Ny, ændret gruppefritagelse for de minimis-støtte

Ny, ændret gruppefritagelse for de minimis-støtte

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den [ ] 2006 K(2006) Udkast KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. /.. af [ ] om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte

Udkast KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) nr. /.. af [ ] om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte 1, særlig artikel 2, under henvisning til det offentliggjorte udkast til denne forordning 2, efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og ud fra følgende betragtninger: (1) I henhold til forordning (EF) nr. 994/98 kan Kommissionen udstede en forordning om, at støtteforanstaltninger, der ligger under en bestemt tærskelværdi, anses for ikke at opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og derfor ikke er omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3. (2) Kommissionen har anvendt traktatens artikel 87 og 88 i mange beslutninger og i den forbindelse navnlig afklaret statsstøttebegrebet i traktatens artikel 87, stk. 1. Kommissionen har også bekendtgjort, hvordan den forholder sig til et de minimis-loft, under hvilket artikel 87, stk. 1, ikke finder anvendelse, første gang i sin meddelelse om de minimis-reglen inden for statsstøtte 3 og senere i Kommissionens forordning (EF) nr. 69/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte 4. I lyset af erfaringerne med anvendelsen af den forordning og for at tage hensyn til udviklingen i inflationen og bruttonationalproduktet i Fællesskabet forekommer det hensigtsmæssigt at revidere nogle af de betingelser, der var fastsat i forordning (EF) nr. 69/2001, og erstatte den med en ny forordning. (3) I betragtning af de særlige regler, der gælder inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og transport 5, samt risikoen for, at selv små støttebeløb inden for disse sektorer kan 1 EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1. 2 EFT C 3 EFT C 68 af 6.3.1996, s. 9. 4 EFT L 10 af 13.1.2001, s. 30. 5 Med hensyn til transportsektoren og kulsektoren har man i dette udkast for klarhedens skyld bibeholdt samme anvendelsesområde som i forordning (EF) nr. 69/2001. Det foregriber dog ikke udfaldet af den 2

opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, bør denne forordning ikke finde anvendelse på disse sektorer. Men da der er mange lighedspunkter mellem forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter og forarbejdning og afsætning af andre, ikke landbrugsmæssige produkter, bør denne forordning dog finde anvendelse på forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, når visse betingelser er opfyldt. EF-Domstolen har fastslået, at når Fællesskabet ved lovgivning har indført en fælles markedsordning i en given landbrugssektor, har medlemsstaterne pligt til at afstå fra enhver foranstaltning, der kan underminere eller fravige denne ordning. Denne forordning bør derfor ikke finde anvendelse på statsstøtte, hvis beløb er fastsat på grundlag af prisen på eller mængden af købte eller afsatte produkter, eller på en de minimis-støtte, hvortil der er knyttet en betingelse om, at den skal deles med primærproducenter. (4) Denne forordning bør ikke fritage eksportstøtte eller støtte, der begunstiger indenlandske produkter på bekostning af importerede. Desuden bør den ikke finde anvendelse på støtte til finansiering af etablering og drift af distributionsnet i andre af Fællesskabets medlemsstater. Støtte til dækning af udgifterne ved deltagelse i varemesser eller til undersøgelser eller konsulenttjenester, der er nødvendige for lancering af et nyt eller eksisterende produkt på et nyt marked, betragtes normalt ikke som eksportstøtte. (5) På grundlag af Kommissionens erfaringer kan det fastslås, at støtte, der ikke overstiger et loft på 150 000 EUR over nogen treårig periode, ikke påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne og/eller ikke fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og derfor ikke falder ind under traktatens artikel 87, stk. 1. De år, der lægges til grund i den forbindelse, er skatteårene i de pågældende medlemsstater. Den relevante treårsperiode er glidende i den forstand, at man, hver gang der ydes ny de minimis-støtte, skal fastlægge den samlede de minimis-støtte, der er ydet i det pågældende skatteår samt i de foregående to skatteår. Der tages hensyn til støtte ydet af enhver statslig myndighed eller ethvert statsligt organ, også selv om den finansieres helt eller delvis med fællesskabsmidler. (6) I overensstemmelse med de principper, der gælder for statsstøtte omfattet af traktatens artikel 87, stk. 1, anses de minimis-støtte for at være ydet på det tidspunkt, hvor støttemodtageren har opnået ret til at modtage støtten i henhold til den gældende nationale ordning. De minimis-reglen påvirker ikke virksomhedernes mulighed for at modtage statsstøtte, som Kommissionen har godkendt, eller som er omfattet af en gruppefritagelsesforordning. (7) Af hensyn til gennemsigtigheden, en ensartet behandling og en korrekt anvendelse af de minimis-loftet bør medlemsstaterne anvende den samme beregningsmetode. For at lette beregningen og i overensstemmelse med gældende praksis i forbindelse med anvendelsen af de minimis-reglen bør støttebeløb, der ikke udbetales som kontante tilskud, omregnes til bruttosubventionsækvivalenten. Af hensyn til en effektiv kontrol bør denne forordning desuden kun finde anvendelse på støtteforanstaltninger, der er gennemsigtige, således at støtteværdien let kan beregnes. Subventionsækvivalenten af gennemsigtig støtte ydet under andre former end som tilskud eller rateudbetalt støtte igangværende konsultation angående de minimis-forordningens anvendelse i disse sektorer (2005/C 144/02). 3

beregnes på grundlag af de gældende markedsrenter på støttetidspunktet. For at sikre en ensartet, gennemsigtig og enkel anvendelse af statsstøttereglerne bør markedsrenterne i denne forordning anses for at være referencesatserne. Referencesatserne bør være de satser, der med regelmæssige mellemrum fastsættes af Kommissionen på grundlag af objektive kriterier og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende og på Internettet. (8) Kommissionen har pligt til at sikre, at statsstøttereglerne overholdes, og især at støtte, der ydes i henhold til de minimis-reglen, opfylder betingelserne herfor. I overensstemmelse med samarbejdsprincippet i traktatens artikel 10 bør medlemsstaterne lette udførelsen af denne opgave ved at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den samlede støtte, der i henhold til de minimis-reglen ydes til den samme støttemodtager, ikke overstiger loftet på 150 000 EUR over en treårig periode. Når medlemsstaterne yder de minimis-støtte, bør de derfor meddele den pågældende virksomhed, at der er tale om de minimis-støtte, indhente udførlige oplysninger om anden de minimis-støtte, som virksomheden har modtaget i de sidste tre år, og kontrollere, at de minimis-loftet ikke overskrides som følge af den nye støtte. Som en alternativ mulighed bør overholdelsen af loftet også kunne sikres ved hjælp af et centralt register. (9) Forordning (EF) nr. 69/2001 udløber den 31. december 2006. Nærværende forordning bør derfor finde anvendelse fra den 1. januar 2007. (10) Under hensyn til Kommissionens erfaringer og især den hyppighed, hvormed det generelt er nødvendigt at revidere statsstøttepolitikken, bør denne forordnings gyldighedsperiode begrænses. Såfremt forordningen ikke forlænges ved gyldighedsperiodens udløb, bør medlemsstaterne have en tilpasningsperiode på seks måneder med hensyn til de minimis-støtteordninger, der var omfattet af denne forordning - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Anvendelsesområde 1. Denne forordning finder anvendelse på støtte til virksomheder i alle sektorer, med undtagelse af: a) transportsektoren 6 b) aktiviteter knyttet til fiskeri- og akvakulturprodukter omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 7 6 Med hensyn til transportsektoren og kulsektoren har man i dette udkast for klarhedens skyld bibeholdt samme anvendelsesområde som i forordning (EF) nr. 69/2001. Det foregriber dog ikke udfaldet af den igangværende konsultation angående de minimis-forordningens anvendelse i disse sektorer (2005/C 144/02). 7 EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22. 4

c) aktiviteter knyttet til primær produktion af landbrugsprodukter opført i Bilag I til traktaten d) virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter opført i Bilag I til traktaten, når støttens beløb fastsættes på grundlag af prisen eller mængden af købte eller afsatte produkter, eller når støtten er betinget af, at den helt eller delvis videregives til primærproducenter (landmænd) e) støtte til eksportrelaterede aktiviteter, dvs. støtte, der er direkte knyttet til de eksporterede mængder, og støtte ydet på betingelse af, at der anvendes indenlandske frem for importerede produkter f) støtte til etablering og drift af et distributionsnet eller til andre løbende udgifter i forbindelse med eksportaktiviteter i andre medlemsstater. 2. I denne forordning forstås ved a) "landbrugsprodukter": de i bilag I til EF-traktaten opførte produkter, med undtagelse af fiskeriprodukter b) "forarbejdning af landbrugsprodukter": en behandling af et landbrugsprodukt, hvorved der frembringes et produkt, der også er et landbrugsprodukt c) "afsætning af landbrugsprodukter": opbevaring eller udstilling med henblik på salg, udbydelse til salg, levering eller enhver anden form for markedsføring. 3. Denne forordning finder kun anvendelse på støtte ydet i form af tilskud og andre former for støtte, for hvilke det er muligt nøjagtigt at forudberegne støttens bruttosubventionsækvivalent, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. Støtteelementer indeholdt i lån, garantier, risikovillig kapital og kapitaltilførsler behandles ikke som de minimis-støtte, medmindre den pågældende transaktions samlede værdi ikke overstiger det i artikel 2, stk. 2, fastsatte loft. Artikel 2 De minimis-støtte 1. Støtteforanstaltninger, der opfylder betingelserne i stk. 2 og 3, anses for ikke at opfylde kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3. 2. Den samlede de minimis-støtte til en enkelt virksomhed må ikke overstige 150 000 EUR over nogen periode på tre skatteår. Dette loft gælder uanset støttens form eller formål, og uanset om den af medlemsstaten ydede støtte finansieres helt eller delvis med fællesskabsmidler. Treårsperioden fastlægges på grundlag af de i den pågældende medlemsstat anvendte skatteår. Hvis det samlede støttebeløb overskrider dette loft, kan støtten ikke falde ind under denne forordning, hverken på det tidspunkt, hvor den ydes, eller senere, og heller ikke for den del af støttebeløbet, der holder sig inden for loftets rammer. 5

3. Loftet i stk. 2 angives som et kontant tilskud. Alle tal, der benyttes, skal angive bruttobeløbene, dvs. før direkte beskatning. Hvis støtten ydes som andet end tilskud, skal støttebeløbet være støttens bruttosubventionsækvivalent. Støtte, der udbetales i flere rater, tilbagediskonteres til sin værdi på det tidspunkt, hvor den blev ydet. Den rentesats, der anvendes til tilbagediskonteringsformål og til beregning af bruttosubventionsækvivalenten, er den gældende referencesats på støttetidspunktet. Artikel 3 Kumulation og kontrol 1. Når en medlemsstat har til hensigt at yde de minimis-støtte til en virksomhed, giver den virksomheden skriftlig meddelelse om støttens beløb (udtrykt i bruttosubventionsækvivalent) og karakter af de minimis-støtte med udtrykkelig henvisning til denne forordning og angivelse af dens titel og referencen til Den Europæiske Unions Tidende. Den indhenter desuden fra virksomheden en skriftlig erklæring om enhver anden de minimis-støtte eller anden statsstøtte modtaget i de foregående to skatteår og det indeværende skatteår. Medlemsstaten kan først yde den nye de minimis-støtte, når den har kontrolleret, at støtten ikke medfører, at det samlede de minimis-støttebeløb, som virksomheden har modtaget i den relevante treårsperiode, kommer til at overskride loftet i artikel 2, stk. 2. 2. Har en medlemsstat oprettet et centralt register over de minimis-støtte med fuldstændige oplysninger om al de minimis-støtte ydet af enhver myndighed i den pågældende medlemsstat, gælder stk. 1, første afsnit, ikke længere fra det tidspunkt, hvor registret dækker en periode på tre skatteår. 3. Medlemsstaterne samler og registrerer alle oplysninger om anvendelsen af denne forordning. Registret skal omfatte alle de oplysninger, der er nødvendige for, at det kan fastslås, at betingelserne i denne forordning er opfyldt. De registrerede oplysninger om en individuel de minimis-støtteforanstaltning skal opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor støtten blev ydet, og oplysningerne om en de minimis-støtteordning skal opbevares i ti år fra det tidspunkt, hvor der sidst blev udbetalt individuel støtte i henhold til ordningen. På Kommissionens skriftlige anmodning skal medlemsstaterne inden 20 arbejdsdage eller inden for en længere frist, der måtte være fastsat i anmodningen, give Kommissionen alle de oplysninger, denne finder nødvendige for at kunne vurdere, om betingelserne i denne forordning er opfyldt, især hvad angår det samlede de minimis-støttebeløb, som en virksomhed har modtaget. Artikel 4 Overgangsbestemmelser 6

1. Denne forordning finder anvendelse på støtte ydet før dens ikrafttrædelse, hvis støtten opfylder alle betingelserne i artikel 1, 2 og 3. Enhver støtte, der ikke opfylder disse betingelser, vurderes af Kommissionen efter de relevante rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser. 2. Enhver de minimis-støtte ydet i tidsrummet mellem 2. februar 2001 og 30. juni 2007, der opfylder betingelserne i forordning (EF) nr. 69/2001, anses for ikke at opfylde alle kriterierne i traktatens artikel 87, stk. 1, og er følgelig fritaget fra anmeldelsespligten i traktatens artikel 88, stk. 3. 3. Ved denne forordnings udløb kan enhver de minimis-støtte, der opfylder forordningens betingelser, fortsat ydes i en periode på seks måneder. Artikel 5 Ikrafttrædelse og gyldighed 1. Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2007 indtil den 31. december 2013. 2. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den [ ] På Kommissionens vegne Neelie Kroes Medlem af Kommissionen 7