NICHLAS STILLING HANSEN PORTFOLIO
OPGAVE På mit arbejde ville vi prøve os med en ny måde at komme ud til vores kunder på. Vi har tidligere benyttet os af Post Danmarks mulighed for at sende brochurer ud som direct mail, men dog ikke med den ønskede virkning. Vi besluttede os derfor at vi ville prøve at lave en avis, som skulle være med til at styrke vores profil i virksomheden. Den skulle indeholde væsentlige artikler for vores målgruppe, som er skoler og institutioner i Danmark. Vi ville på den måde kunne vise overfor vores kunder og selvfølgelig eventuelle nye kunder, hvad vi kunne og hvad vi stod for. Artiklerne skulle være nyttige og lærerige med god viden. Men der skulle selvfølgelig også flettes lidt produkter ind. Man er jo nødt til at sælge noget, for at kunne drive en virksomhed. FORLØB På denne opgave var jeg med lige fra starten. Jeg ringede til leverandører, indhentede tilbud, lagde plan for arbejdsgang og struktur omkring opstart og udførelse af opgaven, og stod også for at lave avisen sammen med en kollega. Jeg vil på de følgende sider beskrive slavisk, nogle af de væsentligste ting, som jeg arbejder med i løbet af processen med denne opgave. 14 Grafisk workflow
OPSTART Vi startede opgaven med at lave en slags redaktionsmøde i vores grafiske afdeling. Der blev der uddelegeret forskellige opgaver til os hver især. Mine bestod i at få den første kontakt med trykkeriet og at oprette en plan for den videre gang for arbejdet. Planen blev lavet uden tidspunkter på, da dette var første gang vi skulle lave denne type af opgaver, og vi derfor ikke vidste hvordan tidshorisonten så ud. Arbejdsgang - Avis No.1 Finde trykker + indhentning af tilbud Respons på første udkast - foretag rettelser/ændringer Deadline for 1. korrekturgang Møde ang. artikler til avisen - hvilke produkter kan der kobles sammen med? Møde med salgsafdelingen ang. godkendelse af produkter Opstart på avisen Deadline for første udkast Kontakt trykker for deadline + kontakt Post Danmark ang. afsendelse Korrektur tilbage - foretag rettelser Deadline for 2. korrekturgang Korrektur tilbage - foretag rettelser Indhentning af adresserlister hos Krak Deadline for 3. korrekturgang - endelig korrektur Korrektur tilbage - foretag rettelser Klargør fil til tryk Send filer til trykker FØRSTE KONTAKT TIL TRYKKERI Vores aviser skulle laves på rigtig avispapir. Så derfor fandt vi et trykkeri som laver rotationstryk og som kunne levere i den kvalitet vi ønskede. Jeg havde en lang samtale med trykkeriet omkring papir, størrelse, indbinding. Vi endte med et klassisk tabloid brutto format i størrelse 280 x 395 mm. Brutto betyder at der ikke i dette format er mulighed for tryk til kant. Avisen skulle desuden klammehæftes i ryggen. Derefter blev jeg sendt videre til en teknisk medarbejder, som satte mig ind i deres trykinstrukser, som jo er vigtige at tage højde for. Jeg fik tilsendt diverse info pr. mail. Grafisk workflow 15
ICC-FARVEPROFIL Før jeg gik i gang med at lave aviserne, skulle Adobe InDesign sættes op med den rigtige farveprofil, som jeg havde fået anvisning om at hente og installere. Dette gøres for at være sikker på at den eksporterede PDF opfylder alle de krav som trykmaskinen har hos trykkeren. Man indstiller med en ICC-profil for at være sikker på at farverne på skærmen stemmer overens med det som kommer ud af trykmaskinen i sidste ende. JOBOPTIONS Derefter sætter jeg de rette joboptions op. Dette gøres også i InDesign. Joboptions indeholder faste indstillinger for hvordan PDFfilen skal genereres og eksporteres til trykkeriet. Man bruger dem for at mindske risikoen for fejl i den videre produktion. Disse kan indstilles på flere måder, men jeg gør det ved at importere dem direkte i InDesign på denne måde. 16 Grafisk workflow
PREFLIGHT For at sikre sig, at den eksporterede PDF lever op til de krav som der er stillet fra trykkerens side, så kan man køre en preflight ved hjælp af Adobe Acrobat. På daværende tidspunkt brugte vi ikke denne metode, men da det er noget jeg har lært efterfølgende, vil jeg benytte mig af det nu. Jeg tilføjer de ting til preflighten, som blev udspecificeret som vigtige punkter ved levering af trykklar PDF-fil. UPLOAD TIL INSITE Sidste step i dette workflow er at uploade den trykklare PDF-fil til trykkeren. Dette sker på deres insite websted. Herinde får man at vide efter upload om der er nogle fejl på dokumentet, og en beskrivelse af eventuelle fejl. Efterfølgende skal siderne godkendes og når det er sket, er den endelige fil sendt til tryk. Billedet er blot et eksempel på hvordan siden ser ud - det er ikke den korrekte opgave som er uploadet. Grafisk workflow 17