Indkvarteringsmuligheder



Relaterede dokumenter
Rejsebetingelser for Greenland Getaways

Rejsebetingelser for Greenland Getaways Spangsbjerg Kirkevej 133, 6700 Esbjerg Tlf.:

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

ndhtxtfoto Studietur med FRDK til USA juni 2014 fra idé til virkelighed

Tillæg for ekstra uge på Bahia Palma Nova ved to personer i dobbeltværelse (forespørgsel) kr

TAG MED PÅ TILSKUERREJSE TIL VM i PARIS AUGUST 2010

Grupperejse til London 12-19/ , 8 dage/ 7 nætter , ,00 DKK Alexandra Hotel, tillæg enkeltværelse , ,00 DKK

Generelle betingelser og rejseinformation

Ordebekræftelse. Fly Dato Strækning Tid.

Adresse: Telefonnummer: Navn:

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Fra den 42. dag før lejeperiodens begyndelse eller senere eller ved manglende fremmøde*) betales 100 % af lejeaftalens pris.

ALMENE BETINGELSER FOR BHUTAN SPECIALISTEN

Bolig. Fandt det udenlandske universitet bolig til dig? Nej. Hvis nej hvordan fandt du bolig? Jeg fandt bolig gennem søgning på internettet.

Elev Elevens fulde navn Adresse Sted Postnummer By Cpr-nummer Mobiltelefon Udskrives fra Skole: Efter klasse år. Musik Drama Krop og natur Krea

Afbestillingsforsikring

ÅBNE HOLD EFTERÅR 2010

Ansøgningsskema VS2_da_230615

Studierejser (vedtaget i pæd. råd )

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Træner rejser til Beijing oktober 2010

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

SKADEANMELDELSE. Skadenummer (Udfyldes af If, hvis det er en ny skade) Rejsen pris (kr.): Er der modtaget refusion fra rejsearrangøren?

Tilbud aktivrejse 2014

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Hele oplevelsen var rigtig god, dog med undtagelse af det akademiske niveau på universitetet.

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Gilleleje Golfklub 2006

Info om forsikringsforhold for elever under skolerejser med Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Lokalafdelingen for Nordsjælland Øst

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

Tag med Det Spanske Hus til Salamanca, Ávila og Madrid

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom

TEGNE, MALE, MODELLERE

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin

PETANQUE I FRANKRIG juni 2009 CHÂTEAUROUX

Betingelser for bestilling af rejser på VIAVANA.COM. GO WITH PASSION

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Historie (Hovedfag) samfundsfag (sidefag)

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Forsikringsvilkår. For. Selandia Afbestillingsforsikring

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Sabanci University.

Postnr. By Telefonnr. Adresse Postnr. By. Årsag til arbejdsophør?

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Yderst tilfreds. Opholdet var alt hvad jeg forventede og håbede på, at det ville være.

28. februar 3. marts 2013

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Luiss Guido Carli.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Fransk Sprog, Litteratur og Kultur

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

PRAKTISK INFORMATION SYDNEY

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

K E N D E L S E. i sag nr. 149/06. afsagt den 19. januar 2007 ****************************** 5230 Odense M. Alfa Travel v/lars Frederiksen

Praktiske oplysninger i forbindelse med et ophold i Australien modul 12

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Ansøgning om anerkendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer

STUDIEFORBEREDENDE KURSER 2015

Qasigiannguit. Elevens fulde navn: Adresse: Sted: Postnummer: Cpr-nummer: Udskrives fra: skole, Efter klassi År: Navn: Cpr-nr.: Adresse: Post nr.

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: Vrije Universiteit Amsterdam.

Australien rejse i forbindelse med Konvention i Melbourne den april 2018

Vilkår for booking, betaling m.v. af ture, rejser og sommerhuse hos Dansk Vandrelaug Københavns Afdeling

MIDGAARD EVENT ApS INDLEDENDE BESTEMMELSER

ANSØGNING OM REFUSION efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort Når du har haft udgifter til behandling i et EU/EØS-land eller Schweiz

Vejledning til. Den Juridiske Sagsbehandleruddannelse (JUSA) - Grønland

Ansøgningsskema 2015 til Master in Management of Technology, MMT, Executive MBA

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitat Autonoma de Barcelona

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Tysk sprog, kultur og litteratur (almen linje)

Bekendtgørelse om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Litteraturhistorie. Navn på universitet i udlandet: Bilgi Istanbul Universitesi

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Juletur Berlin 29/11 til 2/

Retningslinier for praktikanter på de danske repræsentationer i udlandet

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

PAKKEREJSE-ANKENÆVNET

Juridisk repræsentant (navn).. i egenskab af skoleleder Kontaktperson (hvis andre)

Skadenummer (udfyldes af If) Tandlæge, fysioterapi, kiropraktik Sygeledsagelse/Tilkaldelse

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Antropologi. Navn på universitet i udlandet: University of Sydney.

Rejseforsikring. 100% tryghed året rundt

Elev Elevens fulde navn Adresse Sted Postnummer By Cpr-nummer Mobiltelefon Udskrives fra Skole: Efter klasse år. Musik Drama Krop og natur Krea

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ikke rigtig der var kun lige et generelt orienteringsmøde om Erasmusophold.

Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Uddannelsesvidenskab BA. Navn på universitet i udlandet: Reykjavik University.

ART-træner-uddannelse Ungliv 2015

Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2013 om tilskud til efterskoleophold i Danmark. Kapitel 1. Tilskudsformer og understøttende aktiviteter

Evalueringsrapport vedr. studieophold i udlandet

Ledighedserklæring - for nyuddannede og værnepligtige

Dansk ICYE International Cultural Youth Exchange

2 måneders studieophold i SAN FRANCISCO

ANSØGNING SOM KOSTELEV TIL GRUNDSKOLEN

US SCIENCE. En naturvidenskabelig uddannelse med et globalt sigte!

RG ABROAD BATH

Læs vejledningen, inden du udfylder ansøgningen. Hvis flere i din familie har fået behandling, skal du udfylde én ansøgning for hver af jer.

Om at være arbejdsløshedsforsikret i EØS og på Færøerne

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Universitetet i Oslo.

PATCHWORK

Transkript:

Indkvarteringsmuligheder Typen af din indkvartering har naturligvis stor betydning for dit ophold i værtslandet. Der er mange muligheder at vælge imellem, og herunder kan du læse om de forskellige typer for indkvartering, og hvad de hver især indebærer. Ikke alle indkvarteringstyper findes på alle destinationer, men du kan se under den enkelte destination hvilke valgmuligheder der er, netop der hvor du gerne vil hen, samt hvilken indkvarteringstype, der er inkluderet i kursusprisen. Værtsfamilie At bo hos en værtsfamilie giver dig nok den størst mulige kulturelle oplevelse under dit ophold. Du får indsigt i hvordan dagligdagen hos en lokal familie fungerer og muligheden for at træne dit sprog i en tryg og hyggelig atmosfære. Du vil som regel kunne vælge, om du ønsker at bo på enkeltværelse eller dele med en anden studerende i et dobbeltværelse. På dit værelse vil der typisk være et læsehjørne, så du kan lave dine lektier, skrive breve, osv. Ligeledes vil du ofte få morgenmad og muligvis aftensmad (se den enkelte destination) hos familien, en mulighed der yderligere giver dig lejlighed til at stifte bekendtskab med deres lokale madkultur. Værtsfamilierne bliver udvalgt til at huse dig og andre studerende efter nøje bestemte kvalitetskrav, som er fastsat ud fra ønsket om at sikre dig en så god og engageret værtsfamilie som muligt. Kollegium Vælger du at bo på kollegium, vælger du også at prioritere uafhængigheden og din frihed højt. Det betyder, at du bor sammen med andre internationale studerende og alt efter årstid og sted vil der måske også bo studerende fra dit værtsland på stedet. Du vil altså få mulighed for at lære mange nationaliteter at kende på én gang, og udvikle dit internationale netværk, også i fritiden. Du kan som regel vælge, om du ønsker enkelt- eller dobbeltværelse, og i nogle tilfælde også om måltider skal indgå. Det varierer dog meget fra sted til sted og pladssituationen er meget afhængig af årstiden - så vær' i god tid. Studenterlejlighed I en studenterlejlighed vælger du en kombination af trygheden og friheden. Du bor typisk sammen med 3-4 andre studerende, I deler køkken og bad og bestemmer selv hvornår maden skal serveres, da du/i selv står for madlavningen. Du vælger som regel også her, om du vil bo på enkelt- eller dobbeltværelse. Det gør naturligvis at der er rig mulighed for at komme tæt ind på livet af dine bofæller, som kan komme fra forskellige lande. Denne boligform giver et stort socialt udbytte til dit ophold. Forplejning indgår ikke, og kan ikke tilvælges, hvis du vælger at bo i lejlighed. Andre indkvarteringsformer På nogle destinationer findes der også andre muligheder for indkvartering. Det kan f.eks. være egen 1-værelses lejlighed, vandrerhjem, B & B eller hotel. Se venligst den enkelte destination for hvilke muligheder der tilbydes. Bemærk, at studerende under 18 år på næsten alle destinationer kun kan vælge at bo hos en værtsfamilie grundet lokale regler.

1/2 Kursustyper Hvilken kursustype skal du vælge? Uanset hvilket sprogligt niveau du befinder dig på nu, vil der være mulighed for enten at starte fra bunden, udbygge, opfriske eller forbedre dine evner på et sprogkursus. Måske ønsker du at forbedre eller opfriske et sprog du tidligere har snuset til, måske har du brug for en mere formel anerkendelse af dit sproglige niveau, enten fordi du ønsker at studere på en højere læreanstalt eller skal udenlands for at arbejde, eller måske kan det hjælpe dig videre i dit nuværende karriereforløb. Du vil ved kursusstart blive testet for at fastlægge dit sproglige niveau og dermed at sikre at du bliver indplaceret på det undervisningsniveau, der giver dig maksimalt udbytte af kurset. Der er adskillige niveauer på hver enkelt kursustype, og herunder findes en oversigt over de mest almindelige: Nybegynder: Du har ingen eller næsten ingen forkundskaber. Grundniveau: Du har en elementær viden om sproget og begrænset evne til at udtrykke dig, men forstår simple beskeder og vejledninger. Mindre øvet: Du har et godt fundament i sproget og forstår de fleste hverdagssituationer. Du skal primært udvikle dit ordforråd, grammatik og forståelse. Øvet: Du konverserer, skriver og læser ubesværet, men har nogle udtryksmæssige begrænsninger Du ønsker at udvikle et mere flydende og nuanceret sprog. Meget øvet: Du har en høj forståelse og fri udtryksevne specielt indenfor kendte emner. Du kan udvikle dine diskussionsevner og evne til at udtrykke meninger i forskellige kulturelle sammenhænge. Avanceret: Du konverserer frit og effektivt, men kan have problemer med fagsprog og andet indforstået sprogbrug. Du vil primært kunne nuancere dit ordforråd og afpudse din stil og sprogbrug til de enkelte lejligheder. Du skal således ikke tage stilling til dit sproglige niveau, før du tilmelder dig, men derimod skal du beslutte, hvilken kursustype du foretrækker. På de fleste destinationer findes flere kursustyper at vælge imellem. Hvad du bør vælge, afhænger af dit formål med kurset. Standard: Dette kursus vil forbedre dine sprogkundskaber i et almindeligt tempo. Der fokuseres på at forbedre dine kommunikative evner, både verbalt, skriftligt og forståelsesmæssigt primært i hverdagsagtige situationer, f.eks. på arbejdet, socialt eller i fritiden. Ligeledes arbejdes der med grammatik, ordforråd og udtalelse. På kurset anvendes moderne lærebøger, erfaringer fra hverdagen og mere kreative og utraditionelle undervisningsmetoder, for at gøre undervisningen spændende og motiverende. Du bliver løbende testet for at sikre, at dit stigende niveau bliver taget med i udviklingen af din undervisning. Kurset kan tages på de fleste destinationer fra begynder til avanceret niveau. Længden af opholdet kan variere fra 2 til 50 uger, og du har typisk 20 lektioner om ugen (på hverdage). En lektion er normalt på 45 min. (i enkelte lande er lektionerne længere og der kan være flere eller færre, se specifikt antal under hver destination). Du vil have en hel del fritid, og kurset er derfor ideelt, hvis du ønsker at kombinere dit sprogkursus med en ferieoplevelse. Intensiv: På dette kursus får du et ekstra skub. Ud over den normale undervisning med sprogudvikling grammatisk, ordforrådet og udtalelsen, har du mulighed for at vælge mellem forskellige moduler, der specielt sætter fokus på et særligt område. Det kan f.eks. være IT, erhvervssprog, akademisk sprog, forretnings- eller samfundskultur, osv. Målet er rettet mod erhvervslivet, og mange virksomheder sætter i dag pris på et mere område specifikt sprog. Du bliver løbende testet for at sikre at dit stigende niveau bliver taget med i udviklingen af din undervisning. Kurset kan tages på de fleste destinationer fra begynder til avanceret niveau. Længden af opholdet kan variere fra 2 til 52 uger, og du har typisk 30 lektioner om ugen (på hverdage). En lektion er normalt på 45 min. (i enkelte lande er lektionerne længere og der kan være flere eller færre, se specifikt antal under hver destination).

2/2 Kursustyper Eksamenskurser Hvis du skal bruge et eksamensbevis på dine sprogkundskaber, som er anerkendt verden over, vil et eksamenskursus være det rigtige for dig. Der findes eksamenskurser i flere sprog og på flere niveauer. Engelsk, Cambridge Examinations: For engelsk er det mest kendte og prestigefyldte Cambridge eksamen, som udbydes på forskellige niveauer. First Certificate in English (FCE), Certificate in Advanced English (CAE) og Certificate of Proficiency in English (CPE). Dvs. også her kan du vælge et niveau der passer til dig og dine nuværende forkundskaber. Du vil blive testet nøje ved ankomsten og løbende evalueret under kurset for hele tiden at få det maksimale udbytte af undervisningen. Der arbejdes med alle sider af sproget, men arbejdes især med de områder du har mest behov for. Du lære ligeledes hvilke teknikker, der vil hjælpe dig under eksaminationerne. Der er kun kursusstart 2 gange årligt (marts og september) og kursuslængden er 13 uger inkl. din eksamensuge. TOEFL og IELTS forberedelseskurser: Skal du studere ved et udenlandsk universitet eller lign. kræves der ofte en TOEFL (Test of English as a Foreign Language) eller IELTS (International English Language Testing System) prøve, for at kunne blive optaget på det gældende universitet. TOEFL prøven er f.eks. et adgangskrav til mere end 2300 amerikanske universiteter. Disse prøver giver et overblik over dine færdigheder i forhold til at studere akademiske fag på universitetsniveau i engelsk. Ligeledes er disse prøver velanset blandt mange internationale arbejdsgivere. Kurserne har bestemte startdatoer ca. en gang om måneden og varer min. 4 uger. Kurserne kan tages flere steder, se samlet oversigt eller den enkelte destination). Spansk, DELE (Diploma de Espanol como Lengua Extranjera) er udarbejdet i samarbejde med det spanske uddannelsesministerium og Cervante instituttet. Der findes også her tre niveauer, der hver især giver dig lejlighed til at få et anerkendt bevis der vil modsvare dine sprogkundskaber. Kurset varer 8 uger og der er kursusstart to gange årligt (marts og september). Italiensk, CILS (The Certificato di Italiano come Lingua Straniera) fra universitetet i Siena er opdelt i fire dele. Du kan med et kursus blive forberedt på at tage denne prøve, som i den italiensk-talende del af verden er en velanset prøve. Kurset varer 13 uger og der er kursusstart to gange årligt (marts og september). Fransk, DELF (Diplome d'etude de Langue Francaise) og DALF (Diplome Approfondi de Langue Francaise) er de franske udgaver af prøver anerkendt i verden. Et forberedelseskursus til DELF prøven kan vare enten 6 (niveau 1) eller 13 uger (niveau 2) og det forberedende kursus til DALF er 13 uger. Der er kursusstart fire gange om året (januar, marts, maj, september). Tysk, Du kan vælge et kursus der direkte forbereder dig mod Goethe instituttets prøver ZD (Zertifikat Deautsch) og ZMP (Zentrale Mittelstufen-Prufung) eller mod den såkaldte 'store' eller 'lille' tyskprøve. Der er kursusstart fire gange årligt (januar, april, juli, september) og varer 12 eller 13 uger. Studiesemester & studieår: Et længerevarende ophold i udlandet er for dig, som enten starter på et nyt sprog eller gerne vil forbedre dine nuværende kundskaber betydeligt, samtidig med at opleve landet og kulturen på nært hold. Et sådan ophold vil være en investering for fremtiden. Disse kurser klassificeres separat, og man studerer i perioder på mellem ca. 5 og 10 måneder. På de fleste destinationer vil du kombinere din sprogundervisning med mere målrettede moduler i f.eks. erhvervssprog, IT, kultur, forretningsgang, akademisk sprog, osv. På den måde har du stor indflydelse på indenfor hvilke sprogområder du kan udvikle dine færdigheder og andre relaterede fag. Du vil løbende blive testet for at sikre det bedste udbytte af undervisningen og du for trænet alle aspekter ved sproget på en intensiv og effektiv måde. Du vil meget hurtigt gøre fremskridt både i tale og på skrift. Se den under den enkelte kursusby på hvilke destinationer Studieophold tilbydes.

1/2 Generelle betingelser Tilmelding: Udfyld tilmeldingsblanketten og send den til: InterStudies, Sixtusvej 15, 2300 København S, eller på telefax 32 84 31 02. Du kan også bestille pr. telefon 33 36 39 00. Når du tilmelder dig, indbetaler du et registreringsgebyr på kr. 595,-, Ønsker du afbestillingsforsikring, kr. 395,-, skal dette beløb indbetales samtidig. For alle programmer gælder det, at du så vidt muligt bør ansøge mindst en måned før kursusstart. Vi anbefaler dog, at du ansøger så tidligt som muligt, da det ønskede kursus ellers kan være fyldt. YDERLIGERE AFTALEVILKÅR OG PRAKTISKE OPLYSNINGER Afbestilling og afbrydelse: Heromtalte vilkår refererer til enhver form for afbestilling inden kursusstart. Afbestilling skal ske skriftligt til InterStudies. Afbestiller du dit kursus mere end 60 dage før kursusstart, svarer afbestillingsgebyret til 10% af kursusprisen. Ved afbestilling mellem 60 og 30 dage før kursusstart beholder InterStudies 50% af kursusprisen, og ved afbestilling mindre end 30 dage før kursusstart, udgør afbestillingsgebyret hele kursusprisen. Registreringsgebyr samt evt. afbestillingsforsikring og evt. andre gebyrer tilbagebetales aldrig. Ved afbrydelse af et kursus efter kursusstart sker eventuel delvis refusion af kursusprisen i h.t. følgende vilkår: Sprogkurser se kursusbeskrivelse. Studieår og semestre: Der ydes ingen refusion for påbegyndte semestre. Ved studier over flere semestre skal du give InterStudies samt undervisningscenterets rektor skriftlig besked senest 8 uger før du ønsker af framelde dig til et kommende semester for at kunne opnå delvis refusion. Refusion vedr. et ikke-påbegyndt semester vil blive beregnet som forskellen mellem den kursuspris, som er betalt, samt kursusprisen for det påbegyndte semester. Ved refusion som følge af afbrydelse fratrækkes administrationsgebyr, kr. 900,-. Refusion kan kun udbetales af InterStudies. Afbestillingsforsikring: InterStudies anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Præmie herfor skal indbetales senest sammen med 1. rate af kursusprisen. Afbestillingsforsikringen indebærer, at du kan afbestille før afrejse, hvis der efter bestilling af rejsen indtræffer sygdom, ulykkestilfælde eller dødsfald i den studerendes nærmeste familie (ægtefælle/samlever, forældre/ værge, barn eller søskende, men ikke f.eks. bedsteforældre) eller for den studerende selv. Sygdom, dødsfald eller ulykkestilfælde skal dokumenteres ved lægeattest. Ved afbestilling i h.t. forsikringsvilkårene beholder InterStudies kun forsikringspræmien. Afbestillingsforsikring for et sprogkursus koster kr. 395,-, Afbestillingsforsikring for et Studieår eller Semester koster kr. 895,-. Bemærk, at afbestillingsforsikringen ikke gælder for dit rejsearrangement. Afbestillingsforsikringspræmie skal indbetales sammen med registreringsgebyret for at være gyldig. Afbestillingsforsikringspræmien refunderes aldrig. Alderskrav: Studerende skal være fyldt 16 år. Studerende under 18 år skal indsende forældres skriftlige samtykke. Betalingsbetingelser: Du vil kort tid efter din tilmelding modtage en kursusbekræftelse. Registreringsgebyr, evt. afbestillingsforsikring samt 10% af kursusbeløbet skal betales senest 14 dage efter modtagelse af bekræftelsen, resten af kursusprisen samt evt. tillægsydelser skal betales senest 60 dage inden kursusstart. Ved tilmelding mindre end 60 dage før kursusstart skal det fulde beløb indbetales straks. Eksamensudgifter: Studerende, som ønsker at tage Cambridge-, TOEFL-, IELTS eksamen eller lignende, skal være opmærksom på, at der påløber ekstra gebyr for disse eksaminer. For studerende som ønsker at tage et eksamensforberedende kursus må der desuden påregnes ekstra udgifter til undervisningsmaterialer, som betales direkte til undervisningscenteret. Eksklusion: Enhver deltager, som under opholdet begår en kriminel handling eller udviser problematisk eller generende adfærd eller undlader fremmøde til undervisningen, må påregne at blive ekskluderet fra kurset og vil i så tilfælde blive bedt om at rejse hjem omgående. I sådanne tilfælde sker ingen refusion for den ubenyttede del af programmet, ligesom hjemrejse sker for egen regning. Immigrationsmyndighederne i program-landet vil blive underrettet. Ferier: Nationale ferier/skoleferier varierer afhængigt af destination samt kursusstart. Indkvarteringen kan benyttes i denne periode, men ofte mod et tillæg. Bliver man på kursusdestinationen i en ferieperiode får man ofte mulighed for at deltage i udflugter og aktiviteter, alternativt kan man vælge at rejse rundt på egen hånd i ferieperioden for egen regning. Der ydes ikke rabat på kursusprisen for manglende undervisning som følge af lokale helligdage. Nærmere information gives til berørte studerende i programlandet ved kursusstart. Force Majeure: Det er en forudsætning for aftalen mellem den studerende og InterStudies, at InterStudies ikke holdes ansvarlig i tilfælde, hvor den aftalte service ikke udføres pga. omstændigheder, der ligger udenfor InterStudies kontrol. Fravær og for sen ankomst: Der sker ingen refusion som følge af forsinket eller manglende fremmøde til kurserne. Ved fravær, uanset årsag, kan kursusperioden ikke forventes forlænget uden ekstra omkostninger. Studerende som har meget fravær kan ikke påregne at modtage et kursusbevis, hvilket vil bero på skolens vurdering. Der refunderes ej heller for ikke benyttede måltider. Helligdage: De fleste undervisningscentre er lukkede på nationale helligdage. Falder en helligdag på en mandag er kursusstart i den pågældende uge om tirsdagen. Studerende, der skal påbegynde kursus efter en sådan helligdag vil blive orienteret på forhånd. Der gives ikke kompensation for manglende undervisning pga. helligdage. Ikke inkluderet: I kursusprisen indgår ikke: Rejse/transport til og fra værtsland samt lokalt i værtsland, tøjvask, evt. depositum vedr. indkvartering eller lign., telefonudgifter, udflugter, sygdomsudgifter, evt. værtsfamilieskift, sæsontillæg for indkvartering, indkvartering i ferieperioder, registrerings- og andre gebyrer, helbredsundersøgelse og vaccinationer, hvis dette er påkrævet, visumgebyrer m.v. Bemærk endvidere, at der kan være tillæg for specielle diæt- eller allergimæssige krav. Indkvartering og pension: Se oplysninger under den enkelte kursusdestination. OBS: Indkvartering i dobbeltværelse er altid i delt dobbeltværelse. Specielle ønsker angående indkvartering forsøges imødekommet, men kan ikke garanteres. Kvartpension: morgenmad, halvpension: morgenmad og aftensmad, helpension: morgenmad, frokost og aftensmad. Ønskes vegetar- eller diætkost skal det oplyses ved tilmelding, og et tillægsgebyr må påregnes. Kombiner flere lande: Du har mulighed for at kombinere studier i flere forskellige lande. Kursusbevis: Studerende som møder til minimum 90% af undervisningen vil modtage et kursusbevis på destinationen. Lektionernes varighed: Lektioner varer typisk 45-55 minutter på de fleste undervisningscentre.

2/2 Generelle betingelser Måltider: Måltider, der indgår i kursusprisen, men ikke indtages, refunderes ikke, uanset årsag. Placeringstest: Første kursusdag vil alle studerende blive bedt om at gennemføre en sprogtest for at sikre, at alle placeres på et hold, hvor der undervises på et passende niveau. Under længerevarende kurser vil der løbende ske evaluering, således at alle studerende konstant undervises på det rette niveau. Priser: InterStudies forbeholder sig ret til uden varsel at ændre priser pga. skatte- og regeringsmæssige indgreb eller andre årsager som ligger uden for vor kontrol. InterStudies forbeholder sig desuden ret til uden varsel at ændre kursusprogram/rejseplaner eller aflyse kurser som følge af omstændigheder uden for vor kontrol. InterStudies tager endvidere forbehold for trykfejl samt ændringer, der må ske som følge heraf. InterStudies forbeholder sig ret til uden varsel at ændre priser som følge af forandrede valutakurser, forøgede transportudgifter, nye skatter/afgifter, øgede priser hos samarbejdspartnere m.m. Stiger kursusprisen mere end 10% som følge af valutakursudsving har deltageren ret til at ophæve aftalen med InterStudies uden tab for deltageren. Er intet andet er nævnt, er den oplyste pris opgivet i danske kroner. Regler og anvisninger: Som studerende hos InterStudies har man pligt til at følge de regler, som gælder på undervisningscenteret, samt at rette sig efter vore repræsentanters anvisninger. Rejseforsikring: Hverken InterStudies eller vore repræsentanter kan drages til ansvar for skader, sygdom eller uheld den studerende måtte pådrage sig, herunder skader på ejendele og ansvar over for tredjemand. Alle studerende er ansvarlige for at tegne en forsikring, der dækker sådanne risici. Vi anbefaler, at du tegner en heldækkende sygdoms- og ulykkesforsikring gennem InterStudies, også ved rejser indenfor EU, da det gule sygesikringsbevis ikke dækker ved studieophold. Ved rejser til lande uden for Europa er det obligatorisk at tegne en fuldt dækkende rejseforsikring. Gennem InterStudies kan du tegne rejseforsikring til en favorabel pris. Kontakt os for yderligere oplysninger herom. Yderligere kan tilbydes en udvidet ulykkesforsikring, dog typisk mod et tillæg på 20% af rejseforskringspræmien. InterStudies samarbejder med Gouda Forsikring, og enhver skade er en sag mellem dig og forsikringsselskabet, ligesom du i tilfælde af en skade skal henvende dig direkte til forsikringsselskabet. InterStudies kan ikke drages til ansvar i forsikringsmæssige forhold. Australien, obligatorisk sygeforsikring: De australske myndigheder forlanger, at alle studerende, der kommer til Australien for mere end 3 måneder, tegner en ekstra forsikring (OSHC - Overseas Student Health Cover). Forsikringen skal betales før visum kan udstedes. Prisen på forsikringen afhænger af længden på opholdet. Rejseservice: Transport til kursusdestinationen er ikke inkluderet i prisen. InterStudies kan være behjælpelig med dit rejsearrangement og kan i mange tilfælde skaffe billige flybilletter. Ønsker du, at InterStudies Rejseservice sørger for dit rejsearrangement, bedes det oplyst ved tilmelding. Gebyr for rejseservice udgør kr. 250,-. Specielle programmer: Der findes andre regler for vore andre programmer. Se kursusbeskrivelserne. Transfer Service: Transfer Service indebærer, at du bliver mødt i lufthavnen af en chauffør eller en repræsentant fra undervisningscenteret og bliver transporteret fra lufthavnen til din indkvartering. Denne service er mulig både ved ankomst og afrejse. Priserne, som ses under den enkelte kursusbeskrivelse, er angivet for en enkelt transfer, altså enten ved ankomst eller ved afrejse. Har du bestilt Transfer Service, vil denne blive tilrettelagt efter de oplysninger, du giver os m.h.t dit ankomst- og afrejsetidspunkt. Ved manglende transfer som følge af ændret rejseplan, vil transfergebyr ikke blive refunderet, såfremt du ikke har informeret InterStudies om ændringer i din rejseplan mindst 14 dage før afrejse. Skulle Transfer Service af en eller anden grund mod forventning ikke blive ydet, kan kompensation herfor ikke overstige det oprindeligt indbetalte transfergebyr. Transport: Transport til kursusdestinationen er ikke inkluderet i prisen. InterStudies kan være behjælpelig med dit rejsearrangement og kan i mange tilfælde skaffe billige flybilletter se Rejseservice. Hvis du ikke har valgt InterStudies Rejseservice, skal InterStudies orienteres om din rejseplan senest 21 dage før kursusstart. Vaccinationer: Til de fleste destinationer anbefales difteri og stivkrampe-vaccination. I visse områder anbefales Hepatitis B vaccine. Nogle steder bør desuden suppleres med andre vaccinationer, og vi anbefaler, at du checker med Udlandsvaccinationen (www.vaccination.dk) i god tid før kursusstart. Skoler i USA kan kræve læge- og/eller vaccinationserklæring, og sådanne udgifter betales af deltageren. Visum: Til flere af vore programlande kræves visum, og det er dit eget ansvar at sørge for at få visum til programlandet, hvis der er visumpligt. Er der krav om særlig dokumentation for deltagelse i et kursusprogram, vil InterStudies sørge for, at du modtager det nødvendige visumunderlag. Det er din egen pligt at kontakte den pågældende ambassade/konsulat og søge visum. Du skal selv betale for evt. gebyrer og omkostninger i forbindelse med at få visum. Særligt for Australien: I henhold til de australske myndigheders regler må vore kolleger ikke udstede visumunderlag før hele kursusprisen er betalt, og det er derfor nødvendigt du betaler hele beløbet senest 2 måneder før kursusstart. De her givne oplysninger om visum gælder alene danske statsborgere. Er du ikke dansk statsborger, bedes du kontakte kursuslandets ambassade for oplysninger om evt. visumpligt. Bemærk, at kurser som bestilles senere end 40 dage før kursusstart i kursuslande, hvor visumunderlag kræves, vil blive pålagt et tillæg på kr. 350,- til dækning af kurérpost og ekstraordinære kommunikationsomkostninger. Ændringer: Se også Afbestilling og afbrydelse. InterStudies har ret til at ændre startdatoer, kursusindhold og program. Findes en studerende ved placeringstesten på et usædvanligt lavt sprogligt niveau, forbeholder skolen sig ret til at placere den studerende i en særlig klasse med færre timer og andet indhold, eventuelt på en anden kursusdestination end den valgte. InterStudies forbeholder sig ret til at aflyse et kursus eller flytte den studerende til anden kursusdestination i samme kursusland, såfremt der ikke er tilstrækkelig tilslutning til kurset i på den ønskede destination. I en sådan situation vil den studerende blive flyttet til samme kursustype og varighed, men har ikke ret til økonomisk kompensation. Hvis den studerende ønsker at ændre kursusdatoerne efter ankomst til undervisningscenteret, må det påregnes, at ændringsgebyr opkræves. Ændring i indkvarteringen: Ændring i indkvartering efter kursusstart skal aftales direkte med undervisningscenteret. En sådan ændring kan medføre et ændringsgebyr, ligesom ændringen kræver forhåndsgodkendelse fra undervisningscenteret. Ved ændring til ingen indkvartering efter kursusstart vil den studerende modtage indkvarteringsgodtgørelse, idet størrelse heraf afhænger af den forudbetalte indkvartering samt skolens regler.

Tilmelding til InterStudies Sprogkursus eller Studieophold Fornavn: Efternavn: Adresse: Postnummer: By: Telefon (dag): Telefon (aften): Mobiltelefon: E-mail: Fødselsdato: Nationalitet: Navn og telefonnr. til forældre/pårørende: Køn: Mand Kvinde Er tilmelding også sket pr. telefon, fax eller e-mail: Ja Nej Forkundskaber i det aktuelle sprog (antal studieår): Helbredsoplysninger: Har du nogen former for allergi, diætbehov eller andre helbredsmæssige problemer? Ja Nej Hvis Ja, specificer venligst: Tager du medicin: Ja Nej Hvis Ja, hvilken: Ryger du: Ja Nej Valg af kursus: Ønsket startdato (dato/måned/år): Kursuslængde (antal uger): Kursussted: Kursustype: Rejse & transfer Udrejse dato: Udrejse fra lufthavn: Hjemrejse dato: Hjemrejse fra lufthavn: Ønsker du InterStudies RejseService (pris kr. 250): Ja Nej Ønsker du InterStudies TransferService? Ved ankomst: Ja Nej Ved afrejse: Ja Nej Forsikring Ønsker du at tegne afbestillingsforsikring: Ja Nej Ønsker du at tegne rejseforsikring: Ja Nej Hvis ja; hvilken? (se forsikringsfolder) Standard Super Hvis ikke, og du skal udenfor Europa, gennem hvilket selskab er du forsikret: ØNSKET indkvartering (Se valgmulighederne og evt. begrænsninger/tillæg under det enkelte kursussted) Værtsfamilie Studenterlejlighed Kollegium Hotel Enkeltværelse Dobbeltværelse Sørger selv for indkvartering Eventuelt navn hvis du ønsker indkvartering sammen med en anden: Kommentarer: Underskrift - jeg bekræfter hermed at jeg har læst og er indforstået med InterStudies generelle betingelser Dato: Underskrift: Forældres/ værges underskrift (for studerende under 18 år):