Arbejdsskade xx 11 11 Arbejdsskade Den 1. januar 2004 trådte en ny arbejdsskadesikringslov i kraft. Skadebegreberne er forenklet således, at de tidligere fire begreber: Ulykke, kortvarig skadelig påvirkning, pludselig løfteskade og erhvervssygdom er reduceret til to skadebegreber: Ulykke og erhvervssygdom. Det nye erhvervssygdomsbegreb trådte dog først i kraft den 1. januar 2005. Takster: Tab af erhvervsevne højeste årsløn laveste årsløn Méngodtgørelse 100 pct. 120 pct. 396.000 kr. 148.000 kr. 659.500 kr. 791.400 kr. Forsørgertab ægtefælle maksimalt 118.800 kr. barn maksimalt 39.600 kr. overgangsbeløb 124.000 kr. Arbejdsulykker, herunder pludselig løfteskade og kortvarig skadelig påvirkning af højst 5 dages varighed, der er indtrådt før 1. januar 2004, behandles efter de gamle regler. Der gælder særlige regler for sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004. Hvad forstås ved en arbejdsskade? En arbejdsskade er en ulykke eller erhvervssygdom, der medfører personskade, som følge af arbejdet eller arbejdsforholdene. Ulykke Erhvervssygdom En ulykke er en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. En erhvervssygdom er en sygdom, der efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, er udsat for i højere grad end andre personer uden tilsvarende arbejde. Fra den 1. januar 2005 kræves det alene, at der skal være en medicinsk dokumentation for sammenhængen mellem påvirkning og lidelse. Kravet om fuld videnskabelig dokumentation for sammenhæng er lempet og erstattet af medicinsk dokumentation. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder i samråd med Erhvervssygdomsudvalget en fortegnelse over, hvilke sygdomme der skal betegnes som erhvervssygdomme (Erhvervssygdomsfortegnelsen). En erhvervssygdom giver ret til erstatning, medmindre det anses
12 12 Arbejdsskade xx for overvejende sandsynligt, at sygdommen skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige. Andre sygdomme kan også betragtes som en erhvervssygdom, hvis sygdommen efter den nyeste medicinske dokumentation er forårsaget af arbejdet eller arbejdsforholdene, eller hvis den må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Disse sygdomme kan kun anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Hvem er omfattet af loven? Alle, der udfører arbejde for en arbejdsgiver, er dækket af loven. Man skal være i et ansættelses- eller tjenesteforhold. Omfattet er erhvervsmæssigt arbejde eller arbejde for arbejdsgiveren i dennes private husholdning eller husstand. Det gælder, uanset om arbejdet er varigt eller midlertidigt. Det er uden betydning, om arbejdet er aflønnet. Det arbejde, hvorunder arbejdsskaden sker, skal som hovedregel være udført i Danmark. Uddannelsessøgende er som udgangspunkt ikke omfattet af lo- ven. Der er etableret en række særordninger, som dækker visse uddannelsessøgende, især under praktik. Arbejdsgiverens familie Arbejdsgiver/ medarbejdende ægtefælle Fosterskader Søfarende Uddannelsessøgende Øvrige Arbejdsgiverens familie kan kun få erstatning, hvis familiemed- lemmerne arbejder i virksomheden på en måde og i et omfang, der kan sidestilles med andre ansatte. Arbejdsgiveren selv og dennes ægtefælle kan kun få erstatning ved ulykker, hvis der er tegnet en frivillig forsikring, og ved er- hvervssygdomme, hvis arbejdsgiveren og/eller dennes ægtefælle frivilligt har tilsluttet sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Et levendefødt barn, der inden fødslen har pådraget sig sygdom på grund af moderens arbejde under graviditeten, har krav på erstatning for følgerne af sygdommen. Hvis det senere godtgøres, at påvirkningen af forældrene før befrugtningen eller efter fødslen har skadende effekt på foster eller barn, kan skaden betragtes som en erhvervssygdom. Søfarende, der gør tjeneste på et dansk skib, er ligestillet med personer, der arbejder i Danmark. Desuden er der en række persongrupper, der også kan få erstatning. Det gælder personer, som udøver borgerligt eller kommunalt ombud varetager tillidshverv i forbindelse med de ansattes arbejdsforhold på virksomheden forsøger at redde menneskeliv, forebygger ulykker eller afværger større materielle og kulturelle tab, når forsøget uden
Arbejdsskade xx 13 13 at kunne anses for at være arbejde dog sker i sammenhæng med arbejde forsøger at redde menneskeliv i Danmark, uden at forsøget indgår som en naturlig del af den pågældendes arbejde. Hvem har pligt til at sikre? Private Private arbejdsgivere har pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikarbejdsgivere ring mod følgerne af ulykkestilfælde. Med hensyn til erhvervssygdomme skal de tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES). Offentlige arbejdsgivere Selvstændige/ medarbejdende ægtefæller Medhjælp i privat husholdning Offentlige arbejdsgivere har ikke pligt til at tegne en forsikring mod følgerne af arbejdsulykker, men skal tilslutte sig AES mod følgerne af erhvervssygdomme. Selvstændige og deres ægtefæller, der arbejder her i landet, kan frivilligt vælge at tegne forsikring mod følgerne af arbejdsulykker og tilslutte sig AES mod følgerne af erhvervssygdomme. Personer, som har ansat medhjælp i den private husholdning eller får udført private tjenester, har hverken pligt til at tegne forsikring mod følgerne af en arbejdsulykke eller tilslutte sig AES, hvis den samlede beskæftigelse ikke overstiger 400 timer om året. Medhjælperen har dog ret til erstatning efter loven. Erstatningen betales af Arbejdsskadestyrelsen, når det drejer sig om ulykkestilfælde. Udgiften fordeles derefter på de forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring. Udgifter ved erhvervssygdomme betales af AES. Hvornår er man dækket? Man er dækket af loven i den tid, man udfører arbejde for en arbejdsgiver, uanset om arbejdsgiveren har tegnet en arbejdsskadeforsikring eller tilsluttet sig AES. Skader, der er sket på vej til eller fra arbejde, er kun undtagelsesvis dækket, f.eks. er man dækket, hvis man kommer til skade i forbindelse med et ærinde for arbejdsgiveren. Midlertidigt arbejde i udlandet Personer med bopæl i Danmark, der udsendes af en virksomhed i Danmark til at arbejde for virksomheden i udlandet, er normalt omfattet af arbejdsskadesikringen i de første 12 måneder af opholdet. Hvornår og hvordan skal man anmelde en arbejdsskade? En arbejdsskade skal anmeldes snarest og senest 9 dage efter, at skaden er sket. Det er kun skader, som man forventer kan medføre erstatning m.v., der skal anmeldes. Hvis sygefraværet overstiger 5 uger, og skaden ikke er anmeldt, skal den anmeldes senest 9 dage herefter, uanset om skaden forventes at medføre erstatning m.v. For erhvervssygdomme regnes fristen fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige får kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget.
14 14 Arbejdsskade xx Er anmeldelsen ikke indsendt rettidigt, kan man dog som skadelidt eller efterladt rejse krav om erstatning inden 1 år fra arbejdsskadens indtræden. For erhvervssygdomme regnes fristen fra det tidspunkt, hvor man får kendskab til, at sygdommen må antages for at være erhvervsbetinget. Når der er særlig grund til det, kan der ses bort fra fristen. Skader kan anmeldes på blanketter, der kan rekvireres i forsikringsselskaberne, Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Skader kan også anmeldes elektronisk via EASY. Se mere om EASY på Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside: www.ask.dk. Arbejdsskadestyrelsen skal inden 48 timer underrettes om dødsfald, der indtræder på en arbejdsplads, eller som kan være forårsaget af en arbejdsskade. Dette gælder også, selv om arbejdsskaden allerede er anmeldt til forsikringsselskabet. Hvem har pligt til at anmelde? Ulykkestilfælde Det er arbejdsgiveren, som har pligt til at anmelde skaden, når det drejer sig om ulykkestilfælde. Pligten til at anmelde erhvervssygdomme påhviler læger og tand- læger og ikke arbejdsgivere. Læger og tandlæger skal anmelde såvel klare som formodede erhvervssygdomme. Ved erhvervsbetinget sygdom Ulykker skal anmeldes til forsikringsselskabet. Hvis der ikke er tegnet forsikring, skal anmeldelse ske til Arbejdsskadestyrelsen. Erhvervssygdomme skal anmeldes til Arbejdstilsynet og Arbejdsskadestyrelsen. Kan sagen genoptages? Har man som skadelidt eller som efterladt fået meddelelse om, at et skadetilfælde eller dødsfald ikke er omfattet af loven, kan sagen genoptages inden 5 år fra meddelelsens dato. Sagen kan også genoptages, hvis en tidligere anmeldt sygdom, som dengang ikke var optaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme, senere bliver optaget på fortegnelsen. Genoptagelse/ Sager, der er afvist efter lovgivningen før 1. januar 2004, kan ikke ændring genoptages på baggrund af den nye arbejdsskadesikringslov. Det af loven gælder også sager om erhvervssygdomme afvist før 1. januar 2005. Forældelse Krav om erstatning forældes efter 20 år. Krav efter loven bortfalder 5 år efter arbejdsskadens indtræden, hvis det anmeldte tilfælde ikke har kunnet behandles på grund af forhold, der skyldes skadelidte eller dennes efterladte. Hvornår skal der træffes afgørelse? Arbejdskadestyrelsen skal træffe afgørelse om anerkendelse og erstatning inden 1 år fra anmeldelsen. Hvis det drejer sig om erhvervssygdomme, der ikke fremgår af erhvervssygdomslisten, er fristen 2 år. Hvis Arbejdsskadestyrelsen ikke kan anerkende den anmeldte skade, skal afgørelsen træffes inden: 3 måneder i sager, der behandles efter reglerne om ulykker
Arbejdsskade xx 15 15 6 måneder i sager, der behandles efter reglerne om erhvervssygdomme. Skal sagen forelægges Erhvervssygdomsudvalget, er fristen 2 år. Kan Arbejdsskadestyrelsen ikke træffe afgørelsen inden disse frister, skal styrelsen underrette sagens parter herom. Hvilke ydelser kan man få? Sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. Erstatning for tab af erhvervsevne Godtgørelse for varigt mén Overgangsbeløb ved dødsfald Erstatning for tab af forsørger Godtgørelse til efterladte. Hvornår kan man få sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.? Sygebehandling/ Udgifter til nødvendig sygebehandling, herunder lægehjælp og genoptræning fysiurgisk behandling samt genoptræning, betales, så længe sagen løber. Udgifterne betales dog kun i det omfang, de ikke betales af sygesikringen eller sygehuset som led i behandlingen. Genoptræningen skal foregå som efterbehandling under lægelig kontrol i umiddelbar tilknytning til sygebehandlingen. Ved lægeundersøgelser og -behandling, som er forlangt af Arbejdsskadestyrelsen eller Den Sociale Ankestyrelse, kan der blive tale om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, kørselsgodtgørelse og time-/dagpenge efter statens regler. Proteser, briller og hjælpemidler Proteser, briller og lignende hjælpemidler kan betales, hvis Arbejdsskadestyrelsen skønner, at de er nødvendige for at sikre et godt behandlingsresultat og mindske arbejdsskadens følger. Hvis hjælpemidler beskadiges under arbejde, kan udgiften til reparation/nyanskaffelse betales, hvis beskadigelsen skyldes arbejdet/arbejdsforholdene, uanset om der er tale om personskade. For brillestel betales maksimalt 956 kr. (2006). Dækning af udgifter fremover Tilskadekomne kan også få dækket udgifter til fremtidige behandlinger m.v. Hvornår kan man få erstatning for tab af erhvervsevne? Har en arbejdsskade medført, at erhvervsevnen varigt er nedsat med mindst 15 pct., betales erstatning. Ved bedømmelsen af erhvervsevnetabet vurderes den skadelidtes mulighed for at skaffe sig en indtægt. Der ses på, hvad der med rimelighed kan forlanges af den pågældende på grundlag af vedkommendes evner, uddannelse, alder, og hvilke muligheder der er for optræning og revalidering. Først når dette er afklaret, tages der stilling til, hvor stor erstatningen for tab af erhvervsevne skal være.
16 16 Arbejdsskade xx Hvis man som følge af arbejdsskaden bliver omskolet, revalideret eller starter på en uddannelse, eller de erhvervsmæssige forhold i øvrigt ikke er afklarede, kan der blive tale om en midlertidig erstatning. For personer, der efter en arbejdsskade kommer i fleksjob eller visiteres til fleksjob, fastlægges erstatningen for tab af erhvervsevne på grundlag af indtjeningen før arbejdsskaden og indtjeningen i fleksjobbet eller ledighedsydelsen. Den tilskadekomne bevarer retten til at få genoptaget sin sag, hvis det viser sig, at pågældende ikke kan bevare sit fleksjob. Erstatningsgrundlag Årsløn Grundlaget for beregning af erstatning for tab af erhvervsevne er den samlede arbejdsfortjeneste i det år, der går forud for datoen for arbejdsskaden. Den højeste årsløn, der kan danne grundlag for beregning af erstatningen, udgør 396.000 kr. (2006). Den laveste årsløn, der kan danne grundlag ved beregningen af erstatningen, udgør 148.000 kr. (2006) for personer under uddannelse. Begge disse beløb reguleres hver den 1. januar. Hvor meget kan man få i erstatning for tab af erhvervsevne? Udgangspunktet for beregningen af erstatning for erhvervsevnetab er grundlønnen. Grundlønnen regnes ud som årslønnen ganget med forholdet mellem 367.000 (fastsat i loven) og den højeste årsløn, der gjaldt på skadetidspunktet. Udbetaling sker fra det tidspunkt, hvor erhvervsevnetabet er påvist, dog tidligst fra anmeldelsestidspunktet. Eksempel Beregning af en løbende erstatning for tab af erhvervsevne Skadedato: 15. januar 2006. Årsløn: 276.000 kr. Erhvervsevnetab: 50 pct. Maksimal årsløn på skadetidspunkt: 396.000 kr. Grundløn = 276.000 x 367.000 : 396.000 = 255.788 kr. Grundydelse = 255.788 kr. x 4/5 x 0,50 = 102.315 kr. Opregulering til 2006 niveau = 102.315 kr. x 1,079 = 110.397 kr., der forhøjes til nærmeste kronebeløb deleligt med 12 = 110.400 kr. Månedlig ydelse: 9.200 kr. 4/5 er lovens erstatningsniveau for tab af erhvervsevne. Reguleringsprocenten for 2006 er 7,9. Hvis der skal udbetales erstatning for samme år, som skaden er sket, beregnes ydelsen direkte ud fra årslønnen. Er erhvervsevnetabet på 15 pct. eller derover, men under 50 pct., udbetales erstatningen normalt som et engangsbeløb. Hvis Ar- bejdsskadestyrelsen skønner, at der er mulighed for, at skadelidtes situation senere kan forbedres, udbetales erstatningen dog som løbende ydelse. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis pågældende ved afgørelsen er under uddannelse, revalidering eller lignende. Tab af erhvervsevne mellem 15-50 pct.
Arbejdsskade xx 17 17 Er skadelidte fyldt 63 år på skadestidspunktet, udbetales erstatningen altid med et engangsbeløb svarende til to gange den årlige løbende erstatning. Tab af Er erhvervsevnetabet på 50 pct. eller derover, udbetales erstatninerhvervsevne på gen altid som en løbende ydelse forud for hver måned. Den del af 50 pct. og derover erstatningen, der svarer til tab af erhvervsevne på 50 pct., kan efter anmodning udbetales som et engangsbeløb. Den resterende del af erstatningen udbetales fortsat som en løbende erstatning. En tilkendt løbende erstatning kan ikke omsættes til et kapitalbeløb, når modtageren er fyldt 63 år. En midlertidig løbende erstatning kan ikke omsættes til et engangsbeløb. Engangsbeløb Ved død inden udbetalingen Engangsbeløbet udregnes ved at gange den årlige ydelse med en faktor, som er fastsat af Beskæftigelsesministeriet i en bekendtgørelse. Faktoren er lavere, jo ældre skadelidte er. Desuden er der en lille forskel på faktoren for mænd og kvinder. Endelig er der en lille forskel på, om skadelidte er berettiget til erstatning, til vedkommende fylder 65 år eller 67 år. Hvis man, inden dødsfaldet indtræder, har anmodet om, at en løbende ydelse for tab af erhvervsevne kapitaliseres (udbetales som et engangsbeløb), skal dette ske, også selv om erstatningen først kommer til udbetaling efter dødsfaldet. Eksempel Den løbende årlige erstatning omsættes til et engangsbeløb. Tilskadekomne er en kvinde på 30 år, når afgørelsen træffes i oktober 2006: Engangsbeløb = 110.400 kr. x 10,031 = 1.107.422 kr. Tilskadekomne er en mand på 62 år, når afgørelsen træffes i oktober 2006: Engangsbeløb = 110.400 kr. x 2,742 = 302.717 kr. Den løbende erstatning ophører, når modtageren fylder 65 år (for personer født før den 1. juli 1939 ophører den løbende erstatning, når modtageren fylder 67 år). Skal der betales skat af erstatning for tab af erhvervsevne? Erstatning for tab af erhvervsevne som løbende ydelse er almindelig skattepligtig indkomst. Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag. Udbetales erstatningen som et engangsbeløb, er den skattefri. Hvornår kan man få godtgørelse for varigt mén? Hvis man har pådraget sig en varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art, betales godtgørelse for varigt mén, hvis méngraden er 5 pct. eller derover. Méngraden fastsættes på grundlag af en medicinsk bedømmelse af de varige ulemper, som arbejdsskaden har medført i den daglige livsførelse. Bedømmelsen foretages uafhængigt af skadens erhvervsmæssige følger.
18 18 Arbejdsskade xx Hvor meget kan man få i godtgørelse for varigt mén? Godtgørelsen udbetales som et engangsbeløb og udgør ved en méngrad på 100 pct. 659.500 kr. For arbejdsskader indtruffet før den 1. juli 2002 udgør godtgørelsen ved en méngrad på 100 pct. 480.000 kr. Ved en lavere méngrad udgør godtgørelsen en forholdsmæssig del af den godtgørelse, der udbetales ved 100 pct. I ganske særlige tilfælde kan godtgørelsen udgøre et højere beløb, dog højst 120 pct. af 659.500 kr., dvs. 791.400 kr. For arbejdsskader indtruffet før den 1. juli 2002 udgør beløbet 576.000 kr. Nedsættelse pga. alder Arbejdsskader indtruffet den 1. juli 2002 eller senere: Godtgørelsen nedsættes med 1 pct. for hvert år, man på skadetidspunktet var ældre end 39 år. Hvis man var fyldt 60 år på skadetidspunktet, nedsættes godtgørelsen med yderligere 1 pct., dvs. i alt 2 pct., for hvert år man var ældre end 59 år. Godtgørelsen nedsættes dog højst med 40 pct. pga. alder. Arbejdsskader indtruffet før den 1. juli 2002: Godtgørelsen nedsættes med 5 pct. for hvert år, man på skadetidspunktet var ældre end 59 år. Godtgørelsen nedsættes dog højst med 50 pct. pga. alder. Skal der betales skat af godtgørelse for varigt mén? Méngodtgørelsen er en skattefri udbetaling. Hvem kan få overgangsbeløb ved dødsfald? Ægtefæller Hvis en arbejdsskade har medført døden, har en efterladt ægtefælle ret til et overgangsbeløb én gang for alle. Overgangsbeløbet udgør 124.000 kr. (2006). Det er en betingelse, at ægteskabet var indgået før arbejdsskaden, og at samlivet bestod ved skadelidtes død. Er ægteskabet indgået efter arbejdsskaden, har man som efterladt ægtefælle også krav på dette overgangsbeløb, hvis ægteskabet har bestået de sidste 2 år, og samlivet bestod ved skadelidtes død. Samlevere Andre Levede man før arbejdsskaden sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold, har man krav på et overgangsbeløb, hvis samlivet ved dødens indtræden har bestået de sidste 2 år. Hvis afdøde ikke efterlader ægtefælle eller samlever, kan en anden efterladt person tilkendes et overgangsbeløb, når særlige omstændigheder taler for det. Skal der betales skat af overgangsbeløb? Overgangsbeløbet er skattefrit.
Arbejdsskade xx 19 19 Hvem kan få erstatning for tab af forsørger? Ægtefælle og lige- Den efterladte, der har krav på et overgangsbeløb, er normalt stillet efterladt også berettiget til erstatning for tab af forsørger, hvis man ved dødsfaldet har mistet en forsørger eller på anden måde har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet. Erstatningen fastsættes under hensyn til forsørgelsens omfang og den efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, når alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse m.v. tages i betragtning. Erstatningen udbetales i form af en tidsbestemt løbende ydelse i højst 10 år. Hvor meget kan man få? Erstatningen udgør 30 pct. af afdødes årsløn, dog maksimalt 118.800 kr. (2006). Hvis der ved dødsfaldet udbetales efterindtægt i form af afdødes løn eller pension, begynder erstatningsudbetalingen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Den løbende ydelse kan på begæring udbetales som et engangsbeløb. Den løbende erstatning ophører, når modtageren fylder 65 år (for personer født før den 1. juli 1939 ophører den løbende erstatning, når modtageren fylder 67 år). Efterladte børn Hvis afdøde efterlader sig børn, som pågældende havde forsørgerpligt for, har hvert barn krav på en løbende årlig ydelse på 10 pct. af afdødes årsløn, maksimalt 39.600 kr. (2006). Det gælder dog kun i de tilfælde, hvor den anden af forældrene er i live. Hvis begge forældrene er døde, fordobles ydelsen til 20 pct. af skadelidtes årsløn. Erstatningen udbetales indtil barnets 18. år. Er barnet under uddannelse, kan erstatningen forlænges, når forholdene taler herfor, dog højst til barnets 21. år. Hvis der udbetales erstatning til ægtefælle eller ligestillet, kan den samlede erstatning til børnene højst udgøre 40 pct. af afdødes årsløn. Udbetales der udelukkende erstatning til børn, kan den samlede erstatning ikke overstige 50 pct. af afdødes årsløn. Udbetales der efterindtægt i anledning af dødsfaldet, begynder erstatningsudbetalingen dog først fra udløbet af efterindtægtsperioden. Særlig godtgørelse Der kan tilkendes afdødes nære pårørende en særlig godtgørelse, hvis dødsfaldet er forvoldt ved en forsætlig eller groft uagtsom handling. Godtgørelsen kan normalt højst udgøre 100.000 kr. Skal der betales skat af godtgørelse for tab af forsørger? En løbende ydelse er almindelig skattepligtig indkomst.
20 20 Arbejdsskade xx Hvornår nedsættes eller bortfalder retten til erstatning? Retten til erstatning kan nedsættes eller bortfalde, hvis man modsætter sig lægeundersøgelser, behandling, arbejdsprøvning m.m., som lægen eller Arbejdsskadestyrelsen stiller krav om. Retten til erstatning kan også bortfalde, hvis de efterladte modsætter sig obduktion. Hvis erstatningen nedsættes eller bortfalder, skal det udtrykkeligt fremgå af Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Hvordan er samspillet mellem erstatning for tab af erhvervsevne og andre ydelser? Kontanthjælp Der ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales, når der er tale om en arbejdsskade. En tjenestemand, der afskediges pga. uarbejdsdygtighed som føl- ge af tilskadekomst i tjenesten, er berettiget til tilskadekomstpension. Pensionen optjenes på baggrund af det antal år, man har været ansat som tjenestemand efter det fyldte 25. år. Der kan højst optjenes 37 års pensionsalder. Hvis man pga. en arbejdsskade har fået forhøjet pension, fratrækkes 2/3 af forhøjelsen i erstatningen. Revalideringsydelse Dagpenge ved sygdom Førtidspension Tjenestemandspension Andre ydelser Revalideringsydelsen og den løbende erstatning for tab af erhvervsevne lægges sammen. Hvis ydelserne tilsammen overstiger den indtægt, revalidenden havde inden arbejdsskaden, fratrækkes det overskydende beløb i revalideringsydelsen. Der modregnes ikke i dagpenge ved sygdom. En løbende ydelse fra en erstatning for tab af erhvervsevne har indflydelse på størrelsen af førtidspensionen. Erstatning modregnes ikke i arbejdsløshedsdagpenge, efterløn, ledighedsydelse, fleksydelse og delpension. Hvordan er samspillet mellem méngodtgørelse og andre ydelser? Kontanthjælp Ved udmåling af kontanthjælp skal der ikke fradrages for godtgørelse for varigt mén og indtægter, der har med godtgørelsen at gøre. Revalideringsydelse Godtgørelsen for varigt mén betragtes ikke som formue. Godtgørelsen og evt. afkast heraf skal ikke fratrækkes i revalideringsydelsen, når den udbetales som kapital eller afkast fra kapital. Dagpenge ved sygdom Førtidspension Der modregnes ikke i dagpenge ved sygdom. Godtgørelsen for varigt mén indgår ikke i udmålingen af pensionen. Det afkast, godtgørelsen giver, indgår i indtægts-
Arbejdsskade xx 21 21 grundlaget og har dermed indflydelse på størrelsen af førtidspensionen. Andre ydelser Ydelser som arbejdsløshedsdagpenge, efterløn og delpension reduceres ikke pga. kapitalgodtgørelse for varigt mén eller afkast heraf. Hvordan er samspillet mellem erstatning for tab af forsørger og andre ydelser? Kontanthjælp Ved udmåling af kontanthjælp fratrækkes erstatning for tab af forsørger. Det gælder, uanset om der er tale om løbende ydelse eller et engangsbeløb. Førtidspension En løbende ydelse fra en erstatning for tab af forsørger har indflydelse på størrelsen af førtidspensionen. Hvor kan man klage? Arbejdsskadestyrelsens afgørelser kan ankes til Ankestyrelsen. Ankefristen er normalt på 4 uger, fra afgørelsen er modtaget. Tilskadekomne, de efterladte, forsikringsselskabet og AES (Arbejdsmarkeds Erhvervssygdomssikring) kan anke. Arbejdsgiveren kan anke over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse af arbejdsskaden, men ikke over erstatningen. Henvisning til love og paragraffer Lov nr. 422 af 10. juni 2003 Lov om arbejdsskadesikring. Loven anvendes på arbejdsskader, der indtræder den 1. januar 2004 eller senere. For sager om erhvervssygdomme anmeldt i 2004 gælder, at tilskadekomne har ret til erstatning efter reglerne før 2004. Det nye erhvervssygdomsbegreb i loven anvendes dog først i sager, der anmeldes fra og med den 1. januar 2005. Lov nr. 423 af 10. juni 2003 om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. I sager med skadedato før den 1. januar 2004 anvendes: Lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000. Lov nr. 80 af 8. marts 1978 om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. med senere ændringer. Hvor kan man få yderligere oplysninger? Man kan få mere at vide om arbejdsskader hos: Arbejdsskadestyrelsen, Æbeløgade 1, 2100 København Ø, tlf. 39 17 77 00. www.ask.dk.