Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret.

Transkript

1 Hvidbalance Noter til Kibæk Fotoklub den 1/ Af Jørgen D. Vestergaard Et (ikke-selvlysende) objekt har den farve, som det lys det reflekterer. Det betyder dermed at objektets farve er afhængig af det lys, som rammer den (og naturligvis dens egen overflade). Vores øjne og hjerne arbejder fantastisk sammen og bearbejder lynhurtigt det vi ser. Hvis vi ser noget, som hjernen mener er hvidt, korrigerer den automatisk og med det samme for eventuel farvestik, så det ser hvidt ud. Helt uden at vi bemærker det og selvom det er en bragende rød solnedgang eller neutral middagssol eller blå skygge, eller grønt lys i en sportshal. Så smart er et digitalt kamera desværre ikke, og kameraets sensor opfanger lyset som det er. Det har betydning for vores billeder, da de farver vi ser i billederne hjemme foran skærmen dermed sagtens kan være forskellige fra dem, som vi så, da vi lavede billederne. Det er synd for bruden, hvis brudekjolen ser gul ud på billedet, fordi billedet blev lavet i lys fra glødepærer, eller gommens hvide skjorte blev blå fordi det var blevet overskyet. Viden om hvidbalance kan bruges til at give billeder korrekte farver, men også som et kunstnerisk middel til at opnå en stemningseffekt. Lysets farve måles i Kelvin efter en skala nogenlunde som vist på nedenstående planche, hvor forskellige lysforhold er indikeret. Figur 1 Temperaturskala til hvidbalance Kameraproducenterne kender godt til hvidbalance. I gamle dage var man nød til at vælge en filmtype efter hvidbalancen, men i dag har alle digitale kameraer indbyggede funktioner til at korrigere hvidbalancen efter forskellige lysforhold. Dette kan gøres på forskellige måder.

2 Hvidbalance på kameraet 1. Automatisk hvidbalance (AWB) a. Den automatiske hvidbalance vurdere lyset automatisk og indstiller sig derefter. Dette virker langt de fleste gange. 2. Forudindstillinger a. Disse er en række forprogrammerede almindeligt forekommende lysforhold som vælges manuelt (glødepære, overskyet, skygge osv) 3. Speciel hvidbalance a. Du kan tage et billede af et neutralt objekt (ex. gråt område) og fortælle kameraet, at dette objekt skal fortolkes som hvidt 4. Direkte valg af farvetemperatur a. Hvis du kender farvetemperaturen, kan den indtastes direkte i K Figur 2 Canon symboler hvidbalance Heldigvis kan hvidbalancen også let stilles på computeren efter at billedet er lavet, og fremgangsmåderne er for to metoders vedkommende ens med metoden direkte på kameraet.

3 Justering på computer 1. Forudindstillinger a. Hvis billedet er i RAW format viser ex. Lightroom/Photoshop de samme muligheder for forudinstillinger som på kameraet (glødepære, overskyet, skygge osv.) b. Hvis billedet er i JPG format vises +/- skala for temperatur og tint c. Fotofiltre (farvefiltre) modsvarende foruindstillinger kan vælges og giver nøjagtigt samme resultat 2. Direkte input temperatur og tint a. Brugeren indtaster farvetemperatur direkte, og evt. tint 3. Hvidbalance-værktøj a. Brugeren peger på et område i billedet som skal være neutralt gråt. En let metode at finde et neutralt område er at anvende et gråkort Figur 3 Gråkort er et let og billigt værktøj til at justere hvidbalancen efter

4 Er det bare pjat? Er det bare pjat? Nej, farverne forandres i virkeligheden. Tænk på det orange flotte lys fra solnedgangen, hvor alle ser meget mere solbrændte ud, end de egentlig er. Ligeledes med hvidbalancen i kameraet eller på computeren. Den ændrer farverne i billedet. Nedenstående er et forsøg på at illustrere effekten af hvidbalance på farver. Figur 4 Eksempel på farver, som var ens som udgangspunkt, men som nu er forskellige på grund af auto hvidbalance funktionen Ovenstående farvekollage skal ses som 4 lodrette blokke, hvor der er brugt auto hvidbalance på hver blok. Farverne, rød, grøn og blå, var ens før hvidbalancen blev ændret for hver blok. Det kan tydeligt ses, at farverne nu er forskellige, hvilket ene og alene skyldes hvidbalancen. Det betyder, at hvidbalancen varierer efter farverne i motivet (og dermed lyset), hvilket kan give et helt andet resultat end det forventede. Hvordan påvirkes billederne af valg af forudindstillede farvetemperaturer?

5 Figur 5 Effekt af farvetemperatur Ovenstående viser, at kameraets forudindstillinger virker ved at tilføje den modsatte farve. For at gøre den orange glødelampe hvid tilføjes blå, og for at gøre den blå skygge hvid tilføjes orange.

6 Figur 6 Farvehjul Viden om hvidbalance kan bruges kreativt. Hvis den blå himmel mangler lidt punch, kan det tilføjes vha hvidbalance, for nu ved vi jo, at forudindstillingen for glødepære tilføjer blå til hele billedet. Vi ved også, at hvis vi skal have lidt stemning i billedet kan det skabes ved at tilføje orange fra sky eller overskyet. Figur 7 Den blå time, af Jørgen D. Vestergaard

7 Den kreative brug af hvidbalance efterlader os med en udfordring. Hvad nu hvis vi vil have normalt dagslys på noget af billedet. Det kan jo være, at svigermor ser lidt blå ud i ansigtet hvis du bruger glødepære. For at korrigere tilbage til normalt lys kan der anvendes farvefiltre på lyskilderne (blitze), men det bliver et andet indlæg.