Årsberetning 2012
Sponsorer for Museum Lolland-Falster 2012 Museum Lolland-Falster Årsberetning ISBN: 87-87179-79-2 ISSN: 1904-6251 EAN: 9788787179799 Udarbejdelse: Museum Lolland-Falster Tryk: Museum-Lolland Falster Billedmateriale: Hvis ikke andet er angivet Museum Lolland-Falster
Indhold Så kom vi endelig i gang! 6 Formandens forord 8 Arbejdsgrundlag og formål for museet 9 Fakta om Museum Lolland-Falster 9 Ledelse 10 Administration, forsikring, regnskab og revision 11 Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik 11 Samdriftsaftaler 12 Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt 12 Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner o.a. 13 Lokalt samarbejde 13 Regionalt samarbejde 13 Nationale samarbejdspartnere 14 Internationale samarbejder 14 Ressourcer 15 Museets økonomi 15 Økonomisk beretning for regnskabsåret 2012 15 Organisationsplan 16 Kommunikation og møder 16 MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø 16 Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik 18 Foreninger 18 Efteruddannelse 18 Bygninger 19 Sikring af bygninger og samlinger 21 Forskning 22 Status for Forskning 22 Forskningsstrategi - påbegyndt implementering 23 Hvordan gik 2012 i forhold til arbejdsplanen 2011-14? 25 Arkæologiske undersøgelser 2012 29 Bygherrebetalte arkæologiske forundersøgelser 2012 29 Bygherrebetalte egentlige arkæologiske undersøgelser 2012 33 Egenfinansierede arkæologiske forundersøgelser 2012 35 Delvist egenfinansierede egentlige arkæologiske undersøgelser 2012 36 Publikationer 36 Formidling 42 Frilandsmuseet 42 Nykøbing 42 Reventlow-Museet 43 Stiftsmuseet 43 3
Strategier og politiker 43 Bygningskultur 2012 43 Formidling af arkæologi 43 Det overordnede udstillingskoncept for Museum Lolland-Falsters afdelinger 44 Foldere 44 Formidlingsmæssige samarbejder og projekter 44 Børn og unge 45 Åbne samlinger status ved årsskiftet 2012-13 46 Udstillinger 47 Anden formidling 48 Offentlige omvisninger 52 Formidling ud af huset 53 Foredrag 54 Indsamling 58 Indsamlingspolitik 58 Status for Museum Lolland-Falsters indsamling ved årsskiftet 2012/13 58 Status pr. 31.12 over kassationsgennemgang 59 Årsberetning for biblioteket 2012 59 Årsberetning 2012 for Falsters Egnshistoriske Arkiv 60 Henvendelser, forespørgsler og studiebesøg 2012 60 Udvalgt accession fra 2012 61 Nøgletal til Danske museer i tal 61 Registrering 63 Registrering og registreringspraksis 2012 63 Hvad har vi nået og hvad har vi ikke nået pr. 31.12 12. 63 Registrering af genstande, billeder og sager mv. 63 Større sager, registreringsefterslæb mv. 64 Registrerede sager og genstandsposter 28.01.2013 fra Museum Lolland-Falster 64 Nøgletal til Danske Museer i Tal 65 Konservering og Bevaring 66 Magasiner 66 Magasinerede genstande 66 Aktiv konservering 67 Præventive tiltag 67 Feltkonservering 68 Udlån og deponier 68 Studiebesøg og særudstillinger 68 Den faste Kulturarv 69 Forvaltningsstrategi 69 Museum Lolland-Falsters arkæologiske ansvarsområde ved årsskiftet 2012/2013 69 Museum Lolland-Falsters forvaltning af Museumslovens kapitel 8 i 2012 70 Nøgletal til Danske Museer i tal 72 4
En ny begyndelse - flytning af Den gamle Købmandshandel, Turistinformationen og Museumsbutikken 74 Museets butikker 74 Turistinformationen 75 Personale 2012 76 Fastansat personale 76 Projektansatte 77 Mentorordning 77 Kursusvirksomhed 78 5
Så kom vi endelig i gang! Af Ulla Schaltz, museumsdirektør Det var så det fjerde år i museets historie. På de næste sider beskriver museets medarbejdere det arbejde, der har været udført i 2012. Lad det være sagt med det samme: det er ikke småting, museets medarbejdere har bedrevet. 2012 var det år, vi endelig, endelig kom i gang med forundersøgelserne til Femern Bælt tunnelen. Vi har varmet op til det længe, og 1. maj gik vi så i gang. Det var en stor dag for museet, da museets medarbejdere kunne byde en lang række af arkæologer velkommen. De er alle blevet tilknyttet den forundersøgelse, som kan vise sig med tiden at blive Danmarkshistoriens største arkæologiske projekt. Museum Lolland-Falster er en arbejdsplads med mange dygtige medarbejdere. De har igen i år gjort en kæmpe indsats for museet. Alle har arbejdet seriøst og professionelt for at få museets mange opgaver og projekter til at lykkes. Museet arbejder efter en fireårig arbejdsplan, som dækker de 5 søjler i museumsarbejdet, nemlig indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Alle opgaver er lige vigtige, for at vi kan få museet løftet og give brugerne en fin oplevelse og service i vores arbejde for at formidle og bevare kulturhistorien. Et meget stort projekt blev færdigt i år. Takket været det store projekt Mulighedernes Land har Realdania, Bevica Fonden og Lolland Kommune gjort det muligt at få skabt en ny og spændende udstilling i en nyistandsat del af Reventlow-Museets Ridehus. Udstillingen blev indviet af daværende kulturminister Uffe Elbæk under stor festivitas. Kulturministeren havde i øvrigt også tid til at spise frokost i Czarens Hus og besøge Femø Kvindelejr udstillingen. I forbindelse med udstillingen gav donationen fra Bevica Fonden mulighed for at etablere adgang til udstillingen for kørestolsbrugere. Ét andet sted på Museum Lolland- Falster er der også kommet adgang for kørestolsbrugere; det er til Den gamle Købmand og turistinformationen i Færgestræde i Nykøbing. Museet vil i de kommende år arbejde med tilgængelighed for alle borgere til vores udstillinger. Allerede i 2011 overtog museet turistinformationen i Nykøbing Falster. Det skulle hurtigt vise sig, at lokalet var for lille til at modtage alle de mange tusinder af turister, der kommer til Nykøbing Turistbureau. Sideløbende har museets medarbejdere arbejdet med en ny helhedsplan for museet i Nykøbing. Den pegede på, at indgangen til museet skulle flyttes til Færgestræde. Det valgte vi så at gøre med det samme. I den forbindelse blev der etableret en rampe, så det nu som tidligere omtalt er muligt for alle borgere at komme ind i turistbureauet og Købmandshandlen, som blev flyttet til Færgestræde ved samme lejlighed. Flytningen har været en stor succes, og vi kan nu tilbyde borgerne et godt produkt. Museum Lolland-Falsters medarbejderstab kom i 2012 op over 70 medarbejdere. På trods af det er vi meget afhængige af vores samarbejde med museets mange frivillige. De yder en indsats på mange forskellige områder af museets arbejdsmark: registrering, formidling, bevaring osv. Museets medarbejdere er uundværlige for museet og kan ikke takkes nok for samarbejdet. Vanen tro har museet igen i år afholdt store arrangementer som Damptræf, fødevarefestivalen Moder Jord, Tattoo og julemarkedet i Nykøbing. Det er et kæmpe arbejde, som vores medarbejdere og frivillige bruger meget tid på. Det er synlige projekter, hvor vi får den positive respons fra borgerne med det samme. På Reventlow-Museet havde vi i år den store fornøjelse, at Lys over Lolland rykkede ind og satte spot på museet. Det har været en stor fornøjelse og et spændende samarbejde, som fortsætter i 2013. I de senere år har der været stor debat om fremtidens museumslandskab. 2012 blev året, hvor museumsloven endelig blev vedtaget. Det tog alt i alt ca. 3 år og 4 kulturministre, men nu er fremtidens arbejds- 6
grundlag for landets museer på plads. Vi glæder os til arbejdsro og samarbejde med vores kollegaer. Museet har et driftstilskud fra Guldborgsund og Lolland Kommuner og et stort statstilskud. Til trods for det er fundraising nødvendig. I løbet af året har vi henvendt os til forskellige med ansøgninger om større eller mindre beløb til forskellige arbejdsopgaver. I 2012 har vi også fået en lang række af sponsorer. Vi skylder stor tak til alle, der har set velvilligt på vores henvendelser og ment, at Museum Lolland-Falster er værd at investere i. Museum Lolland-Falster er velsignet med stor interesse fra borgernes, faglige kollegaers og politikeres side. Det betyder bl.a., at museets personale bliver inddraget i projekter og inviteret med i udvalg og bestyrelser. Museets personale glæder sig hver gang, vi kan bidrage med at sætte kulturarven på dagsordenen. I år har vi valgt en ny måde at udgive vores årsskrift på. Det bliver splittet op, således at selve årsberetningen, der godkendes af bestyrelsen i marts, lægges på museets hjemmeside. De mange artikler om museets arbejdsmark, som tidligere udgjorde årsskriftets anden del, udkommer nu på museets hjemmeside med en ny artikel hver måned. I 2012 har museets medarbejdere også på andre måder arbejdet med at få synliggjort den faglige viden på hjemmesiden. Så gå i dybden med museets mange spændende opgaver på www. museumlollandfalster.dk En stor tak skal lyde til alle på og omkring museet - I er med til at skabe en fantastisk arbejdsplads. 7
Formandens forord Af Michael Fagerlund, bestyrelsesformand Det forløbne år har været præget af stor aktivitet på det arkæologiske område. Blandt mange store opgaver efter museumsloven, så som omfartsvejen omkring Nykøbing F. og det nye fængsel på Nordfalster, har særligt omfattende gravninger forud for etableringen af den faste forbindelse over Femern Bælt sat sit præg på museets dagligdag. Der har skullet skaffes plads til et stort hold arkæologer, og forholdene i de berørte områder har gjort det nødvendigt i et vist omfang at anvende nye metoder i stedet for de sædvanlige søgegrøfter; med anvendelse af udenlandsk ekspertise. I alt dette har museet skulle betræde ny jord, men den største udfordring har indiskutabelt ligget på det økonomiske plan. Med ansættelse i et hurtigt tempo af op imod et halvt hundrede medarbejdere, de allerfleste på projektbasis, og en tilsvarende forøgelse af budgetrammen, har det været uomgængeligt nødvendigt med en fast ledelse af projektet for at styre likviditeten såvel som projektets økonomi som sådan. Sporene andetsteds fra skræmmer, men bestyrelsen kan med tilfredshed konstatere, at en stram styring har sikret museet imod symptomer på volumensyge. Projektet er i en god gænge og vil, i den tid, det løber, give museet en enestående chance for at udvikle sig både organisatorisk og med konkrete forskningsresultater. At Museum Lolland-Falster er en af de få vidensarbejdspladser på Lolland-Falster, er med til at understrege betydningen af den interne kompetenceudvikling og hævdelse på nationalt plan i forskningsmæssig henseende, som en vellykket gennemførelse af projekt Femern Bælt vil kunne bidrage med. Så meget mere, som museet står overfor at skulle tage en betragtelig udfordring op i de kommende år. Med gennemførelsen af den nye museumslov ligger det nu fast, at princippet for det statslige tilskud som for Museum Lolland-Falsters vedkommende af historiske årsager er ganske betragteligt ikke bliver ændret. De ubehagelige overraskelser, en omfordeling mellem landets statsanerkendte museer efter nye principper havde kunnet give, er vi altså efter alt at dømme sikret imod. For det lokale driftstilskuds vedkommende forholder det sig således, at det er fastsat som et kronebeløb. Med et for tiden stærkt faldende befolkningstal må vi med denne model imødese en skrumpning af den samlede økonomiske driftsramme, der på få år uvægerligt vil få konsekvenser. Og det bliver i denne forbindelse nødvendigt at overveje prioriteringerne af opgaverne indenfor og udenfor museumsloven. De sidste har museet i et ikke uvæsentligt antal. Guldborgsund og Lolland Kommuner, der yder driftstilskuddet, står i sagens natur med den samme problemstilling. Og må gøre sig tilsvarende overvejelser. Den 4-årige samdriftsaftale imellem museet og kommunerne, som danner grundlaget for den lokale finansiering, udløber i maj næste år og skal forinden genforhandles. Selvom kommunernes økonomi altså er stram, vil museet fortrøstningsfuldt gå ind i en dialog om en ny samdriftsaftale, vel vidende at vi kan tilbyde en virksomhed i udvikling, med vidensarbejdspladser og med en anerkendt rolle i den danske museumsverden og på kulturområdet som sådan. Vi formidler indsigt i den fortid, der er Lolland-Falsters særlige udgangspunkt, til styrkelse af en fælles identitet, et helt nødvendigt element i en tid, hvor mangt og meget er i opbrud. Og vi er og vil fortsat være en troværdig samarbejdspartner i udviklingen af vores egn. 8
Arbejdsgrundlag og formål for museet Af Ulla Schaltz, museumsdirektør Fakta om Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster blev stiftet den 28. november 2008 og virkede fra den 1. januar 2009. Det er en fusion mellem det tidligere Lolland-Falsters Stiftsmuseum og Guldborgsund Museum, tidligere Museet Falsters Minder. Pr. 1. juni 2010 gennemgik museet endnu en fusion, denne gang med herregårdsmuseet Reventlow-Museet Pederstrup, men fortsatte under navnet Museum Lolland-Falster. Museet har administrationsadresse i Nykøbing Falster i Frisegade 40. Der er nu udstillingssteder 4 steder på Lolland-Falster, idet vi i 2012 traf det valg at lukke Nykøbings Gamle Købmandshandel i Langgade 9 og flytte den til Færgestrædet, hvor den sammen med turistinformationen nu udgør indgangen til Museet Falsters Minder. Derudover er der udstillinger på Reventlow-Museet Pederstrup, Frilandsmuseet i Maribo og i Museumsbygningen på Banegårdspladsen i Maribo. Samlet liste over museets adresser Czarens Hus på hjørnet af Færgestræde og Langgade, Nykøbing F. Kragsnaps Hus, Langgade 2, Nykøbing F. Færgestræde 1A, Nykøbing F. Fiskerhuset, Rosenvænget 1A, Nykøbing F. Bunkeren mellem Kuskestalden og Staldgårdsporten, Nykøbing F. Staldgårdsporten, Slotsgade 30, Nykøbing F. Kuskestalden i Rosenvænget, Nykøbing F. Amtsforvalterboligen, Frisegade 40, Nykøbing F. Froms magasin, bagbygning til Frisegade 43-45, Nykøbing F. Stranges magasin, Frisegade 43, Nykøbing F. Falsters Egnshistoriske Arkiv, Frisegade 45, Nykøbing F. Museumsbygningen på Banegårdpladsen 11, Maribo Frilandsmuseet ved Maribo Søndersø Laden ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo Skovpavillonen ved Frilandsmuseet på Meinckesvej 5, Maribo Klosterruinen ved Maribo Domkirke Lejet bygning: magasinet Victor Kolbyes Vej 15, Maribo Reventlow Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Ridehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Cafe C.D.F. i Vaskehuset, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Besøg museet Administration: Frisegade 40, 4800 Nykøbing F. tlf. 5484 4400 post@museumlollandfalster.dk Udstillinger: Stiftsmuseet, Banegårdspladsen 11, 4930 Maribo Falsters Minder, Færgestrædet 1A, 4800 Nykøbing F. Reventlow-Museet Pederstrup, Pederstrupvej 124, 4943 Torrig L. Frilandsmuseet: Meinckesvej 5, 4930 Maribo Egnshistorisk Arkiv: Frisegade 45, 4800 Nykøbing F. Telefonnumre og åbningstider kan ses på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk 9
Museet har dog til huse på en lang række andre adresser. Her er magasiner, opbevaring og øvrige kontorer. Museum Lolland-Falster ejer for indeværende mere end 30 bygninger mv. Museum Lolland-Falster er et statsanerkendt kulturhistorisk museum med antikvarisk ansvar for arkæologi og nyere tid for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Museet er en selvejende institution, der drives af bestyrelsen bag Museum Lolland-Falster. Museets ansvarsområde beskrives således i museets vedtægter 2: 2. Formål og ansvarsområde 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning, som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Museets vedtægter findes i øvrigt på museets hjemmeside www.museumlollandfalster.dk Ledelse Museets øverste myndighed er bestyrelsen, som består af 13 medlemmer: Michael Fagerlund, formand, udpeget af Menighedsrådsforeningen for Lolland-Falsters Stift Birgit Hansen, næstformand, udpeget af Associerede museer Jens Erik Boesen udpeget af Guldborgsund Kommunes byråd Steffen Rasmussen udpeget af Lolland Kommunes byråd Flemming Hansen udpeget af Kulturmindeforeningen Merete Klitgaard-Andersen udpeget af Stiftsmuseets venner John Sørensen udpeget af Advokatforeningen i Nykøbing Falsters retskreds Ole Lauridsen udpeget af Dansk Landbrug Sydhavsøerne Karsten Pedersen udpeget af Nordea Bank Kim Normand udpeget af CELF Ole Munksgaard udpeget af Lolland-Falsters historiske Samfund Ib Bruun Clausen, Reventlow Parkens Støttekreds Marianne Nielsen, medarbejderrepræsentant Bestyrelsen konstituerer sig selv efter hvert kommunevalg med formand og næstformand samt et forretningsudvalg bestående af formanden, næstformanden og to bestyrelses-medlemmer (efter vedtaget forretningsorden). I 2011 udsendte Kulturministeriet en vejledning for god ledelse i kulturinstitutioner. Den har museets bestyrelse arbejdet med i løbet af året og blandt andet på den baggrund ændret bestyrelsens forretningsorden. Der arbejdes også med udvikling af et årshjul for bestyrelsens arbejde. Museets bestyrelse har i henhold til museets vedtægter uddelegeret den daglige ledelse til museets direktør. Museets ledelsesteam udgøres af: Direktør cand.mag. i etnologi og historie Ulla Schaltz. Den daglige ledelse af museet foregår i tæt samarbejde med museets bestyrelse og museets souschef mag.art.& cand.mag. i for-historisk arkæologi og geografi/geologi Anna-Elisabeth Jensen samt museets leder af byg-ningsbevaringsafdelingen cand.mag. i middelalderarkæologi Leif Plith Lauritsen. 10
Administration, forsikring, regnskab og revision Administrationen har arbejdet på et nyt fælles sagsstyringssystem og nyt postsystem, ligesom der er en lang række af forhold og arbejdsprocesser, der er blevet ensrettet og samkørt. Museum Lolland-Falster er forsikret gennem museumsforsikringen i TopDanmark. Forsikringen er fuldt dækkende på alle områder og i øvrigt revideret og ajourført ved sammenlægningen og igen ved indlemmelsen af Reventlow-Museet Pederstrup. Der har i 2012 været møde om forsikringerne med uvildig forsikringsmand. Emnet forsikringer har været drøftet på bestyrelsesmøderne som en del af bestyrelsens årshjul. Museet følger diverse oversigter fra Kulturstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling og journalisering. Den anvendte regnskabspraksis er Kulturstyrelsens anviste regnskabspraksis. Museet har en aftale om revision med revisionsfirmaet Aage Maagensen; aftalen udløber med afslutning af regnskabsrevision 2012. Der tages derefter tilbud hjem på en ny 4-årig aftale. Vision, mission, arbejdsplan, strategier og politik Vision: Museum Lolland-Falster er et nyt museum, derfor har vi valgt at lave en vision, der kun gælder for arbejdsplanerne 2011-2014. Da Museum Lolland-Falster har været igennem to fusioner på 18 måneder, er visionen enkel og meget jordnær: Museets vision er at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum for Lolland-Falster. Museum Lolland-Falster er et nyt museum, der nu tager hul på de første langsigtede arbejdsplaner. Museets vision er, som beskrevet ovenfor, at få museet til at virke som ét professionelt, statsanerkendt, kulturhistorisk museum. Det er museets medarbejderes og bestyrelsens opfattelse, at kun igennem at få museet til at fungere som en enhed, kan Museum Lolland-Falster udvikle sig til at blive et stærkt, bæredygtigt og innovativt museum. Museum Lolland-Falster skal finde sin plads som nyt og samlet museum på Lolland-Falster. Mission: Er vedtægternes 2 2.1 Museet skal gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling indenfor sit ansvarsområde virke for sikringen af Danmarks kulturarv og belyse forandring, variation og kontinuitet i menneskers livsvilkår fra de ældste tider til nu. Museet skal gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden og stille dem til rådighed for forskningen samt udbrede kendskabet til resultatet af såvel Museets egen forskning som anden forskning baseret på Museets samlinger. 2.2 Museum Lolland-Falsters geografiske ansvarsområde er Guldborgsund og Lolland kommuner. Museets tidsmæssige ansvarsområde omfatter forhistorie, middelalder, renæssance og nyere tid. Museets emnemæssige ansvarsområde er kulturhistorien, herunder herregårdskultur og godslandskab på Lolland og Falster. Arbejdsplaner: Museets første 4-årige arbejdsplan går fra 2011 til 2014. Den er godkendt af museets bestyrelse og præsenteret for kommunerne. Hvert år udarbejdes en delarbejdsplan. Begge dele findes på museets hjemmeside http://www.aabne-samlinger.dk/lollandfalster/information/organisation/arbejdsplaner.asp De tre gamle museers forpligtigelser og engagementer har ikke kunnet undgås i et vist omfang at blive overført til Museum Lolland-Falsters nye arbejdsplaner. Men i de kommende arbejdsplaner 2015-2018 gælder det i høj grad også for Museum Lolland-Falster om at skabe et nyt museum og samtidig skille sig af med evt. tidligere og ikke hensigtsmæssige forpligtigelser. I forbindelse med det næste sæt arbejdsplaner udarbejdes også en ny vision. 11
Strategier og politikker: Museets medarbejdere har igennem de sidste par år udarbejdet en lang række af strategier og politiker, ikke kun i forhold til museumsarbejdet og museumsloven, f.eks. forskningsstrategi og indsamlingspolitik, men også på HR området; museet har således stresspolitik, sygdomspolitik og seniorpolitik. Arbejdet er i gang, men strategierne og politikkerne bliver lagt på museets hjemmeside, efterhånden som de bliver færdige og godkendt i diverse medarbejderorganer. Samdriftsaftaler Museum Lolland-Falster modtog i 2012 driftstilskud fra staten, det tidligere Storstrøms Amt i en overgangsordning samt Lolland og Guldborgsund kommuner. De to kommuner har indgået en samdriftsaftale for perioden 1. juni 2010-31. maj 2014. Aftalen kan genforhandles fra 1. januar 2014. Den udløser et driftstilskud til Museum Lolland-Falster, der i 2011 udgjorde 48,81 kr. pr. indbygger pr. år. Dertil kom et ekstra tilskud på 9,41 kr. pr. indbygger fra Lolland Kommune til dækning af Reventlow- Museet. Tilskuddene fremskrives. Samarbejdspartnere lokalt, regional, nationalt og internationalt Netværk og samarbejde er essentielt for museets medarbejdere. Museets medarbejdere arbejder for kulturarv lokalt, nationalt og internationalt. De er vigtigt at søge indflydelse og at arbejde for fællesskabet. Derfor bruger museets medarbejdere en del tid på råd, nævn, bestyrelser og samarbejdsrelationer. Medlemskab af foreninger og organisationer: Museum Lolland-Falster er på landsplan medlem af: Organisationen Danske Museer, Dansk ICOM, Museumsformidlere i Danmark, Museumstjenesten, Kulturtjenesten, Danmarks Folkeminder, Samfundet for dansk genealogi og Personalhistorie, Tenen, HisKIS mv. Museets direktør Ulla Schaltz er formand for Kulturstyrelsens Nyere Tids råd og næstformand for Foreningen Historisk Atlas bestyrelse. Museum Lolland-Falster er medlem af en række nationale samarbejdspuljer og deltager på forskellig vis i arbejdet. Museet har påtaget sig ansvaret for sekretariatet bag det middelalderarkæologiske samarbejdsprojekt Magt - Borg og Landskab. Museets medarbejdere deltager i eller holder sig orienteret om Industripuljen, Landbrugspuljen, Dragtpuljen, Fiskeripuljen, Herregårdspuljen, bevarings-netværket, chefnetværket samt det administrative netværk. Museum Lolland-Falster har i årets løb indgået en aftale om strategisk samarbejde med Naturvidenskabelig afdeling på Moesgård om naturvidenskab på Femern Bælt udgravningerne. På regionalt plan deltager museets personale i SAML (netværk for museumsledere i kulturaftale Storstrøm) og fagudvalg for arkæologi for Sjælland. Museum Lolland Falster er tovholder for Åbne Samlingers styregruppe, og Museets direktør Ulla Schaltz er næstformand for Bevaringscenter Næstveds bestyrelse. Museet er desuden repræsenteret i diverse lokale kulturarvsbestyrelser og tovholder for de to museumsnetværk for mindre museer i Guldborgsund og Lolland Kommune. Museets souschef har til og med 2011 været formand for det nyetablerede arkivråd for Guldborgsund Kommune. Museum Lolland-Falsters Egnshistoriske Arkiv i Nykøbing er medlem af den regionale arkivsammenslutning LASA og af den nationale arkivsammenslutning SLA. På internationalt plan arbejdes der på at etablere en samarbejdsaftale med museerne i Lübeck med henblik på et nyt Interreg projekt. Endelig deltager museet fra og med 2011 i et nystiftet Baltisk Museums Netværk http://balticmuseums.ning.com 12
Samarbejde med, arbejde og konsulentbistand for myndigheder, andre museer, institutioner og andre Museum Lolland-Falster samarbejder med og yder bistand til en lang række offentlige myndigheder, institutioner, foreninger, netværk og private borgere. I museets arbejde med at bevare og formidle kulturarven følger naturligt et samarbejde med og engagement i mange sammenhænge, hvilket museet prioriterer højt i det daglige arbejde. Museet samarbejder lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Iforbindelse med kapitel 8 sakl museet i henhold til museumsloven høres i bygge- og nedrivningssager samt i forbindelse med lokal- og kommuneplaner. Museet samarbejder tæt med Lolland og Guldborgsund Kommuner. Der har i 2012 været en del afledt arbejde i forbindelse med de to kommuners fysiske planlægning. I 2012 kom der for alvor gang i det arkæologiske forarbejde i forbindelse med tunnellen til Tyskland. Lokalt samarbejde Museets medarbejdere lægger en del arbejde i at samarbejde med lokale kulturarvsinstitutioner. Det være sig i facaderåd, bestyrelser bag forskellige kulturinstitutioner, lokale foreninger eller kulturelt samråd i Guldborgsund Kommune og Museumssamråd i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. Traktormuseet i Eskilstrup, Bøtø Nor Gl. Pumpestation, Skovbrugsmagasinet på Corselitze, Nysted Facaderåd, Nykøbing facaderåd og Guldborgsund Bevaringsfond er ligeledes samarbejdspartnere. Kulturmindeforeningen Nykøbing Falster, hvor MLFs ledelse har et fast medlem i bestyrelsen, fungerer som museets støtteforening. I udgangspunktet er Kulturmindeforeningen en bygningsbevaringsforening under den landsdækkende paraplyorganisation By og Land, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Der samarbejdes via Kulturtjenesten med lokale undervisningsinstitutioner og daginstitutioner. Skoler og daginstitutioner indbydes ved flere lejligheder til museet, hvor museets medarbejdere har formidlingstilbud klar. Der har også i 2012 været brugt en del energi på et tættere og mere formaliseret samarbejde med skolerne og gymnasierne. Museum Lolland-Falster har tæt kontakt til kommunernes kulturafdelinger og deltager gerne i kommunernes kulturprojekter. Det har i 2012 særligt drejet sig om det store børnekunst- og kulturprojekt på Reventlow-Museet Pederstrup sammen med en lang række af kulturaktører. Regionalt samarbejde Museum Lolland-Falster er indskrevet i den lokale kulturaftale for Kulturregion Storstrøm. Den dækker kulturområdet for de 6 kommuner, der tidligere udgjorde Storstrøms Amt. Nogle samarbejdsprojekter er indskrevet i kulturaftalen som ABM samarbejde omkring Historisk Atlas og Åbne Samlinger. Andre samarbejdsrelationer, der i virkeligheden har rod i tidligere kulturaftaler, er videreført som diverse faglige netværk. Arkiv Bibliotek Museum (ABM) I henhold til Kulturaftalen skal der etableres et ABM samarbejde i et forum af aftalekommunernes lokalarkivkonsulenter, museumsledere og biblioteksledere. Dette forum blev etableret i 2008, hvor en styregruppe blev nedsat. Det blev da vedtaget, at ABM-samarbejdet skulle udmøntes i form af et Historisk Atlas. Projektet er indskrevet i kulturaftalen, og det lykkedes endelig i 2010 at få midlerne bevilliget, så arbejdet kunne gå i gang. Projektet er først for alvor kommet i gang i 2011 og 2012, hvor kulturaftalens bidrag er kommet på. Se www.historiskatlas.dk Ulla Schaltz er museumsrepræsentant i arbejdsgruppen for Lolland Kommune, Anna-Elisabeth Jensen for Guldborgsund Kommune, og Ulla Schaltz sidder i den koordinerende styregruppe. Dertil kommer at Ulla Schaltz er valgt ind i Foreningen Historisk Atlas bestyrelse som næstformand. 13
Projekt Åbne Samlinger Museum Lolland-Falster huser det fællesmuseale IT-projekt Åbne Samlinger. Det tidligere amtstilskud til at drive Åbne Samlinger for indgår som en del af museets tidligere amtstilskud. Bag Åbne Samlinger står en styregruppe, som består af repræsentanter fra de deltagende institutioner. Museum Lolland-Falster er tovholder for dette udvalg. I 2012 er der underskrevet en egentlig samarbejdsaftale mellem de deltagende institutioner Nationale samarbejdspartnere Det er Museum Lolland-Falsters ambition at være med til at præge udviklingen i den danske museumsverden, hvorfor det er naturligt at søge indflydelse, når det er muligt. Ulla Schaltz er blevet valgt som formand for Kulturstyrelsens Nyere Tids Råd. Ulla Schaltz er tovholder for ledelsesnetværket under ODM og har arrangeret seminar for 50 museumsledere i den forbindelse, ligesom museets medarbejdere deltager i forskellige faglige netværk og puljer under ODM. To af museets medarbejdere, Birgit Wilster Hansen og Kasper Høhling Søsted deltager i arbejdet med planlægning af ODMs årlige faglige orienteringsmøder. Endelig skal nævnes museets samarbejde med Rigspolitiets Kriminaltekniske Centers afdeling i drabssager. Det er museets middelalderarkæolog Leif Plith Lauritsen, der yder konsulentbistand i et par sager om året. Internationale samarbejder I de kommende år vil Museum Lolland-Falster få en del arkæologisk arbejde i forbindelse med den faste forbindelse til Tyskland. Museets medarbejdere afsøger i øjeblikket muligheder for samarbejdspartnere på den tyske side. Museum Lolland-Falster deltager som den danske kulturarvsrepræsentant i den dansktyske kulturbestyrelse for Kulturlink Femern Bælt. Desuden undersøges ved årsskiftet 2012/13, hvorvidt det vil være muligt at etablere et virtuelt Museum Femern Bælt i form af et dansk-tysk museumsforbund inspireret af Musund samarbejdet over Øresund. I forbindelse med Hobyudgravningerne gælder samarbejdet ikke kun Nationalmuseet, men også tyske samarbejdspartnere fra Schloss Gothorp. Der er i 2012 blevet udviklet på det baltisk samarbejde med museer hele vejen rundt om Østersøen med henblik på et kommende internationalt samarbejdsforum, der vil kunne hente midler i internationale puljer, eksempelvis inden for en ny South Baltic EU-programpakke. Nøgletal Organisation 2010 2011 2012 Hvor mange geografisk adskilte og bemandende besøgsadresser driver museet? 5 5 4 Hvor mange af disse er lokalhistoriske arkiver? 1 1 1 Angiv kommunerne ordinære tilskud til museumsdriften pr. indbygger? GK 47,71 kr. LK 46,00 GK & LK 48,81 kr. LK til RMP 9,41 GK & LK 49,69 kr. LK til RMP 9,58 Hvor mange bestyrelsesmedlemmer er udpeget på baggrund af særlige professionelle kompetencer? 9 9 9 Hvordan er kønsfordelingen i museets bestyrelse? Kvinder og mænd? 10m/3k 10m/3k Hvad er aldersgennemsnittet i museets bestyrelse? 56,8 57,8 14
Ressourcer Af Ulla Schaltz, museumsdirektør Museets økonomi Museum Lolland-Falster har som andre museer en økonomi, som er sammensat af indtægter, bidrag og tilskud fra mange forskellige interessenter. Museet er primært støttet med kommunalstøtte og et statstilskud. I runde procenttal bidrager staten med ca. 50 % af det faste driftstilskud, Lolland Kommune med 25 % og Guldborgsund Kommune med 25 %. Museet har et relativt stort statstilskud, hvilket skyldes en særlig historik. Museum Lolland-Falster er som bekendt et fusioneret museum af 3 museer. Disse tre statstilskud indgår nu i museets samlede statstilskud. Dertil kommer tidligere amtstilskud til alle tre museer samt til Åbne Samlinger, og endelig drev de mange små kommuner på Lolland-Falster museerne i fællesskab, og dette udløste et ekstra statstilskud i form af en samdriftsaftale. Tilskuddet fra Lolland og Guldborgsund kommuner bliver givet med baggrund i en samdriftsaftale. Derudover holder museet hvert år omsætningen oppe igennem større arkæologiske arbejder og bestilte opgaver eksempelvis udstillinger til Gedser bestilt af Guldborgsund Kommune. Museum Lolland-Falster arbejder med et ydelseskatalog, der skal ligge på hjemmesiden. Her skal borgerne kunne finde oplysninger om alt lige fra billetpriser og omvisningspriser til lokaleudlejning til fest og bryllupsbilleder samt priser på konsulentydelser inden for arkæologi, historie, etnologi, udstillingsopbygning, bygningsarbejder mv., som museets medarbejdere kan yde. Museets medarbejdere fundraiser hvert år en stor sum hjem til museets aktiviteter. Ofte er det helt almindelige ting, som bygningsvedligehold og udstillinger. Det er nødvendigt, da museets driftstilskud ikke slår til, når der skal ydes noget ekstra i forhold til disse områder. I de senere år har museet arbejdet med sponsorater. Det betyder, at museet nu har sponsoraftale med en lang række af lokale virksomheder. De er sponsorer på de enkelte udstillingssteder eller på events. Der er lavet aftaler, som er ligger i forskellige prisklasser, og der genydes fra museet svarende til beløbet. I 2012 afholdtes for første gang et fælles sponsorarrangement, som skete i forbindelse med LYS OVER LOLLAND. Alle sponsorernes logo og navn kan ses på museets hjemmeside. Økonomisk beretning for regnskabsåret 2012 Regnskabsåret 2012 har været præget af den største arkæologiske aktivitet i museets historie nogensinde. De største har været fængslet på Nordfalster, omfartsvejen om Nykøbing F., forsyningsledninger for Guldborgsund Kommune og begyndelsen af forundersøgelsen af Femern Bælt forbindelsen. Årets resultat for hensættelser er et overskud, som blandt andet skyldes et meget højt momsfradrag. Vi kan takke vore sponsorer og den arkæologiske virksomhed for dette resultat, da de to aktiviteter er medvirkende til en usædvanlig høj momsprocent. Men denne aktivitet har også påvirket udgifterne på personalesiden, som derfor er steget i forhold til tidligere. Der har indgået en stor del fondsmidler til renovering og opbygning af udstillinger og formidlingsprojekter. Vi har bl. a. haft samarbejde med LYS OVER LOLLAND om deres kunst- og udstillingsprojekt støttet af landdistriktsmidler, facaderenovering på Reventlow-Museet Pederstrup støttet af Sonning-Fonden og ikke mindst Herregård & Landskab udstillingen på Reventlow-Museet støttet af Realdania, Lolland Kommune og Bevica Fonden. Endelig har museet flyttet Den gamle Købmandshandel og indgangen til Falsters Minder sammen med Turistinformationen til Færgestræde. Museets ledelse har valgt at hensætte en del midler til arkæologi, IT, forskning, udstilling, bogudgivelse, bil og ekstern hjælp. Efter hensættelser bliver årets resultat kr. 45.280, som overføres til museets egenkapital. 15
Personale Antallet af medarbejdere er foreløbig toppet på Museum Lolland-Falster i 2012. Vi kom op på mere end 75 medarbejdere i juni. Det skyldes selvfølgelig det meget store antal arkæologer, museet ansatte i forbindelse med forundersøgelserne på Femern Bælt, omfartsvejen om Nykøbing Falster og mange andre opgaver. Medarbejdergruppen på Museum Lolland-Falster er meget forskelligartet. Der er administrativt personale, museumsinspektører med forskellige specialer, håndværkere, grønne medarbejdere, registratorer, butikspersonale, turistmedarbejder mv. Samtidig er museets medarbejdere fordelt ud på alle museets afdelinger. Det betyder, at museets medarbejdere har tilhørssted på ikke mindre end 8 adresser i Nykøbing, Maribo, Feltstationen i Rødby og Reventlow-museet. Dertil kommer at arkæologerne i længere perioder holder til i skurvogne ude på udgravningerne. I 2012 ændrede museet organisationsplan, og der er 4 afdelinger: forskning/formidling, bygningsbevaring, administration og butik/turisme, der skal koordinere opgaver. Det er en forholdsvis kompleks struktur, og kommunikation mellem medarbejderne er derfor yderst vigtig, hvis opgaverne skal løses tilfredsstillende for borgere/kunder og ikke mindst museets medarbejdere. Organisationsplan Den 1. september 212 trådte museets nye organisationsplan i kraft. Der er sket flere ændringer, de væsentligste er: museets forsknings- og registreringsafdeling er nu lagt sammen med formidlingsafdelingen, så alle museumslovens 5 søjler nu er samlet under souschef Anna-Elisabeth Jensens ledelse. Turistinformation og museumsbutikker er skilt ud fra formidlingsafdelingen og hører nu direkte under museumsdirektør Ulla Schaltz. Bygnings- og bevaringsafdelingen er kommet under Leif Plith Lauritsen. (Se også omstående diagram) Kommunikation og møder Med så kompleks en organisationsplan er det nødvendigt med forskellige kommunikationsformer. Museets medarbejdere afholder en del møder i de respektive afdelinger og på tværs. Museet har et samarbejdsudvalg, en arbejdsmiljøorganisation og et tværgående mødeforum. Kommunikation foregår internt via personlig kontakt og mail. Ikke alle, men dog langt den overvejende del af medarbejderne, har computere og telefoner. De, der ikke har egen PC og telefon til rådighed, har adgang via kollegaerne. Vi arbejder på at få etableret SharePoint på museet, og det kommer til at åbne nye muligheder for intern kommunikation. Der arbejdes også på en strategi for kommunikationen via Sharepoint. Andre skriftlige kommunikationsveje er nyhedsbrevet Kort Nyt, som kommer hver måned med lønsedlen. Her bringes korte meddelelser fra afdelingerne, nyt om hvem der holder ferie samt mødevirksomhed. Der skrives referat af alle interne møder, og de ligger tilgængeligt for mødedeltagere. Endelig udarbejdes der årsberetning, artikler om kollegaernes arbejdsområder og arbejdsplaner, ligesom der afholdes 4 fællesmøder om året, hvor alle medarbejdere er samlet. MUSamtaler og psykisk arbejdsmiljø Alle ansættelseskontrakter og jobbeskrivelser er nu gennemarbejdet. Jobbeskrivelserne gennemgås hvert år ved den årlige MUSamtale, så eventuelle ændringer kan blive påført. MUSamtalerne bliver gennemført med nærmeste leder i 1. kvartal hvert år. Museum Lolland-Falster har igen i 2012 sat fokus på det psykiske arbejdsmiljø og har gennemgået og kortlagt dette. Den første kortlægning blev udarbejdet i slutningen af 2010, endnu en i 2011, og det blev 16
besluttet at tage en ny skemaundersøgelse i 2012. Spørgeskemaer er blevet uddelt til samtlige medarbejdere. Skemaerne blev gennemarbejdet. Dialogmøderne blev kørt af Ulla Schaltz som mødeleder og med Marianne Nielsen som arbejdsmiljørepræsentant og referent. Kortlægningen og resultaterne af dialogmøderne samles og bearbejdes i en nedsat arbejdsgruppe. Ud fra besvarelserne og dialogmøderne udvælges nogle fokuspunkter, som vi arbejder videre med. Der er blevet etableret en arbejdsmiljøorganisation. Dette har været nødvendigt, da vi efterhånden er så store og med så mange afdelinger, at der skulle flere med ind i arbejdsmiljøarbejdet. I den forbindelse har medlemmerne af arbejdsmiljøudvalget løbende været på det lovpligtige arbejdsmiljøkursus. Derudover har relevante medarbejdere været på kurser bl.a. stigekursus og vejen som arbejdsplads. Arbejdsmiljøet indenfor det arkæologiske område har vi sat særligt fokus på. Der bliver stillet særlige krav til arbejdsmiljøet fra Femern Bælts side, og museet har valgt fremover at opfylde disse krav ved alle undersøgelser og udgravninger. I efteråret blev der afholdt medarbejderdag i Gedser på Træfpunkt Gedser. Lokalerne var udlånt af Guldborgsund Kommune. Her blev der taget fat på begrebet arbejdsglæde. Mette Toxværd fra Maribo Medico var inviteret til at fortælle om arbejdsglæde på sin arbejdsplads. Resten af dagen arbejdede medarbejderne i grupper om begrebet arbejdsglæde. Der var gode tilbagemeldinger på dagen. Arbejdsmiljøudvalget besluttede på et af sine møder i år, at fra næste år bliver kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø en del af den ordinære APV, som fremover bliver udarbejdet hvert andet år. 17
Mentorordning, frivillige, specialeskrivning og praktik Museet har fortsat en mentorordning med Lolland Kommune. Inge Marie Hansen er ansat som mentor til at varetage organiseringen på museet samt til at have kontakten til kommunens jobcenter og jobklub. Der har været en stor udskiftning i denne gruppe i løbet af året, da vi hovedsagligt har folk inde i korte afklaringsforløb, typisk 13 uger. Denne ordning er både museet og kommunen meget glade for. I 2012 var de 8 pladser i spil hele tiden, og på årsplan var gennemsnitlig 4,5 personer pr. måned i ordningen. Der har i alt været 20 personer hen over året. Af disse var enkelte personer her i flere 13 ugers perioder, hvilket medfører en højere dækningsprocent end den her nævnte. Et arbejde på et museum er noget, som nogle 9. klasses elever gerne vil afprøve i deres praktik i folkeskolen. Der har således også været elever i praktik på museet. Museet har løbende specialestuderende tilknyttet. Det er som oftest universitetsstuderende, der skriver speciale om et emne inden for museets område. Vi har derfor udlånt skrivebord, bøger og genstande til de pågældende specialestuderende. Museets frivillige er en uundværlig hjælp for museet. Der bliver bl.a. taget en tørn ved diverse arrangementer på Frilandsmuseet, ved pasning af butikker i forbindelse med udvidede åbningstider, vagt på Reventlow-Museet, pasning af diverse boder ved julemarkedet, produktion af varer til butikkerne, registrering af arkivalier og fotos, dokumentation af museets arbejde, guidede ture osv. osv., det er næsten ikke muligt at beskrive alle de opgaver, der varetages af denne gruppe. Foreninger Museum Lolland-Falster har nu tre venneforeninger tilknyttet. Kulturmindeforeningen (relateret til det tidligere Guldborgsund Museum) har ca. 720 medlemmer. Stiftsmuseets venner, nu Museumsforeningen Lolland-Falster, har ca. 75 medlemmer. Og endelig Reventlowparkens Støttekreds med ca. 650 medlemmer. Alle 3 foreninger har plads i museets bestyrelse. Efteruddannelse Museets medarbejdere deltager i konferencer og seminarer i det omfang, det skønnes relevant, og museet har mulighed for at finansiere deltagelsen. I det omfang, det er relevant, bidrages også med indlæg på seminarer og konferencer. (Se lister over medarbejdernes deltagelse i seminarer og kurser bagest i beretningen) Nøgletal Personale 2010 2011 2012 Har museet fastansatte videnskabelige medarbejdere, der uddannelses-mæssigt modsvarer museets ansvarsområde? Ja Ja Ja Hvor mange fastansatte årsværk rådede museet over i år? 39 24,74 22,56 Heraf antal fastansatte videnskabelige årsværk? 7 12 14 Hvor mange fastansatte årsværk udgjordes af fleksjobs eller lignende ordninger? 25 24,74 24,29 Hvor mange årsværk blev udført af medarbejdere i tidsbegrænset ansættelse? 9,29 6,51 15,65 Hvor mange årsværk (anslået) blev udført af frivillige? 2 2,75 2 18
Bygninger Museum Lolland-Falster er i besiddelse af en stor mængde bygninger, hvoraf flere er fredede eller befinder sig på Frilandsmuseet. Som følge deraf er der også meget vedligeholdelse. I budgettet er der hvert år afsat et beskedent beløb til vedligeholdelse, men langt den største del skaffes via fonde og eksterne midler. Det er således ofte en ulige kamp mod tidens tand. I Maribo har museet et frilandsmuseum beliggende ved Maribo Søerne. Det består af 16 bygninger af forskellige størrelser lige fra en firelænget gård til husmandshuse, skole og smedje. Bygningerne er hjemtaget fra Lolland og Falster. Frilandsmuseumsafdelingen åbnede i 1927, og de fleste bygninger blev hjemtaget i 1920erne og 1930erne, dog har museet i perioden 2004-2006 genopført et landarbejderhus, og i 2011 blev stubmøllen fra Fejø genopsat efter en lang periode at have været under restaurering. Museet ejer ligeledes klosterruinerne fra Maribo Kloster beliggende ved domkirken. I Nykøbing har museet til huse i fredede og bevaringsværdige bygninger fra 16-, 17-, 18- og 1900-tallet. Museet ejer Kuskestalden fra 1600-tallet, der er den eneste bygning fra Nykøbing Slot, der undgik nedrivning i slutningen af 1700-tallet. Med indlemmelsen af Reventlow-Museet i 2010 overtog museet også herregårdsparken på Pederstrup med tilhørende bygninger, ikke mindst stutteristalden og den fredede hovedbygning, der er søgt tilbageført til C.D.F. Reventlows 1800-tals empirehus. For bygningsmassen i Nykøbing, Maribo og Pederstrup gælder, at der siden 2009-2010 har været arbejdet med energigennemgang af bygningsmassen med henblik på driftsbesparelser og udskiftning af forældede installationer. Nykøbing Der er blevet ansat flere projektmedarbejdere på Museum Lolland-Falster, hvorfor der er blevet indrettet nye arbejdspladser, der opfylder kravene fra APV. I den forbindelse er der også blevet flyttet rundt på flere arbejdspladser. Det drejer sig primært om pladser i afdelingen i Rødby, men også i Nykøbing har der været brug for flere pladser. Der er ført generelt tilsyn med bygningsmassen og udenomsarealerne. Der er udført følgende vedligehold på bygningerne: Slotsgade 30/Rosenvænget Bygningen har været anvendt til opbevaring af diverse emner. Der er forsat blevet ryddet op, og bygningen er indrettet til midlertidigt magasin. Færgestræde 1a/Langgade 2 Bygningen rummer ud over udstillinger nu også Turistinformation og Den gamle Købmandshandel. Her findes også restauranten Czarens hus, som kan bespise mere end 70 gæster indenfor. Restauranten er bortforpagtet, og ny forpagter kom til pr. 1.10 2012. Der er blevet indrettet en containerplads i gården, ligesom der er renoveret personale- og publikumstoiletter. Endelig er der foretaget en gennemgribende oprydning af de tidligere kontorarealer på 2. sal, ligesom guldsmedeudstillingen er sat i stand, og bygaden har fået et løft. Tidligere lå indgangen til museet i Langgade, men den er nu flyttet til Færgestræde 1A. I den forbindelse skabte vi en ny turistinformation, der nu er smeltet sammen med Den gamle Købmandshandel og derved danner en enestående smuk butik, der både er turistinformation, købmand og indgang til museet. Opgangen til udstillingen og toiletterne er blevet renoveret, og for at skabe adgangsforhold for handikappede har vi ladet opføre en smuk arkitekttegnet rampe i Færgestræde. 19
Amtsforvalterboligen Bygningen blev indviet i 2008 og fungerer som kontor og administration for museet. Endvidere er der indrettet bibliotek. Bygningen rummer også de fleste af arkæologernes kontorarbejdspladser. Frisegade 43 Bygningen rummer arbejdspladserne for nyere tids inspektører og enkelte af de arkæologiske arbejdspladser. I foråret blev facaden ud mod Frisegade sat i stand, og op mod jul påbegyndtes renoveringen af skodderne på samme side. Frisegade 45 Bygningen rummer den såkaldte Nobels butik og arkivet. Nobels butik er blevet færdigindrettet, og det samme er bagbutikken, så den nu tjener som forvalterens lager. Froms magasin Bygningen tjener som magasin for en stor del af det tidligere Guldborgsund Museums genstande. Der er udført mindre arbejder, men generelt afventer det videre arbejde beslutningen om et nyt stort magasin. Maribo Frilandsmuseet Museumsbutikken fik atter en ny opstilling. På Kapellanboligen udførtes almindeligt vedligehold. Falstergården har fået udført et større arbejde på taget, og der bør snarest fokuseres på at få en del af taget udskiftet. Skolens sydgavl er blevet afrenset og ompudset og efterfølgende kalket. Alle øvrige huse har fået udført almindelig vedligeholdelse, dvs. maling af vinduer, reparation af træværk, kalkning mv. Efter glæden ved at have fået genrejst Stubmøllen fra Fejø er det i 2012 atter blevet hverdag for møllen. Den er i år blevet tjæret m.m., så den kan klare endnu en vinter. I Laden er der blevet nedtaget genstande til frysning, og der er sket klargøring til at få oplagt nyt stråtag, til hvilket der søges eksterne midler. Frosne genstande er blevet konserveret, og efterfølgende er nogle af genstandene sat i Havehuset. Haverne er ordnet og anlagt, stierne er blevet gruset og deres kanter rettet af. Stengærdet ved Lokhuset er blevet fuldført. Frilandsmuseet er blevet klargjort til diverse arrangementer. Museumsbygningen Flere af rummene er blevet renoveret. En del tid er gået med den nye udstilling om bøger. Der er etableret et møde/kontorlokale i den ene af køjerne. Torrig Reventlow-Museet Pederstrup I løbet af 2012 er der lavet mange forskellige tiltag i forbindelse med Pederstrups vedligeholdelse. Det er her som ved mange af vore andre bygninger vigtigt at foretage løbende vedligeholdelse og forbedringer. I det følgende nævnes de vigtigste tiltag fra begge områder. Museet: Facaderenovering med montering af sålbænke i kobber Udvendig istandsættelse af museets vinduer Fjernelse af forældede UV-filtre på samtlige ruder i museet Opsætning af gallerilister i alle udstillingsrum i museets stueetage Mindre reparationer på taget Nedbankning af puds på gavlvæggen i sydgavlens østre rum i kælderen 20