MIN FØRSTE VIDEOOPTAGELSE Anders Møller-Nielsen Center for Journalistik Syddansk Universitet Version: 22.02.10 Anders Møller-Nielsen Side 1
Canon Legria FS200 er et lille kamera som uden større besvær, kan være i en lomme, hvis mulighederne for et par gode videooptagelser pludselig opstår. Kameraets store fordel er, at det har en mikrofonindgang, så det er muligt at tilslutte en ekstern mikrofon eller mikroport. Der findes naturligvis mange andre mulige kameramodeller men i bund og grund er de alle ens, og har en række standardfunktioner til optagelse af lyd og billede. Disse noter giver en kort gennemgang af de vigtigste funktioner. Kameraet tændes på POWER -knappen øverst på kameraet. FS200 har tre optagelsesfunktioner: 1) PICTURE 2) VIDEO 3) DUAL Her beskrives kun video-funktionen - funktion 2. Anders Møller-Nielsen Side 2
Grundlæggende billedfunktioner. Der er fire grundlæggende funktioner, der skal indstilles før hver optagelse: 1) Billedbeskæring (zoom) 2) Fokus 3) Blænder (IRIS) 4) Hvidbalance (farveindstilling) Billedbeskæring. Der er to muligheder for at lave den ønskede beskæring af billedet. Dels kan man ændre kameraets afstand til motivet. Dels kan man anvende kameraets zoom-funktion som beskrevet her. ZOOM-FUNKTIONEN. Figur 1 Man kan zoome ved at skubbe knappen øverst på kameraet til siderne eller man kan trykke på de to midterste knapper under skærmen. Anders Møller-Nielsen Side 3
GÅ TÆTTERE PÅ MOTIVET! I mange tilfælde vil resultatet blive bedre ved at gå tættere på motivet i stedet for at zoome. Der er nemlig to væsentlige ulemper ved at zoome for meget. Dels vil billeder ryste mere fordi en lille bevægelse i kameraet vil betyde en stor bevægelse på motivet. Dels vil dybdeskarpheden blive mindre, og det stiller større krav til fokusering. Motivet kan derfor nemt blive både rystet og uskarpt, hvis man zoomer for meget. Fokus Mange ting kan forbedres i redigeringen f.eks. beskæring, lysstyrke og farvesammensætning men et uskarpt billede er næsten umuligt at gøre pænt. Derfor er det utrolig vigtigt at dit motiv hele tiden er i fokus under optagelserne med mindre der er en æstetisk grund til at lave billedet uskarpt. På billedet er plastikhandskerne i fokus mens kvindens ansigt er uskarpt. Billedet er fra en reklame for plastikhandsker. Der er to måder at stille skarpt på nemlig manuelt og automatisk. Anders Møller-Nielsen Side 4
VÆLG MELEM MANUEL OG AUTOMATISK FOKUSERING. For at skifte mellem manuel og automatisk fokuseríng, skal man åbne kameraets Quick -menu ved at skubbe joystikket op (når kameraet er klar til at optage). I Quick -menuen kan bogstavet M (for manuel) ændres til A (for automatik) for at skifte mellem manuel fokusering og automatisk fokusering. Anders Møller-Nielsen Side 5
MANUEL FOKUSERING 1) Zoom helt ind på den del af motivet, der skal være i fokus (f.eks. øjnene på en person). 2) Vælg M for manuel fokusering i Quick -menuen. 3) Stil skarp ved at skubbe joysticket til hhv. højre eller venstre. 4) Når motivet er i fokus zoomes ud for at lave den ønskede beskæring. AUTOMATISK FOKUSERING Vælges A i Quick -menuen forsøger kameraet selv at fokusere. Kameraet vil - efter bedste evne - stille skarpt på det den tror, er motivets centrale element. Men men kameraet kan jo tage fejl, så hold godt øje med billedet og brug automatisk fokusering med kritisk omtanke. Det er ikke tilfredsstillende at se på et interview, hvor personen er uskarp mens baggrunden er i fokus! Risikoen ved automatisk fokusering er altså, at kameraet kan stille skarpt på noget uvæsentligt men også at det kan ændre fokus under optagelserne måske på et tidspunkt, hvor man absolut ikke ønsker en fokus ændring. Blænder På alle kameraer kræves en bestemt mængde lys for at billedet er korrekt eksponeret (belyst). Hvis billedet er underbelyst, vil det være for mørkt og det kan være svært at se motivet ordentligt. Hvis billedet er overbelyst vil formationerne i de lyse ting helt forsvinde og blive hvide. Anders Møller-Nielsen Side 6
Billedet er underbelyst d.v.s. for mørkt. Billedet er korrekt belyst hverken for mørkt eller for lyst. Billedet er overbelyst d.v.s. for lyst. Lysmængden styres i de fleste kameraer af en ring, der fungere som øjet, og kan lukke mere eller mindre lys ind i kameraet. En del mindre kameraer har dog en elektronisk funktion til dette. JUSTERING AF IRIS (BLÆNDE). For at få et korrekt belyst billede justeres IRIS (blænden) jævnligt under optagelsen, så den hele tiden passer til lysforholdene. Det kan kameraet gøre automatisk eller man kan gøre det manuelt. Som ved fokus vælges dette i Quick - menuen, hvor man ved blænde-symbolet vælger enten A for automatik eller M for manuel. Vælges M for manuel blænde justeres blænden ved at skubbe joysticket til hhv. højre eller venstre. Anders Møller-Nielsen Side 7
AUTOBLÆNDE (AUTO IRIS) Hvorvidt man vælger automatisk eller manuel blændejustering afhænger af omstændighederne - men manuel blænde giver den største kontrol over billedet. Ved automatisk blænde beregner kameraet blændeværdien ud fra et gennemsnit af lyset - og det er ikke altid optimalt. Desuden risikerer man, at blænden uønsket ændres midt i en optagelse, og det ser sjældent kønt ud. I særdeleshed skal man være på vagt, hvis lyset ofte ændres. Det er f.eks. tilfældet, hvis man filmer en rockkoncert, blå udrykningsblink, billygter, der passerer i baggrunden etc., men også et flakkende stearinlys kan få blænden til at skifte uønsket. Hvis blænden hele tiden forsøger at kompensere for hurtige lysforskelle, bliver billederne næppe pæne. Pas specielt på ved kraftigt modlys, hvor personerne og andre ting i forgrunden ofte vil blive kraftig underbelyst. Af samme grund er det en dårlig idé at lave interview foran et vindue. Brug hellere lyset fra vinduet, så det lyser ansigtet op. Mand filmet i modlys Hvidbalance Alle belysningskilder har en forskellig farveblanding. D.v.s. en forskellig blanding af Rød, Grøn og Blå. Eksempelvis er lyset fra lamperne i en dagligstue ofte mere røde end almindeligt udendørslys, der er mere blåt. Det betyder at hvidt, der reflektere alle farver, ikke altid er hvidt. Et hvidt stykke papir vil typisk være rødligt i indendørsbelysning og blåligt i udendørsbelysning. Den menneskelige hjerne kompenserer dog lyn hurtigt for forskelle i farveblandingen, hvorfor vi altid oplever et hvidt stykke papir som netop hvidt men Anders Møller-Nielsen Side 8
det gør et videokamera ikke. Hver gang lysforholdene ændres, skal kameraet derfor have at vide, at et hvidt stykke papir faktisk er hvidt. I modsat fald er der risiko for, at papiret får en anden farvenuance - typisk blålig eller rødlig. Det giver et grimt skær over hele billedet og farveskævheden opleves især, når billeder med forskellig farvetone klippes sammen i redigeringen. Billedet er for blåt - hvidbalancen er ikke korrekt. Billedet er for rødt hvidbalancen er ikke korrekt. Hvidbalancen er korrekt læg specielt mærke til at det hvide hus i baggrunden faktisk er hvidt. INDSTILLING AF HVIDBALANCE FS200 har flere muligheder for at indstille hvidbalance. Dels en manuel funktion, hvor du med et stykke hvidt papir (eller andet hvidt) kan fortælle kameraet, hvordan hvidt ser ud i netop de lysforhold, du optager i nu, dels en række forudindstillede hvidbalancer. Hvidbalancen indstilles ved at: 1) Gå i hovedmenuen ved at trykke på tasten FUNC. 2) Vælg AWB, der står for Auto White Balance 3) Vælg et af nedenstående: Anders Møller-Nielsen Side 9
Kameraet justerer hvidbalance automatisk og den ændres efter behov. Hvidbalancen er fastlåst og indstillet til en typisk, normal udendørsbelysning. Hvidbalancen er fastlåst og indstillet til en typisk flouriserende lys. Hvidbalancen kan stilles manuelt ved at trykke joysticket ind, når der filmes på hvidt f.eks. et papir. Generelt signalerer et rødligt billede varme og hygge mens et blåligt billede signalerer kulde og rå virkelighed. Vær derfor opmærksom på folks hudfarve. Et blåligt skær kan få folk til at se syge og trætte ud mens et rødligt skær kan få folk til at se kunstige ud indstil en nøjagtig hvidbalance, så folk får en sund og naturlig ansigtskulør. Visse situationer kræver en forkert farvning af billedet for at virke rigtig f.eks. en rød solnedgang, den rødlige farve fra et stearinlys etc. Her kan DAYLIGHT eventuelt bruges eller man kan forsøge at lave hvidbalancen i skyggen væk fra den farvende lyskilde. LYDOPTAGELSE Lyden er en ekstrem vigtig del af et TV-indslag (eller WEB-Video), og den er ofte afgørende for forståelsen af historien. Seerne kan delvist se bort fra dårlige billeder men er lyden dårlig, zapper de lynhurtigt væk. Derfor er det vigtigt at være omhyggelig med lyden både optageteknisk og fortælleteknisk. MIRKOFONER Der er tre mulige mikrofoner til hvert web-sæt - nemlig kameramikrofonen, håndmikrofonen og et mikroportsæt (udleveres separat). Anders Møller-Nielsen Side 10
1) KAMERAMIKROFONEN Kameramikrofonen er en lille stereo-mikrofon, der er indbygget i kameraet. Den er ikke særlig god men kan anvendes i nødstilfælde til at optage baggrundslyde med dog bør en anden løsning altid tilstræbes. 2) HÅND-MIKROFONEN Alle kamerasættene er forsynet med en håndmikrofon, der tilsluttes som vist på tegningen. Håndmikrofonen giver en god lyd på optagelserne, men den skal så tæt på den primære lydkilde som muligt. Det gælder i særdeleshed i en interviewsituation, men det er også væsentlig at lave nærlyde af andre lydkilder. Det kan f.eks. være lyden fra en dørklokke, telefon, maskiner, computertastatur etc.. God brug af nærlyde vil i høj grad skabe liv i fortællingen og bidrage til en mere medrivende historie. Og alt har en lyd! Anders Møller-Nielsen Side 11
3) MIKROPORTSÆTTET. Mikroportsættet består først og fremmest af en lille clips-mikrofon med en trådløs sender. Den sender lyden fra knaphulsmikrofonen hen til en modtager, der er tilsluttet kameraet. Det giver en stor bevægelsesfrihed mellem fotograf og den person, der skal filmes samtidig med, at man er sikret en god nærlyd af personens stemme. Det gør mikroporten særdeles velegnet til reportagefotografering, hvor hovedpersonen er i bevægelse. Lydkvaliteten er god, så mikroporten kan sagtens anvendes til interviews, hvor man ikke ønsker håndmikrofonen i billedet. Vær dog opmærksom på, at den er følsom over for vind så det er ikke en god idé at montere den på en cykelrytter og at den kan skratte, hvis den gnider op af f.eks. noget tøj eller en halskæde. Atmosfæriske forstyrrelser kan også drille ved brugen af mikroports. Ledningen mellem kamera og mirkroport-modtager er specielt fremstillet til brug med FS200-kameraet, og det er vigtigt, at ledningen vendes rigtigt. Følg anvisningerne på ledningen. Anders Møller-Nielsen Side 12
KONTROL AF LYDINDSPILNINGEN. Det lille VU-meter nederst på skærmen viser, om der kommer lyd ind i kameraet. Det er ikke muligt at justere lydniveauet manuelt - kameraet gør det automatisk. Det kan betyde, at kameraet skruer lidt op eller ned på lydniveauet under optagelserne. F.eks. hvis der er en pause i dialogen, vil kameraet skrue op og dermed vil baggrundslyden pludselig blive højere.. Det må man kompensere for i redigeringen ved at skrue ned i de passager, hvor det er generende. LYDKVALITETEN VU-meteret viser kun, at der kommer et lydsignal ind i kameraet. Det fortæller intet om, hvilken kvalitet lyden har. I princippet kan det være ren støj fra en ødelagt ledning eller mikroport. Den eneste måde, hvorpå lydkvalitet kan vurderes, er ved at lytte i et headset. Det bør man altid gøre under optagelserne for løbende at vurdere kvaliteten af lydsignalet. På den måde vil man altid opdage om noget er galt f.eks.hvis der er for meget baggrundsstøj, en løs forbindelse i en ledning eller en maskine, der støjer i baggrunden. Hovedtelefonen tilsluttes i det lille stik ved siden af mikrofonindgangen og lydstyrken i headsettet kan reguleres i kameraets menu. Denne regulering har intet med lydniveauet på optagelsen at gøre. Anders Møller-Nielsen Side 13
Afspil et klip i kameraet. 1) Tryk på knappen længst til højre under skærmen for at gå i Play -mode. 2) Vælg det ønskede klip med joysticket 3) Afspil med PLAY - og STOP -knapperne. Anders Møller-Nielsen Side 14
Slet hukommelseskortet. 1) Tryk på FUNC -tasten. 2) Vælg hovedmenuen nederst. 3) Vælg MEMORY OPER. ved at trykke joystick ned og til venstre. 4) Vælg INITIALIZE - ved at trykke joystick ned og tryk ind. 5) Vælg INITIALIZE ved at trykke joystick ind. 6) Vælg YES - ved at trykke joystick ned og ind. 7) YDERLIGERE OPLYSNINGER OG MANUALER KAN FINDES PÅ WWW.CANON.DK. Anders Møller-Nielsen Side 15