Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken

Transkript

1 Ansøgning om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af vedplanter i en 3-beskyttet mose ved Stenløkken Hermed ansøges om tilladelse til at gennemføre en rydning af op til 5 kiler ind i pilekrattet umiddelbart øst for Sjælsøstien på matr. nr. 6b, Kajerød By, Birkerød. 07. februar 2019 Teknik og Miljø Natur, Park og Miljø Astrid Schøning Landskabsforvalter Sag nr.: Formålet med rydningen er at facilitere afgræsning og lysstilling af krattet, så der opstår lommer og passager. Herunder at muligøre bekæmpelse af bjørneklo gennem afgræsning. Beskrivelse af indgreb Der ønskes en rydning af op til 5 kiler ind i krattet umiddelbart øst for Sjælsøstien (se vedlagt oversigtskort). Kilerne ryddes hvor jordbunden er mest tør, da der her er størst sandsynlighed for at kvæget vil/kan færdes efterfølgende. Træer/buske fjernes først med en kædesav hvorefter de trækkes ud af området. Herefter knuses tilbageværende rødder med en robotknuser. De fjernede træer og buske brændes oven på 4 køreplader, eller de flises og køres væk. Derudover ønskes en rydning af en mindre del af krattet, i kanten af krattets vestlige side, umiddelbart øst for Sjælsøstien (se vedlagt oversigtskort). Denne del af krattet vokser længere ind i det åbne område end resten af krattet, og blokerer derfor for udsigten til søen. Træer/buske fjernes først med en kædesav hvorefter de trækkes ud af området. Herefter knuses tilbageværende rødder med en robotknuser.

2 De fjernede træer og buske brændes oven på 4 køreplader, eller de flises og køres væk. Billede 3. Billedet er taget fra Sjælsøstien, med ryggen til søen og pilekrattet på venstre side. Krattet vokser særligt et sted langt ind i det åbne område, hvorved udsigten til søen mindskes. Fredning Området er en del af landskabsfredningen Sjælsø fra 1940, hvis hovedformål blandt andet er at arealerne skal henligge som græsningsarealer og at offentligheden skal have ret til at færdes og opholde sig på arealerne. 2/7

3 Billede 4-9, Historiske luftfotos. Fra øverste venstre hjørne til nederste højre hjørne ses luftfotos fra hhv. 1954, 1961, 1979, 1992, 2006 og På billede 4-9 ses hvordan krattet har udviklet sig fra 1954 frem til i dag. Det åbne område mellem krattet og bevoksningen vest for krattet, hvor Sjælsøstien i dag løber, er blevet mindre gennem årene. Det betyder at der i dag ikke er lige så godt udsyn til søen, som der var da fredningen blev oprettet. Beskrivelse af området Pilekrattet er ca. 2 ha stort, og er en del af et større 3-beskyttet moseområde. Krattet ligger i en større fold, som afgræsses af kreaturer. Den sydøstlige del af krattet består af ældre piletræer med lidt rød-el og birk, og her findes større mængder dødt ved. Denne del af krattet fremstår lidt mere åbent end den vestlige del af krattet, med tydelige tegn på at kvæget har været inde og græsse i skovbunden. Den vestlige del af krattet består primært af yngre pilebuske. Krattet er mere tæt her, og kvæget har svært ved at trænge ind. I den nordlige del af krattet, tættest på Sjælsø findes flere elletræer og mindre pil. Jorden her er 3/7

4 vådere, stadig med meget dødt ved og uden tegn på at kvæget har været her. Midt i krattet findes flere søer/tørvegrave. Billede 10-12, Dødt ved i den sydøstlige del af krattet Billede 13, Kvæget græsser i den sydøstlige del af krattet 4/7

5 Efter besigtigelse af området er det konstateret at kvæget allerede græsser i dele af pilekrattet, samt at den østlige og nordlige del af sump og krat har et stort potentiale som yngle- og skjulested for fugle, pattedyr og insekter, det er derfor ikke hensigtsmæssigt at udføre rydninger i denne del af krattet. Billede 14-15, Den vestlige del af krattet er meget lukket, og her kan kvæget ikke trænge igennem. Her ønskes ryddet nogle kiler/passager ind mod midten af krattet, for at skabe adgang for kvæget. 5/7

6 Syd vest for krattet, på den modsatte side af Sjælsøstien findes en bevoksning af birk. Bevoksningen har været ramt af stormfald i januar, og flere af træerne er væltet ud i det åbne område. Billede 16-17, Birke væltet i stormfald. De væltede birke fjernes fra det åbne område, og flyttes ind i bevoksningen. 6/7

7 Oversigtskort Billede 18 7/7