Vejledning om pladsfordelingsplaner i forsamlingslokaler



Relaterede dokumenter
Vejledning om pladsfordelingsplaner i forsamlingstelte og selskabshuse og om teltudgange.

Pladsfordelingsplaner VEJLEDNING OM UDFORMNING AF PLADSFORDELINGSPLANER TIL FORSAMLINGSLOKALER OG TELTE

Pladsfordelingsplaner. Vejledning om udformning af pladsfordelingsplaner til forsamlingslokaler og telte

Vejledning. Udførelse af flugtvejs- og pladsfordelingsplaner for forsamlingslokaler til mere end 150 personer. Østjyllands Brandvæsen, november 2017

Vejledning til pladsfordelingsplaner

Vejledning om oversigtsplaner, flugtvejsplaner og pladsfordelingsplaner m.m.

Vejledning om Udførelse af flugtvejs- og pladsfordelingsplaner for forsamlingslokaler til mere end 150 Personer.

Vejledning om pladsfordelingsplaner og inventaropstillingsplaner

Vejledning om. Pladsfordelingsplaner og Flugtvejsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Østjyllands Brandvæsen Version 1. Vejledning. Udførelse af flugtvejs- og pladsfordelingsplaner for forsamlingslokaler til mere end 150 personer

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om Pladsfordelingspladser, Flugtvejsplaner, Etageplaner, Inventaropstillingsplaner, Belægningsplaner, i Jammerbugt Kommune

Vejledning om. - Pladsfordelingsplaner - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner i Norddjurs og Syddjurs Kommune

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om - Pladsfordelingsplaner - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner

Vejledning. til udarbejdelse af pladsfordelingsplaner i forbindelse med arrangementer indendørs!

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker

Østjyllands brandvæsen 2017 Version 1.

Beredskab. Vejledning om Brug af Forsamlingslokaler og udfærdigelse af Driftsjournal

3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer

Retningslinier. for. Februar 2003

Cirkustelte til flere end 150 personer, staldtelte m.m.

Vejledning for. udførelse af flugtvejs- og. pladsfordelingsplaner

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

Vejledning: Forsamlingstelte og selskabshuse til over 150 personer

Vejledning. til bekendtgørelse 1382 af 15 dec for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder (der ikke er omfattet af campingreglementet)

Forsamlingstelte og. selskabslokaler. Thisted Brandvæsen. Fax: Hurup Thy. Tlf: Kirkevej 9. Thisted Brandvæsen

Forsamlingstelte og selskabslokaler

Planlægning af teltmontering og -indretning.

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.

Retningslinier. Anvendelse af lokaler til midlertidig overnatning. for. Maj Side 1 af 5

Retningslinier. for. Februar Århus Brandvæsen

Vejledning om reglerne for midlertidig overnatning

Vejledning om. pladsfordelingsplaner, inventaropstillingsplaner, belægningsplaner, etageplaner og oversigtsplaner

Østjyllands Brandvæsen, september 2017 Version 2.

VEJLEDNING OM REGLERNE FOR MIDLERTIDIG OVERNATNING

Alle telte, over 49 kv.m., der ikke er certificerede, skal der søges byggetilladelse for. hvis de ikke er til privat brug.

Flugtvejs og pladsfordelingsplaner

Vejledning. Vejledning. Midlertidig overnatning. Nyborg Kommune

Retningslinier. for. Møblering af flugtvejsgange i Ældreinstitutioner s soverumsafsnit. Marts 2005

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

I medfør af 33, stk. 6, nr. 2, og 70, stk. 4 og 5, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. xx, fastsættes følgende: Anvendelsesområde og formål

Vejledning for midlertidig overnatning

Flugtvejs og pladsfordelingsplaner

Østjyllands Brandvæsen, november 2017 Version 3.

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.

Midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning. Februar 2017

Brand & Redning Sønderjylland

Fællesområder, inde APV - Fase 1 Skema Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Gangarealer og fælles områder

Aalborg den 8. januar 2009.

Tekniske forskrifter for

Tekniske forskrifter. for. forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet

Inspiration til fest i telt. 1.Opstiller til morgenmad, frokost og reception,

Driftsmæssige forskrifter for Forsamlingslokaler

En vejledning om brand fore byg gel se i teltlejre

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v.

Inspektionsrapport. Transportable telte og konstruktioner. Ejer ID: Statisk dokumentation, Materialedata,

Anvendelsesområde og formål. 1. Hermed offentliggøres i bilaget driftsmæssige forskrifter for forsamlingstelte,

Midlertidige overnatninger

Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger for forsamlingstelte, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglementet.

Brandsikkerhed ved større arrangementer, der er omfattet af:

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger

Brandsikkerhed ved større arrangementer, der er omfattet af:

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm.

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

RETNINGSLINJER FOR OPSTILLING AF TELTE, SCENER, TRIBUNER OG ANDRE TRANSPORTABLE KONSTRUKTIONER

Forord. Beredskabsstyrelsen, den 27. marts 2008 Frederik Chr. Schydt

VEJLEDNING OM BRANDREDNINGSAREALER, TILKØRSELSVEJE OG BRANDVEJE LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Brandsikkerhed på hoteller Gældende regler i beredskabslovgivningen

Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butikker

Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker

Driftsmæssige Forskrifter

BILAG 3: FLUGTVEJSAREALER

Lovtidende A 2008 Udgivet den 2. april 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 2. april 2008

Driftsmæssige forskrifter for

DRIFTSMÆSSIGE FORSKRIFTER

Kræmmermarkeder er blevet til campingpladser

Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker

Driftsmæssige forskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner og butikker

Figur 1, lagertyper (figur i retningslinie for sprinkleranlæg)

Indledning. Regler på området

Driftsmæssige forskrifter for. hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer

Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker

Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer

SIKKERHEDSVEJLEDNING FOLKEMØDET 2018 SIKKERHED: DIT ANSVAR SOM ARRANGØR

Vejledning om midlertidige overnatningslokaler efter beredskabslovgivningen

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1.

Ordensregler. Februar Århus Brandvæsen

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler daginstitutioner og butikker

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2

HORESTA. Ib Bertelsen Direktør, master i brandsikkerhed, M.IDA. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Dias 1

Transkript:

Vejledning om pladsfordelingsplaner i forsamlingslokaler

1. Indledning I forsamlingslokaler godkendt til mere end 150 personer skal der, jfr. Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler kap. 6.4.1, være ophængt en flugtvejs- og pladsfordelingsplan, der er godkendt af brandmyndigheden. Man vil herfra almindeligvis kunne godkende flugtvejs- og pladsfordelingsplaner, som er udført i overensstemmelse med disse retningslinier. Hvis der anvendes flere forskellige bord- og stoleopstillinger skal der udarbejdes og godkendes planer for hver enkelt opstilling. 2. Pladsfordelingsplaner Vejledningen er udarbejdet efter Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, forsamlingshuse, salgsområder og campingområder. Pladsfordelingsplanen skal være en plantegning af lokalerne i målestok 1:200, alternativt 1:100 og mindst indeholde følgende: - Inventaropstilling / borde- og stoleopstilling. - Samtlige flugtveje, helt til terræn i det fri. - Placering af brandmateriel. - Eventuel placering af telefon til alarmering. - Signaturforklaring. Planen skal afleveres i 2 eksemplarer senest 7 hverdage før afholdelse af arrangementet til: Sorø Brandvæsen Beredskabsafdelingen Kongebrovej 7 4180 Sorø Såfremt pladsfordelingsplanen kan godkendes, returneres det ene eksemplar med godkendelsespåtegning fra Sorø Brandvæsen. Den godkendte plan skal ophænges i lokalet på et for publikum let tilgængeligt og synligt sted.

Ved indretningen af forsamlingslokalet skal man sikre, at følgende krav i pkt. 3.3.2 og 3.3.5 i de tekniske forskrifter er opfyldt: Der må højst være 25 m* til nærmeste udgang, og der skal være mindst 2 udgange. Flugtveje skal udformes på en overskuelig måde, der giver betryggende mulighed for, at personer kan bringe sig i sikkerhed. * De 25 m bør måles som faktisk ganglængde regnet fra det for personen nærmeste gangareal til nødudgangen. Figur 1 Eksempel på pladsfordelingsplanens overordnede indhold. Af figur 1 fremgår, hvorledes en pladsfordelingsplan overordnet kan udformes, således at den opfylder de fastsatte krav. Selve inventaropstillingen bør tage udgangspunkt i, at forsamlingslokalet skal indrettes og benyttes således, at samtlige personer, der opholder sig i lokalet, hurtigt og sikkert kan flygte, hvis der skulle opstå en brand. I princippet kan flugtvejen opdeles i tre elementer: - Fra siddeplads til gangareal (flugtvejsareal). - Gangareal (flugtvejsareal) frem til nødudgang. - Teltudgang. I dette afsnit vil problemstillinger ved de 2 første elementer blive gennemgået. Det tredje element "Teltudgang" gennemgås i afsnit 3.

Fra siddeplads til gangareal (flugtvejsareal). Arrangørerne kan have forskellige ønsker til opstilling af inventar i forsamlingslokaler. I dette afsnit vil de sikkerhedsmæssige krav til forskellige opstillinger blive behandlet. Et eksempel på en mere detaljeret pladsfordelingsplan, hvor man dels har en opstilling med borde i rækker og en opstilling med runde borde, er vist nedenfor i figur 2 (den kursiverede tekst er vejledende og skal naturligvis ikke være påført selve planen). Figur 2 Eksempel på pladsfordelingsplan. De grønne områder illustrerer det krævede gangareal (flugtvejsareal). De gule områder illustrerer den nødvendige afstand mellem stolerygge. De orange områder illustrerer den nødvendige afstand fra stoleryg til teltdug. Afstand mellem borde. Udgangspunktet er, at en person fra sin plads på stolen skal kunne skubbe denne bagud og derefter komme uhindret frem til gangarealet. Det vurderes, at den nødvendige afstand for at opfylde dette krav vil være 1 m fra stoleryg til stoleryg. Derfor er der i forskrifterne fastsat krav om en afstand på 2 m fra bordkant til bordkant, idet det antages, at ryggen på en stol typisk vil være 0,5 m fra bordkanten, når stolen er i brug. Tilsvarende gælder for bænke, 1 meter fra bagkanten af den ene bænk til bagkanten af den næste bænk.

Der skal i pladsfordelingsplanen også tages hensyn til stole- eller bænkerækker placeret langs teltsider. Også her indregnes 0,5 m til at flytte stolen tilbage i, men man skal være opmærksom på, at i forsamlingstelte er der yderligere det særlige forhold, at teltsiden kan forskydes, når den bliver påvirket af vinden, hvilket kan nødvendiggøre, at afstanden forøges. Desuden kan en lav højde i teltet langs teltsiden medføre, at det er nødvendigt at øge afstanden fra stoleryg til teltside. Forholdet er illustreret på figur 2. Stolerække ved borde. Fra en given plads ved et bord må der maksimalt være 12 stolepladser hen til gangarealet (svarende til en bordlængde på 6 m, idet der regnes med 0,5 m pr. stoleplads). Det betyder, at såfremt der er gangarealer ved begge ender af bordet, må der være op til 24 stolepladser i én række. Er der alene gangareal ved den ene ende, må der højst være 12 stolepladser. Disse 2 opstillinger er vist på figur 2. Anvendes bænke som alternativ til stolene, og man er i tvivl om antallet af pladser ved bordet, kan afstandene frem til gangarealerne på 12 m henholdsvis 6 m anvendes som tommelfingerregel. Runde borde og serveringsområder. Når der ønskes anvendt en bordopstilling med runde borde, gælder som udgangspunkt de ovenfor nævnte principper, d.v.s. at mellem 2 stolerygge skal der være minimum 1 m (når stolene er i brug), og der må højst være 6 m til nærmeste gangareal. Endelig kan det kommunale redningsberedskab i forbindelse med godkendelsen inddrage personbelastningen (antal personer pr. m ). Personbelastningen i et område med runde borde bør ikke overstige personbelastningen ved de traditionelle opstillinger, hvilket betyder, at personbelastningen ikke bør overstige 1,5 personer pr. m2. Har man et område på 50 m2, bør der således maksimalt opstilles stole til 75 personer i området. Sceneopstilling. Ved sceneopstilling er stolene eller bænkene placeret således, at publikum alle har front mod scenen. Et eksempel på en sceneopstilling fremgår af figur 3. For at komme frem til flugtvejsgangen skal man rejse sig fra stolen (uden at rykke den tilbage) og gå frem til gangarealet. Afstanden fra stoleryg (bagkant af bænk) til stoleryg (bagkant af bænk) skal jf. pkt. 3.4.2. i de tekniske forskrifter være mindst 80 cm. Ved sceneopstillinger skal stolene fastgøres i gulvet eller sammenkobles i grupper af mindst 4.

Sammenkoblingen skal være stabil, således at stolenes indbyrdes placering ikke forrykkes ved brug. Dette er for at sikre, at stolene ikke blokerer for "friarealet" frem til gangarealet. Afstanden frem til gangarealet må ligesom ved bordopstillingerne ikke overstige 12 pladser i en række, hvis der alene er gangareal til den ene side og ikke overstige 24 pladser i en række, hvis der er gangareal på begge sider. Ved opstilling af stole eller bænke, hvor antallet af rækker, overstiger 20, skal der udføres en yderligere adskillelse (sektionering). Sektioneringen skal bestå af et gangareal, der skal være mindst 1,3 m bredt, såfremt stolene eller bænkene er fastgjort til gulvet og mindst 2 m, hvis stolene eller bænkene ikke er fastgjort til gulvet. De 1,5 personer/m2 er fundet ved en traditionel bordopstilling med 24 personer pr. bordside (svarende til en bordlængde på 12 m) og en bordbredde på 0,7 m. Afstanden fra bordkant til bordkant er fastsat til 2 m Figur 3 Eksempel på sceneopstilling. De grønne områder illustrerer det krævede gangareal (flugtvejsareal). De gule områder viser "friarealer" mellem stolerækker.

Gangareal (flugtvejsareal) frem til nødudgang. Når gangarealerne planlægges og udformes skal det grundlæggende princip om overskuelighed være opfyldt. I de tekniske forskrifter er det i pkt. 3.4.3 krævet, at der i forsamlingslokaler eller telte med bord- og stoleopstilling skal udlægges gangarealer af en bredde på mindst 1,3 m dog mindst 1 cm for hver person, der skal passere. Endvidere er det krævet, at stole, borde og andet inventar skal opstilles på en sådan måde, at flugtveje uhindret kan benyttes. Når personantallet i gangarealerne skal fastsættes, anvendes som udgangspunkt fordelingsprincippet således, at har man en stolerække på 24 regnes med, at der går 12 personer til hver side. Et vigtigt forhold, man skal være opmærksom på, er "grænsefladerne" mellem bord- og stoleområdet og gangarealet. Hvis en gæst er placeret umiddelbart langs gangarealet, er kravet om en uhindret flugtvej først opfyldt, når vedkommende har flyttet stolen bagud og har bevæget sig ind i gangarealet. I denne situation skal der derfor også indregnes 0,5 m fra stoleryg (bagkant af bænk) til gangarealet. Forholdet er illustreret på figur 2, hvor der med gult er markeret et felt mellem den yderste stolerække og gangarealet på 0,5 m. 3. Teltudgang. Teltudgange skal sikre, at de personer, der opholder sig i forsamlingsteltet kan komme ud og komme i sikkerhed i terræn i det fri. I forbindelse med teltopstillingen, er det vigtigt at sikre, at udgangene ikke blokeres af personer, der ikke kan komme væk fra udgangen på grund af omgivelsernes beskaffenhed i form af hegn, bevoksning, barduner og eventuelt mudret underlag. Alle teltudgange, der udgør en del af flugtvej en, skal have en højde på mindst 2 meter. Bredden af udgangen skal tilpasses antallet af personer, der passerer udgangen, idet bredden skal svare til mindst 1 cm pr. person. Bredden må dog aldrig være mindre end 1 m. Endvidere er der i pkt. 3.3.3 i de tekniske forskrifter krævet, at døre skal kunne åbne i flugtretningen, og at døre og udgange skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Såfremt der anvendes snoretræk eller lignende som lukkesystem, skal udgange være fuldt åbne i driftstiden. Udgange i forsamlingstelte vil typisk være forsynet med lynlåse. Beredskabsstyrelsen finder, at lynlås kan accepteres og kan tillades lukket i driftstiden, såfremt lynlåsen er funktionsduelig og letløbende, og at der ved udgangen findes en afmærkning der viser hvor lynlåsen er placeret og i hvilken retning den skal åbnes.

Figur 4 Eksempel på afmærkning af udgang forsynet med lynlåse En anden mulighed er at benytte en lukning med velcrobånd. F.eks. som vist på figur 5. Her er det vigtigt, at velcrobåndet er let at åbne, således at flugtvejen stadigvæk er let at passere. Udgangen må i øvrigt ikke være maskeret. Figur 5 Eksempel på afmærkning af udgang forsynet med velcrobånd. Sorø Brandvæsen, Beredskabsafdelingen Kongebrovej 7, 4180 Sorø, Tlf.: 57 83 03 80