Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold Forord 4 Kapitel 1 Konkurrence om flytrafik i Grønland 6 Kapitel 2 Konkurrencen i telesektoren 38 Kapitel 3 Stigning i priserne på fødevarer 54 Kapitali 4 Konkurrencenævnet/Konkurrencetilsynet 62 Imai Siulequt 5 Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 7 Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 39 Kapitali 3 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 55 Kapitali 4 Aalajangiisartut/Unammilleqatigiinermut Nakkutilliisoqarfik 63

4 Forord Forord Hovedemnet i dette års redegørelse er en undersøgelse af markedet for flytransport. Baggrunden er, at servicekontrakterne skal fornyes fra 2011 på de ruter, der ikke kan beflyves på kommercielle vilkår. Konklusionen i undersøgelsen er klar: Det kræver grundig forberedelse, hvis andre end Air Greenland skal have en chance for at byde på ruterne. Udbudsmaterialet skal være detaljeret og som minimum udarbejdes også på engelsk; måske tillige fransk af hensyn til eventuelle canadiske interesserede. Desuden skal hele udbudsprocessen markedsføres overfor mulige egnede luftfartselskaber, idet man ikke kan forvente, at de af sig selv følger med i grønlandske forhold. Endelig skal kontrakterne ikke spænde over for lange åremål, da det i sig selv vil favorisere Air Greenland. Af samme grund bør ruterne også udbydes sekventielt (ikke alle ruter samtidig). Konkurrencenævnet vandt i efteråret 2008 to vigtige sager ved Østre Landsret. Hermed er det nu fastslået endeligt, hvordan begrebet offentlig regulering i konkurrenceloven skal forstås. En virksomhed er således ikke undtaget fra konkurrenceloven, blot fordi det offentlige ejer virksomheden. Alt i alt et godt år for konkurrencen i Grønland i den nye konkurrencelovs første leveår. Oven i købet med tegn på endnu mere opmærksomhed omkring forbeding konkurrencen fremover til gavn for os alle. God læselyst! Carl-Aage Skovaa Formand for Konkurrencenævnet Også telebranchen ser så småt ud til at blive åbnet op for konkurrence. Naalakkersuisut har for nylig godkendt oprettelsen af et trådløst it-netværk i Nuuk; stillet til rådighed af en anden aktør end Tele Greenland.

Siulequt 5 Siulequt Ukioq manna nassuiaasiatsinni takuneqarsinnaasutut timmisartukkut assartuinermi niuerfiit misissorneqarnerat pingaarnerutillugu sammineqarpoq. Tamatumani tunuliaqutaavoq aqqutit timmisartuussisarfiit niuerneq tunngavigalugu piumasaqaatitalinnik timmisartuussiffigineqarsinnaanngitsuni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit 2011-mi nutarterneqartussaanerat. Misissuinermi inerniliussaq erseqqippoq: Timmisartuussisarnikkut aqqutini Air Greenlandiinaanngitsoq allat aamma neqerooruteqarnissamut tigussaasumik periarfissinneqassagunik peqqissaartumik piareersaanissaq pisariaqarpoq. Suliariumannittussarsiuussinissami tunngavissat immikkuualuttortalersugaassapput minnerpaamillu piumasaqaatigineqassaaq tuluttut aamma tamatuma suliarineqarnissaa, immaqalu aamma franskisut canadamiut soqutiginnissinnaanerat eqqarsaatigalugu. Aammattaaq suliariumannittussarsiuussineq tamarmiusoq timmisartuutileqatigiiffinnut naleqqussinnaasunut nittarsaanneqassaaq, taakkumi Kalaallit Nunaanni pissutsinut namminneerlutik malinnaasimanissaat naatsorsuutigineqarsinnaanngimmat. Aamma isumaqatigiissutissat ukiunut killilikkanut amerlavallaanut sivisussuseqartinneqassanngillat, taamaakkaluarpammi Air Greenland salliutinneqarsinnaammat. Tamannarpiartaaq pissutigalugu aqqutit aggulullugit suliariumannituussarsiunneqartariaqarput (tassa aqqutit tamaasa ataatsikkut pinnagit). Aammalumi nalunaarasuartarnermik suliaqarneq unammilleqatigiissutigissallugu soorlu ammaakkiartuaarneqalaalersoq. Naalakkersuisuit qanittukkut IT-lerinermi Nuummi silaannakkut attaveqalernissaq akuersissutigaat; tassa Tele Greenlandiunngitsoq tamakkuninngali sulialik alla atugassiissutigalugu. Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut ukiarmi Østre Landsretimi suliat marluk pingaarutillit akugaassutigiai. Taamaalilluni maanna oqariaaseq pisortat unammilleqatigiinnermik killiliinerat unammilleqatigiinnermut inatsimmi qanoq paasineqassanersoq kiisami aalajangersumik oqaatigineqarpoq. Taamaalilluni suliffeqarfik sunaluunniit unammilleqatigiinneq pillugu inatsimmit ilanngunneqartussaatinneqanngitsuunngilaq pisortanit matumani Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarnera pissutigiinnarlugu. Ataatsimut isigalugu unammilleqatigiinneq pillugu inatsisip nutaap ukiumi atuuffiani siullermi tamanna ukiuuvoq Kalaallit Nunaanni unammilleqatigiinnermut pitsaasoq. Tamatuma saniatiguttaaq ilimanarpoq siunissami tamatsinnut iluaqutaasussamik unammilleqatigiinnerup pitsaanerulersinnissaa suli maluginiarneqalissasoq. Atuarluarisi! Carl-Aage Skovaa Unammillerneq pillugu Aalajangiisartuni siulittaasoq

6 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Konkurrence om flytrafik i Grønland I 2011 er det 10 år siden flytrafikken i Grønland blev liberaliseret. Med liberaliseringen fulgte den aktuelle opdeling i servicekontraktruter, hvor Selvstyret giver tilskud til beflyvning, og kommercielle ruter, hvor der er fri konkurrence. Servicekontraktruterne tegner sig for 15-20 % af passagertrafikken i Grønland, mens 75-80 % er på de kommercielle ruter. 1 Liberalisering er som udgangspunkt en fordel, hvis der skabes konkurrence. På de kommercielle ruter i Grønland kan konkurrence sikre lavere priser og bedre service end på et reguleret marked. Konkurrence om servicekontakterne kan samtidig sikre, at Landsstyrets tilskud rækker længst muligt. Konkurrencetilsynet markerer 10-året med at se på mulighederne for at fremme konkurrencen om den grønlandske flytrafik. Hidtil har konkurrencen været beskeden. Ganske vist har Air Greenland fået konkurrence på trafikken til og fra Grønland, hvor både SAS og Air Iceland har fløjet. Men SAS har nedlagt ruten mellem Kangerlussuaq og København, og Air Greenland møder fortsat ikke konkurrence på de kommercielle indenrigsruter. Desuden er det kun få konkurrenter til Air Greenland, som har budt på og vundet en servicekontrakt. Konkurrencetilsynets undersøgelse har afdækket muligheder for at fremme konkurrencen om flytrafikken i Grønland. 1) Kilde: Grønlands Lufthavnsvæsen, Årsrapport 2007.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 7 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 2011-mi ukiut 10-it qaangiussimalissapput Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallannerup namminersortunit ingerlanneqartussanngortinneqarmalli. Namminersortunit ingerlanneqartussanngortitsinermut peqatigillugu aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfissaatitaasut ullumikkut agguarneqartarnerat pilersinneqarpoq, Namminersorlutik Oqartussat timmisartuussinernut tapiissuteqartarlutik aqqutillu namminersortunit ingerlatsivigineqartussat pituttorneqataanngitsumik unammilleqatigiiffiusussaallutik. Aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut ingerlanneqartussat Kalaallit Nunaanni ilaasunik angallassinerup 15-20 %-eraat, aqqutilli namminersortunit ingerlanneqartussat 75-80% -eralugit. 1 Unammilleqatigiinneq pilersinneqassappat namminersortunit ingerlanneqarnissaa tun-ngavimmigut ajunngequteqarpoq. Kalaallit Nunaanni aqqutini namminersortunit ingerlanneqartussani unammilleqatigiinnikkut akit appasissuutinneqarnissaat qulakkeerneqassaq kiffartuussinerlu tapiiffigineqartartuninngarnit pitsaanerusussaalluni. Kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqartarnerup unammilleqatigiissutigineratigut Naalakkersuisut tapiissutaasa sapinngisamik sivisunerpaamik atuuffeqartinneqarnissaat tamatumunnga peqatigitilluguttaaq qulakkeerneqassaaq. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup ukiut 10-nngornerat malunnaartinniartillugu Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallassineq pillugu unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut periarfissat misissorpai. Unammilleqatigiinneq maannamut annikitsuinnaassimavoq. Tassami Air Greenland Kalaallit Nunaannut tassanngalu angallassinermut unammillerneqarpoq SAS-ip Air Icelandillu timmisartuussiiffigisimasaani. SAS-illi nalunaarutigeqqammerpaa aqqut Kangerlussuup Københavnillu akornanniittoq matuneqartoq, Air Greenlandilu nunami namminermi aqqutinut namminersortut ingerlatsivigisaannut suli unammillerneqalinngilaq. Aamma Air Greenlandimut unammillertut, kiffartuussinissamik isumaqatigiissummik neqerooruteqarsimasut akuerisaasimasullu ikittuinnaapput. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik misissuinermini Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallassineq pillugu unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut periarfissanik suussusersivoq. 1) Issuagaq: Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfiit, Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2007 Grønlands Lufthavnsvæsen, Årsrapport 2007.

8 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 For det første har Selvstyret flere muligheder for at lægge fremtidens udbud af servicekontrakter bedre an for konkurrence. Mest oplagt er det, at hyppigere udbud kan gavne konkurrencen. Hyppigere udbud kan opnås med kortere kontaktperioder, men som følge af store investeringer ved etablere sig i Grønland, er en sekventiel afvikling af udbuddene umiddelbart det mest oplagte middel. Desuden kan en bedre markedsføring af og åbenhed om fremtidige udbud øge chancen for, at andre end Air Greenland byder på servicekontrakterne. For det andet kan rammevilkårene bruges til at aktivt at fremme udviklingen af konkurrence. Konkurrencetilsynet vil selv øge sit fokus på konkurrenceadfærden. Om nødvendigt er Konkurrencetilsynet klar til at bruge beføjelserne i den nye grønlandske konkurrencelov fra marts 2008. Derudover ser Konkurrencetilsynet muligheder i, at Selvstyret med nogle konkrete ændringer i reguleringen kan lette adgangen til markedet for nye operatører. Ændringerne omfatter blandt andet forholdene omkring adgang til lufthavne og helikopterlandepladser i Grønland.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 9 Siullermik, kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit siunissami suliariumannittussarsiuutiginissaannut unammillersinnaanerup pitsaanerusumik pilersaarusiornissaa Namminersorlutik Oqartussat arlalinnik periarfissaraat. Akulikinnerusunik suliariumannittussarsiuussisarnissap unammilleqatigiinnissamut iluaqutaasinnaanera takoqqaassallugu iluatinaateqarneruvoq. Akulikinnerusunik neqerooruteqartitsisoqartalersinnaavoq piffissaliussat isumaqatigiissutaasut sivikillisinnerisigut, Kalaallit Nunaannili ingerlataqalivinnissamut annertuunik aningaasaliissuteqartarnissat kingunerisaannik massakkorpiaq tulleriiaarinertalimmik neqerooruteqartitsisarnissaq pilerinarnerpaavoq. Aammattaq siunissami neqerooruteqartitsisarnissat pillugit pitsaanerusumik ammanerusumillu tuniniaatitsisarnikkut Air Greenlandiinnaanngitsup kiffartuussinissamik isumaqatigiissummik neqerooruteqartinneqartarnissaannut periarfissat annertusitinneqarsinnaapput. Appassaanik unammilleqatigiinnerup ineriatortinnerata peqataalluarluni siuarsarnerani sinaakkusiussatut atugassarititaasut atorneqarsinnaapput. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik nammineerluni unammilleqatigiinnermi pissusilersuutaasartunik sammisaqarnerulerniarpoq. Pisariaqarpat unammilleqatigiinneq pillugu kalaallit inatsisaata nutaap marts 2008-mi atuutilersup piginnaatitsissutaasa atulernissaanut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik piareersimavoq. Tamatuma saniatigut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup periarfissat takuai, tassalu Namminersorlutik Oqartussat inatsimmi allannguutini pisut ilaat atorlugit timmisartuussisussat nutaat peqataalersinnaanerat oqilisaaffigisinnaammassuk. Allannguutini ilaatigut ilaapput Kalaallit Nunaanni timmisartut mittarfiinut helikopterillu mittarfiinut isersinnaaneq pillugu periarfissat.

10 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Bedre udbud af servicekontraktruter Konkurrencetilsynet har som det første undersøgt, om konkurrencen om servicekontrakterne for de underskudsgivende ruter kan fremmes. Temaet er højaktuelt af to grunde. Den ene er, at Selvstyret i løbet af 2009 kan forventes at indbyde til licitation over nye servicekontrakter. Den anden er, at Air Greenland ved det seneste udbud i 2005 vandt alle servicekontrakter på flyområdet bortset fra Østgrønland, hvor Air Iceland fik opgaven. Konkurrencetilsynet konkluderer ud fra undersøgelsen, at Selvstyret har flere konkrete muligheder for at udvikle konkurrencen om servicekontrakterne. I forhold til udbuddene i 2005 peger Konkurrencetilsynet på tre konkrete muligheder, jf. Tabel 2.1. Konkurrencetilsynet har i undersøgelsen set på udbudsbetingelserne fra udbuddet i 2005 og på anbefalinger og praksis i en række andre lande med udbud af underskudsgivende flyruter. Landene omfatter USA, Canada, Australien, Norge, Island og 10 EU-lande, som alle har udbud af underskudsgivende flyruter i egne med tynd befolkning og/eller hårde klimatiske forhold. 2 Endelig har Konkurrencetilsynet interviewet personer i flyselskaber, som potentielt kan have en interesse i at gå ind på markedet i Grønland. Tabel 2.1: Konkurrencetilsynets forslag til fremme af konkurrencen om servicekontraktruter i Grønland Hyppighed af udbud Udvælgelse af vinder Ruteudvikling af udbud Praksis ved seneste udbud i Grønland i 2005 Hvert 5 eller 10 år Udvælgelseskriterier fremlagt før udbud, men ingen offentlig høring og ingen begrundelse for afgørelse fremlagt Begrænset markedsføring og udbudsmateriale på dansk Konkurrencetilsynets forslag til ændring Udbud hvert 2. eller 3. år. To muligheder: Enten kortere kontraktperiode og/eller sekventiel afvikling af udbud.* Udvælgelseskriterier fremlægges før udbud, offentlig høring og begrundelse for afgørelse fremlægges Mere markedsføring og udbudsmateriale på dansk, engelsk og fransk Note: *) Kontaktperiodes længde og sekventiel afvikling af udbud skal ses i sammenhæng. En lang kontraktperiode på 5 år er først og fremmest et konkurrencemæssigt problem, når alle udbud afvikles simultant. Hvis udbuddene afvikles sekventielt, kan en lang kontraktperiode forenes med hensynet til konkurrencen. Kilde: Konkurrencetilsynets undersøgelse. 2) I EU er der servicekontraktruter i 10 lande, som tilsammen har servicekontrakter for lidt mere end 200 flyruter, jf. EU State Aid Regulations, Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, October 2008.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 11 Kiffartuussinissamik isumaqatigiisuteqarnikkut aqqutit pitsaanerusumik neqeroorutigineqarnissaat Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfik siullerpaalluni aqqutit amigartooruteqartarfiusut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit unammilliutigitinnerigut siuarsarneqarsinnaanerannik misissuivoq. Sammisaq taanna ullumikkut sammineqarluinnaqqissaarpoq marlunnik tunngaveqartumik. Siulleq tassaavoq kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit nutaat pillugit Namminersorlutik Oqartussat 2009-ip ingerlaneraniilli suliariumannittussarsiuussisarnissaat naatsorsuutigineqarsinnaanersoq. Aappaat tassaavoq 2005-imi timmisartuussisarnerni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit kingulliit tamaasa Air Greenlandip pissarsiarimmagit, Tunu ilanngunnagu, suliassaq taanna Air Icelandip pissarsiarimmagu. Misissuinermi Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup 2005-imi neqerooruteqartitsinermi piumasaqaatit qimerloorpai aamma innersuussutit suliallu nunani allani arlalinni timmisartuussisarnerni amigartooruteqartarfiusuni neqeroorutaasartut ilanngullugit misissorlugit. Nunat pineqartut tassaapput USA, Canada, Australien, Norge, Island nunallu 10-it EU-mut ilaasortaasut, tamarmik sumiiffinni inukitsuni aamma/ imaluunniit peqqarniitsumik klimalinni aqqutini amigartooruteqartarfiusuni neqerooruteqartartut. 2 Naggataagut Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup timmisartuutileqatigiiffinni inuit Kalaallit Nunaanni timmisartuussisarfinni pinissaminnut soqutiginnissinnaasut apersorlugit. Misissuineq aallaavigalugu Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup eqikkaalluni nalilerpaa, Namminersorlutik Oqartussat kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinnerup ineriartortinnissaanut periarfissat sukumiisut periarfissarigai. 2005-imi neqeroorutinut tunngatillugu periarfissat sukumiisut pingasut Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup tikkuarpai, takuuk Tabel 2.1. Tabel 2.1: Kalaallit Nunaanni aqqutit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfiusut pillugit unammillernerup siuarsarnissaanut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup siunersuutai Neqeroorutit akuttussusii Ajugaasumik toqqaaneq Neqeroorutitigut aqqutit ineriartortinneri Kalaallit Nunaanni 2005-mi neqeroorutini kingullerni suleriaaseq Ukiut 5-kkaarlugit 10-kkaarlugilluunniit Toqqaanissamut najoqqutassat neqerooruteqarnissaq sioqqullugu saqqummiunneqartut, pisortatigoortumik tusarniaassutaanngitsut aalajangiinermullu tunngavilersuutinik saqqummiussiffiunngitsoq Killilimmik tuniniaaneq qallunaatullu neqeroorutit Unammillersinnaaneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup allannguutissatut siunnersuutai Uk. 2 imalt. 3-kkaarlugit neqerooruteqatarneq. Periarfissat marluk: Piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikinnerusut aamma/imaluunniit neqeroorutit tulleriiaarlugit ingerlatsineq.* Toqqaanissamut najoqqutassat neqerooruteqarneq sioqqullugu saqqummiunneqassapput, pisortatigoortumik tusarniaaneq aalajangiinermullu tunngavilersuut saqqummiunneqassapput Tuninianerit neqeroorutillu amerlanerit qallunaattut franskisullu Nalunaarsuut: *) Isumaqatigiissummi piffissaliussap sivisussusia neqeroorutillu tulleriiaarnilerlugit ingerlannissaat ataqatigiissillugit isiginiarneqassapput. Isumaqatigiissummi piffissaq sivisooq ukiunik 5-nik sivisussusilik siulliullugu sallerpaatillugulu unammilleqatigiinneq eqqarsaatigalugu ajornartorsiutaavoq, neqeroorutit tamaasa ingerlaqatigiissillugit ingerlanneqassappata. Neqeroorutit tulleriinnilersorlugit ingerlanneqassappata isumaqatigiissummi piffissaliussaq sivisooq kattunneqarsinnaavoq unammillerneq eqqarsaatigalugu. Issuagaq: Copenhagen Economics. 2) EU-mi nunani 10-ni kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut aqqutit timmisartuussiffigineqartarput, taakkulu katillutik timmisartukkut aqqutit 200-nit amerlanerulaartut kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfigaat, atk. EU State Aid Regulations, Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, October 2008.

12 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Hyppigere udbud Den første og mest oplagte mulighed for Selvstyret til at fremme konkurrencen om de grønlandske servicekontrakter er at afholde udbud hyppigere end i dag, hvor der går mindst 5 år mellem udbuddene. Hyppigere udbud kan fremme konkurrencen om servicekontrakterne, fordi de negative konsekvenser af at tabe et udbud bliver mindre. Selskaber, der taber en rute, vil hurtigere få mulighed for at vinde en anden rute, jo hyppigere udbuddene forekommer. Selvstyret kan dreje på to håndtag for at øge hyppigheden af udbuddene. Det ene er at forkorte kontraktperioden, det andet er at afholde udbuddene sekventielt i stedet for simultant som hidtil. Begge håndtag har deres fordele og ulemper, og de hænger i nogen grad indbyrdes sammen. Selvstyret bør derfor se på de to håndtag i sammenhæng og ikke hver for sig. Korte kontraktperioder er det ene håndtag til at øge hyppigheden af udbudene. På den ene side er korte kontraktperioder en fordel ud fra et konkurrencehensyn. For det første bliver de negative konsekvenser af at tabe en rute mindre, jo kortere der er til næste udbud og dermed næste chance for at vinde. Dette kan på længere sigt give en mere stabil konkurrencesituation, fordi et selskab, der taber et udbud, bedre kan se perspektiver i at blive på markedet i stedet for at søge til nye markeder. For det andet vil korte kontrakter sikre, at markedet testes løbende. Især med skiftende markedsvilkår vil det give køberen bedre mulighed for at få så konkurrencedygtige priser og vilkår som muligt. Kortere kontraktperioder er dog en ulempe ud fra et investeringshensyn. En operatør vil ofte skulle investere i bl.a. fly, hangarer, lufthavnsfaciliteter og markedsføring, når der startes op på en ny rute. Da en del af investeringerne vil gå tabt, hvis flyselskabet taber ruten igen, kan det reducere tilskyndelsen til at byde på nye ruter, hvis flyselskaberne kun er garanteret et forretningsgrundlag i en kort periode. De seneste udbud på trafikområdet i Grønland gav mulighed for en kontraktperiode på 5 eller 10 år. Det daværende Hjemmestyre bad konkret om bud på både en kontraktperiode på 5 og 10 år, og buddene skulle derefter bestemme udfaldet. Resultatet blev en kontraktperiode på 5 år, hvilket ifølge Hjemmestyret gav den bedste løsning af opgaverne. En kontraktperiode på både 5 og 10 år er længere end de servicekontrakter, som er i kraft i alle de andre lande, som Konkurrencetilsynet har undersøgt, jf. Figur 1.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 13 Akulikinnerusumik neqerooruteqartiysisarneq Kalaallit Nunaanni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaanut Namminersorlutik Oqartussat siullertut piukkunnarnerpaatullu periarfissaraat neqerooruteqartitsisarnerit ullumikkornit akulikinnerusumik pitittarnissaat, tassami neqerooruteqartitsisarnerit sivikinnerpaamik ukiunik 5-nik akunneqartarmata. Akulikinnerusumik neqerooruteqartitsisarnikkut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiinneq siuarsarneqarsinnaavoq, pissutigalugu neqeroorutip annaaneratigut ajoqutaasumik kingunerisassat annikinnerulissammata. Ingerlatseqatigiiffiit aqqummik annaasallit aqqutip allap ajugaassutiginissaanut pilertornerusumik periarfissaqalissapput neqerooruteqartitsisarnerit akulikillisinneqarpata. Namminersorlutik Oqartussat neqerooruteqartitsisarnerit akulikillisinnissaannut matserfiit marluk qipisinnaassavaat. Ataaseq tassaavoq piffissaq isumaqatigiissuteqarfiusoq naalillugu, aappaalu tassaalluni tulleriiaarinilimmik neqerooruteqartitsisarneq maannamutut ingerlaqatigiissitsisarneq pinnagu. Matserfiit marluk immini ajunngequteqarlutillu ajoquteqarput ilaatigullu imminnut ataneqarlutik. Taamaattumik Namminersorlutik Oqartussat matserfiit marluk ataqatigiissillugit isiginiartariaqarpaat, imikkoortinnagit. Piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut naatsut tassaapput matserfiup aappaa ataaseq neqoruuteqartitsisarnerit akulikillisinnissaannut ammaassutissaq. Illua tungaani piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikitsut ajungequtaapput unammilleqatigiinnerup eqqarsaatigineqarnera aallaavigalugu. Siullermik aqqutip annaasap kingunissai ajortut annikinnerulissapput taamaalillunilu tullia ajugaanissamut periarfissaalissalluni. Tamanna siunissaq ungasinnerusoq isigalugu unammillernerni pisunut patajaannerulersitsissaaq, pissutigalugu ingerlatseqatigiiffik neqeroorummik annaasaqartup, niuerfimmiiginnarnissamini siunissami periarfissat takunerusinnaalissammagit niuerfiit nutaat ujartornissaannut taarsiullugu. Aappassaanik isumaqatigiissutit sivikitsumik atuuffillit qulakkiissavaat niuerfiup ingerlaavartumik misilittarnissaa. Pingaartumik niuernermi atugassarititaasut nikerartillugit pisisussaq periarfissaginnerulissaaq akit piumasaqaatillu sapinngisamik unammillersinnaassusillit pissarsiarinissaannut. Taamaattorli piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut sivikinnerusut ajoqutitaqarput aningaasaliinissaq aallaavigalugu. Timmisartuussisarnermik sulialik amerlasuutigut aningaasaliisariaqartarpoq ilaatigut timmisartunut, hangarinut, mittarfeqarfimmi atortunut tuniniaanermullu, aqqut nutaaq pilersinneqassatillugu. Aningaasaliissutit ilaat annaaneqartussaammata timmisartuutileqatigiiffik aqqummik annaasaqaqqippat, tamatuma aqqutit nutaat neqeroorutiginissaannut kajumissuseq annikillisissinnaavaa, timmisartuutileqatigiiffiit piffissami sivikitsumi niuernermi tunngavik kisiat qularnaveeqqutigippassuk. Kalaallit Nunaanni angallannikkut susassaqarfimmi neqerooruteqartitsinerit kingulliit ukiuni 5-ni 10-niluunniit isumaqatigiissuteqarnissamut periarfissaqartitsipput. Taamanikkut Namminersornerullutik Oqartussat ukiuni 5-ni 10-nilu isumaqatigiissuteqarnissamik neqerooruteqarnissaq pillugu sukumiisumik qinnuteqarput, tamatumalu kingorna neqeroorutit qanoq pisoqarnissaanut aalajangiisuusussaallutik. Inerneraa ukiuni 5-ni isumaqatigiissuteqarneq, tamannalu Namminersornerullutik Oqartussat oqarnerat malillugu suliassap pitsaanerpaamik aaqqiiffiginissaanik kinguneqarpoq. Ukiuni 5-ni 10-nilu isumaqatigiissuteqarneq, Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup misissuinera malillugu nunani allani tamani kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinit atuuttunit sivisuneruvoq, takuuk Assiliartaliussaq 1.

14 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Figur 1: Kontraktperioder for servicekontrakter på flyruter, 2009 5 4 3 2 1 0 Grønland EU Island Norge Canada Australien USA Kilde: A Study of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005. I både Norge og EU har der imidlertid været tale om, at længere perioder kunne være et middel til at fremme lysten til at investere i nye flyruter. Indtil videre 5 er kontraktperioden i disse lande dog forblevet på 3 år. 4 Sekventiel afvikling af udbuddene er det andet håndtag 3 til at øge hyppigheden af udbudene. At dreje på dette håndtag har også både fordele og ulemper, som 2 Selvstyret må tage med i planlægningen af de fremtidige udbud af servicekontakter. 1 Konkurrencemæssigt har sekventielle udbud to klare fordele. 0 Grønland EU Island Den ene fordel er, at nye aktørers risiko ved at byde på nye ruter reduceres. En ny operatør kan være interesseret i mange forskellige ruter, men mindre interesseret i at vinde dem alle på en gang. Hvis alle ruter udbydes simultant, må en ny operatør imidlertid være indstillet på at overtage alle de ruter, som operatøren byder på. Det stiller store krav til en ny operatørs kapacitet og investeringer, og resultatet kan blive mindre konkurrence om servicekontrakterne, fordi nye operatører begrænser sig til at byde på få udvalgte ruter. Norge Den anden fordel er, at et selskab der taber en rute, hurtigere får mulighed for at vinde en ny rute. Dermed kan sekventielle udbud øge chancen for, at en operatør som taber en rute vælger at forblive på markedet i stedet for at flytte sit materiel til andre markeder. Ulempen ved sekventielle udbud er især, at synergieffekter kan gå tabt. I nogle tilfælde kan et selskab høste synergier ved at servicere to eller flere naboområder. Med sekventielle udbud kan det være svært for en operatør at høste sådanne synergier, hvis de relevante nabo-områder udbydes på forskellige tidspunkter. Det er derfor vigtigt, at synergier er med i vurderingen, Canadanår det Australien besluttes, hvordan USAtrafikopga- verne skal opdeles ved sekventielle udbud. I andre lande er det forskelligt, om servicekontrakter for underskudsgivende flyruter kommer i udbud simultant eller sekventielt. I USA sker det sekventielt, mens ruterne i både EU, Island og Norge er i udbud simultant hvert tredje år. 3 3) Jf. A Study Of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 15 Assiliartaliussaq 1: Aqqutini timmisartuussiffiusuni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinut piffissaliussat, 2009 5 4 3 2 1 0 Grønland EU Island Norge Canada Australien USA Issuagaq: A Study of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005. Norgemi EU-milu imaattoqartarsimavoq, tassalu piffissaliussat sivisunerusut sakkussatut atorneqarsinnaasarlutik timmisartukkut aqqutit nutaat aningaasaliiffigerusulernissaannut. Mannali tikillugu nunani taakkunani piffissap isumaqatigiissuteqafiusartup ukiuni 3-nik sivisussuseqartarnera ingerlaannarsimavoq. 5 4 Neqeroorutit tulleriinnilersuilluni ingerlanneqartarnerat neqeroortitsisarnerit akulikilli-sinnissaannut matup 3 matserfiisa aapparaat. Matserik taanna qipigaanni tamanna ajunngequteqarlunilu ajoquteqarpoq, tamannalu Namminersorlutik Oqartussat kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit siunissami pilersaarusiortarnissaminni ilanngullugu eqqarsaatigisalertariaqarpaat. 2 Unammillersinnaaneq eqqarsaatigalugu tulleriinnilersukkanik neqerooruteqartitsisarnerit marlunnik 1 erseqqissunik ajunngequteqarput. 0 Ajunngequt Grønland ataaseq tassaavoq, EU timmisartuussinermik Island Norge suliallit nutaat Canada ajutooruteqarsinnaanerat Australien aqqutini USA nutaani neqerooruteqarnerisigut annikillisinneqartarpoq. Timmisartuussinermik sulialik nutaaq aqqutini assigiinngitsorpassuarni soqutigisaqarsinnaavoq, taakkuli ataatsikkut tamaasa ajugaassusitiginissaannut soqutiginninnera annikinnerusarluni. Aqqutit tamaasa ingerlaqatigiissillugit neqeroorutigineqartuuppata, timisartuussinermik sulialik nutaaq aamma piareersimalissaq aqqutit tamaasa neqeooruteqarfigisami tigunissaannut. Tamanna timmisartuussinermik suliallip nutaap pisinnaasaannut aningaasaliinissaannullu annertuunik piumasaqarfiussaaq, inerneralu imaalersinnaalluni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammillerneq annikinnerulerluni, pissutigalugu timmisartuussinermik suliallit nutaat imminnut killeqartilersarmata aqqutit toqqakkat ikittut neqerooruteqarfiginissaannut. Ajunngequtit aappaat tassaavoq, ingerlatseqatigiiffik aqqummik annaasaqartoq, aqqutip nutaap ajugaassutiginissaanut sukkanerusumik periarfissaqalissammat. Taamaalilluni neqeroorutit tulleriinnilersukkat

16 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Der er gode muligheder for at fremme konkurrencen om flytrafikken i Grønland. Samlet betyder fordelene og ulemperne ved kortere kontraktperioder og sekventielle udbud, at kontraktperioderne og afviklingen af udbuddene optimalt bør ses i sammenhæng. Især to pointer springer i øjnene. Den ene centrale pointe er, at den største ulempe ved en lang kontraktperiode, dvs. at der går for længe mellem udbuddene, bliver mindre, hvis servicekontrakterne udbydes på forskellige tidspunkter (sekventielt) i stedet for på samme tid alle sammen (simultant). Den anden centrale pointe er, at fordelen ved sekventielle udbud vokser, jo længere kontraktperioden er, fordi sekventielle udbud giver et selskab, der taber en rute, hurtigere mulighed for at vinde en ny rute. Det norske Konkurransetilsynet har i flere år påpeget denne sammenhæng. Konkurransetilsynet har peget på, at sekventielle udbud kombineret med en længere kontraktperiode (4-5 år) kan være en vej til at få mere konkurrence om de norske servicekontrakter. I 2007 skrev Konkurransetilsynet følgende i et høringsbrev til Samferdselsdepartementet, som står for de norske udbud: En forlengelse av kontraktperiodens varighet vil imidlertid kunne gjøre det vanskeligere for nye aktører å etablere seg på markedet ved at det sjeldnere gjennomføres anbudsprosesser. Dette kan oppveies ved at hvert ruteområde blir utlyst for seg, for eksempel annet hvert år, i stedet for at hele rutepakken utlyses samtidig. Kilde: Konkurransetilsynet, Høring - anbud regionale flyruter fra 1. april 2009, brev til Samferdselsdepartementet, 18. april 2007.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 17 Periarfissaqarluarpoq Kalaallit Nunaanni timmisartornikkut unammilleqatigiinneq siuarsassallugu periarfissaq annertunerulersissinnaavaat imaalippat, timmisartuussinermik suliallip aqqummik annaasaqartup niuerfimmiiginnarnissani toq-qassammagu niuerfinnut allanut atortorisami nuunnissaat pinnagu. Neqeroorutini tulleriinnilersukkani ajoqut pingaartumik tassaavoq, siunniussinermut sakkut annaaneqarsinnaammata. Pisut ilaanni timmisartuutileqatigiiffiup siunniussasat katersorsinnaavai sanilerisat marluk amerlanerusulluunniit kiffartuunnerisigut. Neqeroorutit tulleriinnilersukkat atorlugit siunniussassat taamaattut katersornissaat timmisartuussinermik sulialimmut ajornakusoorutaasinnaavoq, sanilerisat pineqartut piffissani assigiinngitsuni neqerooruteqarfigineqarpata. Taamaattumik siunniussassat naliliinermi ilanngunneqarnissaat pingaaruteqarpoq, neqeroorutini tulleriinnilersukkani angallassinermi suliassat qanoq ilillugit agguarnissaat aalajangerneqassatillugit. Tamanna nunani allani assigiinngisitaarpoq, timmisartukkut aqqutini ajunaaruteqarfiusartuni kiffartuussinissamut isumaqatigiissutit ingerlaqatigiissillugit tulleriinnilerlugilluunniit neqeroorutigineqartarnerat apeqqutaasarluni. USA-mi tamanna tulleriinnilersuinikkut pisarpoq, aqqutilli EU-mi Islandimi Norgemilu ukiut pingasukkaarlugit ingerlaqatigiissillugit neqeroorutineqartarlutik. 3 Ataatsimut isigalugu piffissani isumaqatigiissuteqarfiusuni sivikinnerusuni neqeroorutinilu tulleriinnilersukkani ajunngequtit ajoqutillu eqqarsaatigalugit, piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut neqeroorutillu ingerlanneqarneri sapinngisamik annertunerpaamik ataqatigiissillugit isiginiartariaqarput. Pingaartumik immikkortut marluk isiginiagassaapput. Immikkoortup aappaa pingaaruteqarluinnartoq tassaavoq, piffissami sivisuumi isumaqatigiissuteqarnikkut, imaappoq neqerooruteqartarnerit akunneri sivisuallaartillugit ajoqut annerpaaq annikillisarmat, kiffartuussinissamik neqeroorutit piffissani (tulleriinnilersukkani) assigiinngitsuni neqeroorutigineqaraangata tamarmik ataatsikkut (ingerlaqatigiissinnissaannut) piffissami ataatsimi pitinnissaannut taarsiullugu. Immikkoortup aappaa pingaaruteqarluinnartoq tassaavoq tulleriinnilersukkani neqerooruteqartitsinerni ajunngequt alliartortarmat, piffissaq isumaqatigiissuteqarfiusoq sivisunerugaangat, pissutigalugu tulleriinnilersukkamik neqeroorutit ingerlatseqatigiiffik aqqummik annaasaqarsimasoq periarfissittarmassuk aqqutip nutaap pilertornerusumik ajugaassutigisinnaanissaanut. Norgemi Unammillersinnaneq pillugu Nakkutilliisoqarfimmit (Konkurransetilsynet) ukiuni arlalinni taamatut ataqatigiinneqarnera tikkuarneqartarsimavoq. Konkurransetilsynip tikkuarnikuuaa tulleriinnilersukkamik neqerooruteqartitsisarneq piffissamik sivisunerusumik (ukiuni 4-5-ni) isumaqatigiissuteqatitsisarnermik ilallugu aqqutaasinnaasoq Norgemi kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit pillugit unammilleqatigiissitsinerulernissamut. 2007-imi Konkurransetilsynet Samferdselsdepartementet-imut, norgemiut neqerooruteqartitsisarnerannut aaqqissuisuusartoq, allakkani tusarniaassutini imatut allappoq: Piffissap isumaqatigiissuteqarfiusup sivisussusia sivitsoraani, neqerooruteqartitsisarnerup qaqutigoornerulersinneratigut tamanna timmisartuussinermik suliallit nutaat niuerfimmi pilersitsinissaannut ajornarnerulersitsissaaq. Tamanna aqquteqarfinni tamani immikkut atortuulersitsisarnissaq isumaliutigineqarsinnaavoq, assersuuutigalugu ukiut marlukkaarlugit pisartussanngortillugu, aqqutit tamarmiusut ataatsikkut atortuulersinneqartarnerat pinnagu. Issuagaq: Konkurransetilsynet, Høring - anbud regionale flyruter fra 1. april 2009, brev til Samferdselsdepartementet, 18. april 2007. 3) Takuuk A Study Of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005.

18 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Udviklingen i Grønland siden udbuddet i 2005 indikerer, at det grønlandske flymarked kunne have været en konkurrent rigere, hvis udbuddene havde været holdt hyppigere end hvert 5. år. Det er Air Alpha Greenlands exit fra markedet, som peger i den retning. Før 2006 havde de grønlandske servicekontrakter en varighed på 3 år og dermed var der højest 3 år mellem udbuddene. I den periode etablerede helikopterselskabet Air Alpha Greenland sig i Grønland. Etableringen skete blandt andet via servicekontakter med Hjemmestyret (Diskoregionen og Østgrønland). I 2005 mistede Air Alpha Greenland imidlertid begge sine servicekontakter. Med en kontraktperiode på 5 år og simultane udbud, stod Air Alpha Greenland dermed fra 1. januar 2006 foran mindst 5 år uden mulighed for at udnytte den helikopterkapacitet, som var blevet bygget op i Grønland. Air Alpha Greenland valgte derefter i august 2006 at fusionere med Air Greenland, og Grønland mistede dermed en konkurrent til Air Greenland på dette område. Air Alpha Greenlands exit kunne måske have været undgået, hvis Air Alpha Greenland havde fået muligheden for at vinde ruter igen, inden der var gået 5 år. Med hyppigere udbud kunne det have været interessant for ejerne at holde fokus på det grønlandske marked i stedet for at sælge aktiviteterne til Air Greenland. Hyppigere udbud kunne være sikret med kortere kontraktperioder end de 5 år, som de nuværende servicekontrakter løber. I lyset af de store investeringer, som etablering i Grønland kræver, er det dog umiddelbart mere oplagt med sekventielle udbud. Med sekventielle udbud havde Diskoregionen og Østgrønland måske ikke været udbudt på samme tid, og dermed kunne Air Alpha Greenland ikke samtidig have tabt begge sine servicekontrakter. Desuden ville der med sekventielle udbud have gået kortere end 5 år, før Air Alpha Greenland igen havde fået muligheden for enten at vinde én af de to tabte kontrakterne tilbage igen eller at vinde en helt tredje kontrakt. Markedsføring af udbud En anden mulighed for at fremme konkurrencen om servicekontrakterne er, at Selvstyret øger sin markedsføring af udbuddene overfor potentielle nye aktører. Erfaringer fra udlandet viser, at Grønland langt fra er ene om at have problemer med at få flyselskaber udefra til at byde på servicekontraktruter for underskudsgivende flyruter. En undersøgelse fra 2008 peger på, at det i alle EU-lande er få operatører fra andre lande, som byder på servicekontraktruter. Samme undersøgelse fremhæver, at udenlandske operatører ofte taber til de lokale, fordi de lokale ofte har en fordel i at have en base og kapacitet klar, jf. Boks 1.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 19 Kalaallit Nunaanni 2005-imi neqerooruteqartitsisoqarmalli ineriartornerup manna malunnarsisippaa, tassalu Kalaallit Nunaanni timmisartuussisartut unammillertumik ataatsimik ilaneqarsinnaagaluarmata, neqerooruteqartitsisarnerit ukiut 5-kkaarnagit akulikinnerulersinneqartuuppata. Tamanna pissutigalugu Air Alpha Greenland timmisartuussisarunnaartoq sammivimmut taamaattumut tikkuussivoq. 2006 sioqqullugu Kalaallit Nunaani kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit ukiunik 3-nik sivisussuseqartarput taamaattumillu neqerooruteqartitsisarnerit sivisunerpaamik ukiunik pingasunik akunneqartarlutik. Piffissami tassani helikopteriutileqatigiiffik Air Alfa Greenland Kalaallit Nunaanni pilersitsivoq. Pilersitsineq pivoq ilaatigut Namminersor- nerullutik Oqartussanut (Qeqertarsuup Tunua Tunulu) kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarneq aqqutigalugu. Kisianni 2005-imi Air Alpha Greenlandip kiffartuussinissamik isumaqatigiissutini marluk annaavai. Ukiuni 5-nik isumaqatigiissuteqarneq ingerlaqatigiissitanillu neqerooruteqarneq pissutigalugit maanna Air Alpha Greenland 1. januar 2006-imiit sivikinerpaamik ukiuni 5-ni periarfissaaruttussanngorpoq helikopteriutimi Kalaallit Nunaanni ineriartortissimasami atorluarniarnissaannut. Tamatuma kingorna Air Alpha Greenlandip toqqarpaa Air Greenlandimik kattusseqatigiinnissaq, tamaalillunilu Kalaallit Nunaata susassaqarfimmi tassani Air Greenlandimut unammillertoq ataaseq annaavaa. Air Alpha Greenlandip aninera immaqa pinngitsoortinneqarsimasinnaasimagaluarpoq, Air Alpha Greenland ukiut 5 qaangiutinnginneranni aqqutip ataatsip ajugaassutigeqqinnissaanut periarfissinneqarsimasuuppat. Akulikinnerusunik neqerooruteqartitsisoqartarsimasuuppat Kalaallit Nunaanni niuerfik tigumminiaannassallugu piginnittunut soqutiginarsimassagaluarpoq suliat Air Greenlandimut tuninagit. Akulikinnerusumik neqerooruteqartitsisarnerit qularnaarneqarsimassagaluarput piffissat isumaqatigiissuteqarfiusut ukiut 5-ninngarnit ullumikkut isumaqatigiissuteqarfiusartunit sivikinnerutinneqarsimasuuppata. Aningaasaliisarnerit annertuut Kalaallit Nunaanni pilersitsinissamut pisariaqartinneqartartut qiviaraani, ullumikkut tulleriinnilersukkamik neqeroouteqartitsisarnissaq piukkunnarnerugaluarpoq. Tulleriinnilersukkamik neqerooruteqartitsisoqarsimasuuppat Qeqertarsuup Tunua Tunulu immaqa ataatsikkoortillugit neqeroorutigitinneqarsimassanngikaluarput, taamaalillunilu Air Alpha Greenlandip kiffartuussinissamik isumaqatigiissutini marluk ataatsikkoortillugit annaasimassanngikkaluarpai. Tamatuma saniatigut tulleriinnilersukkamik ukiunit 5-nit sivikinnerusumik neqerooruteqartitsisoqarsimasuuppat, Air Alpha Greenland isumaqatigiissutimi marluusut appaat ataaseq utertillugu ajugaassutigeqqinnissaanut imaluunniit isumaqatigiissutit pingajuat allarluinnaq ajugaassutigissallugu periarfissaqarsimasinnaagaluarpoq. Neqeroorutinik tuniniaaneq Kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit unammilliutigitinnissaasa siuarsarnissaannut periarfissaq alla tassaavoq, Namminersorlutik Oqartussat timmisartuussisartussanut nutaanut periarfissaasunut neqerooruteqartitsisarnermik annertusaanissaat. Nunani allani misilittakkat takutippaat, timmisartukkut aqqutini amigartooruteqarfiusartuni timmisatuutileqatigiiffinnik avataaneersunik kiffartuussinissamut isumaqatigiissutinik neqerooruteqartitsinissamut ajornatorsiuteqartartutut Kalaallit Nunaat kisimiinngilluinnartoq. 2008-mi misissuinerup ersersippaa

20 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Boks 1: Erfaringer med udbud af servicekontrakter i EU Et meget begrænset antal flyselskaber deltager i udbuddene Nye operatører taber ofte i udbuddene Der er store variationer i størrelsen af det krævede tilskud på servicekontraktruter De eksisterende operatører har oftest en økonomisk fordel, især i afsides liggende lufthavne Note: Oversat fra engelsk af Konkurrencetilsynet. Kilde: EU State Aid Regulations, præsentation af Dr George Williams, Department of Transport, Cranfield University, 15 October 2008. Desuden har undersøgelser i udlandet peget på, at små samfund indbyrdes konkurrerer om at tiltrække flyselskaber til deres ruter. Konkurrencen skyldes en cocktail med to ingredienser. Den ene er, at efterspørgslen efter flytrafik stiger i mange små samfund. Den anden er, at flyruter i små samfund oftest kun kan betjenes af turbopropelfly, som mange flyselskaber udskifter til fordel for mindre eller større jetfly. Tilsammen har det skabt en tendens til, at flyselskaberne i stigende grad forventer, at små samfund markedsfører sig selv og tilbyder forskellige incitamentspakker, som kan gøre området attraktivt for flyselskaberne. En af disse undersøgelser er lavet i 2006 af en række organisationer i det nordvestlige USA. 4 Undersøgelsen viser, at der i 2006 kun var registeret ca. 15 bestillinger på nye turbopropelfly i perioden frem til 2012, mens antallet af bestillinger på jetfly var meget større. Dette viser, at de turbopropelfly, som mange små samfund i dag er afhængige af, gradvist vil blive udfaset til fordel for mindre jetfly. Desuden fremhæver undersøgelsen, at flyselskaber i dag forventer, at små samfund tager en del af flyselskabets risiko i opstartsfasen, og at små samfund må være parate til at påtage sig omkostningerne ved at udarbejde forretningsplaner for de ruter, som de ønsker betjening på, jf. Boks 2. Boks 2: Hovedpointer fra undersøgelse om ruteudvikling i små samfund Mindre lufthavne står for en relativ lille andel (11 procent) af den samlede passagertrafik. Det er derfor ikke overraskende, at flyselskaber ikke fokuserer ret meget på mulighederne i disse markeder. Øget risiko og faldende udbud af fly, som kan betjene korte landingsbaner, har øget konkurrencen mellem små samfund om at tiltrække flyselskaber. Flyselskabernes ledere ser ofte små markeder som højrisikomarkeder på grund af markedernes størrelse og eksistensen af etableringsbarrierer. Små samfund, som er interesseret i at udvikle deres flytrafik, må være indstillet på at lave forretningsplaner for flyselskaberne og at vise, at der er økonomi i at udbyde den ønskede service. Det tager typisk mellem 12 og 36 måneder før initiativer til at tiltrække flyselskaber til små samfund giver gevinst. Note: Oversat fra engelsk af Konkurrencetilsynet. Kilde: Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association and the US Department of Transportation (DOT) 2006. 4) Jf. Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington. Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association, and the US Department of Transportation (DOT), 2006.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 21 nunani EU-mut ilaasortani tamani timmiartuussissartut nunani allaneersut ikittuinnaat kiffartuussinissamik isumaqatigiissutissanik neqerooruteqartartut. Mississuinermi tassanissaaq erseqqissarneqarpoq timmisartuussisartut nunanit allaneersut nunaqavissunut ajorsakulasuusartut, pissutigalugu nunaqavissut iluaqutigisarmassuk allaavimmik mittarfeqarnertik atortuuteqarnertillu, takuuk Boks 1. Boks 1: EU-mi kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit neqeroorutigitittarnerannik misilittakkat Timmisartuutileqatigiiffit neqerooruteqartitsisarnerni ilaasartut ikittuararsuupput Timmisartuussisartut nutaat neqeroorutini ajorsarajuttuupput Kiffartuussinissamik isumaqatigiissutini tapiisutissatut piumasaqaatit annertussusii assigiiaan-ngitsorujussuupput Timmisartuussisartut pioreersut aningaasaqarnikkut iluaqutissaqarnerusarput, pingaartumk mittarfeqarfinni avinngarusimasuniittuni Nalunaarsuut: Tuluttuumiit Copenhagen Economicsimit nutsigaavoq. Issuagaq: EU State Aid Regulations, præsentation af Dr George Williams, Department of Transport, Cran-field University, 15 October 2008. Aammaattaaq nunani allani misissuinerit tikkuarpaat, inuiaqatigiit mikisut namminneq aqqutiminnut timmisartuutileqatigiiffiit kajumilersinnissaat pillugu akunnerminni unammilleqatigiittartut. Unammilleqatigiinneq akussanik marlunnik akulerutitinneqartussanik pissuteqartarpoq. Aappaa tassaavoq timmisartukkut angallassinermik perusunneq inuiaqatigiinni mikisorpassuarni annertusiartormat. Allalu tassaavoq inuiaqatigiinni mikisuni timmisartukkut aqqutit timmisartunit turbonik sarpilinnik kisimi timmisartuunneqarnerusarmata, timmisartuutileqatigiiffiit amerlasuut taarsertagaannik timmisartunut jetsimik ingerlatilinnut mikinerusunut anginerusunulluunniit iluaqutissanngorlugu. Taak-ku katillutik imatut kinguneqartitsipput, timmisartuutileqatigiiffiit naatsorsuutigiartuinnarmassuk, inuiaqatigiit mikisut imminut tuniniaasuttarmata timmisartuussinissamullu kajumilersitsisussanut pisussat ineriikkat assigiinngitsut timmisartuutileqatigiiffinnut pilerinarsinnaasut neqeroorutigisarlugit. Misissuinerit taakku ilaat ataaseq USA-p kimmut avannarpasissuani kattuffinnit arlalinnit 2006-imi suliaavoq. 4 Misissuinermi ersersinneqarpoq piffissami 2012 tikillugu timmisartut turbonik sarpillit nutaat 2006-imi taamaallaat 15 missaanniittut piumaneqarsimasutut nalunaarsorneqarsimasut, timmisartulli jetsimik ingerlatillit piniarneqartut amerlanerujussuussimallutik. Tamatuma takutippaa timmisartut turbonik sarpillit inuiaqatigiit mikisut amerlasuut ullumikkut pinngitsoorsinnaanngisaat atorneerukkiartuaassasut timmisartullu jetsimik ingerlatillit mikinerusut atorneqarnerulissallutik. Misissuinermittaaq erseqqissarneqarpoq timmisartuutileqatigiiffiit ullumikkut naatsorsuutigigat, inuiaqatigiit mikisut timmisartuutileqatigiiffiup aallarnisarnermi ajutoorutigisinnaasaasa ilaat tigusaraat, inuiaqatigiillu mikisut piareersimasariaqartut aningaasartuutit akisussaaffiginissaannut, aqqutinut kiffartuunneqarfigerusutaminnut niuernermi pilersaarusiornikkut, tak. Boks 2. Qularnarpoq Kalaallit Nunaanni pitsaanerusumik tuniniaanikkut Kalaallit Nunaanni 2005-imi kiffartuussinissamik isumaqatigiissutinik neqerooruteqartitsinermi timmisartuutileqatigiiffiit amerlanerusut neqerooruteqartinnissaat kajuminnarnerulersimanersoq. Akerlianilli qularnanngilaq ingerlatseqatigiiffiit amerlanerusut Kalaallit Nunaanni neqerooruteqarnissamut isiginiarnerusalersissinnaanerannut Namminersornerullutik Oqartussat iliuuseqarnerusimasinnaagaluartut. 4) Tak. Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association, and the US Department of Transportation (DOT), 2006.

22 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Det er usikkert, om en bedre markedsføring af Grønland kunne have lokket flere flyselskaber til at byde på de grønlandske servicekontrakter i 2005. Det er dog modsat sikkert, at Hjemmestyret kunne have gjort noget for at øge sandsynligheden for, at flere selskaber havde øje for det grønlandske udbud. Først og fremmest kunne det have givet mere opmærksomhed omkring udbuddet, hvis sproget i udbudsmaterialet var på engelsk og dansk i stedet for kun dansk. Desuden kunne Hjemmestyret have skabt mere opmærksomhed ved på forhånd dels at kontakte en række potentielle aktører, og dels at annoncere med de ledige servicekontrakter i Grønland i udenlandske medier. Udvælgelse af vinder En fjerde mulighed for Selvstyret til at øge konkurrencen er at skabe mere åbenhed om udvælgelsen af vinderen af udbuddene. Åbenhed om udvælgelsen af vinderen omfatter åbenhed både før og efter udbuddet. Åbenhed før udbuddet indebærer, at det på forhånd meldes ud og annonceres, hvilke kriterier som vil blive lagt til grund i udvælgelsen af vinderen. Som oftest er dette ikke blot prisen (tilskuddets størrelse), men også andre forhold som kvalitet og leveringssikkerhed. Åbenhed efter udbuddet indebærer, at der efter udbuddet fremlægges en redegørelse for, hvilke virksomheder der har budt, hvad de forskellige virksomheder har budt, hvorfor den vindende virksomhed har vundet og de øvrige tabt. Fx en redegørelse om, at virksomhed A og B har budt, at virksomhed A bød en højere pris end virksomhed B, men at virksomhed A vandt alligevel, fordi virksomhed A tilbød en bedre kvalitet og højere leveringssikkerhed, og at det mere end opvejede merprisen i forhold til virksomhed B. Åbenhed om udvælgelsen kan især øge konkurrencen af to grunde. For det første vil åbenhed før udbuddet gøre det lettere for virksomhederne at designe et tilbud, som passer de krav som efterspørges. De vil på forhånd vide, hvad der tæller mest og kunne reagere ud fra det.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 23 Boks 2: Inuiaqatigiinni mikisuni aqqutit ineriartortinnerat pillugu misissuinermit immikkoortut pingaarnerit Ilaasunik angallassinermi tamarmiusumi mittarfeqarfiit mikinerit peqaataassutaat annikitsuinnaavoq (11 procent). Taamaattumik tupaallaatissaanngilaq niuerfinni taakkunani periarfissanik timmisartuutileqatigiiffiit samminiagaqarpallaanngimmata. Timmisartut mittarfinnik naatsunik atuisinnaasut ajutooruteqarfiunerulersimasunik annikilliartortumillu neqerooruteqartartut, timmisartuutileqatigiiffiit kajumilersinnissaannut inuiaqatigiit mikisut akunnerminni unammissutiginerulersimavaat. Timmisartuutileqatigiiffiit pisortaasa niuerfiit mikisut niuerfittut annertuumik ajutooruteqarfiusinnaasutut isigigajuttarpaat, niuerfiit angissusaat pilersitsiniarnermilu aporfissat pioreersut pissutigalugit. Inuiaqatigiit mikisut timmisartukkut angallassinerminnik ineriartortitsinissamik soqutigisallit timmisartuutileqatigiiffiit niuernikkut pilersaarusiuunnissaannut piareersimasariaqarput takutillugulu kiffartuussinissat kissaatigineqartut neqerooruteqarfiginissaat imminut akilersinnaasoq. Qaammatit 12 it 36-illu akornanni ingerlaqqaarajuttarput timmisartuutileqatigiiffiit inuiaqatigiinnut mikisunut kajumilersitsinissamut suliniutit iluatsinissaasa tungaanut. Nalunaarsuut: Tuluttuumit Copenhagen Economicsimit nutsigaavoq. Issuagaq: Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association and the US Department of Transportation (DOT) 2006. Siullermik pingaarnertullu suliariumannittussarsiuussineq maluginiarneqarsimasinnaassanersoq suliariumannittussarsiuussinermi pappiaqqani oqaatsit atorneqartut tuluttuujusimasuuppata qalunaatujusimasuuppata, qallunaatuinnaq allassimatiinnarnagit. Aammattaaq Namminersornerullutik Oqartussat malunnarsaarnerusimasinnaagaluarput ilaatigut siumoortumik timmisartuussisinnaasut arlallit attaveqarfigisimasuugunikkik ilaatigullu Kalaallit Nunaanni kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit suliarinnittussaqanngitsut nunani allani tusagassiorfinni ussassaarutigisimasuugunikkik. Ajugaasumik toqqaaneq Unammilleqatigiinnerup annerulersinnissaanut Namminersorlutik Oqartussat sisamaattut periarfissaraat suliariumannittussarsiuussinerni ajugaasup toqqarnissaata ammaffiginerunissaa. Ajugaasup toqqarnissaanut ammaffiginninerunissami pineqarpoq suliariumannittussaarsiuussineq sioqqullugu kingornatigullu ammasuunissaq. Suliariumanittussarsiuussineq sioqqullugu ammasuunerup nassatarissavaa, ajugaasup toqqarnissaani najoqqutassat suut tunngaviusussaanerat siumoortumik nalunaarutiginissaa ussassaarutiginissaalu. Amerlanertigut pisarsimasutut aki (tapiissutit annertussusiat) kisimi apeqqutaanngilaq, pissutilli allat, soorlu pitsaassuseq sullissisinnaanerullu qulaarnaatsuussusia. Suliariumannittussarsiuussinerup kingorna ammasuunerup nassatarissavaa, suliariumannittussarsiuussinerup kingorna nassuiaat saqqummiunneqassammat makku pillugit, suliffeqarfiit sorliit neqerooruteqarsimanersut, suliffeqarfiit assigiinngitsut suut neqeroorutigisimaneraat aamma sooq suliffeqarfik ajugaasoq ajugaatinneqarsimanersoq allallu sooq ajorsartinneqarsimanersut. Assersuut, nassuiaat manna pillugu, suliffeqarfiit A aamma B neqerooruteqarput, suliffeqarfik A-p aki B-mit qaffasinnerusoq neqeroorutigaa,

24 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 For det andet kan åbenhed efter udbuddet sikre, at taberne og offentligheden har tillid til, at der er sket en fair og ikke-diskriminerende vurdering af tilbuddene. Åbenhed vil give taberne mulighed for se, hvorfor de tabte. Begge dele kan gøre det mere tillokkende for nye operatører at investere tid og ressourcer i at byde på ruter i et nyt område. Før udbuddet var Hjemmestyrets åbenhed om udvælgelsen i 2005 på niveau med det, som ses i udlandet. Hjemmestyret annoncerede på forhånd i udbudsbetingelserne, hvilke kriterier ville indgå i vurdering af de forskellige tilbud. Alle kunne se, at prisen indgik med 70 procent, at kvaliteten indgik med 20 procent, og at leveringssikkerheden vægtede 10 procent. Desuden blev det forklaret nærmere, hvordan kvaliteten og leveringssikkerheden ville blive vurderet. Efter udbuddet i 2005 var Hjemmestyret dog mindre åbne og hvorfor Hjemmestyret valgte, som det gjorde. Der blev ikke fremlagt en offentlig redegørelse, som i detaljer forklarede, hvem der havde budt på de forskellige trafikopgaver, hvad de forskellige havde budt, og hvorfor Hjemmestyret valgte, som det havde gjorde. I kontrast hertil kan både EU s system og det amerikanske system fremhæves. I USA administreres systemet af Department of Transportation (DOT). Proceduren i et udbud er, at DOT først fremlægger et høringsdokument med udkast til en afgørelse, hvori DOT forklarer alle de overvejelser, som ligger bag deres udkast til beslutning for en bestemt rute. Derefter følger en høringsperiode, hvor alle kan give deres mening til kende. Til slut træffer DOT en endelig afgørelse, som begrundes i et endeligt afgørelsesdokument, jf. Boks 3. Boks 3: Uddrag af Department of Transportations afgørelse for flyrute i USA I USA har der siden 1978 været et system, hvor servicekontrakter for underskudsgivende ruter er blevet udbudt. Programmet kaldes The Essential Air Service programme, og det administreres af Department of Transportation. I det amerikanske system er der stor åbenhed om, hvem der har vundet kontrakten, og hvorfor. Først fremlægges en foreløbig afgørelse, som begrunder valget, og som alle kan kommentere på i en høringsperiode. Derefter følger en endelig afgørelse, hvor det igen er beskrevet, hvem der har budt, hvad de har budt, og hvorfor udfaldet er blevet, som det er. Det følgende er et uddrag af en endelig afgørelse fra efter året 2008, hvor flyruter i Maine i New England-området blev udbudt: Tilbud Vi har modtaget tilbud fra to flyselskaber: Cape Air og Colgan, som flyver i dag. Cape Air tilbyder kun at servicere Augusta med tre returrejser om dagen hele året (21 pr. uge) til Boston Logan International Airport. Cape Air vil bruge Cessna 402 fly, og tilbyder denne service for et årligt tilskud på $1.322.017 i en toårig periode. Colgan foreslår forskellige muligheder under to scenarier. Det første forslag omfatter et 34-sæders Saab 340 og opfyldelse af Part 139-betingelserne. Her tilbydes Augusta-Bar Harbor med 19 nonstop og etstop returrejser pr. uge ($4.172.501). Det andet forslag omfatter et 30-sæders Saab 340 og forudsætter en undtagelse fra FAA om opfyldelse af Part 139-bettingelserne. Her tilbydes Augusta-Bar Harbor med 19 nonstop og etstop returrejser pr. uge ($3.520.849). Beslutning Udvælgelsen er i denne sag ligetil: Colgan var den eneste ansøger til Bar Habour og lokalsamfundene i Bar Habour og Augusta anbefalede Colgan. Desuden ville byen Augusta ikke fravige sin ret til at benytte et 15-sæders fly. Colgan angav to forskellige tilskudsbeløb: Et tilbud med et lavere tilskud på $3.520.849 om året for begge lokalsamfund, som ville forudsætte en undtagelse fra FAA. Og et tilbud med et højere tilskud på $4.172.501 om året, hvor Colgan dog ville betale nogle omkostninger i lufthavnene, som dette tilbud ville medføre. På baggrund af dette vælger vi Colgan til at betjene Augusta/ Waterville og Bar Harbor for et årlig tilskud på $4.172.501. Colgan er et veletableret flyselskab, som beflyver flere ruter indenfor Esssential Airsevice-programmet i USA. Samtidig finder vi at tilskuddets størrelse er rimeligt for det serviceniveau, som vil blive leveret, og givet den opgradering, som kræves, for at Colgan kan betjene begge lokalsamfund med selskabets Saab 340. Note: Oversat fra engelsk af Konkurrencetilsynet. Kilde: Essential air service at Augusta/Waterville, Maine Bar Harbor, Maine, Docket DOT-OST-1997-2784, http://www.regulations.gov/. 5) Systemet kaldes The Essential Air Service programme, jf. WHAT IS ESSENTIAL AIR SERVICE, prepared by the Office of Aviation Analysis, U. S. DOT (Revised May 1, 1998), Department of Transportation, USA.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 25 suliffeqarfilli A taamaattoq ajugaavoq, pissutigalugu suliffeqarfiup A-p pitsaassuseq pitsaanerusoq sullissinissamullu isumannaatsuuneq qaffasinnerusoq neqeroorutigimmagit, taassumalu suliffeqarfimmut B-mut sanilliulluni akip qaffasinnerussutissaa annertunerusumik uuttortarsimammagu. Toqqaanermi ammasuussutsip pingaartumik unammilleqatigiinneq annertusitissinnaavaa marlunnik pissuteqartumik. Siullermik suliariumannittussarsiuussineq sioqqullugu ammasuussutsip neqeroorutip piumaneqartumut tulluarsarlugu ilusilersornissaa suliffeqarfimmut oqinnerulersissavaa. Taakkumi ilisimariissavaat suna pingaarnerpaajunersoq tamannalu aallaavigalugu qisuariaateqassallutik. Aappassaanik suliariumannittussarsiuussinerup kingorna ammasuussutsip qulakkiissavaa ajorsartut innuttaasullu tatigissammassuk neqeroorutinik naliliineq unneqqarissumik immikkoortitsinertaqanngitsumillu pisimassasoq. Ammasuussutsip ajorsartut sumik ajorsaateqarnerannik takunnissinnaalersissavai. Taakku marluk sumiiffimmi allami aqqutit neqerooruteqarfiginissaannut timmisartuussisartut nutaat piffissamut nukissanullu aningaasaliissuteqarnissaannut pileritsatsinnerussavai. Suliariumannittussarsiuussineq sioqqullugu Namminersornerullutik Oqartussat 2005-imi toqqaaneq pillugu ammasuussusiat nunani allani takuneqartartunut assinguvoq. Namminersornerullutik Oqartussat suliariumannittussarsiuussinermi piumasaqaatit siumoortumik nalunaarutigaat, neqeroorutillu assigiinngitsut pillugit naliliinissami najoqqutassat suut najoqqutarineqassanersut nalunaarutigalugit. Kikkut tamarmik takusinnaavaat neqerooruteqartut 70%-iisa aki ilanngukkaat, 20%-it pitsaassuseq ilanngukkaat 10%-iisalu sullissinissap isumannaatsuutinnissaa oqimaalutaraat. Aammattaaq erseqqinnerusumik nassuiarneqarpoq pitsaassuseq sullissinissamullu isumannaatsuussuseq qanoq ililluni nalilerneqassanersut. Taamaattorli suliariumannittussarsiuussinerup kingorna Namminersornerullutik Oqartussat allanit ammasuunerat annikinnerusimavoq. 2005-imi pisortatigoortumik nassuiaammik saqqummiussisoqanngilaq, immikkoortortalersukkamik nassuiaamik, angallassinissani assigiinngitsuni kikkut neqerooruteqarsimanerannik, assigiinngitsut sunik neqerooruteqarsimanerannik aamma Namminersornerullutik Oqartussat sooq pisimanermissut toqqaasimanerannik. Tamassuma illua tungaanik EU-p periaasia amerikamiullu periaasiat erseqqissarneqarsinnaapput. USA-mi periaaseq aqutsivigineqarpoq 5 Department of Transportationimit (DOT). Neqeroorummi periaaseq unaavoq, tassalu DOT siullermik tusarniaanermut uppernarsaammik saqqummiussissaaq aalajangiinissamut missingersuutitalimmik, tassanilu aqqummut aalajangersimasumut aalajangiinissatut missingersuutiminni isumaliutersuutit tamaasa tunuliaqutarisatik DOT-ip nassuiaatigissallugit. Kingorna piffissaq tusarniaaffiusoq malinnaassaaq, tassanilu kikkut tamat isummaminnik annissisinnaapput. Naggataatigut DOT inaarutaasumik aalajangiissaaq, taannalu inaarutaasumik aalajangiinermut uppernarsaasiussami tunngavilersorneqassaaq, tak. Boks 3. 5) Periaaseq taaneqartarpoq The Essential Air Service programme, jf. WHAT IS ESSENTIAL AIR SERVICE, prepared by the Office of Aviation Analysis, U. S. DOT (Revised May 1, 1998), Department of Transportation, USA.

26 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 27 Boks 3: USA-mi timmisartut aqqutaat pillugu Department of Transportationsip aalajangiinerata ilaanik issuagaq USA mi 1978-imiilli periaaseq atorneqarpoq aqqutit amigartooruteqarfiusartut kiffartuussinissamik isumaqatigiissutit atorlugit neqerooruteqarfigitittarlugit. Taanna taaneqartarpoq The Essential Air Service programme, Department of Transportationimiillu aqunneqartarluni. Amerikamiut periaasiat annertuumik ammaffigineqarpoq, isumaqatigiissummi kina ajugaanersoq pissutaassorlu nalunaarutigineqartarluni. Siullermik aalajangiinerugallartoq saqqummiunneqartarpoq toqqaanermik tunngavilersuutitalik piffissamilu tusarniaaffiusumi kikkunnit tamanit oqaaseqaateqarfigineqarsinnaalluni. Kingorna inaarutaasumik aalajangiineq malinnaatinneqartarpoq nassuiaatigineqaqqittarlunilu kikkut neqerooruteqarnersut, suna neqeroorutigineraat inerneralu taamaanermisut sooq pilersimanersoq. Tulliullugu ukiup 2008-ip kingorna inaarutaasumik aalaja-ngiinerup ilaa issuaavigineqarpoq, tassani New Englandimi Mainemi timmisartukkut aqqutit neqe-roorutigineqarmata: Neqeroorut Timmisartuutileqatigiiffinnit neqeroorutit marluk tiguavut: Cape Air aamma Colgan, ullumikkut timmisartuussisuusoq. Cape Air-ip taamaallaat neqeroorutigaa Augustap timmisartuuttarnissaa ukioq naallugu ullormut timmisartuussinerit siumut utimullu pingasoriarlugu (sapaatip akunneranut 21-riarlugu) Boston Logan International Airport-imut. Cape Air-ip atussavaa timmisartoq Cessna 402, timmisartuussinissarlu taanna neqeroorutigalugu ukiuni marlunni ukiumut $1.322.017-nik tapiiffigineqartassaguni. Colgan-ip periaatsini marlunni periarfissat assigiinngitsut neqeroorutigai. Siunnersuummi siullermi pineqarpoq Saab 340, 34- nik issiavittalik piumasaqaatillu Part 139-mi naammassineqarnissaat. Tassani neqeroorutigineqarpoq Augusta-Bar Harbor-imut tunngatillugu sapaatip akunneranut uninnertaqanngitsumik timmisartuussinerit 19-it sapaatillu akunneranut utimut timmisartuussinermi uninneq ataaseq ($4.172.501). Siunnersuutip aappaani pineqarpoq Saab 340, 30-nik issiavittalik piumasaqaatinilu Part 139-mi FAA-p ilangunneqannginnissaa piumasaralugu. Tassani neqeroorutigineqarpoq Augusta-Bar Harbor-imut sapaatip akunneranut uninnertaqangitsumik timmisartuussinerit 19-it sapaatillu akunneranut uterlugu timmisartuussinerit ataatsimik uninnertallit ($3.520.849). Aalajangiineq Tassani toqqagassaq nalunanngeqaaq: Colgan, Bar Habour-imut Augusata-mullu neqerooruteqartuni kisiartaavoq, Bar Habour-imilu aamma Augusta-mi innuttaasut Colgan tapersersorpaat. Aamma illoqarfiup Augusta-p timmisartup 15-inik issiavittallip atornissaanut piginnaatitaanini saneqqukkusunngilaa. Colgan tapiissutit aningaasartaanik assigiinngitsunik marlunnik taasaqarpoq: Neqeroorut ataaseq inuiaqatigiinnguanut marluusunut FAA-p ilangunneqarnnginnissaanik piumasaqartunut ukiumut tapiissutinit $3.520.849-init appasinnerusoq neqeroorutigalugu. Aamma neqeroorut ataaseq ukiumut $4.172.501-nit amerlanerusunik neqeroorutertalik, taamaakkaluartorli Colgan-ip mittarfeqarfinni aningaasartuutissat neqeroorutip taassuma nassatarisassaasa ilaat akilerumavai. Tamanna tunngavigalugu Colgan toqqarparput Augusta/Waterville-p aamma Bar Harbor-ip timmisartuussiffiginissaannut ukiumut $4.172.501-nik tapiissutitalimmik. Colgan timmisartuutileqatigiiffiuvoq inissisimalluartoq, USA-mi Essential Airsevice-programmip iluani aqqutinik arlalinnik timmisartuussisartoq. Aamma isumaqarpugut tapiissutip annertususia naammaginartuusoq kiffartuussinerup suussusia eqqarsaatigalugu, taannami tunniunneqartussaammat piumasarisallu malillugit pisinnaasat annertusaavigineqartussaammata, ingerlatseqatigiiffiup timmisartui Saab 340 atorlugit inuiaqatiginnguit marluk Colgan-ip sullissinnaammagit. Nalunaarsuut: Tuluttuumiit Copenhagen Economics-imit nutsigaavoq. Issuagaq: Essential air service at Augusta/Waterville, Maine Bar Harbor, Maine, Docket DOT-OST-1997-2784, http://www.regulations.gov/.

28 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Bedre rammevikår Konkurrencetilsynet har som det andet undersøgt, om ændringer i rammevilkårene i Grønland kan understøtte udviklingen af konkurrence på det grønlandske marked for flytrafik. I den vurdering har ringvirkninger haft en central rolle. Flytrafikken i Grønland hænger så meget sammen, at en ændring i rammevilkår, som er målrettet enten de kommercielle ruter eller servicekontraktruterne, på lidt længere sigt ofte vil øge konkurrencen på både de kommercielle ruter og servicekontraktruter. Derfor vil ændringer, som virker på konkurrencen på den ene slags ruter, oftest også have positiv virkning på de øvrige ruter Konkurrencetilsynet vurderer, at rammevilkårene kan give bedre grundlag for konkurrence. For det første kan reguleringen i Grønland på nogle punkter gøres mere konkurrencevenlig. For det andet kan Selvstyret fremme konkurrencen ved at investere i de grønlandske lufthavne. Bedre regulering Konkurrencetilsynet vurderer, at især tre reguleringstiltag på længere sigt kan fremme konkurrencen om flytrafikken i Grønland. Det første initiativ vil Konkurrencetilsynet selv stå for. Grønland fik fra 1. marts 2008 en ny konkurrencelov, hvor der blandt andet er indført forbud mod konkurrencebegrænsende aftaler og mod misbrug af dominerende stilling. Konkurrencetilsynet vil fremover udnytte beføjelserne i den nye konkurrencelov til at øge sit fokus på konkurrenceadfærden på trafikområdet. Konkurrencetilsynet vil særligt holde øje med, om aktørerne laver ulovlige aftaler, og om Air Greenland udnytter sin etablerede markedsposition til at holde nye konkurrenter ude af markedet eller at presse eksisterende konkurrenter ud af markedet. Konkurrencetilsynet er klar til at reagere, hvis der er tegn på en sådan adfærd. Det andet initiativ handler om adgangen til flymarkedet i Grønland. Adgangen til markedet ville blive mere lige, hvis Grønland indgik en Open Skies-aftale med EU. Open Skies er aftale mellem to eller flere lande om at reducere den statslige regulering af luftforbindelserne mellem landene. En Open Skies-aftale ville betyde, at alle flyselskaber fra Grønland og EU frit kunne etablere ruter mellem EU og Grønland, dog skal de naturligvis stadig imødekomme tekniske og sikkerhedsmæssige krav. 6 En Open Skies-aftale ville give mere sikkerhed for en lige konkurrencesituation end med det eksisterende koncessionssystem. Med det eksisterende koncessionssystem forudsætter flyvning i og til Grønland en koncession eller tilladelse fra Selvstyret. I princippet kan alle få en tilladelse, og i udgangspunktet er der ingen problemer for konkurrencen. Men der kan opstå problemer, fordi der i dette system kan stilles nogle koncessionsvilkår, som flyselskabet skal overholde for at beholde sin koncession. 6) Kilde: Svarnotat fra Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer til forslag fra landstingsmedlem Josef Motzfeldt, Inuit Ataqatigiit), Landstinget,11. oktober 2007.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 29 Sinaakkusiussatut atugassarititaasut pitsaanerusut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutiliisoqarfiup aappaattut misissorpaa, Kalaallit Nunaanni sinaakkusiussatut atugassarititaasut allannguutaat Kalaallit Nunaanni timmissartuussisarnermi unammilleqatigiinnerup ineriartortinneqarneranut tapersersuutaasinnaanersut. Naliliinermi tassani sunniuteqaqatigiittarnerit qitiutillugit pingaartinneqarput. Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq imminut ataneqangaarmat, sinaakkusiussatut atugassarititaasuni allannguut sunaluunniit aqqutinut niuerutaasunut aqqutinulluunniit kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfiusunut tunaartaritinneqartoq siunissaq ungasinnerumaartoq isigalugu aqqutini niuerutigineqartuni aqqutinilu kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarfiusuni unammilleqatigiinneq amerlanertigut annertusiallatsitsisassaaq. Taamaattumik allannguutit aqqutit ilaanni ataatsimi sunniuteqartut aqqutini allani aamma ajunngitsumik sunniuteqarajuttassapput. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik naliliivoq sinaakkusiussatut atugassarititaasut unammilleqatigiinnermut pitsaanerusunik tunngavissaqartitsisinnaasut. Siullermik Kalaallit Nunaanni immikkoortut ilaanni timmisartuussisarneq unammilleqatigiinnermut iluaallatsitsisinnaavoq. Aappassaanik Kalaallit Nunaanni mittarfeqarfinnut ani-ngaasaliinikkkut Namminersorlutik Oqartussat unammilleqatigiinneq siuarsarsinnaavaat. Timmisartuussisarneq pitsaanerusoq Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik naliliivoq pingaartumik siunissaq ungasinnerusoq isigalugu timmisartuussisarnermi suliniutissat pingasut Kalaallit Nunaani timmisartukkut angallasineq pillugu unammilleqatigiinneq siuarsarsinnaagaat. Suliniummut siullermut Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik nammineq aaqqissuisuusinnaavoq. Kalaallit Nunaat 1. marts 2008-miit unammilleqatigiinneq pillugu nutaamik inatsiseqalerpoq, tassani ilaatigut isumaqatigiissutit unammillersinnaanermut killiliisartut pisinnaasaqarnerusutullu inissisimanerup atornerlunneqartarnera inerteqqutaalerlutik. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup unammilleqatigiinneq pillugu inatsimmi nutaami piginnaatitaaffini siumissami atorluarniarpai angallannermut tunngasuni unammilleqatigiinnermi pissusilersuutaasartunik alaatsinaattarnini annertusitinnissaanut. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup immikkut ittumik isiginiassavai timmisartuussinermik suliallit inatsisinik unioqqutitsillutik isumaqatigiissusiortarnersut aammalu Air Greenlandip niuernermi inissisimalluarnini iluaqutiginiartarneraa unammillertimi nutaat niuerfimmit ingalassimatinnissaannut imaluunniit unammillertit pioreersut nuerfimmit anisinnissaannut tatisimanninnissamut. Taamatut pissusilersortoqarneranik takussutissaqarpat Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik piareersimavoq qisuariarnissaminut. Suliniutit aappaanni Kalaalllit Nunaanni timmisartuussisarnermut isersinnaaneq pineqarpoq. Timmisartuussisarnermut isersinnaaneq naligiinnerulissaaq Kalaallit Nunaat EU-mik Open Skiesimik taaneqartartumik isumaqatigiissuteqartuuppat. Open Skies nunat marluk arlallilluunniit akornanni isumaqatigiissutaavoq nunat akornanni silaannakkut attaviit naalagaaffinnit inatsiseqartitaanerannik annikillilerissutaasussaq. Open Skies-imik isumaqatigiissut imatut kinguneqartussaavoq timmisartuutileqatigiiffiit tamarmik Kalaallit Nunaanneersut 6) Issuagaq: Inatsisartunut ilaasortap Josef Motzfeldtip, Inuit Ataqatigiit, siunnersuutaanut Ineqarnermut, Attaveqarnermut Ikummatissanullu Naalakkersuisumit akissuteqaat, Inatsisartut, 11. oktober 2007.

30 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Det tredje initiativ omfatter vilkårene for de kommercielle ruter. Konkurrencetilsynet foreslår, at Selvstyret indfører nogle mere gennemsigtige regler og procedurer for tildeling af prisdæmpende tilskud på kommercielle ruter. I dag er der ingen klare retningslinjer for, hvornår prisdæmpende tilskud kan komme på tale. Samtidig fastsættes tilskuddenes størrelse efter en forhandling mellem Selvstyret og den pågældende operatør (i praksis Air Greenland). Konkurrencetilsynet foreslår to konkrete ændringer i dagens system for prisdæmpende tilskud Den ene ændring er, at der etableres klare retningslinjer for, hvad der kan udløse prisdæmpende tilskud. Sådanne retningslinjer kunne fx være, at en nuværende operatør har ret til at varsle et behov for prisdæmpende tilskud, men at det igangsætter en proces, hvor andre operatører i en periode på 90 dage får ret til at overtage ruten uden tilskud. Den anden ændring går på, hvordan et prisdæmpende tilskud fastsættes. En metode, som bedre kan sikre et konkurrencedygtigt tilskudsniveau, er, at et prisdæmpende tilskud skal fastsættes via udbud. Hvis en nuværende operatør har varslet et behov for prisdæmpende tilskud, og ingen andre operatører har meldt sig indenfor 90 dage, skal tilskuddet fastsættes ved, at en servicekontrakt sendes i udbud. Disse ændringer vil give et system, som i stort omfang minder om det system, som USA bruger, hvis en operatør vil ud af en servicekontrakt, jf. Boks 4. 7) Jf. Air Greenland, Årsrapport 2007. SAS har i marts 2009 annonceret, at ruten mellem Sønder Strømfjord og København lukkes igen.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 31 EU-meersullu EU-p Kalaallillu Nunaata akornanni aqqutinik pilersitsisinnaapput qilersorsimasuunatik, taamaattorli soorunami teknikkikkut isumannaatsuunissakkullu piumasaqaatit suli akuerisartussaavaat. 6 Open Skies-imik isumaqatigiissut aqqutigalugu akuersissuteqariaatsimit pioreersumin-ngarnit naligiinnerusumik unammilleqatigiinnissaq isumannaannerulissaaq. Akuersissuteqariaaseq pioreersoq atorneqartillugu Kalaallit Nunaanni tassunngalu timisartuussinissami Nammnersorlutik Oqartussanit akuersissut pisariaqarpoq. Tunngaviatigut kikkuluunniit akuersissummik pissarsisinnaapput aallaaviatigullu unammillerneq pillugu ajornartorsiuteqanngilaq. Ajornartorsiutilli pilersinnaapput, pissutigalugu periaatsimi tassani akuersissummi piumasaqaatit arlallit piumasaqaasiunneqartarmata timmisartuutileqatigiiffiup maleruartariaqagaanik akuersissut pigisani pigiinnassaguniuk. Suliniutit pingajuanni aqqutini niuerutigineqartartuni atugassarititaasut pineqarput. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqafiup siunnersuutigaa aqqutinut niuerutaasartunut tapiissutit akinik apparsaataasut tunniunneqartarnerannut malittarisassat periaatsillu erseqqinnerusut ilaat Namminersorlutik Oqartussat atuutilersissagaat. Ullumikkut tunaartarisassanik erseqqissunik soqanngilaq tapiissutit akinik apparsaatit qaqugu atuutilersinnissaannut. Tamatumunnga peqatigitillugu tapiissutit angissusilerneqartarput Namminersorlutik Oqartussat timmisartuussisorlu pineqartoq (nalinginnaasumik Air Greenland) isumaqatiginninniareeraangata. Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfik ullumikkut tapiissutit akinik apparsaatissat pillugit periaatsit allannguutissaannik marlunnik siunnersuuteqarpoq. Allanguutissaq siulleq tassaavoq tunaartarisassat erseqqissut pilersinneqassasut, tapiissutit akinik apparsaataasussat atuutilersinnissaannut suut aallartitsissutaanissaat pillugu. Tunaartarisassat taamaattut assersuutigalugu tassaassinnaapput, timmisartuussisutut atuuttoq pisinnaatitaasoq tapiisutinik akinik apparsaataasunik pisariaqartitsinerup ilimasaarutiginissaanut, tamannali suliamik aallartitisuussasoq, timmisartuussisut allat ullut 90-it ingerlaneranni aqqutip tapiissutitaqanngitsup tigunissaanut pisinnaatitaalersarnerannut. Allanguutissap aappaa tassaavoq tapiissutip akinik apparsaataasup qanoq ilillugu annertussusilernissaa. Periaaseq tapiissutip annertussusianik unammillissutaasinnaasumik pitsaanerusumik qulakkeerisussaq tassaavoq, tapiissut akinik apparsaataasoq annertussusilerneqassammat suliariumannittussarsiuussineq aqqutigalugu. Timmisartuussisartoq atuuttoq akinut apparsaataasumik tapiissutinik pisariaqartitsinermik ilimasaarippat, ullullu 90-it ingerlaneranni timmisartuussisartut allat arlaannaalluunnit nalunaaruteqarsimanngippat, tapiissutit annertussusilerneqassapput imaaliornikkut, kiffartuussinissamik isumaqatigiissut suliariumannittussarsiuullugu. Allanguutissat taakku periaaseq atuutilersissavaat, USA-p atugaata assinga, timmisartuussisoq kiffartuussinissamut isumaqatigiissummit anerusulerpat, tak. Boks 4 7) Tak. Air Greenland, Ukiumoortumik nalunaarusiaq 2007. SAS-ip 2009-mi nalunaarutigaa Kangerlussuup Københavnillu akornanni aqqut matuneqaqqissasoq.

32 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Boks 4: Uddrag af USA s procedure hvis en operatør vil ud af en servicekontrakt Hvis en eksisterende operatør, som flyver på en servicekontrakt, ønsker at stoppe eller reducere serviceringen til under det krævede niveau, må selskabet varsle det til de relevante myndigheder mindst 90 dage forinden. I denne periode på 90 dage har en anden operatør ret til at overtage beflyvningen, hvis operatøren vil gøre det uden tilskud. Hvis myndighederne samtidig finder, at den service, som den nye operatør vil levere uden tilskud er tilstrækkelig, vil myndighederne ikke sende ruten i udbud, men overlade ruten til den nye operatør. Myndighederne vil samtidig altid kræve, at en eksisterende operatør fortsætter sin service, indtil en ny operatør er klar til at begynde sin service. Hvis der ikke er en anden operatør, som vil overtage ruten uden tilskud, er myndighederne forpligtet til at sende en ny servicekontrakt i udbud. I dette udbud har alle interesserede flyselskaber ret til at byde ind med service på betingelse af et tilskud. Byderne i disse udbud forventes at redegøre detaljeret for, hvordan de kommer frem til deres tilskud. Herefter bedømmer myndighederne alle tilbud, og indkalder til offentlig høring, hvor alle kan kommentere og give sin mening om de indkomne udbud. Endelig udvælger myndighederne et flyselskab som tildeles ruten og servicekontrakten. I udvælgelsen indgår flere faktorer, inklusiv lokalsamfundets præferencer, tilskuddets størrelse, kvalitet, en vurdering af selskabernes finansielle stabilitet og selskabernes erfaringer med at levere ruteflyvning. Note: Oversat fra engelsk af Konkurrencetilsynet. Kilde: What Is Essential Air Service, prepared by the Office of Aviation Analysis, U. S. DOT (Revised May 1, 1998), Department of Transportation, USA. Adgang til lufthavne Konkurrencetilsynet foreslår for det andet, at Selvstyret inddrager muligheden for at fremme konkurrencen i beslutninger om at investere i lufthavne i Grønland. For det første kan Selvstyret fremme konkurrencen om både de kommercielle ruter og servicekontraktruterne, hvis nye operatører sikres bedre adgang til hangarer og andre faciliteter i lufthavnene. Undersøgelser fra udlandet 8 har peget på, at tilgangen af nye aktører ofte hæmmes af, at de eksisterende operatører sidder på de bedste faciliteter i lufthavnene. Manglende adgang til eksisterende faciliteter gør ofte, at nye operatører må ud i store og ofte specifikke investeringer for at gå ind på nye ruter. Undersøgelserne understreger, at tiltrækning af nye operatører kræver nogle initiativer, som kan reducere investeringsbehovet eller risikoen ved de krævede investeringer. Et sådant initiativ kan fx være, at lufthavnen ejer de nødvendige faciliteter, eller at lufthavnen tilbyder at leje faciliteterne ud til den eller de operatører, som benytter sig af lufthavnen. 8) Fx A Study of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Aviation Organization, 2005. og Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association and the US Department of Transportation (DOT), 2006.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 33 Boks 4: Timmisartuussisartoq kiffartuussinissamik isumaqatigiissummit aniniarpat USA-mi periaatsip ilaanit tigusaq Timmisartuussisartoq piusoq kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut timmisartuussisartoq taamaatsitikkusuppat imaluunniit piumasaqaatit annertussusiinit annikillilererusuppat sivikinnerpaamik ullunik 90-inik tamanna pisinnaagu tamanna ingerlatseqatigiiffiup oqartussaasunut pineqartunut ilimasaarutigissavaa. Piffissami ulluni 90-ini taakkunani timmisartuussisartup allap tmmisartuussineq tigussallugu pisinnaatitaavoq, timmisartuussisartoq tapiissutit atornagit taamaaliorusuppat. Tamatumunnga peqatigitillugu oqartussaasut isumaqarunik, kiffartuussineq taanna, timmisartuussisartup allap tapiissutit atornagit sullisserusuttoq ajorisassaanngitsoq, oqartussaasut aqqut suliariumannittussarsiuukkumassanngilaat, aqqulli tmmisartuussisartumut allamut nutaamut isumagisassanngortissallugu. Tamatumunnga peqatigitillugu oqartussaasut tamatigut piumasarisassavaat, timmisartuussisartup piusup sullissinini ingerlatiinnassagaa. Timmisartuussisartup allap nutaap sullissinilluni aallartinnissami piarerrnissaata tungaanut. Timmisartuussisartumik allamik aqqummik tapiissutit atornagit tiguseruttumik soqanngippat,, kiffartuussinissamik isumaqatigiissutip nutaap suliariumannittussarsiuussutiginissaanut oqartussasut pisussaatitaapput. Suliariumannittusarsiuussinnermi timmisartuutileqatigiiffiit piusut tapiissut piumasaqaasiullugu kiffartuussinissamik neqerooruteqarsinnaatitaapput. Suliariumannittussarsiuussinerni neqerooruteqartut, qanoq iliorlutik tapiissummut piumasaminnut periuseqarsimanersut pillugu immikkoortortalersukkamik nassuiaateqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Tamatuma kingorna neqeroorutit tamaasa oqartussaasut nalilersussavaat, tamanullu ammasumik tusarniaanermut aggersaassallutik, tassanilu kikkulluunniit neqeroorutit takkuttut pillugit oqaaseqaateqarsinnaapput isummatillu annissinnaallugit. Naggataagut timmisartuutileqatigiiffik aqqummik kiffartuussinissamillu isumaqatigiissuteqartussaq oqartussaasut toqqassavaat. Toqqaanermi aalajangiinermi eqqarsaatigisassat arlallit ilanngunneqassapput, najukkami innuttaaqatigiit salliutikkumasaat, tapiissutip annertussusia, pitsaassuseq, ingerlatseqatigiiffiit aningaasarsiornikkut patajaassusiisa nalilernissaat, aqqummik timmisartuussisarnermi pisinnaasanik ingerlatseqatigiiffiit misilittagaat ilanngullugit eqqarsaatigalugit. Nalunaarsuut: Tuluttuumiit Copenhagen Economics-imit nutsigaavoq. Issuagaq: What Is Essential Air Service, prepared by the Office of Aviation Analysis, U. S. DOT (Revised May 1, 1998), Department of Transportation, USA. Mittarfeqarfinnut isersinnaanerit Unammilleqatigiinneq pillugu Nakkutilliisoqarfiup aappaanut tunngatillugu siunnersuutigaa Namminersorlutik Oqartussat periarfissaq ilanngullugu eqqarsaatigissagaat una, tassalu Kalaallit Nunaanni mittarfeqarfinni aningaasaliinissanut atatillugu aalaja-ngiisarnerni unammilleqatigiinnissap salliutinneqartarnissaa. Siullermik Namminersorlutik Oqartussat aqqutit niuerutit aqqutillu kiffartuussinissamik isumaqatigiissuteqarnikkut timmisartuussiffiusut unammilliutigineqarnissaat salliutissinnaavaat, timmisartuussisartunut nutaanut hangarinut mittarfeqarfinnilu atortunut allanut isersinnaanerit pitsaanerusumik periarfissiissutigippatigik. Nunani allani misissuinerit 8 tikkuarpaat, timmisartuussisartut nutaat amerlanerulernissaat kigaallatsinneqarajuttartoq matuminga, tassalu timmisartuussisartut piusut mittarfeqarfinni atortut pitsaanerpaat ingiaassutigereersimasarmatigik. Atortunut piusunut isersinnaannginnermut pissutaagajuttarpoq aqqutit nutaat iserfiginisaannut timmisartuussisartut nutaat angisuunik amerlasuutigullu immikkoortulersukkanik aningaasaliisariaqartarmata. Misissuinerit erseqqissarpaat timmisartuussisartut nutaat ilaatinniarneqassappata arlalinnik suliniuteqartoqartariaqartoq, soorlu aningaasaliisariaqarnernik annikillilerissutaasussanik imaluunniit aningaasaliinissat piumasarineranni ajunaarutaasinnaasunik ikilisaataasussanik. Assersuutigalugu suliniut unaasinnaavoq, tassalu atortut pisariallit mittarfeqarfiup pigissagai imaluunniit atortut attartornissaat mittarfeqarfiup neqeroorutigissagai mittarfimmik atuisumut timmisartuussisartunulluunniit. 8) Fx A Study of An Essential Service And Tourism Development Route Schemes, International Civil Avia-tion Organization, 2005. og Northwest Regional Air Service Initiative Handbook, the Oregon Department of Aviation, Washington Department of Transportation Aviation, Oregon Airport Management Association, Washington Airport Management Association and the US Department of Transportation (DOT), 2006.

34 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 For det andet kan fremtidige forlængelser af landingsbanerne i de grønlandske lufthavne øge konkurrencen om især de kommercielle ruter. Der har i de seneste 10 år været skrevet og sagt meget om konsekvenserne af at forlænge landingsbanerne i særlig Nuuk og Ilulissat. Hidtil har der dog kun været begrænset fokus på de konkurrencemæssige virkninger af længere landingsbaner. Fra et konkurrencemæssigt synspunkt er sagen ret klar: Bortset fra de to atlantlufthavne i Kangerlussuaq og Narsarsuaq vil længere landingsbaner kunne øge muligheden for konkurrence betydeligt. De øvrige grønlandske landingsbaner er i dag så korte (ca. 800-1.000 meter), at det i praksis kun er de færreste flyselskaber, som har flyene til at gå ind på det grønlandske marked. Så korte landingsbaner kræver enten helt små fly, som vil stille krav om for mange flyvninger på mange af de relevante ruter, eller nogle turbopropelfly, som kan lette og lande på 800-1.000 meter. Udover Air Greenlands DASH 7-fly er det i praksis kun få turbopropelfly, som kan lande på under 1.000 meter. Typisk for de øvrige turbopropelfly, som kan lande og lette på 800-1.000 meter, er, at de har enten færre sæder end DASH 7-flyet (typisk 19-40 sæder), og at de allerede er udgået af produktion, jf. Figur 2. Figur 2: Turbopropelflys krav til start og landing (max. start og landing, meter) Embraer 110 Bandit CASA 212-400 DASH 7* Donier 328-112* HS-74B 2A* HS-74B 2B* DASH 8 Q100 DASH 8 Q200 Fokker 50 HP* Fokker 50* ATR-42 500 Beech 1900C* Beech 1900D Saab 340* ATR-42 400* DASH 8 Q300 Donier 328-100* Shorts SD-30* ATR-72 210* ATR-72 500 Fairchild Metro 3 DASH 8 Q400 Shorts SD-60 300* Saab 2000* ATP ATR-72 200* Jetstream 41* Embraer 112 Brasila Fairchild Metro 23 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 Note: Tallene er afæst visuelt. * angiver, at flyet er taget ud af produktion. Afstand forudsætter normal last. Flyene har alle mellem 19 og 70 sæder. Kilde: Ny Hammerfest Marked, Samfunnsøkonomi og Ringvirkninger, TØI-rapport, Transportøkonomisk institutt, Norge, 2008. Embraer 110 Bandit CASA 212-400 DASH 7* Donier 328-112* HS-74B 2A* HS-74B 2B* DASH 8 Q100 DASH 8 Q200 Fokker 50 HP* Fokker 50* ATR-42 500 Beech 1900C*

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 35 Aappassaanik Kalaallit Nunaanni mittarfeqarfiit tallilerneqarnerisigut unammilleqatigiinneq annertusiallatsinneqarsinnaavoq pingaartumik aqqutini niuerutigineqartuni. Ukiuni kingullerni 10-ni pingaartumik Nuummi Ilulissanilu mittarfiit tallinissaasa kingunissaat pillugit allaaserisat oqaaserisallu amerlasarsimaqaat. Maannamulli mittarfiit takinerusut unamillernermi sunniutissaat annikitsuaraannarmik sammineqarsimapput. Unammillernermik isuma aallaavigalugu suliaq erseqqaringaatsiarpoq: Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu atlantikoq qarsullugu mittarfit eqqaassanngikkaani mittarfiit takineruppata unammilleqatigiinnissamut periarfissat amerlanerungaatsialersinnaagaluarput. Ullumikkut Kalaallit Nunaanni mittarfiit allat ima naatsigipput (800-1.000 meter missaaniittut), allaat piviusut tunngavigalugit timmisartuutileqatigiiffiit ikinnerpaat kisimik timmisartuuteqarput Kalaallit Nunaani timmisartuussisarnermut isersinnaassagunik. Mittarfiit taama naatsigitillugit timmisartut mikisuaraannaat kisiisa aqquterpassuarni pineqartuni timmisartuussinissat amerlavallaartutigut piumasarineqartussaassapput imaluunniit timmisartut turbonik sarpillit ilaannat mittarfinni 800-1.000 meterinik takissusilinni taamaallaat missinnaallutillu tingisinnaapput. Air Greenland-ip timmisartuisa DASH 7-it saniatigut pissutsit piviusut tunngavigalugit timmisartut turbonik sarpillit mittarfinnut 1.000 meterinit naanerusunut missinnaasut ikittuinnaapput. Timmisartut turbonik sarpillit allat mittarfinni 800-1.000 meterinik takissusilinni missinnaallutillu tingisinnaasut ilisarnaatigigajuppaat DASH-7-init issiavissakinnerunngikkunik (19-40 issiavissaqarnerusartut) siusinnerusukkulli sanaartugaajunnaarsimasaramik, tak. Assiliartaliussaq 2. Assiliartaliussaq 2: Timmisartut turbonik sarpillit tinginissamut minnissamullu pisariaqartitaat (annerpaamik tinginermut minnermullu, meter) Embraer 110 Bandit CASA 212-400 DASH 7* Donier 328-112* HS-74B 2A* HS-74B 2B* DASH 8 Q100 DASH 8 Q200 Fokker 50 HP* Fokker 50* ATR-42 500 Beech 1900C* Beech 1900D Saab 340* ATR-42 400* DASH 8 Q300 Donier 328-100* Shorts SD-30* ATR-72 210* ATR-72 500 Fairchild Metro 3 DASH 8 Q400 Shorts SD-60 300* Saab 2000* ATP ATR-72 200* Jetstream 41* Embraer 112 Brasila Fairchild Metro 23 0 200 400 600 800 1000 1200 1400 1600 1800 Nalunaarsuut: Kisitsisit takuneqarsinnaasumik atuarneqartut taavaat timmisartut nioqqutissiaajunnaarsimasut. Ungasissutsinut usit nalinginnaasuunerat tunngavigineqarpoq. Timmisartut tamarmik 19-it 70-ilu akornanni issiavissartaqarput. Issuagaq: Ny Hammerfest Marked, Samfunnsøkonomi og Ringvirkninger, TØI-rapport, Transportøkonomisk institutt, Norge, 2008. Embraer 110 Bandit CASA 212-400 DASH 7* Donier 328-112*

36 Konkurrence om flytrafik i Grønland Kapitel 1 Den potentielle konkurrencemæssige gevinst af længere landingsbaner understøttes af debatten i Norge. I Norge er landingsbanerne i flere af de byer, som er omfattet af de norske udbud af underskudsgivende flyruter, ligeså korte som de grønlandske. I forbindelse med det seneste udbud i efteråret 2008 pegede en af aktørerne Danish Air Transport (DAT) på, at de korte landingsbaner reelt gav Widerøe monopol på en række ruter, fordi Widerøe har flere af de DASH 8-fly, som kan lande på 800 meter: Samferdselsdepartementet har de facto gitt Widerøe monopol. Objektivt sett kan alle legge inn anbud, men i realiteten har de bestemt at Widerøe skal ha disse rutene, sier majoritetseier og administrerende direktør i DAT, Jesper Rungholm til Nationen. Rungholm viser til at man må ha fly som kan lande på en 800-meters rullebane, noe bare Dash-8, som Widerøe har, kan gjøre i dag. Kilde: Artiklen på www.nationen.no, 7. november 2008. På den ene side er det klart, at udvidelser af lufthavne og landingsbaner er dyre investeringer. Konkurrencehensynet kan ikke alene begrunde kommende forlængelser af landingsbaner. På den anden side er det vigtigt, at den konkurrencemæssige vurdering er med i beslutninger om fremtidige investeringer i de grønlandske lufthavne. Hvis en længere landingsbane åbner for mere konkurrence om flytrafikken i Grønland, kan det give lavere priser på og større udbud af flytrafik i Grønland, hvilket vil kommer det grønlandske samfund til gavn fremover.

Kapitali 1 Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammilleqatigiinneq 37 Mittarfiit takinerit unamillerneq eqqarsaatigalugu iluaqutaalersinnaanerat Norgemi oqallinernit tapersersornissaqarpoq. Norgemi illoqarfinni amerlanerni mittarfiit, timmisartukkut aqqutit amigartooruteqarfiusartut Norgemi suliariumannittussarsiuussisarnerni ilaatinneqartartut Kalaallit Nunaannisulli naatsigisarput. 2008-mi ukiakkut suliariumannittussarsiuussinermut kingullermut atatillugu timmisartussisartut ilaata Danish Air Transportip (DAT) tikkuarpaa, aqqutini arlalinni mittarfiit naatsut pissutaallutik Widerøe ilumut kisermaassisuulersimasoq, pissutigalugu Widerøe DASH 7-inik amerlanerusunik timmisartuuteqarmat 800 meterinik takissusilinni missinnaasunik: Samferdselsdepartementet-ip ilumut Widerøe kisermaassisunngortissimavaa. Ataatsimut isigalugu kikkulluunniit tamarmik neqerooruteqarsinnaapput, tunngaviatigulli imatut aalajangiisoqarpoq, tassalu Widerøe-p aqqutit taakku pissarsiarissagai, taama Nationen-imut oqarpoq DAT-mi amerlanerpaanik piginneqataassutilik pisortaanerlu, Jesper Rungholm. Rungholmip takutippaa timmisartunik mittarfinni 800 meterinik takissusilinni aallarsinnaasunik, ilaatigut Dash-8-ninilluunniit peqartariaqartoq, soorlu Widerøe tamakkuninnga peqartoq ullumikkut taamaaliorsinnaasunik. Issuagaq: Uani allaaserisaq www.nationen.no, 7. november 2008. Aappaatigut erseqqippoq mittarfinnik annertusaaneq akisuujusoq. Unammilersinnaaneq kisimi patsigineqarsinnaanngilaq siunissami mittarfiit tallilertarnissaannut. Aappaatigut pingaaruteqarpoq unammillerneq eqqarsaatigalugu naliliisarneq pissutaaqataasarmat Kalaallit Nunaanni mittarfiit siunissami aningaasaliiffigisarnissaat pillugu aalajangiisarnerni. Imaammammi Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanneq pillugu unammillernerunissamut mittarfiit takinerusut ammaassissappata, tamanna Kalaallit Nunaanni timmisartukkut angallanermi akinik annikillisitsisinnaavoq, tamannalu aamma siunissami inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqusiissaaq.

38 Konkurrencen i telesektoren Kapitel 2 Konkurrencen i telesektoren Denne redegørelse om konkurrencen i telesektoren omhandler to af telesektorens produktmarkeder: (1) Det koncessionerede marked for teleinfrastruktur og teletjenester. (2) Markedet for teleterminaludstyr, andet udstyr og interne net. Hovedvægten i redegørelsen er lagt på det koncessionerede marked for teleinfrastruktur og teletjenester. Det er det marked, som i mange år har været mest i centrum hos erhvervslivet og hos forbrugerne. Ønsket fra mange sider er, at dette marked snarest gøres til genstand for en gradvis liberalisering, som resulterer i flere udbydere i markedet og deraf følgende konkurrence på pris, innovation og kvalitet mellem udbyderne. I efterfølgende sektioner gives svar på følgende spørgsmål: Hvad forstås ved et velfungerende telemarked? Hvad er de politiske mål for telesektoren? Hvad er de konkurrencepolitiske mål for telesektoren? Kan nye tjenesteudbydere med egen teleinfrastruktur, dvs. telenetudbydere, etablere sig i markedet? Kan nye tjenesteudbydere uden egen infrastruktur, dvs. gensælgere, etablere sig i markedet? Hvorledes er strukturen i det grønlandske telemarked? Hvad er status på markedet for teleterminaludstyr mv.?

Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 39 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq pillugu nassuiaammi uani nalunaarasuartarnermi atortussanik niuerfiit marluk pineqarput: (1) Nalunaarasuartarnermi attaveqaatinik sullissinernillu akuersissuteqarneq tunngavigalugu niuerneq. (2) Nalunaarasuartarnermi immikkoortortani atortut (teleterminaludstyr), atortut allat namminermilu attaveqaatit -nik niuerneq. Nassuiaammi nalunaarasuartarnermi attaveqaatinik sullissisisarnernilu akuersissutit atorlugit niuerneq pingaarnerutinneqarpoq. Tassa niuerneq taannaavoq ukiorpassuarni inuussutissarsornermi atuisunilu sammineqarnerpaasimasoq. Atuisunit assigiinngitsorpassuarnit kissaatigineqarpoq niuerneq taanna namminersortunit tiguartuaarneqassasoq tamatumalu kingunerisaanik niuerfimmi neqerooruteqartartut amerlanerulissasut kingornalu neqeroorutillit akornanni akit, nutaanngorsaaneq pitsaassuserlu pillugit unammilleqatigiittoqassasoq. Tulliuttuni apeqqutit makku akissuteqarfigineqassapput: Nalunaarasuartarnikkut niuerneq ingerlalluartoq qanoq paasineqassava? Nalunaarasuartarnermi naalakkersuinikkut suut anguniagaappat? Nalunaarasuartarnikkut unammilleqatigiinnermi politikkikkut suut anguniagaappat? Sullissilerniat nutaat nalunaarasuartarnermi namminneq attaveqaatillit, tassa telenetsinik neqeroorutillit niuerfimmi ilaalersinnaappat? Sullissilerniat nutaat nalunaarasuartarnermi namminneq attaveqaateqanngitsut, tassa tuniniaaqqittartut niuerfimmi ilaalersinnaappat? Nunatsinni nalunaarasuartarnermi niuerneq qanoq aaqqsissuussaava? Nalunaarasuartarnermi qarasaasianut immikkoortortami atortut il.il. sumut killippat? Nalunaarasuartarnermi niuerneq ingerlalluartoq Professor William Melody 9 -p nalunaarasuartarnermi niuerneq ingerlalluartoq pillugu immikkut ilisarnaatit qallunaat nunaanni Telekonkurrenceredegørelse 2003 -mi allaaserai. Professor Melody p isiginiagai uani naatsumik issuaavigineqassapput. Anguniagaq Niuerfik ingerlalluartoq: Professor Melodyp tikkuarpaa inuiaqatigiit aningaasarsiorneranni niuerfiit amerlanerit imminni ingerlalluarnissamut piumasaqaatit tamaasa namminneq naammassisanngikkaat. Niuerfik ingerlalluartoq professor Melodyp naliliinera malillugu tassaavoq imatut ilaatigut ilisarnaatilik, tassalu niuerfimmut pinissaq aneqqinnissarlu ajornannginaarneqartarluni. Ingerlaqqilluni oqarpoq niuerfimmik nassaassaqanngitsoq niuerfimmi nuimanerunissamut pissaanilimmik imaappoq niuerfimmi kisermaassilluni sunniutilimmik. Tamatuma saniatigut niuerfik ingerlalluartoq imatut ilisarnaateqarneragaavoq, tassalu paasissutissanut annertuumik isersinnaassuseqarnq, niuerneq avataanit sunnerneqarsinnaannani inuiaqatigiillu immikkut soqutigisaat pingaartinneqarlutik. 9) IT- og Telestyrelsens Telekonkurrenceredegørelse 2003: Professor William H. Melody nunani tamalaani nalunaarasuartarnermi paasisimasalittut akuerisaavoq universitetinullu arlalinnut attuumassuteqarluni, ilaatigut London School of Economics aamma Danmarks Tekniske Universitet.

40 Konkurrencen i telesektoren Kapitel 2 Et velfungerende telemarked Professor William Melody 9 gav til den danske Telekonkurrenceredegørelse 2003 sit bud på de karakteristika, som særligt gør sig gældende for et velfungerede telemarked. Professor Melody s betragtninger resumeres her. Idealet Det velfungerende marked: Professor Melody påpeger, at de fleste markeder i samfundsøkonomien ikke i sig selv opfylder alle betingelser for et velfungerende marked. Et velfungerende marked er efter professor Melody s vurdering bl.a. karakteriseret ved, at det er nemt at komme ind på markedet og ud igen. Videre er der i et velfungerende marked ingen virksomhed, som har magt til at dominere markedet det vil sige har monopolindflydelse på markedet. Herudover er et velfungerende marked karakteriseret ved en omfattende adgang til information, ingen eksterne påvirkninger af markedet, og at særlige samfundsmæssige interesser er tilgodeset. Den globale reformproces af de nationale telemarkeder: Særligt telesektoren har historisk været betragtet som en sektor, hvor konkurrencemarkedet ikke kunne fungere effektivt. Telemarkedet blev betragtet som et naturligt monopol på grund af visse særlige karaktertræk for sektoren og de specielle samfundsinteresser, som skal tilgodeses. Siden 1980 erne har der overalt i verden været en reformproces i gang i telesektoren med fokus på liberalisering af markederne. Denne reformproces har været karakteriseret ved privatisering af eksisterende monopolselskaber og indførelse af konkurrence i markedet, hvor det er muligt. Afvikling af markedsbarrierer gennem regulering: Afprøvning af konkurrencemulighederne i telemarkedet har afdækket et antal bestående barrierer for etablering af velfungerende konkurrencemarkeder. Disse barrierer er fælles for telemarkederne overalt. Sektoren er bl.a. karakteriseret ved meget høje investeringskrav. Nettene er karakteriseret ved høje faste omkostninger og betydelige potentielle stordriftsfordele. Desuden er telemarkedet karakteriseret ved, at begrænsede offentlige ressourcer må koordineres samfundsmæssigt for eksempel retten til nedlægning af telekabler i jord, tildeling af radiofrekvenser og tildeling af telefonnumre. I udviklingen af liberaliserede telemarkeder har konkurrencen ikke desto mindre haft stor indvirkning på effektivitet og innovation på nogle markeder. De betydelige barrierer, som hindrer udviklingen af velfungerende markeder for en række teletjenester, kan reduceres endnu mere ved reguleringsmæssig virksomhed, som fremmer mulighederne for større konkurrence. Professor William H. Melody påpeger, at telemarkedet har nogle barrierer for etablering af et velfungerende marked. Disse barrierer er fælles for telemarkederne overalt og adskiller telemarkedet fra en række andre markeder. Professor Melody understregede som konsekvens heraf telereguleringens primære funktion nemlig at minimere disse barrierers indflydelse på konkurrencens muligheder for at udfolde sig i overensstemmelse med de samfundsmæssige interesser. Hertil kommer de barrierer, som opstår som følge af en asymmetrisk markedsstruktur med få store og mange små aktører. En hastig udvikling af telemarkedet stiller derfor krav til en fortsat tilpasning og målretning af den regulering, som markedet er underlagt. Det er derfor afgørende løbende at få identificeret barriererne for konkurrencens udvikling med henblik på til stadighed at sikre reelle konkurrencemuligheder til gavn for borgere og erhvervsliv. 9) IT- og Telestyrelsens Telekonkurrenceredegørelse 2003: Professor William H. Melody er en international anerkendt kapacitet på teleområdet og tilknyttet flere universiteter, herunder London School of Economics og Danmarks Tekniske Universitet.

Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 41 Naalagaaffiit nalunaarasuartarnermi niuerfii pillugit nunarsuarmioqatigiit iluarsartuusseqqinnerat: Pingaartumik nalunaarasuartarnermi suliaqarfik oqaluttuarisaanikkut imatut isigineqarsimavoq suliaqarfittut sunniutilimmik unammillerfiusinnaanngitsutut. Nalunaarasuartarnermi niuerfik pissusissamisoortumik kisermaassiffigisassatut isigineqarsimavoq suliaqarfimmi immikkoorutit ilaat arlallit inuiaqatigiillu immikkut soqutigisaat pingartinneqartussat pissutigalugit. 1980 kkunniilli nunarsuarmi tamarmi nalunaarasuartarneq namminersortunit tiguneqariartuaarnissaa sulissutiginiarneqartarsimavoq. Taamatut allannguiniarneq imaakkajuttarsimavoq ingerlatseqatigiiffiit kisermaassiffiusut pioreersut amerlanertigut namminersortunit tiguneqartarlutik ajornanngikkaangallu tassani niuerneq unammillerfiusunngortinneqartarluni. Niuernermi aporfissat killilersuinikkut piiarneqarput: Nalunaarasuartarnermi niuerfiit unammillerfiusinnaanerat misilerartarlugu paasineqarpoq unammillerfiit ingerlalluartut pilersinnissaat arlalinnik aporfissaqartartoq. Aporfiusartut taakku nalunaarasuartarnermi sumiluunniit ataatsimut siumugassaapput. Suliaqarfik ilaatigut annertoorujussuarnik aningaasaliiffigineqartariartarpoq. Attaveqaatit annertuunik aalaakkaasunik aningaasartuuteqarfigiusarput annertuunillu ingerlataqarnikkut ajunngequtissat amerlasuujusarlutik. Aammattaaq nalunaarasuartarnermi niuerfiup ilisarnaatigisarpaa pisortat tunniussinnaasaat killeqaraangata inuiaqatigiit tunniussinnaasaannik tapertalerneqartarlutik - assersuutigalugu kabelit nunamut assaannissaannut pisinnaatitaaffiit, radiofrekvensinik atugassiineq telefonnormunillu atugassiineq. Nalunaarasuartarnermi niuerfinnittaaq namminersortunit ingerlanneqalersuni ineriartorneq niuerfiit ilaanni minnerunngitsumik pisinnaassuseqarnikkut nutaanngorsaanikkullu anner-tuumik sunniuteqarpoq. Aporfissat annertuut nalunaarasuartarnermi sullissiviit ilaani inger-lalluartuni ineriartornermik ajoqusersuutaasut annikillisinneqarsinnaapput killilersuutinik su-liaqarnerulernikkut taakkumi unammillernerunissamut periarfissat erseqqinnerulersittarpaat. Professor William H. Melodyp tikkuarpaa nalunaarasuartarnermi niuerfik niuerluarfiit pil-ersinnissaannut arlalinnik aporfissaqarmat. Aporfiusartut taakku sumiluunniit assigiimmik atuupput nalunaarasuartarnermilu niuerfik niuerfinnit allanit allaanerulersillugu. Tamatuma kinguneranik nalunaarasuartarnermi killilersuinermi suliat sallersaatut professor Melodyp erseqqissarpaa, tassalu unammillersinnaanermut periarfissani aporfissat sunniisarnerat anni-killisarneqassasoq inuiaqatigit soqutigisaat ataqqillugit suliniuteqarnikkut. Tamatumunnga tapertaliunneqarput aporfiit niuernermi tulluanngitsumik aaqqissuussinerit kingunerisaannik pilersinneqartartut, tassalu nalunaarasuartarnermik suliallit angisuut ikittut mikisullu amerlasuut. Taamaattumik nalunaarasuartarnermi niuernerup sukkasuumik ineriartornerata pisariaqalersippaa niunermut killilersuutaasut suli naleqqussarnissaat siunertalimmillu sammiveqalersinnissaat. Taamaattumik unammillernerup ineriartortinnissaanut aporfiit suussusersisarnissaat pingaaruteqarpoq innuttasunut niuertunullu iluaqutaasumik unammillernikkut periarfissat piviusut suli qulakkeerneqartuartarnissaat siunertaralugu.

42 Konkurrencen i telesektoren Kapitel 2 Konkurrencetilsynet finder, at professor Melody s betragtninger om velfungerende telemarkeder og afvikling af konkurrencemæssige barrierer i telemarkederne gennem regulering fortsat har gyldighed og relevans, herunder for det grønlandske telemarked. Fra Selvstyrets side sigtes netop på en gradvis lempelse af Tele Greenlands eneret til udbud af teletjenester med henblik på den gradvise overgang til en liberal markedsstruktur med gennemsigtige, ikke-diskriminerende og objektivt begrundede regulatoriske regler. Telepolitiske mål Med vedtagelsen i 2006 af Landstingsforordning nr. 17 om telekommunikation og teletjenester (herefter benævnt teleforordningen) blev de overordnede langsigtede målsætninger lagt for offentlig telekommunikation i Grønland, tillige med rækkevidden af mulighederne for liberalisering af hhv. teleinfrastruktur og tjenesteudbud. Jævnfør bemærkningerne til teleforordningen omfatter Selvstyrets målsætning på teleområdet tre overordnede mål: (1) At telekommunikation skal binde landet sammen, (2) at telekommunikation skal understøtte en ønsket udvikling inden for vigtige indsatsområder, der kan afgrænses geografisk eller erhvervsmæssigt, og (3) at hele befolkningen skal sikres adgang til grundlæggende telefoni og internet. De tre mål indebærer, at telesektoren i Grønland kan udvikles i forskellige tempi på forskellige delmarkeder. Lovbemærkningerne omtaler således, at Grønland kan inddeles i vækstcentre, hvor erhvervslivet og store dele af befolkningen er koncentreret, og som dermed har et forretningsmæssigt grundlag for konkurrence og udvikling af teletjenester. Vedrørende de tyndere befolkede yderområder hedder det i lovbemærkningerne til teleforordningen, at der kan være en række delmarkeder i yderområderne, som hver for sig ikke er tilstrækkeligt store til at oppebære avancerede teletjenester på forretningsmæssige vilkår. En specificeret forsyningspligt skal derfor definere, hvilke tjenester og hvilke maksimalpriser yderområderne skal tilbydes. Fokus er således på at sikre de samfundsøkonomiske fordele, der eksisterer ved at udvikle telesektoren dér, hvor de forretningsmæssige forudsætninger er størst. Videre hedder det i lovbemærkningerne, at udvikling og opretholdelse af effektive teletjenester kan kompensere for store geografiske afstande, stimulere udviklingen af det grønlandske erhvervsliv og den grønlandske kultur samt medvirke til opretholdelsen af det fælles tale- og skriftsprog. Forhold, som alle kan være med til at binde Grønland sammen. Og endelig fremgår det af lovbemærkningerne, at den overordnede vision for telekommunikationens udvikling i Grønland er, at borgere, virksomheder og den offentlige administration i hele Grønland til enhver tid sikres en tidssvarende, effektiv og billig elektronisk kommunikation.

Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 43 Unammillernermut Nakkutilliisoqarfik isumaqarpoq nalunaarasuartarnermi niuerfiit ingerlalluartut niuerfinnilu taakkunani killilersuiuarnikkut unammillersinnaanikkut aporfiusartut piiarnissaannut professor Melodyp isiginneriaasii suli atuussinnaassuseqartut sulilu naleqquttuusut, matumani Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartarnermi niuerfiit ilanngullugit eqqarsaatigalugit. Naalakkersuisummi tunaartaraat nalunaarasuartarnermi sullissinerit neqeroorutiginissaannut Tele Greenlandip kisermaassinera sakkukilliartuaartinneqassasoq namminersortut tigusiartuaarnisaat siunertaralugu killilersuinermi malittarisassat erseqqissut, immikkoortitsisuunngitsut iluaqutaasussamillu tunngavilersuutit atorlugit. Nalunaarasuartarnermi politikkikkut anguniakkat Nalunaarasuartaatitigut atassuteqarneq nalunaarasuartaatitigullu kiffartuussinerit pillugit Inatsisartut peqqussutaat nr. 17, 20. november 2006-imeersup (kingorna nalunaarasuartarnermi peqqussummik taaneqartartussap) akuersissutigineratigut tamanut ammasumik Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaatitigut atassuteqartarnermi pingaarnertut siuinissamilu ungasinnerusumi tunaartarisassat tunngavilerneqarput, nalunaarasuartarnikkut attaveqaatit sullissinermilu neqeroorutit tulleriinneri malillugit namminersortunit ingerlanneqalernissaannut periarfissat qaqugumut atuunissaat ilanngullugu. Takukkit nalunaarasuartarneq pillugu peqqussummut nassuiaatit tassani nalunaarasuartarneq pillugu Namminersorlutik Oqartussat siunertaat pingaarnerit pingasut pineqarmata: (1) Nalunaarasuartaatitigut attaveqarnerup nuna ataatsimut atasunngortissagaa, (2) suliniuteqarfinni pingaarutilinni, nunap immikkoortuinut inuussutissarsiutinulluunniit killilerneqarsinnaasuni ineriartortitsinissatut kissaatigineqartoq tapersersussagaat aamma (3) innuttaasut tamarmiusut oqarasuaateqarnermi Internetteqarnermilu tunngaviusumik atuisinnaalersissagai. Siunertat taakku pingasut tunngavigalugit Kalaallit Nunnaani nalunaarasuartarneq niuerfiit ilaanni immikkoortortani assigiinngitsuni assigiinngitsunik sukkassusilimmik ineriartortinneqarsinnavoq. Tassa inatsimmut nassuiaatini eqqartorneqarpoq Kalaallit Nunaat ineriartortitsiffissanut aggulunneqarsinnaasoq inuussutissarsiutit innuttaasullu ilaasa amerlasuut katersuuffigisaanni taamaalillutillu nalunaarasuartarnikkut sullissinerni unammillernissamut ineriartornissamullu niuernikkut tunngavissaqarfigisaanni. Avinngarusimasut innuttakkitsut pillugit nalunaarasuartarneq pillugu peqqussummi inatsisinut nassuiaatini allassimasoqarpoq avinngarusimasuni niuerfiit ilaat arlalinnik ilaqarsinnaasut tamarmik immikkut nalunaarasuartarnikkut sullissinerni pisariusuni niuernikkut piumasaqaatinik annertuunik piumasaqarfiusinnaanngitsunik. Taamaattumik pilersuisussaatitaaneq pillugu aalajangersakkami immikkoortortalersukkami allassimassaaq sullissinernik akillu annerpaaffissaannik sorlernik avinngarusimasut neqerooruteqarfigineqassanersut. Tassa inuiaqatigiit aningaasaqarneranni ajunngequtissat pioreersut qulakkeerniarneqassapput avinngarusimasuni niuernikkut annertunerpaamik tunngavissaqarfiusuni nalunaarasuartarnerup ineriartortinneratigut. Inatsisinut nassuiaatini nangillugu oqaatigineqarpoq nalunaarasuartaatitigut sullissinerit ki-nguneqarluartartut ineriartortinnerisigut atortuarnerisigullu nunatsinni ungasissutsit annertuut qaninnerulersissinnaagaat, kalaallit inuussutissarsiutaat kalaallillu kulturiat uummarissarsinnaagaat kiisalu ataatsimut oqaatsit allattaaserlu attatiinnarneqarnissaannut peqataassasut. Pissutsit kikkulluunniit tamarmik Kalaallit Nunaanni attaveqarnikkut peqataaffigisinnaasaat.

44 Konkurrencen i telesektoren Kapitel 2 Konkurrencepolitiske mål Vedrørende Selvstyrets politik for udvikling af konkurrence i telesektoren fremgår følgende af lovbemærkningerne til teleforordningen: Liberaliseringspolitikken vil skulle tilpasses såvel markedsforholdene som den teknologiske udvikling. Adgangen for tjenesteudbydere til at benytte infrastrukturen skal sikres regulatorisk, såvel med hensyn til priser som øvrige vilkår. Tilsvarende skal adgangen til at udveksle trafik sikres, således at kunder hos én udbyder kan kommunikere med kunder hos en anden. Priserne for samtrafik vil være af væsentlig telepolitisk betydning; priserne for anvendelsen af langdistanceforbindelserne vil have særlig betydning for tjenesteudbydernes udbud af tjenester i de mindre byer og bygder. Dette skal således ses i sammenhæng med fastlæggelsen af forsyningspligten og de tilhørende maksimalpriser til brugerne. Den allerede påbegyndte liberalisering af telesektoren skal fortsætte i et kontrolleret omfang, som både sikrer overblikket over konsekvenserne, og samtidig giver mulighed for at imødekomme hensynet til en smidigere og mere omstillingsparat telesektor. Det kortsigtede strategiske mål er, at der skal gennemføres en tjenesteliberalisering af adgangen til at udbyde en internettjeneste. Nye teleudbyderes adgangsmuligheder til markedet Teleforordningen bemyndiger Naalakkersuisut til at fastsætte regler for teleliberaliseringen. Det fremgår af teleforordningen, at der gælder særskilte regler for markedsaktørers mulighed for etablering og drift af egen infrastruktur og tilsvarende særskilte regler for aktørernes mulighed på tjenesteudbydermarkedet med eller uden egen infrastruktur. Infrastrukturkonkurrence Ved infrastrukturkonkurrence forstås almindeligvis konkurrence mellem flere udbydere af telenet, hvor hver telenetudbyder råder over og driver egen teleinfrastruktur, over hvilken produceres teletjenester til tjenesteudbydende gensælgere eller til slutbruger. Udbydere af telenet kan råde over eksempelvis egne trådbårne eller trådløse abonnentlinjer, eget centraludstyr og eget trådbårent eller trådløst mellemcentralnet.

Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 45 Naggataatigullu inatsisinut nassuiaatini erserpoq Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaatitigut ineriartortitsinermi anguniakkami pingaarnerpaasoq Kalaallit Nunaanni tamarmi innuttaasut, suliffeqarfiit pisortallu aqutsinerat ullutsinnut naleqquttumik, pitsaasumik elektronikkilu atorlugu akikitsumik attaveqarneq sukkulluunnniit qulakkeerutaassasoq. Unammilleqatigiinnermi politikkikkut anguniagakkat Nalunaarasuartaaserinerup unammilleqatigiissutiginerata ineriartortinnera pillugu Namminersorlutik Oqartussat politikkianni erserpoq nalunaarasuartarneq pillugu peqqussummi inatsisinut nassuiaatit makku: Namminersortunngorsaanermi niuernermut tunngasut teknikkikkullu ineriartorneq naleqqussarneqassasut. Nalunaarasuartaatitigut attaveqarnermi aaqqissuussaanerup atornissaanut sullissiumasut isersinnaassappata pissutsinut naleqqussaasarneq tunngaviussaaq akit atugassarititaasullu allat eqqarsaatigalugit. Tamatuma assinganik attaveqaatitigut paarlaateqatigiittoqartassaaq imaalillugu sullissisumi ataatsimi atuisartut sullissisumi allami atuisartunut attaveqarsinnaasallutik. Ataatsimut attaveqaqatigiiffinni akit nalunaarasuartaatitigut anguniakkanut annertuumik pingaaruteqassapput; ungasissumut attaveqaatit atornerannut akit sullissiumasut illoqarfinni mikinerusuni nunaqarfinnilu neqeroorutaanut immikkut pingaaruteqassasut. Tassa tamanna ukununnga ataneqartillugu isiginiarneqassaaq, tassalu pilersuisussaatitaanerup annertussusilerneranut aammalu atuisunut akit annerpaaffissaat taakkununnga attuumassutillit ilanngullugit. Nalunaarasuartaaserinerup namminersortunngorsarneqarnera maanna aallartinneqareersoq ingerlaannassaaq nakkutigineqartumik annertussuseqartillugu, kingunissat ataatsimut takuneqarsinnaassallutik tamatumunngalu peqatigitillugu eqaannerusumik periaaseqartarialerneq allannguutinullu piareersimaneruneq naammassineqarsinnaaqqullugit. Periaasitigut siunissaq qaninnerusoq isigalugu siunertarineqarpoq internetsimik sullissinissap neeroorutiginissaa namminersortunngorsarneqassasoq. Nalunaarasuartarnermi sullissilerniat nutaat niuerfimmut ilaalersinnaanerat Nalunaarasuartarneq pillugu peqqussut Naalakkersuisunut piginnaatitsivoq nalunaarasuartaaserinerup namminersortunngorsarnissaanut malittarisassanik aalajangersaanissamut. Nalunaarasuartarneq pillugu peqqussummi erserpoq nammineq attaveqaatit pilersinnissaannut ingerlannissaannullu niuerutillit pillugit immikkut malittarisassanik atuuttunik peqartoq tamatumalu assinganik tamakkuninnga suliallit niuerfimmi periarfissaat pillugit immikkut malittarisassaqartoq nammineq attaveqaateqaraanni attaveqaateqanngikkaaniluunniit. Attaveqarnermi unammilleqatigiinneq Attaveqarnermi unammilleqatigiinneq imatut paasineqassaaq, tassa nalunaarasuartaatitigut attaveqaatit atorlugit neqeroorutillit arlariit akornanni nalinginnaasumik unammilleqatigiinneq neqerooruteqartullu tamarmik immikkut nalunaarasuartaatinik namminneq atugassaqarlutik ingerlatsillutillu taakkulu atorlugit nalunaarasuartarnikkut sullissiutissanik tunisassiorlutik tamakkininnga ingerlateqqiisartut atuisartulluunniit pisiarisinnaasaannik. Nalunaarasuartarnermi attaveqaatinik neqeroorutillit makkuninnga pigisaqarsinnaapput assersuutigalugu atuisut aqqutissaat nammineq pigisat kabelillit silannakkoortulluunniit, qitiusumik attaveqaateqarfimmi atortut nammineq pigisat aammalu akunnermiliuttutut attaveqaateqarfimmi atortut nammineq pigisat kabelillit silaannakkoortulluunniit.

46 Konkurrencen i telesektoren Kapitel 2 I et land med koncessioneret eneret til kun én telenetudbyder, er det alene koncessionshaver, der må etablere sig i markedet med egen infrastruktur. Modsat er der i fuldt liberaliserede markeder - eksempelvis telemarkederne i EU, herunder de store nordiske lande - fri adgang for enhver aktør i markedet til at etablere sig med egen teleinfrastruktur. Mellem de to markedsformer, eneretsmarkedet og det fuldt liberaliserede marked, ligger markedsmodellen med delvis liberaliseret adgang til at etablere egen infrastruktur. Den gældende teleforordning placerer Grønland i denne markedsmodel. De infrastrukturområder, der ikke kan liberaliseres omfatter, jf. teleforordningens 2, stk. 2, anlæg og drift af al telekommunikationsinfrastruktur, der muliggør elektronisk kommunikation mellem byer, bygder og udlandet. Ovennævnte regel indebærer, at Naalakkersuisut ikke kan beslutte at liberalisere radiokædestrækningerne og satellitforbindelsesområdet. Tilsvarende må det ud fra parallelbetragtninger antages, at Naalakkersuisut heller ikke kan beslutte at liberalisere anlæg og drift af land- og søkabler, der muliggør elektronisk kommunikation mellem byer, bygder og udlandet. Tilbage står de infrastrukturområder, der kan liberaliseres. Der kan træffes beslutning om liberalisering af telekommunikationsinfrastruktur, der muliggør elektronisk kommunikation, såfremt teknologien er baseret på trådløs transmission og alene er beregnet til brug inden for den enkelte by eller bygd. Opsummeret kan det fastslås, at aktører, der ønsker at etablere sig som operatører af egen teleinfrastruktur i Grønland, kun kan gøre det på basis af trådløse accessteknologier - eksempelvis via (1) trådløse hotspots, (2) Fixed Wireless Access, (3) Cellulære mobilsystemer m.fl. Sådanne accessnet skal i medfør af teleforordningen være afgrænset til kommunikation inden for den enkelte by eller bygd. Tjenesteudbyderkonkurrence Ved tjenesteudbyderkonkurrence forstås almindeligvis konkurrence mellem flere udbydere af teletjenester. En tjenesteudbyder kan råde over eget telenet eller optræde i markedet som gensælger af teletjenester, der fremføres via en anden telenetudbyders telenet. Naalakkersuisut har en meget vidtgående kompetence til at træffe beslutning om liberalisering, der indenfor den enkelte by eller bygd muliggør: At nye tjenesteudbydere kan etablere sig i markedet med udbud af teletjenester, der bæres over tjenesteudbyderens egne trådløse net. At nye tjenesteudbydere uden egen infrastruktur kan etablere sig i markedet med udbud af teletjenester, der bæres over koncessionshavers trådbårne og trådløse net. At nye tjenesteudbydere i de enkelte byer og bygder tillades samtrafik med koncessionshavers net og derigennem med telenet i de enkelte byer og byder. Forudsætningen for en løbende gradvis liberalisering er, at der som det hedder i lovbemærkningerne: på markedsmæssige vilkår kan opnås en konkurrencesituation, der vil tilgodese en bedre, hurtigere og/eller billigere udvikling af den pågældende teletjeneste, for eksempel i form af, at forbrugerne får flere produkter at vælge imellem, og således at det samlet bliver en gevinst for samfundet.

Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 47 Nunami nalunaarasuartarnermi attaveqaatinik neqerooruteqarsinnaasumik ataasiinnarmik peqarfiusinnaasumi kisermaassinissamullu akuerisaasumik peqarfiusinnaasumi, taamaallaat akuersissummik pigisalik attaveqaatinik nammineq pigisalimmik kisimi niuerfinngorsinnaatitaavoq. Akerlianik niuerfinnik tamakkiisumik namminersortunngorsagaasunik peqarpoq assersuutigalugu EU-mi nalunaarasuartaatitigut niuerfit, nunat avannarliit angisuut ilanngullugit eqqarsaatigalugit tamakkuninnga suliallit kikkulluunniit niuerfinnut ajornaquteqan-ngitsumik isersinnaapput nalunaarasuartaatitigut namminneq aaqqissuussanik pilersitsinissamut. Niueriaatsit marluk akornanni, tassalu kisermaassilluni niuerfik niuerfillu tamakkiisumik namminersortunngorsagaq, inissisimapput namminneq aaqqissuussaqarnissaminnut ilaannarmik namminersortunngorsinnaallutik. Nalunaarasuartarnermut peqqussut atuuttoq niuernermik periaatsimut tassunga Kalaallit Nunaannik inissiivoq. Attaveqartarnermi susassaqarfiit namminersortunngorsarneqarsinnaanngitsut ilagaat nalunaarasuartaatitigut attaveqaatinik sanaartorneq ingerlatsinerlu illoqarfiit, nunaqarfiit nunallu allat akornanni elektronik atorlugu attaveqalersitsisinnaasut, takuuk nalunaarasuartaatitigut attaveqartarneq pillugu peqqussummi 2, imm. 2. Najoqqutassaq qulaani pineqartoq malillugu sinerissami radiokkut attaveqaateqarfiit satellitsillu atorlugit attaveqaatit namminersortunngorsarneqarnissaat Naalakkersuisut aalajangersinnaanngilaat. Tamatuma taamaaqataanik sanileriissumik isiginneriaatsit aallaavigalugit ilimagisariaqarpoq nunami imaanilu kabelit illoqarfiit, nunaqarfiit nunallu allat akornanni elektronik atorlugu attaveqalersitsisinnaasut sanaartornissaat ingerlannissaallu Naalakkersuisut aamma aalajangiiffigisinnaanngikkaat. Sinnerupput attaveqartarnermi susassaqarfiit namminersortunngorsarneqarsinnaasut. Nalunaarasuartaatitigut attaveqartarnerup elektronik atorlugu attaveqalersitsisinnaasup namminersortunngorsarnissaa pillugu aalajangiisoqarsinnaavoq tamatumunnga teknologi silaannakkut nassitsisinnaasoq atorneqassappat taamaallaallu illoqarfiup nunaqarfiulluunniit ataatsip iluani atorneqartussiaappat. Ataatsimut isigalugu oqaatigineqarsinnaavoq tamakkuninnga suliallit Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaatitigut attaveqaatinik namminneq pigisalittut pilersitserusuttut taamaallaat pilersitsisinnaasut accessteknologiit silaannakkut attavillit tunngavigalugit assersuutigalugu makku aqqutigalugit (1) hotspots silaannakkut attavillit, (2) Fixed Wireless Access, (3) Cellulære mobilsystemer allallu. Accessnetsit taamaattut nalunaarasuartaatitigut attaveqartarneq pillugu peqqussut malillugu illoqarfiup nunaqarfiulluunniit ataasiakkaap iluinnaanut killilikkamik atorneqartussaapput. Sullissilerniat unammisinneqarnerat Sullissilerniat unammisinneqarnerat imatut pasineqassaaq nalunaarasuartaaserinermik sullissisut arlariit akornanni nalinginnaasumik unammisitsineq. Sullissinissamik neqerooruteqartup pigisinnaavai nalunarsuartaatitigut attaveqaat nammineq pigisaq imaluunniit niuernermi peqataaneq neqeroorutillip allap attaveqaata atorlugu tuniseqqittartutut. Namminersortunngorsaaneq pillugu aalajangiinissamut Naalakkersuisut anertoorujussuarmik pisinnaatitaaffeqarput illoqarfiup nunaqarfiulluunniit ataasiakkaap iluani makkuninnga periarfissaqartitsisunik:

48 Konkurrencen i telesektoren Kapitel 2 Status på strukturen i teletjenestemarkedet i Grønland Strukturen i det grønlandske teletjenestemarked er fortsat monopolistisk. Tele Greenland, er fortsat eneste udbyder i markedet af elektronisk kommunikation i eller mellem byer og bygder og til udlandet. Tilsvarende er Tele Greenland fortsat eneudbyder af teleinfrastruktur. Tele Greenlands koncession: Tele Greenlands koncession er fra november 1999 og omfatter anlæg og drift af telegrafer og telefoner, herunder udbud af følgende tjenester på det koncessionerede område: (1) Telefonitjenester, (2) Tekst og datakommunikationstjenester, (3) Udleje af faste kredsløb, (4) Mobilkommunikations- og satellittjenester, og (5) Fremføring i telenettet af radio- og fjernsynsprogrammer. Koncessionen omfatter ikke: (1) Anlæg som af rigsmyndigheder og kommuner anvendes i deres indre tjeneste til særlige kommunikationsbehov, og som ikke kan opfyldes af den almene, offentligt tilgængelige teleinfrastruktur. (2) Anlæg som udelukkede anvendes indenfor en ejendoms grænser eller mellem flere ejendomme, som tilhører samme ejer. Endelig fremgår det af koncessionen, at koncessionshaver skal tåle, at koncessionen indskrænkes i form af liberalisering / privatisering eller indførelse af særrettigheder på de af koncessionen omfattede tjenester.

Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 49 Sullissinissamik neqeroorutillit nutaat niuernermi sullissinissanik neqerooruteqarlutik peqataalersinnaapput namminneq attaveqaatitik silaannakkut attavillit atorlugit. Sullissinissamik neqeroorutillit nutaat niuernermi sullissinissanik neqerooruteqarlutik peqataalersinnaapput akuersissummik pigisallip attaveqaataa silaannakkoortoq kabelikkoortorluunniit atorlugu. Illoqarfinni nunaqarfinnilu ataasiakkaani sullissinissamik neqeroorutillit nutaat akuersissummik pigisallip attaveqaataa atorlugu ataatsimut attaveqartitsinissaat akuerineqarsinnaavoq taannalu aqqutigalugu illoqarfinni nunaqarfinnilu ataasiakkaani nalunaarasuartaatitigut attaveqaammik attaveqartitsisinnaallutik. Namminersortunngorsaanissamut inatsisinut nassuiaatini oqaatigineqartutut tunngavissaq: niuernikkut piumasaqaatit tunngavigalugit unammillertoqassasoq, nalunaarasuartaateqarnermi sullissinerup atuuttup pitsaanerusumik, sukkanerusumik aamma/imaluunniit akikinnerusumik ineriartortinneqarnissaa, taamaalillunilu ataatsimut inuiaqatigiinnut iluaqutaanissaa anguniarlugu. Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaaserinikkut aaqqissuussinerup killiffia Kalaallit Nunaanni nalunaarasuartaaserinikkut aaqqissuussaaneq suli kisermaassiffiuvoq. Tele Greenland illoqarfinni nunaqarfinnilu taakkualuunniit akornanni aamma nunanut allanut elektronik atorlugu nalunaarasuartarnerup niuerutiginerani suli kisiartaalluni neqerooruteqartartuuvoq. Akuersissut Tele Greenlandip pigisaa: Akuersissut Tele Greenlandip pigisaa november 1999-imeersuuvoq tassanilu telegrafit telefoniillu sanaartorfigineri ingerlanneqarnerilu pineqarlutik, susassaqarfimmi akuersissummik pineqartumi sullissinerit makku neqeroorutaasut ilanngullugit: (1) Telefoni atorlugu sullissinerit, (2) Oqaasertat aamma attaveqaatitigut paasissutissanik sullissinerit, (3) Attaveqaatit ingerlaarfiinik aalajangersimasunik attartortitsineq, (4) Mobilikkut satellitsikkullu attaveqarneq sullissinerlu, aamma (5) Radiokkut isiginnaarutitigullu aallakaatitanik nalunaarasuartaatitigut attaveqaatitigoortitsisarneq. Akuersissummi ilanngunneqanngillat: (1) Sanaartukkat naalagaaffimmi oqartussanit kommuninillu atorneqartartut iluminni immikkut attaveqarnissami pisariaqartitaat aammalu nalunaarasuartaatitigut attaveqaatinit tamanut atuuttunit tamanullu ammasumik tikinneqarsinnaasuni naammassineqarsinnaanngitsut. (2) Sanaartukkat illuutip ataatsip iluani imaluunniit illuutit arlariit akornanni piginnittumit ataasimit pigineqartuni taamaallaat atorneqartut. Naggataatigut akuersissummit erserpoq akuersissummik pigisallip nammassinnaassagaa akuersissutip atorfissaata annikillisinnissaa sullissinissat pineqartut namminersortunngorsarnerisigut imaluunniit immikkut piginnaatitaaffiit atuutilersinnerisigut.

50 Konkurrencen i telesektoren Kapitel 2 Markedet for teleterminaludstyr mv. Det grønlandske marked for terminaludstyr, andet udstyr og interne net, der kan tilsluttes det offentlige telenet er reguleret ved bekendtgørelse nr. 27 af 10. oktober 2002 om tilslutning af terminaludstyr til det offentlige telenet. Bekendtgørelsen fastlægger vilkårene for tilslutning af terminaludstyr til det offentlige telenet, herunder hvilket terminaludstyr, der fortsat er omfattet af Selvstyrets eneret. Selvstyrets fortsatte eneret gælder terminaludstyr til ISDN-nettet, til Faste kredsløb og til Routernet. Bekendtgørelsen giver mulighed for enhver til at tilslutte terminaludstyr, andet udstyr og interne net til det offentlige telenet på de vilkår bekendtgørelsen fastlægger. Konkurrencetilsynet er ikke bekendt med antallet af konkurrerende udbydere i markedet for terminaludstyr mv. Konkurrencetilsynet har formodning om, at Tele Greenland er en betydelig udbyder på markedet. Konkurrencetilsynet har noteret sig, at Tele Greenland i januar 2009, i relation til markedet for udbud af private omstillingsanlæg i virksomheder, annoncerede Iserfik det internetbaserede omstillingsanlæg. Ifølge Tele Greenlands annonceringsmateriale er Iserfik et internetbaseret omstillingsanlæg baseret på IP-telefoni. Omstillingsanlægget er placeret hos og drevet af Tele Greenland. Iserfik integrerer kundens interne trafik i virksomheden mod både det offentlige fastnet og det offentlige mobilnet. Det er Konkurrencetilsynets umiddelbare vurdering, at der for indeværende sandsynligvis foreligger uigennemsigtighed i markedet for privatejede telefon omstillingsanlæg med hensyn til, om konkurrerende aktører til Tele Greenland vil opleve barrierer i forbindelse med udbud af IP-baserede omstillingsanlæg med integration til fastnet og mobilnet. Mere specifikt er det uklart, om delelementer i et IP-baseret omstillingsanlæg kræver adgang til en essential facility, som alene Tele Greenland råder over, og som konkurrenter til Tele Greenland derfor skal sikres adgang til på ikke-diskriminerende vilkår.

Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 51 Nalunaarasuartarnermi qarasaasiatigut immikkoortortani atortunik assigisaannillu niuerneq Qarasaasiatigut atortunik, atortunik allanik namminermilu attaveqaatinik pisortat nalunaarasuartaatitigut attaveqaataannut attavilerneqarsinnaasut pillugit Kalaallit Nunaanni nuerneq killilersorneqarpoq Nalunaarasuartaatitigut aqqutinut tamanut ammasunut terminalini atortunik atassusiisarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 27, 10. oktober 2002-meersoq tunngavigalugu. Qarasaasiatigut atortut pisortat nalunaarasuartaatitigut attaveqataanut attavilerneqarnissamut piumasaqaatit nalunaarummi aalajangersarneqarput, qarasaasiatigut atortut sorliit Namminersorlutik Oqartussat kisermaassineranni suli ilaasussat ilanngullugit eqqarsaatigalugit. Namminersorlutik Oqartussat kisermaassineranni suli ilaassapput qarasaasiatigut immikkoortortani atortut ISDN-netsimut, Aqqutinut aalakkaasunut aamma Routernetsimut. Nalunaarut kikkunnulluunniit periarfissiivoq nalunaarummi atugassarititaasunut tunngatillugu pisortat nalunaarasuartaatitigut attaveqaataannut qarasaasiatigut atortut, atortut allat namminermilu attaveqaatit atassusernissaannut. Qarasaasiatigut atortunik assigissaannillu nuerfinni neqeroorutillit unammilleqatigiissut amerlassusiinik Unammillernermut Nakkutilliisoqarfik ilisimasaqanngilaq. Telep Greenland niuerfimmi annertuunik neqerooruteqartartuunissaa Unammillernermut Nakkutilliisoqarfiup ilimagaa. Unammillernermut Nakkutilliisoqarfiup maluginiarpaa Tele Greenland januar 2009-mi suliffeqarfinni sianertunut nuutsitsisarfinnik internetsimut attavilinnik suliffeqarfiit namminneq atugassaannik nioqquteqartarnermut atatillugu Iserfik det internetbaserede omstillingsanlæg -imik neqerooruteqartoq. Tele Greenlandip piseqqusaarutai malillugit Iserfik tassaavoq IP-telefoni atorlugu internetsimut attavilimmik sianertunik nuutsitsisarfik. Nuutsitsisarfik Tele Greenlandimi inissisimavoq tassanngalu ingerlanneqarluni. Iserfik isertarfiuvoq suliffeqarfiup iluani attaveqarfinnut atuisup attaveqarfissaanut pisortat oqarasuaataasa attaveqaataat pisortallu oqarasuaatitigut angallakkatigut attaveqaataat iserfigissagunigit. Unammillernermut Nakkulilliisoqarfik imaaliallaannaq naliliivoq pineqartumut tunngatillugu oqarasuatinut nuutsitsisarfiit nammineq pigisat niuerutigineranni erseqqarluttoqassagunartoq, matumani eqqarsaatigalugu tamakkuninnga suliallit Tele Greenlandimut unammillertut aporfissaqartitaanertik misigissagaat IP atorlugu oqarasuaatitigut nuutsitsisarfiit oqarasuaatitigut aqqutinut aalaakkaasunut oqarasuaatinullu angallattakkanut aqqutinut atassusertakkanik neqerooruteqarsinnaanerminnut. Suli annertunerusumik oqaatigissallugu erseqqarluppoq nuutsitsivit IP-mut attavillit atortuisa ilaat essential facility -mut Tele Greenlandip kisimiilluni atugaanut isersinnaanissaq piumasaqaataanersoq taamaattumillu Tele Greenlandimut unammillertutut atugassarititaasunut immikkoortitsiffiusuunngitsunut isersinnaanissaat qulakkeerneqassanersoq.

52 Konkurrencen i telesektoren Kapitel 2 Konklusion Således er der tegn på en spirende åbning af et ellers monopoliseret marked. Tiden er efter Konkurrencetilsynets vurdering for længst løbet fra tingenes nuværende tilstand, idet et stift monopolistisk system med alt for høje priser på ydelserne stærkt forringer samfundsudviklingen i det grønlandske samfund, hvor borgere, virksomheder og uddannelsesinstituationer afholdes fra at udnytte vidensamfundets mange fordele. Det nuværende system med et selskab, der har monopol på markedet, er man for længst gået bort fra i andre lande, herunder de nordiske lande. Den helt afgørende faktor for denne udvikling har været en lempelse af monopolet, for at åbne for reel konkurrence mellem flere udbydere. Tænk på at børn og unge i andre lande har betydeligt nemmere og billigere adgang til den enorme informationsstrøm, som internettet tilbyder. Dette er så meget desto mere ærgerligt, når Grønland har investeret i søkablet, som teknisk giver mulighed for et forspring.

Kapitali 2 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq 53 Inerniliineq Taamaalilluni ilimanarsivoq niuerfik kisermaassiffiugaluartoq inerititaqarfiusussamik ammaassoqassasoq. Piffissaq Unammillernermut Nakkutilliisoqarfiup naliliinera malillugu ullumikkut pisunit i-ngerlalertornerusimaqaaq, tassami periaaseq kisermaassiffiusoq qeratasooq qaffasippallaanik akeqarfiusoq inuiaqatigiit kalaallit ineriartornerannik ajorseriartitsisimaqaaq, innuttaasut suliffeqarfiit ilinniagaqarfiillu inuiaqatigiit ilisimasaqarfiulluartut ajunngequterpassuinit ingalassimatinneqarsimammata. Takorluuginnaruk nunani allani meeqqat inuusuttullu paasissutissat pikialaffiinut annertoorujussuarnut internetsip neqerooruteqarfigisaanut ajornannginnerujussuarmik akikinnerujussuarmillu isersinnaammata. Tamanna suli uggornarnerujussuusimassagaluarpoq Kalaallit Nunaat kabelimik immap naqqatigoortumik aningaasaliisimanngitsuuppat taannami teknikkikkut siuarsimanerulaarnissamut periarfissiimmat. Ullumikkutut ingerlatseqatigiffimmik peqarluni niuerfimmik kisermaassiffiusumik periaaseqarneq ingerlatsineq nunani allani qangali qaangerneqareersimavoq, nunat avannarliit ilan-ngullugit eqqarsaatigalugit. Taamatut ineriartornermut peqataasoq pingaaruteqarluinnarsimasoq tassaavoq kisermaassinermik qasukaallatsitsineq taamaalillunilu neqeroorutillit arlariit akornanni piviusumik unammillertoqarsinnaalerluni.

54 Stigning i priserne på fødevarer Kapitel 3 Stigning i priserne på fødevarer Konkurrencetilsynet udarbejdede sammen med Copenhagen Economics i 2008 en rapport om Grønlands fødevarepriser. Rapporten blev offentliggjort i Konkurrenceredegørelsen for 2008. Der har igennem de seneste par år været stor fokus på de unormalt store prisstigninger på fødevarer, som Grønland ligesom andre lande har oplevet fra 2. halvdel af 2007 og godt et år frem. Konkurrencetilsynet ønskede at analysere, om ringe konkurrence på dagligvaremarkedet i Grønland kan have medvirket til stigningerne. Rapporten konkluderede, at prisstigningerne i stort omfang blev importeret fra Danmark og ikke skyldtes ringe konkurrence mellem butikkerne i Grønland. Undersøgelsen viste, at prisudviklingen i Grønland stort set følger prisudviklingen i Danmark. Langt størstedelen af fødevarerne, der sælges i Grønland bliver importeret fra danske grossister. Rapporten kom med en række anbefalinger til, hvordan konkurrencen i Grønland kunne forbedres til gavn for forbrugerne. Én af disse anbefalinger var, at man skulle se på importen af fødevarer fra andre lande end Danmark. Selvom Konkurrencetilsynet ikke fandt tegn på dårlig konkurrence imellem dagligvarekæderne i Grønland, er der alligevel områder, hvor konkurrencen kunne være bedre. Konkurrencetilsynet pegede bl.a. på dagligvarehandlen i bygder og yderdistrikter som i dag varetages af KNI Pilersuisoq via en servicekontrakt. Selvstyret kunne ved at udbyde disse opgaver i licitation sikre, at forsyningen af bygder og yderdistrikter sker til de bedst mulige priser. Figur 3 Udvikling i forbrugerpriser i Grønland, januar 2000 - januar 2009 Forbrugerprisindeks i alt Fødevarer inkl. ikke-alkoholiske drikkevarer Andre varer og tjenester 145 140 135 130 125 120 115 110 105 100 95 2000M01 2000M7 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07 2007M01 2007M07 2008M01 2008M07 2009M01

Kapitali 3 Nerisassat akii qaffapput 55 Nalunaarasuartarnermi unammilleqatigiinneq Unammilleqatiginnermut Nakkutilliisoqarfik Copenhagen Economics peqatigalugu Kalaallit Nunaanni nerisassat akii pillugit 2008-mi nalunaarusiorpoq. Nalunaarusiaq 2008-mi Unammilleqatigiinneq pillugu Nalunaarusiakkut tamanut ammasumik saqqummiunneqarpoq. Ukiuni marlussunni kingullerni nerisassat akii Nunatsinni nunat allat assigalugit 2007-ip ukiuata affaata aappaanni ukiorlu ataasingajak siumut ilanngullugu nalinginnaasuungitsumik qaffariaateqarnerujussuat annertuumik sammineqarpoq. Akit qaffariartornerannut Nunatsinni nioqqutissat ulluinnarsiutit annikitsumik unammilliutigineqarnerat pissutaanersoq paasiniaqqissaassallugu Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup kissaatigaa. Nalunaarusiami inerniliissutigineqarpoq akit qaffariartornerat annertuutigut Danmarkimi pisunit aallaaveqartoq Nunatsinnilu pisiniarfiit unammilleqatigiinnikinnerannik pissuteqanngitsoq. Misissuinerup takutippaa Nunatsinni akit qaffakkiartornerat ataatsimut isigalugu Danmarkimi akit qaffakkiartornerat malikkaat. Nerisassat ilarparujussui Nunatsinni tunisaasut qallunaat nioqqutissanik pilersuisuinit tikisitaapput. Nunatsinni unammilleqatigiinnerup atuisartunut iluaqutaasussamik qanoq iliorluni pitsaanerulersinnissaanut innersuussutit arlallit nalunaarusiami taakkartorneqarput. Innersuussutit ilagaat ataaseq, tassalu nerisassanik nunanit allanit Danmarkimiinnaanngitsoq tikisitsisalernissaq misissorneqassasoq. Naak Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfik nunatsinni pisiniarfissuit akornanni unammilleqatigiinnerlunnermik ersiutinik takusaqanngikkaluartoq, taamaattoq pitsaanerusumik unammilleqatigiiffiusinnaasunik peqaraluarpoq. Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup ilaatigut tikkuarpaa nunaqarfinni isorlernilu nioqqutissanik nioqquteqarneq kiffartuussinissamik isumaqatigiissut tunngavigalugu KNI Pilersuisoq-mit isumagineqarmat. Namminersorlutik Oqartussat suliassat tamakku suliariumannittussarsiuunnerisigut akit sapinngisamik pitsaasut atorlugit nunaqarfinnut isorlernullu pilersuineq pitsaanerulersissinnaavaat. Takussutissiaq 3 Nunatsinni akit qaffariartornerat, januar 2000 - januar 2009 Forbrugerprisindeks i alt Fødevarer inkl. ikke-alkoholiske drikkevarer Andre varer og tjenester 145 140 135 130 125 120 115 110 105 100 95 2000M01 2000M7 2001M01 2001M07 2002M01 2002M07 2003M01 2003M07 2004M01 2004M07 2005M01 2005M07 2006M01 2006M07 2007M01 2007M07 2008M01 2008M07 2009M01

56 Stigning i priserne på fødevarer Kapitel 3 Prisstigningernes omfang Over de seneste 5 år er fødevarepriserne steget med 25 %, hvorimod det samlede forbrugerprisindeks kun er steget med 17 %. Næsten halvdelen af prisstigningerne på fødevarer, 12,4%, er sket indenfor et år mellem juli 2007 og juli 2008. Indenfor det seneste halve år er stigningen i fødevarepriserne imidlertid aftaget markant (er kun på 0,4 % for fødevarernes vedkommende og 0,2 % for det samlede forbrugerindeks, jf. tabel 3.1). De kraftige prisstigninger fra juni 2007 til juni 2008 blev forklaret med stigende råvarepriser, som efterfølgende er faldet tilbage til et normalt niveau. Væksten i fødevarepriserne er samtidig reduceret kraftigt, men er ikke fulgt med råvarepriserne helt tilbage til det gamle niveau. Tabel 3.1 Samlede prisstigninger i Grønland Varegruppe Jan 2004 - Jan 2009 Jun 2007 Jun 2008 Jun 2008 Jan 2009 Fødevarer inkl. ikke-alkoholiske drikkevarer 24,9 % 12,4 % 0,4 % Andre varer og tjenester 13,8 % 7,7 % 0,2 % Forbrugerpriser i alt 17,0 % 9,7 % 0,2 % Note: Fødevarer er inkl. ikke-alkoholiske drikkevarer. Fødevarer inkl. ikke-alkoholiske drikkevarer indgår med en vægt på 27,1 %, hvoraf ikkealkoholiske drikkevarer udgør 1 %, af det samlede forbrugerprisindeks. Kilde: Grønlands Statistik.

Kapitali 3 Nerisassat akii qaffapput 57 Akit qaffariaataasa annertussusiat Ukiut kingulliit tallimat ingerlaneranni nerisassat akii 25%-imik qaffariarput akerlianilli atuisartunut akigititat tamarmiusut 17 %-iinnarmik qaffariarsimasut. Akit qaffariartut affangajaat 12,4 %-it nerisassanut tunngasuupput ukiup ataatsip ingerlanerani juli 2007-imiit juli 2008-mut pisuullutik. Ukiulli affaata kingulliup ingerlanerani nerisassat akii malunnartumik qaffariartorunnaarsimapput (nerisassanut tunngatillugu 0,4 %-iinnaalluni atuisunullu akigititat tamarmiusut 0,2 %-iullutik, takuuk tabel 3.1). Juni 2007-imiit juni 2008-mut akit qaffariarujussuarnerat nioqqutissiassat akiisa qaffakkiartornerannik pissuteqartinneqarpoq kingorna nalinginnaasumut appariaqqissimasut. Tamatumunnga peqatigitillugu nerisassat akii annertuumik qaffariartorunnaarsimapput taakkuli nioqqutissiassat akiisa appasissuserisimasaannut utersaavissimanatik. Tabel 3.1 Nunatsinni akit qaffariaataat tamarmiusut Nioqqutissat suussusii Jan 2004 - Jan 2009 Jun 2007 Jun 2008 Jun 2008 Jan 2009 Nerisassat, imeruersaatit aalakoornartortaqanngitsut ilanngullugit 24,9 % 12,4 % 0,4 % Nioqqutissat allat sullissinerillu 13,8 % 7,7 % 0,2 % Atuisartunut akigititat katillugit 17,0 % 9,7 % 0,2 % Nalunaarsuut: Nerisassanut imeruersaatit aalakoornartortaqangitsut ilaapput. Nerisassat, imeruersaatit aalakoornartortaqanngitsut ilanngullugit ataatsimut peqataassutaat 27,1 %-iuvoq, taakkunannga atuisartunut akigitanit tamarmiusunit imeruersaatit aalakoornartortaqanngitsut 1%-iullutik. Issuaaffik: Kalaallit Nunaanni Naatsorsueqqissaartarfik. Akit qaffariarnerannut pissutaasoq Konkurrencestyrelsen i Danmark misissuisimavoq Danmarkimi nerisassat akiisa qaffannerannut tunuliaqutaasoq pillugu. Immuit punnerillu akiisa qaffariaataannut pissutaanerupput immunnik nioqqutissiortut iluanaarutissaasa qaffanneqarnerannik. Danmarkimi immuit punnerillu qaffariaataasa 85 %-iat immummik nioqqutissiortunit pisuuvoq. Iffiukkanik nioqqutissiortunut tunngatillugu karrinik sequtserivinni pisiniarfissuarnilu iluanaarutissiat qaffanneqarsimanerannik akit qaffariarnerat pissuteqarpoq. Taamaalilluni pisiniarfissuit Danmarkimi akit qaffariaataasa affaasa missaannut peqataassuteqarput karrinillu sequtseriviit iffiat akiisa qaffariaataasa missannik peqataassuteqarlutik qajuusanillu iffiukkanut tuunngatillugu sisamararterutaasa missaanniilluni. Nunatsinni pisiniarfinni qallunaat nioqqutissiaat annertoorujussuarmik akuunerat pissutaalluni Danmarkimi akit qaffasinnerat Nunatsinnut nuunneqaannarsimavoq taakkulu qaavatigut Danmarkimiit Nunatsinnut assartuinermi siammartiterinermilu aningaasartuutit annertusisimanerat ilaasaataalluni.

58 Stigning i priserne på fødevarer Kapitel 3 Prisstigningernes årsager Konkurrencestyrelsen i Danmark har undersøgt baggrunden for prisstigningerne på fødevarer i Danmark. Prisstigningerne for mælk og smør skyldes primært øgede avancer hos mejerierne. Op imod 85 % af de danske prisstigninger på mælk og smør beror på mejerierne. For brødprodukters vedkommende skyldes prisstigningerne øgede avancer hos møller og i supermarkeder. Således har supermarkederne bidraget med omkring halvdelen af prisstigningerne i Danmark og møllerne med ca. halvdelen af prisstigningerne på rugbrød og omkring en fjerdedel, hvad angår hvedebrød. Med den meget store andel af danske fødevarer i de grønlandske butikker bliver de høje danske priser importeret til Grønland, og hertil skal lægges de øgede transport- og distributionsomkostninger fra Danmark til Grønland. Anbefalinger til hvordan de høje fødevarepriser kan modvirkes Konkurrencetilsynets rapport fra 2008 pegede ikke på umiddelbare konkurrenceproblemer på markedet for dagligvarehandel i Grønland. Forretningernes avancer og indtjening var ikke unormalt høje sammenlignet med tilsvarende butikker i udlandet. Konkurrencetilsynet har alligevel valgt at følge priserne for fødevarer nøje. De anbefalinger som Konkurrencetilsynets rapport fremlagde i 2008, er stadig relevante for det grønlandske marked for fødevarer. Indførselsafgifter på fødevarer Konkurrencetilsynet vurderer, at indførselsafgifterne på visse fødevarer kan begrænse konkurrencen og øge fødevarepriserne. Indførselsafgifter har klart nogle fordele for Grønland. En stor fordel er, at indførselsafgifterne ikke direkte pålægges og betales af forbrugerne. Desuden giver indførselsafgifterne en indirekte beskyttelse af grønlandske producenter af fødevarer. Isoleret kan en sådan beskyttelse være med til at bevare fødevareproduktionen og dermed arbejdspladser i Grønland. Endelig giver indførselsafgifterne indtægter til landskassen. Men fra et konkurrencemæssigt synspunkt er indførselsafgifter uheldige. I første omgang fordyrer indførselsafgifter de importerede fødevarer. Det betyder, at der importeres færre fødevarer til Grønland. Det giver mere plads til grønlandske producenter, men begrænser udvalget i butikkerne, hvilket er til skade for forbrugerne. Indførselsafgifterne holder ikke kun udenlandske fødevarer ude, de lægger også et opadgående pres på priserne på indenlandsk producerede fødevarer og dermed på det generelle prisniveau i Grønland. Servicekontrakt for basale fødevarer i bygder og yderdistrikter Konkurrencetilsynet foreslog endvidere to ændringer af servicekontrakten for basale fødevarer i bygder og yderdistrikterne. Det første forslag var at sende servicekontrakten i åbent udbud, så andre end KNI kan byde på opgaverne. Det vil give øget sikkerhed for, at betalingen i kontrakten er på et konkurrencedygtigt niveau. På længere sigt kan det potentielt også øge konkurrencen på hele det grønlandske fødevaremarked. For en ny virksomhed, der overvejer at gå ind på det grønlandske marked, kan servicekontrakten være en god indgangsvinkel. For at gøre det attraktivt og praktisk muligt for nye virksomheder at byde på servicekontrakten kunne kontrakten eventuelt udbydes i flere separate dele. I det hele taget vil det være et centralt punkt i planlægningen af et udbud at sikre, at der skabes en lige konkurrencesituation mellem eksisterende og nye virksomheder.

Kapitali 3 Nerisassat akii qaffapput 59 Nerisassat akiisa qaffasissut qanoq iliorluni akiorneqarsinnaanerat pillugu innersuussutit Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup 2008-mi naalunaarusiaani Nunatsinni nioqqutissat unammilliutigineqarneranni suut ajornartorsiutaanersut imaaliallaannaq tikkuarneqanngilaq. Pisiniarfiit iluanaarutissaat isertitaallu nunani allani pisiniarfinnut taamaaqataannut sanilliullugit pisarnermit qaffasinnerunngillat. Taamaattorli nerisassat akii Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup malinnaaffigeqqisaarpai. Innersuussutit Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup nalunaarusiaani 2008-mi saqqummiunneqartut nunatsinni nerisassaarniarnermut suli naleqqupput. Nerisassanik eqqussuinermut akitsuutit Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfik naliliivoq nerisassat ilaanni eqqussuinermut akitsuutit unammilleqatigiinneq killilersimaarsinnaagaat nerisassallu akii qaffatsissinnaagai. Eqqussuinermut akitsuutit Nunatsinnut erseqqissumik ajunngequteqarput. Ajunngequt annertooq tassaavoq eqqussuinermut akiitsuutit atuisartunut toqqaannartumik akilersinniarneqartanngimmata akilersinneqartaratillu. Aammattaaq nunatsinni nerisassanik nioqqutissiortut eqqussuinermi akitsuutinit toqqaannanngitsmik illersugaapput. Taamatut illersuineq kisiat eqqarsaatigalugu nerisassanik nioqqutissiornerup attatiinnarnissaanut pissutaaqataasinnaavoq taamaalilluni Nunatsinni suliffissaqartitsisinnaalluni. Aamattaaq eqqussuinermi akitsuutit nunatta karsianut isertitaqataasarpoq. Unammilleqatigiinnermulli isuma tunngavigalugu eqqussuinermi akitsuutit ajuusaarnartuupput. Siullermik eqqussuinermi akitsuuteqartitsinikkut nerisassat eqqussukkat akisunerulersinneqarput. Imaappoq nerisassat Nunatsinnut eqqussukkat ikinnerulissapput. Tamanna kalaallit tunisassiortuinut inissaqartitsinerulissaaq niuertarfinnili qinigassat ikinnerulissallutik tamannalu atuisartunut ajoqusiissaaq. Eqqussuinermut akitsuutit nunat allat nerisassatigut nioqqutissiaat kisiina ingalassimatiinnanngilaat. Aammali nerisassat nunatsinni tunisassiat akii qummut ajaannassavaat taamaalillunilu Nunatsinni akit ataatsimut isigalugit qummut ajassallugit. Nunaqarfinni isorlernilu nerisassat pingaarnerit pillugit sullissinissamik isumaqatigiissut Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfik aammattaaq nunaqarfinni isorlernilu nerisassat pingaarnerit pillugit sullissinissamik isumaqatigiissummi allannguutissanik marlunnik siunnersuuteqarpoq. Siunnersuut siulleq tassaavoq sullissinissamik isumaqatigiissuteqarnissaq tamanut ammasumik suliariumannittussarsiuussissutigineqassasoq KNI-naanngitsoq allalli suliassanut neqerooruteqarsinnaatillugit. Tamanna isumaqatigiissutip akilernissaata unamminartuunerunissaanut qulakkeerutaalluarnerussaaq. Siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aamma periarfissaasinnaassaaq nunatsinni nerisassanik nioqquteqarneq tamaat eqqarsaatigalugu unammilleqatigiinneq annerulissasoq. Suliffeqarfimmut nutaamut nunatsini niuernermut isernissamik isumaliuteqartumut tunngatillugu sullissinissamik isumaqatigiissut isernissamut allaqqaasiutigissallugu pitsaasuussaaq. Sullissinissamik isumaqatigiissut neqeroorutigissalugu suliffeqarfinnut nutaanut pilerinarnerusunngortissagaanni isumaqatigissut aggulullugu neqeroorutigitinneqarsinnaavoq. Ataatsimut isigalugu tamanna neqeroorutissap pilersaarusiornerani qitiutinneqarsinnaavoq suliffeqarfiit pioreersut nutaallu akornanni naligiissumik unammillertoqarnissaa pilersikkumallugu.

60 Stigning i priserne på fødevarer Kapitel 3 Det andet forslag gik på servicekontraktens regulering af prisudviklingen. I dag er der ingen begrænsning på, hvor meget prisen må stige på et enkelt produkt, f.eks. et kilo lammekød eller et franskbrød. KNI er forpligtet til, at prisudviklingen for de forskellige varegrupper (f.eks. varegruppen kødvarer) samlet set ikke overstiger prisudviklingen i forbrugerpristallet for samme varegruppe med mere end 2,2 %. Konkurrencetilsynet foreslår, at der suppleres med en begrænsning af, hvor meget et enkelt produkt må stige i pris. I dag kan det være økonomisk attraktivt for KNI at øge prisen forholdsvis meget på nødvendighedsvarer, som folk køber uanset prisen (varer med lav prisfølsomhed) og samtidig sænke prisen på andre fødevarer indenfor samme varegruppe, som folk kun køber, hvis de er billige (høj prisfølsomhed). En sådan prissætning kan potentielt øge fortjenesten for KNI og skade forbrugerne og vil i dag samtidig være indenfor servicekontraktens regler, så længe KNI overholder prisreglen for den samlede varegruppe. Importfragtsystemet Konkurrencetilsynet anbefaler slutteligt at undersøge, om det grønlandske importfragtsystem kan gøres mere konkurrencevenligt. Konkurrencetilsynet ser umiddelbart to temaer, som vil være centrale at afdække i en eventuel kommende undersøgelse af systemet. For det første skal det undersøges, om importfragtsystemet kan indrettes mindre mod Danmark og mere mod resten af verden. I dag er det i høj grad indrettet på import fra Danmark. Hvis det indrettes mere på import fra andre lande, vil forbindelsen til prisudviklingen i Danmark kunne mindskes. Desuden kan Grønland blive et mere attraktivt marked for virksomheder i andre dele af verden, hvilket kan forøge konkurrencen i Grønland. Oplagte lande at overveje at rette importfragtsystemet imod kunne være USA og Canada, hvor prisniveauet er markant lavere end i Danmark. For det andet er det relevant at undersøge muligheden for at sende importfragtkoncessionen i åbent udbud, eventuelt opdelt i flere dele. Med et udbud af koncessionerne vil det grønlandske samfund få større garanti for, at fragtpriserne er konkurrencedygtige. Samtidig kan det potentielt tiltrække nye rederier og derved øge konkurrencen i Grønland. I forbindelse med et udbud vil et vigtigt tema være, hvordan udnyttelse af stordriftsfordele og konkurrence bedst kan kombineres. Et andet vigtigt tema at holde for øje er, hvordan en lige konkurrence mellem nye og eksisterende virksomheder kan sikres.

Kapitali 3 Nerisassat akii qaffapput 61 Siunnersuutip aappaa tassaavoq akit qaffakkiartornerannut sullissinissamik isumaqatigiissut killiliisuussasoq. Tunisassiami ataatsimi assersuutigalugu 1 kilo savaaqqap neqaa imaluunnit iffiaq qaqortoq eqqarsaatigalugu akiata qanoq annertutigisumik qaffariarnissaa pillugu ullumikkut killilersuuteqanngilaq. KNI pisussaavoq manna malissallugu, tassalu nioqqutissaqatigiiaat assigiinngitsut (assersuutigalugu neqit) akii ataatsimut isigalugit akiisa qaffariartornerat nioqqutissani taakkunani atuisartunut akigititap qaffaatissaata 2,2 % qaangertussaanngilaa. Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup siunnersuutigaa tunisassiap ataatsip akiata qanoq annertutigisumik qaffariaqqusaanera pillugu saniatigut killilersuisoqassasoq. Nioqutissat pisariallit akiat apeqqutaatinnagu inuit pisiariumasartagaat (akinit sunnerneqaqqajaasuunngitsut) akitsungaatsiarnissaat aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu KNI-mut pilerinartuusinnaavoq tamatumunngalu peqatigitillugu nioqqutissat allat taakku assingi akikikkaangata (akinit sunnerneqaqqajaasut) inuit taamallaat pisiariumasagaat akikillillugit. Taamatut akinik inissiineq periarfissat ilagaat KNI-p iluanaarutissaata qaffatsinnissaanut atuisartullu ajoquserlugit tamannalu ullumikkut sullissinissamik isumaqatigiissummi malittarisassat iluanniisinnaavoq, nioqqutissat tamarmiusut akii pillugit malittarisassaq KNI-mit malinneqartuartillugu. Eqqussukkanik assartueriaaseq Naggasiutigalugu Unammilleqatigiinnermut Nakkutillisoqarfiup kajumissarutigissavaa kalaallit eqqussukkanik assartueriaasiat unamminarnerusunngortinneqarsinnanersoq misissorneqassasoq. Periaatsip misissuiffigineqarsinnaanera pillugu sammisassat marluk pingaartinneqartariaqarsorisat Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup imaaliallaannaq takusinnaavai. Siullermik eqqussukkanik assartuisarneq Danmarkimut sammitippallaarunnaarlugu nunarsuup sinneranut samminerulersinneqarsinnaanera misissorneqassaaq. Ullumikkut annertunerusumik Danmarkimit eqqussuisoqarpoq. Nunanit allanit uqqussuinerulissagaanni Danmarkimi akit qaffariartortarnerannut attuumassuteqarneq annikillisinneqarsinnaavoq. Tamatuma saniatigut Kalaallit Nunaat niuerfigilissallugu nunarsuup ilaani allani suliffeqarfinnit pilerinarnerulersinnaavoq taamaalillunilu Kalaallit Nunaanni unammilleqatigiinneq annertunerulersinnaalluni. Nunat allat eqqussuisussatut isumaliutigineqarsinnaasut tassaapput USA Canadalu, taakkunani akit qaffasissusiat Danmarkimit malunnartumik appasinnerummat. Aappassaanik eqqussukkanik assartuineq ammasumik neqeroorutigitissallugu immaqa immikkoortunut arlalinnut aggulullugu pinissaa misissugassaqqissuuvoq. Assartuinissamut akuersissutit neqeroorutigineqarpata assartuinermi akit unammillersinnaasut inuiaqatigiit kalaallit qularnaannerusumik pissarsiarisinnaavaat. Tamatumunnga peqatigitillugu umiarsuaatileqatigiiffiit allat pileritsatsinneqarsinnaapput Kalaallillu Nunaanni unammilleqatigiinneq annertusineqarsinnaalluni. Neqerooruteqartitsinissamut atatillugu amerlasuukkuutaanik pisiniartarneq unammilleqatigiinnerlu qanoq iliorluni ingerlaqatigiissillugit iluaqutigineqarsinnaanerat sammissallugu pingaaruteqarpoq. Pingaarutilik alla tassaavoq suliffeqarfiit nutaat pioreersullu akornanni qanoq iliorluni naligiissumik unammilleqatigiissinnaaneq isiginiassallugu.

62 Konkurrencenævnet / Konkurrencetilsynet Kapitel 4 Konkurrencenævnet/ Konkurrencetilsynet Konkurrencemyndighederne har til opgave at fremme en effektiv udnyttelse af ressourcerne i samfundet gennem konkurrence. Hovedopgaven er at håndhæve konkurrenceloven og fremme konkurrencen i offentligt og privat regi. Konkurrencenævnet Konkurrencenævnet består af seks medlemmer og en formand, som alle er udpeget af Landsstyret for en periode på fire år. Formanden og tre af medlemmerne skal være uafhængige af erhvervs- og forbrugerinteresser. De tre øvrige medlemmer er indstillet af henholdsvis erhvervsorganisationerne GA, ILIK og NUSUKA i forening, Grønlands Forbrugerråd og KANUKOKA. Det nuværende Konkurrencenævn er udpeget i januar 2008, og består af: Carl-Aage Skovaa, Formand Lida Skifte Lennert Aviâja Helms Carsten Petersen Peter Pedersen, indstillet af erhvervsorganisationerne GA, ILIK og NUSUKA i fællesskab. Jacob Hinrichsen, indstillet af KANUKOKA. Ellen Mikaelsen, indstillet af Grønlands Forbrugerråd. Konkurrencetilsynet Konkurrencetilsynet blev etableret 1. marts 2008. Det varetager den daglige administration af konkurrenceloven og fungerer som sekretariat for Konkurrencenævnet. I forbindelse med de organisatoriske ændringer i Hjemmestyret i 2008, hvor 14 direktorater blev til 7 departementer, blev Konkurrencetilsynet placeret i Styrelsen for Råd og Nævn under Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Styrelsen for Råd og Nævn er opdelt i to kontorer. 1. kontor indeholder: Konkurrencetilsynet, Forbrugerrådet, Forbrugerklageudvalget, Telestyrelsen, Radioforvaltningen, Boligklagenævnet og Landstingets klageudvalg vedr. Miljøbeskyttelse. 2. kontor omfatter Center for Arbejdsskadesikring og Det sociale Ankenævn. Personaleforbrug i Konkurrencetilsynet: Antal årsværk 2006 2007 2008 Ledelse 0,5 0,5 0,75 A/C medarbejdere 1 1 3 Total 1,5 1,5 3,75 Konkurrencetilsynet beskæftiger følgende medarbejdere: Niels Peter Gundelach, Styrelseschef (0,25 årsværk) Nicolai Odgaard Jensen, Kontorchef (0,5 årsværk) Frank P.D. Arnskjold, Fuldmægtig Martin Hasforth Harms, Fuldmægtig Ulrik Frandsen, Fuldmægtig

Kapitali 4 Unammilleqatigiinneq pillugu 63 Aalajangiisartut/ Unammilleqatigiinermut Nakkutilliisoqarfik Unammilleqatigiinneq pillugu oqartussaasut suliassaraat unammilleqatigiilluarneq aqqutigalugu inuiaqatigiit tungaasigut pisuussutinik atorluaanissap siuarsarnissaa. Unammilleqatigiinneq pillugu inatsisip malitsinneqarnissaa aamma pisortani namminersortunilu unammilleqatigiinnerup siuarsarnissaa suliassat pingaarnersaraat. Unammilleqatigiinneq pillugu aalajangiisartut Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut ilaasortanik arfinilinnik siulittaasumillu katitigaapput, tamarmik Naalakkersuisunit toqqagaallutik ukiuni sisamani atuuffeqartussaallutik. Siulittaasoq ilaasortallu ilaat pingasut inuussutissarsiortut atuisullu soqutigisaannut pituttugaassanngillat. Ilaasortat sinneri allat pingasut tulleriinneri malillugit inuussutissarsiortut kattuffiinit GA-mit, ILIK-mit NUSUKA-millu ataatsimoortumik, Kalaallit Nunaanni Atuisartut Siunnersuisoqatigiivinit KANUKOKA-miillu inassutigineqarput. Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut ullumikkut atuuttut januar 2008-mi toqqagaapput makkuninngalu ilaasortaqarlutik: Carl-Aage Skovaa, Siulittaasoq Lida Skifte Lennert Aviâja Helms Carsten Petersen Peter Pedersen, inuussutissarsiortut kattuffiinit GA-mit, ILIK-mit NUSUKA-millu ataatsimoortumik inassutigineqarpoq. Jacob Hinrichsen, KANUKOKA-mit inassutigineqarpoq. Ellen Mikaelsen, Kalaallit Nunaanni Atuisartunut Siunnersuisoqatigiinnit inassutigineqarpoq. Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfik Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfik 1. marts 2008-mi pilersinneqarpoq. Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisut unammilleqatigiinneq pillugu inatsisip aqutsiviginera isumagisaraat Unammilleqatigiinnerlu pillugu Aalajangiisartut allattoqarfiattut atuulluni. 2008-mi Namminersornerullutik Oqartussat aaqqissuussaanerata allanngortiterneratigut pisortaqarfiit 14-iusut 7-nngortinneranni Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfik inissinneqarpoq Inuussutissarsiutinut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfiup ataani Siunnersuisoqatigiinnut Aalajangiisartunullu Aqutsisoqarfimmut. Siunnersuisoqatigiinnut Aalajangiisartunullu Aqutsisoqarfik allaffinnut marlunnut avitaavoq. Allaffiup siulliup sullitarai: Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfik, Atuisartunut Siunnersuisoqatigit, Atuisartut Nammagittaalliuutaannut Ataatsimiititaliaq, Telemi Aqutsisoqarfik, Radiomik Ingerlatsivik, Ineqartut Nammagittaalliutaannik Aalajangiisartut aamma Avatangiisit illersugaanerat pillugu Inatsisartut Nammagittaaliuutinut Atatsimiititaliaat. Allaffiup aappaata sullitarai Sulisilluni Ajoqusernermut Sillimmasiisarfik aamma Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik. Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfimmi sulisunik atuineq: Ukiumut suliat 2006 2007 2008 Aqutsisoq 0,5 0,5 0,75 Ilinniagartuut 1 1 3 Katillugit 1,5 1,5 3,75

64 Konkurrencenævnet / Konkurrencetilsynet Kapitel 4 Sager Over de seneste fem år har Konkurrencetilsynet modtaget 214 sager, hvilket er ca. 43 om året. Med den nye konkurrencelov, som trådte i kraft 1. marts 2008, steg antallet af indkomne sager, jf. figur 1. Dette skyldes, at konkurrencebegrænsende aftaler, der fortsat var i kraft ved lovens ikrafttrædelse skulle anmeldes inden 1. august 2008 for at opnå fritagelse fra den nye lovs forbud mod konkurrencebegrænsede aftaler. Ligeledes har den nye lovs regler omkring offentlig støtte og kommunernes pligt til at forelægge kommunale erhvervsinvesteringer for Konkurrencetilsynet betydet et øget antal sager. Sager vedrørende offentlig støtte og kommunale erhvervsprojekter udgjorde 30 % af indkomne sager i 2008, jf. figur 2. Konkurrencetilsynet bruger endvidere ressourcer på at gøre offentlige myndigheder opmærksom på konkurrencehensyn, når udarbejdes anden regulering. Disse sager registreres som advocacy-sager. Figur 4.1 Konkurrencesager 2004-2008 100 Indkomne sager Afsluttede sager 80 60 40 20 0 2004 2005 2006 2007 2008 Kilde: Konkurrencetilsynet 100 Indkomne sager Afsluttede sager

Kapitali 4 Unammilleqatigiinneq pillugu 65 Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfimmi makku sulisuupput: Niels Peter Gundelach, Aqutsisoqarfimmi pisortaq (0,25 ukiumut suliat) Nicolai Odgaard Jensen, Allaffimmi pisortaq (0,5 ukiumut suliat) Frank P.D. Arnskjold, Fuldmægtig Martin Hasforth Harms, Fuldmægtig Ulrik Frandsen, Fuldmægtig Suliat Ukiut kingulliit tallimat ingerlaneranni Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup suliakkiissutit 214-it tiguai taakkulu ukiumut 43-it missigaat. Unammilleqatigiinneq pillugu inatsit nutaaq 1. marts 2008-mi atuutilersoq eqqarsaatigalugu suliassat takkussortut amerliartorput, takuuk takussutissiaq 1. Tamatumunnga pissutaavoq isumaqatigiissutit unammilleqatigiinnermik killiliisut inatsisip atuutsilernerani suli atuuffeqartarnerat inatsit nutaaq tunngavigalugu unammilleqatigiinnermik killiliisunik isumaqatigiissuteqartarnerup inerteqquttaalerneraniit ilanngunneqannginnissaq 1. august 2008 tikitsinnagu nalunaarutigineqartartussaammat. Taamatuttaaq pisortat tapiissutaat kommunillu unammilleqatigiinermut aningaasaliissutaat Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfimmut saqqummiunneqartussaatitaanerat pillugu inatsimmi nutaami malittarisassat kingunerisaannik suliassat amerlatsissimapput. Pisortat tapiissutaat kommunillu inuussutissarsiutinut suliniutaat pillugit suliat 2008-mi suliassatut takkussortut 30 %-eraat, takuuk takussutissiaq 2. Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup aammattaaq isumalluutit atortarpai allanik killilersuisoqalersillugu unammilleqatigiinnerup eqqarsaatigineqarnissaata pisortat oqartussaasuinut erseqqissaatigisarneranut. Suliat taamattut eqqartuussissuserisut suliassaasut (advocacy-sager) nalunaarsorneqartarput. Figur 4.1 Takussutissiaq 1 Unammilleqatigiinneq pillugu suliat 2004-2008 Indkomne sager Afsluttede sager 100 80 60 40 20 0 2004 2005 2006 2007 2008 Issuaaffik: Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfik. 100 Indkomne sager Afsluttede sager 80

66 Konkurrencenævnet / Konkurrencetilsynet Kapitel 4 Figur 4.2 Fordeling af konkurrencesager 2008 Konkurrencenævnet meddelte KNI A/S i slutningen af 2001, at nævnet anså en aftale mellem KNI Pilersuisoq A/S og Nuuk Imeq A/S, der giver KNI eneret til distribution af øl og sodavand i Grønland, som skadelig for konkurrencen på området. Offentlig støtte Advocacy Kartelsager Kommunale erhvervsprojekter Nævnet bestemte derfor, at eneretten skulle bringes til Administration ophør og indkaldte KNI Retssager og Nuuk Imeq til en forhandling om, hvordan man kunne afvikle eneretten. Vejledning Dominanssager KNI og Nuuk Imeq ønskede at bevare den konkurrencebegrænsende eneret og ville derfor ikke møde til en forhandling med Konkurrencenævnet, men besluttede sig i stedet for at indbringe Konkurrencenævnets afgørelse for Grønlands Landsret. Offentlig støtte Kartelsager Offentlig støtte Administration Vejledning Kilde: Konkurrencetilsynet Advocacy Kommunale erhvervsprojekter Kartelsager Retssager Dominanssager Grønlands Landsret afgjorde efter parternes begæring i første omgang alene, om KNI s virksomhed var offentligt reguleret på en måde, så konkurrenceloven Administration Vejledning ikke skulle gælde for eneretsaftalen med Nuuk Imeq. Konkurrenceloven gælder nemlig ikke for erhvervsvirksomhed, hvis udøvelse i forhold til særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige, i det omfang det pågældende forhold er offentligt reguleret. Advocacy ager Retssager Konkurrencenævnet blev i 2001 stævnet i to tilfælde, med påstand om ophævelse af trufne afgørelser. I 2008 faldt endelig del-dom i disse sager. Begge sager Administration Vejledning handler om Konkurrencenævnets kompetence til at behandle sager efter konkurrencelovens indgrebsbeføjelser. I den gamle konkurrencelov, i lighed med den nye, har Konkurrencenævnet ingen kompetence til at gribe ind overfor konkurrencebegrænsende aftaler, der ved særlig hjemmel bestemmes eller godkendes af det offentlige. KNI A/S mod Konkurrencenævnet aftale om køb og distribution af øl og kulsyreholdige læskedrikke Grønlands Landsret fandt, at Hjemmestyret var så involveret i både KNI og Nuuk Imeq, at man derved havde taget stilling til, at konkurrenceloven ikke skulle gælde, hvorfor retten tilsidesatte Konkurrencenævnets afgørelse om, at aftalen var Advocacy skadelig for konkurrencen i relation til markedet for distribution af øl og sodavand. Konkurrencenævnet var af den opfattelse, at en konkurrencebegrænsning som følge af en offentlig regulering skal være direkte bestemt af Landstinget / Landsstyret for at kunne tilsidesætte konkurrenceloven. Det er ikke nok, at Hjemmestyret er økonomisk involveret i de virksomheder, som har indgået aftalen.

Kapitali 4 Unammilleqatigiinneq pillugu 67 Takussutissiaq 4.2 2008-mi unammilleqatigiineq pillugu suliat agguataarneqarnerat Offentlig støtte Offentlig støtte Kartelsager Kartelsager Administration Administration Vejledning Vejledning Advocacy Advocacy Kommunale erhvervsprojekter Kommunale erhvervsprojekter Retssager Retssager Dominanssager Dominanssager Issuaaffik: Unammilleqatigiinermut Nakkutilliisoqarfik. Eqqartuussivimmi suliat Unammilleqatigiinnermut Nakkutillisoqarfik 2001-imi pisuni marlunni aalajangeriikkanik atorunnaarsitsisimanerarlugu eqqartuussivimut Offentlig støtte suliassanngortinneqarpoq. Kartelsager 2008-mi Administration suliat taakku pillugit inaarutaasumik Vejledning Offentlig støtte Kartelsager Administration Vejledning eqqartuussivik ilaannakortumik aalajangiivoq. Suliani marluusuni unammilleqatigiinnermut inatsimmi akulerussinnaatitaaneq malillgu suliat suliarinissaannut Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut pisinnaatitaanerat pineqarpoq. Unammilleqatigiinneq pillugu inatsimmi, nutaaq assigalugu, unammilleqatigiinnermik killiliisumik isumaqatigiissutit inatsit immikkut ittoq tunngavigalugu pisortanit aalajangiiffigineqartut akuersissutigineqartulluunniit pillugit akulerunnissamut Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut pisinnaatitaanngillat. KNI A/S akerleralugu Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut immiaaqqat imeruersaatillu kulsyremik akullit pisiarinissaat pilersuutiginissaallu pillugu isumaqatigiissut Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut 2001-ip naalernerani KNI A/S nalunaarfigaa KNI Pilersuisoq A/S-ip Nuuk Imeq A/S-illu akornanni isumaqatigiissut, Kalaallit Nunaanni immiaaqqat imeruersaatillu pilersuutiginissaannut KNI-mik kisermaassitsisuusoq, susassaqarfimmi tassani unammilleqatigiinnermut ajoqusiisutut aalajangiisartut isigigaat. Taamaattumik Aalajangiisartut aalajangiipput kisermaassisussaatitaaneq unitsinneqassasoq kisermaassisussaatitaanerullu qanoq iliorluni unitsinneqarnissaa pillugu isumaqatiginninniarnissamut KNI aamma Nuuk Imeq aggersarneqassasut. KNI-p Nuuk Imeq-llu unammilleqatigiinnermut killiliisumik kisermaassisussaatitaanerup attatiinnarneqarnissaa kissaatigaat taamaattumillu Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut isumaqatiginninniarfiginissaannut ataatsimiigiarumanatik, akerlianilli tamatumunnga taarsiullugu aalajangiunneqarpoq Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut aalajangiinerat Kalaallit Nunaata Eqqartussivianut suliassanngortinneqassasoq. Advocacy Advocacy

68 Konkurrencenævnet / Konkurrencetilsynet Kapitel 4 Konkurrencenævnet besluttede derfor at anke Grønlands Landsrets afgørelse til Østre Landsret, der kom til Grønland i september 2008 for at høre parterne i sagen. Der blev den 17. oktober 2008 afsagt dom i sagen, og Østre Landsret gav Konkurrencenævnet medhold i, at der ikke er hjemmel til at holde aftalen udenfor konkurrencelovens område på grund af offentlig regulering. KNI A/S søgte herefter Procesbevillingsnævnet om 3. instans bevilling, hvilket nævnet afslog. Spørgsmålet er dermed endeligt afgjort. Den oprindelige sag om Konkurrencenævnets afgørelse om at indkalde KNI og Nuuk Imeq til forhandling efter 11 skal nu fortsætte ved Grønlands Landsret. Denne del af sagen er dog kun af historisk interesse, da der med den nye konkurrencelov er indført er principskifte fra kontrol- til forbudslov. Det betyder, at Konkurrencenævnet ikke længere kan løse konkurrenceproblemer gennem forhandling, men at konkurrencebegrænsende aftaler nu implicit er ulovlige. KNI A/S mod Konkurrencenævnet aftale om forhandling af olie En fuldstændig parallel afgørelse gav ligeledes Konkurrencenævnet medhold i at en olieforhandleraftale indgået mellem KNI Pilersuisoq A/S og Grønlands Arbejdsgiverforening og en dertil knyttet standarddetailforhandleraftale er dækket af konkurrenceloven og ikke undtaget på grund af offentlig regulering. Også denne sag skal nu fortsætte for Grønlands Landsret, for så vidt angår den resterende påstand. Greenland Venture A/S mod Konkurrencenævnet anmodning om diverse oplysninger Konkurrencetilsynet anmodede i oktober 2008 Greenland Venture A/S om at fremsende en redegørelse for hvilke virksomheder Greenland Venture A/S i eget regi havde investeret i, stillet ansvarlig lånekapital til rådighed for eller stillet garanti for, med angivelse af beslutningsgrundlaget. Greenland Venture A/S ønskede ikke at udlevere oplysningerne og sagsøgte Konkurrencetilsynet i et forsøg på at få stadfæstet, at tilsynet ikke var berettiget til at kræve det ønskede materiale udleveret. Sagen forventes domsforhandlet i 2009. Økonomi Konkurrencemyndighedernes ressourceforbrug har de seneste tre år udviklet sig således: Tusinde kr. 2006 2007 2008* Konkurrencenævnet 1.372 1.623 148 Konkurrencetilsynet 0 0 1.811 Total 1.372 1.623 1.959 Note: Fra 2008 varetages sekretariatsfunktionen for Konkurrencenævnet af Konkurrencetilsynet, hvorfor alle lønninger herefter bogføres hos tilsynet Ved de to endelige afgørelser er der nu skabt klarhed over, hvad skal forstås ved offentlig regulering i relation til konkurrenceloven.

Kapitali 4 Unammilleqatigiinneq pillugu 69 Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviata illua tungeriit qinnuteqaateqareerneratigut aallaqqaammut taamaallaat aalajangerpaa KNI-p suliaa pisortanit killiliiffigineqartoq imaalillugu, tassalu Nuuk Imeq-mut kisermaassisussaatitaanermik isumaqatigiissummut unammilleqatigiinnermut inatsit atuutsissanngitsoq. Imaammammi Unammilleqatigiinneq pillugu Inatsit inuussutissarsiutigalugu suliffeqarfimmut atuutsinngimmat, taassuma suliaa inatsit immikkut ittoq tunngavigalugu pisortat aalajangiiffigisussaammassuk akuersissutigisussaalluguluunniit, pisoq pineqartoq pisortanit killilersugaassimappat. Kalaallit Nunaata Eqqartuussivia isumaqarpoq Namminersornerullutik Oqartussat KNI-mut Nuuk Imeqmullu ima akulerussimatigimmata unammilleqatigiinneq pillugu inatsisip atuutsinnginnissaa pillugu isummertoqartoq, taamaattumillu immiaaqqat imeruersaatillu siammartinnissaannut atatillugu isumaqatigiissut unammilleqatigiinnermut ajoqusiinersoq pillugu apeqqutip Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartunit aalajangiiffigineqarnera eqqartuussiviup avaqqukkaa. Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut isumaat unaavoq, tassalu pisortat killilersuinerisa kingunerisaannik unammilleqatigiinnermik killiliineq Inatsisartunit / Naalakkersuisunit toqqaannartumik aalajangerneqarsimasussaasoq unammilleqatigiinneq pillugu inatsit saneqqunneqarsinnaassappat. Tamanna naammanngilaq suliffeqarfinni isumaqatigiissuteqartuni Namminersornerullutik Oqartussat aningaasatigut akuutillugit. Taamaattumik Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut aalajangerput Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviata aalajangiinera Østre Landsretsimut suliassanngortinneqassasoq taannalu september 2008 Nunatsinnut pivoq suliaq tusarniaaffigiartorlugu. Suliaq 17. oktober 2008-mi eqqartuussivimmit aalajangiiffigineqarpoq Østre Landsretsillu Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut taperserpai, tassalu pisortat killilersuinerat pissutigalugu isumaqatigiissut unammillersinnaanermut inatsisip susassaqarfiata avataaniitsissallugu inatsisitigut tunngavissaqanngitsoq. Kingorna KNI A/S-ip pingajussaanik aalajangiisitsiniarnissaq pillugu Eqqartuussissutit suliassanngorteqqinnissaat pillugu Aalajangiisartut (Procesbevillingsnævn) qinnuteqaateqarfigai, itigartitaallunili. Taamaalilluni apeqqut inaarutaasumik aalajangiiffigineqarpoq. 11 malillugu KNI-p Nuuk Imeq llu isumaqatiginninniarnissanut aggersarnissaat pillugu Unammilleqatigiinnermik Aalajangiisartut aalajangiinerata suliassanngorteqqaarnera maanna Kalaallit Nunaaa Eqqartuussiviani nangillugu suliarineqalissaaq. Sulialli ilaa taanna taamaallaat oqaluttuarisaanikkut soqutiginaateqarpoq, unammilleqatigiinnermut inatsit nutaaq eqqarsaatigalugu periaaseq taarserneqarmat nakkutillinermiit inerteqqut pillugu inatsimut. Tamanna imatut paasineqassaaq, tassalu isumaqatigiinniarneq aqqutigalugu unammilleqatigiinnermi ajornartorsiutit Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartunit aaqqinniarneqarsinnaajunnaartut. KNI A/S akerleralugu Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut oliap isumaqatiginninniutiginissaa pillugu isumaqatigiissut Taamatuttaaq aalajangiinerup asserpiaatut naleqqersuunneqarsinnaasoq pivoq, tassalu KNI Pilersuisoq A/S-ip aamma Kalaallit Nunaanni Sulisitsisut Peqatigiiffiata akornanni oliamik nioqquteqaqqinnissamik

70 Konkurrencenævnet / Konkurrencetilsynet Kapitel 4 Internationalt samarbejde Nordisk samarbejde De nordiske konkurrencemyndigheder afholder hvert år en konference, hvor udviklingen i konkurrenceretten og aktuelle konkurrenceretlige problemstillinger debatteres. I august 2008 var Konkurrencestyrelsen i Danmark vært for de øvrige nordiske konkurrencemyndigheder i Helsingør. Fra Grønland deltog: Konkurrencenævnets formand Carl-Aage Skovaa, styrelseschef Niels Peter Gundelach og kontorchef Nicolai Odgaard Jensen. Der blev afholdt workshops om følgende emner: Konkurrenceneutralitet Brancheforeninger Internethandel International Competition Network (ICN) Konkurrencetilsynet blev i 2008 medlem af International Competition Network (ICN), der er et netværk af konkurrencemyndigheder verden over. Formålet med netværket er at adressere praktiske problemstillinger indenfor konkurrenceretten. Dette gøres ved at udvikle best practices m.m. ICN er en projekt-drevet organisation, og Konkurrencetilsynet deltager for øjeblikket i projekter om konkurrenceregler i små økonomier og misbrug af dominerende stilling.

Kapitali 4 Unammilleqatigiinneq pillugu 71 isumaqatigiissutaanni tassungalu atatillugu assigiissakkamik nioqquteqarnissamut isumaqatigiissut, unammilleqatigiinneq pillugu inatsimmi ilaatinneqarneranik aamma pisortat killilersuinerat pissutigalugu ilaatinneqannginneraanginnermut Unammilleqatigiineq pillugu Aalajangiisartut tapersersorneqarmata. Aamma suliaq taanna maanna Kalaallit Nunaata Eqqartuussiviani nangillugu suliarineqassaaq pisuutitsinerup sinnera eqqarsaatigalugu. Inaarutaasumik aalajangiinerit taakku aqqutigalugit unammilleqatigiinnermut inatsimmut atatillugu pisortat killilersuinerat qanoq paasineqassanersoq maanna erseqqissumik paasinarsivoq. Greenland Venture A/S akerleralugu Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut - assigiinngitsunik paasissutisseqquneqarneq Oktober 2008-mi Unammilleqatigiinnermik Nakkutilliisoqarfiup Greenland Venture A/S qinnuigaa Greenland Venture A/S-ip nammineq aaqqissuussaminik suliffeqarfiit sorliit aningaasaliiffigisimaneranik, akisussaaffigalugu taarsigassarsititsisimaneranik imaluunniit qularnaveeqqusiisimaneranik aalajangernermut tunngavik ilanngullugu taallugu nassuiaat nassiuteqqullugu. Greenland Venture A/S paasissutisseerusunngilaq Unammilleqatigiinnermullu Nakkutilliisoqarfik eqqartuussivimmut suliasanngortillugu manna akueritinniarlugu, tassalu paasissutissiissutissatut kissaatigineqartut piumasarinissaannut nakkutilliisoqarfik pisinnaatitaanngitsoq. Suliap ungasinngitsukkut eqqartuussivimmit suliarineqalernissaa naatsorsuutigineqarpoq. Aningaasaqarneq Unammilleqatigiinnermut oqartussaasut pissuussutinik atuinerat ukiuni kingullerni pingasuni imatut ingerlasimavoq: Tusinde kr. 2006 2007 2008* Unamm. Aalajangiis. 1.372 1.623 148 Unamm. Nakkutill. 0 0 1.811 Katillugit 1.372 1.623 1.959 Nalunaarsuut: Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut sinnerlugit allaffeqarfittut suliaqarneq 2008-mi Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfimmit isumagineqalerpoq, tamatumalu kingorna akissarsiat tamarmik nakkutilliisoqarfimmit naatsorsuutinut allattorneqartalerput.

72 Konkurrencenævnet / Konkurrencetilsynet Kapitel 4

Kapitali 4 Unammilleqatigiinneq pillugu 73 Nunani tamalaani suleqatigiinneq Nunat Avannarliit suleqatigiinnerat Nunat Avannarliit unammilleqatigiinnermut oqartussaasui ukiut tamaasa ataatsimeersuartarput unammilleqatigiinneq pillugu inatsiseqartitsinermi ineriartorneq ullutsinnilu unammilleqatigiinnermi ajornartorsiutit oqallisigineqartarlutik. August 2008-mi Konkurrencestyrelsen i Danmark nunat avannarliit unammilleqatigiinnermut oqartussaasuinik Helsingørimi ataatsimeersuartitsisuuvoq. Nunatsinniit peqataapput: Unammilleqatigiinneq pillugu Aalajangiisartut siulittaasuat Carl-Aage Skovaa, aqutsisoqarfimmi pisortaq Niels Peter Gundelach aamma allaffimmi pisortaq Nicolai Odgaard Jensen. Sammisat makku pillugit eqimattakkaartunik suliaqartitsisoqarpoq: Unammilleqatigiinnermut akuliunnginnissaq Suliaqarfeqaqatigiit peqatigiiffii Internetsikkut niuerneq International Competition Network (ICN) Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup 2008 ilaasortaaffigilerpaa International Competition Network (ICN), unammilleqatigiinermut oqartussaasut nunarsuaq tamakkerlugu attaveqatigiiffiat. Attaveqaqatigiiffiup siunertaraa unammilleqatigiinnermut inatsiseqartitsinermi ajornartorsiutit sammivissarsinissaat. Tamanna pisarpoq best practices il.il. ineriartortinnerisigut. ICN tassaavoq suliniutit ingerlassisuliullugit kattuffissuaq. Unammilleqatigiinnermut Nakkutilliisoqarfiup ullumikkut peqataaffigai nunat annikitsumik aningaasaqarfiusut sunniuteqarnerusutullu inissisimanerup atornerlugaasarnera pillugit suliniutit.

Udgiver Naqiterisitsisut: Konkurrencenævnet Redaktion Aaqqissuisut: Konkurrencetilsynet, boks 689, 3900 Nuuk. www.unammineq.gl Grafisk Design Isikkulersuisoq suliarinnitorlu: Alfaomega Aps, www.alfaomega.dk Tryk Naqiterisoq: Stenby Tryk, Herlev. Foto Assiliisoq: Carsten Egevang og Lars Witting/ARC-PIC.COM