Områdekrav OMRÅDEKRAV AFLØBSLEDNINGER

Områdekrav _ OMRÅDEKRAV AFLØBSLEDNINGER Version 1 Forfatter: NN Dato: 01/11/2013

1. INDHOLD OG ANVENDELSE... 5 1.1 GYLDIGHEDSOMRÅDE... 5 1.2 NORMER, BEKENDTGØRELSER MM... 5 2. UDFORMNING OG PROJEKTERING AF AFLØBSLEDNINGER... 6 2.1. LEDNINGER... 6 2.1.1 PLACERING AF LEDNINGER... 6 2.1.2 DIMENSIONER... 6 2.1.3 ADGANGSFORHOLD... 6 2.1.4 AFSTANDSKRAV... 6 2.1.5 LEDNINGSMATERIALER OG SAMLINGER... 7 2.1.6 BØJNINGER... 7 2.1.7 REDUKTIONER:... 7 2.1.8 OVERGANGE:... 8 2.2 BRØNDE PÅ LEDNINGSSYSTEMET... 9 2.2.1 PLACERING AF BRØNDE... 9 2.2.2 BRØNDSTØRRELSER... 10 2.2.3 PLACERING AF HÆNGSLEDE KARME OG DÆKSLER I KØREBANEAREALET... 10 2.2.4. ADGANGSFORHOLD... 10 2.2.5 AFSTANDSKRAV... 10 2.3 SANDFANG/OLIEUDSKILLERE.... 11 2.4 AFSPÆRRINGSMULIGHEDER... 11 2.5 ROTTESPÆRRER... 11 2.6 KONTRAKLAPPER... 11 2.8 STATISK DIMENSIONERING... 11 2.9 UDFORMNING AF LAR-ANLÆG... 12 2.10 UDFORMNING AF SKYBRUDSANLÆG... 12 2.10.1 IDEKATALOG TIL SKYBRUDSSIKRENDE LØSNINGER... 13 3. UDFØRELSE AF AFLØBSLEDNINGER... 15 3.1 GENERELLE KRAV... 15 3.2 LEDNINGER... 15 3.3 LEDNINGSGRAV... 17 3.4 BRØNDE... 18 3.5 BETON... 20 3.6 NEDLÆGGELSE AF BRØNDE... 20 3.7 NO DIG... 20 2

3.8 KONTROL... 20 3.8.1 KONTROL AF LEDNINGSTÆTHED... 20 3.8.2 TV-INSPEKTION... 20 4. INDBERETNING OG DOKUMENTATION... 22 4.1 PRIVAT BYGGEMODNING... 22 4.2 DEKLARATION... 22 4.3 DOKUMENTATION... 22 5. BILAG... 22 3

BILAGSLISTE Bilag 1: Tegningsliste 4

1. Indhold og anvendelse Denne beskrivelse er udarbejdet som et nyt fælles grundlag for HOFOR s områdekrav til afløbsledninger. Områdekravene kan anvendes af HOFOR samt eventuelle rådgivere i forbindelse med planlægning, projektering og udbud af nye projekter omfattende afløbsledninger. Afløbsledninger og anlæg i HOFORs forsyningsområde skal planlægges, udformes og udføres med en kvalitet som giver en levetid på mindst 100 år med minimalt behov for drift og vedligeholdelse i hele levetiden. Drift skal som udgangspunkt kunne udføres fra terræn. Krav til retablering kan være forskellige, afhængig af hvilket område eller hvilken kommune, der arbejdes i. Derfor skal de opstillede krav i hvert tilfælde afstemmes i henhold til gældende krav i den pågældende kommune, hvor arbejdet finder sted. 1.1 Gyldighedsområde Beskrivelsen omfatter udformning og udførelse af hovedledninger og stikledninger og tilhørende brønde. Tilsvarende områdekrav for henholdsvis Bygværker Afløb og Pumpestationer Afløb foreligger separat. Nærværende områdekrav omfatter ledninger til såvel spildevand, regnvand og opblandet spildevand og regnvand. Beskrivelsen omfatter også udformning af anlæg til lokal afledning af regnvand (LAR) og skybrudsanlæg. Den overordnede og sammenhængende planlægning og hydrauliske dimensionering af det samlede afløbssystem bestående af ledningsnet, bassiner, overløb, pumpestationer, SRO-anlæg til styring samt LAR og skybrudsanlæg er beskrevet separat i teknisk instruktion 3.1.10 Planlægning og hydraulisk analyse og dimensionering af afløbsanlæg. 1.2 Normer, bekendtgørelser mm Der henvises til gældende normer. 5

2. Udformning og projektering af afløbsledninger 2.1. Ledninger 2.1.1 Placering af ledninger Hovedledninger skal placeres i vejareal (offentlig vej eller privat fællesvej) og midt i en kørebane. Rettigheder til placering og adgang uden for vejarealer skal sikres ved tinglysning. Der skal foreligge en skriftlig aftale underskrevet af grundejeren inden arbejdet i marken opstartes. Stikledninger skal placeres vinkelret på hovedledningen / vejen. Ledningsanlæg skal sikres udluftning, uden gene for omgivelserne. 2.1.2 Dimensioner Minimumsdimensioner Hovedledninger (både regn og spildevand) Stikledninger Ø200 mm indvendig Ø150 mm indvendig Ved dimensionsændringer, hvor nedstrøms ledning er større end opstrøms ledning, og hvor det vælges ikke at udføre en brønd, skal bundløbet i overgangen mellem de to dimensioner have en hældning på højst 30 grader. 2.1.3 Adgangsforhold Der skal være uhindret adgang til ledningsanlæg. Overbygning af ledningsanlæg tillades, som hovedregel, ikke. Ledningsanlæg placeret på private arealer: Rettigheder til både placering og adgang skal sikres ved tinglysning af servitut på arealet 2.1.4 Afstandskrav Norm for etablering af ledningsanlæg i jord gælder med følgende ændringer: Mindste tilladelige frie vandrette afstand, mellem afløbsrør og parallelle ledninger og kabler, er 1,0 m. Dette gælder også for den indbyrdes afstand mellem afløbsrør. Minimumsafstanden gælder også mellem ydersiden af afløbsbrønde og ydersiden af det andet rør eller kabel. Det understreges, at hvis det er muligt, bør afstandene være større end den angivne minimumsafstand. 6

For afstand til bygningsfundamenter og lignende gælder anvisningerne i norm for fundering for lempet funderingsklasse, disse gælder også, hvis afløbsledningerne er anlagt før fundamenterne. 2.1.5 Ledningsmaterialer og samlinger, se endvidere Materialer Afløbsnettet Plastrør trykledninger Til trykledninger anvendes sammensvejste massive glatte PE-rør. Indvendige vulster skal fjernes. Tilslutninger til nye ledninger: På plastrør kan anvendes: Grenrør der passer til rørsystemet. Brønde Påboring med efterflg svejsning på rør > Ø600 (PE) På betonrør kan anvendes: Grenrør Påboring, hvor borediameteren ikke overstiger det tilladelige (max 30% af udvendig diameter). Fleksibel påboringstætning skal anvendes. Der skal anvendes tilpassede korte muffestykker til tilslutninger af både plast og beton. Indragende rørdele accepteres ikke. Brønde Tilslutning til eksisterende ledninger Som for nye ledninger For specielle profiler henvises til typetegninger fra HOFOR. Tilslutning til renoverede (strømpeforede, relinede eller rørsprængte) ledninger: Kontakt HOFOR. Se endvidere typetegningerne. Der skal tages konkret stilling fra sag til sag. 2.1.6 Bøjninger Bøjninger over 15 grader må ikke anvendes på hovedledninger. Bøjninger under 15 grader må anvendes, dog max 1 pr brøndstræk. Max 2 på stikledninger, heraf 1 til faldændring og 1 til retningsændring, og max 45 grader pr. bøjning. 2.1.7 Reduktioner: Må ikke anvendes. 7

2.1.8 Overgange: Der må kun anvendes godkendte overgange. Herudover kan standardovergange udviklet til det specifikke rørsystem anvendes. I tvivlstilfælde, kontakt HOFOR. Krympefolie accepteres ikke. Hvis ovennævnte ikke dækker et specifikt problem, kontakt da HOFOR for nærmere aftale om samlingsmetode. 2.1.9 Overbygningssager Som udgangspunkt accepterer HOFOR ikke overbygning af HOFORs afløbsledninger. Om muligt skal ledningen lægges om for bygherrens regning. Er dette ikke muligt aftales betingelserne for overbygningen med HOFOR. Der skal laves deklaration om adgang til ledningen, og denne skal være tinglyst inden arbejdet påbegyndes. 2.1.10 Træk af kabler i afløbsledninger Tillades ikke. 2.1.11 Udløbsledninger Ved udløb til recipient skal ledningen normalt udstyres med renseforanstaltning som f. eks olieudskiller, såfremt recipientmyndigheden stiller krav herom. Plastledninger der ligger under vandspejl på f.eks. søbund, skal forankres forsvarligt. Ved afslutning af ledning bør etableres et udløbsbygværk, hvor eventuelt måleudstyr kan påmonteres. Om nødvendigt skal afløbssystemet sikres mod høj recipientvandstand ved installation af kontraklap eller lignende. 2.1.12 Dykkerledninger Dykkerledninger benyttes til underføring under f. eks. vandløb, havneløb og anden infrastruktur. Dykkerledningen er karakteriseret ved at den altid er vandfyldt også ved lille eller ingen vandføring, hvorfor aflejringer/tilstopning kan forekomme. Dykkerledninger skal kunne renses, f.eks. ved etablering af skylleanordning. Dykkerledninger som fører spildevand skal kunne udluftes. Dykkerledninger bør så vidt muligt undgås. 8

2.2 Brønde på ledningssystemet Der henvises til teknisk specifikation Materialer Afløbsnettet vedrørende brøndmaterialer og brønde generelt. 2.2.1 Placering af brønde Brønde på hovedledninger Skal placeres så konflikter med kantbegrænsninger, vejbump, chikaner, plantebede og lignende undgås. Af hensyn til driftspersonalets sikkerhed, trafikanternes sikkerhed og en hensigtsmæssig afvikling af trafikken bør følgende efterleves: Brønde bør placeres midt i en kørebane, således at når man skal have adgang til en brønd med en spulevogn eller en tv-vogn, kan man nøjes med at blokere én kørebane og undgå at genere cyklister og fodgængere på henholdsvis en eventuel cykelsti og et eventuelt fortov. Brønde bør kun placeres på steder, hvor det er muligt at parkere med en spulevogn eller tv-inspektionsvogn uden at blokere trafikken fuldkommen, dvs. ikke i smalle gyder, i veje med en fysisk adskillelse mellem to kørebaner og lignende. Brønde bør så vidt muligt ikke placeres midt i vejkryds, i stærkt befærdede veje og i busbaner. Brønde bør ikke placeres, således at man ved spuling og tv-inspektion er nødsaget til at føre kabler og ledninger på tværs af cykelstier og fortove. Brønde bør ikke placeres i cykelstiarealer og fortove, fordi de bløde trafikanter så bliver tvunget ud på kørebanearealer, og fordi afløbspersonalet i givet fald bliver nødt til at etablere afspærringer/omkørsler mv., inden man kan få adgang til brønden. Endvidere kan dækslerne være til gene/fare for trafikanterne. Brønde bør ikke placeres midt i vejen, da man derved generer trafikken i begge køreretninger, når der parkeres med en spulevogn eller tv-vogn. Der skal normalt placeres en brønd ved retningsændringer større end 15 grader. Alternativet til placeringen af en brønd ved retningsændringer større end 15 grader er, at ledningen lægges i en blød bue med en radius på min.20 gange ledningens indvendige diameter. Dette skal dog aftales specifikt for hvert projekt. Ved dimensionsændringer, hvor nedstrøms ledning er mindre end opstrøms ledning, skal der altid placeres en brønd. 9

Ved sammenløb af to eller flere ledninger skal der altid etableres en brønd. 2.2.2 Brøndstørrelser På hovedledninger mindre end ø1000 mm skal der som hovedregel kun anvendes spulebrønde. Spulebrønde er min. ø 600 mm. Større brønde kan anvendes, hvis det er nødvendigt aht. udførelse. Dæksel til spulebrønde er min ø 600 Ved hovedledninger større end eller lig med ø1000 mm skal der etableres traditionelle nedgangsbrønde. En traditionel nedgangsbrønd skal som minimum bestå af ø1500 mm brøndringe og et ø800 mm dæksel. På ledninger Ø1000 kan anvendes Ø1250 mm brønde som nedgangsbrønde med Ø800 dæksel. 2.2.3 Placering af hængslede karme og dæksler i kørebanearealet Karmen og dækslet er placeret udelukkende i en kørebane, eller i to kørebaner der begge har trafik i samme retning: Hængslet skal vende direkte mod kørselsretningen. Karmen og dækslet ligger i to modsat rettede kørebaner: Hængslet skal placeres direkte mod trafikken i den kørebane, hvor det meste af dækslet er beliggende. Karmen og dækslet ligger nøjagtigt midt mellem to modsat rettede kørebaner: Hængslet skal placeres nøjagtigt i skillelinjen mellem de to modsat rettede kørebaner. 2.2.4. Adgangsforhold Der skal sikres uhindret kørende adgang til brøndene for drift. Hvor der er risiko for at dækslet skydes op ved skybrud eller lignende, anvendes låsbare dæksler. 2.2.5 Afstandskrav Antallet af brønde skal minimeres så meget som muligt dog under hensyntagen til de forhold, der er anført nedenfor. Den maksimale afstand mellem to spulebrønde må ikke være mere end 150 m. Den maksimale af stand mellem to nedgangsbrønde, på ledninger min ø 1000, må som hovedregel ikke være større end 50 m. Hvis der ønskes en større afstand, skal der søges dispensation via HOFOR s sikkerhedsorganisation, og dernæst skal der indhentes dispensation fra Arbejdstilsynet. 2.2.6 Spulebrønde/Skelbrønde 10

Såfremt der anbringes en spulebrønd på en offentlig stikledning (skelbrønd) skal den have en dimension på minimum ø400 mm. Brønde på stikledninger bør placeres minimum 2 m inden for skellet, således at brønden ligger på privat område. Afstanden på 2 m er defineret som afstanden mellem skel og brøndens yderside. 2.2.7 Brønddæksler Der henvises til teknisk specifikation Materialer Afløbsnettet. 2.3 Sandfang/Olieudskillere. Se Bygværker Afløb 2.4 Afspærringsmuligheder Se Bygværker Afløb Hvor tilsyn/renholdelse nødvendiggør dette, skal etableres afspærringsmulighed. Afspærringen skal være tæt. 2.5 Rottespærrer HOFOR tillader ikke, at der anbringes rottespærrer på HOFOR s system. 2.6 Kontraklapper Se Bygværker Afløb Placering Skal monteres i bygværk. 2.8 Statisk dimensionering Statisk dimensionering for ledningsanlæggene skal udføres iht. gældende normer, regler og leverandøranvisninger, svarende til en levetid > 100 år. Eventuel fremtidig ændret arealanvendelse skal medregnes (såsom forøget trafiklast, ændring af terræn-højder etc.) Anlægget skal om nødvendigt opdriftssikres. Dimensionsgivende grundvandsspejl sættes minimum lig terræn, fremtidig havniveau-stigning/stigning af grundvandsspejl skal medregnes. Bemærk at ledninger skal opdriftssikres, så de tåler fritgravning til overside ledning. Dette aht risiko ved gravearbejde udført af andre aktører 11

Opdriftforhold omkring ledninger kan i visse tilfælde udelukke brugen af de lette rørtyper. Det samme gælder evt. dårlige forhold for opnåelse af optimal sidestøtte omkring ledningerne. Sikring mod for stor opdrift på lette rør, vil dog i visse tilfælde tillades udført ved bl.a. brug af geonet eller geotekstil, - lagt over rørene og forankret i jorden på hver side af rørene. 2.9 Udformning af LAR-anlæg Krav til LAR og LAAR anlæg skal aftales særskilt med HOFOR i hvert tilfælde. Klimaændringerne og de øgede nedbørsmængder gør det attraktivt at forsøge at håndtere regnvand, der hvor det falder, så det ikke belaster afløbssystemet. Håndtering af regnvand så tæt på kilden som muligt kaldes i daglig tale for LAR - Lokal afledning af regnvand. Hvad er LAR? Ved lokal afledning af regnvand forstås ethvert tiltag, der har til formål at begrænse eller forsinke regnvandsstrømmen fra et område. De typiske elementer er: Nedsivning/infiltration fra overflader eller gennem permeable belægninger eller nedsivning i faskiner Forsinkelse af vandet i så stor udstrækning som muligt Magasinering af vandet i grøfter og lavninger i terræn eller i deciderede forsinkelsesbassiner Fordampning af vandet enten fra overflader eller via optagelse i beplantning De enkelte elementer kan anvendes alene eller i kombination. Anlæggene kan placeres i vejarealer, andre offentlige arealer eller på privat grund. Der henvises i øvrigt til HOFORs strategiplan for LAAR (Lokal afledning/anvendelse af regnvand). Formålet med strategien er at HOFOR i samarbejde med sine ejere og samarbejdspartnere skaber er solidt og fælles grundlag for arbejdet med alternativ håndtering af nedbør. Lokal rensning af regnvand. Lokal rensning kan ske i åbne laguner, våde enge, tagvandsbede, våde mure eller lignende, metoden skal afhænge af den ønskede rensegrad. 2.10 Udformning af skybrudsanlæg Der er forskel på hvordan DMI og hvordan forsikringsselskaberne definerer skybrud. Herunder er de to definitioner: 12

DMI's definition: Nedbørintensitet over 15 mm på 30 minutter over et større område Forsikringsselskabernes definition: Skybrud bliver vurderet i hvert enkelt tilfælde, og kan derfor ikke så enkelt fanges i en definition, men erfaringerne viser, at det typisk kræver 40-50 mm på et døgn eller omkring 1 mm i minuttet. HOFORs definition: Nedbørintensitet over 15 mm på 30 minutter over et større område Som en naturlig del af enhver planlægning på regn- eller fællesvandssystemer, skal skybrudssituationers konsekvens overvejes. Det skal overvejes om der ved det planlagte tiltag opnås skybrudssikrende effekt, eller om ændringer på det planlagte kan have skybrudssikrende effekt. I skybrudssituationen skal overvejes 2 situationer, hhv. håndtering af skybrudsvandet i afløbssystemet eller håndtering af skybrudsvandet på terræn. Da intensiteten i en skybrudsregn ofte overstiger det mulige tilløb til selve afløbssystemet, er det oftest hensigtsmæssigt at planlægge håndtering af skybrudsvandet på terræn. Der kan forekomme tilfælde hvor dette, pga. lokale forhold, ikke lader sig gøre, hvorfor der i nedenstående afsnit også er nævnt alternative løsninger. 2.10.1 Idekatalog til skybrudssikrende løsninger Forebyggende skybrudstiltag Skybrudsberedskabsplan Skybrudsberedskab Skybrudsanlæg der skaber kontrollerede oversvømmelser Diger/volde /barrierer fx. udformet til rekreativt formål såsom bænk, plantevæg, skaterrampe, boldmur, motionsbakke, udkigshøje mv. Tilledning af vandmængde til egnede befæstede arealer, såsom P-pladser Tilledning af vandmængder til egnede grønne områder, såsom sportspladser, parker, enge, afgravede arealer mv. Dobbeltprofilering af åbne vandløb 13

Etablering af dobbeltfunktionsarealer, såsom skaterbane/bassin, grøn park/bassin, Pumpestationer der pumper vand til ikke sårbare områder. Skybrudsanlæg der skaber kontrolleret strømning på terræn Diger Genåbning af vandløb Ændring af vej-tværprofil fx. til ensidigt hældning eller trug langs vejen Regulering af befæstede arealer, såsom sænkning/hævning af kantsten, rendesten, vejprofil Terrænreguleringer Render Hævning af bygninger eller etablering af afvigende befæstelse, jordvolde Oversvømmelsessikring langs vandløb eller strømningsarealer i form af fast barrierer, fx. udformet til rekreativt formål såsom bænk, plantevæg, skaterrampe, fodboldbande mv. Elementer i skybrudsstyring der sikrer hurtig bortledning og tømning af afløbssystemet: Spjæld Pumper Underløbsklapper Mulige interessenter ved skybrudssikrende anlæg Afløbsforsyningsselskaber (Oftest HOFOR) Vandindvindingsmyndigheder mht. drikkevandsinteresser og opmagasinering af regnvand/spildevand på terræn Vejmyndighed (kommunerne eller private vejlaug) Bygningsejere Grundejerforeninger Grundejere (Offentlige eller private) Åbne render til skybrudssikring Åbne render etableres som skybrudssikringsanlæg eller som del af tagvands-afledning til recipient af æstetiske hensyn. Åbne render dimensioneres i henhold til Afløbsteknik, Polyteknisk forlag nyeste udgave. Åbne render skal have bund og brinksikring mod erosion. Tunneller til skybrudssikring 14

Regnvandstunneller, som er permanent vandfyldte skal kunne tømmes, og skal derfor være udstyret med pumpe eller anden tømmeanordning. Hvis udluftning skønnes nødvendig for at undgå lugtgener skal denne etableres. 2.11 Detailprojekt Et kloakprojekt skal indeholde: Kloakplaner mål 1:250 eller bedre, med angivelse af alle betydende koter (DVR 90), fald, dimensioner og materialer for ledninger og brønde. Brønde skal nummereres i HOFORs system. Planerne skal også leveres digitalt som dgn og pdf-filer. Tværprofiler, med indbyrdes afstandsangivelse til ledninger og kabler, for veje, stier og pladser (med kloakledninger i). Mål 1:50 eller bedre. Længdeprofiler med angivelse af nuværende og fremtidigt terræn, bundkoter, dimensioner, fald og betydende krydsninger. Mål 1:100/1:1000 eller bedre. Dokumentation af de hydrauliske beregninger med eftervisning af de stillede krav. Detailtegninger af bygværker og pumpestationer. Se områdekravene for disse. 3. Udførelse af afløbsledninger 3.1 Generelle krav Gældende normer, regler og anvisninger (også leverandøranvisninger) skal overholdes. Bemærk at HOFOR kan have skærpede krav i forhold til disse. 3.2 Ledninger 3.2.1 Generelt Samtlige ledningsstrækninger fra brøndtilslutning til brøndtilslutning skal, som hovedregel, udføres retliniet. Dog accepteres en horisontal afvigelse i forhold til denne flugtning, såfremt afvigelsen er mindre end 5 cm. Den vertikale afvigelse skal overholde følgende kriterier: Ledningsfald: Iv = Ip +/- max. 0,5 o/oo. Bundkoter: BKv = BKp +/- max. 10 mm. 15

(v = virkelige el. opmålte forhold, p = projekteret) Opgravning og eventuel grundforstærkning udføres i henhold til gældende normer. Ledningsgravens bund afrettes omhyggeligt, således at hvert enkelt rør kan få en fast ensartet understøtning i hele rørets længde. Ved mufferørsledninger skal der udgraves for mufferne. Såfremt der fejlagtigt udgraves for dybt, skal der fyldes op til den rigtige dybde med sandeller grusfyld, der komprimeres i lag af højst 30 cm's tykkelse. Komprimeringskravet er 98 % Standard Proctor for kohæsionsjord og 100 % Standard Proctor for friktionsjord. Ledningsgravens bund skal sikres mod opblødning forårsaget af overfladevand. Til udjævnings- og støttelag skal anvendes tilkørt grusmateriale, som opfylder normernes krav. Ved vand i udgravning kan der anvendes nøddesten under ledningen. I så fald skal der udlægges geotextil på nøddestenene inden udlægning af grusafretningslag. Rørene må ikke lægges direkte i nøddesten. Og der skal etableres barriere (lerpropper eller lign) pr max 50 m ledningsstræk, som forhindrer langsgående vand og materiale transport i nøddestenene. Tilfyldningsarbejdet udføres i henhold til gældende normer. Ved tilfyldningen skal det tilsikres, at de første 0,30 m tilfyldningslag over omkringfyldningen ikke indeholder sten større end 100 mm. 3.2.2 Betonledninger Ledningsarbejdet skal udføres, så følgende krav er overholdt: Lægningsklasse: Normal Understøtning: Normal, medmindre lægningsforholdene kræver forbedret eller krybbestøbning. Samlingsklasse: Høj Der skal anvendes udjævningslag. 16

Samlingsklassen indebærer bl.a. krav til maksimale bagspalter, hvorfor opmærksomheden skal henledes på rørleverandørens deklarationer. Ved afleveringen må bagspalten i samlingen højst udgøre 2/3 af den maksimalt tilladelige vinkelafvigelse/bagspalte. Korrekt ledningsfald på en strækning skal etableres ved vinkeldrejning i samlingen (ikke over flere samlinger) tættest på tilslutningsted (typisk brønd). Hvor ledningsfald medfører, at bagspalte ved samling med brønd mv. bliver større end nævnt i ovenstående, skal tilslutning til brønd ske ved påboring/påstøbning. Ved lægning af betonrør bør der anvendes laser. Alle stikledninger, der afsluttes i jord, skal afproppes med rørpropper med samling svarende til ledningssystemet i øvrigt. Rørpropperne skal fastholdes, således at tæthedskravet kan overholdes. 3.2.3 Plastledninger Ledningsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med Plastbranchens anvisninger, DANVA nr. 54. Komprimeringsklasse: Minimum normal. Ved anvendelse af nøddesten skal der etableres et beskyttelses lag mellem stenene og røret på min 10 cm, f.eks. 10 cm harpet sand på geotextil. Udjævningslag, lægning og samling af rør samt omkringfyldning og tilfyldning skal ske i overensstemmelse med gældende normer. I øvrigt henvises til rørfabrikantens anvisninger. Udjævningslag og omkringfyldning udføres af stenfrit friktionsmateriale, d.v.s. sand eller grusfyld med højst 15% gennemfald på 0,075 mm sigte. Retningsændringer i trykledninger forankres mod intakt jord i ledningsgravens side ved at udføre udjævningslag og omkringfyldning på ledningens yderside i en længde af 0,50 m på begge sider af retningsændringen af beton med en karakteristisk trykstyrke fck på mindst 10 MN/m 2. 3.3 Ledningsgrav Ledninger, brønde og bygværker skal funderes med anerkendt metode til fast bund. 17

Ledningsgraven skal tørholdes (husk ansøgning om afledningstilladelse). Indbyggede materialer/genindbygget jord skal overholde de krav som arealanvendelsen over ledningen tilsiger. I vejareal skal vejmyndighedens krav til komprimering opfyldes, og dette skal dokumenteres. 3.4 Brønde Den nøjagtige placering af gennemløbsbrønde skal afpasses således, at der kun anvendes hele betonrør eller beton pasrør. Der er en tolerance på bundkoten på 10 mm. Brønde skal i hele anlægsperioden være afdækket med solide fastliggende (midlertidige eller endelige) dæksler. Ved anvendelse af præfabrikerede brøndbunde af beton skal ikke anvendte tilløb tilstøbes, og hele bankettens overside reguleres, således at der er min. 250- max 400 o/oo fald. Udvendigt isættes en rørprop af beton med samling svarende til rørsystemet i øvrigt. Banketten i eksisterende brønde skal tilpasses de nye tilslutninger ved ophugning og udstøbning af ny bundløb, således at banketten har et fald mod bundløbet på min 250 - max 400 o/oo med glitpudset overflade og skarpe kanter. Lægning og samling af brøndgods samt omkringfyldning og tilfyldning skal ske i overensstemmelse med gældende normer, og samling foretages med tætte fleksible samlinger. Brøndarbejdet skal udføres, så kravene til normal understøtning og normal lægningsklasse er overholdt. Lægningsklasse: Normal. Samlingsklasse: Høj. Bundkoter: BKv = BKp +/- 10 mm. Brøndbunde udført på stedet iht HOFOR typetegninger. 3.4.1 Krav til opbygning af brøndskakten 18

Brøndskakten er den del af brønden, der ligger lige under vejoverfladen og fører ned til en kegle eller til et plandæk af beton. Brøndskakten består øverst af dækslets karm, og nedenunder denne er der et fundament, der hviler på keglen eller plandækket. Opbygningen mellem toppen af brøndkeglen og undersiden af dækselkarmen skal udføres med betonforhøjelsesringe og plastringe. Krav til den færdige brøndskakt af beton: Der må højst anvendes to plastringe (begge placeret lige under karmen) med en samlet tykkelse på højst 30 mm for symmetriske ringe. Hvis der anvendes koniske plastringe, må tykkelsen højst være 30 mm på det tykkeste sted. Der skal altid være en plastring lige under karmen. Der kan anvendes én armeret betonforhøjelsesring på 50 mm, dog kun efter nærmere aftale med tilsynet. Så vidt muligt skal det undgås at bruge 50 mm betonforhøjelsesringe, eksempelvis brug ikke en 20 cm + en 5 cm betonring, men derimod en 15 cm + en 10 cm betonring. Den mindste højde af en uarmeret betonforhøjelsesring skal være 100 mm. Højden af nye betonforhøjelsesringe skal være så stor som muligt, således at antallet af ringe minimeres. Imellem betonforhøjelsesringene og imellem nederste betonforhøjelsesring og brøndkeglen skal der udføres en mørtelfuge på minimum 5-30 mm. Den nødvendig finjustering af højden skal ske ved at regulere tykkelsen af mørtelfugerne mellem betonforhøjelsesringene. Eventuel tilpasning til en skrå vejoverflade skal ske med en konisk plastring placeret lige under karmen og/eller ved regulering af tykkelsen af mørtelfugerne mellem betonforhøjelsesringene. Karmens overkant skal ligge i niveau med det færdige slidlag. Der må højst være en niveauforskel på 0,5 cm mellem karmens overkant og den færdige vejoverflade. Hvis der er en niveauforskel, skal karmens overkant ligge lavere (aldrig højere) end den omgivende færdige vejoverflade. Man skal være opmærksom på, at mørtelen skal være tilstrækkeligt afhærdet, inden dækslet udsættes for trafikbelastning. For at fremskynde afhærdningen kan anvendes et produkt som Renderoc Plug 20 eller lignende. Efter at arbejdet er udført, må der ikke være revner i betonforhøjelsesringene. 19

3.5 Beton Der henvises til den tekniske specifikation Betonkonstruktioner. 3.6 Nedlæggelse af ledninger og brønde Annullering af hovedledninger sker ved opgravning eller rørfyldning. Ved rørfyldning af ledninger skal der sikres udluftning af ledningens højeste punkt. Stikledninger skal som min. afproppes ved hovedledning / brønd. Afpropningen skal være tæt og rottesikker. Annullering af eksisterende brønde skal ske ved vandtæt og rottesikker afpropning af alle ind- og udløb, fjernelse af brøndgods indtil 1,5 m under projekteret terræn samt tilfyldning af brønden med grusmaterialer eller rørfyld i takt med at ledninger rørfyldes. 3.7 No Dig Der henvises til de tekniske specifikationer Ledningsrenovering Afløb og No-Dig Nyanlæg. HOFOR skal altid kontaktes såfremt der skal udføres ledningsanlæg med no-dig metoder. 3.8 Kontrol 3.8.1 Kontrol af ledningstæthed Normalt kræves ledningssystemet tæthedsprøvet. Og dette i skærpet kontrolniveau. Nødvendighed, omfang og niveau aftales med HOFOR for hvert enkelt projekt. 3.8.2 TV-inspektion Alle nyanlagte ledninger også stikledninger - skal Tv-inspiceres. Det valgte TV-inspektionsfirma skal være medlem af en TV-kontrolordning som eksempelvis Danske TV-inspektørfirmaers Kontrolordning (DTVK) og følge kontrolordningens anvisninger for udførelse af TV-inspektion og afrapportering. Inden TV-inspektionen skal ledningsanlæggene rengøres. Efter spuling hældes vand i ledningsanlægget, således at der løber vand ud nedstrøms ledningen. Der skal normalt udføres 2 stk. TV inspektioner til godkendelse. 20

Første TV inspektion skal udføres, når ledningsstrækningen er anlagt, og ledningerne skal rengøres og trykprøves inden. Den anden TV-inspektion skal udføres i forbindelse med afleveringsforretningen (lige inden der udlægges slidlag, og evt. fejl skal rettes inden udlægning af slidlag), hvor ledningerne skal rengøres. Ledningerne må ikke være blæst tørre for vand ved TV inspektionerne. Acceptkriterierne er flg.: Observation Kriterium Beskrivelse VA 0 Vandforekomst RB 0 Revner/brud OB 0 Overfladebeskadigelse PF 0 Produktionsfejl DE 0 Deformation FS 0 Forskudt samling IS 0 Indhængende samlingsmateriale RØ 0 Rødder IN 0 Indsivning AF 0 Aflejring BE 0 Belægning FO 0 Forhindring GR 0 Grenrør SG 0 Sadelgrenrør PH Må ikke udføres Påhugning PB 0 Påboring OK 0 Overgang ved konstruktionsændring OK accepteres kun ved overgang mellem 2 forskellige materialer. Overgange og formstykker som, samlet korrekt, giver observationen FS (ÅS)1-2 accepteres normalt. DE 1 accepteres som regel for plastrør. Konsekvensen af eventuelle fejl vil bero på en konkret vurdering af HOFOR. Følgende gælder for TV-inspektionen: TV-inspektionen skal optages i farver. 21

TV-kameraet skal have drejeligt optik (135 ) TV-inspektionen udarbejdes i henhold til seneste udgave af Fotomanualen, Tvinspektion af Afløbsledninger, Danva s vejledning nr. 57, af 2010. TV-inspektionen skal afleveres digitalt, sammen med en papirrapport og analyseskema i Dan-Das format. For at en strækning kan godkendes, skal det af TV-rapporten fremgå, at strækningen er fejlfri. Såfremt en strækning (fra brønd til brønd) ikke kan godkendes på grund af mangler i det udførte arbejde, skal entreprenøren udbedre disse mangler, og dokumentere det ved fornyet TV-inspektion af ikke godkendte strækninger. 4. Indberetning og dokumentation 4.1 Privat byggemodning Se teknisk specifikation Private byggemodninger 4.2 Deklarationer Se teknisk specifikation Deklarationer 4.3 Dokumentation Anlægget skal indmåles iht teknisk specifikation GIS registrering opmåling TV inspektion Mike-Urban modellen skal afleveres digitalt. Se pkt. 1.3 Der skal foreligge nødvendige driftsvejledninger. Evt. udarbejdede deklarationer. 5. Bilag HOFORs typetegninger 22