Randbøldal vist og fortalt i gamle postkort (tredje del) Tekster N.M. Schaiffel-Nielsen Postkortene N.M. Schaiffel-Nielsens arkiv Postkortene er primært fremstillet af gårdejer, køb- og kromand Søren L. Sørensen, som havde et udpræget talent for handel og vidste, hvad der var penge i. Postkortene og de gamle billeder er blevet foræret forfatteren af beboerne i Randbøldal over en periode på 40 år. I nogle tilfælde findes postkortene kun i arkivet som en fil, det vil sige billedet er lånt og leveret tilbage til ejeren. I denne tredje del handler det mest om Randbøldal set fra luften, om vejene i landsbyen og Lille Lihme Fabrik. Bindeballevej set fra Knolden. Billedet er fra 1965. Længere nede ad vejen på venstre side ses bygningen, der indeholdt andelsvaskeriet. På venstre side ses et og på højre side af vejen to af de smukke schweizerhuse. Udgiver: Stjerne Foto, Århus. Nr. 33312 E.V. 600 Lille Lihme, Randbøldal står der øverst tv. på postkortet. Billedet er taget, længe før nogen omkring 1970 fandt på at kalde vejen for Rodalvej. Byggestilen på husene fortæller, at de er opført i begyndelsen af sidste århundrede. Der er fem personer og et dyr af ubestemmelig race på billedet. Elektriciteten blev indført i Randbøldal den18. januar 1925, elmasterne afslører, at billedet må være taget kort efter den nævnte dato. Udgiver: Ikke oplyst.
Dette billede af den gamle bykerne blev taget af forfatteren fra en af Hærens Flyvetjenestes helikoptere omkring 1977. Billedet viser den gamle bykerne hvor man nederst th. ser Dalekilde Vognfabrik. Skråt opad th. ses Stuehuset til Daldovergården, én af de oprindelige gårde der udgjorde Daldover. Tv. for denne gemmer Randbøldal Kro sig i træerne. Hovedbygningen til Randbøldal Fabrik stikker sit røde tag op mellem de mange træer. Udgiver. Købmand Lynge Iversen, som fik kortet produceret hos Stjerne Foto, Århus C. Eneret 35655 I begyndelsen af 1950 erne var Vejle Luftfoto en tur over Randbøldal. Det var dengang, man stadig kunne se boldbanerne ved siden af friluftsbadet. Ved siden af boldbanerne lå skyttehuset. Th. I billedet ses Randbøldal Fabrik. Udgiver: H.B. Vejle. Eneret (Foto Oscar Jensen).
Fra toppen af Daldovervej ser vi ned over Randbøldal. Daldovervej er den eneste rest af landsbyens oprindelige navn, som var Daldover indtil 1846, hvor navnet Randbøldal optræder første gang. Udgiver: Gyldendalske Boghandel v. Jul Jensen, Vejle. Et kig ned ad Bindeballevej set fra foden af Knolden. Til højre i billedet Dalekilde Mejeri. Billedet er taget efter 1907, hvor mejeriet fik tilbygget en bolig til mejeribestyreren. Over mejeriet th. ses landsbyens smedje, købmandsforretning og beboelsen i dag Ahornvej 13. Schweizerhusene på Bindeballevej ses næsten midt i billedet. Huset helt oppe tv. er Ahornvej 8, der i begyndelsen af sidste århundrede var lægebolig en kort tid. Udgiver: Ikke oplyst Vi står på skovvejen/kirkestien fra Randbøldal mod Randbøl Kirke og ser over mod Rodalvej på den anden side af fabriksdammen. Billedet er taget i begyndelsen af sidste århundrede, idet alle husene på højre side af vejen mangler. Rodalvej,18 som ligger i svinget er helt skjult af træer. Hilsnen på bagsiden er dateret Bindeballe 9/10 1916 og brevkortet er frankeret med et 5- øres frimærke med billede af Kong Christian den X. Udgiver: Hvidehus Boglade, Vejle. Eneret 33611.
Hilsen fra Randbøldal. Kortet er sendt til Nis P. Nissen, Randbøldal, Gøding. Oppe i hjørnet tv. står der Til Lykke i anledning af fødselsdagen. Afsenderens navn kan ikke læses. Billedet er taget, efter at udlængerne til Daldovergården, midt i billedet, er brændt, hvilket skete ca. 1897. Kun stuehuset står tilbage. Nederst i billedet ses det stråtækte hus, der lå på kanten af Højbjerg. Udgiver: Ukendt Igen får vi et blik ind mod Randbøldal fra sydøst. Fotografen har flyttet sig lidt. Det strætækte hus på kanten af Højbjerg har nu fået ild i komfuret. Ved Daldovergårdens stuehus er der blevet bygget en staldlænge opført i mursten, hvilket skete i 1913. Længen er for længst bygget om og indrettet til beboelse og hedder i dag Dalekildevej 7. Udgiver: Gyldendalske Boghandel, Vejle v. Jul. Jensen. Eneret 29027. Her har fotografen fundet sit udsigtspunkt på Højbjerg, hvor han havde et godt udsyn over kernen af Randbøldal. Billedet er taget før 1916, hvor Bindeballevej 12 blev bygget. Læg mærke til at skoven bag Ahornvej endnu ikke har spærret for udsigten til Markedspladsen. Udgiver: Søren L. Sørensen. Eneret15451.
Friluftsbadet ved Dalen nr. 9. Her fotograferet omkring 1950. Læg mærke til, at der er blevet sat en rutsjebane op i bassinet. Udgiver: J.A Jensen, Randbøldal. Nr. 13639. Disse tre billeder af friluftsbadet er taget fra et album med fem billeder fra Randbøldal og et fra Randbøl Hede og et af Randbøl Kirke. Friluftsbadet blev gravet ud i 1935. På åbningsdagen den 7. august 1935 kom der, ifølge Vejle Amts Folkeblad den 8. august omkring 1000 besøgende. Øverst til venstre et kig hen over friluftsbadet. Lige oven for billethuset og omklædningsfaciliteter. Vi ved ikke, hvilket hus var til damer og hvilket til herrer. Udgiver: ukendt, men albummet er trykt på Grindsted Bogtrykkeri.
Igen påtrykt: Vejle. Parti fra Randbøldal. Denne gang er fotografen rykket til venstre i forhold til tidligere billeder af stuehuset til Daldovergården. Han står på en etage af Knolden, som man ser den øverste del af til højre i billedet. Billedet er fra omkring 1913. Udgiver: Gyldendalske Boghandel. Jul. Jensen, Vejle. Eneret 13357. Dette postkort er fra før 1897. Det er taget fra bakkerne øst for Vejle Å. Yderst th. ses Randbøldal Kro, tv. for kroen ses taget af stuehuset til Daldovergården og én af de tre avlsbygninger. Stuehuset brændte ned før 1897 og blev erstattet med det grundmurede hus, som ses på billedet ovenfor. Billedet er taget efter 1894, hvor schweizerhuet i baggrunden blev opført, medens Randbøldal Forsamlingshus opført 1897 mangler. Udgiver: Ukendt Så er vi nået op i 1930 erne, og fotografen har denne gang vovet sig helt op på Knolden for at tage et billede af stuehuset til Daldovergården. I forgrunden ses taget af det i 1928 nedlagte Dalekilde Mejeri. Udgiver: Ukendt, men formodes at være købmand J.A. Jensen
Præcist hvornår Lille Lihme Vandmølle med sit underfalds-vandhjul er opført, ved man ikke med sikkerhed. I 1870 dukker fabrikant E. Jürgensens navn op som ejer af vandmøllen. I 1910 overtager grosserer Grøn vandmøllen. I 1920 blev underfaldshjulet skiftet ud med en turbine, som lavede og stadig laver strøm. Efter mange års forfald er bygningen i december 2011 blevet sat i stand. Men fordum storhed nås ikke. Alle tre postkort har Lille Lihme Vandmølle eller Marshal, som bygningen også kaldes, som hovedmotiv. Igen var det lykkedes købmand Søren L. Sørensen at snuppe de mest maleriske motiver fra andre som også gerne ville have del i den lukrative forretning at sælge postkort i Randbøldal. For alle tre postkort gælder at de er udgivet af : Købmand, Søren L. Sørensen, Randbøldal. Eneret. Marshal set fra nordvest. Hvem det er der står og ser hen over Vejle Å, vides ikke. Til venstre for Marshal ses en lille bygning med skorsten. Ifølge overleveringen var det et farveri. Bygningen mellem farveriet og Marshal kan ikke identificeres. Det kan derimod Det Hvide Palæ, som ligger lige bag Marshal.
Et af de smukkeste farvelagte postkort fra Randbøldal, som vi desværre ikke længere råder over originalen til. Bag den lille blå sø midt i billedet ses hestestalden til Dalekilde Mejeri. Til højre for hestestalden ses et lille spændhus. Lige bag det ses stuehuset til Daldovergården, som efter branden blev genopført som et grundmuret hus i schweizisk stil. Til højre for stuehuset ses vejen, der dengang var den vej man tog til Bindeballe, i dag hedder den Dalen. Bag stuehuset ses Randbøldal Forsamlingshus, som gik fallit i 1904 og blev købt af kromand Søren L. Sørensen og gjort til kroens sal. Lader man øjnene glide mod venstre får man øje på taget af kroens kørestald, som synes at have været en bygning af betydelig størrelse. Til venstre for kørestalden ses Ahornvej nr. 5. Ofte kaldet Kunstmaler Sørensens hus. Ved siden af Sørensens hus stikker Ahornvej 7 taget op over træerne, landsbyens smedje. Der bor i 2011 stadig en smed i huset, men egentlig smedevirksomhed finder ikke længere sted. Fragment af et postkort, hvis udgiver ikke kendes. Billedet viser Randbøldal første telefoncentrals som blev åbnet i 1912. Den første centralbestyrer hed Dorthea Nissen. Hendes mand Jens Peter Nissen døde i 1915. I 1916 blev centralen blev flyttet, fra Skærhølvej nr. ni til Bindeballevej 12, hvor den fungerede indtil automatiseringen af telefonnettet i 1968.