,0 5 Tryggevælde Å 590085 Skrosbjergbækk en 1,0 1 Tryggevælde Å 590086 Freerslev å 6,0 6 Tryggevælde Å 590087 Freerslev å 15,1 13 Tryggevælde Å 590088 Freerslev å 20,1 18 Tryggevælde Å 590089 t.t. Freerslev å 2,0 2 Tryggevælde Å 590090 Tryggevælde å 20,1 18 Tryggevælde Å 590092 Tryggevælde å 20,1 18 Tryggevælde Å 590094 Tryggevælde å 35,1 31 Tryggevælde Å 590097 Karise bæk 0,2 0 Tryggevælde Å 590098 t.t. Stevns å 0,6 1 Tryggevælde Å 590099 Stevns å 1,0 1 Tryggevælde Å 590101 Stevns å 9,3 4 Tryggevælde Å 590102 Tryggevælde å 55,1 48 Tryggevælde Å 590103 Storkebæk 32,1 14 Tryggevælde Å 590105 Storkebæk 0,3 0 Tryggevælde Å 590108 t.t. Tryggevælde 1,1 1 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 2.556 2.020 536 5. Grundvand, side 47

å Tryggevælde Å 590111 Gammelsøbæk 1,0 1 Tryggevælde Å 590113 Ellebæk 0,1 0 Tryggevælde Å 590114 Sandbæk 3,8 3 Tryggevælde Å 590116 Stevns å 124,7 77 Tryggevælde Å 590119 Tryggevælde å 45,1 39 Tryggevælde Å 590122 Krogbæk 32,1 14 Tryggevælde Å 590138 Bækken 4,0 4 Tryggevælde Å 590139 Bækken 5,0 4 Tryggevælde Å 590140 Freerslev å 5,0 5 Tryggevælde Å 590142 Kanderød Bæk 0,0 0 Tryggevælde Å 590082 t.t. Stenkilde bæk 0,0 0 Tryggevælde Å 590093 Lille Skrosbjergbæk 0,0 0 Tryggevælde Å 590109 Hårlev bæk 0,4 0 Tryggevælde Å 590034 Ellebæk 0,0 0 Tryggevælde Å 590095 Storkebæk 0,0 0 Tryggevælde Å 590062 t.t. Freerslev å 0,0 0 fiktiv station 151,4 99 fiktiv station 151,9 100 fiktiv station 151,4 99 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Køge Bugt 2.4.9 Småvandløb på Stevns l/s l/s fiktiv station 4,1 3 fiktiv station 4,1 4 fiktiv station 4,4 4 fiktiv station 5,9 5 fiktiv station 3,5 3 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 474 387 87 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet 2.5.1 Tude Å Kystnære oplande 540005 Støvlebæk 1,1 1 Kystnære oplande 540011 Tørremølle rende 1,2 0 Kystnære oplande 540012 Fladmose å 1,0 1 Kystnære oplande 540017 Fladmose å 1,0 1 Kystnære oplande 540025 Tjærebyrende 0,9 1 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 10.853 10.016 838 5. Grundvand, side 48

Tude Å 560073 Lyngbækken 4,6 4 Tude Å 560074 Lyngbækken 2,0 2 Tude Å 560075 Tude å 0,2 0 Tude Å 560076 Bjørnevad å 12,7 0 Tude Å 560077 Øllemose rende 0,3 0 Tude Å 560079 Bolbjerg rende 0,4 0 Tude Å 560080 Bolbjerg rende 0,1 0 Kystnære oplande 560100 Bækkerende 1,0 1 Tude Å 560004 Tude å 56,4 42 Tude Å 560036 Tude å 349,6 100 Tude Å 560038 Valbæksrende 0,3 0 Tude Å 560040 Tude å 329,9 83 Tude Å 560043 Gudum å 14,5 13 Tude Å 560044 Vestermose å 1,3 1 Tude Å 560045 Vestermose å 0,5 0 Tude Å 560047 Skovse å 8,7 8 Tude Å 560048 Skovse å 2,8 3 Tude Å 560050 Skovse å 5,3 5 Tude Å 560051 Skovse å 6,2 6 Tude Å 560054 Tude å 87,3 64 Tude Å 560055 Engbæk 0,2 0 Tude Å 560056 Råmose Løb 2,6 2 Tude Å 560057 Tude å 70,7 49 Tude Å 560058 Tude å 68,5 47 Tude Å 560060 Tude å 57,3 48 Tude Å 560061 Tude å 60,5 51 Tude Å 560064 Ålerende 0,3 0 Tude Å 560065 t.t. Tude 1,9 1 Tude Å 560066 Munkebjergbyløbet 1,4 1 Tude Å 560067 Munkebjergbyløbet 1,3 1 Tude Å 560070 Tude å 7,0 5 Tude Å 560071 Skovnæsbække n 0,4 0 Tude Å 560072 Tude å 2,6 2 Tude Å 560081 Bjørnevad å 0,1 0 Tude Å 560082 Skjævtemoseløbet 0,2 0 Tude Å 560085 Råmose Løb 1,4 1 Tude Å 560113 Tude å 77,0 54 Tude Å 560120 Ålerende 0,3 0 Tude Å 560149 Tude å 82,3 59 Tude Å 560150 Tude å 85,3 61 Tude Å 560155 Tude å 13,0 12 Tude Å 560156 Tude å 17,1 16 Tude Å 560157 Tude å 23,3 21 Tude Å 560158 Tude å 56,0 47 Tude Å 560159 Tude å 55,5 47 Tude Å 560161 Tude å 76,3 54 Tude Å 560162 Tude å 388,2 117 Vårby Å 560005 Vårby å 58,8 39 5. Grundvand, side 49

Vårby Å 560007 Vårby å 43,7 29 Vårby Å 560008 Vårby å 42,8 32 Vårby Å 560010 Bjerge å 5,9 2 Vårby Å 560011 Bjerge å 6,1 2 Vårby Å 560013 Seerdrup å 24,3 20 Vårby Å 560014 Lindes å 11,6 8 Vårby Å 560020 Øllemose rende 0,0 0 Vårby Å 560025 Vårby å 46,9 31 Vårby Å 560026 Seerdrup å 12,2 8 Vårby Å 560028 Bøstrup å 0,2 0 Vårby Å 560032 Bjerge å 6,6 2 Vårby Å 560033 Marbæks rende 4,1 0 Vårby Å 560035 Bjerge å 3,8 3 Vårby Å 560109 Harrested å 6,0 6 Vårby Å 560110 Harrested å 1,9 3 Vårby Å 560116 Seerdrup å 22,5 18 Vårby Å 560117 Bjerge å 16,1 12 Vårby Å 560119 Lindes å 4,5 1 Vårby Å 560139 Bjerge å 0,7 1 Vårby Å 560029 Vejrbæk 0,0 0 Vårby Å 560016 Lindes å 0,0 0 Vårby Å 560154 Marbæksrende 0,0 0 Tude Å 560059 Flaskerende 0,0 0 Tude Å 560078 Skelbæk 0,5 0 Tude Å 560052 Skovse å 0,0 0 fiktiv station 230,0 4 fiktiv station 0,6 1 fiktiv station 0,6 1 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 0,6 1 fiktiv station 0,6 1 fiktiv station 2,0 0 fiktiv station 2,7 1 fiktiv station 1,6 0 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 1,2 0 fiktiv station 532,4 218 fiktiv station 60,5 40 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet 2.5.2 Agersø-Omø l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 0 0 0 5. Grundvand, side 50

Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet 2.5.3 Salto Å Saltø Å 570180 Snogbæk 0,7 1 Saltø Å 570182 Snogbæk 1,1 1 Saltø Å 570183 t.t. Snogbæk 0,2 0 Saltø Å 570184 Piberå 2,2 2 Saltø Å 570185 Ellebæk 0,1 0 Saltø Å 570187 Saltø å 2,3 2 Saltø Å 570188 Saltø å 4,7 4 Saltø Å 570189 Saltø å 6,1 5 Saltø Å 570191 Saltø å 7,2 5 Saltø Å 570193 Saltø å 14,6 9 Saltø Å 570194 Kohavegrøften 0,4 0 Saltø Å 570195 Kohavegrøften 9,1 1 Saltø Å 570196 t.t. Saltø å 10,5 2 Saltø Å 570197 Saltø å 20,8 8 Saltø Å 570199 Lunggrøften 0,1 0 Saltø Å 570216 Saltø å 30,9 16 Saltø Å 570217 Harrested å 5,2 4 Saltø Å 570219 Harrested å 4,8 3 Saltø Å 570220 Harrested å 2,0 2 Saltø Å 570228 Saltø å 24,7 12 Saltø Å 570250 Saltø å 10,6 6 Saltø Å 570186 Maglemose rende 0,0 0 Saltø Å 570211 Stibæksgrøften 0,0 0 Saltø Å 570215 t.t. Saltø å 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 32,0 15 l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.051 1.051 0 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet 2.5.4 Suså l/s l/s Ringsted Å 570062 Ringsted å 314,5 299 Ringsted Å 570063 Høm Lilleå 73,1 2 Ringsted Å 570064 Ringsted å 81,6 60 Ringsted Å 570065 Frøsmose å 5,6 5 Ringsted Å 570068 Frøsmose å 4,6 3 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 18.313 11.914 6.400 5. Grundvand, side 51

Ringsted Å 570069 Frøsmose å 2,6 2 Ringsted Å 570073 Flædemoseløbet 5,0 5 Ringsted Å 570079 Vigersdal å 0,9 12 Ringsted Å 570081 Kværkeby bæk 0,0 0 Ringsted Å 570082 Kværkeby bæk 1,0 1 Ringsted Å 570083 Adamshøjløbet 0,0 0 Ringsted Å 570085 Fjællebroløbet 0,1 0 Ringsted Å 570086 Stængebæk 0,0 0 Ringsted Å 570088 Mølleåen 0,5 1 Ringsted Å 570089 Mølleåen 0,2 3 Ringsted Å 570130 Grønbæksløbet 1,8 1 Ringsted Å 570135 t.t. Ringsted å 3,0 3 Ringsted Å 570167 Gyrstinge sø 55,7 41 Ringsted Å 570179 Ringsted å 206,3 105 Ringsted Å 570241 Haraldsted å 4,0 4 Ringsted Å 570255 Ringsted å 206,3 102 Ringsted Å 570271 Vigersdal å 1,4 31 Ringsted Å 570389 Stængebæk 0,0 0 Ringsted Å 570392 Haraldsted Å 6,0 6 Ringsted Å 570393 Høm Lilleå 2,0 2 Ringsted Å 570394 Vognsbæk 5,0 5 Ringsted Å 570395 Fjællebroløbet 0,1 0 Suså 570004 Suså 212,6 156 Suså 570005 Suså 192,6 139 Suså 570008 Suså 114,3 64 Suså 570012 møllebæk 7,0 7 Suså 570013 Suså 35,0 35 Suså 570014 Suså 40,0 40 Suså 570017 Skidenrende 5,0 5 Suså 570020 Suså 77,1 57 Suså 570023 Torpe kanal 5,1 5 Suså 570025 Søbæk 3,0 3 Suså 570026 Søbæk 4,0 4 Suså 570027 Søbæk 4,0 4 Suså 570028 Svalebæk 0,0 0 Suså 570030 Orned bæk 1,0 1 Suså 570032 Orned bæk 1,0 1 Suså 570035 Vendebæk 2,0 2 Suså 570036 Lilleå 11,7 9 Suså 570037 Lilleå 0,0 0 Suså 570041 Vendebæk 0,0 0 Suså 570043 Gasemose bæk 0,0 1 Suså 570045 Tuel å 57,1 32 Suså 570046 Tuel å 20,0 15 Suså 570047 Tuel å 46,7 19 Suså 570048 Suså 82,1 61 Suså 570050 Telemarksgrøft 7,0 6 Suså 570051 Torpe kanal 7,1 6 Suså 570052 t.t. Torpe kanal 0,0 0 Suså 570053 Lynge bæk 20,4 18 5. Grundvand, side 52

Suså 570055 Møllebæk 4,0 4 Suså 570057 Engelsborgbækken 1,0 1 Suså 570091 Suså 223,4 146 Suså 570093 Barmose bæk 1,0 1 Suså 570106 Suså 124,3 81 Suså 570108 Suså 82,1 70 Suså 570109 Vasebæk 0,0 0 Suså 570111 Søbæk 4,0 4 Suså 570120 Jydebæk 25,0 18 Suså 570122 Jydebæk 10,1 8 Suså 570123 Jydebæk 5,1 4 Suså 570132 Hulebæk 2,0 2 Suså 570133 Vællebæks rende 2,0 2 Suså 570136 Suså 5,0 5 Suså 570137 t.t. Tystrup sø 10,0 9 Suså 570148 Suså 75,0 57 Suså 570170 Lilleå 16,7 14 Suså 570198 Valmose grøft 24,5 12 Suså 570227 Suså 688,7 576 Suså 570230 Torpe kanal 33,5 23 Suså 570253 Suså 570,3 490 Suså 570254 Suså 45,0 42 Suså 570258 Suså 679,2 577 Suså 570264 Suså 222,6 145 Suså 570266 Torpe kanal 4,1 4 Suså 570267 Lilleå 16,7 15 Suså 570272 Tuel å 52,1 27 Suså 570279 t.t. Suså 3,0 3 Suså 570280 t.t. Suså 3,0 3 Suså 570284 Gillesbæk 3,0 2 Suså 570286 Skiderende 4,0 4 Suså 570287 Jydebæk 20,1 18 Suså 570306 Vendebæk 0,0 0 Suså 570308 Lilleå 23,4 17 Suså 570311 t.t. Møllebæk 1,0 1 Suså 570312 Møllebæk 5,0 5 Suså 570313 Lynge bæk 2,0 2 Suså 570316 Horsebøgbække n 8,0 7 Suså 570317 Hæglinge å 25,0 19 Suså 570320 Knudstruprende n 0,3 0 Suså 570323 Hulebæk 3,0 3 Suså 570325 Tornemose rende 1,0 1 Suså 570326 Torpe kanal 2,0 2 Suså 570327 Torpe grøft 1,0 1 Suså 570328 Torpe kanal 10,1 9 Suså 570330 t.t. Suså 0,0 0 Suså 570332 Krogrenden 0,0 0 Suså 570335 Valmosegrøft 4,0 4 5. Grundvand, side 53

Suså 570368 Ørbæk Rende 1,0 1 Suså 570408 Kongskilde Møllebæk 6,0 5 Suså 570410 Hulebæk 7,0 6 Suså 570417 Hulebæk 3,0 3 Suså 570418 Suså 172,6 122 Suså 570421 Kongskilde Møllebæk 15,0 14 Suså 570128 Suså 0,0 0 Suså 570283 Svalebæk 0,0 0 Suså 570112 Troelstrupbække n 0,0 0 Suså 570299 Vasebæk 0,0 0 Suså 570399 Gillesbæk 0,0 0 Suså 570107 Orned bæk 0,0 0 Suså 570031 Orned bæk 0,0 0 Suså 570105 Lilleå 0,0 0 Suså 570307 Storkemosegrøften 0,0 0 Suså 570305 Havebundsløbet 0,0 0 Suså 570042 Gasemose bæk 0,0 1 Suså 570303 Gasemose bæk 0,0 1 Suså 570398 Flomgrøft 0,0 0 Suså 570061 Knudstruprende n 0,0 0 Suså 570424 T.t. Tase Møllesø 0,0 0 Suså 570324 Pilebæk 0,0 0 Suså 570339 Torpe kanal 0,0 0 Suså 570329 Ellebæk 0,0 0 Ringsted Å 570066 Flædebæk 0,0 0 Ringsted Å 570240 Flædebæk 0,0 0 Ringsted Å 570090 Ålbæk 0,0 2 Ringsted Å 570087 Stængebæk 0,0 0 Ringsted Å 570391 T.t Haraldsted Sø 0,0 0 Ringsted Å 570070 Frøsmose å 0,0 0 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 693,7 581 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Smålandsfarvandet 2.5.5 Sydsjælland l/s l/s Kystnære oplande 570351 Kyllebæk 4,2 4 Kystnære oplande 600130 Køng å 10,1 8 Kystnære oplande 600132 Næs å 6,0 6 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 2.364 1.946 418 5. Grundvand, side 54

Fladså 570169 Fladså 22,3 14 Fladså 570206 Fladså 1,0 0 Fladså 570224 Fladså 2,4 2 Fladså 570225 Snesere å 1,1 1 Fladså 570226 Snesere å 2,1 2 Fladså 570232 Fladså 0,9 0 Fladså 570233 Fladså 1,3 1 Fladså 570234 Fladså 0,8 1 Fladså 570236 Fladså 1,8 1 Fladså 570244 Fladså 16,2 10 Fladså 570245 Fladså 6,5 6 Fladså 570293 Fladså 26,4 15 Fladså 570295 Fladså 23,3 14 Bøgestrøm 600110 Vinterbølle bæk 0,0 0 fiktiv station 1,6 1 fiktiv station 26,5 15 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 5,4 4 fiktiv station 6,1 7 fiktiv station 10,3 9 fiktiv station 1,3 1 fiktiv station 1,2 1 fiktiv station 1,4 1 fiktiv station 1,5 1 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Østersøen 2.6.1 Stevns-Fakse Bugt l/s l/s Fakse Bugt 600003 Vivede mølleå 4,3 4 Fakse Bugt 600068 Vivede mølleå 0,4 0 Fakse Bugt 600069 Vivede mølleå 2,9 3 Fakse Bugt 600071 Vivede mølleå 4,5 4 Fakse Bugt 600074 kilde å 1,8 1 Fakse Bugt 600081 Spangsbæk 5,9 5 Fakse Bugt 600086 Lejdebæk 1,3 1 Fakse Bugt 600087 Lejdebæk 1,5 1 Fakse Bugt 600089 t.t. Spangsbæk 2,1 2 Fakse Bugt 600091 Kildeå 0,8 1 Præstø Fjord 600120 Orup bæk 1,0 1 Fakse Bugt 600030 Fakse å 1,0 1 Fakse Bugt 600033 Fakse å 25,0 22 Fakse Bugt 600034 Fakse å 52,0 22 Fakse Bugt 600036 Lille å 0,5 1 Fakse Bugt 600037 Lille å 0,3 0 Fakse Bugt 600067 Vivede mølleå 0,0 0 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 2.224 2.218 6 5. Grundvand, side 55

Præstø Fjord 600117 t.t. Orup bæk 0,0 0 Præstø Fjord 600119 t.t. Orup bæk 0,0 0 fiktiv station 54,0 21 fiktiv station 79,4 41 fiktiv station 1,1 1 fiktiv station 0,5 1 fiktiv station 4,4 4 fiktiv station 1,9 1 fiktiv station 5,9 5 fiktiv station 1,5 1 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet Østesøen 2.6.2 Risby Å- Præstø Fjord l/s l/s Præstø Fjord 600002 Tubæk å 16,4 12 Præstø Fjord 600004 Krobæk 1,0 1 Præstø Fjord 600007 Tubæk 9,0 6 Præstø Fjord 600008 Skvatten 3,6 2 Præstø Fjord 600009 Hulebæk 0,4 1 Præstø Fjord 600039 Skvatten 2,2 1 Præstø Fjord 600040 Risby å 3,0 1 Præstø Fjord 600111 Tubæk 18,0 13 Præstø Fjord 600112 Risby å 0,8 1 Præstø Fjord 600114 Hulebæk 0,6 1 Præstø Fjord 600115 Hulebæk 0,3 1 Præstø Fjord 600124 Krobæk 0,7 1 Præstø Fjord 600125 Krobæk 0,6 1 Præstø Fjord 600127 Rødlersbæk 6,3 1 Præstø Fjord 600123 Krobæk 1,0 1 fiktiv station 1,0 1 fiktiv station 16,7 10 fiktiv station 0,5 1 fiktiv station 6,3 1 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 765 266 498 Vandplan Delvandopland Navn på vandløbssystem Vandløbs Stationsnr. Navn på delopland Aktuel medianminimums vandføring 1995-2005 (med spildevand) Kravværdi til medianminimumsvandføring i delvandoplandet (1995-2005) i delvandoplandet, hvor der sker målopfyldel se i vandløbene difference i (1995-2005) ift. opfyldelse af miljømål i delvandoplandet l/s l/s 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år 1.000 m 3 /år Østesøen 895 834 61 5. Grundvand, side 56

2.6.3 Bøgestrøm- Storstrømmen Bøgestrøm 600015 møllebæk 2,3 2 Bøgestrøm 600080 Langerøds bæk 0,7 1 Bøgestrøm 600100 Langerøds bæk 0,7 1 Bøgestrøm 600106 møllebæk 2,8 2 Mern Å 600001 Mern å 6,0 5 Mern Å 600005 Ellestedrenden 2,8 3 Mern Å 600042 Mern å 0,1 0 Mern Å 600043 Mern å 3,2 3 Mern Å 600044 Mern å 8,6 7 Mern Å 600045 Mern å 5,9 5 Mern Å 600046 Hestoftevandløb et 1,8 2 Mern Å 600047 Præstemarksva ndløbet 1,1 1 Mern Å 600053 Præstemarksva ndløbet 0,5 1 Mern Å 600054 Præstemarksva ndløbet 0,5 1 Mern Å 600059 Hestoftevandløb et 2,3 2 Mern Å 600062 Mern å 9,5 8 Mern Å 600063 Mern å 4,2 4 Mern Å 600064 Mern å 2,9 3 Mern Å 600057 Mern å 0,0 0 Præstø Fjord 600006 Ambæk bæk 0,0 0 Bøgestrøm 600082 Vasebæk 0,0 0 Bøgestrøm 600099 Vasebæk 0,0 0 Bøgestrøm 600105 møllebæk 0,0 0 fiktiv station 8,7 7 fiktiv station 0,8 1 fiktiv station 0,0 0 fiktiv station 2,8 2 5. Grundvand, side 57

B. Bilag til baggrundsnotat: Delvandoplande på Sjælland, Lolland, Falster og Møn Delvandoplande i Hovedvandopland Kalundborg 5. Grundvand, side 58

Delvandoplande i Hovedvandopland Isefjord og Roskilde Fjord 5. Grundvand, side 59

Delvandoplande i Hovedvandopland Øresund 5. Grundvand, side 60

Delvandoplande i Hovedvandopland Køge Bugt 5. Grundvand, side 61

Delvandoplande i Hovedvandopland Smålandsfarvandet på Sjælland 5. Grundvand, side 62

Delvandoplande i Hovedvandopland Østersøen på Sjælland 5. Grundvand, side 63

Delvandoplande i Hovedvandopland Smålandsfarvandet på Lolland, Falster og Møn 5. Grundvand, side 64

Delvandoplande i Hovedvandopland Østersøen på Lolland, Falster og Møn 5. Grundvand, side 65

6. Punktkilder 6.1 Indledning Dette notat beskriver hvordan data for punktkilder er anvendt i vandplanerne og den usikkerhed der knytter sig hertil. Udledninger fra punktkilderne beregnes for både status og baseline og nogle steder foreslås gennemført en supplerende indsats. Status er beregnet for 2005 medmindre andet er anført. Baseline er udledningen i 2015 efter at der frem til 2012 er gennemført de tiltag som allerede er besluttet med regionplaner og spildevandsplaner. Den supplerende indsats for punktkilder er den indsats der vurderes at være behov for til at sikre målopfyldelse i vandområderne inden udgangen af 2015. De forskellige virkemidler (indsatser) er nærmere beskrevet i virkemiddelkataloget /1/. Beregning af udledninger er foretaget for den enkelte punktkilde og notatet beskriver hvordan denne beregning er foretaget, særlig i de situationer hvor der mangler data. Til vandplanerne findes en række kortbilag med blandt andet data for punktkilder. De kan ses interaktivt på http://miljoegis.mim.dk. Bilag 6.3 og 6.4 præsenterer et uddrag af data for Hovedvandopland Østersøen. Når det er vigtigt, at udledningen beregnes for den enkelte punktkilde uanset type er det fordi vurderingen af de enkelte vandområder baseres på vurdering af tilstand og beregning af belastningsforhold for hvert af de små deloplande til vandløb og søer, som tilsammen udgør det aktuelle vandområde. Det er derfor nødvendigt at knytte hver enkelt punktkildeudledning til det delopland hvor den udgør en del af belastningen. Hovedvandopland Østersøen er således opdelt i deloplande hvor der for hvert delopland er foretaget samlede belastningsopgørelser som er vurderet i forhold til vandområdets tilstand, udvikling og målsætning. 6.1.1 Usikkerhed på oplande De enkelte punktkilders belastningsbidrag er medregnet i det opland, hvor udløbet er registreret som et punkt med UTM-koordinater. DMU har defineret de anvendte oplandsgrænser, men der er konstateret nogle uoverensstemmelser i forhold til de faktiske forhold, som er registreret af Miljøcentret. Det har ikke været muligt at korrigere alle fundne fejl, ligesom det pga. manglende drænkort med registrering af afstrømning, der går 6. Punktkilder, side 1

på tværs af vandskel, ikke har været muligt at korrigere oplandskortene for sådanne forhold. Derfor kan udløbenes lokalisering i oplande være behæftet med fejl. Sådanne fejl vil primært være knyttet til udløb med beliggenhed tæt på en oplandsgrænse og i byområder. 6.2 Renseanlæg I bilag 6.3 er vist en oversigt over samtlige renseanlæg i Hovedvandopland Østersøen. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på anlægget. 6.2.1 Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata for 2005. Data er hentet fra databasen WinSPV. Der er tale om data for udledningen der som udgangspunkt er beregnet på grundlag af målinger på det enkelte renseanlæg. På mindre anlæg uden målinger, anvendes erfaringstal fra Miljøstyrelsen. For anlæg uden måling af vandmængde og/eller stofkoncentrationer anvender WinSPV standardtal, som de fremgår af NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder /5/. Dette gælder både kommunale og private renseanlæg. 6.2.2 Baseline Baseline beregnes efter allerede gennemførte ændringer (siden 2005) og gennemførelse af de tiltag der med de kommunale spildevandsplaner er besluttet gennemført inden 2015. Hvis der ikke er ændringer sættes udledningen i baseline lig med udledningen i status. I forbindelse med forhøringen er data for renseanlæg kvalificeret efter tilbagemelding fra kommunerne. Ved ændringer, herunder nedlæggelse af renseanlæg, beregnes udledningsmængden for NPO og vand i baseline for de tilbageværende renseanlæg. Hvis der ikke findes data for udledningskoncentrationer af NPO fra et renseanlæg, anvendes erfaringstal for udledningskoncentrationer, jf. tabel 1. 6. Punktkilder, side 2

Anlægstype Total N mg/l Total P mg/l O (BI5 mod.) mg/l U 47 10 290 M 38 6,5 143 MB 24 3,6 6,6 MBN 19 2,3 4,2 MBNK 12 0,6 3,4 MBNDK 5,2 0,6 3,4 MBNDKF 4.2 0,4 2,2 Tabel 1. Erfaringstal for udledningskoncentrationer for 2003. /1, 3/ Tallene i tabel 1 er vandføringsvægtede gennemsnit for 2003, for anlæg af de specifikke anlægstyper hvor der er målinger. Der udarbejdes hvert år nye tal for de forskellige rensegrader og der er små variationer fra år til år. Bemærk yderligere, at dette er beregningsforudsætninger til gennemsnitlige belastningsopgørelser som ikke må forveksles med udlederkrav. Udlederkrav bør fastsættes med en vis margin større end disse tal, og må vurderes i den konkrete udledning. 6.2.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på renseanlæg hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre renseanlægget udbygges eller nedlægges. Denne vurdering bygger bl.a. på beregning af BI 5 udledningen i vandløbets nederste punkt i deloplandet. 6.2.4 Usikkerhed i data Ved transportberegninger er der usikkerhed på både den målte vandføring og den målte koncentration. Usikkerheden på vandføringen er i dag begrænset væsentligt idet alle større renseanlæg har kontinuert registrering af vandføringen. Årsvandmængden eller samtlige døgnvandmængder kan derfor inddrages i beregningerne. Koncentrationen i afløbsvandet bestemmes kun et mindre antal gange hvert år. Minimumsprøveantallet er fastlagt i spildevandsbekendtgørelsen /4/. På renseanlæg med en kapacitet under 100 PE skal der foreligge 2 prøver pr. år og for renseanlæg mellem 100 og 1.000 PE skal der foreligge 6 analyser pr. år. På anlæg indtil 50.000 PE skal der analyseres mindst 12 prøver. På anlæg over 50.000 PE skal der analyseres mindst 24 prøver. Ved belastningsopgørelsen anvendes den bedst mulige opgørelse af vandmængderne sammen med de målte koncentrationer, derfor kan det generelt siges, at jo mere betydende en kilde er, jo bedre er udledningen bestemt. Analyseusikkerheden på koncentrationsbestemmelserne er mindre end 10 %. Usikkerheden i forbindelse med prøvetagningen kan imidlertid være betydende. Hvor stor usikkerheden er, afhænger af spildevandet og prøvetagningsudstyret. For mekaniske renseanlæg er indholdet af partikulært stof så stort, at det kan være vanskeligt at 6. Punktkilder, side 3

udtage en repræsentativ prøve af afløbsvandet. På moderne biologiske renseanlæg med næringssaltfjernelse er indholdet af partikulært stof lavt og afløbsvandet derfor så homogent at denne usikkerhed er væsentligt reduceret. Usikkerheden på prøvetagningen reduceres også, fordi flere og flere renseanlæg får installeret moderne permanent prøvetagningsudstyr. Når det forudsættes at prøverne er udtaget repræsentativt, kan der på det enkelte anlæg være en væsentlig usikkerhed i bestemmelsen af den samlede udledning. Usikkerheden knytter sig til de få bestemmelser af koncentrationen. På hovedoplandsniveau, hvor der typisk vil være flere renseanlæg, vil usikkerheden dog blive begrænset, fordi de enkelte usikkerheder udligner hinanden. 6.3 RBU Regnbetingede udløb (RBU) I bilag 6.4 er vist en oversigt over RBU i Hovedvandopland Østersøen. Af oversigten fremgår udledningen af vand og stof (NPO) i status og baseline samt om der er foreslået en indsats på udløbet. 6.3.1 Status Da WinRIS ikke har data fra kommunerne beliggende i vandområdet er placeringerne af RBU erne bestemt ud fra tilgængelige spildevandsplaner. RBU erne tilknyttes gennemsnitsudledningsmængder fra NOVANA-programmet 2006 for hhv. overfaldsbygværker og regnvandsledninger til de enkelte udledningspunkter. Der anvendes 4,1 ha/bygværk i beregningerne samt værdierne i tabel 2 BOD COD N P Kg/RBU/år Kg/RBU/år Kg/RBU/år Kg/RBU/år F 186,8 933,8 72,4 18,5 S 90,3 722,6 29,6 7,2 Tabel 2. Erfaringstal for udledninger pr. RBU i situation 2. S er Seperatkloakering og F er Fælleskloakering 6.3.2 Baseline Baseline er generelt sat lig statussituationen, da det ikke har været muligt i de kommunale spildevandsplaner at udlede planlagte tiltag. De fejl der er i statusopgørelserne som følge af manglende data i WinRIS-databasen vil således også fremgå af baseline 6.3.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på overløbsbygværker, hvis det i et delopland vurderes, at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen fra overløbene nedbringes. Denne vurdering bygger bl.a. på beregning af BI 5 udledningen i vandløbets nederste punkt i deloplandet. 6. Punktkilder, side 4

Indsatsen består i etablering af first-flush bassin som udgangspunkt på 5 mm. 6.3.4 Usikkerhed Belastningen fra de regnbetingede udledninger varierer meget fra år til år afhængigt af det konkrete års nedbørsmønster (mængde og intensitet). Da placeringer og type af de regnbetingede udledninger er sket ud fra kommunernes spildevandsplaner kan der være sket fortolkningsfejl. Ligeledes er det behæftet med stor usikkerhed at tilknytte hvert enkelt regnbetingede udløb med en fast erfaringsudløbsmængde for NPO. Specielt skal det fremhæves, at beregningerne er udført med det formål at give et overslag over nødvendig indsats og omkostningerne ved den samlede indsats for alle udløbene i oplandene til en vandløbsstrækning eller en sø. 6.4 Spredt bebyggelse For den spredte bebyggelse anvendes oplysninger om adresser, bygninger og afløbskoder fra OIS (BBR). 6.4.1 Status Udledningen beregnes fra den spredte bebyggelse ud fra et udtræk fra OIS (se bilag 6.1). Afløbskoder for de enkelte ejendomme i BBR kan oversættes til BLST s afløbskoder angivet i bilag 6.2. Novanas vejledende tal for udledte mængder ganges på ejendomme registreret med udledning. 6.4.2 Baseline Baseline 2015 beregnes ved at sammenkøre punkterne for de enkelte spredte bebyggelser med de gældende kort fra regionplanen over renseklasser for spredt bebyggelse ved hjælp af GIS-analyser. Det antages herefter at de ejendomme, der skal have forbedret rensning i baseline, vil rense svarende til et biologisk minirenseanlæg. Renseeffektiviteten for de forskellige renseklasser ses i nedenstående tabel. 6. Punktkilder, side 5

Renseklasse Afløbskode BLST Renseeffektivitet N Renseeffektivitet P Renseeffektivitet O Renseeffektivitet Vand SOP A1 35 90 95 0 SO B1 35 50 95 0 OP C1 30 90 90 0 O D1 30 50 90 0 Tabel 3. Renseeffektiviteter for biologiske minirenseanlæg 6.4.3 Indsats Der er foreslået gennemført en indsats på ejendomme i spredt bebyggelse hvis det i et delopland vurderes at målsætningerne for et vandområde ikke vil blive opfyldt medmindre belastningen reduceres. Der er altså tale om en revision af regionplanens områdeudpegninger. Indsatsen på spredt bebyggelse sker med henblik på at reducere udledningen af BI 5 og i nogle tilfælde opstrøms søer med henblik på at reducere udledningen af fosfor. For vandløb er det vurderet, at der er behov for forbedret rensning i situationer, hvor udledningen af BI 5 i et delopland overstiger det vandløbet kan tåle for at opfylde miljømålene. For enkelte søer er det vurderet, at der er behov for yderligere rensning hvis fosforbelastningen er for stor i forhold til opfyldelse af miljømålene, efter at alle de øvrige P-begrænsende indsatser er gennemført (herunder fx etablering af oversvømmede ådale). Ved etablering af et SO-anlæg (sandfilter anlæg) er effekten 31 kg BI 5 /ejendom/år og 1 kg P/ejendom/år. Ved etablering af SOP-anlæg stiger effekten for fosfor til 2 kg P/ejendom/år 6.4.4 Usikkerhed Oplandsafgrænsning Regionplaner og Vandplaner anvender topografiske oplande, hvis afgrænsninger er behæftet med usikkerhed. Påbud til en ejendom om forbedret rensning, forudsætter at ejendommenes afledning til vandområdet i oplandet er dokumenteret. Omfanget af udpegede ejendomme kan derfor justeres i forbindelse med kommunens kortlægning af afløbsforholdene i området. Hvis det viser sig, at ejendomme uden for den angivne oplandsgrænse via drænsystemer eller lignende afleder spildevand til et vandområde i et udpeget opland, er disse også omfattet af udpegningen. Hvis det viser sig at en ejendoms spildevand ikke afledes til vandområdet i et udpeget opland, er ejendommen ikke omfattet af udpegningen. Datakvalitet i BBR I BBR-registeret indgår der fejlagtigt ejendomme som spredt bebyggelse der i realiteten er kloakerede ejendomme. 6. Punktkilder, side 6

Udtræksmetode Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST sker ikke helt uden tab pt., fordi der i BBR kun er 11 afløbskoder og BLST har over 25 afløbskoder. Oversættelsen er sket efter bedste faglige skøn, men har noget usikkerhed tilknyttet. Oversættelsen af ejendomstyperne fra BBR til BLST er også sket efter bedste faglige skøn. Koderne for ejendommens anvendelse i BBR er her anvendt. En del af ejendomme har anvendelse der vurderes ikke at relatere til beboet bebyggelse, og disse ejendomme er derfor sorteret fra. Sommerhuse udpeges ikke efter BBR, men efter SVUR (Statens VURderingsregister). Størst usikkerhed er tilknyttet kolonihavehuse, da de er dårligt bestemt i BBR. GIS-analyser Da der i BBR ikke er angivet et udledningspunkt anvendes koordinatet for ejendomme også som udledningspunktets placering. Det giver en usikkerhed i de tilfælde, hvor afledningen fra ejendomme er tilkoblet en drænrørsledning. Selve beregningen af udledningsmængderne bygger på BLST s model for den spredte bebyggelse. Modellen anvender erfaringstal for renseeffektiviteter og antal PE pr. ejendom, hvilket giver nogle usikkerheder i forhold til de virkelige udledninger. 6.5 Virksomheder og havbrug 6.5.1 Status Status beregnes på baggrund af udledningsdata fra Novana indberetningen for 2005. 6.5.2 Baseline Med mindre der foreligger konkret viden for de fremtidige tiltag for virksomhedsudledning sættes Baseline lig med Status 2005. Med konkret viden for fremtidige tiltag, menes tiltag omfattet af meddelte godkendelser. 6.5.3 Indsats Der er ikke identificeret virksomheder og havbrug i Østersøen oplandet hvor der er behov for indsats. 6.5.4 Usikkerhed Variationer i produktion på virksomheder kan medfører at udledningen varierer i størrelse. 6. Punktkilder, side 7

6.6 Referenceliste /1/ Virkemiddelkatalog januar2010. Se http://www.blst.dk/nr/rdonlyres/1afb2c89-9ffd-47ba- B446- D49EF86A551B/98178/Virkemiddelkatalog_vers_7januar2010.pdf /2/ Spildevandsforskning fra MST nr. 4 1990: Bestemmelse af belastningen fra regnvandsbetingede udløb. /3/ Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16, 2004 Punktkilder 2003, (Novana Fagdatacenterrapport) /4/ Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens Kapitel 3 og 4, (Spildevandsbekendtgørelsen, Bek. nr. 1448, 2007). /5/ NOVANA Teknisk Anvisning for Punktkilder: Se http://www.dmu.dk/nr/rdonlyres/98106706-2d01-49b9-ab9d- 57038C4CF3EA/0/tekniskanvisningendelig070105.pdf 6. Punktkilder, side 8

6.7 Bilagsoversigt 6.1. SQL-udtryk til udtræk fra BBR 6.2. Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST 6.3. Renseanlæg i Hovedvandopland Østersøen 6.4. Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Østersøen 6. Punktkilder, side 9

Bilag 6.1 Udtræk fra OIS til Spredt bebyggelse I forbindelse med udtrækket for oplysninger om den spredte bebyggelse tilføjes tre afledte tabeller i OIS databasen for at have en fornuftig forespørgselshastighed. Tabellerne gemmes på en server i BLST, og felterne der indgår i tabellerne er vist nedenfor SPREDT_AfloebAdr: RowID (Unik identifikation) KOMMUNE_NR EJD_NR VEJ_KODE HUS_NR POSTNR POSTDISTRIKT VEJ_NAVN HusNr BYNAVN AFLOEB_KODE AFLOEB_KODE_T AFLOEB_KODE_OPRIND BYG_ANVEND_KODE BYG_ANVEND_KODE_T VUR_BENYT_KODE VUR_BENYT_KODE_T ADR_E_ETRS89 ADR_N_ETRS89 SPREDT_SumAfloebBygAnv: RowID (Unik identifikation) Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR, VEJ_KODE, HUS_NR, BYG_ANVEND_KODE og AFLOEB_KODE) KOMMUNE_NR EJD_NR VEJ_KODE HUS_NR SumBygArlSaml MinBygArlSaml MaxBygArlSaml BYG_ANVEND_KODE AFLOEB_KODE SPREDT_SumEjdAdr: RowID (Unik identifikation) Antal (Antal grupperet på KOMMUNE_NR, EJD_NR fra CO31000T OSAK adresse) kommune_nr ejd_nr 6. Punktkilder

De tre tabeller opdateres i forbindelse med den ugentlige opdatering af OIS databasen. Tabellerne opdateres af fem procedure: VSP_OpdaterSpredtBebyg01 VSP_OpdaterSpredtBebyg02 VSP_OpdaterSpredtBebyg03 VSP_OpdaterSpredtBebyg04 VSP_OpdaterSpredtBebyg05 De tre tabeller I de tre tabeller består af en hovedtabel SPREDT_AfloebAdr og to summeringstabeller SPREDT_SumAfloebBygAnv og SPREDT_SumEjdAdr SPREDT_AfloebAdr Tabellen giver ét renseanlæg / ejendom på en given adresse. Til hver adresse knyttes tre koder: afløbskode fra BBR bygningsanvendelse fra BBR Ejendomsanvendelsen fra SVUR I skrivende stund 20. august 2008 er der små 800 adresser der findes mere end én gang - fordi hver af disse adresser indeholder flere ejendomme hvilket dog skal ses i forhold til at tabellen i alt indeholder små 2.000.000 adresser. For disse adresser vil der registreres flere renseanlæg pr. adresse, hvilket kan være en fejlkilde. Et eksempel kunne være et landbrug, hvor beboelsen er én ejendom og driftsbygningerne og jorden en anden. Afløbskode (AFLOEB_KODE) Da der kan være flere bygninger på en given adresse med hver deres afløbskode tilknyttes afløbskoden ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller). Afløbskoden tages primært - hvis den findes - fra BBR-bygning (tabel CO10100T i OIS databasen) og AF- LOEB_KODE_OPRIND sættes til byg. Hvis der ikke findes en afløbskode i BBR-bygning tages koden sekundært fra BBR-ejendom (tabel CO10000T i OIS databasen), og AFLOEB_KODE_OPRIND sættes til ejd. Bygning anvendelseskode (BYG_ANVEND_KODE) Til hver adresse er der knyttet oplysninger om hovedbygningens anvendelse. De tages fra tabellen BBR-bygning. Da der oftest findes flere bygninger på en given adresse vælges hovedbygningen ud fra en prioriteret liste (se afsnit om Prioriteringstabeller) Eksempelvis er hovedbygningen for en gård, den bygning der anvendes til beboelse, hvor bygningerne til drift er sekundære. 6. Punktkilder

Kode for ejendommens anvendelse (VUR_BENYT_KODE) Anvendelseskode på ejendomsniveau fra Vurderingsregisteret (SVUR). Tabellen har desuden en fuld postadresse tilknyttet. SPREDT_ SumAfloebBygAnv Denne tabel indeholder en summering på adresser med ejendomsnummer - jf. SPREDT_AfloebAdr - hvor der summeres over bygningsanvendelseskode og afløbskode. Det vil sige, at det eksempelvis er muligt for et landbrug at se hvor mange driftsbygninger der er på adressen. Desuden indeholder tabellen arealer for den mindste bygning, den største bygning samt en summering af bygningsarealerne. SPREDT_SumEjdAdr Denne tabel indeholder en summering over de ejendomme der har mere end én adresse. Tabellen fortæller altså hvilke ejendomme der optræder mere end en gang i SPREDT_AfloebAdr. SPREDT_SumEjdAdr er medtaget for at få en i indikation på om der muligvis kunne ligge kolonihaveforeninger på de ejendomme, hvor der er mange adresser. Kendte problemer Data sætte indeholder ikke ejerlejligheder, men da data skal bruges i det åbne land anses dette ikke som et problem. Kolonihaver findes ikke nødvendigvis i datasættet, da disse ofte ikke er registreret i BBR, og ofte kun er registreret med en adresse. Prioriteringstabeller Prioritering af afløbskoder Prioritering Kode Tekst Blandet afløbsforhold på ejendom (er specificeret på 1 75 bygninger) 2 10 Afløb til offentligt spildevandsanlæg 3 29 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse 4 30 Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg 5 32 Mekanisk og biologisk rensning 6 11 Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg 7 21 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand 8 31 Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav 9 20 Afløb til samletank 10 70 Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet 11 80 Anden type afløb 12 90 Intet afløb 6. Punktkilder

Prioritering af anvendelseskoder Prioritering Kode Tekst 1 110 Stuehus til landbrugsejendom 2 120 Fritliggende enfamilieshus (parcelhus) 3 130 Række-, kæde- eller dobbelthus 4 140 Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2- familiehus) 5 150 Kollegium 6 160 Døgninstitution (pleje-, alderdoms-, børne-, eller ungdomshjem) 7 190 Anden bygning til helårsbeboelse 8 330 Hotel, restaurant, vaskeri, frisør eller anden servicevirksomhed 9 440 Daginstitution (børnehave, vuggestue eller lignende) 10 410 Biograf, teater, bibliotek, kirke, museum eller lign. 11 420 Undervisning og forskning (skole, gymnasium eller lignende) 12 430 Hospital, sygehjem, fødeklinik eller lignende 13 520 Bygning til ferieformål (feriekoloni, vandrehjem eller lignende) 14 530 Idrætshal, svømmehal, klubhus eller lignende (idrætsudøvelse) 15 490 Bygning til anden institution, herunder kaserne, fængsel og lign. 16 510 Sommerhus 17 540 Kolonihavehus 18 210 Avls- og driftsbygning (til landbrug, skovbrug, gartneri m.v.) 19 220 Fabrik, værksted (til industri, håndværk m.v.) 20 230 El-, gas-, vand -, varmeværk, forbrændingsanstalt eller lignende 21 290 Anden bygning til landbrug, industri eller lign. 22 310 Transport- eller garageanlæg (fragtmandshal, lufthavnsbygning o.l.) 23 320 Kontor, handel, lager, offentlig administration 24 390 Anden bygning til handel, transport eller lignende 25 590 Anden bygning til fritidsformål 26 910 Garage 1-2 køretøjer 27 920 Carport 28 930 Udhus 6. Punktkilder

Bilag 6.2 Oversættelse af afløbskoder fra BBR til BLST Alle ejendomme i BBR med afløbskoden 10 (afløb til kloak) sorteres fra. AFLOEB _KODE _BRR AFLOEB _TEKST_BBR AFLOEB _KODE_MST (Før MSTkodeliste er ændret) AFLOEB _TEKST_MST (Før MST-kodeliste er ændret) Afløb til fællesprivat spildevandsanlæg Mekanisk 11 E1 20 Afløb til samletank A4 Samletank 21 29 30 Afløb til samletank for toiletvand og mek. rens. af øvr. spildevand Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg Mekanisk rensning med privat udledn. dir. til vandløb, sø eller hav E8 A2 A2 Samletank toilet + Mekanisk gråt Nedsivning Nedsivning 31 E1 Mekanisk 32 Mekanisk og biologisk rensning E2 Mekanisk biologisk 70 Udledning uden rensning direkte til E16 vandløb, søer eller havet Urenset 75 Blandet afløbsforhold på ejendom E1 (er specificeret på bygninger) Mekanisk 80 Anden type afløb E1 Mekanisk 90 Intet afløb A13 Intet afløb 6. Punktkilder

Bilag 6.3 Renseanlæg i Hovedvandopland Smålandsfarvandet N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) Vand 2015 (m3/år) Bi5 2015 (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) Anlægsnavn Gl. kommunenavn Anlægstype Ejerforhold Godk. PE Vand 2005 (m 3 /år) Bi5 2005 (kg/år) FAKSE FAKSE MBNDK Kommunal 110000 1627150 5910.07 6478.2 542.81 1627150 5910.1 6478.2 542.81 FAKSE LADEPLADS FAKSE MBNDK Kommunal 6300 697280 1405.44 2931.7 556.35 697280 1405.4 2931.7 556.35 VINDBYHOLT FAKSE MBN Kommunal 750 19550 90.62 164.43 138.22 19550 90.62 164.43 138.22 VEMMETOFTE CAMPING FAKSE MBNK Privat 1000 6750 135.17 623.58 14.5 6750 135.17 623.58 14.5 VEMMETOFTE FAKSE MB Privat 100 8760 95.48 140.16 28.3 8760 95.48 140.16 28.3 TAPPERNØJE FLADSÅ MBNDK Kommunal 4900 439790 1131.83 3162.3 204.89 439790 1131.8 3162.3 204.89 MARJATTA FLADSÅ MB Privat 80 4670 871.36 465.83 227.15 4670 871.36 465.83 227.15 ELNASMINDE FLADSÅ M Privat 60 6570 919.8 223.38 48.18 6570 919.8 223.38 48.18 FUGLSE, BØSSERUP HOLEBY MBN Kommunal 250 20730 35.03 609.76 120.49 0 0 0 0 ERRINDLEV NORD HOLEBY BAS Kommunal 400 68310 869.46 994.13 141.16 68310 869.46 994.13 141.16 x HYLDTOFTE ØSTERSØBAD HOLEBY SEP Kommunal 600 12040 1686.3 433.62 144.54 12040 1686.3 433.62 144.54 x HOLEBY HOLEBY MBNK Kommunal 4000 165190 562.4 4401.8 412.06 165190 562.4 4401.8 412.06 ERRINDLEV HAVN HOLEBY MBS Kommunal 110 7300 8.27 463.55 61.79 7300 8.27 463.55 61.79 KRØNGE HOLEBY MBS Kommunal 140 10220 37.81 219.73 48.8 0 0 0 0 BURSØ HOLEBY MB Kommunal 150 266080 115.96 359.7 84.16 0 0 0 0 SØHOLTVEJ HOLEBY MBS Kommunal 90 118260 17.73 469.75 75.88 0 0 0 0 FUGLSEVEJ HOLEBY MBS Kommunal 140 118260 7.88 459.9 86.06 0 0 0 0 TOREBY HØJREBY M Kommunal 300 4920 199.97 160.96 24.46 0 0 0 0 ÅLESTRUP LDV.24 NORD (RYDE) HØJREBY M Kommunal 20 1420 199.29 48.39 10.43 1420 199.29 48.39 10.43 x ÅLESTRUP LDV. 24 SYD HØJREBY M Kommunal 45 3280 459.9 111.69 24.09 3280 459.9 111.69 24.09 x OPAGER HØJREBY M Kommunal 80 36500 52.74 56.57 9.25 36500 52.74 56.57 9.25 x ALMINDE NORD HØJREBY M Kommunal 50 17880 62.59 52.37 10.9 0 0 0 0 ALMINDE SYD HØJREBY M Kommunal 20 2190 306.6 74.46 16.06 0 0 0 0 ALMINDE SYDVEST HØJREBY M Kommunal 15 1640 229.95 55.84 12.04 0 0 0 0 ASKØ HØJREBY MBS Kommunal 132 210240 9.05 306.6 31.93 0 0 0 0 LANGEBÆK SAVVÆRK LANGEBÆK M Kommunal 70 2110 48.69 52.92 5.92 0 0 0 0 LANGEBÆK STATION ØST LANGEBÆK M Kommunal 50 3830 536.55 130.3 28.1 0 0 0 0 MERN LANGEBÆK MBNK Kommunal 1834 77590 214.73 868.33 28.69 0 0 0 0 PETERSVÆRFT LANGEBÆK MBNK Kommunal 4500 196940 622.55 2368.7 118.04 196940 622.55 2368.7 118.04 KALVEHAVE LANGEBÆK MBK Kommunal 2300 100670 1227.23 2715.2 97.68 100670 1227.2 2715.2 97.68 VIEMOSE ERHVERVSOMRÅDE LANGEBÆK M Kommunal 100 2190 306.6 74.46 16.06 2190 306.6 74.46 16.06 SANDVIG HAVN LANGEBÆK M Kommunal 30 3280 459.9 111.69 24.09 3280 459.9 111.69 24.09 SKOLEN PÅ LEKKENDE LANGEBÆK MBN Privat 75 8210 25.73 370.79 103.35 0 0 0 0 ØSTER EGESBORG GL. SKOLE LANGEBÆK M Privat 10 1090 153.3 37.23 8.03 0 0 0 0 HILLESTED MARIBO MB Kommunal 350 52980 106.36 430.31 79.13 0 0 0 0 TJØRNEMARKE MØN M Kommunal 85 6570 246.37 298.93 56.92 0 0 0 0 NEBLE MØN M Kommunal 130 5910 1182.6 381.38 55.58 0 0 0 0 DAMME ASKEBY MØN MBN Kommunal 1400 51340 298.97 1872.1 342.45 51340 298.97 1872.1 342.45 STEGE MØN MBNK Kommunal 17500 567630 2341.84 2053.3 591.62 567630 2341.8 2053.3 591.62 KLINTHOLM HAVN MØN MBN Kommunal 1150 33580 1511.1 638.02 125.58 33580 1511.1 638.02 125.58 RÅBYLILLE STRAND MØN MB Kommunal 1200 5820 25.93 174.54 19.87 5820 25.93 174.54 19.87 BORRE MØN MBN Kommunal 1000 20010 64.22 752.34 55.33 0 0 0 0 DAMSHOLTE/NY ÆBELNÆS MØN MBN Kommunal 600 34830 185.82 552.76 27.46 0 0 0 0 SPROVE HUSRÆKKE MØN M Privat 40 5470 766.5 186.15 40.15 5470 766.5 186.15 40.15 x SØVANG MØN M Privat 67 7330 1027.11 249.44 53.8 7330 1027.1 249.44 53.8 MØNS KLINT CAMPING MØN MBS Privat 1300 142350 5694 3985.8 901.55 142350 5694 3985.8 901.55 x MØNSBROEN CAMPING MØN M Privat 150 16420 2299.5 558.45 120.45 16420 2299.5 558.45 120.45 FANEFJORD SKOVPAVILLON MØN M Privat 40 5470 766.5 186.15 40.15 5470 766.5 186.15 40.15 FERIEKOLONI STENKILDE MØN M Privat 60 6570 919.8 223.38 48.18 6570 919.8 223.38 48.18 DANLAND KLINTHOLM HAVN MØN M Privat 410 32850 4599 1116.9 240.9 0 0 0 0 FERIEKOLONI TØVELDE MØN M Privat 50 4380 613.2 148.92 32.12 4380 613.2 148.92 32.12 KRUMSØ NYSTED MBN Kommunal 1500 75250 127.01 281.2 45.5 75250 127.01 281.2 45.5 BØNSVIG - STAVREBY PRÆSTØ MBND Kommunal 1425 89330 213.25 984.43 54.15 89330 213.25 984.43 54.15 DASHOLMEN PRÆSTØ MBNDK Kommunal 12000 751750 2878.19 3662.3 1022.5 751750 2878.2 3662.3 1022.5 ALLERSLEV PRÆSTØ MBNL Kommunal 700 46040 175.01 810.17 207.4 46040 175.01 810.17 207.4 STAVREBY STRANDVEJ PRÆSTØ M Privat 100 3610 505.89 122.85 26.49 3610 505.89 122.85 26.49 JUNGSHOVED OBSERVATIONSKOLONI PRÆSTØ M Privat 200 1090 32.3 18.79 4.24 1090 32.3 18.79 4.24 SDR. EGEBØLLE STRAND RUDBJERG M Kommunal 240 23650 981.16 760.8 67.99 23650 981.16 760.8 67.99 STØDBY STRAND RUDBJERG M Kommunal 225 35040 2316.72 1979.8 203.75 35040 2316.7 1979.8 203.75 HUMMINGEN RUDBJERG SEP Kommunal 2000 13500 1126 1257 40 13500 1126 1257 40 x KRAMNITZE RUDBJERG SEP Kommunal 1500 7660 647 476 4 7660 647 476 4 x NÆSBY STRAND RUDBJERG MBN Kommunal 1850 28940 50.87 556.99 80.66 28940 50.87 556.99 80.66 MAGLEHØJVEJ RUDBJERG MBN Kommunal 200 20800 182.39 735.11 108.25 20800 182.39 735.11 108.25 x DANNEMARE RUDBJERG MBN Kommunal 1000 131570 405.29 2236.8 326.57 131570 405.29 2236.8 326.57 x ØSTER SKØRRINGE RØDBY M Kommunal 80 93440 52.26 62.48 6.33 93440 52.26 62.48 6.33 VEJLEBYSKOV RØDBY MBS Kommunal 225 24630 48.45 603.61 94.77 24630 48.45 603.61 94.77 x RØDBY HAVN RØDBY MBNDK Kommunal 15828 677010 1505.32 3555.4 352.18 677010 1505.3 3555.4 352.18 VESTER TIRSTED RØDBY MBS Kommunal 526 60100 264.41 2328.1 336.33 60100 264.41 2328.1 336.33 x EUROMOTEL SÆDDINGE RØDBY MB Privat 50 5470 219 153.3 34.67 5470 219 153.3 34.67 HØJBYGÅRD FLYVEPLADS RØDBY M Privat 50 5470 766.5 186.15 40.15 5470 766.5 186.15 40.15 x ATTERUP RØNNEDE M Kommunal 20 1310 183.96 44.67 9.63 0 0 0 0 KONGSTED RØNNEDE MBNK Kommunal 6000 277580 613.1 1115.7 88.06 277580 613.1 1115.7 88.06 LEESTRUP STRAND RØNNEDE M Privat 120 7660 1073.1 260.61 56.21 7660 1073.1 260.61 56.21 HØJERUP STEVNS M Kommunal 350 140 24.09 15.25 2.48 0 0 0 0 RØDVIG STEVNS MBNK Kommunal 5500 198240 603.81 1506.5 170.22 198240 603.81 1506.5 170.22 TUNDERUP STUBBEKØBING MBN Kommunal 2100 113480 394.96 2630.6 348.99 113480 394.96 2630.6 348.99 HESNÆS STUBBEKØBING MB Kommunal 120 30750 1.84 12.83 12.83 30750 1.84 12.83 12.83 MOSEBY STUBBEKØBING MB Kommunal 200 16420 44.07 755.55 153.13 0 0 0 0 TUNDERUP FERIEKOLONI STUBBEKØBING M Privat 40 3830 536.55 130.3 28.1 0 0 0 0 DONNEMOSE FERIEKOLONI STUBBEKØBING M Privat 40 2730 383.25 93.07 20.07 0 0 0 0 POMLENAKKE TRAKTØRSTED STUBBEKØBING M Privat 25 2730 383.25 93.07 20.07 2730 383.25 93.07 20.07 GEDSER SYDFALSTER MB Kommunal 4500 178690 406.12 522.57 117.53 178690 406.12 522.57 117.53 x ULSLEV CAMPING SYDFALSTER MBS Privat 900 98550 3942 2759.4 624.15 98550 3942 2759.4 624.15 ØSTERSØSKOLEN SYDFALSTER M Privat 25 2730 383.25 93.07 20.07 0 0 0 0 Q8 SERVICE KØBENHAVNSVEJ 557 VORDINGBORG MB Privat 100 10950 438 306.6 69.35 10950 438 306.6 69.35 UDBY KRO VORDINGBORG M Privat 30 3280 459.9 111.69 24.09 3280 459.9 111.69 24.09 IND- SATS Bilag 6.3 6.Punktkilder

Bilag 6.4 Regnbetingede udløb i Hovedvandopland Østersøen Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS FAKSE 351-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FAKSE 351-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FAKSE 351-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x FAKSE 351-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FAKSE 351-314 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FAKSE 351-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FAKSE 351-318 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FAKSE 351-802 PS 0 0 0 0 0 0 FLADSÅ 353-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FLADSÅ 353-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 FLADSÅ 353-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-320 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-321 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-322 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-323 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-324 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-325 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 FLADSÅ 353-809 PS 0 0 0 0 0 0 FLADSÅ 353-810 PS 0 0 0 0 0 0 FLADSÅ 353-813 PS 0 0 0 0 0 0 FLADSÅ 353-814 PS 0 0 0 0 0 0 HOLEBY 355-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS HOLEBY 355-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 HOLEBY 355-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HOLEBY 355-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HOLEBY 355-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HOLEBY 355-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x HOLEBY 355-801 PS 0 0 0 0 0 0 HOLEBY 355-802 PS 0 0 0 0 0 0 HØJREBY 359-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HØJREBY 359-318 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HØJREBY 359-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HØJREBY 359-320 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HØJREBY 359-321 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HØJREBY 359-322 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HØJREBY 359-323 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 HØJREBY 359-324 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS LANGEBÆK 361-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 LANGEBÆK 361-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-305 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 LANGEBÆK 361-801 PS 0 0 0 0 0 0 LANGEBÆK 361-802 PS 0 0 0 0 0 0 LANGEBÆK 361-803 PS 0 0 0 0 0 0 LANGEBÆK 361-804 PS 0 0 0 0 0 0 LANGEBÆK 361-806 PS 0 0 0 0 0 0 LANGEBÆK 361-807 PS 0 0 0 0 0 0 LANGEBÆK 361-808 PS 0 0 0 0 0 0 MARIBO 363-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x MARIBO 363-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MARIBO 363-801 PS 0 0 0 0 0 0 MARIBO 363-802 PS 0 0 0 0 0 0 MARIBO 363-803 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS MØN 365-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-217 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-218 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-219 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-220 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-221 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-222 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-223 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-224 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 MØN 365-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-305 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-312 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-313 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 MØN 365-801 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-802 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-803 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-804 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-805 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-806 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-807 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-808 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-809 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-810 PS 0 0 0 0 0 0 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS MØN 365-811 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-812 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-813 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-814 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-815 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-816 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-817 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-819 PS 0 0 0 0 0 0 MØN 365-820 PS 0 0 0 0 0 0 NYSTED 371-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 NYSTED 371-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 NYSTED 371-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x NYSTED 371-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 NYSTED 371-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 NYSTED 371-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x NYSTED 371-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x NYSTED 371-801 PS 0 0 0 0 0 0 NYSTED 371-802 PS 0 0 0 0 0 0 NYSTED 371-803 PS 0 0 0 0 0 0 NYSTED 371-809 PS 0 0 0 0 0 0 PRÆSTØ 377-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS PRÆSTØ 377-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-217 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-218 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-219 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-220 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-221 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-222 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-223 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 PRÆSTØ 377-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-311 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-314 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-315 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-316 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-318 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-320 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-321 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-322 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-323 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS PRÆSTØ 377-324 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-325 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-326 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-327 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-328 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-329 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 PRÆSTØ 377-801 PS 0 0 0 0 0 0 PRÆSTØ 377-803 PS 0 0 0 0 0 0 RUDBJERG 381-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RUDBJERG 381-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RUDBJERG 381-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RUDBJERG 381-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x RUDBJERG 381-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x RUDBJERG 381-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-204 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-206 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-212 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØDBY 383-301 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-302 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-303 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x RØDBY 383-304 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-305 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-306 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS RØDBY 383-307 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-308 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x RØDBY 383-311 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-312 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-313 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-314 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-315 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-316 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØDBY 383-317 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 x RØDBY 383-801 PS 0 0 0 0 0 0 RØDBY 383-802 PS 0 0 0 0 0 0 RØDBY 383-803 PS 0 0 0 0 0 0 RØNNEDE 385-227 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØNNEDE 385-228 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØNNEDE 385-236 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 RØNNEDE 385-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØNNEDE 385-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 RØNNEDE 385-807 PS 0 0 0 0 0 0 RØNNEDE 385-808 PS 0 0 0 0 0 0 RØNNEDE 385-809 PS 0 0 0 0 0 0 RØNNEDE 385-810 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-213 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-214 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-215 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-216 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-217 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-218 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-219 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-220 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-221 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-222 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-223 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS STEVNS 389-224 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-225 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STEVNS 389-309 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-310 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-311 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-312 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-320 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-321 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-322 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-323 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-324 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STEVNS 389-809 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-818 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-819 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-820 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-821 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-822 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-823 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-824 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-825 PS 0 0 0 0 0 0 STEVNS 389-826 PS 0 0 0 0 0 0 STUBBEKØBING 391-205 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-207 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-208 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-209 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-210 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-211 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-218 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 STUBBEKØBING 391-318 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STUBBEKØBING 391-319 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 STUBBEKØBING 391-327 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

Gl. kommunenavn Udl. nr. Type N 2005 (kg/år) P 2005 (kg/år) (kg/år) N 2015 (kg/år) P 2015 (kg/år) (kg/år) INDSATS STUBBEKØBING 391-802 PS 0 0 0 0 0 0 STUBBEKØBING 391-802 PS 0 0 0 0 0 0 STUBBEKØBING 391-805 PS 0 0 0 0 0 0 STUBBEKØBING 391-808 PS 0 0 0 0 0 0 STUBBEKØBING 391-812 PS 0 0 0 0 0 0 SYDFALSTER 395-201 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 SYDFALSTER 395-202 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 SYDFALSTER 395-203 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 SYDFALSTER 395-222 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 SYDFALSTER 395-223 SE 29.6 7.2 90.3 29.6 7.2 90.3 SYDFALSTER 395-305 OV 72.4 18.5 186.8 72.4 18.5 186.8 BI 5 2005 BI 5 2015 Bilag 6.4 6. Punktkilder

7. Belastningsopgørelser Dokumentation, opgørelse af næringsstoftilførsel til vandområder Kvælstof-, fosfor- og vandtilførslen til overfladevand er opgjort dels som en statusopgørelse forud for vandplanerne og dels under baselineforudsætninger, hvor der er indregnet allerede vedtagne tiltag frem til 2015. Grundlaget for opgørelsen er præsenteret på nettet i en web-gis applikationen, der kan findes på www.blst.dk under Vandplaner. Temaerne til belastningsopgørelser findes under 2.2 påvirkninger. Oplandskort I første omgang er hele landet opdelt i deloplande. Til alle kystafsnit er der udarbejdet kort med topografiske oplande, hvorfra der sker afstrømning til kystområdet. Til alle søer, der indgår i vandplanerne, er der ligeledes tegnet topografiske oplande. I nogle tilfælde, hvor søer ligger i kæde, vil oplandet til den øverste sø også være opland til de nedstrøms søer. Der er ligeledes udarbejdet topografiske oplande til vandløbsmålestationer. Disse tre oplandstemaer er samlet i et oplandstema. Dette oplandstema dækker det samlede landområde, og det er lavet således, at der ikke er overlap mellem deloplandene. Hvert delopland er tildelt en unik ID. Dette oplandskort fremgår af web-gis. Kvælstof og fosfor strømmer via vandløb og søer fra et delopland til det næste delopland for til sidst at nå kysten. Hvor deloplande grænser op mod kysten eller mod en sø, kan der også være en direkte afstrømning til søen eller kysten. For alle deloplande er afstrømningsvejen defineret ved, at det er angivet, hvilket opland, der ligger nedstrøms og modtager vand og stof fra oplandet ovenfor. For deloplande langs kystlinien er angivet det kystafsnit, som deloplandet afvander til. Denne topologi er central ved de videre beregninger af vand- og stofafstrømningen. Topologien for vand- og stofafstrømning fremgår af de bagvedliggende tabeller til oplandskortet i web-gis. Arealbidrag Arealbidraget af kvælstof og fosfor fra det åbne land er for hvert delopland beskrevet som hhv. en kvælstof- og fosforkoncentration. Kvælstof- og fosforkoncentrationen dækker både bidraget fra landbrugs- og ikke-landbrugsarealet og desuden bidraget fra spildevand fra spredt bebyggelse, da denne størrelse er vanskellig at udskille fra det øvrige arealbidrag. Til ethvert delopland er desuden anført en arealspecifik vandafstrømning. Vandafstrømning gange koncentration gange areal giver den samlede stofafstrømning fra åbent land i det pågældende delopland. 7. Belastningsopgørelser, side 1

Koncentrationen og stofafstrømningen ved status er baseret på målinger i oplandet i det omfang, der har været data. Hvor der har foreligget data for stoftransport, har der været anvendt et gennemsnit over årene 2001-2005 med henblik på at minimere effekten af naturlige år til år variationer. Vandafstrømning og kvælstofkoncentrationer for deloplandene er afstemt således, at den beregnede vand- og stofmængde ved en nedstrøms stoftransportstation passer med det målte. Koncentrationen af åbent-land bidraget ved statusberegningen samt vandafstrømningen fremgår af web-gis. Bidraget fra åbent land ved baseline er for kvælstof reduceret dels som følge af allerede vedtagen indsats i landbruget og dels af en indsats over for spildevand. For kvælstof indregnes en generel reduktion i arealbidraget fra landbrugsarealet på 4 % i forhold til ved status (baggrund for denne beregning fremgår af retningslinierne for udarbejdelse af indsatsprogrammer på hjemmesiden). For fosfor er det alene bidraget fra spildevand, der bliver reduceret frem til baseline. Vandafstrømningen fra deloplandene antages at være uændret. Koncentrationen af åbent land bidraget ved baseline fremgår af web- GIS. Hvor vand og stof strømmer gennem søer på vej mod kysten, vil der ske en tilbageholdelse eller omsætning af kvælstof og fosfor i søerne. Denne fjernelse af kvælstof og fosfor kan beregnes ud fra sømodeller eller i enkelte tilfælde på baggrund af søundersøgelser. Den vil udgøre en fast procentdel af det tilførte stof afhængig af vandets opholdstid i søen. Ved beregning af kvælstof- og fosfortransport til nedstrøms søer eller til havet bliver stofmængden reduceret med en procentdel svarende til stoftilbageholdelsen eller fjernelsen i deloplandet. Den procentvise tilbageholdelse og/eller fjernelse af kvælstof og fosfor i deloplande fremgår af den tabel, der er tilknyttet oplandskortet i web-gis. For fosfor vil der ved status kunne være en aflastning fra søer, der f.eks. tidligere har modtaget spildevand (aflastning: søen tilbageholder mindre fosfor end den ville gøre, hvis den var i ligevægt eller den har en nettofrigivelse af fosfor i mere ekstreme tilfælde). Beregningerne af belastning ved baseline skal beskrive en ligevægtstilstand, og beregnet transport af fosfor kan derfor i nogle tilfælde indebære en yderligere reduktion i forhold til status som følge af antagelsen om genetablering af ligevægt ved baseline. Punktkildebidrag Kortet med deloplande og den tilhørende topologi er ligeledes grundlaget for at få tilknyttet stofmængderne fra punktkilder til de oplande, hvor udledningen sker, og at få disse stofmængder ført videre gennem beregningerne sammen med bidraget fra åbent land til nedstrøms oplande og til kystområderne. I baggrundsnotatets afsnit om punktkilder findes en nærmere beskrivelse af beregning af 7. Belastningsopgørelser, side 2

bidraget fra punktkilder ved status og ved baseline og efter yderligere indsats. Beregning af kvælstof- og fosfortilførsel til søer og kystvandsområder Ved beregning af stoftilførsel til en sø eller et kystafsnit indgår både bidraget fra åbent land og fra punktkilder for hvert delopland. Beregningen foretages oppe fra således, at der i første omgang beregnes en vand- og stofafstrømning fra oplandet, der ligger længst opstrøms i systemet. Vand og stof fra dette opland ledes til det nedstrøms opland, hvorfra der også kommer et arealbidrag og et punktkildebidrag. Såfremt der er en retention i dette opland, bliver den stofmængde, der tilføres fra opstrøms oplande og fra åbent land bidrag og punktkilder i oplandet selv, reduceret med den procentdel, som retentionen udgør. Den stofmængde, der forlader oplandet, er således summen af bidraget fra opstrøms oplande, bidraget fra eget åbent land og fra punktkilder minus eventuel retention. Beregningen foretages i første omgang for statussituationen (punktkildebidrag fra 2005 og åbent land bidrag som gennemsnit for 2001-2005). Ved denne beregning tages udgangspunkt i måledata i det omfang, de findes, og der sker en afstemning til målt stoftransport. Beregning af stofbelastning ved baseline sker ud fra de samme vandmængder, men med åbent-land bidraget reduceret som beskrevet i retningslinierne og med punktkildebidrag reduceret til udledningen ved baseline. Sikkerhed af opgørelserne Den stofmængde, der strømmer ud af et konkret delopland, kan være opgjort med forskellig sikkerhed afhængig af datagrundlaget. I tabellen tilknyttet oplandskortet på web-gis indeholder kolonnen Sikkerhed en vurdering af den sikkerhed, som en stoftransport er opgjort med. Sikkerheden er angivet som 1, 2 eller 3. 1 svarer til en opgørelse, hvor der har været målt stoftransport over årene 2001-2005 således, at der kan laves en relativ sikker opgørelse af belastningen. 2 svarer til, at der kun er målinger fra enkelte år eller mere spredte målinger af koncentration eller vandafstrømning inden for oplandet, som kan indikere niveau for koncentration, vandafstrømning og belastning. 3 svarer til, at der ikke findes data for koncentration eller belastning (umålt opland), og arealbidraget må derfor beskrives på baggrund af målinger i andre tilsvarende oplande. Web-GIS uddybende beskrivelse I web-gis findes temaet: Deloplande under gruppen: Påvirkninger. Hvis temaet downloades, vil der i den tilknyttede tabel kunne findes oplysninger svarende til indholdet i nedenstående tabel. 7. Belastningsopgørelser, side 3

Bilag 1: Feltbeskrivelse for oplandskort på web-gis Felt Navn Format Beskrivelse 1 ID_UNIQUE Tekst Id for hovedvandopland. Id stammer fra det nationale kort over hovedvandoplande (WEB-GIS: VPF10 - Hovedvandopland) 2 PL_OPLAND Tekst Navn på hovedvandopland 3 OPLANDS_ID Flydende Id for delopland. Hvert center har pt. hver sit nummersystem. Dette id skal være unikt inden for et givent hovedvandopland (dvs. inden for ID_UNIQUE). 4 NS_OPLAND Flydende Id for delopland nedstrøms OPLANDS_ID. Hvert center har pt. hvert sit nummersystem. 5 Vand_mm Flydende Arealspecifik vandafstrømning i mm/år 6 Status_N Flydende N i mg/l for åbent land bidrag (afstemt efter målinger og punktkildebidrag. Inkl. spredt bebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) i status-situation. 7 Status_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (afstemt efter målinger og punktkildebidrag. Inkl. spredt bebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) i status-situation 8 BL_N Flydende N i mg/l for åbent-land bidrag (inkl. spredt bebyggelse, landbrug og baggrundsbidrag) i baseline-situation. 9 BL_P Flydende P i mg/l for åbent land bidrag (inkl. spredt bebyggelse, landbrug og naturbidrag) i baselinesituation. 10 Nret_pct Flydende Procentvis kvælstoftilbageholdelse under antagelse af sø i stofligevægt. 11 Pret_pct Flydende Procentvis fosfortilbageholdelse under antagelse af sø i stofligevægt. 12 Sikkerhed Heltal Sikkerhed for opgørelse af transport ud af oplandet. 1 svarer til størst sikkerhed og 3 til mindst sikkerhed. Omfang af datagrundlaget for belastningsopgørelser jf. retningslinjernes beskrivelse af tre niveauer for målinger af stoftransport samt beskrivelse i baggrundsnotat 13 Kystvand Tekst Kystvand (vandplanniveau), som deloplandet er knyttet til. 7. Belastningsopgørelser, side 4

Miljøministeriet By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 54 2100 København Ø Telefon 72 54 70 00 blst@blst.dk www.blst.dk