Tillæg til Affaldsplan 2008-2016 Renovation FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Kortlægning... 2 2.1 Husholdningsaffald... 3 2.2 Erhvervsaffald... 5 2.3 Modtage- og behandlingsanlæg... 6 3. Plandel... 9 3.1 Ny organisering af affaldssektoren... 9 3.2 Erhverv på genbrugspladser... 9 3.3 Prognose... 10 3.4 Behandlingskapacitet... 13 4. Konsekvenser... 14 4.1 Økonomi... 14 4.2 Miljø og erhverv... 14 4.3 Øvrige konsekvenser... 14 4.4 Strategisk miljøvurdering... 14 Side - 1 -
1. Indledning I Affaldsbekendtgørelsen er det beskrevet, at kommunerne skal udarbejde affaldsplaner hvert fjerde år. Næste revision skal være gældende fra 2010. Forsyningsvirksomhederne udarbejdede en ny affaldsplan umiddelbart efter kommunesammenlægningen. Formålet med denne plan var at opnå en harmonisering i de fire sammenlagte kommuner. Denne plan var ikke lovbestemt. Da initiativerne i den gældende affaldsplan fortsat er ved at blive implementeret, og da der udelukkende er lovkrav om enkelte elementer, som ikke allerede er indeholdt og beskrevet i planen, har Forsyningsudvalget tiltrådt, at den lovpligtige revision af affaldsplanen, som skal være gældende fra 2010, udarbejdes som et tillæg til den eksisterende plan. Miljøstyrelsen har meldt ud, at der i løbet af efteråret 2009 vil komme en ny affaldsbekendtgørelse. Indholdet i denne bekendtgørelse kan bevirke, at der sker uddybninger eller præciseringer af tillægget inden 2. behandlingen af tillægget. Dette tillæg sammen med Affaldsplan 2008-2016 udgør dermed den samlede affaldsplan for Aalborg Kommune. De primære initiativer i gældende affaldsplan er: Genbrugspladsstruktur Der etableres en ny og tidssvarende genbrugsplads i Gandrup. Når pladsen er etableret får genbrugspladsen i Hou sæsonåbent, og pladserne i Ulsted, Vester Hassing og Hals lukkes Dagrenovation i sommerhuse Der er indført ugentlig indsamling af dagrenovation i sommerhusområderne fra uge 18 til og med uge 35. Resten af året indsamles der hver 14. dag. Henteordning Henteordningen er ændret, så der hentes småt brændbart 12 gange om året i byområder. Desuden er der indført en bestiller-ordning for stort brændbart, stort jern og metal samt stort elektronik. Husstandsindsamling af papir og pap Der er udleveret plastcontainere til indsamling af papir og pap ved énfamiliehuse i by- og landområder med egen tilslutning til dagrenovation. Kuber Der opstilles løbende kuber/containere til papir og pap, flasker og glas samt til småt jern og metal. På flaskekuberne monteres der en mini-kube til batterier og mobiltelefoner. 2. Kortlægning Dette afsnit indeholder en kortlægning af mængden af affald fra henholdsvis husholdninger og virksomheder. Det er valgt udelukkende at vise udviklingen i affaldsmængderne siden kommunesammenlægningen, hvilket er årsagen til, at data kun dækker 2007 og 2008. Desuden indeholder afsnittet en beskrivelse af de modtage- og behandlingsanlæg, der er i kommunen samt anlæggenes kapacitet. - 2 -
2.1 Husholdningsaffald Status 2008 Genanvendelse Forbrænding Deponering Restaffald 47.518 47.518 Hjemmekompostering 500 500 Flasker/glas 2.864 2.864 Plastdunke 0,4 0,4 Pap & papir 8.792 8.792 Farligt affald 364 62 302 Brændbart affald 25.486 25.486 Haveaffald 20.162 20.162 Jern og metal 3.349 3.349 Elektronikaffald 1.327 889 438 Neonrør 9 9 Batterier 27 4 23 Tøj 273 273 Havemøbler 74 74 PVC 101 65 37 Planglas 80 80 Gips 995 995 Fast miljøfarligt affald 766 766 Træ til spånpladeproduktion 2.231 2.231 Imprægneret træ 494 494 Be, murbrokker m.m. 13.473 13.473 Fyldplads 5.787 249 5.538 Lossepladsaffald 1.901 1.901 Dæk 154 154 Kølemøbler 726 145 581 Husholdningsaffald i alt 137.454 54.121 75.067 8.266 Procent 39,4 54,6 6,0 Figur 1 Husholdningsaffald fordelt på affaldstyper og behandling Ovenstående figur viser den samlede mængde affald fra husholdninger i 2008. Hver husstand afleverer i gennemsnit 1.395 kg affald pr år. Heraf afleveres 489 kg om året som dagrenovation - svarende til 9,4 kg pr husstand pr uge. - 3 -
Ton 80.000 Husholdningsaffald 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 2007 2008 20.000 10.000 0 Genanvendelse Forbrænding Deponering Figur 2 Behandling af husholdningsaffald Mængden af husholdningsaffald til genanvendelse har stort set været status quo fra 2007 til 2008. Der har dog været variation inden for de enkelte affaldstyper, hvor mængden af haveaffald er faldet, mens rent træ og murbrokker/be til genanvendelse er steget. Mængden til forbrænding har ligeledes været uændret. Mængden af affald til deponering er faldet, hvilket til dels skyldes en øget indsats på genbrugspladserne, for at få borgerne til at sortere deres affald, så kun det affald, der skal deponeres, kommes i containeren. - 4 -
2.2 Erhvervsaffald Erhvervsaffald Status 2007 Genanvendelse Forbrænding Diverse brændbart 42.815 42.815 Dagrenovation 20.725 20.725 Klinisk risikoaffald 213 213 Deponering Særlig behandling Farligt affald 6.353 743 4.011 19 1.580 Andet organisk affald 19.983 19.983 Storkøkkenaffald 384 384 Papir og pap 32.126 32.126 Kølemøbler 3 3 Flasker og glas 194 194 Plast 1.211 1.211 PVC 78 78 Jern og metal 37.906 37.906 Have og parkaffald 10.237 10.237 Elektronikaffald 473 320 152 0,5 Autogummi 789 789 Lossepladsaffald 3.157 3.157 Handels-, kontor- og industriaffald 176.645 103.970 67.916 3.175 1.584 Be, tegl og andet bygge- og anlægsff ld 147.793 147.793 Lossepladsaffald 17.887 17.887 Blæsemidler 435 435 Træ 999 999 Planglas 162 162 Asfalt 24.131 24.131 Asbest, støvende 2.696 2.696 Bygge- og anlægsaffald i alt 194.104 173.521 20.584 Erhvervsaffald i alt excl. behandlings- 370.750 277.491 67.916 23.759 1.584 Restprodukter fra affaldsforbrænding 32.631 29.584 3.047 Restprodukter fra energifremstilling 84.589 51.791 32.798 Slam, sandfangssand, ristestof 8.359 3.719 4.640 Behandlingsrester i alt 125.579 85.094 0 40.485 0 Erhvervsaffald i alt 496.329 362.585 67.916 64.244 1.584 Forurenet jord 198.012 7.458 190.554 Rent Jord 258.508 0 258.508 Jord i alt 456.520 7.458 449.062 Figur 3 Erhvervsaffald fordelt på affaldstyper og behandling - 5 -
18% 1% 6% 75% Genanvendelse Forbrænding Deponering Særbehandling Figur 4 Behandling af erhvervsaffald excl. behandlingsrester Figuren viser behandlingen af erhvervsaffald i 2007. 75 % af affaldet blev genanvendt, mens 18% gik til forbrænding, 6 % blev deponeret og 1% gik til særlig behandling. 2.3 Modtage- og behandlingsanlæg I Aalborg Kommune findes en række anlæg, der behandler affald. Generelt kan anlæggene inddeles i fem kategorier: genanvendelsesanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, anlæg til behandling af farligt affald samt anlæg til modtagelse af jord. Anlæggene er vist på figur 5. Figur 5 Genbrugspladser og modtageanlæg, som Aalborg Kommune ejer eller er interessent i - 6 -
2.3.1 Genbrugspladser Der er følgende genbrugspladser i kommunen: Over Kæret i Aalborg, Sundsholmen i Nørresundby, Storvorde, Nibe, Hou, Hals, Gandrup, Ulsted og Vester Hassing. Det er tidligere besluttet, at genbrugspladserne i tidligere Hals Kommune reduceres til en ny og tidssvarende genbrugsplads i Gandrup, samt at genbrugspladsen i Hou er sæsonåbent fra påske til og med efterårsferien. 2.3.2 Affaldsforbrændingsanlæg Aalborg Kommune er interessent i det fælleskommunale selskab I/S Reno-Nord. Reno-Nord driver et forbrændingsanlæg og en kontrolleret losseplads med tilhørende beknuser. I henhold til vedtægterne for Reno-Nord har interessentkommunerne pligt til at aflevere brændbart affald samt affald til deponering, der indsamles via de kommunale indsamlingsordninger, til Reno-Nord. Efter kommunesammenlægningen i 2007 betyder det, at Aalborg Kommune har pligt til at aflevere en mængde affald svarende til det, der fremkommer i de tidligere Hals, Sejlflod og Aalborg Kommuner. Desuden anviser Aalborg Kommune brændbart affald fra virksomheder til Reno-Nord. Ejerforhold I/S Aars Varmeværk Aars Varmeværk Aalborg Kommune er interessent i det fælleskommunale selskab Renovest I/S. I henhold til Renovests vedtægter har Renovest pligt til og eneret på at behandle de affaldstyper, der modtages fra interessenterne. Renovest har indgået en aftale med Aars Varmeværk, der brænder alt det brændbare affald. Aalborg Kommune har via Renovests aftale med I/S Aars Varmeværk pligt til at aflevere den mængde brændbare affald, der fremkommer fra den tidligere Nibe Kommune. Den nuværende aftale gælder frem til 2015. Forbrændingskapaciteten på Aars Varmeværk er ca. 55.000 pr år. I 2008 blev der brændt ca. 54.000. 2.3.3 Deponeringsanlæg, knuseanlæg, komposteringsanlæg og anlæg til modtagelse af jord I/S Reno-Nord - Rærup kontrollerede losseplads I/S Reno-Nord - Energianlæg Ejerforhold Fælleskommunalt Ejerforhold Fælleskommunalt I 2005 satte Reno-Nord en ny ovnlinie i drift (ovn 4). Den nye ovnlinie har en kapacitet på 20 affald i timen. Ifølge varmeplangodkendelsen kan Reno-Nord i alt brænde 175.000 affald pr. år (ved brændværdi på 11 GJ/). Ovnlinie 3, der er etableret i 1991, fungerer som reserve i tilfælde af længerevarende nedbrud på den nye ovn. Reno-Nord har søgt om tilladelse til at brænde 50.000 årligt i de 8 koldeste måneder i ovn 3. Ansøgningen behandles pt. i Energistyrelsen. I 2008 blev der etableret et anlæg til direkte indfyring af klinisk risikoaffald samt farligt affald. Anlægget er godkendt til at brænde 15.000 klinisk risikoaffald og farligt affald pr år. Hovedaktiviteten på den kontrollerede losseplads i Rærup er deponering af affald, der ikke er egnet til genbrug eller forbrænding. Desuden sker der en sortering og nedknusning af bygge- og anlægsaffald til genanvendelse. Endelig sker der en mellemlagring af brændbart storskrald og industriaffald, ligesom der er modtagelse, behandling og oparbejdning af biobrændsel. Affald, der afleveres til deponering, indeholder til tider affald, der kan frasorteres til forbrænding eller genbrug. På pladsen sorteres affald, således at mindst muligt deponeres. Sorteringen foregår maskinelt. I 2008 blev der indvejet ca. 36.000 affald til deponering. Restkapacitet på anlægget er ca. 1,9 mio m3, når hele det lokalplanlagte område medtages, og den allerede udnyttede kapacitet på de nye celler fratrækkes. Ved en årlig tilført mængde på 35.000 s giver det en restlevetid på ca. 49 år. - 7 -
Ejerforhold Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Aalborg Portland, Renovationsvæsenet lejer jorden På Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er der fyldplads, jorddepoter og komposteringsanlæg for have- og parkaffald. På anlægget findes et kompostanlæg til have- og parkaffald, en fyldplads, to specialdepoter til lettere forurenet jord, et renjordsdepot, samt en sorteringsplads for jord. Affalds- og Genbrugscenter Rørdals aktiviteter foregår på et areal på 32 ha. Arealet er lejet af Aalborg Portland, som selv driver en fyldplads, der grænser op til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Deponeringsaktiviteterne medfører, at der etableres en bakkeø med et samlet volumen på 2.300.000 m3 jord og fyldpladsaffald. Det færdigfyldte areal kommer op i en højde på ca. 18 meter over terræn. Restvolumen for pladsen er pr 31. december 2008 på 1.466.303 m3. Der forventes et årligt påfyld på 120.000 m3, (svarende til ca. 220.000 ). Det betyder at levetiden på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal er ca. 12 år. Det er derfor nødvendigt, at der i planperioden arbejdes for at genanvende så meget jord som muligt, enten ved at jorden bruges direkte, eller at jorden kan genanvendes efter en nærmere vurdering. I planperioden skal der derfor laves en mere konkret planlægning, så der udpeges arealer, hvor der kan anbringes overskudsjord. Disse initiativer er ligeledes indarbejdet i Kommuneplan 09. Ejerforhold Affalds- og Genbrugscenter Hou Renovationsvæsenet På Affalds- og Genbrugscenter Hou modtages jord samt have- og parkaffald. På komposteringsanlægget modtages have- og parkaffald til kompostering. På renjordsdepotet modtages uforurenet jord til deponering. Desuden nedknuses byggeaffald på genbrugspladsen. Det nedknuste materiale bruges til vejmateriale på pladsen. - 8 - Ejerforhold Renovest I/S - Oudrup Losseplads Fælleskommunalt Der deponeres affald på lossepladsen fra virksomheder og husstande. Der deponeres kun affald, der ikke kan genanvendes, forbrændes eller specialbehandles. Deponiområdet dækker et areal på 10 hektar. I alt er der er mulighed for at deponere omkring 1,0 mio. m3 på lossepladsen. I 2008 var der deponeret ca. 840.500 m³. Oudrup losseplads har i 2008 modtaget 16.900 affald. Den aktive celle i deponiet er med baggrund i lovgivningen afsluttet i 2009. I løbet af 2010 færdiggøres nyt deponi med en kapacitet på 400.000 m3. 2.3.4 Anlæg til behandling af farligt affald Ejerforhold I/S Mokana Fælleskommunalt Aalborg Kommune er interessent i det fælleskommunale selskab I/S Mokana, der er modtagestation for farligt affald. I/S Mokana tilbyder en række ydelser til virksomheder og kommuner samt rådgiver om håndtering af farligt affald. Interessentskabet har pligt til at modtage farligt affald frembragt af interessenterne, virksomheder og offentlige eller private institutioner samt private husholdninger i interessentkommunerne. I/S Mokana afsætter det farlige affald til en række godkendte affaldsbehandlere i Danmark og udlandet. 2.3.5 Slamtørring Slammet fra kommunens renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. På renseanlæggene blev der i 2008 produceret 15.008 s våd slam efter forgasning. Heraf blev 13.454 s tørret, 2.327 s blev udlagt på langtidsdeponi, og 1.000 s blev lagret til senere tørring. Det tørrede slam udgør 4.129 s granulat med tørstofindhold på 92,9 %, og dette er sendt til nyttiggørelse på tyske kraftværker. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2008 været 85 %, resten er udlagt på de tilhørende miljøgodkendte arealer ved renseanlægget.
3. Plandel Affaldsplanen er den overordnede ramme for Aalborg Kommunes administration af reglerne i Miljøbeskyttelsesloven og i Affaldsbekendtgørelsen. Planen er derimod ikke et juridisk dokument, og for at beslutningerne i denne affaldsplan kan føres ud i livet, skal de derfor beskrives i et regulativ. De nærmere betingelser for, hvordan initiativerne skal implementeres i Aalborg Kommune, bliver derfor vedtaget i Aalborg Byråd i forbindelse med at initiativerne bliver indarbejdet i Renovationsvæsenets regulativer. 3.1 Ny organisering af affaldssektoren I juni 2007 blev der indgået en politisk aftale om en omorganisering af affaldssektoren. Den 28. maj 2009 vedtog Folketinget en ændring af miljøbeskyttelsesloven, som indeholder rammerne for en ny organisering af dele af affaldssektoren. Den nye organisering vil på visse områder kunne have ganske vidtrækkende betydning for virksomheder og kommuners tilrettelæggelse af affaldshåndteringen. Hovedelementerne i ændringen af Miljøbeskyttelsesloven er i korte træk: Det genanvendelige erhvervsaffald skal fritstilles, så virksomheder frit kan aflevere genanvendeligt affald til godkendte genanvendelsesanlæg, og godkendte indsamlingsvirksomheder, der er optaget på en liste, som Miljøstyrelsen skal udarbejde. Det betyder, at kommunerne pr. den 1. januar 2010 ikke længere må anvise kildesorteret genanvendeligt erhvervsaffald til behandling. Fritstillelsen medvirker desuden, at det ikke længere er tilladt for kommunale virksomheder at indsamle genanvendeligt affald fra virksomheder. De indsamlingsordninger Renovationsvæsenet har i dag for indsamling af bl.a. glas og papir fra virksomheder skal derfor afskaffes fra 1. januar 2010. De kommunale genbrugspladser skal åbnes for erhverv, så de har adgang på lige fod med private. Betalingen skal gebyrfinansieres. Gebyret skal beregnes på baggrund af ens principper, som afspejler omkostningerne og modvirker krydssubsidiering. Gebyrer fra virksomheder skal fremover opkræves på baggrund af CVR registeret, og ikke som det er tilfældet i dag på baggrund af BBR oplysninger. Der skal derfor ske en større omlægning af gebyrstrukturen. - 9 - Der skal skabes gennemsigtighed i gebyrfastsættelse samt sikres en regnskabsmæssig udskillelse og benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Kommunerne skal fremover udelukkende have to regulativer: et for affald fra virksomheder og et for affald fra husholdninger. Miljøstyrelsen udarbejder standarderne, og de nye regulativer skal træde i kraft senest den 1. juli 2010. Renovationsvæsenet struktur for affaldsregulativer vil naturligvis blive ændret i overensstemmelse med de nye regler, og der vil derfor blive udarbejdet nye affaldsregulativer i første halvår af 2010. Affaldsaktører skal fremover indberette til et nationalt affaldsdatasystem. Det er Miljøstyrelsens intention, at Affaldsdatasystemet skal indeholde alle væsentlige data om affald, og at det skal være den primære kilde til information for miljømyndighederne i deres administration af affaldsreglerne. Det nye affaldsdatasystem kommer til at indeholde affaldsoplysninger om håndterede affaldsmængder for henholdsvis affaldsproducent, indsamler og modtageanlæg Miljøbeskyttelsesloven er en rammelov, og detaljerne til gennemførelse er beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget. Det er således her, man kan læse sig til, hvordan de bekendtgørelser, der skal komme ud af det, tænkes udformet. Miljøstyrelsen forventer at sende en ny affaldsbekendtgørelse i høring i september 2009. Bekendtgørelsen skal fastsætte de nærmere regler for den nye organisering. Som følge af ændringerne i Miljøbeskyttelsesloven vil der sideløbende med dette tillæg blive udarbejdet et nyt regulativ for virksomheder. 3.2 Erhverv på genbrugspladser Ændringen af Miljøbeskyttelsesloven har betydning for den fremtidige organisering af affaldssektoren. Affaldsplanmæssigt er den væsentligste ændring i forhold til Aalborg Kommune, at virksomheder skal have adgang til de kommunale genbrugspladser. Virksomhederne skal have adgang til genbrugspladserne fra den 1. januar 2010. Brugen af genbrugspladserne skal gebyrfinansieres efter principper, som vil fremgå af den kommende affaldsbekendtgørelse. De nærmere betingelser for virksomhedernes adgang til gen-
brugspladserne vil blive fastlagt i et regulativ, som skal godkendes af Aalborg Byråd. Virksomhederne vil få adgang til de større genbrugspladser i kommunen, hvilket godkendelsesmæssigt er på plads. Dog med den undtagelse, at der skal laves en ny miljøgodkendelse for genbrugspladsen Sundsholmen, da den gældende miljøgodkendelse ikke tillader erhverv på pladsen. Udarbejdelse og godkendelse af ny miljøgodkendelse for Sundsholmen, kræver omkring ½ års sagsbehandling. Figuren nedenfor viser tidsrækkefølgen i de elementer, der skal være på plads i forbindelse med virksomhedernes adgang til genbrugspladserne. 1. januar 2010 Erhverv på genbrugspladser 5. oktober 2009-18. december 2009 Udarbejdelse af regulativ for virksomheder 2. januar 2010-31. marts 2010 Registreringssystem på de store genbrugspladser 1. juli 2010 Nye standardregulativer 1. oktober 2009 1. januar 2010 1. april 2010 1. juli 2010 2. september 2009-30. september 2009 Affaldsbekendtgørelse i høring 2. januar 2010-30. juni 2010 Miljøgodkendelse Sundsholmen Figur 6 Tidsplan for erhverv på genbrugspladser 3.3 Prognose Der er udarbejdet en prognose for hhv. husholdningsog erhvervsaffald. Prognosen er udarbejdet på baggrund af to modeller. Den ene model Risø-modellen beskriver sammenhængen mellem udviklingen i samfundsøkonomien og genereringen af affald. Den anden model er udarbejdet på baggrund af regeringens affaldsstrategi, hvori det bl.a. antages, at der sker en gradvis afkobling mellem økonomi og affaldsproduktion. Grundlaget for prognosen er således en beregning af de to modeller. Den endelige fremskrivning af affaldsmængderne i Aalborg Kommune, som fremgår af nedenstående figurer, bygger på en udvikling, som ligger mellem de to modeller kombineret med effekten af affaldsplanens initiativer. - 10 -
3.3.1 Prognose for husholdningsaffald Nedenstående figur viser den forventede udvikling i de samlede mængder husholdningsaffald i Aalborg Kommune frem til 2021. Ton 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Figur 7 Prognose for husholdningsaffald De to grafer nedenfor viser prognosen for behandlingen af husholdningsaffald i Aalborg Kommune. Graferne viser affaldet fordelt på hhv. genanvendelse, forbrænding og deponering. 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Genanvendelse Forbrænding Figur 8 Prognose for genanvendelse og forbrænding af husholdningsaffald 10000 8000 6000 4000 2000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Figur 9 Prognose for deponering af husholdningsaffald Deponering - 11 -
3.3.2 Prognose for erhvervsaffald Prognosen for erhvervsaffald er udarbejdet efter samme model som prognosen for husholdninger. Ton 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Figur 10 Prognose for erhvervsaffald De to grafer nedenfor viser prognosen for behandlingen af erhvervsaffald i Aalborg Kommune. Graferne viser affaldet fordelt på hhv. genanvendelse, forbrænding og deponering. 80.000 60.000 40.000 20.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Forbrænding Deponering Figur 11 Genanvendelse og deponering af erhvervsaffald 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 Genanvendelse Figur 12 Genanvendelse af erhvervsaffald - 12 -
3.4 Behandlingskapacitet I kortlægningsdelens afsnit om modtage- og behandlingsanlæg er de forskellige anlægs kapacitet beskrevet. Genanvendelse Generelt må det forventes, at genanvendelsesanlæggene tilpasser kapaciteten, så udbud og efterspørgsel stemmer overens, og der forventes derfor ingen kapacitetsproblemer. Genbrugspladserne er allerede i dag godt besøgt af private. Når virksomheder får adgang til pladserne fra 1. januar 2010 vil tilstrømningen til genbrugspladserne øges. Det forventes dog, at virksomhedernes primære trafik til genbrugspladserne vil ligge på andre tidspunkter end de private borgeres. Som følge af stigende mængder vil der være behov for hyppigere tømning af containere end i dag, men rent fysisk forventes det, at der er kapacitet på genbrugspladserne i planperioden. Forbrænding Som nævnt har Aalborg Kommune en aftale om, at Aars Varmeværk brænder en mindre del dagrenovation frem til 2015 (fra tidligere Nibe Kommune). Inden den tid skal der forhandles om en eventuel fremtidig aftale om behandling af brændbart affald. Det er derfor nødvendigt, at der i planperioden arbejdes for at genanvende så meget jord som muligt, enten ved at jorden bruges direkte, eller at jorden kan genanvendes efter en nærmere vurdering. I planperioden skal der desuden laves en mere konkret planlægning, så der udpeges arealer, hvor der kan anbringes overskudsjord. Disse initiativer er ligeledes indarbejdet i Kommuneplan 09. Det vil blive undersøgt om der kan anvendes økonomiske styrmidler til at fremme genanvendelsen af jord. Farligt affald Modtagestationen for farligt affald, Mokana, forventes ikke at have kapacitetsproblemer i planperioden. Slamtørring Spildevandsslammet fra Aalborg Kommune bliver tørret på Kloakforsyningens slamtørringsanlæg på Renseanlæg Øst. Der forventes ingen kapacitetsproblemer i planperioden. Reno-Nord har som nævnt en ansøgning liggende hos Energistyrelsen om muligheden for at udnytte ovn 3 som supplement til den relative nye ovn 4 i de 8 koldeste måneder. Umiddelbart vurderes det ikke, at der er behov for udbygning af deponerings- eller forbrændingsanlæg i planperioden. Der er imidlertid behov for en større renovering af ovn 3 i ca. 2016, og det bliver derfor sandsynligvis relevant med en diskussion og kortlægning af det fremtidige behov for kapacitet i den forbindelse. Desuden er der i planperioden mulighed for, at kraftværkerne vil begynde at modtage dele af det brændbare affald. Deponering Som nævnt i kortlægningsafsnittet forventes der ikke at blive kapacitetsproblemer på deponeringsanlæggene i planperioden. Jord Kapaciteten på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal forventes at være opbrugt om ca. 12 år - 13 -
4. Konsekvenser 4.1 Økonomi Erhvervs adgang til genbrugspladserne medfører en række nye tiltag og initiativer, hvoraf mange vil være affødt af krav i den ny Miljøbeskyttelseslov og den kommende Affaldsbekendtgørelse. Det bevirker øgede udgifter til bl.a.: Miljøgodkendelse på Genbrugspladsen Sundsholmen Registreringssystem/adgangskort for virksomheder genbrugspladserne Mulighed for aflevering af nye typer affald på genbrugspladserne Opkrævningssystem for gebyrer Sagsbehandling i forbindelse med opkrævning af gebyrer Sagsbehandling i forbindelse med fritagelse for betaling af gebyrer Sagsbehandling og vedligeholdelse af affaldsdata Lovpligtige brugerundersøgelser, som skal foretages minimum hvert 4. år Der er fortsat en række ubekendte elementer, som kan medføre økonomiske konsekvenser og betyde øgede udgifter. Disse vil løbende blive indarbejdet i de kommunale budgetter. 4.2 Miljø og erhverv Som konsekvens af affaldsplanen bliver det lettere for en del virksomheder at bortskaffe deres affald. Når virksomheder får adgang til genbrugspladserne kan de aflevere mindre mængder affald ét sted. Det vil sandsynligvis bevirke, at flere virksomheder bliver mere opmærksomme på at sortere deres affald til genanvendelse, og der vil derfor opnås en miljømæssig gevinst. Når gebyrer fra virksomheder fremover skal opkræves på baggrund af CVR-registeret, og ikke som det er tilfældet i dag på baggrund af BBR oplysninger, vil det bl.a. bevirke, at flere virksomheder kommer til at betale et affaldsgebyr. Mange virksomheder vil desuden opleve en stigning i gebyret, primært pga. virksomhedernes mulighed for at benytte genbrugspladserne. 4.3 Øvrige konsekvenser Den nye organisering af affaldsområdet vil som nævnt kunne få vidtrækkende betydning for virksomheder og kommuners tilrettelæggelse af affaldshåndteringen. Når det genanvendelige erhvervsaffald fritstilles, betyder det bl.a., at Renovationsvæsenets indsamlingsordninger for genanvendeligt affald fra virksomheder nedlægges. Når affaldsaktørerne fremover skal indberette i et nationalt affaldsdatasystem, betyder det, at Renovationsvæsenet ikke længere er ansvarlig for at indsamle affaldsdata. Til gengæld får kommunerne til opgave, at kvalitetssikre de data, der vedrører affald fra kommunen, så der vil ske en ændring i de opgaver, som skal udføres. Desuden bevirker ændringerne i miljølovgivningen, at der skal udarbejdes nye regulativer for virksomheder og husholdninger. 4.4 Strategisk miljøvurdering En affaldsplan er som udgangspunkt omfattet af 3 i bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer, og dette tillæg til affaldsplanen kan dermed være omfattet af kravet om en udarbejdelse af en miljøvurdering af planen. En affaldsplan, der fastlægger rammer for fremtidige tilladelser til anlæg, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 3 og 4, vil være omfattet af en obligatorisk miljøvurdering efter bekendtgørelsens bestemmelser. Det er altså den enkelte konkrete plans indhold, der er bestemmende for, om planen skal miljøvurderes. Affaldsplan 2008-2016 indeholder en strategisk miljøvurdering. Da dette tillæg til affaldsplanen ikke omhandler emner, som vil medføre fremtidige anlægsarbejder, er det vurderet, at tillægget ikke er omfattet af 3 i bekendtgørelsen, og der ikke skal derfor ikke laves en strategisk miljøvurdering af tillægget til affaldsplanen. 1 Lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007 om miljøvurdering af planer og programmer med senere ændringer. - 14 -
FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby www.forsyning.dk forsyning@aalborg.dk