KAPITEL 45 ADMINISTRATIONEN AF LOKALSYSTEMET Satanias administrative centrum består af en klynge arkitektoniske sfærer, syvoghalvtreds i antal selve Jerusem, de syv større satellitter og de niogfyrre undersatellitter. Jerusem, systemets hovedstad, er næsten hundred gange større end Urantia selvom dens gravitation er en anelse mindre. Jerusems større satellitter er de syv overgangsverdner af hvilken hver og en er ti gange så stor som Urantia, mens de syv undersatellitter til hver overgangssfære stort set er af samme størrelse som Urantia. De syv mansoniaverdner er de syv subsatellitter til overgangsverden nummer et. Hele dette system bestående af syvoghalvtreds arkitektoniske verdner har deres eget lys-, varme, vand, og energihusholdning baseret på koordinering af Satanias Styrkecenter og Ledende Fysiske Overvågere, i overensstemmelse med den etablerede fremgangsmåde for fysisk organisering og tilrettelæggelse af disse specielt skabte sfærer. De bliver også fysisk passet og på anden måde vedligeholdt af de indfødte spornagier. 1. OVERGANGSKULTURENS VERDNER De syv større verdner som kredser omkring Jerusem er i almindelighed kendt som overgangskulturens sfærer. Deres herskere udnævnes fra tid ti anden af det højeste udøvende råd i Jerusem. Disse sfærer er nummererede og navngivet som følgende: Nummer 1. Finalitverden. Dette er hovedkvarteret for finalitkorpset i lokalsystemet, og det om kredses af modtagelsesverdnerne, de syv mansoniaverdner, koncentreret helt til planen for de dødeliges opstigning. Finalitverden er tilgængelig for alle indbyggerne i alle syv mansoniaverdner. Transportseraferne fører de opstigende personligheder frem- og tilbage på disse pilgrimsrejser som er udset til at udvikle deres tro på den afsluttende skæbne for overgangsdødelige. Selvom finalitterne og deres strukturer ikke sædvanligvis kan opfattes med morontiasyn, så vil i blive mere end henrykte, når energiomformerne og Morontiastyrkens Overvågere fra tid til anden gør det muligt for jer for et øjeblik at se et glimt af disse høje åndepersonligheder som virkelig har fuldført opstigningen til Paradiset og som er vendt tilbage til disse samme verdner, hvor i påbegynder denne lange rejse, som et forsikrende bevis på at i får og kan fuldføre dette vældige foretagende. Alle som
opholder sig i mansoniaverdnerne rejser til finalitverden mindst en gang om året til disse forsamlinger af synliggørelsen af finalitterne. Nummer 2. Morontiaverden. Denne planet er hovedkvarter for overvågerne af morontialivet og omkredses af de syv sfærer på hvilken morontialederne træner deres medarbejdere og medhjælpere, både morontiavæsener og opstigende dødelige. Din færden gennem de syv mansoniaverdner indebærer at du også gøre fremskridt gennem disse kulturelle og sociale sfærer af tiltagende morontiakontakt. Når du avancerer fra den første til den anden mansoniaverden bliver du berettiget til at besøge overgangshovedkvarteret nummer to, morontiaverden og så videre. Og når du befinder dig på nogen af disse seks kultursfærer kan du, på invitation, besøge og observere hvilken som helst af de syv omgivende verdner af tilhørende gruppeaktiviteter. Nummer 3. Engleverden. Dette er hovedkvarteret for alle serafiske hærskarer engagerede i systemaktiviteter, og den omkredses af de syv verdner for træning og undervisning af englene. De er serafernes sociale sfærer. Nummer 4. Overenglenes verden. Denne sfære er Satania-hjemmet for de Lysende Aftenstjerner og en vældig samling af ligestillet og næsten ligestillet væsener. De syv satellitter til denne verden er forordnet til de syv større grupper af disse ikke-navngivne himmelske væsener. Nummer 5. Sønnernes verden. Denne planet er hovedkvarter for alle slags guddommelige Sønner inklusiv de som er treenigede af de skabte. De omgivende syv verdner er afset til visse individuelle grupperinger af disse guddommelige beslægtede sønner. Nummer 6. Åndens verden. Denne sfære tjener som systemets mødeplads for den Uendelige Ånds høje personligheder. Dens syv omgivende satellitter er afset til individuelle grupper af disse forskellige klasser. I overgangsverden nummer seks har Ånden imidlertid ingen repræsentation, og ej heller kan tilstedeværelsen af en sådan iagttages i systemhovedstæderne; den Guddommelige Plejer i Salvington findes overalt i Nebadon. Nummer 7. Faderens verden. Dette er den tavse sfære i systemet. Ingen gruppe af væsener har deres bosat på den. Det store lysets tempel optager en central plads, men man kan ikke skelne nogen derinde. Alle væsener fra alle systemets verdner er velkommen som dyrkere af Gud. De syv satellitter som omkredser Faderens verden udnyttes på forskellig måde i de forskellige systemer. I Satania anvendes de nu som fængselssfærer for de internerede grupper fra Lucifers oprør. Konstellationshovedstaden Edentia har ingen tilsvarende fængselsverdner; de få serafer og keruber som gik over til rebellerne ved oprøret i Satania er for længst blevet indespærret på disse isoleringsverdner i Jerusem. Når du opholder dig i den syvende mansoniaverden har du adgang til den syvende overgangsverden, den Universelle Faders sfære, og har tilladelse til også at besøge Satanias fængselsesverdner, som omgiver denne planet, og hvorpå lucifer og majoriteten af de personligheder som fulgte med ham i oprøret mod Mikael er indespærret. Dette sørgelige syn har kunne iagttages under de seneste tidsaldre og tjener vedvarende som en alvorlig advarsel i hele Nebadon indtil Dagenes Ældste
afgør deres dom over Lucifer og hans faldne medarbejderes synd, som afviste frelse som blev tilbudt af Mikael, deres Universfader. 2. SYSTEMHERSKERNE Den ledende udøver i et lokalunivers af beboede verdner er en Lanonandeksøn af første grad, Systemherskeren. I vores lokalunivers er disse herskere betroet udøvelsesopgaver med omfattende ansvar, usædvanligt omfattende personlige privilegier. Ikke alle universer, selv i Orvonton, er så organiserede at de tillader Systemherskeren at udøve sådanne usædvanlige vidtstrakte beføjelser for personlig handlingsfrihed ved styrelsen af systemets anliggender. I hele Nebadons historie har disse uhindret udøvere imidlertid kun tre gange vist sig at være illoyale. Lucifers oprør i systemet Satania var det sidste og mest udbredte af dem alle. I Satania er der absolut ingen forandringer gjort i måde at administrere systemet, selv efter denne katastrofale omvæltning. Den nuværende Systemhersker har al den magt og udøver al den myndighed som hans uværdige forgænger havde, med undtagelse af visse sager som nu står under Konstellationsfædrenes opsigt og som Dagenes Ældste endnu ikke har gengivet til Lanaforge, Lucifers efterfølger. Den nuværende overhoved i Satania er en elskværdig og lysende leder, og han er en hersker som er testet ved oprør. Da han tjente som assisterende Systemhersker forblev Lanaforge trofast til Mikael ved en tidligere omvæltning i universet Nebadon. Denne mægtige og lysende Satanias Herre er en prøvet og testet administrator. Da Systemherskeren snublede og faldt ind i mørket ved tiden for det andet systemoprør i Nebadon greb Lanaforge, første assistent til den fejlende leder, regeringstøjlerne i sin hånd og styrede systemets anliggender på en sådan måde at forholdsvis få personligheder gik tabt hverken i hovedkvartetsverdnerne eller i de beboede planeter i dette uheldige system. Lanaforge har æren af at være den eneste Lanonandeksøn af første grad i hele Nebadon som på denne måde tjenestegjorte loyalt i Mikaels tjeneste, og dette i en situation hvor hans broder som havde højere status og var ældre i tjenesten gjorte sig skyldig i forsømmelse. Lanaforge bliver antagelig ikke forflyttet fra Jerusem førend alle følger af den tidligere tåbelighed er overvundet og virkningerne af oprøret er fjernet fra Satania. Selvom alle anliggender i de isolerede verdner i Satania ikke er tilbageført til Lanaforges forvaltningsområde udviser han stor interesse for disse verdners velfærd, og han er ofte gæst på Urantia. Som i andre og normale systemer leder Herskeren verdensledernes systemråd, Planetprinserne og de isolerede verdners bosatte generalguvernører. Dette planetariske råd samles fra tid til anden i systemets hovedkvarter Når Guds Sønner kommer sammen. En gang om ugen, hver tiende dag i Jerusem, holder Herskeren rådslagning med nogle grupper blandt de forskellige personlighedsklasser som er bosatte i hovedkvartersverden. Det er charmerende uformelle stunder i Jerusem, og de er begivenheder man aldrig glemmer. I Jerusem råder det allerbedste broderskab mellem alle de forskellige væsenklasser og mellem hver og en af disse grupper og Systemherskeren. Disse unikke sammenkomster sker på glashavet,samlingsfeltet i systemhovedstaden. De er udelukkende sociale og åndelige begivenheder, ingenting som angår den planetariske administration eller jeres opstigningsplaner diskuteres
nogensinde. Opstigende dødelige kommer sammen ved disse tider alene for at glædes og for at træffe andre jerusemiter. De grupper som ikke er Herskerens gæster ved disse ugentlige afslapningssammenkomster mødes i deres egne hovedkvarterer. 3. SYSTEMSTYRET Den ledende udøver i et lokalsystem, Systemherskeren, er altid støttet af to eller tre Lanonandeksønner som tjenestegør som første og aden assistent. men for nuværende administreres systemet Satania af en stab på syv Lanonandeker: 1. Systemherskeren Lanaforge, nummer 2.709 af første gradens klasse og efterfølger til den frafaldne Lucifer. 2. Den første Assistenthersker Mansurotia, nummer 17.841 af tredje gradens Lanonandeker. Han blev sendt til Satania sammen med Lanaforge. 3. Den anden Assistenthersker Sadib, nummer 271.402 af tredje gradens klasse. Sadib kom også til Satania med Lanaforge. 4. Systemets vogter Holdant, nummer 19 af tredje gradens korps, vogter og overvåger af alle internerede ånder ovenover de dødeliges eksistensklasse. Holdant kom ligeledes til Satania med Lanaforge. 5. Systemets optegner Vilton, sekretær for Lanonandekregimet i Satania, nummer 374 af tredje gradens klasse. Vilton var medlem af Lanaforges oprindelige gruppe 6. Overdragelseslederen Fortant, nummer 319.847 i reserven af anden gradens Lanonandeker og midlertidig leder for alle universaktiviteter som er overført til Jerusem efter Mikaels overdragelse på Urantia. Fortant har været knyttet til Lanaforges stab i et tusind ni hundred år af urantiatid. 7. Den høje rådgiver Hanavard, nummer 67 af første gradens Lanonandeksønner og medlem af det høje korps af universrådgivere og koordinatorer. han tjenestegør som tilforordnet ordstyrer for det udøvende råd i Satania. Hanavard er den tolvte af denne klasse som tjener i denne egenskab i Jerusem siden Lucifers oprør. Denne udøvende gruppe af syv Lanonandeker udgør den udvidet nødadministration som blev nødvendig på grund af de vanskeligheder som Lucifers oprør forårsagede. Der findes kun domstole for mindre sager i Jerusem eftersom at systemet er en enhed for administration, ikke retsførende, men Lanonandekernes administration er støttet af Jerusems udøvende råd, det højeste rådgivende organ i Satania. Dette råd består af tolv medlemmer: 1. Hanavard, Lanonandek-ordføreren. 2. Lanaforge, Systemherskeren. 3. Mansurotia, den første Assistenthersker. 4. Lederen for Melkisedekerne i Satania. 5. Den tilforordnede leder for Livsbærerne i Satania. 6. Lederen for finalitterne i Satania.
7. Den oprindelige Adam i Satania, lederen som har tilsyn med de Materielle Sønner. 8. Lederen for serafernes hærskarer i Satania. 9. Lederen for de fysiske overvågere i Satania. 10. Lederen for Morontiastyrkens Overvågere i systemet. 11. Den tilforordnet leder for systemets mellemvæsener. 12. Den tilforordnet leder for de opstigende dødeliges korps. Dette råd vælger periodisk tre medlemmer som repræsenterer lokalsystemet i det højeste råd ved univershovedkvarteret, men denne repræsentation er ophævet på grund af oprøret. Satania har nu en observatør ved hovedkvarteret i lokaluniverset men efter Mikaels overdragelse har systemet genoptaget valget af ti medlemmer til den lovgivende forsamling i Edentia. 4. DE FIREOGTYVE RÅDGIVERE I centrum af englenes syv beboelsescirkler i Jerusem findes hovedkvarteret for det rådgivende organ for Urantia, de fireogtyve rådgivere. Johannes Døberen kaldte dem de fireogtyve ældste: Og rundt om tronen fandtes fireogtyve andre troner, og på de troner sat fireogtyve ældste, klædt i hvide klæder. Tronen i midten af denne gruppe er den præsiderende ærkeengels dommersæde, tronen for opstandelsesopråbet af barmhjertighed og retfærdighed, den eneste i hele Satania. Dette dommersæde har altid været i Jerusem, men de omgivende fireogtyve sæder blev placeret der for kun et tusind ni hundrede år siden, kort tid efter at Mikael var ophøjet til fuld suverænitet i Nebadon. Disse fireogtyve rådgivere er hans personlige repræsentanter i Jerusem, og de har beføjelse til at repræsentere Herskersønnen i alle sager som gælder navneopråbet i Satania og i mange andre faser af planen for de dødeliges opstigning i de isolerede verdner i systemet. De er repræsentanter som er udvalgt til at udøve Gabriels specielle direktiver og Mikaels usædvanlige opgaver. Disse fireogtyve rådgivere er rekrutteret fra de otte racer på Urantia, og de sidste i denne gruppe blev forsamlet ved tiden for Mikaels navneopråb til opstandelse for et tusind ni hundred år siden. Dette rådgivende organ for Urantia består af følgende medlemmer: 1. Onagar, mestersindet under tidsalderen før Planetprinsen, han ledede sine samtidige i dyrkelsen af Ånde Giveren. 2. Mansant, den store lærer under tidsalderen efter Planetprinsens ankomst til Urantia, han rettede sine samtidige mod ærbødighed til Det Store Lys. 3. Onamonalonton, en tidligere meget fjernt leder for de røde mennesker og den som ledte denne race fra at dyrke mange guder til at ære Den Store Ånd. 4. Orlandof, en af de blå menneskers høvdinge og deres leder når det galt om at erkende Den Højeste Høvdings guddommelighed. 5. Porshunta, den uddøde orangefarvet races orakel og leder af sit folk i dyrkelsen af Den Store Lærer.
6. Singlanton, den første blandt de gule mennesker som lærte og ledte sit folk i at dyrke den Ene Sandhed i stedet for mange. For tusindvis af år siden vidste de gule mennesker at Gud er en. 7. Fantad, den som befriede de grønne mennesker fra mørket og deres leder i dyrkelsen af Den Eneste Kilde til Livet. 8. Orvonon, oplyseren af de indigofarvede racer og deres leder i tjenesten af Gudernes Gud en gang i tiden. 9. Adam, den miskrediterede men æresoprejst planetariske fader for Urantia, en af Guds Materielle Sønner som blev forvist til at være blandt de kødelige dødelige, men som overlevede og senere på ordre fra Mikael blev ophøjet til denne position. 10. Eva, moder til den violette race på Urantia, hun led straffen for sin fejltagelse sammen med sin mage, men blev også æresoprejst med ham og forordnet til tjeneste med denne gruppe af dødelige overlevende. 11. Enok, den første blandt de dødelige på Urantia som fusionerede med Tankeretteren under sit kødelige liv som dødlig. 12. Moses, befrieren af en rest af den i Middelhavet druknede violette race og den som på ny indførte dyrkelsen af den Universelle fader under navnet Israels Gud. 13. Elias, en overført sjæl af lysende åndelig fremgang under tidsalderen efter den Materielle Søns ankomst. 14. Makiventa Melkisedek, den eneste Søn i denne klasse som overdrog sig til menneskeslægterne på Urantia. Selvom han vedvarende regnes som en Melkisedek er han blevet for evig tid de Højestes præst og for evigt påtaget sig opgaven med at tjene som en opstigende dødelig, efter at have opholdt sig på Urantia i en dødeliges kødelige skikkelse i Salem under Abrahams dage. Denne Melkisedek er for nylig udnævnt til Urantias stedfortrædende Planetprins med hovedkvarter i Jerusem og beføjelse til at handle på vegne af Mikael, som i selve virkeligheden er Planetprinsen for den verden hvor han i menneskeskikkelse oplevede sin sidste overdragelse. Trods dette overvåges Urantia vedvarende af de på hinanden følgende og på planeten bosatte generalguvernører, som er medlemmer af de fireogtyves råd. 15. Johannes Døberen, forløberen for Mikaels mission på Urantia og i kødelig henseende en fjern fætter til Menneskesønnen. 16. 1-2-3 den Første, lederen for de loyale mellemvæsener i tjeneste hos Gabriel under tiden for Caligastias bedrageri, ophøjet til denne position af Mikael hurtigt efter at denne havde opnået ubetinget suverænitet. Disse udvalgte personligheder er på anmodning af Gabriel indtil videre undtaget fra opstigningsordningen, og vi har ingen anelse om hvor længe det kan tænkes at de tjener i denne sammenhæng.
Sædenummerne 17, 18, 19, og 20 er ikke permanent besat. De fyldes midlertidigt efter enstemmig samtykke af de seksten permanente medlemmer og holdes åbne for senere at kunne anvises til opstigende dødelige fra den nuværende tidsalder efter Sønnens overdragelse på Urantia. Numrene 21, 22, 23 og 24 fyldes ligeledes midlertidigt, mens de holdes i reserve for de store lærere fra andre og senere tidsaldre som utvivlsomt kommer til at efterfølge de indeværende tidsaldre. Administratorsønnernes, de Undervisende Sønners samt lysets og livets tidsforløb kan forventes på Urantia, uden hensyn til de guddommelige Sønners uventede besøg som kan indtræffe eller udeblive. 5. DE MATERIELLE SØNNER De store grupperinger af himmelsk liv har deres hovedkvarter og deres enemærker i Jerusem, og de inkluderer de forskellige klasser af guddommelige Sønner, høje ånder, overengle, engle og mellemvæsener. Den centrale plads i denne vidunderlige sektor er de Materielle Sønners hovedtempel. Adamernes domæne er hovedattraktionen for alle nyankomne til Jerusem. Det er et enormt område som består af et tusind centre, skønt hver familie af Materielle Sønner og Døtre bor på deres egen landejendom frem til det tidspunkt hvor medlemmerne afrejser for tjeneste i de evolutionære verdner i rummet eller til de påbegynder deres livsforløb af opstigning til Paradiset. Disse materielle Sønner er de højeste typer af seksuel reproducerende væsener som træffes på træningssfærerne i de udviklende universer. De er virkelige materielle; selv de Planetariske Adamer og Evaer er klart synlige for de dødelige slægter i de beboede verdner. Disse Materielle Sønner er den sidste og fysiske led i kæden af personligheder som strækker sig fra guddommelighed og fuldkommenhed foroven til menneskelighed og materiel tilværelse forneden. De beboede verdner får i disse Sønner et gensidig mellemled som kan kontaktes både af den usynlige Planetprins og af verdnernes materielle væsener.. Ved den seneste tusindårsregistrering i Salvington fandtes der i Nebadons register 161.432.840 Materielle Sønner og Døtre som havde medborgerskab i lokalsystemets hovedstæder. Antallet af Materielle Sønner varierer i de forskellige systemer, og naturlige reproduktion øger vedvarende deres antal. Ved udøvelse af deres reproduktive funktioner ledes de personer som forener sig ikke helt af deres personlige ønsker men også af de højere styrende organer og rådgivende kommitterer. Disse Materielle Sønner og Døtre er de permanente indbyggere i Jerusem og dens tilhørende verdner. De optager vidtstrakte områder i Jerusem og deltager fordomsfrit i den lokale styrelse af hovedstadssfærer; de administrerer praktisk taget alle rutinemæssige anliggender med hjælp af mellemvæsenerne og de opstigende dødelige. I jerusem har disse reproducerende Sønner tilladelse til at eksperimentere med selvstyreidealet efter Melkisedekernes model, og de opnår skabelsen af en meget højtstående type af samfund. De højere klasser af Sønner forbeholder sig vetoretten i riget, men i næsten ethvert henseende styre Jerusems adamiter sig selv efter almindelig valgret og repræsentativ forvaltning. Med tiden håber de at få så godt som fuldstændig autonomi. Karakteren af den tjeneste som de Materielle Sønner udfører bestemmes for en stor del af deres alder. Selvom de ikke er berettiget til at indtræde i
Melkisedekuniversitetet i Salvington værende materielle og almindeligvis begrænset til visse planeter opretholder Melkisedekerne dog i hvert systems hovedkvarter omfattende lærerkorps for undervisning af de yngre generationer af Materielle Sønner. De pædagogiske og åndelige træningssystemer som anvendes for udviklingen af de yngre Materielle Sønner og Døtre repræsenterer kulminationen, den højeste fuldkommenhed i spørgsmålet om omfang, fremgangsmåde og praktisk tilvænning. 6. ADAMERNES TRÆNING AF DE OPSTIGENDE De Materielle Sønner og Døtre sammen med deres børn frembyder en fængslende syn som aldrig undgår at vække nysgerrighed og vækker alle opstigende dødeliges opmærksomhed. De er så meget lig jeres egne materielle racer af kønsvæsener at i både finder meget af fælles interesse til at engagere jeres tanker og optag jeres perioder af broderlig samkvem. Dødelige overlevende anvender meget af deres fritid i systemets hovedstad med at observere og studere disse højerestående semifysiske kønsvæseners livsvaner og adfærd for disse Jerusems medborgere er de umiddelbare faddere og rådgivere til de dødelige overlevende fra det tidspunkt hvor disse opnår medborgerskab i hovedkvartersverden til de afrejser fra Edentia. I de syv mansoniaverdner tilbydes de opstigende dødelige rigelig mulighed for at kompensere for enhver sådan erfaringsmæssig afsavn som de har lid i den verden hvor de har deres oprindelse, hvad enten dette skyldes arvelighed, de omgivende faktorer eller den ulykkelige omstændighed af en for tidlig afsluttelse af det kødelige livsforløb. Dette er i enhver henseende sandt med undtagelse af de dødeliges seksualliv og de tilpasninger det medfører. Tusindvis af dødelige når mansoniaverdnerne uden at have opnået den specielle nytte af de lærdomme som et gennemsnitlig seksuelt forhold på deres fødselssfære medfører. Mansoniaverdens erfaringen tilbyder meget få muligheder for at kompensere disse meget personlige afsavn. Seksuel oplevelse i fysisk betydning hører til det forgangne for disse opstegne, men i tæt association med de Materielle Sønner og Døtre, både individuelt og som medlemmer af deres familier, gør det muligt for disse dødelige uden seksualerfaring at kompensere for de sociale, intellektuelle, følelsesmæssige og åndelige sider af deres mangler. Således tilbydes alle de mennesker, som af omstændighederne eller dårlig omdømme er berøvet de fordele som et givende seksuelt forhold i de evolutionære verdner medfører, her i systemhovedstæderne fuld mulighed for at erhverve det dødelige livs væsentlige erfaringer i tæt og kærlighedsfuldt samvirke med de overjordiske adamiske seksualvæsener som er fast bosat i systemhovedstæderne. Ingen overlevende dødelig, mellemvæsen eller seraf må stige op til Paradiset, opnå Faderen og optages i Finalitkorpset uden at have gennemgået den storslået erfaring af at have stået i forældreforhold til et udviklende barn i nogen verden eller gennemgået en andet lignende og tilsvarende erfaring. Forholdet mellem barn og forældre er grundlæggende for en rigtig opfattelse om den Universelle Fader og hans universbørn. Derfor bliver en sådan erfaring uundgåelig for den erfaringsmæssige træning af alle opstigende. De opstigende mellemvæsener og de evolutionære serafer må skaffe sig denne forældreerfaring i forening med de Materielle Sønner og Døtre i systemhovedkvarterne. På denne måde får disse ikke-reproducerende opstigende
erfaring i at være forældre gennem det at hjælpe Adamerne og Evaerne i Jerusem med at opfostre og træne deres efterkommere. Alle dødelige overlevende som ikke har oplevet forældreskab i de evolutionære verdner må også skaffe sig denne nødvendige træning mens de opholder sig i de Materielle Sønners hjem i Jerusem og som forældremedarbejder til disse ædle fædre og mødre. Dette er sandt med undtagelse af de tilfælde hvor de dødelige har kunne kompensere deres mangler i systemets børnehave beliggende i overgangskulturens første verden i Jerusem. Dette prøvetidshjem for børn opretholdes i Satania af visse morontiapersonligheder i finalitternes verden, hvor den ene halvdel af planeten er helliget til dette arbejde med børneopdragelse. Her mødes og gensamles visse børn af overlevende dødelige, de efterkommere som omkom i de evolutionære verdner inden de havde fået åndelig status som individer. Hvis nogle af dets naturlige forældre opstiger garanterer dette at et sådan dødeligt barn fra nogen verden tildeles at blive genpersonaliseret på systemets finalitplanet og senere får lov til der at vise med et frit valg hvorvidt det vælger at følge forældrenes vej for de dødeliges opstigning eller ej. Børnene fremstår her som de ser ud på fødselsverden med undtagelse af at kønsdifferentieringen mangler. Der findes ingen reproduktion af dødelige efter livserfaringen i de beboede verdner. De studerende i mansoniaverdnerne som har et eller flere børn i prøvetidshjemmet for børn i finalitternes verden, og som mangler væsentlig forældreerfaring, kan ansøge Melkisedekerne om tilladelse til midlertidig at blive forflyttet fra opstigningens pligter i mansoniaverdnerne til finalitverden, hvor de gives mulighed for at fungere som tilknyttet forældre til deres egne og anders børn. Denne tjeneste som plejende forældre kan senere godkendes på Jerusem som opfyldelse af halvdelen af den træning som sådanne opstigende må gennemgå i de Materielle Sønner og Døtres familier. Selve prøvetidshjemmet for børn overvåges af et tusind par Materielle Sønner og Døtre, frivillige fra deres klasses bebyggelserne i Jerusem. De er yderligere assisteret af omkring samme antal frivillige forældregrupper af midsoniter som er standset op for at udføre denne tjeneste på deres vej fra midsonitverden i Satania til den uåbenbarede skæbne i deres specielle verden som er reserveret til dem blandt Salvingtons finalitsfærer. 7. MELKISEDEKERNES SKOLER Melkisedekerne er ledere for det omfattende korps af instruktører delvise åndelige viljevæsener og andre som fungerer så velegnet i Jerusem og dets tilhørende verdner men i særdeleshed i de syv mansoniaverdner. Dette er opholdsplaneter hvor de dødelige som det ikke er lykkes at opnå fusion med deres indre Retter under det kødelige liv rehabiliteres i forbigående form for at få yderligere hjælp og forlænget mulighed for fortsættelse af deres anstrengelser efter åndelig opnåelse, fortsættelse efter de samme anstrengelser som i fortiden blev afbrudt af døden. Eller hvis denne sjælevækst af en eller anden årsag ikke blev fuldført, såsom på grund af arvelig handicap, ugunstige omgivelser, samspil mellem forskellige omstændigheder eller af en hvilken anden årsag, så finder alle som er oprigtige i deres formål og værdige i ånden sig, sådan som de er, på fortsættelsesplaneterne hvor de
må lære at beherske væsentlighederne for det evige liv, tilegne sig karaktertræk som de ikke kunne erhverve, eller ikke erhvervede, under det kødelige liv. De Lysende Aftenstjerner (og deres ikke-navngivne ligestillede) tjener ofte som lærere i universets forskellige uddannelsesinstitutioner, inklusiv de som Melkisedekerne har ansvaret for. Også Treenighedens Undervisende Sønner deltager i samarbejdet, og de bibringer en antydning af Paradisets fuldkommenhed til disse progressive øvelseskoler. Alle disse aktiviteter er imidlertid ikke udelukkende indrettet på de opstigende dødeliges fremadskridelse; mange er ligeledes tilegnet den trinvise træning af de indfødte åndepersonligheder i Nebadon. Melkisedeksønnerne driver over tredive forskellige uddannelsescentre i Jerusem. Disse øvelsesskoler begynder med instituttet for selvevaluering og slutter med skolerne for medborgerskab i Jerusem, i hvilken de Materielle Sønner og døtre forener sig med Melkisedekerne og andre i den højeste anstrengelse for at gøre de dødelige overlevende kvalificeret til overtagelse af det høje ansvar med et repræsentativt styre. Hele universet er organiseret og administreres efter en repræsentantbaseret plan. Repræsentativt styre er det guddommelige ideal for selvstyre, blandt ikke fuldkomne væsener. Hvert et hundred år efter universtid vælger hvert system sine ti repræsentanter som sidder i konstellationens lovgivende forsamling. De vælges af rådet med et tusind medlemmer i Jerusem, et organ hvis medlemmer udses gennem valg og hvis opgave det er at repræsentere systemets grupper i alle sådanne delegerede- eller udnævnelsessager. Alle repræsentanter eller andre delegere udvælges af rådet af et tusind valgberettigede, og de må være graduerede fra den højeste enhed indenfor melkisedekernes Højskole for Administration, hvilken også alle de som danner denne gruppe på et tusind valgberettigede er. Denne skole støttes af Melkisedekerne, under de senere tider med hjælp af finalitterne. Der findes mange vælgende organer i Jerusem, og de vælges til magten fra tid til anden af tre medborgerklasser de Materielle Sønner og Døtre, seraferne og deres medarbejdere, inklusiv mellemvæsenerne, og de opstigende dødelige. For at nomineres for en repræsentativ udnævnelse må en kandidat have fået en nødvendig godkendelse i Melkisedekernes skoler for administration. Valgret i Jerusem er universel blandt disse tre grupper af medborgere, men valgets værdi er forskellig i overensstemmelse med den godkendte og behørige registrerede personlige besiddelse af mota morontiavisdom. Det valg som afgives af nogen personlighed ved valg i Jerusem har en værdi mellem et og et tusind. Medborgerne i Jerusem er på denne måde klassificerede efter deres motaopnåelse. Fra tid til anden præsentere Jerusem medborgerne sig hos de eksaminerende Melkisedekere som attestere hvor meget morontiavisdom hver og en har opnået. Derefter træder de frem indenfor det eksaminerende korps af Lysende Aftenstjerner, eller af disses udnævnte personligheder, som fastsætter graden af åndeindsigt. Siden fremtræder de indenfor de fireogtyve rådgivere og deres medarbejdere som tager stilling til deres status i spørgsmålet om erfaringsmæssig opnået social tilpasning. Disse tre faktorer overføres siden til medborgerskabsregistratorerne for repræsentationsstyret som hurtigt beregner motastatussen og angiver valgretskvalifikationerne i overensstemmelse dermed. Under overopsyn af Melkisedekerne tages der hånd om de opstigende dødelige, især dem som er langsomme i at samle deres personlighed på de nye morontianiveauer, af de Materielle Sønner og gives intensiv træning afset til at rette
sådanne mangler. Ingen opstigende dødelig forlader systemhovedkvarteret for det mere omfattende og afvekslende livsforløb af social tilpasning i konstellationen førend disse materielle Sønner attestere at motapersonlighed er opnået en individualitet som kombinerer den fuldendte dødelige eksistens i erfaringsmæssig association med det spirende morontialivsforløb, hvorved begge på tilbørlig måde blandes gennem det åndelige overopsyn af Tankeretteren. [Præsenteret af en Melkisedek midlertidig tilknyttet til Urantia.]