Affaldsplan

Transkript

1 Affaldsplan Renovation FORSYNINGS VIRKSOMHEDERNE

2 Forord Jeg er glad for at kunne præsentere denne nye affaldsplan for Aalborg Kommune, som Aalborg Byråd vedtog i december Planen gælder i perioden Affaldsplan erstatter affaldsplanerne fra de fire tidligere kommuner Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg, som jo siden 1. januar 2007 har udgjort det nuværende Aalborg Kommune. Hovedformålet med affaldsplanen har været at harmonisere affaldsordningerne i Aalborg Kommune. Harmoniseringen betyder, at borgerne ud fra et lighedsprincip skal behandles ens. Derfor skal der ikke være forskel på de affaldsordninger, der tilbydes borgerne i hele Aalborg Kommune, ligesom der skal være ens gebyrer for ens borgergrupper. Ud over at opnå en harmonisering vil initiativerne i affaldsplanen bevirke, at en større mængde affald genanvendes, og en mindre mængde deponeres og brændes. Til gavn for miljøet. Planen beskriver, hvilke emner og initiativer, der skal udføres i planperioden. De væsentligste emner i planen er: - Genbrugspladsstrukturen - Husstandsindsamling af papir og pap - Ændring af henteordningen - Kuber til småt jern og metal - Dagrenovation i sommerhuse Jeg håber, at planen kan inspirere til, at alle sorterer deres affald og dermed er med til at sikre mere genanvendelse i vores kommune. Venlig hilsen Preben Pedersen Rådmand

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Baggrund Planens indhold Fakta om Aalborg Kommune Politisk aftale 5 2. Målsætning 6 3. Tidligere affaldsplaner 8 4. Kortlægning Husholdningsaffald Erhvervsaffald Modtage- og behandlingsanlæg Affaldsdata Takststruktur Visioner for affaldsordninger i Aalborg Kommune Genbrugspladser Indsamlingsordninger for husaffald Farligt affald fra husholdninger Kubeordning til papir, glas/flasker, småt jen/metal mv Flisordning Erhvervsaffald Stigende affaldsmængder Tømningstakster Planlagte initiativer Grundlag Genbrugspladser Husholdningsaffald Erhvervsaffald Stigende affaldsmængder Takster Opfølgning på nye initiativer Økonomi og tidsplan Genbrugspladsstruktur Restaffald Henteordning Farligt affald Side

4 7.5 Papir og pap Kubeordning Flisordning Ændring i Sejlflod Sammenfatning af de forventede økonomiske konsekvenser Tidsplan for implementering af initiativer i affaldsplan Strategisk miljøvurdering Lovgrundlag Beskrivelse af affaldsplan Screening Scoping med høring Miljøvurdering af genbrugspladsstruktur Miljøvurdering af ordninger for papir/papog storskrald Miljøvurdering af bringeordning for småt metal Ikke-teknisk resumé 67 Bilag - tilhørende kapitel 8 A. Screnningsskemaer 68 B. Gandrup-området 83 C. Nibe-området

5 1. Indledning 1.1 Baggrund Med gennemførelsen af kommunalreformen har det været et krav, at de nye kommuner skulle etablere ens affaldsordninger og fastlægge ens gebyrer for identiske borgergrupper fra den 1. januar Et sådant krav havde imidlertid så omfangsrige administrative og økonomiske konsekvenser for de nye kommuner, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet på baggrund af en ansøgning fra Kommunernes Landsforening var nødsaget til at give dispensation for kravet. Dermed kan sammenlagte kommuner opretholde forskellige anvisnings- og indsamlingsordninger indtil den 1. januar Dispensationen omfatter dog ikke ordninger om adgang til genbrugspladser. I regeringsgrundlaget fra november 2007 står der, at regeingen vil fremlægge en ny affaldsstrategi inden udgangen af Heraf kan udledes, at kommunerne skal lave nye affaldsplaner i I tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune var der store forskelle i de ordninger, der blev tilbudt borgere og virksomheder. I forlængelse heraf er nærværende affaldsplan primært udarbejdet med henblik på - allerede på nuværende tidspunkt - at tilrettelægge et ensartet serviceniveau på udvalgte områder. På grund af stigende affaldsmængder vil der endvidere i planen indgå overvejelser omkring mulighederne for at reducere mængden af brændbart affald. Hvad angår takststrukturen og affaldsgebyrer, er der allerede fra den 1. januar 2007 indført ens forhold i alle dele af Aalborg Kommune. Det er gennemført på baggrund af to samleregulativer (ét for husholdninger og ét for erhverv), som begge blev vedtaget af Sammenlægningsudvalget den 29. maj Planens indhold Ligesom der er forskelle i affaldsordningerne i tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune, er der naturligvis også forskelle i affaldsplanerne. Forskellene kommer bl.a. til udtryk i beskrivelsen af planlægningsgrundlag, detaljeringsgrad, indsamling og registrering af data, udarbejdelse af regulativer osv. Det er derfor vanskeligt og i visse tilfælde ikke muligt i nærværende affaldsplan at beskrive statusforholdene på et ensartet og fælles grundlag. Med de begrænsninger, som disse forskelle giver, er planen opbygget med følgende indhold: Målsætning Der foretages en sammenligning af målsætningerne i affaldsplanerne for tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune, og der opstilles herefter henholdsvis overordnede mål og delmål i nærværende affaldsplan. Tidligere affaldsplaner Initiativerne i tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommunes affaldsplaner listes op, og det beskrives, i hvilket omfang initiativerne er ført ud i livet. Kortlægning De forskellige ordninger - og ordningernes forskelle - i de tidligere kommuner for henholdsvis husholdninger og erhverv beskrives. Endvidere gennemgås de kommunale og fælleskommunale modtage- og behandlingsanlæg, ligesom tilgængelige affaldsdata beskrives. Endelig beskrives den indførte fælles takststruktur på affaldsområdet. Visioner for affaldsordninger i Aalborg Kommune De ordninger, som bør harmoniseres snarest muligt, eller som umiddelbart kan harmoniseres uden, at der nødvendigvis skal foretages yderligere undersøgelser og forberedelser, angives Hovedformålet med Affaldsplan er at få harmoniseret affaldsordningerne i Aalborg Kommune. Desuden er der i planen foreslået nyt tiltag vedrørende husstandsindsamling af papir og pap. Større nye tiltag afventer den næste affaldsplan. Plandel Plandelen beskriver hvilke initiativer, der skal gennemføres, eller vil være i fokus i planperioden og hvilke andre tiltag, der vil blive taget i perioden for at opnå en harmonisering af serviceniveauet i Aalborg Kommune. 1.3 Fakta om Aalborg Kommune Pr. 1. januar 2007 er der indbyggere fordelt på husstande i Aalborg Kommune, og jf. CVR-registeret februar 2007 er der virksomheder i kommunen. Aalborg Kommune er tilsluttet følgende fælleskommunale selskaber: 1. I/S Reno-Nord - ejes af Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg Kommune. Selskabet driver et forbrændingsanlæg, en kontrolleret losseplads og et genbrugsanlæg for byggeaffald. 2. I/S Renovest - ejes af Jammerbugt, Rebild, Vesthimmerland og Aalborg Kommune. Selskabet driver et affaldscenter med flere forskellige aktiviteter, herunder en kontrolleret losseplads. I/S Renovest har aftale med I/S Aars Varmeværk om forbrænding af affald. Renovest udførte i 2007 flere opgaver for Renovationsvæsenet efter Renovests fastsatte takster. Blandt andet står Renovest for indsamlingen af storskrald og af papir med husstandsindsamling ved fast materiel i landområderne og landsbyer samt genbrugspladstøm-

6 ning eksklusiv farligt affald i den del af kommunen, der før 1. januar 2007 var interessent. Sammen med Jammerbugt og Rebild Kommune er Aalborg Kommune i dialog med Renovest I/S for at få afklaret, hvilke opgaver der i medfør af interessentskabets vedtægter er overdraget til interessentskabet, og hvilke opgaver, der ikke er overdraget fra kommunerne. Dialogen drejer sig dog udelukkende om opgaver for den del af disse kommuner, som før kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 var interessent i Renovest I/S. 3. I/S Mokana - en modtagestation for farligt affald. Ejerkredsen er en række kommuner i Nord- og Midtjylland, og endvidere har I/S Mokana en associerings- og samarbejdsaftale med de 18 grønlandske kommuner. I Aalborg Kommune varetages opgaverne vedrørende affald af Forsyningsvirksomhederne. Administrationen har ansvaret for planlægnings- og myndighedsopgaverne på området. Mens det driftsmæssige kommunale ansvar for de mange opgaver på affaldsområdet varetages af Renovationsvæsenet, som bl.a. står for: - Drift af genbrugspladser - Indsamling af dagrenovation - Indsamling af affald fra nogle virksomheder - Kundereklamationer - Indsamling af storskrald - Tømning af papir- og flaskekuber - Drift af fyldplads - Drift af jorddepoter - Indsamling af klinisk risikoaffald - Indsamling af farligt affald fra private Anvisningen af erhvervsaffald er særskilt henlagt til Renovationsvæsenet, der også formidler generel rådgivning og vejledning om affaldshåndtering til såvel private husholdninger som til erhvervsvirksomheder. Endelig bør det nævnes, at Renovationsvæsenet gennem Energicenter Aalborg i samarbejde med de øvrige kommunale forsyningsvirksomheder tilbyder helhedsrådgivning til virksomheder og borgere i kommunen. For Renovationsvæsenets område er det genbrugsrådgivning, der tilbydes. 1.4 Politisk aftale om affaldssektorens fremtid Allerede i 2003 varslede regeringen et serviceeftersyn af affaldssektoren med henblik på at gøre den mere effektiv og gennemsigtig, og i december 2004 anbefalede en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle relevante aktører en række forslag til ændringer på området. En del af disse var der enighed om i arbejdsgruppen, mens der var uenighed om andre. I februar 2007 fremlagde regeringen et udspil til en ny organisering af affaldssektoren. Der blev opnået politisk aftale i juni På baggrund af aftalen vil regeringen fremsætte et lovforslag om affaldssektoren i Aftalen er indgået med udgangspunkt i regeringens udspil til den nye affaldssektor. Dette udspil tager afsæt i anbefalingerne fra en bredt sammensat arbejdsgruppe og fra et tværministerielt udvalg der har arbejdet særligt med affaldsforbrænding- og deponering. Aftalen sigter mod at videreudvikle den høje miljøkvalitet på affaldsområdet. Forligspartierne er enige om, at miljøministeren skal iværksætte følgende initiativer for affaldssektoren. - Der skal i højere grad være frit valg for virksomhederne i forhold til affald, der genanvendes - Det skal være miljømæssigt forsvarligt, nemt og billigt for borgere og virksomheder at komme af med deres affald - Aftalen sigter mod at fastholde og videreudvikle den høje miljøkvalitet, som findes i Affaldsstrategi Der skal være tilstrækkelig affaldsbehandlingskapacitet - Der skal være effektiv service til borgere og virksomheder samt effektiv kontrol med, at affaldet håndteres korrekt - Affaldssektoren skal være økonomisk effektiv - 5 -

7 2. Målsætning I de fire tidligere kommuners Affaldsplan er der formuleret en række forskellige målsætninger: Målsætninger Nibe Hals Hals Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse. Hals Kommune vil arbejde for at opfylde de nationale sigtelinier. Delmål: - Genanvendelse af dagrenovation, primært flasker og glas - Genanvendelse af erhvervsaffald bør øges på bekostning af forbrænding Dette vil bl.a. ske med følgende: - Løbende at undersøge muligheden for at udsortere og nyttiggøre affald - Løbende at informere borgere og virksomheder om muligheder for genanvendelse, herunder at informere om korrekt håndtering af farligt affald - Deltage i Reno-Nords netværk for genbrugspladsmedarbejdere Information og vejledning: - Arbejde for en forøgelse af informationen rettet mod specifikke målgrupper - Informerer specifikt omkring, glas, metal, papir og pap, plast, pvc, farligt affald og hjemmekompostering Losseplads og genbrugsanlæg: - Mindst 80 % af alle affaldslæs fra virksomheder leveret på Renovest fremover er kildesorterede - Mindst 85 % af forbrændingsslaggen genanvendes Forbrændingsanlæg: - Den brændbare mængde nedbringes med 5 % - Affald til genanvendelse og deponering samt farligt affald frasorteres affaldslæs til forbrænding Dagrenovation: - Mængden af dagrenovation til forbrænding skal nedbringes med 5 % - Den organiske dagrenovation skal fortsat genanvendes og madaffald fra storkøkkener skal fortsat afsættes til genanvendelse Sejlflod Sejlflod Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse Delmål: - Der skal være ordninger, der gør det let for borgere og virksomheder at komme af med affald, specielt det mest miljøbelastende affald - Efterhånden som nye fraktioner med fordel kan genanvendes, vil der blive afleveringsmuligheder for disse Sejlflod Kommune vil øge andelen af affald, som genanvendes ved kildesortering Delmål: - Sejlflod Kommune vil medvirke til, at en større del af den organiske dagrenovation udsorteres og komposteres, således at mængden af affald til forbrænding reduceres - Sejlflod Kommune vil arbejde for, at indsamlingsprocenten for papir og pap løbende forbedres. Konkret tilstræbes det at indsamle 65 % af potentialet inden udgangen af 2008 Sejlflod Kommune går ind for affaldsforebyggelse som en metode til at nedbringe de samlede affaldsmængder Delmål: - Sejlflod Kommune vil ved information og håndhævelse af eksisterende regler i forbindelse med miljøtilsyn, medvirke til at kommunens virksomheder så vidt muligt minimerer frembringelsen af affald - 6 -

8 Målsætninger - fortsat Aalborg Aalborg Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse. Delmål: - Der skal være ordninger, der gør det let for borgere og virksomheder at komme af med affald, specielt det mest miljøbelastende affald - Efterhånden som nye fraktioner med fordel kan genanvendes, vil der blive afleveringsmuligheder for disse Aalborg Kommune går som princip ind for kildesortering for at sikre korrekt affaldsbehandling og størst muligt genbrug. Delmål: - Aalborg Kommune vil arbejde for, at genanvendeligt affald udsorteres fra den brændbare mængde - Aalborg Kommune vil arbejde for, at mest muligt genanvendeligt og brændbart affald udsorteres fra mængden til deponering Aalborg Kommune vil arbejde for, at der indføres arbejdsmiljøvenlige og fremtidssikrede affaldssystemer, som samtidig kan indpasses arkitektonisk i bybilledet. Delmål: - I forbindelse med større anlægsrenoveringer, samt ved nyudstykninger, vil Aalborg Kommune tage højde for, at der kan etableres tidssvarende affaldssystemer Grundlæggende skal denne affaldsplans målsætninger indarbejdes i kommunens tværsektorielle opgaver og derved påvirke kommunens institutioner, borgere og virksomheder til miljørigtig adfærd. Delmål: - I den kommunale indkøbspolitik skal der tages højde for, at mængden af emballageaffald mindskes. - I forbindelse med tilsyn på virksomhederne vil kommunen søge at påvirke virksomhederne til at indføre renere teknologi De fleste målsætninger i de fire forskellige affaldsplaner har i overvejende grad det samme hovedindhold, og det vurderes, at der først er behov for en egentlig revision af disse i forbindelse med næste ordinære affaldsplan. Indeværende affaldsplan bygger derfor på følgende overordnede mål: - Aalborg Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal indsamling og behandling af affald med størst mulig ressourceudnyttelse. - Aalborg Kommune går som princip ind for kildesortering for at sikre korrekt affaldsbehandling og størst muligt genbrug. - Aalborg Kommune vil arbejde for, at der indføres arbejdsmiljøvenlige og fremtidssikrede affaldssystemer, som samtidig kan indpasses arkitektonisk i bybilledet. - Grundlæggende skal denne affaldsplans målsætninger indarbejdes i kommunens tværsektorielle opgaver og derved påvirke kommunens institutioner, borgere og virksomheder til miljørigtig adfærd. Særligt til denne plan er følgende målsætninger formuleret: - Aalborg Kommune vil arbejde for at opnå et ensartet serviceniveau. - Aalborg Kommune vil arbejde for øget genbrug og derved nedbringe affaldsmængder til forbrænding og deponering

9 3. Tidligere affaldsplaner Som nævnt er der mange forskelle i affaldsordningerne i tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune og i de affaldsplaner, der var gældende i de tidligere kommuner. Forskellene kommer bl.a. til udtryk i beskrivelse af planlægningsgrundlag, detaljeringsgrad, indsamling og registrering af data, udarbejdelse af regulativer osv. Det forudsættes, at ikke alle analyser iværksættes i Affaldsplan , men afventer en kommende affaldsplan. I september 2003 udsendte regeringen Affaldsstrategi Det er regeringens nationale affaldsplan, som udstikker retningslinier for regeringens affaldspolitik og for kommunernes affaldsplanlægning. I Affaldsstrategi er der opstillet en liste over 123 initiativer. Ud af disse er der 26, som henvender sig direkte til kommunerne. I de eksisterende affaldsplaner fra de fire tidligere kommuner er initiativerne oplistet, som planlagt til at skulle gennemføres inden for planperioden. En del af initiativerne er allerede ført ud i livet, mens der endnu ikke er taget fat på andre, blandt andet som følge af strukturreformen. I nedenstående skema ses en oversigt over alle de kommunale initiativer, og det er således også noteret, om initiativerne er iværksat eller ej. Med baggrund i at der sigtes mod ens serviceniveau og harmonisering, vælges det at stille endnu ikke udførte initiativer i bero indtil videre. I forbindelse med en ny affaldsplan for Aalborg kommune vil initiativerne på ny blive taget op med henblik på at overveje, om de skal indarbejdes i planen. F.eks. var det ifølge tidligere Aalborg Kommunes Affaldsplan i planperioden hensigten at foretage en analyse af fleksibiliteten i indsamlingen af restaffald, mens der i tidligere Hals Kommune skulle udarbejdes en informationskampagne vedrørende farligt affald fra husholdningerne og erhverv

10 Gennemførte og planlagte initiativer i de fire tidligere kommuners affaldsplaner Initiativer, som ikke er iværksat, er skrevet med kursiv og rødt, mens initiativer skrevet med normal skrift er iværksat - enkelte af disse er dog endnu ikke afsluttede Tværgående initiativer Regeringens initiativer 1 Arbejdsgruppen om organisering af affaldsområdet 2 Fortsat støtte til udvikling af nye behandlingsteknologier, centrale krav til behandling af affaldet samt etablering og drift af behandlingsanlæg på markedsmæssige vilkår 3 Reduktion i antallet af kommunale regulativer 4 Forenkling af virksomhedernes registrerings- og indberetningsforpligtelser 5 Strategi for farligt affald Hals Nibe Sejlflod Aalborg Kommunen har kun indirekte indflydelse på disse fem initiativer, og de er derfor ikke blevet behandlet nærmere i de eksisterende affaldsplaner. Sektorrelaterede tværgående initiativer Deponering Husholdninger 6 Muligheder for at genanvende eller nyttiggøre affald skal til stadighed undersøges med henblik på at sikre, at der i fremtiden kun deponeres affald, som det ud fra en miljømæssig vurdering er hensigtsmæssigt og forsvarligt at deponere. 7 Bedre information til borgerne om de kommunale affaldsordninger, herunder ordninger for farligt affald Arbejde for hele tiden at være ajour med nye muligheder for udsortering og genanvendelse af nye fraktioner Udarbejdelse af informationskampagner vedrørende genanvendelse, farligt affald m.v. rettet mod husholdninger, virksomheder og institutioner Imprægneret træ som ikke genanvendes udsorteres til deponering Pvc, som ikke kan genanvendes, udsorteres til deponering Undersøge muligheden for etablering af et specialdeponi til fx støberisand og forurenet jord Udarbejdelse af en overordnet informationsplan Udarbejdelse af information til virksomheder og transportører Arbejde for hele tiden at være ajour med nye muligheder for udsortering og genanvendelse af nye fraktioner Udarbejdelse af informationskampagner vedrørende genanvendelse, farligt affald m.v. rettet mod husholdninger, virksomheder og institutioner Arbejde for, at kontrol og sortering bliver mere systematisk, for at sikre, at det kun er deponeringsaffald, der ender på lossepladsen. Dialog med Skoleforvaltningen mm. Uddannelsesplan for elever 8 Opfordring til undervisningsinstitutioner om at foretage sortering af deres eget affald Udarbejdelse af informationskampagner vedrørende genanvendelse, farligt affald m.v. rettet mod husholdninger, virksomheder og institutioner Løbende at informere om hjemmekompostering Udarbejdelse af informationskampagner vedrørende genanvendelse, farligt affald m.v. rettet mod husholdninger, virksomheder og institutioner Dialog med Skoleforvaltningen mm. Uddannelsesplan for elever - 9 -

11 9 Etablering eller forbedring af de kommunale genbrugs- og genanvendelsesordninger for storskrald Indsamling af farligt affald ved storskraldsordningen. Analysere og justere storskraldsordningen så den afspejler brugernes behov. Afhentningsordning for storskrald. Udsortering af storskraldstræ med henblik på genanvendelse Grundig analyse af henteordningen 10 Opfordring til etablering af netværk for mandskab på containerpladser m.v. Deltagelse i netværk der er etableret for pladsmedarbejdere i Reno-Nords kommuner Deltagelse i netværk der er etableret for pladsmedarbejdere i Reno-Nords kommuner To årlige møder for at udveksle erfaringer. 11 Kommunerne tager initiativ til at videreuddanne og vejlede gårdmænd, skraldemænd og mandskab på containerpladser med henblik på bedre vejledning af borgerne omkring affaldssortering Intern efteruddannelse af personale - især omkring deponering Revidering af Boligforeningens affald, idékatalog" og udarbejde en speciel udgave rettet mod de private boligudlejere. Industri 12 Miljøgodkendelserne skal forbedres på affaldsområdet som følge af gennemførelsen af IPPC-direktivet Fortsat samarbejde med myndighed Emballage 13 Øge genanvendelsen af metal-, træ- og plastemballage 14 Fastholde genanvendelsesniveauet for glas- og pap/papiremballage Træemballage udsorteres til genanvendelse (iværksættes i 2007) Indsamlingsordning for metaldåser til genanvendelse på genbrugspladserne Information for at tilskynde husstandene til at benytte ordningerne for papir, pap og plast. Konsulenterne vil informere virksomhederne om mulighederne for afsætning af papir og pap til genanvendelse Initiativer for enkelte fraktioner Farligt affald Slam 15 Udarbejde en strategi for farligt affald 16 Implementere kriterierne for miljøfare for farligt affald 17 Iværksætte nye initiativer som følge af det nye administrationsgrundlag for håndtering af havnesediment Strategien udarbejdes nationalt. Følges op med information overfor borgere og virksomheder Administrationsgrundlaget følges op med information over for havnene i Hals og Hou Strategien udarbejdes nationalt. Følges op med information overfor borgere og virksomheder Administrationsgrundla get indarbejdes i kommunens regulativer Strategien udarbejdes nationalt. Følges op med information overfor borgere og virksomheder

12 Jern og metal 18 Stille krav om separat indsamling fra husholdninger 19 Anvise metalemballager til genanvendelse (fx via genbrugspladser) Ozonlagsnedbrydemde stoffer 20 Undersøge i hvilket omfang fjernvarmerør opgraves 21 Undersøge mulighederne for særskilt håndtering af andre affaldsfraktioner indeholdende ozonlagsnedbrydende stoffer Undersøgelse om praksis på fjernvarmeområdet iværksættes Undersøgelse om praksis på fjernvarmeområdet iværksættes Undersøgelse af omfanget af opgravning og bortskaffelse af fjernvarmerør ved private varmeselskaber Pap og papir 22 Træffe afgørelse om en særskilt ordning for indsamling af pap fra husholdninger er nødvendig i forbindelse med redegørelsen i Folketinget i 2005 om emballage genanvendelsesmålene Plast 23 Øge fokus på virksomhedernes udsortering af plastfolie 24 Kræve at virksomheder udsorterer plastdunke og -beholdere 25 Indføre obligatoriske ordninger for indsamling af plastdunke og plastflasker fra husholdninger Konsulenterne vil informere virksomhederne om mulighederne for afsætning af plast til genanvendelse Information til borgere Information til borgere Information til borgere 26 Stille krav til håndtering af PVC-affald Information til borgere og virksomheder Information til borgere Information til borgere

13 Øvrige initiativer Hals Følge udviklingen vedrørende genbrugsordning for erhvervsaffald Indsamling og behandling af farligt affald fra erhverv Information vedrørende farligt affald fra husholdningerne Tilbud om køb af kompostbeholdere til halv pris Nibe Kontrol af læs tilført Aars Varmeværk med henblik på frasortering af affald til genanvendelse og deponering samt farligt affald Kampagne for indsamling af batterier Vurdering om hjemmekompostering af den organiske dagrenovation er miljøøkonomisk optimal Tilbud om køb af billige kompostbeholdere til borgere og løbende information om hjemmekompostering Arbejde for at husstandene får mulighed for valg af beholderstørrelse og tømningsfrekvens i forbindelse med afhentning af dagrenovation Indsamling af landbrugsplast, såfremt der er efterspørgsel Indsamling af batterier ved tømning af papircontainere Udlevering af batterispande til institutioner og detailhandlen Sejlflod Kortlægning af erhvervsaffald med henblik på bedre sortering og øget genanvendelse Kampagne for øget hjemmekompostering Løbendeundersøgelser af muligheden for at udsortere og nyttiggøre affald Løbende information af borgere og virksomheder om muligheder for genanvendelse, herunder information om korrekt sortering og håndtering af farligt affald Aalborg Konsulentordning: Fastholdelse af indsats, forenkling af indsamling og behandling af data samt kampagne for korrekt sortering og bortskaffelse af restaffald fra virksomheder Analyse af indsamlingen af farligt affald fra husholdningerne (Rappenskralden) Kampagne for øget hjemmekompostering Forsøgsordning med flisning af grene på genbrugspladserne eller ved privat adresse Etablering af en erhvervsgenbrugsplads Dybdegående undersøgelse vedrørende fleksibilitet i indsamlingen af restaffald Indsats for at affaldsløsninger indpasses i nærmiljøet

14 4. Kortlægning Nedenstående kortlægges og beskrives de ordninger for både husholdninger og erhverv, der eksisterede indtil 31. december 2006 i de fire tidligere kommuner. Desuden indeholder kortlægningsdelen en kort beskrivelse af de modtage- og behandlingsanlæg, der er i Aalborg Kommune. Restaffald Tilslutnings- og benyttelsepligt Indsamling (distrikter) Materiel Tømning - byområder Tømning - landområder 4.1 Husholdningsaffald Husholdningsaffald omfatter: - Dagrenovation: restaffald, papir, pap, flasker/glas og plast - Storskrald: brændbart affald, jern og metal, tøj, planglas, gips, imprægneret træ, beton, murbrokker, affald til fyldplads, lossepladsaffald, dæk og kølemøbler. - Farligt affald: batterier, elektronikaffald, neonrør, malings- og medicinrester m.m. Hals Nibe Sejlflod Aalborg Der er tilslutnings- og benyttelsespligt til den kommunale indsamling for alle ejendomme. Det vil sige, at både husholdninger, virksomheder og landbrug skal aflevere deres restaffald til denne ordning. Restaffaldet afleveres på Reno-Nord, hvor det brændes og energien udnyttes til el og varme. Og på I/S Aars varmeværk, hvor det brændes og energien udnyttes til varme og el. Indsamlingen er udliciteret Indsamlingen er udliciteret Indsamlingen er udliciteret Renovationsvæsenet indsamler i ét distrikt. Tre distrikter er udliciteret Alt containermateriel er ejet af Renovatøren 1 Stativer ejes af kunderne I byområder - tømning ugentligt - der kan vælges mellem plastpose på 100 l, containere på 240, 400 eller 800 liter. Ved fjerntliggende 2 huse tømning 14. dag. Der kan vælges mellem containere på 240, 400 eller 800 liter. Materiel ejes af kunderne, der stilles særlige krav til udstyr I byområder - tømning ugentligt - Indsamling i 100 l plastsække eller containere i str. 140 l, 240 l, 400 l, 600 l eller 800 l. Ved fjerntliggende 2 huse tømning hver 14. dag. Her bruges der 240 liters container Materiel ejes af kunderne, der stilles særlige krav til udstyret I byområder - tømning ugentligt - Indsamling primært med spande af 140 l. Ved fjerntliggende 2 huse tømning hver 14. dag. Her bruges der 240 liters container Materiel ejes af kunderne, der stilles særlige krav til udstyr I byområder - tømning ugentligt - Indsamling i 100 l papirsække. I etageboliger og boligselskaber dog ofte i 660 liters containere. I lettilgængelige landområder tømning ugentligt - Indsamling i 100 liters papirsække. Ved fjerntliggende huse - tømning hver 14. dag. Der kan vælges mellem 2 sække eller en container Tømning - sommerhusområder I sommerhusområdet - der kan vælges tømning som i landområdet (f.eks. for fastboende) eller pose med 25 tømninger fra marts til og med oktober. Der er desuden mulighed for at tilmelde til lørdagstømning i sommerperioden fra uge 26 til og med uge 33, ved mere end 100 tilmeldte sommerhuse. Der er opstillet 2 storcontainere i vinterhalvåret I sommerhusområder bliver dagrenovationen hentet 27 gange om året. En gang om ugen i ugerne 19-41, samt tømning i ugerne 13,15,17,43 Dagrenovationen hentes fra 1. april til 30. september I vinterhalvåret skal brugeren selv transportere sække med restaffald til de lukkede containere, som placeres centralt i de enkelte sommerhusområder. Sommerhuse og kolonihaveforeninger er omfattet af tilslutningspligten fra 1. april til 30. september samt i efterårsferien og i jule- og nytårsferien. Udstyr Takst 100 liter pr. uge, 200 liter hver 14. dag for fjerntliggende huse. 100 liter pr. uge, 200 liter hver 14. dag for fjerntliggende huse. 1 Al containermateriel er ved årsskiftet ejet af renovatøren, men i Budget er det forudsat, at Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet opkøber materiellet i Fra 1. januar 2007 er definitionen af by- og lettilgængelige landområder og fjerntliggende huse i de tidligere kommuner blevet harmoniseret, og det er tidligere Aalborg Kommunes definition i Regulativ for Dagrenovation, der er den gældende Beholderen hentes på standstedet, og efter tømning lægges den på grunden umiddelbart ved skel. 100 liter pr. uge, 200 liter hver 14. dag for fjerntliggende huse. Taksten for den 1. tømningsenhed på 140 l sidestilles med taksten for 100 l pr. uge. 100 liter pr. uge, 200 liter hver 14. dag for fjerntliggende huse.

15 Forskelle i ordninger - Indsamlingsudstyret, idet der anvendes 140 l's spande til husholdninger i tidligere Sejlflod Kommune og stativer med henholdsvis 100 l's papir- eller plastsække i de øvrige områder - Indsamlingsudstyr i landområder, hvor der indsamles i containere (240, 400 eller 800 l) eller papirsække (i lettilgængelige landområder i tidligere Aalborg Kommune) - Indsamling i sommerhusområder, idet der tømmes 1 gang ugentligt i forskellige perioder over året. I tidligere Hals Kommune er der desuden mulighed for at tilmelde sig lørdagstømning. I nogle af de tidligere kommuner (Hals og Sejlflod) er der endvidere mulighed for at aflevere restaffald i centralt opstillede containere i dele af året - Behandling af udstyr efter tømning - Indsamlingsudstyrets størrelse sammenholdt med takst Distriktsstruktur for indsamling af restaffald Aalborg Kommune er inddelt i syv distrikter for indsamling af restaffald. Renovationsvæsenet har ansvaret for indsamling af restaffald i hele kommunen, og indsamler selv restaffaldet i ét distrikt (Distrikt Centrum). De øvrige områder udliciteres til private vognmænd. Området nord for fjorden er inddelt i to distrikter: 1. Distrikt 4: Nordøst (tidligere Hals Kommune) 2. Distrikt 2: Nord (tidligere Aalborg Kommune, nord for fjorden) Vodskov (9310) samt dele af 9320 skal i den efterfølgende udbudsrunde (kontraktperiode) flyttes fra Distrikt 2 til Distrikt 4. Området syd for fjorden og syd for Renovationsvæsenets distrikt er opdelt i fire distrikter, idet Renovationsvæsenets nuværende område, inkl. Kærby, danner den nordlige grænse for disse distrikter. Kærby flyttes i næste udbudsrunde (kontraktperiode) fra Distrikt 3 til Distrikt 1: 3. Distrikt 1: Centrum (tidligere Aalborg Kommune) 4. Distrikt 3: Sydvest (tidligere Aalborg Kommune, syd for fjorden) 5. Distrikt 5 Vestsydvest (tidligere Nibe Kommune) Godthåb by og Svenstrup by med grænse til den sydlige kommunegrænse (dele af 9230, dele af 9240 samt dele af 9530) flyttes i næste udbudsrunde (kontraktperiode) fra Distrikt 3 til Distrikt Distrikt 6: Sydøst (tidligere Aalborg Kommune, syd for fjorden) 7. Distrikt 7: Østsydøst (tidligere Sejlflod Kommune) Klarup (9270) flyttes i næste udbudsrunde fra Distrikt 6 til Distrikt 7. På nedenstående kort er principperne for inddelingen i de nye distrikter angivet:

16 Papir og pap Hals Nibe Sejlflod Aalborg Papir og pap kan afleveres: - På genbrugspladserne - I kuber (ca. 45 stk.) - Til spejdernes indsamling 4 gange om året Papir kan afleveres: - Til FDF som indsamler 6 gange årligt i Nibe by - Ved husstandsindsamling med fast materiel. Der er i landområderne udsat containere (140 og 240 l) ved boligerne. Renovest sørger for, at containeren bliver tømt hver 6. uge i landsbyer og hver 12. uge på landet - På genbrugspladsen Pap kan afleveres: - På genbrugsplads - Via henteordning Papir og pap kan afleveres: - På genbrugspladsen - Til de private organisationer, som indsamler 9 gange årligt. Der udleveres papirsække til alle husstande i byområder, inkl. mindre landzonebyer - Private uden for sommerhusområderne og de 13 byområder skal senest torsdagen i ugen før indsamling tilmelde sig, hvis de ønsker afhentet papir Papir og pap kan afleveres: - På genbrugspladser - I kuber/containere (1.307 stk. 660 liters containere og 392 stk. kuber + 7 underjordiske contianere) - Til henteordningen, papir, der stilles ud til henteordningen, hentes på bestemte datoer 11 gange om året. Forskelle i ordninger - I tidligere Hals, Sejlflod og dele af Nibe Kommune (i Nibe by) foretages indsamling af frivillige organisationer (spejdere m.m.), mens der i den resterende del af tidligere Nibe Kommune foretages husstandsindsamling ved Renovest. I tidligere Aalborg Kommune indsamles papir og pap ved henteordning af Renovationsvæsenet. - I tidligere Nibe Kommune indsamles alene papir ved husstandsindsamling, mens der i de øvrige tre kommuner indsamles både pap og papir. - I landområderne i tidligere Nibe Kommune har husstandene containere til papir, mens der i tidligere Sejlflod og Aalborg kommune udleveres papirsække. - I tidligere Hals og Aalborg Kommune er der opstillet kuber i byområder - det er der ikke i tidligere Nibe og Sejlflod Kommune. - Indsamlingsfrekvenserne er forskellige. Miljøstyrelsen har i oplægget til den seneste affaldsplan opsat krav om, at kommunerne lever op til en indsamlingsprocent på 55 % af papir og pap fra husholdninger. Miljøstyrelsen udsendte i efteråret 2005 nye papirpotentialer gældende for 2006 og frem. Disse fremgår af nedenstående tabel, hvor det ligeledes kan konstateres, at Aalborg Kommune ligger signifikant over Miljøstyrelsens krav, forudsat indsamlingsmængden af pap og papir er den samme som i 2003/2005. Indsamlet papir og pap Hals (2003) Nibe (2005) Sejlflod (2003) Aalborg (2005) Total Potentiale - tons Indsamlet - tons Indsamlingsprocent ,0 93,6 60,2 57,0 58,5-15 -

17 I nedenstående tabel er indsamlingsmængderne for pap og papir opgjort for husholdning og erhverv, hvilket synliggør de store forskelle, der eksisterede i de tidligere kommuner mht. muligheden for at adskille pap- og papirindsamlingen i husholdning og erhverv. I tidligere Aalborg Kommune er de mængder, der er registreret tydeligt opgjort i husholdning (21 %) og erhverv (79 %), hvilket er udtryk for forskellige indsamlingsordninger for de to grupper. I de tre øvrige kommuner er opgørelsen lige modsat f.eks. i tidligere Hals Kommune hvor husholdning er på 74 % og erhverv er på 26 %. Dette tyder på, at der ikke den samme klare adskillelse mellem husholdning og erhverv i de tre øvrige kommuner, hvilket betyder, at kommunerne har haft lettere ved at leve op til Miljøstyrelsens krav om en indsamlingsprocent på 55 % fra husholdninger. Indsamlingsmængderne opgjort for husholdning og erhverv Hals (2003) Nibe (2005) Sejlflod (2003) Aalborg (2005) Total Husholdning - tons Erhverv - tons Total mængde i tons 452 (74,0 %) 550 (72,3 %) 396 (73,7 %) (21,0 %) (23,8 %) 158 (26,0 %) 211 (27,7 %) 141 (26,3 %) (79,0 %) (76,2 %) 610 (100 %) 761 (100 %) 537 (100 %) (100 %) (100 %) Flasker og glas Hals Nibe Sejlflod Aalborg Kan afleveres: - På genbrugspladserne - I kuber/containere, i sommerhusområdet og ved en række dagligvarebutikker i byerne (18 stk.) Kan afleveres: - På genbrugspladsen - I kuber/containere (10 stk.) - Ved henteordning Kan afleveres: - På genbrugspladsen - I kuber/containere (14 steder i kommunen) Kan afleveres: - På genbrugspladserne 3 - I kuber/containere (591 stk. + 4 stk. molokker ) Forskelle i ordninger - Dækningsgrad - kuber - I tidligere Nibe Kommune kan glas og flasker afleveres ved henteordningen 3 Dette er antallet af de kuber/containere, Renovationsvæsenet har stillet til rådighed. Der er enkelte steder, hvor private indsamlere ligeledes har opstillet containere til opsamling af flasker og glas

18 Farligt affald Hals Nibe Sejlflod Aalborg Afleveringsmuligheder for private - På genbrugspladserne - I farvehandel og på apoteker - På genbrugspladsen - Til henteordningen - I farvehandel og på apoteker - På genbrugspladsen - I farvehandel og på apoteker - På genbrugspladserne - Til Rappenskralden, affaldet afhentes af Rappenskralden 2 til 4 gange om året - I farvehandel, byggemarked og på apoteker - Viceværtordning Batterier - På låget af skraldespanden for enfamilieshuse - På genbrugspladserne - Der hvor de er købt - På låget af skraldespan-- den for enfamilieshuse - På genbrugspladsen - Til henteordningen - I spande i butikker - På låget af skraldespanden for enfamilieshuse - På genbrugspladsen - På låget af skraldespanden for enfamilieshuse - På genbrugspladserne - Til Rappenskralden - I de opstillede spande ved detailhandelen Kanyler - Apotekerordning, hvor diabetikere har mulighed for at aflevere brugte kanyler - Enkelte offentlige steder er der opsat bokse til brugte kanyler - Mulighed for at afleverer brugte kanyler på genbrugspladserne, på Renovationsvæsenet, Rappenskralden og hos Energicenter Aalborg Forskelle i ordninger - I tidligere Aalborg Kommune er der mulighed for at aflevere farligt affald til Rappenskralden. - I henhold til viceværtordningen i tidligere Aalborg Kommune er der mulighed for at uddanne en vicevært til at indsamle og håndtere farligt affald. - I tidligere Nibe Kommune indsamles farligt affald ved henteordningen. - I tidligere Aalborg Kommune har diabetikere mulighed for at aflevere brugte kanyler på genbrugspladserne, på Renovationsvæsenet, hos Rappenskralden og hos Energicenter Aalborg. Der er ligeledes opsat bokse enkelte offentlige steder, hvor narkomaner kan aflevere brugte kanyler. - Kun i tidligere Sejlflod er der ikke mulighed for at aflevere brugte batterier i spande i butikker

19 Henteordning Hals Nibe Sejlflod Aalborg Ingen henteordning Renovest indsamler storskrald 5 gange årligt. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Elektronik - Glas og flasker - Haveaffald - Køleskabe og frysere - Metal inkl. vaskemaskiner og tørretumblere - Pap - Lossepladsaffald - Farligt affald Indsamlingen varetages af Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet. I byområder indsamles 4 gange om året. I landområder er der ringeordning. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Metal Kommunen indsamler storskrald 11 gange årligt. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Papir og pap - Metal Forskelle i ordninger - Der er forskel på hvilke fraktioner/affaldstyper, der tages med i henteordningerne - Frekvensen for afhentning varierer - I tidligere Hals Kommune er der ikke etableret nogen form for henteordning Flisordning Hals Nibe Sejlflod Aalborg Der tilbydes flisning af grenaffald i sommerhusområderne Ingen flisordning Forskelle i ordninger - Der tilbydes flisning af grenaffald i sommerhusområderne i tidligere Hals Kommune for de ejere, der er med i sammenslutningen af fritidsgrundejerforeninger i Hals-Hou området. Der er udarbejdet en plan for, hvornår der flises. Grundejere, der ikke er med i sammenslutningen af fritidsgrundejerforeninger i Hals-Hou området, er ikke omfattet af flisordningen, men er henvist til selv at aflevere grenaffald på genbrugspladsen. 4.2 Erhvervsaffald Affald fra virksomheder, håndværkere, butikker, skoler og sygehuse er erhvervsaffald. Det meste erhvervsaffald består af beton, murbrokker, metal, pap, papir, plast, glas, asfalt, jord og farligt affald

20 Restaffald Hals Nibe Sejlflod Aalborg Der indsamles restaffald fra virksomhederne én gang om ugen. Der er tilslutningspligt til kommunens dagrenovationsordning for alle ejendomme, hvor der fremkommer restaffald. Farligt affald Forskelle i ordninger - Udstyret kan lejes af Renovationsvæsenet i tidligere Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune, mens materiellet ejes af renovatøren i tidligere Hals Kommune 4 - Her henvises yderligere til afsnit 3.2 med skemaet over restaffald ved husholdninger. Hals Nibe Sejlflod Aalborg - Der er benyttelsespligt til anvisningssordningen (bortset fra små mængder farligt affald), dvs. pligt til at benytte godkendte transportører og modtageanlæg - Affaldsproducenten har pligt til at kildesortere farligt affald og til at sikre, at der anvendes godkendt udstyr til opsamling af det farlige affald, samt at det emballeres og mærkes forsvarligt. Affaldsproducenterne har endvidere anmelde- og oplysningspligt - For alle de geografiske områder, der fra og med 1. januar 2007 udgør Aalborg Kommune, gælder fremover Aalborg Kommunes Regulativ for farligt affald fra virksomheder, vedtaget af Aalborg Byråd den 25. juni 2007 Kan aflevere mindre mængde på genbrugspladsen ved Hou Kan aflevere mindre mængde på genbrugspladsen Kan aflevere mindre mængde på genbrugspladsen Det farlige affald afhentes ved ringeordning Forskelle i ordninger - Mindre mængder farligt affald kan afleveres på genbrugspladserne i tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune. Erhvervsvirksomheder har ikke adgang til genbrugspladserne i tidligere Aalborg Kommune. Klinisk risikoaffald Hals Nibe Sejlflod Aalborg Ansvar for ordningen Renovationsvæsenet har det overordnede ansvar for administrationen og indsamlingen af klinisk risikoaffald Aflevering Brugere Affaldet afleveres til destruktion ved særlig forbrænding, indsamling via Mokana Brugerne af ordningen er primært læger, tandlæger, praktiserende jordemødre, plejehjem og hjemmeplejen. Yderligere brugere er sygehuse, behandlingsinstitutioner, sanatorier, retsmedicinske institutter, tatovører, akupunktører, kosmetologer, medicinske forskningsinstitutioner, laboratorier og levnedsmiddelkontrolenheden m.fl. - Der er tilslutnings- og benyttelsespligt for alle producenter af klinisk risikoaffald. Sygehuse og privatpersoner har mulighed for at få fritagelse fra indsamlingsordningen mod at bortskaffe affaldet efter Renovationsvæsenets anvisning. - Indsamling via Rappenskralden Brugerne af ordningen er hospitaler, fødeklinikker, tatovører, akupunktører, kosmetologer, fodterapeuter, fodplejere, behandlingsinstitutioner, hjemmeplejeordninger samt klinikker for praktiserende læger, tandlæger og dyrlæge klinikker og m.fl. Forskelle i ordninger - Håndhævelse af regulativgrundlaget. Indsamling af klinisk risikoaffald i de tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune er hidtil blevet varetaget af I/S Mokana, men fra den 1. januar 2007 er administrationen af indsamlingen af klinisk risikoaffald overtaget af Renovationsvæsenet. 4 I Budget er der forudsat, at Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet opkøber materiellet i På sigt er det meningen, at materiellet skal kunne lejes af Renovationsvæsenet, således at forholdene for erhverv bliver ens i hele Aalborg Kommune

21 Anvisningsordning Hals Nibe Sejlflod Aalborg Anviser erhvervsaffald, i det omfang, det ikke afleveres andetsteds, til genbrugspladsen ved Hou Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal på virksomhedens foranledning transporteres til anviste anlæg Alt affald, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning, skal på virksomhedens foranledning transporteres til anviste anlæg Ordningen skal benyttes, hvis man har affaldstyper, der ikke er omfattet af en indsamlingsordning. Ved ordningen forstås, at Renovationsvæsenet anviser mulighed for bortskaffelse af virksomhedens affald. Virksomheden vælger selv transportøren. Renovationsvæsenet anviser forbrændings- eller deponeringsanlægget. Forskelle i ordninger - Tidligere Hals Kommune bortskaffer erhvervsaffald, som er defineret i Aalborg Kommunes samleregulativ, i en særskilt bestemmelse fra tidligere Hals Kommunes genbrugspladsregulativ,, som både er gældende for husholdning og for erhverv. Derved anvises erhvervsaffald implicit til genbrugspladsen Hou. I de resterende 3 kommuner anvises erhvervsaffald som defineret i Aalborg Kommunes samleregulativ, i særskilt bestemmelse fra de tidligere kommuners erhvervsregulativer. Genbrugspladser Hals Nibe Sejlflod Aalborg Erhvervsvirksomheder i tidligere Nibe, Hals og Sejlflod Kommune gives af afstandsmæssige årsager, ekstraordinært fortsat i 2007, muligheden for at aflevere erhvervsaffald på genbrugspladsen ved Hou, Storvorde og Nibe mod betaling. Art og mængde pr. aflevering af erhvervsaffald, der tillades tilført genbrugspladserne, må kun svare til affaldet fra en gennemsnitlig husholdning tilført med kassevogn og/eller normaltrailer. Virksomheder med større mængder farligt affald, olie- og kemikalieaffald henvises til at benytte Mokana. Større mængder fast farligt affald m.v. afleveres på Rærup Losseplads. Byggeaffald og jord afleveres på Rørdal. Erhvervslivet har ikke adgang til genbrugspladserne på Sundholmen og Over Kæret, men er henvist til at benytte anviste modtageranlæg. På Genbrugscenter Hou vil der yderligere kunne indvejes komposteringsaffald og rent jord. Forskelle i ordninger - Erhvervsvirksomhederne i tidligere Aalborg Kommune har ikke adgang til aflevering på genbrugspladserne, men er henvist til at benytte anviste modtageranlæg. - Erhvervsvirksomhederne i tidligere Hals, Sejlflod og Nibe Kommune har i begrænset omfang mulighed for at aflevere på genbrugspladserne (mod betaling)

22 Jord Hals Nibe Sejlflod Aalborg Forurenet jord anvises primært til rensning eller til deponering/afdækning. Jordordningen er under erhvervsregulativet, hvor der anvises til anlæg til behandling af forurenet jord. Jord anvises til anlæg til behandling af forurenet jord. Aalborg Kommune har et jordregulativ. Her anvises der til de anlæg, hvor der må afleveres lettere forurenet og forurenet jord. Forskelle i ordninger - Aalborg Kommunes har fra 1. januar 2007 udarbejdet et samleregulativ for erhvervsaffald fra de tidligere kommuner. I den er der særskilte bestemmelse for de fire tidligere kommuner, hvilket giver et differentieret regulativgrundlag. Tidligere Aalborg Kommunes bestemmelser fra jordregulativet er gældende, mens de øvrige kommuner har indarbejdet jordordningen i deres tidligere erhvervs- og genbrugspladsregulativ. Med baggrund i de seneste stramninger i Jordforureningsloven er der behov for et fælles regulativ for Aalborg Kommune. 4.3 Modtage- og behandlingsanlæg I Aalborg Kommune findes en række anlæg, der behandler affald. Generelt kan anlæggene inddeles i fem kategorier: genanvendelsesanlæg, affaldsforbrændingsanlæg, deponeringsanlæg, anlæg til behandling af farligt affald samt anlæg til modtagelse af jord

23 Kortet viser en oversigt over, hvilke anlæg kommunen ejer eller er interessent i fra 1. januar Genbrugspladserne I tidligere Aalborg Kommune driver Renovationsvæsenet to store moderne genbrugspladser - den ene ligger Over Kæret i Aalborg, mens den anden er placeret på Sundsholmen i Nørresundby. Genbrugspladserne er forbeholdt boligabonnenter og er kun beregnet til affald, der i art og omfang typisk produceres af en husholdning, dog ikke restaffald. Genbrugspladserne kan benyttes hele året, og der er opstillet containere/aflæsningsmuligheder for mange typer affald og genbrugsvarer. I tidligere Hals Kommune er der fem genbrugspladser, hvor der kan afleveres alt det affald, der typisk produceres af en husholdning, dog ikke restaffald. På genbrugspladsen Hou er der dog også mulighed for at aflevere flere fraktioner til genbrug. På de små genbrugspladser (Hals, Ulsted, Gandrup og V. Hassing) må der kun afleveres affald svarende til, hvad der max. kan være på en trailer - det vil sige, at der ikke er adgang for biler over kg, traktorlæs osv. Disse henvises i stedet til Affalds- og Genbrugscenter Hou. Erhverv må aflevere haveaffald samt rent jord på anlægget. Genbrugsplads Hou fungerer således som central plads. Foruden at fungere som genbrugsplads oplagres og bearbejdes byggeaffald samt haveaffald til henholdsvis vejmateriale og kompost på Affalds- og Genbrugscenter Hou. Signaturforklaring 1: Genbrugsplads Nibe 2: Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet 3: Genbrugspladen Over Kæret 4: Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne 5: Genbrugspladsen Sundsholmen 6: Affalds- og Genbrugcenter Rørdal 7: Rærup Kontrollerede Losseplads 8: Genbrugspladsen Vester Hassing 9: Genbrugspladsen Storvorde 10: Genbrugspladsen Gandrup 11: Genbrugspladsen Ulsted 12: Affalds- og Genbrugscenter Hou 13: Genbrugspladsen Hou 14: Genbrugspladsen Hals 15: I/S Reno-Nord 16: I/S Mokana

24 Genbrugspladser i Aalborg Kommune Over Kæret Sundsholmen Areal m² m² incl. areal til Genbrug Nord Ejerforhold Genbrugspla ds drevet af Erik Dahl, Nibe Produktforretning Åbningstider Bemanding 3 medarbejdere Personalefaciliteter Mandag til fredag samt weekend og helligdage fuldtidsansatte, en fejemand og chauffører 6 fuldtidsansatte Fast bygning med frokoststue, toilet og badeforhold Hou Gandrup Hals Ulsted Vester Hassing 20 ha, hvoraf 800 m² er til genbrugplads og resten til komposteringsareal og jorddepot Man kl tirs.- tors kl fredag kl weekend kl Vintertid: 1. søn. i nov., dec., jan., feb. og marts kl fuldtidsansatte Fast bygning med hal, spisestue, toilet og bad Storvorde Nibe 858 m² m² 684 m² 910 m² m² 875 m² genbrugsplads og m² komposteringsareal Kommunen ejer pladsen Ons. kl Lør. kl (Vintertid: Kun åben lørdag) Skur med spisestue og toilet Tors. kl Lør. kl (Vintertid: Kun åben lørdag) Tirs. kl lør. kl (Vintertid: Kun åben lørdag) En fælles medarbejder Fast bygning Skur med spisestue og toilet Man. kl Lør. kl (Vintertid: Kun åben lørdag) Skur med spisestue og toilet Tirs og ons. -fre Lørdag - søndag fuldtidsansatte samt 2 i flexjob inkl. chauffør Ny velfærdsbygning til 5-6 personer opført i 2005 Hverdage kl Lørdage samt søn- og helligdage kl Kontor tilhørende Nibe Produktforretning Ejere af/antal containere Ca. 20 containere ejet af Renovest, et komposteringsareal, et olie- og kemikalierum Pladsindretning Ca. 100 containere, ejet af Renovationsvæsenet Asfaltbelagt plads Maskinflettet hegn Ca. 75 containere, ejet af Renovationsvæsenet Asfaltbelagt plads Maskinflettet hegn og jordvold Ca. 17 containere, ejet af DSV + 1 komprimator. 1 komposteringsareal samt byggeaffald og jord Grusvej Grusbelagt plads Betonplads til jern og metal hegn og jordvold Vægt Ca. 11 containere, ejet af DSV Asfalt på hovedpart af arealet Træstakit Ca. 10 containere, ejet af DSV Grusbelagt plads Træstakit Ca. 8 containere, ejet af DSV Grusbelagt plads Træstakit Ca. 14 containere, ejet af DSV Asfaltbelægning Træstakit Ca. 57 containere ejet af Renovationsvæsenet Hegn Hegn, Betonbelægningssten Affaldsmængder ton (2005) ton (2005) ton 5 (2003) 553 ton (2003) 488 ton (2003) 202 ton (2003) 341 ton (2003) ton (September september 2006) ton (2005) 5 Genbrugsplads Hou har indsamlet så store mængder, fordi der modtages, oplagres og bearbejdes byggeaffald og jord på anlægget. Hvis dette trækkes fra, er der tons tilbage. En anden årsag til det høje tal er, at genbrugsplads Hou modtager store mængder haveaffald på grund af det store sommerhusområde

25 I tidligere Sejlflod Kommune er der etableret en ny central plads i erhvervsområdet øst for Storvorde. På genbrugspladsen kan borgerne og mindre erhvervsvirksomheder aflevere næsten alt. Pladsen er indrettet med flere containere til opsamling af genanvendelige, brændbare og deponeringsegnede materialer. Haveaffald bliver p.t. komposteret på komposteringspladsen på en af de tidligere genbrugspladser, hvorefter den færdige kompost leveres tilbage til genbrugspladsen i Storvorde. Her kan borgerne gratis afhente den færdige kompost. Der modtages også farligt affald på pladsen i en halvtagsbygning med lukkede containere. Genbrugspladsen i tidligere Nibe Kommune er en privatdrevet genbrugsplads (drives af Erik Dahl, Nibe Produktforretning) med driftsaftale med Renovationsvæsenet. Aalborg Kommune er i februar 2007 indtrådt i den hidtidige lejekontrakt for arealet, der er uopsigelig indtil dog kan driftsaftalen opsiges med 3 måneders varsel. Udstyr som bygninger og andet ejes af Nibe Produktforretning. Genbrugsplads Nibe er en mindre plads, der rummer ca. 20 containere, et komposteringsareal for modtagelse af haveaffald fra private samt et olie- og kemikalierum. Ledninger og kabler kan afleveres som selvstændig fraktion til genbrug. Kompost udleveres gratis til brugerne. Der findes ingen mandskabsfaciliteter ud over, at Nibe Produktforretnings kontor kan bruges til frokostpauser. Ligeledes kan kontorets toiletfaciliteter anvendes. Forskelle mellem kommunerne - Genbrugspladsernes serviceniveau med hensyn til: - Åbningstider - Antal og ejere af containere - Personalefaciliteter - Indretning af pladserne - Sorteringsmuligheder/Genbrugsmuligheder - Erhverv på genbrugspladserne Virksomheder i tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune gives af afstandsmæssige årsager fortsat i 2007 mulighed for at aflevere mindre mængder erhvervsaffald på genbrugspladserne ved Hou, Storvorde og Nibe mod betaling. Forskellen i antallet af containere på de forskellige pladser gør, at der er stor forskel på, hvor mange fraktioner, det er muligt at sortere affaldet i. Jo mindre pladsen er, jo færre containere er det muligt at opstille, hvilket typisk resulterer i forringet sortering og dermed mindre genbrug af affaldet. I/S Reno-Nord Ejerforhold Fælleskommunalt affaldssselskab ejet af Aalborg, Brønderslev, Jammerbugt, Mariagerfjord og Rebild Kommune Affaldsforbrændingsanlæg Aalborg Kommune er interessent i det fælleskommunale selskab I/S Reno- Nord (herefter refereret til som Reno- Nord). Reno-Nord driver et forbrændingsanlæg og en kontrolleret losseplads med tilhørende betonknuser. I henhold til vedtægterne for Reno-Nord har interessentkommunerne pligt til at aflevere brændbart affald samt affald til deponering, der indsamles via de kommunale indsamlingsordninger, til Reno- Nord. Aalborg Kommune har pr. 1. januar 2007 pligt til at aflevere det restaffald, der fremkommer i de tidligere Hals, Sejlflod og Aalborg Kommune, til Reno-Nord. Ifølge en samarbejdsaftale mellem Reno-Nord og Aalborg Kommune og anvisningsregulativet anviser Renovationsvæsenet via gældende regulativer virksomheder til at aflevere brændbart affald til Reno- Nord. Forbrændingsanlægget Reno-Nord idriftsatte i slutningen af 2005 en ny ovnlinie, som erstattede to af de eksisterende ovnlinier fra En ovnlinie etableret i 1991 fungerer som reserve i tilfælde af længerevarende nedbrud på den nye ovn. Den nye ovnlinie har en kapacitet på 20 tons affald i timen. Ifølge den nuværende varmeplangodkendelse kan der brændes ca tons affald pr. år. på Reno-Nords forbrændingsanlæg (ved brændværdi på 11 GJ/ton). Bl.a. som følge af, at affaldsmængderne er steget mere end forventet, har

26 Reno-Nord i 2007 fået en varmeplanmæssig godkendelse til at øge den maksimale mængdegrænse til til tons affald pr. år (ved brændværdi på 11 GJ/ton). I/S Aars Varmeværk Ejerforhold Aars Varmeværk Aalborg Kommune deltager i det fælleskommunale selskab Renovest I/S. I henhold til Renovests vedtægter har Renovest pligt til og eneret på at behandle de affaldstyper, der modtages fra interessenterne. Interessentkommunerne kan melde sig ud af interessentskabet med et års varsel - dog tidligst den 31. december Interessenterne ejer/hæfter solidarisk for interessentskabet i forhold til det seneste indbyggertal pr. 1. januar i de geografiske områder, der før 1. januar 2007 udgjorde Renovests ejerkommuner. Renovest har indgået en aftale med Aars Varmeværk, der forbrænder alt deres brændbare affald. Aalborg Kommune er pr. 1. januar 2007 via Renovests aftale med I/S Års Varmeværk forpligtet til at aflevere den mængde brændbare affald, der fremkommer fra den tidligere Nibe Kommune, til I/S Aars Varmeværk. I/S Aars Varmeværk har en forbrændingskapacitet på tons affald pr. år, og der er afleveret tons affald i Varmeværkets restlevetid forventes at være til mindst 2015 med det nuværende anlæg Deponeringsanlæg og anlæg til modtagelse af jord Rærup kontrolleret losseplads Ejerforhold Reno-Nord, fælleskommunal losseplads Hovedaktiviteten på den kontrollerede losseplads i Rærup er deponering af affald, der ikke er egnet til genbrug eller forbrænding, samt sortering og nedknusning af bygge- og anlægsaffald, som derefter genanvendes. Affald, der afleveres til deponering, indeholder ofte affald, der kan frasorteres til forbrænding eller genbrug. På pladsen sorteres affald, således at mindst muligt deponeres. Sorteringen foregår maskinelt. Det nuværende hovedafsnit, der anvendes til deponering af almindeligt lossepladsaffald, er anlagt med en kapacitet på ca m³. Kapaciteten på Rærup Kontrollerede Losseplads blev som forventet fuldt udnyttet i For at sikre kapaciteten fremover har Reno-Nord erhvervet sig et tilstødende område på i alt ca. 16 ha, der i forvejen er udlagt til deponering af affald. Der vil på dette område være kapacitet til deponering af affald i størrelsesordenen m³. Det samlede anlæg vil herefter have en restkapacitet på ca m³, inklusiv de områder, der p.t. anvendes til knuseanlæg. Dette svarer til en restlevetid på knap 60 år. Inden det tilstødende areal blev opkøbt, deponerede Rærup Kontrollerede Losseplads affald ovenpå den eksisterende plads. Når udvidelsen af lossepladsen er gennemført, bliver det, der er fyldt for meget på, gravet ud og flyttet til det nye område. Udover afsnittet til lossepladsaffald findes et specialdepot til tungmetalforurenet jord med en samlet kapacitet på m³ og en restkapacitet på ca m³. Det sidste aktive afsnit til egentlig deponering anvendes til imprægneret træ. Reno-Nord kører på nuværende tidspunkt et forsøg sammen med Renovationsvæsenet om at køre imprægneret træ til forbrænding i Tyskland. Det forventes, at det på sigt vil frigive lidt deponeringskapacitet. Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Ejerforhold Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet ejer og driver Affalds- og Genbrugscenter Rørdal, hvor der er fyldplads, jorddepoter og komposteringsanlæg for have- og parkaffald. På anlægget findes et specialdepot til lettere forurenet jord og vejjord, et renjordsdepot til uforurenet jord, et kompostanlæg til haveog parkaffald samt en fyldplads til fyldpladsaffald. Hovedaktiviteten på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal forventes i de kommende år at være deponering af lettere forurenet jord og vejjord. Dog vil der løbende blive arbejdet på, at såvel lettere forurenet jord/vejjord som uforurenet jord genanvendes eller deponeres andre steder. Deponerede mængder i 2006 Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet Mængde - tons Fyldpladsaffald Ren jord Lettere forurenet jord og vejjord I alt Affalds- og Genbrugscenter Rørdal har samlet en deponeringskapacitet på ca. 2.3 mio. m³. Restvolumen er pr. 1. januar 2006 på ca. 1,9 mio. m³ svarende til ca. 3,1 mio. tons. Med en årlig deponeringsmængde på ca tons er der en restlevetid på ca. 16 år. Der forventes derfor ikke at blive kapacitetsproblemer i planperioden

27 Affalds- og Genbrugscenter Hou Ejerforhold Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet På Affalds- og Genbrugscenter Hou modtages jord samt have- og parkaffald. På komposteringsanlægget modtages have- og parkaffald til kompostering. På renjordsdepotet modtages uforurenet jord til deponering. I 2005 blev der tilført ca m³ jord. Til udgangen af september er der i 2006 kun tilført ca m³, hvilket formentlig skyldes, at der er blevet sat takst på aflevering af jorden. Der er sket en harmonisering af jordtaksterne på Affalds- og Genbrugscenter Hou samt Rørdal, hvilket formentlig yderligere vil reducere den tilførte mængde. På baggrund af de tidligere tilførte mængder samt takstharmoniseringen skønnes det, at der på årsbasis fremover vil blive tilført maksimalt ca m³. Med en opfyldningshøjde på ca. 2 m på renjordsdepotet er der en restkapacitet på ca m³. Med ovenstående tilførsel er restlevetiden for renjordsdepotet 27 år. Oudrup losseplads Ejerforhold Renovest, fælles kommunalt Der deponeres affald på lossepladsen fra virksomheder og husstande. Der deponeres kun affald, der ikke kan genanvendes, forbrændes eller specialbehandles. Deponiområdet dækker et areal på 10 hektar. I alt er der er mulighed for at deponere omkring 1,0 mio. m3 på lossepladsen. I 2006 var der deponeret ca m³. Oudrup losseplads har i 2006 modtaget tons affald, og der er en restkapacitet på m³. Med den nuværende årlige mængde til deponering vil der være kapacitet i deponiet til efter år Anlæg til behandling af farligt affald I/S Mokana Ejerforhold Aalborg Kommune er interessent i det fælleskommunale selskab I/S Mokana, der er modtagestation for farligt affald. I/S Mokana tilbyder en række ydelser til virksomheder og kommuner, og rådgiver om håndtering af farligt affald. Interessentskabet har pligt til at modtage farligt affald frembragt af interessenterne, virksomheder og offentlige eller private institutioner samt private husholdninger i interessentkommunerne. I/S Mokana afsætter det farlige affald til en række godkendte affaldsbehandlere i Danmark og udlandet. Opgaver, der bl.a. udføres af I/S Mokana, er: Modtagelse af farligt affald, behandling af enkelte fraktioner, kontrol og sortering af affald inden videreforsendelse, drift af tømningsordning for olie- og benzinudskilllere, modtagelse af klinisk risikoaffald, salg af konsulentydelser i form af kurser, rådgivning m.v. og udøvelse af funktionen som sikkerhedsrådgiver i forbindelse med transport af farligt gods. Aalborg Kommune er forpligtet til at lade interessentskabet varetage håndtering af farligt affald fra Fælles kommunalt virksomheder, offentlige eller private institutioner på lige fod med andre indsamlere/behandlere. 4.4 Affaldsdata Udviklingen i affaldsmængderne i planperioden vil få konsekvenser for de indsamlingsordninger og behandlingsanlæg, som benyttes af Aalborg Kommune. For at belyse disse forhold er de samlede affaldsmængder beskrevet. I dette afsnit oplistes affaldsmængderne fra henholdsvis husholdninger og erhverv opdelt i forhold til de fire tidligere kommuner. De tilgængelige data er meget forskellige med hensyn til, hvor opdaterede de er, og hvor mange fraktioner affaldsmængderne er opdelt i. Det giver derfor stor usikkerhed i forhold til at bruge de samlede tal som grundlag for ny planlægning. Eksempelvis var der i tidligere Aalborg Kommune skarp opdeling mellem affald fra erhverv og affald fra husholdninger, hvorimod erhvervsvirksomheder havde adgang til at benytte kommunernes genbrugspladser i tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune.

28 Affaldsmængder fra husholdninger Affaldsfraktion - ton/år Hals Nibe Sejlflod Aalborg I alt 9 Restaffald Hjemmekompostering Flasker/glas Kuber Genbrugsplads Henteordning Private indsamlere Pap og papir Private organisationer Kuber/Container Henteordning Genbrugsplads Dagrenovation i alt Brændbart affald Haveaffald Jern og metal Elektronikaffald PVC Neonrør 8 8 Batterier Tøj Planglas Gips Træ til spånpladeproduktion Imprægneret træ Beton, murbrokker mv Fyldplads Lossepladsaffald Dæk Kølemøbler Fast miljøfarligt affald Farligt affald I alt husholdningsaffald I alt på genbrugspladserne I alt ved henteordning Det er ikke muligt at skaffe opdaterede data for affaldsmængder fra tidligere Hals Kommune. 7 I Nibe er det kun i begrænset omfang muligt at skelne mellem erhvervsaffald og husholdningsaffald. Opgørelsen omfatter endvidere kun affald, der er bortskaffet via Renovest. 8 Det er ikke muligt at skaffe opdaterede data for affaldsmængder fra tidligere Sejlflod Kommune. 9 Den samlede mængde giver ikke et helt nøjagtig billede. Det er et estimeret tal, da mængderne fra de tidligere kommuner er fra 4 forskellige årstal pga. vanskeligheder med opsamling af data. Men mængderne giver stadig et billede af hvor store affaldsmængder, der er i Aalborg Kommune efter 1. januar

29 Affaldsmængder fra erhverv Affaldsfraktion - ton/år Hals Nibe Sejlflod Aalborg 2005 I alt 12 Diverse brændbart Dagrenovation Klinisk risikoaffald Farligt affald Andet organisk affald Storkøkkenaffald Papir og pap Kølemøbler Flasker og glas Plast PVC Jern og metal Have- og parkaffald Elektronikaffald Lossepladsaffald Autogummi Handels-, kontor- og industriaffald. I alt Beton, tegl og andet bygge- og anlægsaffald Lossepladsaffald Træ Blæsemidler Planglas Asfalt Asbest, støvende Bygge- og anlægsaffald i alt Erhvervsaffald i alt, excl. behandlingsrester Restprodukter fra affaldsforbrænding Restprodukter fra energifremstilling Slam, sandfangssand, ristestof Behandlingsrester i alt I alt erhvervsaffald Forurenet jord Rent jord Affald i alt, inkl. jord Det er ikke lykkedes at finde nyere mængder fra tidligere Hals og Sejlflod Kommune. Mængderne benyttet i tabellen er taget fra deres affaldsplan Tallene fra Nibe er estimerede tal. Dette skyldes, at det kun i begrænset omfang er muligt at skelne mellem erhvervsaffald og husholdningsaffald i tidligere Nibe Kommune. Yderligere er tallene fra deres ISAG indberetning benyttet, og disse er til tider svære at fordele på de forskellige fraktioner. 12 Den samlede mængde giver ikke et helt nøjagtigt billede. Det er et estimeret tal, da mængderne fra de tidligere kommuner er fra 3 forskellige årstal pga. vanskeligheder på opsamling af data samt det har været svært at skelne mellem husholdnings- og erhvervsaffalds i nogle tilfælde. Men mængderne giver stadig et billede af hvor store affaldsmængder, der er i Aalborg Kommune efter 1. januar

30 Udvikling i affaldsmængderne Mængden af affald til forbrænding stiger p.t. langt hurtigere, end det var forventet for blot få år siden, og stigningerne fortsætter tilsyneladende. Figurerne illustrerer prognosen for den forventede udvikling for de samlede mængder affald fra husholdninger og erhverv i Reno-Nords og Renovests interessentkommuner i henhold til de seneste affaldsplaner. Den øverste figur viser desuden, hvordan den faktiske affaldsmængde fra kommunerne har været fra 1999 til Figuren illustrerer endvidere, at de faktiske mængder i 2005 og 2006 har været større, end affaldsplanprognosen angav. Ton Prognose samt faktiske affaldsmængder fra interessentkommunerne indvejet på Reno-Nord Prognose Interessenter Årstal Faktiske mængder Prognose samt faktiske affaldsmængder fra interessentkommunerne indvejet på Renovest Renovest-figuren viser samme tendens, hvor de faktiske mængder i 2005 har været større, end affaldsplanprognosen angav. En af årsagerne til, at affaldsmængderne er steget mere end forudsat i prognoserne, er sandsynligvis, at den økonomiske vækst i samfundet har været større end forudsat Ton År 4.5 Takststruktur Affaldshåndteringen i Aalborg Kommune finansieres dels gennem omkostningsbestemte takster og abonnementer samt dels gennem virksomhedernes direkte afregning med transportører og behandlingsanlæg. Takster Den obligatoriske restaffaldsindsamling er takstfinansieret. Der skal for hver ejendom som minimum være tilmeldt en enhed på 100 l/uge. Der betales en tømningstakst, der er afhængig af antal tilmeldte affaldsenheder, hvor en affaldsenhed er 100 l/uge. Dog er tidligere Sejlflod Kommune undtaget, idet taksten for en 140 l container i 2007 opkræves efter takstgrundlaget for 100 l. Der er mulighed for at leje storcontainere og vippecontainere til restaffaldet. I så fald betales leje for containeren, afhentning samt indvejningsprisen for affaldet på Reno-Nord. Der er endvidere fastsat takster for ekstra tømning, Prognose Interessenter ekstra sække, nøglepenge m.v., samt erhvervstakster til industriaffald, papir m.v. Abonnement for boliger Husholdningerne betaler et abonnement for boliger, der omfatter de kommunale ordninger til indsamling og behandling af affald fra husholdninger. Abonnementet finansierer genbrugspladser, henteordning, flaske- og papircontainere, Rappenskralden, viceværtordning m.m., herunder administration og information. Abonnement for erhverv Virksomheder i Aalborg Kommune betaler et abonnement for erhverv, der finansierer kommunens udgifter til andel af erhvervsaffaldskonsulenter, administration, information og andre erhvervsrettede udgifter. Abonnementet betales af ejendomme med erhvervsbebyggelse, afhængig af bygningens areal. Faktiske mængder Erhvervsaffald i øvrigt En stor del af virksomhedernes udgifter til håndtering af affald afregnes direkte med transportører og modtageanlæg. Renovationsvæsenet fungerer i mindre omfang som transportør af affald fra virksomheder i konkurrence med andre transportører. Priserne er fastsat i Renovationsvæsenets takstblad. Beredskabsgebyr Erhverv, der producerer farligt affald, skal betale et beredskabsgebyr. Beredskabsgebyret er et gebyr for opretholdelse af et beredskab for modtagelse af farligt affald. Det vil sige, at den fælleskommunale modtagestation til enhver tid garanterer kapacitet til at transportere og behandle alt farligt affald fra virksomheder i Aalborg Kommune. Det betales pr. år og for hver ejendom med mindst et betalingspligtig erhverv

31 5. Visioner for affaldsordninger i Aalborg Kommune Nedenfor beskrives de visioner, som Aalborg Kommune har for harmonisering af de forskellige affaldsordninger, der findes som følge af sammenlægningen af tidligere Aalborg, Nibe, Hals og Sejlflod Kommune. Det er visioner for, hvordan ordningerne for genanvendelse af affald, farligt affald m.m. skal se ud i Aalborg Kommune, og for hver ordning er der en kort beskrivelse af ordningen. For nærmere beskrivelse henvises til statusdelen. Der ses bort fra indsamling af restaffald - undtaget er dog tømningstaksterne, idet taksterne er afhængige af volumen i sækken/containeren. Overordnet vision Aalborg Kommune går som princip ind for kildesortering for at sikre korrekt affaldsbehandling og størst muligt genbrug. Et af målene i kommunen er, at der skal være ordninger, der gør det let for borgere at komme af med affald. Alle fraktioner kan ikke indsamles ved husstanden, derfor bør genbrugspladserne være det vigtigste element i affaldsbortskaffelsen i Aalborg Kommune. Her kan borgerne aflevere alle typer affald til genanvendelse, forbrænding og deponering, dog med undtagelse af restaffald. Afhængig af hvordan genbrugspladsstrukturen skal se ud, skal øvrige ordninger (henteordning, Rappenskralde m.v.) tilrettelægges, så de borgere, der ikke kan benytte genbrugspladserne, let kan bortskaffe udvalgte affaldsfraktioner på forsvarlig vis. 5.1 Genbrugspladser I dag er genbrugspladserne forskellige, hvad angår størrelse, åbningstid, miljøkrav og standarder for indretninger samt bortskaffelse af affald. Vision for husholdninger - Genbrugspladserne gøres ensartede i Aalborg Kommune, så tætheden af pladserne, størrelser, åbningstider, miljøforhold, indretning, adgangsforhold og muligheder for bortskaffelse af affald tilpasses i forhold til opland og belastningen af pladserne. - Alle pladser bør ejes og drives af Aalborg Kommune for at lette administrationen af pladserne. - Genbrugspladserne skal være placeret i forhold til antal brugere i oplandet og fysisk placeres, hvor mange borgere passerer hver dag, så genbrugspladserne kan benyttes i forbindelse med indkøb, i fritidssammenhæng og/eller pendling. Afstanden fra brugere til genbrugsplads skal fastlægges, så færrest mulige brugere føler, at afstanden til genbrugspladserne er uoverkommelig. Tætheden for genbrugspladserne skal fastlægges, så belastningen af pladserne bliver tilstrækkelig til at berettige tilstrækkelig åbningstid og størrelse. - Åbningstiderne for genbrugspladserne bør tilrettelægges, så praktisk taget alle potentielle brugere vil have mulighed for at kunne besøge pladserne. Åbningstiden skal ikke variere over ugen for den enkelte plads, og åbningstiden bør være nogenlunde ens for hovedparten af pladserne, men med mulighed for at en enkelt eller to pladser i kommunen kan have udvidede åbningstider i forhold til de øvrige pladser. Alle pladser bør have åbent hver dag, bortset fra enkelte helligdage, f.eks. d. 25. og 26. december samt 1. januar hvert år. - Borgerne skal sortere affaldet i de fraktioner, der er containere til på pladserne. Fraktionerne skal naturligvis afspejle regelsættet (lov, bekendtgørelse, regulativer m.v.), men derudover bør der være containere til fraktioner, som det kan betale sig miljømæssigt/økonomisk at bortskaffe separat. - Genbrugspladserne skal harmoniseres med hensyn til arbejdsforhold for de ansatte. Det vil sige ens forhold med hensyn til mandskabsfaciliteter m.v. - Der bør være ens retningslinier for kontrol af affald, der tilføres og transporteres fra pladserne. Vision for erhverv - Som regeringens udspil for fremtidens affaldssektor lægger op til, skal virksomheder have adgang til de kommunale genbrugspladser på lige fod med private husstande. 5.2 Indsamlingsordninger for husholdningsaffald Der kan indføres indsamlingsordninger for flere affaldstyper, hvor det på grund af krav om genanvendelse af minimumsmængder er hensigtsmæssigt/ nødvendigt at gøre det Indsamling af batterier, mobiltelefoner og papir Vision - For at øge mængden af batterier og mobiltelefoner til korrekt bortskaffelse og papir til genbrug bør der indføres indsamlingsordninger heraf fra husholdninger i hele Aalborg Kommune. - Hvis det er hensigtsmæssigt, bør indsamling af batterier ske samtidigt med papir (og eventuelt pap) og ikke sammen med restaffaldet. Desuden bør ordningen indbefatte indsamling af brugte mobiltelefoner

32 - Indsamling af batterier og papir (og eventuelt pap) bør ikke ske fra sommerhuse, da det vil kræve for meget planlægning i forhold til benyttelse af sommerhusene. Her vil der være adgang til aflevering af papir og batterier i kuber samt på genbrugspladserne Henteordning I de fire tidligere kommuner er der forskellige henteordninger - lige fra ingen ordning i tidligere Hals Kommune til afhentning af ni fraktioner fra såvel borgere som virksomheder i tidligere Nibe Kommune. Der anvendes forholdsvis mange ressourcer på henteordningen i forhold til de begrænsede mængder affald, der indsamles, og derfor skal der foretages en analyse af henteordningen. Vision - Henteordningen skal harmoniseres i Aalborg Kommune, så alle borgere i kommunen har adgang til en henteordning Aflevering af malingsrester m.v. til farvehandler, byggemarkeder I alle fire tidligere kommuner kan borgerne aflevere emballage m/u malingsrester og opløsningsmidler samt spraydåser til farvehandlere og byggemarkeder - dog kun til de forretninger, hvormed der er indgået skriftlig aftale. Vision - Ordningen bør harmoniseres og fortsætte i Aalborg Kommune. Vision - Selvom der er indført indsamling af batterier fra alle enfamiliehuse, og på sigt også fra flerfamiliehuse, bør ordningen med aflevering af batterier i detailhandlen harmoniseres og udbredes til hele Aalborg Kommune, da borgerne ind i mellem har det batteriforbrugende udstyr med, når de køber nye batterier. Ordningen er desuden relativ billig i drift. 5.3 Farligt affald fra husholdninger Indsamling af farligt affald I tidligere Nibe Kommune kan borgere ved storskraldsordningen få afhentet farligt affald i mindre mængder, inkl. batterier og medicinrester (ordningen gælder også for virksomheder). I tidligere Aalborg Kommune kan borgere aflevere farligt affald, inkl. medicinaffald og batterier til Rappenskralden, der med et vist tidsinterval er parkeret på forskellige holdepladser i byerne og landsbyerne. I tidligere Sejlflod og Hals Kommune er der ikke indsamling eller afhentning af farligt affald fra borgerne. Vision - Der skal etableres en indsamlingsordning for farligt affald for borgerne i hele Aalborg Kommune Aflevering af medicinrester til apoteker I alle fire tidligere kommuner kan borgerne aflevere medicinrester, salver, sprøjter m.v. til apotekerne - dog kun til de apoteker, hvormed der er indgået skriftlig aftale. Vision - Ordningen bør harmoniseres og fortsætte i Aalborg Kommune Aflevering af batterier i butikker I tidligere Hals, Nibe og Aalborg Kommune kan borgere aflevere brugte batterier i visse butikker. Denne løsning findes ikke i tidligere Sejlflod Kommune Aflevering af kanyler I tidligere Hals Kommune kan kanyler afleveres på apoteket, og i tidligere Aalborg Kommune kan kanyler afleveres på genbrugspladserne, hos Renovationsvæsenet, til Rappenskralden og hos Energicenter Aalborg, og der er desuden visse offentlige steder opsat kanylebokse, der benyttes af narkomaner. Der er ikke lignende ordninger hos tidligere Sejlflod og Nibe Kommune. Vision - Borgerne skal nemt kunne afleveres deres brugte kanyler. Ordningen bør derfor harmoniseres for hele Aalborg Kommune. - Ordningen med kanylebokse opsat visse offentlige steder skal fortsætte og eventuelt udvides efter behov

33 5.3.6 Viceværtsordning I tidligere Aalborg Kommune kan boligselskaber og boligforeninger indgå i en viceværtsordning, hvor viceværten modtager farligt affald og/eller elektronikaffald fra foreningens/selskabets beboere. Viceværten er uddannet til håndtering af farligt affald. Renovationsvæsenet tilbyder gratis uddannelse. Vision - Ordningen udbredes til boligselskaber og boligforeninger i hele Aalborg Kommune, men fortsat som et tilbud og kun ved uddannelse af viceværten. 5.4 Kubeordning til papir, glas/flasker, småt jern/metal m.v. Til indsamling af henholdsvis papir/pap og glas/flasker er der i de fire tidligere kommuner store forskelle på placeringstætheden af kuber/containere på offentligt tilgængelige steder. Vision - Der skal opstilles kuber/container til passet de andre ordninger, der forefindes i Aalborg Kommune. - Ordningerne kan eventuelt udvides med opstilling af kuber/containere til indsamling af andre fraktioner som f.eks. småt jern/metal. 5.6 Erhvervsaffald Vision - Der ønskes ensartede ordninger for erhvervsaffald og ens vilkår for virksomheder i hele Aalborg Kommune. 5.7 Stigende affaldsmængder Grundet de stigende affaldsmængder vil kommune arbejde for bedre sortering og genbrug af forskellige former for affald. Vision - Fremme initiativer, der nedbringer affaldsmængder til forbrænding samt fremme brugen af industriel medforbrænding. 5.8 Tømningstakster Tømningstaksterne i 2007 følger principperne i Aalborg Kommunes takstgrundlag, uanset beholderstørrelse. Det betyder, at f.eks. en 140 l container i den tidligere Sejlflod Kommune opkræves efter takstgrundlaget for 100 l. Vision - Tømningstaksterne tilrettes, så borgere opkræves i henhold til den større volumen, de har til rådighed i forhold til taksten for 100 l sækken. 5.5 Flisordning I tidligere Hals Kommune kan sommerhusejerne i dele af sommerhusområdet få fliset grene. Flisen afsættes til Hals Fjernvarme. Vision - Flisordningen bør nedlægges, alternativt overgå til sammenslutninger for fritidsgrundejere i sommerhusområder

34 6. Planlagte initiativer Affaldsplanens målsætninger og visioner skal føres ud i livet ved hjælp af en lang række konkrete initiativer, som præsenteres i dette kapitel. Initiativerne er valgt på baggrund af en faglig vurdering af, hvordan kommunen bedst muligt kan leve op til sine målsætninger på affaldsområdet. Forudsætninger for planens initiativer er de visioner, der er nærmere beskrevet i kapitel 5, de tidligere kommuners affaldsplaner samt forskellighederne i de eksisterende ordninger. Plantiltagene er beskrevet ud fra hvilke initiativer, der skal gennemføres eller være i fokus i planperioden og ud fra hvilke andre tiltag, der vil blive taget i perioden for at opnå en harmonisering af serviceniveauet i Aalborg Kommune. Harmonisering betyder, at borgerne ud fra et lighedsprincip skal behandles ens, og derfor skal der ingen differentiering være i det serviceniveau, der tilbydes borgerne i hele Aalborg Kommune. Det betyder, at der som udgangspunkt i denne affaldsplan skal etableres ens affaldsordninger og fastlægges ens gebyrer for ens borgergrupper. Desuden indeholder denne del en strategisk miljøvurdering af Affaldsplan Strategisk miljøvurdering er et redskab, der benyttes til at belyse miljøeffekter og miljøoptimere Affaldsplan Centrale spørgsmål er således - hvad er status, og hvilke effekter vil planen få for miljøet? Dette belyses på baggrund af eksisterende viden og data. Den strategiske miljøvurdering er udarbejdet for at belyse miljøeffekter af forskellige strategier for affaldshåndtering, således at miljøeffekt kan indgå i beslutningsgrundlaget. 6.1 Grundlag Særligt to områder prioriterer Aalborg kommune højt: genbrugspladsstruktur og tilrettelæggelse af et ensartet serviceniveau for øvrige ordninger. De to områder er fremhævet, fordi kommunen finder, at der her skal gøres en særlig indsats. I plandelen er hovedvægten lagt på håndtering af husholdningsaffald, idet kommunens fremtidige opgaver vedrørende erhvervsaffald, som følge af den forestående liberalisering af affaldssektoren, til dels er uafklaret Harmonisering Et af omdrejningspunkterne i Aalborg Kommunes visioner er, at der skal være ordninger, der gør det let for borgere at komme af med affald. Alle fraktioner kan ikke indsamles ved husstanden, og derfor bør genbrugspladserne være et vigtigt element i affaldsbortskaffelsen i kommunen. Med baggrund heri skal genbrugspladsernes serviceniveau harmoniseres mht. fraktioner, åbningstider, personalefaciliteter mv. Afhængig af hvordan genbrugspladsstrukturen skal se ud, skal øvrige ordninger derefter tilrettelægges. Der er en række ordninger inden for husholdningsaffald, hvor der ønske harmonisering. Der ses bl.a. nærmere på mulighederne for indsamling af restaffald i sommerhusområder, idet der tømmes 1 gang ugentlig i forskellige perioder over året. I dele af kommunes sommerhusområder er der endvidere mulighed for at aflevere restaffald i centralt opstillede containere i dele af året. Yderligere vil indsamlingen af papir/pap også blive behandlet i denne affaldsplan, idet der i kommunen er store forskelle i måden, hvorpå papir og pap bliver indsamlet. Indsamlingen foregår bl.a. ved husstandsindsamling af frivillige organisationer, husstandsindsamling med fast materiel samt ved henteordning og kubeindsamling. Det foreslås således, at muligheden for at aflevere papir og pap samt flasker og glas i kuber harmoniseres På større indsamlingssteder kan moderne indsamlingsløsninger, f.eks. en underjordisk container, komme på tale. Endvidere er henteordningerne blevet behandlet i denne plan, således at hele Aalborg Kommune får samme serviceniveau for henteordningen. Der er i dag store forskelle i frekvensen på afhentning samt hvilke affaldstyper, der afhentes. Det er ligeledes forskelligt, om der er ruteindsamling eller ingen henteordning. Henteordningen skal tilpasses efter kommende ændringer for pap- og papirindsamling samt ændringer for genbrugspladsstruktur. Der ønskes ydermere en harmonisering af indsamlingen af farligt affald, så indsamlingen med miljøbilen Rappenskralden og viceværtsordningen ensartes i hele kommunen. Yderligere skal muligheden for flisning af grenaffald i sommerhusområderne harmoniseres. Disse ordninger tilbydes nu kun til dele af borgerne i kommunen, og de skal enten afskaffes eller omfatte hele kommunen. Endelig ønskes taksterne for indsamling af husholdningsaffald harmoniseret Afgrænsninger Som beskrevet i kortlægningen afsnit 4.1 er indsamlingssystemet for restaffald i Aalborg Kommune baseret på forskelligt grundlag. Der anvendes bl.a. 140 liters containere samt 100 liters papir- eller plastsække til indsamling fra husholdninger. En grundig analyse af fleksibiliteten i indsamlingen af restaffald afventer udarbejdelsen af næste ordinære affaldsplan. Denne analyse kan resultere i, at store dele af indsamlingsudstyret skal udskiftes, hvilket uddybes i afsnit Som følge af den forestående liberali-

35 sering på renovationsområdet vil harmonisering af ordninger for erhvervsaffald i denne planperiode være begrænset, hvilket uddybes i nedenstående afsnit. Regeringens politiske aftale Der blev opnået politisk aftale om Regeringens udspil for affaldssektoren d. 21. juni 2007, som vil få indflydelse på den kommunale affaldsplanlægning og på de kommunale myndigheds- og driftsopgaver på affaldsområdet. Regeringen vil: - Styrke konkurrencen på genanvendelsesmarkedet - Forenkle reglerne så der opnås mere effektiv service - Skabe mere gennemsigtighed og effektivitet i deponerings- og forbrændingssektorerne - Styrke innovationen Det fremgår af aftalen, at genanvendeligt erhvervsaffald (farligt som ikke-farligt) skal fritstilles, idet virksomhederne frit skal kunne vælge mellem godkendte genanvendelsesanlæg, der opføres på en landsdækkende liste (udarbejdet af Miljøstyrelsen), ligesom ansvaret for det genanvendelig erhvervsaffald skal kunne overdrages til sådanne godkendte anlæg og/eller tilsvarende godkendte affaldsindsamlere. Der er enighed om, at virksomheder i hele landet skal have adgang til den kommunale genbrugsplads mod betaling. Betaling skal ske ved gebyrfinansiering, og gebyret for, at genbrugspladserne stilles til rådighed, skal beregnes på baggrund af ens principper. Der skal udarbejdes standardregulativer for husholdnings- og erhvervsaffald, som kommunerne har pligt til at bruge, samt etableres et samlet, landsdækkende affaldsdatasystem, som alle myndigheder og øvrige relevante aktører har pligt til at indberette til og anvende. Forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal endvidere drives effektivt og med stor gennemsigtighed. Kommunale myndigheds- og driftsopgaver skal klart adskilles, gebyrfastsættelsen skal være entydig, og det skal være muligt at sammenligne de forskellige anlæg. Yderligere skal den nyeste teknologi fremmes. Målet er, at miljøbeskyttelsesniveauet bevares eller højnes, og at service og kontrol forbedres samtidig med, at sektorerne gøres mere effektive for borgere, virksomheder, affaldsbehandlere, myndigheder og dermed for samfundet som helhed. I Regeringsgrundlaget fra november 2007 "Mulighedernes samfund" står der, at "regeringen vil fremsætte et lovforslag om affaldssektoren. Hensigten er at modernisere området blandt andet ved at lette de administrative byrder, indføre frit valg på behandlingsanlæg for genanvendeligt erhvervsaffald samt øge fleksibiliteten i forhold til anvendelse af genbrugspladser. Desuden står der, at "regeringen vil fremlægge en ny affaldsstrategi inden udgangen af 2009". I det hidtidige materiale er der lagt op til, at det for næsten alle aftalepunkternes vedkommende er fastsat, at de skal træde i kraft fra 1. januar 2009, og at de skal evalueres tre år efter, dvs. i Eksempelvis for aftalepunkterne fritvalgsordningen for genanvendeligt erhvervsaffald, ansvarsoverdragelse, genbrugspladser, standardregulativer, kriterier for beregning af gebyrer samt benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. Aftalen om indførelse af fælles affaldsdatasystem og gennemførelse af regnskabsmæssig udskillelse af forbrændings- og deponeringsanlæg (som skal overgå til årsregnskabsloven) er sat til ikrafttrædelses i år Genbrugspladser I Aalborg Kommune er der p.t. i alt 9 genbrugspladser. Genbrugspladserne er meget forskellige i forhold til størrelse og placering, serviceniveau, benyttelse og ejer- /driftsforhold. Det er målet, at den fremtidige genbrugspladsstruktur skal gøres ensartet for brugerne og personalet. I forhold til brugerne skal placering/tæthed af pladserne, størrelse, indretning og åbningstider tilpasses det konkrete opland og belastningen af pladserne. I forhold til de ansatte skal der være ens forhold på alle pladserne, hvad angår ansættelsesbetingelser, mandskabsfaciliteter og driftsmæssige retningslinier mv Ny struktur Den nuværende genbrugspladsstruktur i Aalborg Kommune består af tre store moderne pladser beliggende i Aalborg (Over Kæret), i Nørresundby (Sundsholmen) og i Storvorde. I Nibe er der en mindre privatdrevet plads, drevet efter en driftsaftale med Renovationsvæsenet. I tidligere Hals Kommune er der fire satellitpladser med reduceret åbningstid og sorteringsmuligheder samt en mindre plads (i forbindelse med Affalds- og Genbrugscenter Hou), som p.t. udgør tidligere Hals Kommunes centrale plads. Der er foretaget en placeringsanalyse med det formål at finde den mest hensigtsmæssige placering af en central plads i tidligere Hals Kommune. Følgende parametre har været inddra-

36 get i analysen: Placering i forhold til opland (potentielle brugere), pendler- /fritidstrafik, transportarbejde (miljø og driftsøkonomi), trafikafvikling samt den fysiske planlægning. Analysen har vist, at den mest hensigtsmæssige placering af en central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune er i Gandrup og omegn. For at opnå en fremtidig ensartethed i forhold til antal og placering foreslås det, at genbrugspladserne i Aalborg, Nørresundby, Storvorde og Nibe bliver opretholdt. I tidligere Hals Kommune nedlægges de tre satellitpladser (Hals, Ulsted og Vester Hassing), genbrugspladsen i Gandrup erstattes af en ny moderne plads på en ny lokalitet i Gandrup. Genbrugspladsen i Hou skal fortsat være i drift. Aktiviteterne på Affalds- og Genbrugscenter Hou fordrer forsat ansættelse af mandskab, og der opnås samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige besparelser i forhold til transport af vægt- eller volumenmæssige store fraktioner fra lokalområdet ved at videreføre pladsen. Dog skal åbningsperioden reduceres, så pladsen er sæsonåben fra det tidspunkt, hvor den nye genbrugsplads i Gandrup er etableret. Ved en fremtidig geografiske placering af centrale genbrugspladser i henholdsvis Aalborg, Nørresundby, Gandrup, Storvorde og Nibe vil den maksimale afstand for brugerne fremover være ca. 15 km. Da kommunen har en stor arealmæssig udbredelse, vurderes det at være en acceptabel afstand. De fem genbrugspladser er etableret i 1989, og bortset fra, at pladsen i Hals blev flyttet for 6-8 år siden, er der ikke siden foretaget væsentlige forbedringer og udvidelser af pladserne. Siden pladserne blev etableret er der kommet nye krav og nye muligheder for sortering og genbrug, krav og muligheder, som pladserne ikke kan leve op til, som de ser ud i dag. Det er eksempelvis: - Der er tre krav til håndtering af plast, som jo er en stor forbrugsartikel i enhver husholdning. Plastflasker og plastdunke skal genbruges, hård PVC skal genbruges, blød PVC skal deponeres på kontrolleret losseplads, og resten kan brændes. På Hals-pladserne afleveres det hele i én container, hvorefter vognmanden sorterer en del af den hårde PVC fra til genbrug og kører resten til forbrænding. - Der er mulighed for genanvendelse af planglas, - eksempelvis den punkterede termorude. Det kræver en separat container og er en miljømæssig god idé. På Hals-pladserne afleveres genanvendeligt planglas i containeren med lossepladsaffald - altså intet genbrug af planglas. - Det er muligt at genbruge gipsaffald, som udgør en betydelig del af byggeaffaldet. Det kræver opstilling af en speciel lukket container, der kan grabbes fra ved afhentning. På Hals-pladserne afleveres genanvendeligt gipsaffald i containeren med lossepladsaffald - altså intet genbrug af gipsaffald. - Af hensyn til arbejdsmiljøet stiller Arbejdstilsynet specielle krav, hvis der på genbrugspladser skal modtages asbestholdigt affald - eksempelvis asbestholdigt eternit. Det asbestholdige affald skal kunne bæres ind i en lukket container, og der skal vådfejes omkring denne container. For Halspladserne vil det betyde endnu en container og fast belægning på de pladser (3 stk.), der blot er grusbelagte. Endvidere bemærkes, at der skal være et vist flow - en vis mængde - for at det er økonomisk forsvarligt af indsamle nogle af disse affaldsfraktioner. Enten vil det blive meget bekosteligt med forholdsvis dyrt materiel til ret beskedne mængder på de små pladser, eller også skal man tilrettelægge en indsamling af små mængder mellem pladserne, hvilket også er ganske bekosteligt. Endelig har de fleste andre kommuner enten allerede lavet noget tilsvarende eller er ved det for at få en rationel og økonomisk forsvarlig drift. Genbrugspladsen i Nibe ejes og drives p.t. af firmaet Nibe Produktforretning. For at sikre en lettere administration, og for at sikre ensartede arbejdsforhold for de ansatte på alle genbrugspladser i Aalborg Kommune foreslås det, at driftsaftalen med Nibe Produktforretning bliver opsagt, således at driften af pladsen i Nibe overgår til kommunen. Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet er omfattet af reglerne i EU's udbudsdirektiv samt de regler, der trådte i kraft pr. 1. juli 2007 om udbud og annoncering af vareindkøb og udførelse af tjenesteydelser/opgaver, hvis værdi overstiger kr. ekskl. moms. Det betyder, at hvis Renovationsvæsenet ikke selv udfører en opgave, hvor værdien overstiger kr. ekskl. moms, skal den udbydes ved offentlig annoncering. Hvilket igen betyder, at hvis ikke driften af genbrugsplads Nibe overgår til kommunen, skal driften af pladsen udbydes ved offentlig annoncering. Der er igangsat en udredning af mulighederne for at ændre arealanvendelsen på den eksisterende plads. Når resultaterne foreligger, vil der blive taget stilling til, hvorvidt kommunen med fordel bør erhverve den nuværende plads eller etablere en ny plads på et andet areal i omegnen af Nibe by. På nedenstående kort er den eksisterende og den fremtidige genbrugspladsstruktur illustreret

37 Eksisterende genbrugspladser: Små - nedlægges Sæsonåbent Store Ny genbrugsplads Gandrup Oplandsgrænse Sommerhusområde Som illustreret på ovenstående kort, er oplandsgrænserne til genbrugspladserne i Aalborg Kommune rykket som konsekvens af kommunalreformen. Det betyder også, at belastningen på de store pladser i Aalborg og Nørresundby kan blive aflastet af de tre pladser i Nibe, Gandrup og Storvorde. Benyttelse I Aalborg Kommune modtager genbrugspladserne principielt kun affald fra private husstande, dvs. genbrugspladserne modtager ikke affald fra erhvervsvirksomheder. Det foreslås, at erhvervsvirksomheder i tidligere Nibe, Hals og Sejlflod Kommune forsat af afstandsmæssige årsager gives mulighed for at aflevere erhvervsaffald på genbrugspladsen ved Hou, Storvorde og Nibe mod betaling. Art og mængde pr. aflevering af erhvervsaffald, der tillades tilført genbrugspladserne må kun svare til affaldet fra en gennemsnitlig husholdning tilført med kassevogn og/eller normaltrailer. Virksomheder med større mængder farligt affald, olie- og kemikalieaffald henvises til at benytte Mokana. Større mængder fast farligt affald m.v. afleveres på Rærup kontrollerede Losseplads. Byggeaffald og jord afleveres på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. På Affalds- og Genbrugscenter Hou vil der kunne indvejes komposteringsaffald og rent jord. I regeringens politiske aftale fra d. 21. juni 2007, er der bl.a. opnået enighed om, at virksomheder i hele landet skal have adgang til den kommunale genbrugsplads mod betaling. Virksomheder skal kunne aflevere små mængder affald, der i art og mængde svarer til en husholdning. Betaling skal ske ved gebyrfinansiering, og gebyret for, at genbrugspladserne stilles til rådighed, skal beregnes på baggrund af ens principper. De konkrete principper for gebyrberegning forventes at blive fastlagt i 2008 i tæt samarbejde med repræsentanter for affaldsproducenter og branchen. Når regeringsaftalen er udmøntet i et lovforslag, så vil sagen blive forelagt Byrådet for at få ordningen regulativfastlagt samt indarbejdet i budgettet. Ved ombygning af den eksisterende plads i Nibe og ved etablering af pladsen i Gandrup vil pladserne blive dimensioneret efter, at virksomheder fremover skal have adgang hertil. Potentielle brugere pr. genbrugsplads Der er stor forskel i antallet af potentielle brugere pr. genbrugsplads. Antallet af private brugere i tidligere Hals, Sejlflod og Nibe Kommune udgør i alt 24 % af samtlige potentielle private brugere i hele kommunen, hvilket understøtter den anbefalede struktur, hvor satellitpladserne nedlægges. Antallet af potentielle private brugere på pladserne er estimeret til ca indbyggere for Aalborg, ca indbyggere for Nørresundby og mellem indbyggere for pladserne i Storvorde, Nibe og Gandrup. Tilsvarende er der stor forskel i antallet af potentielle erhvervsbrugere pr. genbrugsplads. Ca. 80 % af kommunens arbejdssteder er lokaliseret i det tidligere Aalborg Kommune, mens "kun" ca arbejdssteder er lokaliseret i de tidligere Hals-, Sejlflod- og Nibe Kommuner.

38 I oplandet til Genbrugsplads Nibe og Genbrugsplads Storvorde er der ca sommerhuse, mens der er ca. fire gange så mange sommerhuse, svarende til ca stk., i tidligere Hals Kommune. De potentielle private brugere pr. genbrugsplads er vist i nedenstående tabel. Opland (indbyggertal) Over Kæret Sundsholmen Storvorde Gandrup Nibe Total indbyggere Oplandsareal, km² Serviceniveau Det konkrete serviceniveau skal tilpasses opland og brugerkreds ved anvendelse af parametre som f.eks. antal affaldsfraktioner, åbningstid, bemanding, indretning mv. Affaldsfraktioner Forskellen i antallet af containere på de forskellige pladser gør, at der er stor forskel på, hvor mange fraktioner, det er muligt at sortere affaldet i. Jo mindre pladsen er, jo færre containere er det muligt at opstille, hvilket typisk resulterer i forringet sortering og dermed mindre genbrug af affaldet. Når den fremtidige genbrugspladsstruktur er fuldt implementeret vil det være muligt for brugerne at aflevere affaldet delt i samtlige fraktioner på alle genbrugspladser. Ens afleveringsmuligheder giver et ens serviceniveau samtidig med, at brugernes sorteringsmuligheder øges, hvilket medfører en bedre miljømæssig og økonomisk bortskaffelse af affaldet. Byggeaffald På grund af virksomhederne i Aalborg Kommune i 2009 gives adgang til genbrugspladserne forventes der en stor stigning i mængden af byggeaffald. Da man allerede nu oplever problemer med meget byggeaffald på pladserne i dag, foreslås der en reduceret mulighed for aflevering af fraktionen på kommunes genbrugspladser. Byggeaffald i større mængder foreslås i stedet henvist til aflevering på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Her vil modtagelse af byggeaffald fra erhverv foregå i den normale åbningstid i hverdagene, mens private må komme i en åbningstid lørdag formiddag. Åbningstider Åbningstiderne skal tilpasses opland og brugerkreds. På baggrund af de enkelte pladsers placering og den forventede forskel i benyttelse og belastning opdeles pladserne som følgende: 1. niveau: Aalborg (Over Kæret) og Nørresundby (Sundsholmen) 2. niveau: Storvorde, Nibe og Gandrup Fremtidig åbningstid: De to store pladser i Aalborg og Nørresundby holder åbent fra kl. 12 til kl. 20 på hverdage og fra kl. 10 til kl. 20 i weekender (nuværende åbningstider). De tre pladser i Storvorde, Nibe og Gandrup holder åbent holder åbent fra kl. 12 til kl. 18 på hverdage og fra kl. 10 til kl. 18 i weekender. Alle pladser har åbent på alle helligdage, undtagen d. 25. og 26. december samt 1. januar hvert år. Med nedenstående åbningstid (illustreret i tabel) tilbydes de private brugere et højt serviceniveau, da private brugeres foretrukne afleveringstidspunkt er i weekenderne og efter normal arbejdstid. Over Kæret Sundsholmen Storvorde Gandrup Nibe Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag

39 Genbrugspladsen i Hou Det foreslås, at genbrugspladsen i Hou vil holde sæsonåbnet fra påske til og med efterårsferien. Pladsen i Hou vil der være åbnet på hverdage fra og i weekenden fra kl til kl Tilsvarende vil gælde for Affaldsog Genbrugscenter Hou. Sommeråbent Hou Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Det foreslås, at alle affaldstyper kan afleveres på pladsen. Yderligere vil erhverv have mulighed for at aflevere ren jord og haveaffald i åbningstiden ellers henvises de til Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. I tilfælde af større læs i vinterhalvåret foreslås det, at der er mulighed for, at der ekstraordinært kan åbnes på Affalds- og Genbrugsscenter Hou for modtagelse af haveaffald og ren jord. Samtlige åbningstider på genbrugspladserne i Aalborg Kommune vil blive taget op til revidering i Således, at åbningstiderne er tilpasset behovet, når erhverv i 2009, som konsekvens af regeringens politiske aftale om affaldssektorens fremtid, får adgang til de kommunale genbrugspladser. Fysisk indretning og størrelse Pladserne skal have et tilstrækkeligt stort areal, således at det i spidsbelastningsperioder er muligt at opstille to eller flere containere for få udvalgte affaldsfraktioner. Pladserne i Aalborg, Nørresundby og Storvorde opfylder allerede dette krav. I forbindelse med harmoniseringen skal alle genbrugspladser bringes op til en fastlagt minimumsstandard, hvad angår indretning og faciliteter. Samtlige pladser skal, ud over containere til fraktionerne, indeholde følgende funktioner: a) Mandskabsfaciliteter b) Modtageforhold for farligt affald c) Modtagelse af haveaffald d) Udlevering af kompost e) Bomanlæg og adgangsregistrering f) Eventuel videoovervågning Pladsen i Aalborg opfylder allerede de fastlagte minimumskrav. Renovationsvæsenet har afsat midler, således at pladserne i Nørresundby og Storvorde bringes op på minimumsniveauet i løbet af For genbrugspladsen i Nibe skal det afklares, hvorvidt det er muligt at foretage en eventuel ændret anvendelse af pladsen, så den kan bringes op til den fastsatte minimumsstandard. Såfremt det ikke er muligt at opnå de fornødne godkendelser - eller hvis rammerne for driften bliver for snæver - kan der blive tale om udvælgelse af en alternativ placering. Hvis miljøgodkendelsen opnås, skal det undersøges nærmere, om de planlagte ændringer på pladsen er lokalplanpligtig. I Gandrup skal der etableres en ny moderne genbrugsplads. Det foreslås, at pladsen placeres i udkanten af byen, mellem Gandrup Teglværk og Omfartsvejen, arealet er medtaget i kommunerammeområde, 3Erh8 syd for omfartsvejen og placeret ca. 500 meter nord for den eksisterende satellitgenbrugsplads. Pladsen skal være på niveau med de resterende store pladser i kommunen. Området er endnu ikke lokalplanlagt, og der er endnu ikke foretaget byggemodning. Så for at pladsen kan placeres på dette areal, skal der udarbejdes en lokalplan for området, grunden skal købes samt der skal ansøges om en miljøgodkendelse. Genbrugspladsens endelige placering vil blive besluttet efter en nærmere kortlægning og analyse. 6.3 Husholdningsaffald Restaffald For restaffaldsindsamlingen i byområder er der ugentlige tømninger. Indsamling foregår primært i 100 liters papir- eller plastsække eller i 140 liters containere. I landområder er der en 14- dages indsamlingsordning, som primært foregår med en 240 liters plastcontainer som tømningsudstyr, men til et tømningsabonnement, der svarer til en ugentlig tømning af en 100 liters sæk. Nogle husstande har ikke behov for en kapacitet på 100 liter om ugen, mens andre har behov for mere. Når sækken hver uge kun er delvis fyldt, fristes nogle til umiddelbart inden tømning at fylde sækken med genanvendelige materialer, bl.a. aviser. Denne antagelse bekræftes i Miljøprojekt nr. 868 fra 2003, hvor én af konklusionerne er, at mindre husstande oftere end større husstande fylder enten haveaffald eller papir og pap i affaldssækken. Det begrundes med, at der er restvolumen til rådighed. Problemet vil muligvis kunne mindskes ved at bruge økonomiske virkemidler eller ved at give valgfrihed inden for udstyr. Det foreslås derfor, at der iværksættes en dybdegående undersøgelse af udstyr til aflevering af restaffald, der skal belyse, om tømningstaksten kan differentieres, så der kan tages hensyn til eksempelvis beholderens placering, behovet for volumen og valg af beholdertype. Alle tiltag skal baseres på, at det er frivilligt for borgerne, om de ønsker at benytte sig af de differentierede takster eller ej. Harmonisering af indsamlingsudstyret ved husholdninger i by- og landområder afventer ovenstående analyse af fleksibiliteten i indsamlingen, hvilket er planlagt til at være en del af den næstkommende affaldsplan, der påbegyndes i Det betyder, at indsamlingsudstyret i denne planperiode hovedsagligt vil være stativer med henholdsvis 100 liters papir- eller plastsække. Borgerne,

40 der er bosat i tidligere Sejlflod Kommune, vil dog få valget om at beholde sin 140 liters container, dog mod fuld volumenafhængig takst, hvilke betyder, at de skal betale 1,4 x 100 liters taksten. Tømningstaksterne behandles nærmere i afsnit 6.6. Der vil også fortsat være forskel i håndteringen af udstyr efter tømning, idet containerne efter tømning lægges i skel i tidligere Sejlflod Kommune, mens sækken i de resterende områder sættes i stativet. I budget er det lagt fast, at der skal ske en takstharmonisering i kommunen, således at brugeren betaler en tømningstakst proportional med volumen på indsamlingsudstyret til restaffald. Hermed opnås ensartede regler for ensartede områder. Tømningstaksten beskrives nærmere i afsnit 6.6. Restaffald I landområderne er der ligeledes forskelle, idet der her indsamles i containere (240, 400 eller 800 l) eller papirsække. Restaffaldsindsamlingen i landområderne foreslås forsat at være en 14-dages indsamlingsordning med en 240 liters AT-godkendt plastcontainer som tømningsudstyr, men til en tømningstakst, der svarer til tømning af en 100 liters sæk ugentligt. Der bliver ikke etableret henteordning ved disse ejendomme udover en ringeordning, men der betales dog stadigvæk fuldt boligabonnement. Den overskydende kapacitet i containeren forudsættes at kompensere for den manglende månedlige indsamling af brændbart affald ved henteordningen. Krav om placering af indsamlingsudstyr i skel mod vej skal indarbejdes i regulativet. Sommerhusområder Ordningerne for sommerhuse skal harmoniseres, således at serviceniveauet bliver ens i hele Aalborg Kommune. Det betyder, at tømningsfrekvensen skal være ens for alle sommerhuse. Der vil være ugentlige tømninger i maj, juni, juli, og august (fra og med uge 18 til og med uge 35). I september til og med april tømmes der på samme måde som ved landområder, hvor der er 14- dages afhentning. Begrundelsen herfor er, at flere anvender sommerhuset i store dele af året, hvorfor der mangler tømning i vinterhalvåret. Initiativet skal følges op med regulativkrav om, at sækken skal være sikret mod skadedyr. Renovatøren skal kun tømme tømningsenheden, hvor der er affald i beholderen. For at hjælpe vognmændene skal standpladsen være i skel mod vejen og synligt for vognmanden. De fælles affaldsløsninger (opstillede storcontainere) i vinterhalvåret i tidligere Hals og Sejlflod Kommune vil blive afskaffet, når den nye ordning med tømning hele året er implementeret i området. For sommerhus- og kolonihaveejere foreslås det, at de kun skal betale en andel af boligabonnementet, idet de således betaler til driften af genbrugspladserne mv., men ikke til henteordningen, som sommerhusene ikke vil blive omfattet af. Helårsbeboede sommerhuse er omfattet af tilslutningspligten hele året og vil blive opkrævet takst på lige fod med enfamiliehuse. Helårsbeboede sommerhuse vil være tilmeldt ordningen for landområder, hvilket betyder, at de får tømt affaldsbeholdere hver 14. dag. Det vurderes, at størsteparten af sommerhusejerne er bosat i Aalborg Kommune. Der er tilslutnings- og benyttelsespligt til den kommunale indsamling for alle ejendomme. Det vil sige, at både husholdninger, virksomheder og landbrug skal aflevere deres restaffald til denne ordning. Restaffaldet afleveres på Reno-Nord og Aars Varmeværk, hvor det brændes og energien udnyttes til el og varme. Renovationsvæsenet indsamler i ét distrikt. Seks distrikter er udliciteret Materiel ejes af kunderne, og der stilles særlige krav til udstyret I byområder - tømning ugentligt - Indsamling i 100 l papirsække. I etageboliger og boligselskaber dog ofte i 660 liters containere. Landområder - tømning hver 14. dag. Der kan vælges mellem 2 sække eller en container på 240 liter. Ved brug af containere hentes disse på standstederne, og efter tømning lægges den på grunden umiddelbart ved skel. Ved Sommerhuse er der ugentlige tømninger i maj, juni, juli og august (uge 18-35). I den resterende del af året tømmes der som ved landområder, hvor der er 14-dages afhentning i plastsække. Sækken skal være sikret mod skadedyr samt stå ved skel

41 6.3.2 Henteordning I henhold til Renovationsvæsenets henteordning i den tidligere Aalborg Kommune indsamles der i dag papir og pap, jern og metal samt brændbart affald. Der anvendes forholdsvis mange ressourcer på denne ordning i forhold til den begrænsede mængde affald, der indsamles, og derfor er der foretaget en analyse af henteordningen. Henteordningen foreslås, at skulle indeholde en fast ruteindsamling for småt brændbart i byområder. Dertil kommer en ringeordning for stort brændbart, stort jern og metal samt stort elektronikskrot. Ordningen dækker hele kommunen. Desuden indsamles småt metal, flasker og glas, papir og pap ved en kubeordning. Ordningerne er vist i tabellen ved siden af og beskrevet i det efterfølgende. Byområder i Aalborg Kommune er defineret som en sammenhængende bebyggelse altså som byer samt bymæssige bebyggelser. Det forslås, at er laves fast ruteindsamling af småt brændbart i byområder. Her foretages indsamlingen med komprimatorbil. Der indsamles 11 gange om året i alle byområder, og det antages, at 25 procent af husstandene hver gang anvender den faste ruteindsamling. Yderligere forslås det, at der laves indsamling af stort brændbart mv. i ringeordning i by- og landområder. Der indsamles 4 gange om året i hele kommunen, fordelt ud på distrikterne. Det forudsættes, at 10 procent af husstandene deltager i ringeordningen hver gang. Henteordningen foreslås suppleret med en udbygget kubeordning. Ved kubeordningen kan afleveres papir/ pap, glasemballage, batterier, mobiltelefoner samt småt metal i kuber/containere fordelt over hele kommunen. I kubeordningen forsøges der etableret miljøpunkter, hvor omgivelserne tillader det. Miljøpunkter er kendetegnet ved, at alle de nævnte affaldsfraktioner kan afleveres på ét sted, hvor kuber til alle fraktionerne vil stå samlet. Kubeordningen beskrives nærmere i afsnit Byområder Småt brændbart Stort brændbart Stort jern/ metal Stort elektronikskrot Småt metal Glas og flasker Batterier Papir og pap Landområder Stort brændbart Stort jern/ metal Stort elektronikskrot Småt metal Glas og flasker Batterier Papir og pap Farligt affald Indsamlingsmuligheden for farligt affald og mulighederne for aflevering til diverse ordninger skal harmoniseres, således at der opnås en ensartethed i forhold til, hvordan borgerne kan bringe eller få hentet deres farlige affald. Farligt affald fra husholdninger indsamles primært på genbrugspladserne, men derudover tilbydes nedenstående ordninger. Aflevering af medicinaffald på apoteker, malingsaffald hos visse farvehandlere, batterier i mange forretninger, og endelig foretager Rappenskralden et par gange om året indsamling af alle former for farligt affald over alt i tidligere Aalborg Kommune. De eksisterende ordninger for indsamling af farligt affald skal intensiveres. Fast ruteindsamling Ringeordning Kubeordning Ringeordning Kubeordning Rappenskralden vil blive udbredt til byerne og landsbyerne i hele Aalborg Kommune. Der skal bruges de samme ressourcer på Rappenskralden, som der er blevet brugt i tidligere Aalborg Kommune. Det betyder, at der i tidligere Aalborg Kommune skal nedlægges holdesteder, og at antallet af besøg i løbet af året reduceres for at give tilsvarende muligheder i tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommuner. Der vil blive gjort en særlig indsats for at informere om ordningen i hele den nye kommune - bl.a. ved husstandsomdelt information samt udvidelse af mail/smsordningen til også at omfatte de tidspunkter, hvor Rappenskralden besøger de forskellige lokalområder. Alternativer til Rappenskralden undersøges nærmere i planperioden. I det første halve år af 2008 vil der blive lavet en erfaringsopsamling

42 på udvidelsen af Rappenskralden for at vurdere ordningens effektivitet. Viceværtordningen, som giver mulighed for at uddanne en vicevært til at indsamle og håndtere farligt affald, skal udvides til at dække hele Aalborg Kommune. Renovationsvæsenet vil tilbyde at uddanne viceværter til håndteringen af det farlige affald samt udarbejde informationsmateriale til hjælp i dagligdagen og til orientering af eventuelle brugere af ordningen, så de ved hvilke muligheder, der findes. Der skal endvidere arbejdes på at opnå en mere ensartet og lettere bortskaffelse af kanyler for de borgere, der har behov for det. Kanyler skal kunne afleveres på genbrugspladserne, hos Renovationsvæsenet, til Rappenskralden og hos Energicenter Aalborg. Ordningen med kanylebokse opsat visse offentlige steder skal fortsætte som hidtil og eventuelt udvides efter behov. Vedrørende batteriindsamling har borgere i énfamiliehuse siden 1. januar 2007 kunnet lægge batterier i en klar pose på låget af stativet til restaffald, herefter medtager renovatøren batterierne, når der tømmes restaffald. Flerfamiliehuse får mulighed for at aflevere batterier i en lille kube sat på de eksisterende glaskuber rundt i byerne, denne ordning er ved at blive implementeret. Muligheden for at aflevere brugte batterier i butikker vil ligeledes blive harmoniseret, således at der opnås ensartede forhold for hele Aalborg Kommune i forhold til at bringe eller få hentet brugte batterier. Farligt affald Private kan aflevere: - På genbrugspladserne - Til Rappenskralden. Affaldet afhentes af rappenskralden 2 til 4 gange om året. - I farvehandel, byggemarked og ved apoteker - Viceværtordning Batterier kan afleveres: - På låget af skraldespanden for enfamilieshuse - I de små kuber siddende på de eksisterende glaskuber - På genbrugspladserne - Til Rappenskralden - I de opstillede spande ved detailhandelen Kanyler kan afleveres: - Enkelte offentlige steder er der opsat bokse til brugte kanyler - Mulighed for at afleverer brugte kanyler på genbrugspladserne, på Renovationsvæsenet, Rappenskralden og hos Energicenter Aalborg

43 6.3.4 Papir og pap Papir- og papindsamlingen ved enfamiliehuse foreslås ændret fra den nuværende henteordning (varierende mellem ingen til 11 gange årligt) samt indsamling via frivillige organisationer til en indsamlingsordning med fast udstyr ved den enkelte husstand i byog landområderne med egen tilslutning til dagrenovation. Hensigten med at ændre papir- og papindsamlingen er at hjælpe miljøet og gøre det lettere for borgerne at aflevere papir og pap til genanvendelse. Hermed reduceres restaffaldsmængden samtidig med, at mængden af papir og pap til genanvendelse øges. Kommunen forventer derfor, at ordningen vil aflaste både kubeordningen og genbrugspladserne samt medføre en stagnation eller i bedste fald en nedgang i restaffaldsmængden. Ordningen skal være regulativfastsat og implementeres fra senest medio 2008 til medio 2009 og vil foregå områdevist. Containere bør benyttes, således at renovatøren kan se eventuelle fejlsorteringer, og for at de rent arbejdsmiljømæssige belastninger for renovatørerne minimeres. Desuden anbefaler Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2000, at en ordning med fast materiel efter 41 i Affaldsbekendtgørelsen er en container eller et stativ med sæk placeret max meter fra beholderen til restaffald. Beholderen skal være lige så tilgængelig, som beholderen til restaffald. Containerne, som bør være af varierende størrelse alt afhængig af, om der er tale om en- eller flerfamiliehuse, tømmes med et fast interval - hvilket igen bør være afhængig af boligtypen. Containerens placering er afhængig af, hvilket serviceniveau borgerne skal have, og der er således forskellige muligheder for placering af containeren til papir og pap. Det foreslås, at Aalborg Kommune vælger en model, hvor containeren som standard placeres umiddelbart ved siden af restaffaldet. Borgeren kører selv containeren ud til skel på tømningsdagen, og containeren afleveres i skel efter tømning. Ved fjerntliggende ejendomme skal containeren på tømningsdagen placeres umiddelbart ved siden af restaffaldet. Det anbefales i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2000, at papir- og papbeholderen tømmes minimum hver 6. uge. Denne tømningsfrekvens er begrundet i, at aviser ikke er egnet til genbrug efter ca. 3 måneder. Tømningshyppigheden afhænger naturligvis ligeledes af containerens størrelse. I Aalborg Kommune vil papir- og papcontaineren blive tømt hver måned i byområder. I landområder vil papir- og papcontaineren blive tømt hver anden måned og være dobbelt størrelse sammenlignet med byområdernes container. Sommerhuse, kolonihaver og lignende er ikke omfattet af ordningen. Potentialet for indsamling af papir og pap fra husholdninger er i 2005 af Miljøstyrelsen opgjort til tons for Aalborg Kommune (inkl. tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune). Hertil kommer et skønnet potentiale som følge af de mange gratisaviser på ca tons - dvs. et samlet potentiale på ca tons. I 2006 blev der i tidligere Aalborg Kommune indsamlet tons papir og pap fra husholdninger, og med mængderne fra tidligere Hals, Nibe og Sejlflod kommuner skønnes den samlede indsamlingsmængde i 2006 at være ca tons. Erfaringer fra andre kommuner, hvor man har indført husstandsindsamling af papir, viser, at indsamlingsmængden nemt kan stige til % af indsamlingspotentialet. Med baggrund heri skønnes det, at der i Aalborg Kommune er potentiale for at reducere de brændbare mængder med tons. Denne reducering er ikke uvæsentligt set i forhold til de store stigninger i tilført mængde brændbart affald generelt. Papir- og papindsamlingen fra etageejendomme (flerfamiliehuse) skal forsat foregå med de af Renovationsvæsenet opstillede containere (kuber og 660 liters røde containere) på strategiske steder i byområder. Containerantallet skal tilpasses og/eller udvides i det omfang, det er muligt og rationelt. Foreninger og andre, der ønsker at indsamle papir og pap, kan fortsat gøre dette ved siden af den kommunale ordning. Det skal dog sikres, at papir og pap går til genanvendelse, og det forudsættes, at de indsamlede mængder indberettes til Renovationsvæsenet. Indsamleren har selv ansvar for udstyr, afsætning osv. Der vil ikke være et kommunalt tilskud til en eventuel indsamling. Renovationsvæsenet vil tilstræbe, at det papir og pap, som foreningerne indsamler, kan afregnes på Renovationsvæsenets vilkår på modtageanlæggene mod, at mængderne indberettes til Renovationsvæsenet. Papir og pap Papir og pap kan afleveres - Ved en husstandsindsamling med fast udstyr. Der vil blive udsat containere på 140 og 240 l ved boligerne. Papir- og papcontaineren bliver tømt hver måned i byer og bymæssig bebyggelse og hver anden måned i landområder - På genbrugspladsen - Ved kubeordning

44 6.3.5 Flasker og glas Indsamling af flasker og glas vil være uændret. Borgerne i Aalborg Kommune vil forsat have mulighed for at aflevere flasker og glas på genbrugspladserne samt i dertil opstillede kuber/containere rundt i hele kommunen Kubeordning Til indsamling af henholdsvis papir/pap og glas/flasker er der i de fire tidligere kommuner store forskelle i placeringstætheden af kuber/containere på offentligt tilgængelige steder. Ordningen med kuber/containere på offentlige steder til indsamling af henholdsvis papir/pap og glas/flasker opretholdes og optimeres, således at placeringstæthed bliver den samme i hele kommunen. På større indsamlingssteder kan moderne løsninger som f.eks. en underjordisk container komme på tale. Alle glaskuber i Aalborg Kommune er i løbet af 2007 blevet suppleret med en lille beholder til indsamling af batterier og mobiltelefoner. Kubeordningen skal udvides med opstilling af kuber/containere til indsamling af småt jern/metal, (dåser o.l. der kan komme igennem indkastningshullet). Renovationsvæsenet kører en forsøgsordning med kuber for småt jern/metal i 2007, hvilken er blevet særdeles positivt modtaget ved et par af de større boligselskaber i kommunen. Renovationsvæsenet vil i planperioden også køre andre forsøgsordninger med indsamling i kubeordningen, det kunne f.eks. være indsamling af plastdunke. Hvor det offentlige byrum og andre faktorer tillader det, vil der blive etableret centrale miljøpunkter. De centrale miljøpunkter er kendetegnet ved, at samtlige affaldsfraktioner fra kubeordningen (papir/pap, glasemballage, batterier, mobiltelefoner samt småt metal) kan afleveres på en samlet plads, og ved at de så vidt muligt er spredt ud i hele kommunen som supplement til genbrugspladserne. Flasker og glas Kan afleveres: - På genbrugspladserne - Ved kubeordning I sommerhusområderne vil der ligeledes være kuber til indsamling af glas/flasker, pap/papir, batterier, mobiltelefoner samt småt metal, og hvor det er muligt vil det blive i centrale miljøpunkter. Renovationsvæsenet arbejder ydermere på at skabe en brugervenlig webbaseret oversigt over, hvor de forskellige kuber er placeret rundt omkring i byerne Flisordning I tidligere Hals Kommune tilbydes på nuværende tidspunkt flisning af grenaffald til de sommerhusejere, som er medlem af en grundejerforening, der er tilsluttet "Sammenslutningen af fritidsgrundejerforeninger i Hals-Hou området". Der er således ikke tale om en ordning, der tilbydes alle sommerhusejere. Denne flisordning fortsætter i 2008 dog kun med én flisning, som er i foråret Herefter afskaffes flisordningen. Ved at Renovationsvæsenet foretager flisningen i 2008 giver det mulighed for at grundejerforeningerne på deres generalforsamling i 2008 kan beslutte, om de ønsker selv at etablere en flisordning. Hvis der er bred tilslutning for det i grundejerforeningerne, så der kan skabes et økonomisk grundlag for en ordning, er der mulighed for, at Renovationsvæsenet i en forsøgsperiode kan fungere som entreprenør på sådan en flisordning. Udgifterne hertil skal finansieres af grundejerforeningerne/brugerne. Forsøgsordningen skal vurderes i Begrundelsen for en nedlæggelse af flisordningen er i forhold til ulighedsproblematikken, ordningen tilbydes kun nogle af sommerhusejere i det tidligere Hals Kommune og ordningen lever ikke op til arbejdsmiljøkravene. Store mængder ophobet grenaffald i sommerhusområder kan ligeledes betyde forøget risiko for brandfare. Sommerhusejerne kan naturligvis, som andre husejere, vælge at køre på genbrugspladsen med haveaffaldet. Som beskrevet i vil Genbrugsplads Hou have sæsonåbnet, således at alle sommerhusejere i Hals-Hou-området får mulighed for aflevere deres haveaffald samt andre fraktioner, med undtagelse af restaffald. Sæsonåbningen af Genbrugsplads Hou begrundes med det store antal sommerhusejere, der bor i området. I oplandet til

45 Genbrugsplads Nibe og Genbrugsplads Storvorde er der ca sommerhuse, mens der er ca. fire gange så mange sommerhuse, svarende til ca stk., i tidligere Hals Kommune. 6.4 Erhvervsaffald Håndtering af erhvervsaffald forventes fremover at blive liberaliseret, således at det er de enkelte affaldsproducenters ansvar at sortere og håndtere affald i overensstemmelse med regeringens målsætninger og retningsliner. Aftalen lægger op til, at genanvendeligt erhvervsaffald (farligt som ikke-farligt) skal fritstilles, idet virksomhederne frit skal kunne vælge mellem godkendte genanvendelsesanlæg, der opføres på en landsdækkende liste (udarbejdet af Miljøstyrelsen). Der er ligeledes enighed om, at virksomheder i hele landet skal have adgang til de kommunale genbrugspladser mod betaling. Der skal udarbejdes standardregulativer for husholdnings- og erhvervsaffald, som kommunerne har pligt til at bruge, samt etableres et samlet, landsdækkende affaldsdatasystem, som alle myndigheder og øvrige relevante aktører har pligt til at indberette til og anvende. Forbrændingsanlæg og deponeringsanlæg skal endvidere drives effektivt og med stor gennemsigtighed. Kommunale myndigheds- og driftsopgaver skal klart adskilles, gebyrfastsættelsen skal være entydig, og det skal være muligt at sammenligne de forskellige anlæg. Tidsplanen for ovenstående er, at næsten alle aftalepunkterne skal træde i kraft fra , mens aftalen om indførelse af fælles affaldsdatasystem og gennemførelse af regnskabsmæssig udskillelse af forbrændings- og deponeringsanlæg (som skal overgå til årsregnskabsloven) er sat til ikrafttrædelses i år Det betyder, at de ordninger, der eksisterede i de tidligere kommuner skal køre videre i et vist omfang i denne planperiode. Harmonisering af erhvervsordninger afventer lovforslaget for den fremtidige struktur i affaldssektoren. En implementering af ændringer som følge af ny lovgivning vil blive implementeret ved byrådets godkendelse af et nyt erhvervsregulativ. Indsamlingen af klinisk risikoaffald vil blive videreført og harmoniseret med hensyn til hvilke virksomheder, der er omfattet af ordningen. Der er ikke som for husholdninger de store behov for harmonisering af affaldsordningerne i forbindelse med kommunalreformen, men der skal dog laves et fælles erhvervsaffaldsregulativ med ensartede regler og anvisninger, herunder eksempelvis en samlet plan for erhvervenes adgang til genbrugspladserne. Virksomhedernes pligt til at være tilsluttet den kommunale indsamling af restaffald vil blive videreført. Indsamling af restaffald vil foregå dels ved almindelig ruteindsamling og dels ved brug af storcontainere eller vippecontainere. 6.5 Stigende affaldsmængder Renovationsvæsenet vil arbejde for, at der kan ske bedre sortering og genbrug af forskellige former for affald. Husholdningernes muligheder for affaldssortering skal styrkes, så genanvendelsen øges. Borgerne vil få bedre mulighed for at sortere affaldet, og suppleret med information og dialog kan det øge mængden af affald, som genanvendes. Hvad angår virksomhederne, vil kommunen gennem information, dialog og tilsyn sikre, at virksomhederne sorterer deres affald efter reglerne. Kommunen vil primært forsøge at informere borgerne om vigtigheden af ressourcebesparelser og herunder, at man skal frembringe mindre mængder af affald. Borgerne skal gøres bevidste om, at de selv kan medvirke til at minimere mængden af affald, bl.a. via hjemmekompostering af vegetabilsk køkkenaffald og den føromtalte husstandsindsamling af papir og pap, hvor målet bl.a. er, at den mængde papir og pap, der vil gå til forbrænding, mindskes betydeligt. I Aalborg Kommune anvises brændbart affald fra erhverv til forbrænding på I/S Reno-Nord's anlæg samt til Renovest. Mængden af brændbart erhvervsaffald, der er tilført I/S Reno-Nord fra virksomheder i tidligere Aalborg Kommune, har i de seneste år ligget på omkring tons pr. år. Der er gjort tiltag i Aalborg Kommune for at nedbringe affaldsmængderne bl.a. til forbrænding. På Reno-Nord er der i skrivende stund ved at blive etableret et anlæg til modtagerkontrol. Her skal Renovationsvæsenet lave stikprøvekontrol af indvejet affald fra virksomheder i Aalborg Kommune. Ved opfølgning over for virksomhederne forventes det, at der vil blive frasorteret en del papir, pap og plast til genanvendelse. Anlægget tages i brug i I januar-marts 2007 har Renovationsvæsenet gennemført et forsøg med forsortering af stort brændbart affald (møbler) fra genbrugspladserne Sundsholmen og Over Kæret. I hele forsøgsperioden er der i alt leveret 194 tons til sortering. Resultatet viser i store træk, at ca. 1/5 af affaldet kan genbruges, og at ca. 4/5 vil blive afleveret til forbrænding. Endelig frasorteres en mindre del (ca. 1 %), som kan have en negativ indvirkning på restprodukterne fra forbrændingen. Langt den overvejende del af det affald, der sorteres fra til genanvendelse, er genanvendeligt træ, som afsættes til produktion af spånplader. En anden potentiel mulighed, for at nedbringe affald til forbrænding, er frasortering og indsamling af organisk affald. Teoretisk kunne der dels laves en indsats rettet mod storkøkkener og dels en frasortering af grønt affald i husholdningerne. Indsamling af organisk affald fra husholdninger og køkkener samt gennemførelse af en indsats for hjemmekompostering ville størrelsesmæssigt kunne reducere de brændbare mængder med mindst tons

46 Aalborg Kommune har dog tidligere taget stilling til kildesortering af organisk affald. Mulighederne blev første gang beskrevet i Affaldsplanen fra 1989, og der blev som forsøg indført kildesortering i et delområde. I forbindelse med behandling af Affaldsplan blev det besluttet at indføre kildesortering i hele kommunen. Den 26. august 2002 besluttede byrådet dog efterfølgende, at affaldsplan skulle revideres på de områder, der omfatter organisk affald. Hvorefter det den 13. januar 2003 i forbindelse med revidering af Affaldsplan førte til, at Byrådet afgjorde, at kildesorteringen af organisk affald blev droppet. Til sidst foreslås det, at der i undersøges, om der er basis for at anvise en del af det brændbare affald til andre miljøgodkendte anlæg, eksempelvis CemMiljø A/S. 6.6 Takster Tømningstaksten skal harmoniseres, så den, i henhold til princippet om ens regler for ens områder, bliver proportional med tømningsvolumen. Det betyder, at de borgere, der er bosat i tidligere Sejlflod Kommune, skal betale 1,4 x 100 liters taksten for at beholde 140 liters containeren til restaffaldet. Den enkelte borger får, som beskrevet i afsnit 6.3.1, valget om at beholde sin 140 liters container mod betaling af volumenafhængig takst, eller alternativt få et nyt stativ til en 100 liters sækkestativ i bytte for containeren, som Renovationsvæsenet så vil anvende til andet formål eller bortskaffe. I tidligere Sejlflod Kommune er der omkring husstandsabonnenter (der er husstandsabonnenter i hele Aalborg Kommune). Ca. 50 % af de abonnenter (i værste fald 100 %) forventes at sige nej til en 140 liters container, når taksten stiger, og i stedet forventes det, at abonnenterne udskifter deres tømningsudstyr til en sækkeløsning. I forbindelse med valg af tømningsudstyr skal det her bemærkes, at analysen af fleksibiliteten i indsamlingen vedr. harmonisering af indsamlingsudstyret ved husholdninger, hvilken er planlagt til at være en del af den næste affaldsplan, der påbegyndes i 2008, kan få konsekvenser for indsamlingsudstyret. Takst Tømningstaksterne er proportional i forhold til volumen i beholderen. I byer og bymæssigt bebyggelse betales der som minimum for 100 liter pr. uge og i landområder som minimum for 200 liter hver 14. dag, men de har 240 liter til rådighed, grundet at der ikke bliver etableret henteordning ved disse ejendomme ud over en ringeordning. Den overskydende kapacitet i containeren forudsættes at kompensere for den manglende månedlige indsamling af brændbart affald ved henteordningen. 6.7 Opfølgning på nye initiativer Som konsekvens af de kommende initiativer på affaldsområdet, hvor nye systemer skal implementeres, kræves der et højt informationsniveau til borgerne om affald og service i tilknytning hertil. Information er uhyre vigtig for, at implementeringen af de nye ordninger kan ske fornuftigt. Med andre ord er information og vejledning altafgørende i forhold til at opnå den ønskede udbredelse og anvendelse af ordningerne og sorteringseffektivitet mv. Borgerne skal føle sig velinformeret og have nem adgang til nødvendige oplysninger om service, sortering og miljøeffekter. Medarbejdere, der er i tæt kontakt med borgerne, skal være uddannede til at informere om korrekt sortering af affald. Aalborg Kommune vil derfor i hele planperioden gennemføre en effektiv informationsindsats over for husholdningerne - dels generelt, hvor kommunens hjemmesider for affald vil blive udbygget, og dels målrettet i forbindelse med etablering af nye indsamlingsordninger. Kommunen vil støtte initiativer i kommunen for at øge borgernes bevidsthed om det nødvendige i at værne om ressourcerne, undgå at øge mængden af affald samt omgås affaldet på en miljørigtig måde. Kommunen vil tage initiativ til at videreuddanne og vejlede renovationsarbejdere, viceværter og mandskab på genbrugspladserne med henblik på, at de bedre kan vejlede borgerne om affaldssortering. Ifølge regeringens politiske aftale skal der udarbejdes standardregulativer for husholdnings- og erhvervsaffald, som kommunerne har pligt til at bruge. Aalborg Kommune skal som konsekvens af ovenstående initiativer have revideret sit husholdnings- og erhvervsregulativ for at sikre, at de nye initiativer fra affaldsplanen afspejles i regulativet. Når dette er tilfældet, vil Aalborg Kommune følge de nye regler og udarbejde 2 overordnede regulativer, der lever op til de nye krav, hvilket betyder en revidering af samtlige gældende regulativer i Aalborg Kommune

47 Oversigt over ordninger som følge af Affaldsplan Byområder Landområder Sommerhusområder Genbrugspladser Kan bruges Kan bruges Kan bruges Indsamling af papir og pap Boliger med egen tilslutning til dagrenovation får containere, som tømmes en gang om måneden Boliger med egen tilslutning til dagrenovation får containere, som tømmes en gang om måneden Ikke omfattet af ordningen Kan benytte kubeordning Andre boliger kan benytte kube- og containerorning Andre boliger kan benytte kube- og containerordning Dagrenovation Ugentlig tømning Som udgangspunkt benyttes papirsække 14-dages tømning Som udgangspunkt benyttes 240 liters containere Tømmes ugentlig i maj, juni, juli og august (uge 18-35) Resten af året tømmes hver 14. dag Som udgangspunkt benyttes plastsække Flis Ikke omfattet ordningen Ikke omfattet ordningen Der flises i foråret 2008 i tidligere Hals kommune Ruteindsamling Der hentes småt brændbart 11 gang om året Ikke omfattet af ordningen (får kompensation ved mere dagrenovationsvolumen) Ikke omfattet af ordningen Henteordning Ringeordning Der indsamles stort brændbart, stort metal og stort elektronik i hvert kvartal Der indsamles stort brændbart, stort metal og stort elektronik i hvert kvartal Ikke omfattet af ordningen Kubeordning Papir og pap Flasker og glas Jern og metal Batterier og mobiltelefoner Rappenskralden Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Viceværtordning Kan bruges af boligselskaber og -foreninger, som har uddanet personale Ikke aktuel Ikke aktuel Farligt affald Brug låget Farvehandlerordning/apotekeordning Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges Kan bruges

48 7. Økonomi og tidsplan 7.1 Genbrugspladsstruktur For at opnå en fremtidig ensartethed i forhold til antal og placering foreslås genbrugspladserne i Aalborg (Over Kæret), Nørresundby (Sundsholmen), Storvorde, Hou og Nibe opretholdt, mens de fire satellitpladser i tidligere Hals Kommune nedlægges og afløses af én central plads i Gandrup. Pladserne Over Kæret, Sundshol-men, Storvorde samt nuværende pladser /fremtidig plads i tidligere Hals Kommune ejes og drives af Aalborg Kommune, Renovationsvæsenet, mens pladsen i Nibe p.t. ejes og drives af Nibe Produktforretning. For at sikre en lettere administration samt ensartede arbejdsforhold for de ansatte foreslås det, at driften af pladsen overgår til Renovationsvæsenet ligesom de øvrige pladser. Pladsen i Nibe har p.t. ikke den fornødne størrelse/kapacitet. Der er igangsaten udredning af mulighederne for at ændre arealanvendelsen af pladsen i Nibe. Når resultaterne foreligger, vil der blive taget stilling til, hvorvidt Renovationsvæsenet med fordel bør erhverve den nuværende plads eller etablere en ny plads på et andet areal i omegnen af Nibe by Ny genbrugsplads i Gandrup Investering: Etablering af ny genbrugsplads, eksklusiv køb af grund Som beskrevet i kapitel 6 foreslås der etableret en ny moderne genbrugsplads i udkanten af Gandrup. Det forslås, at den placeres mellem det eksisterende Teglværk og Omfartsvejen. Arealet er medtaget i kommunerammeområde, 3Erh8 syd for omfartsvejen og placeret ca. 500 meter nord for den eksisterende satellitgenbrugsplads. Pladsen skal være på niveau med de resterende store pladser i kommunen. Området er endnu ikke lokalplanlagt, og der er endnu ikke foretaget byggemodning. For at pladsen kan placeres på arealet, skal der udarbejdes en lokalplan for området, grunden skal købes, samt der skal ansøges om en miljøgodkendelse. Genbrugspladsens endelige placering vil blive besluttet efter en nærmere kortlægning og analyse. Det forventede investeringsniveau ved etablering af ny genbrugsplads i Gandrup vil således udgøre i alt i størrelsesordenen ca. 9 mio. kr. Art Kroner Anlægsarbejde Bygninger Containere og udstyr I alt (forventet) Ændret arealanvendelse af Genbrugsplads Nibe Som nævnt er det endnu ikke afklaret, hvorvidt kommunen med fordel kan erhverve og ombygge den nuværende genbrugsplads i Nibe, eller om kommunen skal etablere en ny plads på et andet areal i omegnen af Nibe by. Hvis Aalborg Kommune køber den eksisterende plads i Nibe, skal arealanvendelsen af pladsen ændres. Genbrugspladsen skal ændres, så den får en standard svarende til den på genbrugspladserne Over Kæret og Sundsholmen. Det betyder, at der skal være plads til flere containere på pladsen, så flere affaldsfraktioner kan modtages. Der skal desuden etableres mandskabsfaciliteter og modtage- og opbevaringsfaciliteter for olie- og kemikalieaffald, adgangskontrolanlæg, videoovervågning mv. Pladsen etableres inden for det areal, hvor der i dag drives genbrugsplads og komposteringsplads. Komposteringspladsen nedlægges, og der etableres alene en modtageplads for have-affald. Kompostering udføres på Affalds- og Genbrugscenter Rørdal. Det forventede investeringsniveau ved ombygning af Genbrugsplads Nibe vilsåledes udgøre i alt i størrelsesordenen ca mill. kr

49 Investering: Ændret arealanvendelse af Genbrugsplads Nibe Art Kroner Anlægsarbejde Hal for olie- og kemikalieaffald Velfærdsbygning Containere og udstyr Uforudseelige udgifter I alt (forventet) Ændringer på pladserne Sundsholmen og Storvorde På Sundsholmen forslås, at der etableres faciliteter til modtagelse af olie- og kemikalieaffald tilsvarende faciliteternepå pladsen Over Kæret. Herudover bør modtage- og opbevaringsfaciliteter for farligt affald på pladsen i Storvorde forbedres. Der ønskes ligeledes etableret bomanlæg, eventuel videoovervågning ogadgangsregistrering på pladserne Sundsholmen og Storvorde. I nedenstående tabel er anslået investeringsniveau og -omfang angivet. Der forventes ikke en merudgift i driften af genbrugspladserne. Investering: Opgradering af pladserne Sundsholmen og Storvorde Art Kroner Etablering af olie- og kemikaliehal - Sundholmen Forbedring af olie- og kemikaliehal - Storvorde Bomanlæg og adgangsregistrering - Sundholmen/Storvorde I alt Nedlukning af eksisterende genbrugspladser Nedlukningen af de eksisterende genbrugspladser i tidligere Hals Kommune forventes finansieret af salg af grundene. Renovationsvæsenet ejer grundene, hvor Hals, Ulsted, VesterHassing Genbrugsplads er beliggende. Men arealet hvorpå den eksisterende Genbrugsplads Gandrup ligger, er ejet af Aalborg Kommune og anvendes primært af Teknik- og Miljøforvaltningen, Entreprenørenheden Investeringer i alt Aktivitet Investering - I alt i kroner Genbrugsplads Gandrup Genbrugsplads Nibe Andre tiltag I alt

50 Bygningerne på genbrugspladserne erforudsat at have en levetid på 30 år, anlægget er forudsat at have en levetidpå 20 år, mens containere og lignende er forudsat at have en levetid på 10 år. Med dette i betragtning svarer investeringerne i Genbrugspladserne til en årlig udgift på ca. 7 kr. pr boligabonnement. Dette vil blive indregnet i grundlaget for beregningen af de enkelte årstakster. Driftsudgifter til betjeningen af genbrugspladserne forventes at forblive uændret. 7.2 Restaffald De ordninger, der eksisterede i de tidligere kommuner vil fortsætte i denne planperiode - på nær for sommerhusområderne, hvor tømningsfrekvensen ændres. Den vil bestå af ugentlige tømninger i maj, juni, juli og august. I september til og med april tømmes der på samme måde som ved fjerntliggende boliger, hvor der er 14-dages afhentning. Renovatøren skal kun tømme tømningsenheden, hvor der er affald i beholderen. Denne ordning skal sendes i udbud, hvorfor den økonomiske konsekvens er svær at forudsige, men udgiften forventes ikke at være stigende i forhold til eksisterende ordninger. 7.3 Henteordning Henteordningen foreslås at indeholde en fast ruteindsamling for småt brændbart i byområder. Dertil kommer en ringeordning for stort brændbart, stort jern og metal samt stort elektronik skrot, som dækker hele kommunen. Desuden indsamles småt metal, glas, papir og pap ved kubeordning. Henteordning Art Kroner Driftsomkostninger, merudgift Køb af biler De samlede årlige nettomer omkostninger ved den nye ordning for henteordning og ringeordning i Aalborg Kommune vil blive på ca kr., svarende til ca. 10 kr. pr. husstand pr. år med en afskrivning på bilerne på 8 år, hvilket vil blive indregnet i grundlaget for beregningen af de enkelte års takster. 7.4 Farligt affald Der skal bruges de samme ressourcer på Rappenskralden, som der er blevet brugt i tidligere Aalborg Kommune. Det betyder, at der i tidligere Aalborg Kommune skal nedlægges holdesteder, og at antallet af besøg i løbet af året reduceres for at give tilsvarende muligheder i tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune. 7.5 Papir og Pap Papir- og pap ved enfamiliehuse vil blive indsamlet med fast materiel ved den enkelte husstand. I Aalborg Kommune vil papir- og papbeholderen blive tømt en gang om måneden i byområder. I landområder vil papir- og papbeholderen blive tømt hver anden måned, og beholderens størrelse vil være dobbelt så stor som beholdere i byområderne. Sommerhuse, kolonihaver og lignende er ikke omfattet af ordningen. I nedenstående tabel er investeringsniveauet for den nye ordning angivet. Etablering af ny pap- og papirordning Art Kroner Driftsomkostninger, merudgift Køb af biler og containere De samlede årlige nettomeromkostninger til løn, vogn og containere ved den nye pap- og papirordning i Aalborg Kommune vil blive ca kr. med en afskrivningsperiode på containerne på 10 år. I Aalborg Kommune er der boligabonnementer, hvilket betyder, at implementeringen af husstandsindsamling af pap- og papir ved enfamiliehuse med fast materiel ved den enkelte husstand isoleret set svarer til en merudgift på 73 kr. om året pr abonnement. Denne årlige merudgift vil indgå i grundlaget for fastlæggelsen af taksterne.

51 7.6 Kubeordning Kubeordningen foreslås udvidet medopstilling af kuber/containere til indsamling af småt jern/metal, (dåser o.l. der kan komme igennem indkastningshullet). Hvor det offentlige byrum og andre faktorer tillader det, vil der blive etableret centrale miljøpunkter. De centrale miljøpunkter er kendetegnet ved, at samtlige affaldsfraktioner fra kubeordningen (papir/pap, glasemballage, batterier, mobiltelefoner samt småt metal) kan afleveres på en samlet plads og ved, at de så vidt muligt er spredt ud i hele kommunen som supplement til genbrugspladserne. Investering: Udvidelse af eksisterende kubeordning Art Kroner Køb af containere til jern og metal Udvidelse af antal containere til pap/papir og glas Driftsomkostninger, meromkostninger Det kan konkluderes, at de samlede årlige nettomeromkostninger ved den nye kubeordningen vil blive ca kr., svarende til ca. 8 kr. pr. husstand pr. år, hvilket vil indgå i beregningerne aftaksterne. Flisordning Art 7.7 Flisordning Det foreslås, at flisordningen, som den er kendt i dag, afskaffes. Det vil betydeen besparelse på ca kr. Kroner Besparelse efter nedlæggelse Ændring i Sejlflod Tømningstaksterne er i 2007 ekstraordinært fastlagt til, at der uanset beholderstørrelse betales for en 100 l tømningsenhed. Det betyder, at f.eks. en 140 l container i den tidligere Sejlflod Kommune opkræves efter takstgrundlaget for 100 l. Dette foreslås harmoniseret med virkning fra 1. januar 2008, så den i henhold til princippet om ens regler for ens områder bliver proportionel med tømningsvolumen. Det betyder, at den enkelte borger, som beskrevet i afsnit 6.3.1, får valget mellem at beholde sin 140 liters container mod betaling af volumenafhængig takst, hvilket betyder, at borgerne skal betale 1,4 x 100 liters taksten for at beholde 140 liters containeren til restaffaldet. Eller alter-nativt at få et nyt stativ til en 100 liters sækkestativ med net i bytte for containeren, som Renovationsvæsenet vil anvende til andet formål eller bortskaffe. Ca. 50 % af de abonnenter (i værste fald 100 %) forventes at sige nej til en 140 liters container. Investering: Takstændring og ombytning Art Kroner Takstændring for Sejlflod, information Ombytning af indsamlingsudstyr i Sejlflod I alt (forventet)

52 7.9 Sammenfatning af de forventede økonomiske konsekvenser Genbrugspladser Initiativ De økonomiske konsekvenser, når planen er gennemført, er vurderet på baggrund af de initiativer, der er beskrevet i plandelen, kapitel 6. I nedenstående skema er opsummeret de udgifter, som Anlægsudgifter ikke forventes finansieret inden for de eksisterende rammer. Udgifterne vil i overensstemmelse med den endelig godkendte plan blive indarbejdet i budgetterne for de pågældende år. Udgift - Tidl. Aalborg kr. - Tidl. Nibe kr. - Tidl. Sejlflod kr. - Tidl. Hals kr. I alt kr. Driftsudgifter (merudgift) Henteordning Papir og pap Kubeordning Afskaffelse af flisordningen Takstændring for Sejlflod Ombytning af indsamlingsudstyr i Sejlflod I alt kr kr kr kr kr kr kr Tidsplan for implementering af initiativer i affaldsplan I nedenstående skema er tidsplanen for implementeringen af de nye ordninger beskrevet. For sommerhusområderne vil den nye ordning med ugentlige tømninger i maj, juni, juli og august (uge18-35) samt 14-dages tømninger i september til og med april blive implementeret i 2. kvartal Indtil ordningen er indført, vil de eksisterende ordninger med mulighed for aflevering af restaffald i storcontainere fortsætte. Men når den nye ordning er implementeret vil storcontainere bliver afskaffet. Den nye henteordning vil blive implementeret områdevis. Indtil ordningen er implementeret vil de eksisterende henteordninger fra de tidligere kommuner fortsætte med samme frekvens og fraktioner som tidligere. Det samme gælder med den nye husstandsindsamling af pap og papir - her vil eksisterende indsamlingsordninger ligeledes fortsætte indtil den nye ordning er implementeret i området. De eksisterende indsamlingsordninger ved private organisationen vil blive søgt forlænget, indtil den nye ordning træder i kraft. Ordningen, hvor virksomheder mod betaling i tidligere Hals, Nibe og Sejlflod Kommune har mulighed for at aflevere mindre mængder erhvervsaffald på genbrugspladserne, foreslås videreført indtil, regeringens politiske aftale træder ikraft forventeligt i Tidsplanen for det geografiske område omfattende tidligere Nibe Kommune, kan være afhængig af udfaldet af den igangværende dialog med Renovest vedrørende indsamling af storskrald, tømning af genbrugsplads eksklusiv farligt affald samt papir ved husstandsindsamling ved fast materiel i landområderne i den del af kommunen, der før 1. januar 2007 var interessent. De resterende nye ordninger vil blive implementeret som illustreret i nedenstående tidsplan:

53 Tidsplan for initiativer i plandel Implementering af ny sommerhus indsamlingsfrekvens Genbrugspladser - Tidl. Aalborg - Tidl. Nibe - Tidl. Sejlflod - Tidl. Hals 3. kvar kvar. 1. kvar. 2. kvar. 3. kvar. 4. kvar. 1. kvar. 2. kvar. 3. kvar. 4. kvar. Henteordning - Implementering Distrikt 2 Distrikt 4 Distrikt 1 Distrikt 3 og 5 Distrikt 6 og 7 PAPIR og PAP - Implementering Distrikt 2 Distrikt 4 Distrikt 1 Distrikt 3 og 5 Distrikt 6 og 7 Takstændring for Sejlflod - Information Ombytning af indsamlingsudstyr i Sejlflod Afskaffelse af flisordningen Farligt affald - Udbredelse af Rappenskralden - Udbredelse af viceværtordning Kubeordning - Jern og metal - Udvidelse af antal Den nye henteordning og den nye papir- og papordning vil blive implementeret områdevis. Nedenstående er principperne for implementeringen af de nye ordninger angivet (se kort s. 14 for uddybning). Distrikt 1: Centrum (tidligere Aalborg Kommune). Distrikt 2: Nord (tidligere Aalborg Kommune, nord for fjorden). Distrikt 3: Sydvest (tidligere Aalborg Kommune, syd for fjorden) og Distrikt 5 Vestsydvest (tidligere Nibe Kommune). Distrikt 4: Nordøst (tidligere Hals Kommune + Vodskov (9310) samt dele af 9320). Distrikt 6: Sydøst (tidligere Aalborg Kommune, syd for fjorden) og Distrikt 7: Østsydøst (tidligere Sejlflod Kommune)

54 8. Strategisk miljøvurdering 8.1 Lovgrundlag I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 316 af 5. maj 2004) har offentlige myndigheder i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer pligt til at foretageen miljøvurdering af planer og programmer, som antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, ellerhvis de er omfattet af lovens 3 stk. 1-1) eller 1-2). " 3. Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering: 1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse. 2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet." (Lov om miljøvurdering af planer og programmer 3, stk. 1) I forbindelse med udarbejdelse af Affaldsplan har Forsyningsvirksomhederne vurderet, at Affaldsplan er omfattet af lovens krav om, at der skal foretages en miljøvurdering. Vurderingen er lavet med udgangspunkt i bilag 4, punkt 11.b, hvor det er formuleret, at "Anlæg til bortskaffelse af affald (projekter, der ikke er omfattet af bilag 3)" skal miljøvurderes. Vurderingen skal foretages af den myn-dighed, der udarbejder planforslaget efter forudgående høring af andre myn-digheder, hvis områder berøres

55 8.2 Beskrivelse af Affaldsplan Baggrund Den 1. januar 2007 blev tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune lagt sammen til Aalborg Kommune. Som konsekvens af de store forskelle, der findes på affaldsområdet i de fire tidligere kommuner, har Aalborg Kommune udarbejdet et forslag til en fælles affaldsplan gældende fra Formålet med affaldsplanen er at få harmoniseret affaldsområdet i den nye storkommune, således at borgerne ud fra et lighedsprincip behandles ens. Det betyder, at der skal etableres ens affaldsordninger og fastlægges ens gebyrer for ens borgergrupper Fremtidige ordninger I nedenstående skema er de nye affaldsordninger i Aalborg Kommunes Affaldsplan oplistet. Sammenholdt med de forskellige eksisterende ordninger i tidligere Hals, Nibe, Sejlflod og Aalborg Kommune vil de væsentligste ændringer ved implementering af de fremtidige ordninger være: at at at at genbrugspladsstrukturen ændres der etableres husstandsindsamling af papir/pap i fast opsamlingsmateriel eksisterende ordninger for storskrald ændres der opstilles kuber til opsamling af småt metal/jern I de følgende afsnit beskrives ændringerne kort Genbrugspladsstruktur I Aalborg Kommune er der p.t. i alt 9 genbrugspladser. Genbrugspladserne er meget forskellige i forhold til størrelse og placering, serviceniveau, benyttelse og ejer-/driftsforhold. For at opnå en fremtidig ensartethed i forhold til antal og placering vil genbrugspladserne i Aalborg, Nørresundby, Storvorde og Nibe blive opretholdt, mens de tre satellitpladser i tidligere Hals Kommune nedlægges og afløses af én central genbrugsplads. En ny central plads i tidligere Hals Kommune vil blive etableret ved en helt ny plads i området. Fremtidige ordninger i Aalborg Kommunes Affaldsplan Genbrugspladser 6 genbrugspladser (pladsen i Hou dog sæsonåbent) Ensartet serviceniveau afh. placering og opland Husholdningsaffald Restaffald Byområder - Ugetømning Landområder - 14-dages-tømning Sommerhuse - Ugetømning i maj,juni, juli og august. 14-dages-tømning i resten af året. Harmonisering af opsamlingsmateriel og indsamlingskrav sker i 2009 eller senere. Byområder - Fast ruteindsamling af småt brændbart (11 gange/år) By-/landområder - Ringeordning for stort brændbart, stort jern/metal, stort elektronikskrot (4 gange/år) Farligt affald Papir og pap Kubeordning Flisordning Rappenskralden udbredes til hele kommunen Uddannelse af viceværter udbredes til hele kommunen Byområder - Husstandsindsamling af papir/pap i 2-hjulede beholdere (en gang om måneden) Landområder - Husstandsindsamling af papir/pap i 2-hjulede beholdere (hver anden måned) Glas/flasker - Placeringstætheden af kuber/containere tilpasses Papir/pap - Placeringstætheden af kuber/containere tilpasses Småt jern/metal - Der opstilles kuber/containere til småt jern/metal Nedlægges Erhvervsaffald Håndtering og bortskaffelse af erhvervsaffald liberaliseres pr. 1. januar 2009, således at det er den enkelte affaldsproducents ansvar at sortere og håndtere affald i overensstemmelse med regeringens målsætninger og retningslinier. Erhverv får endvidere mulighed for at aflevere mindre mængder affald på genbrugspladserne (svarende til mængden fra private husstande). Anvisningsordninger Obligatoriske indsamlingsordninger Regulativ for erhvervsaffald ensrettes i overensstemmelse med udmeldte centrale krav Indsamling af klinisk risikoaffald harmoniseres og videreføres Indsamling af dagrenovation harmoniseres og videreføres

56 Den eksisterende plads i Nibe er for lille og skal derfor ombygges, eller der skal etableres en ny plads i udkanten af Nibe by Henteordninger for papir/ pap og storskrald De nuværende henteordninger for genanvendelige materialer og/eller storskrald i de fire tidligere kommuner er meget forskellige. I tidligere Aalborg Kommune indsamler Renovationsvæsenet i dag papir/pap, jern og metal samt brændbart affald. For at højne serviceniveauet og øge genanvendelse af papir/pap vil der blive etableret husstandsindsamling afpapir/pap i fast opsamlingsmateriel. Denne fraktion udgår således af en fremtidig henteordning. Den fremtidige henteordning for storskrald forventes at bestå af en fast ruteindsamling af småt brændbart i byområder samt indsamling af stort brændbart, stort jern/metal samt stort elektronikskrot via en ringeordning i byog landområder Bringeordning for småt metal/jern (Kubeordning) Der er etableret en kubeordning iaalborg Kommune, hvor der p.t. kan afleveres papir/pap og glasemballage. Placeringstætheden af kuberne ensartes og tilpasses oplandet. Kubeordningen udvides med opstilling af kuber til opsamling af småt metal/jern. 8.3 Screening I screeningen fastlægges det, om en plans påvirkning på miljøet har en karakter og et omfang, der kræver, at der gennemføres en miljøvurdering. I nærværende afsnit er der gennemført en screening af, hvorvidt den ændrede genbrugspladsstruktur og de ændrede ordninger for papir/pap, storskrald og småt metal/jern giver anledning til, at der skal gennemføres en miljøvurdering Genbrugspladsstruktur Den fremtidige genbrugspladsstruktur fastlægger, at genbrugspladserne i tidligere Aalborg (Over Kæret og Sundsholmen) og Sejlflod Kommune bibeholdes, mens satellitpladserne i tidligere Hals Kommune nedlægges og afløses af én central plads i områ-det. Genbrugspladsen i Hou vil have sæsonåbent. I tidligere Nibe Kommune vil den eksisterende plads blive ombygget, eller der vil blive etableret en ny plads på et andet areal i omegnen af Nibe by. Da etablering af nye pladser/ombygning af en eksisterende plads fordrer anlægsaktiviteter, som vil medføre ændringer i det fysiske miljø, kan der være behov for at gennemføre en miljøvurdering. De eksisterende genbrugspladser i tidligere Aalborg og Sejlflod Kommune er omfattet af miljøgodkendelser, der regulerer deres påvirkning af miljøet. På disse pladser vil der kun forekomme mindre anlægstekniske justeringer. Da det forventes, at justeringerne ikke medfører væsentlige miljøpåvirkninger, er de eksisterende genbrugspladser ikke undersøgt nærmere. Der er udpeget fire alternativer for place-ring af en ny central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune samt to alternativer for placering af en genbrugsplads i Nibe. Udgangspunktet ved lokalisering af alternativer for placering af en ny central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune var, at en ny plads skulle placeres i Vester Hassing/Gandrupområdet eller skulle være en videreførelse af den eksisterende plads i Hou. De fire udpegede alternativer i tidligere Hals Kommune er: - Vester Hassing - Ny plads i lokalplanområde nr ved Omfartsvejen - Gandrup - Udvidelse af satellitpladsen på matr.nr. 9au, Gandrup by, Ø. Hassing - Gandrup - Ny plads i lokalplanområde nr vest for Teglvænget - Hou - Ombygning af eksisterende plads på matr.nr. 4ox, Hou by, Hals. Udgangspunktet ved lokalisering af alternativer for placering af en genbrugsplads i Nibe var, at den eksisterende plads skulle videreføres, eller der skulle findes et egnet areal i omegnen af Nibe. De to udpegede alternativer i Nibe er: - Nibe - Ombygning af eksisterende plads på matr.nr. 8f, Gelstrup By, Vokslev - Nibe - Ny plads i lokalplanområde nr. 1.EE.3 syd for Skal Huse. For hver af de ovenstående seks foreslåe-de lokaliteter til mulig placering af en ny eller en udvidet genbrugsplads er der udarbejdet et skema, der kort beskriver, hvilke forhold/emner der kan blive påvirket ved en placering på den kon-krete lokalitet. I vurderingerne er der taget udgangspunkt i et helt område, selvom genbrugspladsen i de fleste til-fælde kun vil optage en del af arealet. Skemaerne er udarbejdet på grundlag af eksisterende tilgængeligt materiale om planer, udpegninger, interesser mv. I skemaerne er en række forhold vurderet i forhold til tre kategorier: - Forhold relevant (væsentligt) - Forhold relevant (uvæsentligt) - Forhold ikke relevant Forhold, der er afkrydset i relevant (væsentligt), er forhold, der vil blive berørt, og det skal i miljøvurderingen

57 vurderes, om påvirkningen er væsentlig. Forhold, der er afkrydset i relevant (uvæsentligt), er forhold, der kan blive berørt, men umiddelbart er påvirkningen vurderet som ikke væsentlig. I miljøvurderingen vil disse forhold som udgangspunkt kun blive behandlet kort, men de vil blive inddraget, i den udstrækning afledte eller uforudsete/ukendte forhold medfører en væsentlig påvirkning. Forhold, der er afkrydset i ikke relevant, er forhold, der er vurderet som forhold, der ikke påvirkes, og som derfor ikke inddrages i miljøvurderingen Ordninger for papir/pap, storskrald og småt metal/jern Ændringer ift. husstandsindsamling af papir/pap, henteordninger for storskrald og bringeordning for småt metal/jern vil medføre ændrede miljøpåvirkninger på et mere overordnet niveau. De relevante forhold, der vil blive berørt ved ændrede ordninger for papir/pap, storskrald og småt metal/jern er: - Ressourcer - Transportarbejde - Affaldsmængder 8.4 Scoping med høring I scopingen foretages der en nærmere afgrænsning af, hvilke miljømæssige forhold der især forventes påvirket, og hvilke faktorer der bør undersøges nærmere enten for at udelukke en påvirkning eller for at fastslå påvirkningens omfang og karakter. I scopingen fastlægges således rammerne for miljøvurderingen, samt hvilket detaljeringsniveau der egner sig bedst til den specifikke vurdering af de relevante dele af Affaldsplan Høring Som en del af scopingen skal berørte myndigheder høres. De berørte myndigheder har i den forbindelse mulighed for dels at stille forslag til, hvilke forhold der bør belyses og vurderes i miljørapporten, samt at foreslå eventuelle alternative løsninger, der i givet fald også bør indgå i miljørapporten og i planmyndighedens overvejelser. I forbindelse med scopingen af en fremtidig genbrugspladsstruktur i Aalborg Kommune er de udpegede alternativer, der vedrører placering af ny central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune og placering af genbrugspladsen i Nibe, sendt i høring til: - Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, Miljøafdelingen - Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, Plan og Byg - Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, Park og Natur - Aalborg Historiske Museum - Danmarks Naturfredningsforening, lokalafdelingen Det skal bemærkes, at den gennemførte høring kun har omfattet den fremtidige genbrugspladsstruktur Konklusion af høring vedr. scoping af genbrugspladsstruktur Høringssvar fra berørte myndigheder har medført enkelte ændringer i de udarbejdede skemaer. Høringen har resulteret i, at følgende to af de udvalgte alternativer er vurderet som komplicerede, primært som et resultat af konflikt med andre planinteresser: - Vester Hassing - Ny plads i lokalplanområde nr ved Omfartsvejen - Nibe - Ny plads i lokalplanområde 1.EE.3 syd for Skal Huse. På baggrund af høringen er det besluttet, at ovenstående to alternativer ikke indgår i det videre arbejde. Konklusion fra screening og kommentarer indkommet ved høring af scopingen har medført, at følgende forhold som minimum skal inddrages i en miljøvurdering ved etablering/ombygning af en genbrugsplads på de udpegede lokaliteter: - Vand (afledning af overfladevand og påvirkning af vandløb, søer og vådområder) - Luft (emissioner fra trafik til og fra området, støv og andre emissioner) - Ressourcer og affald (arealforbrug) - Støj (vibrationer) - Trafik (trafikafvikling/belastning, trafikstøj og trafiksikkerhed/ulykker) - Befolkning og sundhed (støjpåvirkning) - Visuel effekt (højde og omfang i forhold til lokalområdet) For følgende udpegede lokaliteter: - Gandrup - Ny plads i lokalplanområde nr vest for Teglvænget - Hou - Ombygning af eksisterende plads på matr.nr. 4ox, Hou by, Hals - Nibe - Ombygning af eksisterende plads på matr.nr. 8f, Gelstrup By, Vokslev er det konkluderet, at yderligere specifikke forhold afhængig af den udpegede lokalitet skal inddrages i en miljøvurdering. Efter at scopingen var gennemført, blev der udarbejdet en detaljeret analyse af den fremtidige placering af en central genbrugsplads i tidligere Hals Kom

58 mune. Følgende 3 mulige overordnede placeringer indgik i analysen: Hals-området, Vester Hassing/Gandrup-området og Hou-området. Resultatet af analysen har vist, at den mest optimale placering af en central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune er, hvis pladsen placeres i Vester Hassing/Gandrup-området, da placeringen blandt andet vil "favne" flest brugere, er mest attraktiv ift. pend-ler-/fritidstrafik og vil medføre det lave-ste private transportarbejde i km/år og det laveste transportarbejde ved trans-port af containere i km/år og dermed de laveste driftsudgifter til transport. På baggrund af analysens resultater er det besluttet, at lokaliteten i Hou ikke indgår i det videre arbejde. Endvidere er det vurderet, at alternativet "Gandrup - Ny plads i lokalplanområde nr vest for Teglvænget" ikke skal indgå i det videre arbejde, daområdet ligger knap så hensigtsmæssigt - "gemt lidt af vejen" i forhold til det overordnede vejnet i området. I stedeter der udpeget et nyt område, som ligger i udkanten af Gandrup, mellem det eksisterende Teglværk og Omfartsvejen: - Gandrup - Ny plads i kommunerammeområde 3Erh8 syd for omfartsvejen Alternativet "Nibe - Ombygning af eksisterende plads på matr.nr. 8f, Gelstrup By, Vokslev" skal fortsat indgå i det videre arbejde. Konklusionen fra screening og kommentarer indkommet ved høring af scopingen medfører, at følgende yderligere forhold for alternativet skal inddrages i en miljøvurdering: - Biologisk mangfoldighed (dyreliv, plan teliv, sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper, nærliggende naturområder, fuglebeskyttelsesområder, habitatområder, Ramsarområder, spredningskorridorer, naturbeskyttelsesområder, beskyttelseszoner og fredninger, jf. Naturbeskyttelsesloven) - Landskab (landskabelig værdi og kystområde) - Jordbund (jordforurening) - Vand (grundvandsforhold) - Trafik (adgang til området) - Kulturarv (fredede eller bevaringsværdige bygninger) - Befolkning og sundhed (svage grupper (trafik), friluftsliv/rekreative interesser) - Visuel effekt (tilpasning lokalmiljøet) 8.5 Miljøvurdering af genbrugspladsstruktur I nærværende afsnit er der udarbejdet en miljøvurdering af alternativerne for placering af genbrugspladser i Aalborg Kommune. På baggrunde af den gennemførte scoping og efterfølgende beslutninger omfatter miljøvurderingen følgende alternativer: - Gandrup - Udvidelse af eksisterende plads på matr.nr. 9au, Gandrup by, Ø. Hassing - Gandrup - Ny plads i kommunerammeområde 3Erh8 syd for omfartsvejen - Nibe - Ombygning af eksisterende plads på matr.nr. 8f, Gelstrup By, Vokslev. I bilag A er vedlagt screeningsskemaer for de 3 ovenstående alternativer Gandrup - Udvidelse af eksisterende genbrugsplads på matr. nr. 9au I Gandrup på matr.nr. 9au, Gandrup by, Ø. Hassing er der p.t. etableret en satellit-genbrugsplads. Arealmæssigt udgør pladsen 858 m². På pladsen er der opstillet ca. 10 containere. Pladsen er indhegnet og har åbent hver onsdag fra kl samt hver lørdag fra kl i sommerhalvåret. Øst og syd for satellitgenbrugspladsen - på samme matrikel - ligger Gandrup Materielgård. Gandrup Materielgård udgør en hal inkl. mandskabsfaciliteter, og det samlede areal udgør i alt ca m². Såfremt satellitgenbrugspladsen skal udvides til en central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune, forventes det, at dele af det areal, som p.t. udgør Gandrup Materielgård - inkl. hal med mandskabsfaciliteter - vil blive inddraget Nuværende miljøstatus (0-alternativ) På området er der på nuværende tidspunkt placeret en satellitgenbrugsplads med reduceret åbningstid samt Gandrup Materielgård (anvendes p.t. kun i begrænset omfang). Satellitgenbrugspladsen modtager p.t. ca. 700 tons affald pr. år. Qua de reducerede aktiviteter på området er de nuværende miljøpåvirkninger af området begrænsede Berørte områder Berørte områder i både anlægs- og driftsfasen er hovedsageligt området øst for Teglværksvej, som primært vil blive påvirket af trafik til og fra området. Områderne vest og nord for matr.nr. 9au, Gandrup by, Ø. Hassing vil evt. blive påvirket af øget støj fra aktiviteter i driftsfasen. Begge områder er udlagt til lettere industri og erhverv. Områderne er vist på kortbilag B Miljøforhold i berørte områder De berørte områder er p.t. ikke belastet af væsentlige miljømæssige gener.

59 Eksisterende miljøproblemer Som nævnt i afsnittet vedr. beskrivelse af den eksisterende miljøstatus vurderes de nuværende miljøpåvirkninger af området - qua de reducerede aktiviteter- at være begrænsede Redegørelse for internationale miljøbeskyttelsesmål En etablering af en udvidet central genbrugsplads i Gandrup på matr.nr. 9au, Gandrup by, Ø. Hassing berører hverken direkte eller indirekte områder, der er omfattet af internationale miljøbeskyttelsesmål, hvorfor dette punkt ikke behandles nærmere Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Vand Flere vandløb i området er højt målsatte. Overfladevand forventes afledt via beplantet bassin med lukkemekanisme, spild på genbrugspladsen opsamles øjeblikkeligt, og alle farlige og giftige stoffer håndteres under tag på områder med opsamling af spild. Det er dog muligt, at der på denne lokalitet ikke er plads til åbne beplantede bassiner, således at andre renseforanstaltninger skal anvendes for at opnå samme rensningsgrad. Det vil sandsynligvis være muligt at anvende den offentlige kloak til afledning af overfladevand. Dette vil ikke medføre en mindsket miljøpåvirkning, og det vil fortsat være nødvendigt at vurdere den konkrete afledning af overfladevand, når genbrugspladsens indretning og recipient er kendt. Luft Emissioner fra trafik til og fra området kan påvirke områdets miljø. Ud fra de afleverede mængder forventes en ca. 10-dobling i trafik til genbrugspladsen. Analyser af det samlede trafikarbejde viser en godt 40 % mindre pendlertrafik ved en placering i Gandrup frem for i Hou. Påvirkningen fra denne trafik vil være fordelt over hele oplandet og forventes ikke at medføre lokale problemer med luftkvaliteten. Ressourcer og affald Da arealet allerede er udlagt til genbrugsplads eller til udvidelse af denne, vil der ikke direkte være tale om nyt arealforbrug. Støj Aktiviteter på pladsen vil generere støj og vibrationer i et vist omfang. Da pladsens indretning ikke er fastlagt endnu, kan omfanget af disse påvirkninger ikke kvantificeres. Det vurderes, at støj og vibrationer kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger, da der er kort afstand til nærmeste følsomme arealanvendelse (bolig), og da placering af de enkelte aktiviteter inden for området ikke kan optimeres som en følge af det begrænsede areal. Trafik Den øgede trafik med de afledte effekter kan medføre miljøpåvirkninger. Umiddelbart er områdets veje af en sådan størrelse og udformning, at der ikke forventes væsentlige problemer med afvikling af trafik til og fra pladsen. Der kan dog opstå problemer med kødannelse på Teglvænget, hvilket kan medføre kødannelse på Teglværksvej. Dette skal vurderes nærmere, når der er lavet en plan for pladsens indretning og afvikling af trafikken. Trafikstøj vil øges en smule, men da trafikken på de større veje kun forventes øget med ca. 4 %, vil effekten næppe være væsentlig. Befolkning og sundhed Støjpåvirkning af boliger vurderes umiddelbart til at være begrænset til meget få boliger, der til gengæld ligger så tæt på genbrugspladsen, at støjisolering af boligen kan blive nødvendig. En konkret vurdering vil afhænge af genbrugspladsens indretning og omfang af støjafskærmning. Visuel effekt Der er ingen særlige værdier, der kan blive påvirket visuelt. De nærliggende boliger gør det dog nødvendigt at inddrage de visuelle forhold i vurderingen af støjdæmpende foranstaltninger og design af pladsens belysning Planlagte afhjælpende foranstaltninger Ved etablering af en udvidet central genbrugsplads på matr.nr. 9au, Gandrup, Ø. Hassing vurderes de væsentligste påvirkninger på miljøet at være den øgede trafikmængde, som i spidsbelastningsperioder kan give kødannelse samt evt. forøgede støj- og vibrationspåvirkninger af de omkringliggende arealer.

60 I forbindelse med planlægning og udformning af pladsens indretning, vil der blive taget højde for disse forhold, således at pladsens indretning bliver så hensigtsmæssig som muligt Valg af alternativer / problemer Alternativet til etablering af udvidet genbrugsplads på matr.nr. 9au, Gandrup, Ø. Hassing er, at en ny central genbrugsplads placeres i kommunerammeområde 3Erh8 syd for omfartsvejen (Landevej nr. 583). I afsnit 5.2 er der udarbejdet en miljøvurdering ved etablering af ny central genbrugsplads på denne lokalitet. En 0-løsning vil naturligvis bevare selve arealet og området, som det er, hvilket dog betragtes som en tænkt løsning, da både organiseringen ift. renovationsområdet og vejområdet i Aalborg Kommune er under ændring. En 0-løsning vil således ikke være en bæredygtig løsning på sigt, såfremt Aalborg Kommune skal matche de øvrige tiltag og udviklingen på området. Såfremt en 0-løsning bevares, vil pladsen i Hou fortsat være den centraleplads i området (tidligere Hals Kommune). En beregning af det forventede transportarbejde ved fortsat anvendelse af pladsen i Hou viser, at det private transportarbejde i km/år og virksomhedernes transportarbejde i km/år er ca. 1½ gang så højt i forhold til en placering i Vester Hassing/Gandrup-området. Tilsvarende vil transportarbejdet ved transport af containere fra pladsen i km/år være højere Overvågning Overvågningen af planens indvirkning på miljøet sker gennem en række lovgivninger, der særskilt regulerer de pågældende aktiviteter, herunder den almindelige kommunale kontrol med overholdelse af bestemmelser, anvisninger og tilladelser. Som en del af den daglige drift af pladsen indsamles der data om indleverede mængder af affald fordelt på fraktioner, antal besøg på pladsen mv. Disse data vil blive brugt i den løbende optimering af affaldshåndteringen på pladsen og i kommunen. Overvågningen af virkninger på omgivelser i anlægsfasen vil ske gennem det almindelige kommunale tilsyn med større anlægsarbejder. Der vil ikke i forbindelse med denne plan blive iværksat andre selvstændige programmer til overvågning af planens miljøpåvirkning Ikke-teknisk resumé Der er udarbejdet et samlet ikketeknisk resumé, som blandt andet omfatter et resumé af de gennemførte miljøvurderinger for tre forskellige lokali-seringer for fremtidige genbrugspladser i Aalborg, jf. afsnit Gandrup - Ny plads i kommunerammeområde 3Erh8 syd for omfartsvejen Som alternativ placering af ny central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune er der peget på kommunerammeområde 3Erh8 i Gandrup. Området er placeret ca. 500 meter nord for den eksisterende satellitgenbrugsplads (matr.nr. 9eu, Gandrup by, Ø. Hassing). Området er endnu ikke lokalplanlagt, og der er endnu ikke foretaget byggemodning. Såfremt pladsen skal placeres på dette areal, skal der udarbejdes en lokalplan for området. Det samlede areal udgør i alt ca m². Såfremt den nye centrale genbrugsplads i tidligere Hals Kommune placeres i kommunerammeområde 3Erh8, vil der blive tale om nyetablering af hele pladsen inkl. bygninger Nuværende miljøstatus (0-alternativ) Området er ubebygget og ligger i landzonen. Arealet benyttes p.t. til landbrugsdrift. Der er p.t. ingen miljøpåvirkninger af området Berørte områder Berørte områder i både anlægs- og driftsfasen er hovedsageligt området øst for Teglværksvej, som primært vil blive påvirket af trafik til og fra området. De tilstødende områder vil evt. blive påvirket af øget støj fra aktiviteter i driftsfasen. De tilstødende områder mod vest, nord og øst er landzone, mens det tilstødende område mod syd er udlagt til lettere industri og erhverv. Områderne er vist på kortbilag C Miljøforhold i berørte områder De berørte områder er p.t. ikke belastet af væsentlige miljømæssige gener Eksisterende miljøproblemer Som nævnt i afsnittet vedr. beskrivelse af den eksisterende miljøstatus er der ingen miljøpåvirkninger af området Redegørelse for internationale miljøbeskyttelsesmål Lokalisering af en ny central genbrugsplads i Gandrup i kommunerammeområde 3Erh8 berører hverken direkte eller indirekte områder, der er omfattet af internationale miljøbeskyttelsesmål, hvorfor dette punkt ikke behandles nærmere.

61 Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Vand Flere vandløb i området er højt målsatte. Grundvandet i området anvendes til indvinding af drikkevand og er kun delvist beskyttet mod nedsivning. Af hensyn til beskyttelse af grundvandet befæstes alle overflader, hvor der er færdsel eller håndtering af affald, og regnvand fra overfladerne opsamles. Overfladevand forventes afledt via beplantet bassin med lukkemekanisme, spild på genbrugspladsen opsamles øjeblikkeligt, og alle farlige og giftige stoffer håndteres under tag på områder med opsamling af spild. Det vil sandsynligvis være muligt at anvende den offentlige kloak til afledning af overfladevand. Dette vil ikke medføre en mindsket miljøpåvirkning, og det vil fortsat være nødvendigt at vurdere den konkrete afledning af overfladevand, når genbrugspladsens indretning og recipient er kendt. Luft Emissioner fra trafik til og fra området kan påvirke områdets miljø. Sammenlignet med en udvidelse af den eksisterende genbrugsplads i Gandrup vil en placering her medføre mindre trafikgener i Gandrup, da denne plads er tættere på landevejen. Analyser af det samlede trafikarbejde viser en godt 40 % mindre pendlertrafik ved en placering igandrup frem for i Hou. Påvirkningen fra pendlertrafik vil være fordelt over hele oplandet og forventes ikke at medføre lokale problemer med luftkvaliteten. Ressourcer og affald Det areal, der foreslås, er planlagt som erhvervsområde. Der er andre ledige erhvervsområder i Gandrup. Det vurderes således ikke at være en afskæring af tilgang til erhvervsarealer, hvis dette areal anvendes til genbrugsplads. Støj Aktiviteter på pladsen vil generere støj og vibrationer i et vist omfang. Da pladsens indretning ikke er fastlagt endnu, kan omfanget af disse påvirkninger ikke kvantificeres. Det vurderes, at støj og vibrationer ikke vil medføre væsentlige miljøpåvirkninger, da der er mindst 300 m til nærmeste følsomme arealanvendelse (bolig). Det vil yderligere være muligt at placere de enkelte aktiviteter optimalt inden for området med hensyn til drift og miljøpåvirkning, da der er godplads. Trafik Den øgede trafik med de afledte effekter kan medføre miljøpåvirkninger, men dog mindre end påvirkningerne ved en udvidelse af den eksisterende satellitplads i Gandrup. Umiddelbart er områdets veje af en sådan størrelse og udformning, at der ikke forventes væsentlige problemer med afvikling af trafik til og fra pladsen. Da områdets vejbetjening ikke er endelig fastlagt, vil tilkørselsforholdene kunne optimeres med hensyn til sikkerhed og afvikling. Trafikstøj vil øges en smule, men da trafikken på de større veje kun forventes øget med ca. 4 %, vil effekten næppe være væsentlig. Befolkning og sundhed Der er ingen nærliggende boliger, og støjpåvirkningen vurderes derfor umiddelbart til at være uden væsentlig betydning. En konkret vurdering vil afhænge af genbrugspladsens indretning og omfang af støjafskærmning. Visuel effekt Store støjvolde kan virke voldsomme, men med et visuelt miljø, der allerede er påvirket af højspændingsledninger, vil effekten være moderat. Oplevelsen af landskabet fra landevejen bør dog indgå i planlægningen, når omfanget af støjafskærmning fastlægges Planlagte afhjælpende foranstaltninger Ved etablering af en ny central genbrugsplads i kommunerammeområde 3Erh8 vurderes de væsentligste påvirkninger af miljøet at være den øgede trafikmængde, som i spidsbelastningsperioder kan give kødannelse samt evt. forøgede støj- og vibrationspåvirkninger af de omkringliggende arealer. I forbindelse med planlægning og udformning af pladsens indretning vil der blive taget højde for disse forhold, således at pladsens indretning bliver så hensigtsmæssig som muligt Valg af alternativer / problemer Alternativet til etablering af ny central genbrugsplads i kommunerammeområde 3Erh8 er at udvide og ombygge satellitgenbrugspladsen på matr.nr. 9au, Gandrup, Ø. Hassing. I afsnit 6.1 er der udarbejdet en miljøvurdering ved etablering af ny central genbrugsplads på denne lokalitet. En 0-løsning vil naturligvis bevare selve arealet og området, som det er, på kort sigt, mens det på længere sigt vil overgå til erhvervsområde. Såfremt en 0-løsning bevares, vil pladsen i Hou fortsat være den centrale plads i området (tidligere Hals Kommune). En beregning af det forventede transportarbejde ved fortsat anvendelse af pladsen i Hou viser, at det private transportarbejde i km/år og virksomhedernes transportarbejde i km/år er ca. 1½ gang så højt i forhold til en placering i Vester Hassing/Gandrup-området. Tilsvarende vil transportarbejdet ved transport af containere fra pladsen i km/år være højere

62 Overvågning Overvågningen af planens indvirkning på miljøet sker gennem en række lovgivninger, der særskilt regulerer depå gældende aktiviteter, herunder den almindelige kommunale kontrol med overholdelse af bestemmelser, anvisninger og tilladelser. Som en del af den daglige drift af pladsen indsamles der data om indleverede mængder af affald fordelt på fraktioner, antal besøg på pladsen mv. Disse data vil blive brugt i den løbende optimering af affaldshåndteringen på pladsen og i kommunen. Overvågningen af virkninger på omgivelser i anlægsfasen vil ske gennem det almindelige kommunale tilsyn med større anlægsarbejder. Der vil ikke i forbindelse med denne plan blive iværksat andre selvstændige programmer til overvågning af planens miljøpåvirkning Ikke-teknisk resumé Der er udarbejdet et samlet ikketeknisk resumé, som blandt andet omfatter et resumé af de gennemførte miljøvurderinger for tre forskellige lokali-seringer for fremtidige genbrugspladser i Aalborg, jf. afsnit Nibe - Ombygning af eksisterende plads på matr.nr. 8f, Gelstrup by, Vokslev Den nuværende genbrugsplads i Nibe er placeret i den østlige del af byen og grænser op til et Habitat-, Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområde (benævnes under ét som Natura 2000). Genbrugspladsen er etableret på et mindre areal, som udgør 875 m², dvs. at pladsen "kun" kan rumme ca. 20 containere, hvilket begrænser brugernes sorteringsmuligheder. Pladsen har ikke p.t. tidssvarende modtagefaciliteter for farligt affald og mangler mandskabsfaciliteter. I tilknytning til genbrugspladsen er der en komposteringsplads til modtagelse og behandling afhaveaffald fra private. Renovationsvæsenet ønsker at ombygge den eksisterende plads, således at dele af det areal, som p.t. anvendes som komposteringsplads, inddrages. Efter 1. behandling af forslag til affaldsplanen i august vil miljø- og planmyndighederne blive kontaktet for videre udredning af mulighederne for ændret arealanvendelse på matr.nr. 8f, Gelstrup by, Vokslev Nuværende miljøstatus (0-alternativ) Området rummer p.t. den eksisterende genbrugsplads (875 m²) samt en komposteringsplads til modtagelse og behandling af haveaffald (4.200 m²). Genbrugspladsen modtager og håndterer p.t. ca tons affald pr. år. På selve komposteringsanlægger behandles det afleverede haveaffald. De nuværende miljøpåvirkninger af området udgør især støj og vibrationer fra komposteringsanlægget samt belastningen fra trafikken til og fra pladsen, herunder støj. Trafikbelastningen stammer både fra brugere af pladsen samt fra transport af containere til og fra pladsen. Genbrugspladsens påvirkning af naturområderne er ikke kendt og ikke direkte behandlet i miljøgodkendelsen. Genbrugspladsen var etableret, da Natura 2000-områderne blev udpeget. Det skal bemærkes, at administrationen af Natura 2000-områder er blevetskærpet flere gange over de seneste år, senest d. 1. maj Der er forurenet jord på området Berørte områder Berørte områder i både anlægs- og driftsfasen er hovedsageligt området vest for pladsen, som primært vil blive påvirket af trafik til og fra området. De tilstødende områder vil evt. blive påvirket af øget støj fra aktiviteter i driftsfasen. De tilstødende områder mod vest og nord er områder underlagt Habitat-, Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesregler. Området øst for pladsen er landzone, mens de tilstødende områder mod syd er udlagt til landsbrugsdrift samt til lettere industri og erhverv. Områderne er vist på kortbilag C Miljøforhold i berørte områder De berørte områder vurderes ikke p.t. at være belastet af væsentlige miljømæssige gener Eksisterende miljøproblemer Ved etablering af komposteringspladsen blev der i sin tid anvendt affaldsslagger som bundsikring. En nedlæggelse af komposteringspladsen kan kræve optag af affaldsslaggen og efterfølgende en efterbehandling af området. Som nævnt i afsnittet vedr. beskrivelse af den eksisterende miljøstatus vurderes de nuværende driftsmæssige miljøpåvirkninger af området at være koncentreret til støj- og vibrationspåvirkninger. Dog er genbrugspladsens påvirkning i forhold til Natura 2000 ikke undersøgt og derfor ikke kendt Redegørelse for internationale miljøbeskyttelsesmål Projektområdet grænser umiddelbart op til det store internationale naturbeskyttelsesområde, der udgøres af EF

63 habitatområde nr Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, EFfuglebeskyttelsesområde nr. 1 - Nibe Bredning og Ulvedybet og Ramsarområde nr. 7 - Nibe Bredning ogulvedybet Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Biologisk mangfoldighed Der er meget store interesser og værdier knyttet til områdets plante- og dyreliv: - På den sydvestlige del af området ligger et beskyttet overdrev - Størstedelen af området ligger inden for skovbyggelinje - Området på den anden side af markvejen er udpeget som habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsar-område - Hele området ligger i en økologisk forbindelse. Når der foreligger udkast til genbrugspladsens fremtidige indretning og de fremtidige aktiviteter er fastlagt, vurderes det at være nødvendigt at foretage en kvalificeret miljøkonsekvensvurdering af påvirkninger af dyre- og planteliv i forhold til Natura Landskab Strandengene vest, nord og øst for genbrugspladsen er udpeget som særligt værdifuldt landskab i regionplanen. Afstanden til disse områder fra den eksisterende genbrugsplads er som minimum 200 m. Afhængigt af den nødvendige afskærmning af genbrugspladsen med jordvolde eller lignende kan oplevelsen af landskabet blive påvirket. Den endelige vurdering vil afhænge af det endelige projekt for genbrugspladsen og må vurderes i forbindelse med lokalplanlægningen. Området ligger inden for kystbeskyttelseszonen, da afstanden til kysten er ca. 400 m. Genbrugspladsens påvirkning af kysten vil ligeledes afhænge af det endelige projekt for genbrugspladsen. Jordbund Der er konstateret jordforurening i den sydøstlige del af området. Der er yderligere tilladelse til anvendelse af slagger til bundsikring under kompostpladsen. Slaggen vil skulle håndteres som forurenet jord ved optagning. Håndtering af forurenet jord er en væsentlig miljøpåvirkning, der dog kan foretages uden risiko. Vand Vandløb og kystvand i området er højt målsatte. Overfladevand forventes afledt via beplantet bassin med lukkemekanisme, spild opsamlet øjeblikkeligt og alle farlige og giftige stoffer håndteret under tag på områder med opsamling af spild. Det er dog muligt, at der på denne lokalitet ikke er plads til åbne beplantede bassiner, således at andre renseforanstaltninger skal anvendes for at opnå samme rensningsgrad. Ved afledning af overfladevand direkte til det nærliggende renseanlæg vil der blive behov for et stort forsinkelsesbassin, således at hydraulisk overbelastning undgås. Luft Emissioner fra trafik til og fra området kan påvirke områdets miljø. Der forventes ikke en væsentlig stigning i trafikken til genbrugspladsen, da genbrugspladsens opland ikke ændres. Påvirkningen fra trafik forventes ikke at medføre lokale problemer med luftkvaliteten. Ressourcer og affald Da arealet allerede er udlagt til genbrugsplads, vil der ikke være tale om nyt arealforbrug. Ved flytning af kompostering vil det dog medføre et afledt arealforbrug andre steder. Støj Aktiviteter på pladsen vil generere støj og vibrationer i et vist omfang. Da pladsens indretning ikke er fastlagt endnu, kan omfanget af disse påvirkninger ikke kvantificeres. Det vurderes, at støj og vibrationer kan medføre væsentlige miljøpåvirkninger som en følge af en række forhold. Der er relativt kort afstand til enkeltliggende boliger og erhvervsområde ( m), der er ringe mulighed for støjafskærmning af hensyn til kysten og de værdifulde landskaber, og endelig er arealet så lille, at de enkelte aktiviteter ikke kan placeres optimalt ud fra hensyn til påvirkning af omgivelserne. Trafik Selve Aalborgvej er en stor vej med

64 god kapacitet, som samtidig er eksisterende cykel- og Magueritrute. Det vurderes umiddelbart, at det kan være nødvendigt at gøre vejadgangen fra Aalborgvej til genbrugspladsen bredere af hensyn til trafiksikkerheden og afviklingen af eventuelle køer. Kulturarv Der ligger enkelte bygninger med medium bevaringsværdi inden for området, herunder Herkulesminde og Aalborgvej 48, men ingen af disse bygninger vil blive direkte berørt. Befolkning og sundhed Støjpåvirkningen af boliger vurderes umiddelbart ikke at være væsentlig, selvom der er nærliggende boliger. Dette skyldes, at støjpåvirkningen umiddelbart ikke forventes væsentligt ændret ved en udvidelse af genbrugspladsen. En konkret vurdering vil afhænge af genbrugspladsens indretning og omfang af støjafskærmning. Af hensyn til cyklister og gående langs Aalborgvej skal til- og frakørselsforholdene vurderes nøje, når et forslag til udformning foreligger. Med de omliggende naturområder er der rekreative interesser i området. De rekreative interesser vil primært kunne blive påvirket af de visuelle forhold og støj. Visuel effekt Det nærliggende særligt værdifulde landskab, kystzonen og de rekreative interesser vil kunne påvirkes via den visuelle påvirkning. Her tænkes især på effekten af eventuelle store støjvolde, som det endnu ikke er afklaret, om der er behov for Planlagte afhjælpende foranstaltninger Ved ombygning af den eksisterende genbrugsplads og komposteringsanlæg på matr.nr. 8f, Gelstrup By, Vokslev vurderes de væsentligste påvirkninger på miljøet at være en jævnt stigende trafikmængde, som i spidsbelastningsperioder kan give kødannelse samt evt. forøgede støj- og vibrationspåvirkninger af de omkringliggende arealer. I forbindelse med planlægning og udformning af pladsens indretning vil der blive taget højde for disse forhold, således at pladsens indretning bliver så hensigtsmæssig som muligt. Desuden bør den ændrede arealanvendelses påvirkning af dyre- og planteliv i forhold til Natura 2000 undersøges nærmere, således at disse forhold også kan indgå ved planlægning af pladsens indretning Valg af alternativer / problemer Alternativet til en ombygning af den eksisterende genbrugsplads og komposteringsanlæg på matr.nr. 8f, Gelstrup By, Vokslev er at finde en anden placering i omegnen af Nibe. Aalborg Kommune, Teknik og Miljø, Plan og Byg har oplyst, at de vurderer, at der ikke p.t. er et areal i Nibe-området, som kan anvendes til placering af en ny genbrugsplads. Hvis nærmere undersøgelser af ændret arealanvendelse af den eksisterende plads viser sig ikke at kunne lade sig gøre, vil Teknik- og Miljøforvaltningen undersøge mulighederne for en alternativ placering nærmere. En 0-løsning vil naturligvis bevare selve arealet og området, som det er, hvilket dog betragtes som en tænkt løsning, da pladsens kapacitet er lille. En 0-løsning vil således ikke være en bæredygtig løsning på sigt, såfremt Aalborg Kommune skal matche de øvrige tiltag og udvikling på området Overvågning Overvågningen af planens indvirkning på miljøet sker gennem en række lovgivninger, der særskilt regulerer de pågældende aktiviteter, herunder den almindelige kommunale kontrol med overholdelse af bestemmelser, anvisninger og tilladelser. Som en del af den daglige drift af pladsen indsamles der data om indleverede mængder af affald fordelt på fraktioner, antal besøg på pladsen mv. Disse data vil blive brugt i den løbende optimering af affaldshåndteringen på pladsen og i kommunen. Overvågningen af virkninger på omgivelser i anlægsfasen vil ske gennem det almindelige kommunale tilsyn med større anlægsarbejder. Der vil ikke i forbindelse med denne plan blive iværksat andre selvstændige programmer til overvågning af planens miljøpåvirkning Ikke-teknisk resumé Der er udarbejdet et samlet ikketeknisk resumé, som blandt andet omfatter et resumé af de gennemførte miljøvurderinger for tre forskellige lokaliseringer for fremtidige genbrugspladser i Aalborg, jf. afsnit Miljøvurdering af ordninger for papir/pap og storskrald Der etableres en fast ruteindsamling for småt brændbart i byområder. Dertil kommer en ringeordning for stort brændbart, stort jern og metal samt stort elektronikskrot, som dækker hele kommunen, hvilket også gælder ordningen for indsamling af småt metal ved en kubeordning. Desuden etableres der fast husstandsindsamling af papir og pap. Fast ruteindsamling af småt brændbart i byområder Det forudsættes, at der indsamles 11 gange om året i alle byområder. Ligeledes antages det, at 25 procent af

65 husstandene hver gang anvender den faste ruteindsamling. Dette svarer, ud fra den gennemsnitlige vægt af affald afleveret ved hvert besøg, til, at borgerne sparer ca ture til genbrugspladsen. Indsamling af stort brændbart, stort jern og metal mv. via en ringeordning Indsamlingen foretages med ladvogn i hele kommunen. Det forudsættes, at 10 procent af husstandene deltager i ringeordningen hver gang. Dette svarer omtrent til, at borgerne sparer ca ture til genbrugspladsen, ud fra den antagelse, at der hver gang afleveres en mængde svarende til mængden afleveret i byområder Nuværende miljøstatus (0-alternativ) Eksisterende henteordninger for papir/pap og storskrald: Henteordninger i de tidligere kommuner Hals Nibe Sejlflod Aalborg Ingen henteordning Renovest indsamler storskrald 5 gange årligt. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Elektronik - Glas og flasker - Haveaffald - Køleskabe og frysere - Metal inkl. vaskemaskiner og tørretumblere - Pap - Lossepladsaffald - Farligt affald Renovationsvæsenet indsamler 4 gange om året i byområder. I landområder er der ringeordning. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Metal Renovationsvæsenet indsamler storskrald 11 gange årligt. Følgende kan afleveres: - Brændbart - Papir og pap - Metal Berørte områder Berørte områder består af hele oplandet i Aalborg Kommune Miljøforhold i berørte områder Oplandet i Aalborg Kommune er belastet af væsentlige miljømæssige gener i varierende grad i form af trafik, støj og emissioner. For de eksisterende indsamlingsordninger har det ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om kørte kilometer eller andre data, der kan anvendes til en kvantificering af miljøpåvirkningen Eksisterende miljøproblemer Miljøproblemerne vedrører især manglende indsamling af pap og papir. Med hensyn til indsamling af småt brændbart og de fraktioner, der indsamles ved ringeordningen, må det antages, at disse fraktioner i alle tilfælde ville blive afleveret til den samme behandling uanset indsamlingsmåden. Der indsamles i de eksisterende ordninger ca tons pap og papir om året. Det vurderes, at der ved en husstandsindsamling kan indsamles omkring tons ved en indsamlingseffektivitet på ca. 75 procent. Denne indsamlingseffektivitet er realistisk baseret på erfaringer fra andre kommuner. Det væsentligste miljøproblem er således, at der hvert år går omkring tons pap og papir, der kunne genanvendes, til forbrænding Redegørelse for internationale miljøbeskyttelsesmål Etablering af en ny indsamlingsordning for papir/pap og ændring af de eksisterende ordninger for indsamling af storskrald i de tidligere kommuner berører hverken direkte eller indirekte områder, der er omfattet af internationale miljøbeskyttelsesmål, hvorfor dette punkt ikke behandles nærmere Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Ressourcer Husstandsindsamlingen vil betyde, at betydelige mængder pap og papir flyttes fra forbrænding til genvinding. Genvinding af papir sparer ressourcer i form af råstoffer og energi. Miljøvurderinger viser (Miljøprojekt 1057,2006), at genanvendelse af papir frem for for-

66 brænding er en miljømæssig fordel. Transportarbejde Ved en vurdering af transportarbejdet ved indsamling af småt brændbart og de fraktioner, der indsamles ved ringeordningen, gælder det følgende. I Hals-området har en detaljeret analyse vist, at den gennemsnitlige fremtidige afstand til genbrugspladsen bliver ca. 6,4 km. Det antages, at denne afstand kan anvendes for alle husstande i landområdet og husstande i byområder uden for den tidligere Aalborg Kommune. For husstande i byområder i den tidligere Aalborg Kommune regnes med en gennemsnitlig afstand på halvdelen heraf (ca. 3,2 km). For en gennemsnitlig husstand i Aalborg Kommune bliver afstanden til en genbrugsplads således ca. 3,75 km. Der regnes med ca. 2,5 besøg på genbrugspladsen om året pr. husstand, svarende til ca besøg på genbrugspladsen. Dette giver en samlet transport i private biler til og fra genbrugspladser om året på ca km. Da indsamlingsfrekvensen i dele af kommunen forhøjes fra 4-5 gange pr. år til 11 gange pr. år, vurderes det, at, den nye ordning sparer borgerne for ca ture (ca. 10 procent) til genbrugspladsen, dette svarende til ca km. Hvis emissionen fra disse ture sammenlignes med en nyere lastbil (EURO IV motor), går miljøregnskabet i nul efter mellem og km kørt i lastbil, hvis der alene kigges på energi, CO 2 og partikler. For SO 2, HC og CO er der noget længere til en miljøneutral løsning, mens der for NOx kun skal godt km i lastbil til, før miljøpåvirkningen er større. Det vil altså sige, at miljøpåvirkningen, sammenlignet med en situation uden indsamling, sandsynligvis vil: - Stige for NOx, hvis den nye henteordning gennemføres, - Falde for CO og HC, hvis den nye henteordning gennemføres, - For energi, CO 2 og partikler vil effekten afhænge af, hvor mange kilometer der bliver kørt for at indsamle affaldet. I den tidligere Aalborg Kommune var der km kommunevej. Det vurderes derfor for sandsynligt, at 11 indsamlinger af affald i hele Aalborg Kommune kan foretages på mindre end km. Dette svarer til mellem og km til en indsamling i hele kommunen. Hvis denne antagelse holder, vil en gennemførelse af en indsamlingsordning som beskrevet medføre en miljøgevinst i forhold til energiforbrug og udledning af CO 2 og partikler. Med hensyn til husstandsindsamlingen af papir vurderes det, at dette vil give det samme transportarbejde, idet papiret i den nye ordning vil blive transporteret særskilt, hvor papiret uden husstandsindsamling må formodes at blive transporteret sammen med restaffaldet. Miljøpåvirkningen ved den nuværende og den planlagte transport, vil derfor være af stort set samme størrelse Planlagte afhjælpende foranstaltninger Ikke aktuelt Valg af alternativer Indsamling af småt brændbart i byområderne vil generelt være en miljømæssig fordel i forhold til, at borgerne selv skulle bringe affaldet til genbrugspladserne. I forhold til 0-løsningen må ændringerne i emissioner fra transport betragtes som mindre væsentlige. Husstandsindsamlingen af papir og pap vil være en klar miljømæssig fordel, og emissioner fra transporter, vil ikke ændres væsentligt Overvågning Overvågning af de indsamlede pap- og papirmængder er vigtig, for at målene kan nås. Ekstra informationsarbejde kan være nødvendigt Ikke-teknisk resumé Der er udarbejdet et samlet ikketeknisk resumé, som blandt andet omfatter et resumé af de gennemførte miljøvurderinger for 3 forskellige lokaliseringer for fremtidige genbrugspladser i Aalborg, jf. afsnit Miljøvurdering af bringeordning for småt metal Der etableres en kubeordning fordelt i kommunen. Der vil således være ca. en kube til de forskellige fraktioner per husstande. Der opsættes en 1,5 m³ container til småt metal Nuværende miljøstatus (0-alternativ) Der foreligger ikke data om mængden af indsamlet småt metal i de tidligere kommuner. Den samlede mængde indsamlet jern og metal ved storskraldsordningerne var omkring 200 tons. Denne mængde omfatter ikke kun småt metal, men formodentlig for det meste større metalgenstande som cykler, hårde hvidevarer m.v Berørte områder Berørte områder består af hele oplandet i Aalborg Kommune

67 Miljøforhold i berørte områder Oplandet i Aalborg Kommune er generelt belastet af væsentlige miljømæssige gener i varierende grad på grund af trafik, støj emissioner m.v. For de eksisterende indsamlingsordninger har det ikke været muligt at fremskaffe oplysninger om kørte kilometer eller andre data, der kan anvendes til en kvantificering af miljøpåvirkningen Eksisterende miljøproblemer Miljøproblemer i forbindelse med indsamling af småt metal i de eksisterende ordninger kan ikke kvantificeres præcist, men det må anslås, at der i de nuværende ordninger ikke indsamles så store mængder, som det vil være muligt ved en omlægning som beskrevet. Småt metal, der ikke indsamles separat, må antages at bortskaffes via restaffaldet. Herved forbrændes en del, og forbrændingsjern skal frasorteres slaggen til oparbejdning. Jernkvaliteten forringes. Aluminium smelter og tabes til slaggen. Den nuværende ordning medfører derfor et ressource- og energitab Redegørelse for internationale miljøbeskyttelsesmål Etablering af ny indsamlingsordning for småt metal/jern berører hverken direkte eller indirekte områder, der er omfattet af internationale miljøbeskyttelsesmål, hvorfor dette punkt ikke behandles nærmere Den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet Ressourcer Det kan på baggrund af Miljøprojekt nr. 906 skønnes, at potentialet for indsamling af metalemballage for Aalborg Kommune kan vurderes til omkring 8 kg/husst./år. Det samlede potentiale i kommunen vurderes således at være ca. 760 tons/år. Ved indsamling ved kubeordningen må det på baggrund af Miljørapport nr. 906 vurderes, at der vil kunne indsamles omkring 30 procent af potentialet (ved en målrettet informationskampagne), hvilket svarer til ca. 230 tons. Rapporten vedrører alene emballage. Det anslås derfor, at der yderligere kan indsamles omkring 50 tons småt ikkeemballagemetal ved kuberne. Således antages det, at der årligt kan indsamles i alt ca. 280 tons småt metal ved kubeordningen. Det må på den baggrund vurderes, at der vil ske en væsentlig øgning af den indsamlede mængde af småt metal, hvilket betyder ressourcebesparelser i form af sparet udvinding af nyt metal. Samtidig undgås det, at op til 25 procent af metallet tabes ved forbrænding, ligesom genvinding af aluminium muliggøres. En kvantificering af indvirkningen på miljøet er ikke mulig, idet de indsamlede mængder ved de eksisterende ordninger ikke kendes. Det betydelige antal kuber må dog formodes at give anledning til en væsentlig større indsamling end hidtil, hvorfor indsamlingen ved kuber må vurderes at være en miljømæssig fordel. Transportarbejde Ved indsamling af metal i kuberne antages det, at der flyttes transport fra restaffaldet til transport af indholdet i metalcontainerne. Ligeledes må det antages, at der spares en vis begrænset privat transport med denne affaldstype til genbrugspladserne. Alt andet lige vil ordningen betyde svagt reduceret transport og dermed lidt mindre emission fra transport Planlagte afhjælpende foranstaltninger Ikke aktuelt Valg af alternativer Hvis der blev valgt et alternativ med ruteindsamling af småt metal i byområderne samtidig med indsamlingen via kuber, er det vurderet, at der ville blive indsamlet yderligere omkring 50 tons småt metal. Samtidig er det vurderet, at dette ville betyde en mindre mængde indsamlet småt metal ved kuberne. Af hygiejniske årsager vil dette dog ikke betyde mindre hyppig tømning af metalcontainerne på kuberne, så alternativet vil betyde forøget kørsel i forbindelse med kuberne i relation til de afhentede mængder. Samtidig ville der være kørsel til ruteindsamlingen. Det vurderes, at der ville komme en større transportemission pr. ton indsamlet metal ved alternativet med ruteindsamling i forhold til indsamling alene ved kubeordningen. De ca. 50 tons, der ikke vil blive indsamlet uden ruteindsamling, må vurderes at blive bortskaffet med restaffaldet, og her vil omkring 75 procent af jernet blive genvundet som forbrændingsjern. Aluminium må vurderes at gå tabt. Sammenfattende må det vurderes, at der er en lille miljøfordel ved at undgå ruteindsamlingen. Samme konklusion kan drages ved sammenligning med de eksisterende metalindsamlinger Overvågning Indsamlingen af småt metal i kuberne skal overvåges for at se, om mængderne kommer op på de forudsatte. Intensiveret informationsarbejde kan blive nødvendigt, for at forudsætningerne kan holde

68 Ikke-teknisk resumé Der er udarbejdet et samlet ikketeknisk resumé, som blandt andet omfatter et resumé af de gennemførte miljøvurderinger for tre forskellige lokaliseringer for fremtidige genbrugspladser i Aalborg, jf. afsnit Ikke-teknisk resumé I miljøvurderingen vurderes de mulige placeringer af nye og/eller udvidede genbrugspladser, nye henteordninger for storskrald samt papir og pap og ny bringeordning for småt jern/metal i Aalborg Kommune. væsentlige miljøpåvirkninger og vil, særligt ved overgang til materiel, der følger de nyeste miljø-normer (EURO V), kunne medføre en miljøforbedring. Husstandsindsamlingen af papir vil ressourcemæssigt være en fordel og ikke give væsentlige ændrede transportemissioner. Indsamlingen af småt metal i kubeordningen, vil ressourcemæssigt være en miljømæssig fordel, og det må antages, at indsamlingen vil medføre et svagt fald i transportemissionerne for transport af denne affaldstype. Der er udpeget to mulige lokaliteter i Gandrup by, hvor en fremtidig central genbrugsplads for området kan etableres. Der er foretaget en miljøvurdering af begge lokaliteter, og det er konstateret, at de to udpegede lokaliteter ikke adskiller sig væsentligt fra hinanden. Det vurderes derfor umiddelbart, at det sandsynligvis vil være muligt at etablere en ny central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune uden væsentlig miljøpåvirkning. I Nibe forventes det, at den eksisterende genbrugsplads skal ombygges. Den gennemførte miljøvurdering viser, at der ikke umiddelbart er oplagte miljøproblemer ved ombygning af genbrugspladsen, men da pladsen grænser op til internationale naturbeskyttelsesområder, vurderes det, at det er nødvendigt at foretage en kvalificeret miljøkonsekvensvurdering af påvirkningen af dyreog planteliv i forhold til Natura Der er en række forhold, der først fastlægges ved design af den enkelte genbrugsplads, og som derfor ikke kan vurderes på det foreliggende grundlag, men som dog vurderes til potentielt at kunne påvirke miljøet. Dette er både gældende for etablering af en central genbrugsplads i tidligere Hals Kommune og ombygning af den eksisterende genbrugsplads i Nibe. Den skitserede nye henteordning for storskrald vurderes ikke at medføre

69 Bilag A, tilhørende kap. 8 Screeningsskemaer Udvidet genbrugsplads ved Gandrup, matrikel 9au Er planen omfattet af lovens bilag 3 og 4 Ja Nej Bemærkninger Kan planen påvirke et internationalt beskyttelsesområde Nærmeste område 9 km væk Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Biologisk mangfoldighed Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Nærliggende naturområder Fuglebeskyttelsesområder Habitatområder Ramsarområder Spredningskorridorer Naturbeskyttelsesområder, jf. Naturbeskyttelsesloven, søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3)

70 Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven, Klitfredede arealer ( 8-11) Strande ( 15) Søer og åer ( 16) Skove ( 17) Fortidsminder ( 18) Kirker ( 19) Grønne områder Grønne kiler i og omkring byer Skovrejsning/-nedlæggelse Fredsskov (skovloven) Fredninger, jf. Naturbeskyttelsesloven Landskab Landskabelig værdi Geologisk særpræg Naturgenopretning Kystområde Jordbund Jordforurening (registreret/ikke registreret) Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Vandforbrug (tilledning) Afledning af overfladevand Højt målsatte vandløb i området Afledning af spildevand Påvirkning af vandløb, søer og vådområder Grundvandsforhold (sænkning/ stigning) Højt målsatte vandløb i området Risiko for forurening af grundvand Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Almindelige drikkevandsinteresser. Tæt på vandværk, men udenfor indvindingsopland

71 Emissioner fra evt. trafik til og fra området Luftgener Ressourcer og affald Arealforbrug Energiforbrug Vandforbrug Produkter, materialer Råstoffer Kemikalier Affaldsmængde Affaldsbortskaffelse (evt. genbrug) Støj Vibrationer Trafik Adgang til området Parkering Trafikafvikling/belastning Trafikstøj Trafiksikkerhed/ulykker Energiforbrug (transport) Privat/offentlig transport Klimatiske faktorer Evt. påvirkning af klima Klimaændring som påvirker eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandstand m.v. Kulturarv Kulturværdier Kirker og deres omgivelser Arkitektonisk arv Arkæologisk arv Ingen kendte fund

72 Beskyttelser i henhold til Museumsloven: Sten- og jorddiger ( 29a-29d) Fortidsminder ( 29e-29h) Fredede eller bevaringsværdige bygninger Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Nærliggende boliger Sundhedstilstand Svage grupper (trafik) Friluftsliv/rekreative interesser Badevand/strandliv Begrænsninger og gener overfor befolkningen Sikre adgang til service (offentlig/privat) Sikre sunde boliger Sikre sikkert strålingsniveau Sikkerhed Brand, eksplosion, giftpåvirkning Kriminalitet Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv Benyttelse i dagtimerne Benyttelse i aftentimerne Benyttelse om natten Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Lys og/eller refleksioner Tilpasning lokalmiljøet Højde/omfang i forhold til lokalområdet Kan blive relevant ved afskærmning

73 Andre forhold Beliggende i byzone Skema for myndigheder, som skal inddrages, hvis de er berørt af planen Myndighed Ja Nej Bemærkninger Nabokommuner Skov- og Naturstyrelsen Vejdirektoratet Kulturarvsstyrelsen Museet Arbejdstilsynet Embedslægen Skema for foreninger og interessegrupper, der kan inddrages Foreninger og interessegrupper Bemærkninger Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Agenda

74 Ombygning af eksisterende genbrugsplads ved Nibe matrikel 8f Er planen omfattet af lovens bilag 3 og 4 Ja Nej Bemærkninger Kan planen påvirke et internationalt beskyttelsesområde Nabo til Habitat-, Fuglebeskyttelses- og Ramsarområde Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Biologisk mangfoldighed Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Nærliggende naturområder Fuglebeskyttelsesområder Habitatområder Ramsarområder Spredningskorridorer Beliggende i økologisk forbindelse Naturbeskyttelsesområder, jf. Naturbeskyttelsesloven, søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3) Beskyttet overdrev på matriklen

75 Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven, Klitfredede arealer ( 8-11) Strande ( 15) Søer og åer ( 16) Skove ( 17) Fortidsminder ( 18) Kirker ( 19) Skovbyggelinie Grønne områder Grønne kiler i og omkring byer Skovrejsning/-nedlæggelse Grænsende til område med skovplantning uønsket mod vest Fredsskov (skovloven) Fredninger, jf. Naturbeskyttelsesloven Landskab Landskabelig værdi Geologisk særpræg Naturgenopretning Kystområde Jordbund Jordforurening (registreret/ikke registreret) Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Vandforbrug (tilledning) Afledning af overfladevand Afledning af spildevand Påvirkning af vandløb, søer og vådområder Grundvandsforhold (sænkning/ stigning) Højt målsatte vandløb og kystvand Risiko for forurening af grundvand Luft Luftforurening (støv og andre emissioner) Begrænsede drikkevandsinteresser

76 Emissioner fra evt. trafik til og fra området Luftgener Ressourcer og affald Arealforbrug Energiforbrug Vandforbrug Produkter, materialer Råstoffer Kemikalier Affaldsmængde Affaldsbortskaffelse (evt. genbrug) Støj Vibrationer Trafik Adgang til området Parkering Trafikafvikling/belastning Trafikstøj Trafiksikkerhed/ulykker Energiforbrug (transport) Privat/offentlig transport Klimatiske faktorer Evt. påvirkning af klima Klimaændring som påvirker eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandstand m.v. Kulturarv Kulturværdier Kirker og deres omgivelser Arkitektonisk arv Arkæologisk arv Ingen kendte fund, men tæt på kulturarvsareal øst for Skal Huse

77 Beskyttelser i henhold til Museumsloven: Sten- og jorddiger ( 29a-29d) Fortidsminder ( 29e-29h) Fredede eller bevaringsværdige bygninger Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning 2 bygninger af middel bevaringsværdi i nærheden, men de bliver næppe berørt. Sundhedstilstand Svage grupper (trafik) Eksisterende Cykelrute på Aalborgvej og Nørregade Friluftsliv/rekreative interesser Marguritrute på Aalborgvej, skydebane og motorbane Badevand/strandliv Begrænsninger og gener overfor befolkningen Sikre adgang til service (offentlig/privat) Tæt på byzone Sikre sunde boliger Sikre sikkert strålingsniveau Sikkerhed Brand, eksplosion, giftpåvirkning Kriminalitet Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv Benyttelse i dagtimerne Benyttelse i aftentimerne Benyttelse om natten Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Lys og/eller refleksioner Tilpasning lokalmiljøet Højde/omfang i forhold til lokalområdet

78 Andre forhold Skema for myndigheder, som skal inddrages, hvis de er berørt af planen Myndighed Ja Nej Bemærkninger Nabokommuner Skov- og Naturstyrelsen Vejdirektoratet Kulturarvsstyrelsen Museet Arbejdstilsynet Embedslægen Skema for foreninger og interessegrupper, der kan inddrages Foreninger og interessegrupper Bemærkninger Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Agenda

79 Gandrup - Ny plads i kommunerammeområde 3Erh8 syd for omfartsvejen Ja Nej Bemærkninger Kan planen påvirke et internationalt beskyttelsesområde Nærmeste område 9 km væk Forhold relevant (væsentligt) Forhold relevant (uvæsentligt) Forhold ikke relevant Bemærkninger Biologisk mangfoldighed Dyreliv Planteliv Sjældne, udryddelsestruede eller fredede dyr, planter eller naturtyper Nærliggende naturområder Fuglebeskyttelsesområder Habitatområder Ramsarområder Spredningskorridorer Naturbeskyttelsesområder, jf. Naturbeskyttelsesloven, søer, vandløb, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3)

80 Beskyttelseszoner, jf. Naturbeskyttelsesloven, Klitfredede arealer ( 8-11) Strande ( 15) Søer og åer ( 16) Skove ( 17) Fortidsminder ( 18) Kirker ( 19) Fredet gravhøj, Bålhøj, mere end 100 meter fra området, altså udenfor beskyttelseszonen. Grønne områder Grønne kiler i og omkring byer Skovrejsning/-nedlæggelse Fredsskov (skovloven) Fredninger, jf. Naturbeskyttelsesloven Landskab Landskabelig værdi Geologisk særpræg Naturgenopretning Kystområde Jordbund Jordforurening (registreret/ikke registreret) Risiko for forurening Jordhåndtering/flytning Vand Vandforbrug (tilledning) Afledning af overfladevand Højt målsatte vandløb i området Afledning af spildevand Påvirkning af vandløb, søer og vådområder Grundvandsforhold (sænkning/ stigning) Risiko for forurening af grundvand Luft Højt målsatte vandløb i området Særlige drikkevandsinteresser i nitratfølsomt indvindingsopland med nogen sårbarhed. Det nordøstlige hjørne ligger indenfor indvindingsopland til Gandrup Vandværk Luftforurening (støv og andre emissioner)

81 Emissioner fra evt. trafik til og fra området Luftgener Ressourcer og affald Arealforbrug Energiforbrug Vandforbrug Produkter, materialer Råstoffer Kemikalier Affaldsmængde Affaldsbortskaffelse (evt. genbrug) Støj Vibrationer Trafik Adgang til området Parkering Trafikafvikling/belastning Trafikstøj Trafiksikkerhed/ulykker Energiforbrug (transport) Privat/offentlig transport Klimatiske faktorer Evt. påvirkning af klima Klimaændring som påvirker eksisterende bebyggelse, infrastruktur, vandstand m.v. Kulturarv Kulturværdier Kirker og deres omgivelser Arkitektonisk arv Arkæologisk arv Ligger i beskeden afstand fra meget værdifulde arkæologiske områder

82 Beskyttelser i henhold til Museumsloven: Sten- og jorddiger ( 29a-29d) Fortidsminder ( 29e-29h) Fredede eller bevaringsværdige bygninger Befolkning og sundhed Indendørs støjpåvirkning Afstand til boliger mindst 300 m Sundhedstilstand Svage grupper (trafik) Friluftsliv/rekreative interesser Badevand/strandliv Begrænsninger og gener overfor befolkningen Sikre adgang til service (offentlig/privat) Sikre sunde boliger Sikre sikkert strålingsniveau Sikkerhed Brand, eksplosion, giftpåvirkning Kriminalitet Socioøkonomiske effekter Påvirkning af sociale forhold Påvirkning af erhvervsliv Benyttelse i dagtimerne Benyttelse i aftentimerne Benyttelse om natten Visuel effekt Arkitektonisk udtryk Lys og/eller refleksioner Tilpasning lokalmiljøet Højde/omfang i forhold til lokalområdet Kan blive relevant ved afskærmning

83 Andre forhold SFL-område af hensyn til grundvandsbeskyttelse Højspændingsledning i det nordvestlige hjørne - Sikkerhedsafstand kan medføre mindre begrænsninger på arealanvendelse

84 Bilag B, tilhørende kap. 8 Gandrup-området

85 Bilag C, tilhørende kap. 8 Nibe-området - 84-

86 FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE Stigsborg Brygge Nørresundby [email protected] Læs mere om affald på