Hebræerbrevet. kasperbergholt.dk/jesus. Hebræerbrevet

Transkript

1 Hebræerbrevet

2 Agenda Indledning Skrifttolkning Opbygning 1,1-4: Indledning Hurtig gennemgang af 1,5-10,18 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag Opsummering

3

4 Indledning Forfatter: ukendt Skrevet ca år 64-70, måske senere Hebræer: jøde her: jødekristen Forudsætter godt kendskab til Mosebog (tora) Skrevet til nogen i Italien (13,24: De fra Italien hilser jer. ) Andengenerationskristne (2,3: frelsen blev stadfæstet for os af dem, som havde hørt ham. ) På vej væk fra den kristne tro længes efter jødedomens offerkult Måske forfulgte

5 Indledning Forfatterens formål: 1 Jesus er større end jødedommen Belæring Derfor Fordi 2 Hold ud i troen! Formaning

6 Skrifttolkning 1. Skriftens centrum i Kristus Gud taler i Bibelen Gud taler om Jesus Bibelen taler om Jesus 2. Frelseshistoriens perspektiv 1) Løfternes tid 2) Første opfyldelse: Jesus 3) Anden opfyldelse: Menigheden 4) Tredje opfyldelse: Fuldendelsen 3. Typologisk tolkning

7 Skrifttolkning 1. Skriftens centrum i Kristus Gud taler i Bibelen Gud taler om Jesus Typologi som en nytestamentlig Bibelen taler tolkningsmetode om Jesus er en fortolkning af gammeltestamentlige frelseshistoriske realiteter (dvs. personer, 2. Frelseshistoriens begivenheder eller perspektiv institutioner), som anses 1) Løfternes for at være tidguddommeligt forordnede, forudgribende 2) Første og fremadpegende opfyldelse: Jesus forbilleder (typer), der ikke blot korresponderer med, 3) Anden opfyldelse: Menigheden men også overgås og afløses af tilsvarende realiteter (antityper) i den nytestamentlige 4) Tredje opfyldelse: frelseshistorie. Fuldendelsen 3. Typologisk tolkning

8 Skrifttolkning 1. Skriftens centrum i Kristus Gud taler i Bibelen Gud taler om Jesus Bibelen taler om Jesus 2. Frelseshistoriens perspektiv 1) Løfternes tid 2) Første opfyldelse: Jesus 3) Anden opfyldelse: Menigheden 4) Tredje opfyldelse: Fuldendelsen 3. Typologisk tolkning Ting og handlinger peger mod Jesus Kvalitativ forskel mellem type og antitype

9 Skrifttolkning 1. Skriftens centrum i Kristus Gud taler i Bibelen Gud taler om Jesus Bibelen taler om Jesus 2. Frelseshistoriens perspektiv 1) Løfternes tid 2) Første opfyldelse: Jesus 3) Anden opfyldelse: Menigheden 4) Tredje opfyldelse: Fuldendelsen 3. Typologisk tolkning Ting og handlinger peger mod Jesus Kvalitativ forskel mellem type og antitype

10 Opbygning Indledning (1,1-4) Første hoveddel: Jesus er større A. Jesus er større end englene og tora en (1,5-2,18) B. Jesus er større end Moses og det forjættede land (3,1-4,13) C. Jesus er større end præster og Melkisedek (4,14-7,28) D. Jesus er større end ofringerne og den gamle pagt (8,1-10,39) Anden hoveddel: Guds folks tro i fortid og nutid A. Fædrenes tro i den gamle pagts tid (11,1-40) B. Den kristne menigheds tro under den nye pagt (12,1-29) C. Afsluttende formaninger (13,1-21) Brevafslutning (13,22-25)

11 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. Angående Før Jesus Efter Jesus 1) Tid i fortiden ved dagens ende 2) Måde mangfoldige gange, mangfoldige måder gennem sin Søn 3) Metode gennem profeterne gennem sin Søn 4) Adressat til fædrene til os

12 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. 1) Jesus er indsat som arving til alle ting Sl 2,7f + 110,1

13 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. 1) Jesus er indsat som arving til alle ting 2) Ved Jesus har Gud skabt verden Sl 2,7f + 110,1 Joh 1 + Kol 1,15-17

14 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. 1) Jesus er indsat som arving til alle ting 2) Ved Jesus har Gud skabt verden 3) Jesus er Guds herligheds glans Sl 2,7f + 110,1 Joh 1 + Kol 1,15-17

15 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. 1) Jesus er indsat som arving til alle ting 2) Ved Jesus har Gud skabt verden 3) Jesus er Guds herligheds glans 4) Jesus er Guds væsens udtrykte billede Sl 2,7f + 110,1 Joh 1 + Kol 1,15-17

16 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. 1) Jesus er indsat som arving til alle ting 2) Ved Jesus har Gud skabt verden 3) Jesus er Guds herligheds glans 4) Jesus er Guds væsens udtrykte billede 5) Jesus bærer alt med sit mægtige ord Sl 2,7f + 110,1 Joh 1 + Kol 1,15-17

17 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. 1) Jesus er indsat som arving til alle ting 2) Ved Jesus har Gud skabt verden 3) Jesus er Guds herligheds glans 4) Jesus er Guds væsens udtrykte billede 5) Jesus bærer alt med sit mægtige ord 6) Jesus har skaffet renselse for vore synder Sl 2,7f + 110,1 Joh 1 + Kol 1,15-17

18 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. 1) Jesus er indsat som arving til alle ting 2) Ved Jesus har Gud skabt verden 3) Jesus er Guds herligheds glans 4) Jesus er Guds væsens udtrykte billede 5) Jesus bærer alt med sit mægtige ord Sl 2,7f + 110,1 Joh 1 + Kol 1, ) Jesus har skaffet renselse for vore synder 7) Jesus har taget sæde ved den Højestes højre hånd i det høje

19 1,1-4: Indledning (Hebr 1,1) Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, (2) men nu ved dagenes ende har han talt til os gennem sin søn, hvem han har indsat som arving til alle ting, ved hvem han også har skabt verden. (3) Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede, og han bærer alt med sit mægtige ord. Da han havde skaffet renselse for vore synder, tog han sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, (4) og han er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres. 1) Jesus er indsat som arving til alle ting 2) Ved Jesus har Gud skabt verden 3) Jesus er Guds herligheds glans 4) Jesus er Guds væsens udtrykte billede 5) Jesus bærer alt med sit mægtige ord Sl 2,7f + 110,1 Joh 1 + Kol 1, ) Jesus har skaffet renselse for vore synder 7) Jesus har taget sæde ved den Gud Højestes højre hånd i det høje

20 1,5-2,18: Jesus er større end englene og tora en Kapitel 1 Jesus er mere end en engel han er Guds Søn Kapitel 2 Derfor (og fordi Guds åbenbaring har nået sit klimaks), må vi så meget mere give agt på det, vi har hørt, så vi ikke glider bort fra det. (2,1) Guds budskab har VIRKELIG autoritet, når han kommunikerer gennem sin søn! Derfor er straffen for at lade hånt om en frelse så stor endnu større! (2,3) Frelsen ledte Jesu gennem ydmygelse og fornedrelse helt efter frelsesplanen ikke en fejl (2,5-18)

21 3,1-4,13: Jesus er større end Moses og det forjættede land Kapitel 3 Moses var stor, men Jesus er større! Ørkengenerationen gik glip af den lovede hvile (3,19) Kapitel 4 Derfor står Guds invitation stadig ved magt VI har fået invitationen til den evige sabbatshvile (4,1) Derfor er det så vigtigt, at vi holder ud! for vi er på vej mod den virkelige evige Sabbatshvile

22 4,14-7,28: Jesus er større end præster og Melkisedek Nyt emne: Jesus som ypperstepræst. Han har medfølelse med os (4,15) Kapitel 5 Jesus opfylder kriterierne for at være ypperstepræst (5,1-10) Men: Om dette har vi meget at sige, men det er svært at forklare, da I er blevet sløve til at høre. (5,11) Mælk eller fast føde? Kapitel 6 Lad være med at falde fra! Det er farligt du forhærder dig! (6,4) Kapitel 7 Jesus er ikke levitisk, men melkisedansk ypperstepræst 1 Mos 14. Ikke underlagt Moselovens regler for præsterne.

23 8,1-10,39: Jesus er større end ofringerne og den Kapitel 8 gamle pagt Præsterne arbejdede ved helligdommen Tabernaklet og Templet Min synd gør mig skyldig over for Gud Skylden kan kun betales med mit liv Præsten ofrer et dyr i stedet for mig Blodet er et billede på livet Kapitel 9 Den Store Forsoningsdag: Joh 3,16 3 Mos 16

24 8,1-10,39: Jesus er større end ofringerne og den gamle pagt SYND

25 8,1-10,39: Jesus er større end ofringerne og den gamle pagt SYND

26 8,1-10,39: Jesus er større end ofringerne og den gamle pagt

27 8,1-10,39: Jesus er større end ofringerne og den gamle pagt SYND

28 8,1-10,39: Jesus er større end ofringerne og den gamle pagt 3 Mos 16,22a: Bukken skal bære alle deres synder ud i ødemarken Joh 1,29: Se, der er Guds lam, som bærer verdens synd!

29 8,1-10,39: Jesus er større end ofringerne og den Kapitel 8 gamle pagt Præsterne arbejdede ved helligdommen Tabernaklet og Templet Min synd gør mig skyldig over for Gud Skylden kan kun betales med mit liv Præsten ofrer et dyr i stedet for mig Blodet er et billede på livet 9,28: Ligesom det et menneskenes lod at Kapitel 9 dø én gang og derefter dømmes, Den Store Forsoningsdag: Joh 3,16 3 Mos 16 sådan er Kristus ofret Den gamle pagt Den nye pagt én gang for at bære manges synder og vil Helligdommen Jordisk Himmelsk anden gang komme til syne, ikke for syndens Ofrene Gentagende Én gang skyld, men for at Blodet Fremmed blod Eget blod frelse dem, som venter på ham.

30 8,1-10,39: Jesus er større end ofringerne og den gamle pagt Kapitel 10 10,4: Blod af tyre og bukke kan umuligt tage synder bort Ofrene var antityper på Offeret Jesu offer Ofrene skulle minde folket om deres synd, så de var klar til at modtage det store offer (10,3)

31 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag (Hebr 10,19) Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen (20) ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, (21) og vi har i ham en stor præst over Guds hus. (22) Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. (23) Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; (24) lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, (25) og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. (26) For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, (27) tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. (28) Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; (29) hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd? (30) Vi kender jo ham, der har sagt:»hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,«og derefter:»herren vil dømme sit folk.«(31) Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

32 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag (Hebr 10,19) Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen (20) ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, (21) og vi har i ham en stor præst over Guds hus. (22) Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. (23) Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; (24) lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, (25) og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. (26) For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, (27) tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. (28) Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; (29) hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd? (30) Vi kender jo ham, der har sagt:»hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,«og derefter:»herren vil dømme sit folk.«(31) Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

33 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag (Hebr 10,19) Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen (20) ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, (21) og vi har i ham en stor præst over Guds hus. (22) Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. (23) Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; (24) lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, (25) og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. (26) For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, (27) tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. (28) Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; (29) hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd? (30) Vi kender jo ham, der har sagt:»hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,«og derefter:»herren vil dømme sit folk.«(31) Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

34 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag (Hebr 10,19) Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen (20) ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, (21) og vi har i ham en stor præst over Guds hus. (22) Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. (23) Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; (24) lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, (25) og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. (26) For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, (27) tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. (28) Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; (29) hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd? (30) Vi kender jo ham, der har sagt:»hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,«og derefter:»herren vil dømme sit folk.«(31) Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

35 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag (Hebr 10,19) Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen (20) ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, (21) og vi har i ham en stor præst over Guds hus. (22) Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. (23) Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; (24) lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, (25) og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. (26) For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, (27) tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. (28) Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; (29) hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd? (30) Vi kender jo ham, der har sagt:»hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,«og derefter:»herren vil dømme sit folk.«(31) Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

36 10,19-31: Det er nødvendigt at fastholde troens grundlag (Hebr 10,19) Brødre, ved Jesu blod har vi altså frimodighed til at gå ind i helligdommen (20) ad den nye, levende vej, som han har åbnet for os gennem forhænget, det vil sige ved sit jordiske legeme, (21) og vi har i ham en stor præst over Guds hus. (22) Lad os derfor træde frem med oprigtigt hjerte, i en fast tro og bestænket på hjertet, så vi er befriet for ond samvittighed, og med legemet badet i rent vand. (23) Lad os holde urokkeligt fast ved bekendelsen af vort håb, for han, som gav os løftet, er trofast; (24) lad os give agt på hinanden, så vi tilskynder til kærlighed og gode gerninger, (25) og lad os ikke svigte vor egen forsamling, som nogle har for skik, men formane hinanden så meget mere, som I ser, at dagen nærmer sig. (26) For synder vi med vilje, efter at vi har lært sandheden at kende, findes der ikke længere noget offer for synder, (27) tilbage er kun en frygtelig forventning om dom og en brændende nidkærhed, som skal fortære modstanderne. (28) Den, der bryder Moses' lov, skal uden barmhjertighed lide døden på to eller tre vidners udsagn; (29) hvor meget hårdere straf mener I da ikke, at et menneske fortjener, når det træder Guds søn under fod og vanhelliger pagtens blod, hvormed det selv er helliget, og håner nådens ånd? (30) Vi kender jo ham, der har sagt:»hævnen tilhører mig, jeg vil gengælde,«og derefter:»herren vil dømme sit folk.«(31) Det er frygteligt at falde i den levende Guds hænder.

37 Opsummering Anden hoveddel: Guds folks tro i fortid og nutid A. Fædrenes tro i den gamle pagts tid (11,1-40) B. Den kristne menigheds tro under den nye pagt (12,1-29) C. Afsluttende formaninger (13,1-21) Brevafslutning (13,22-25) Jesus er større end Englene og tora en Moses og det forjættede land Præster og Melkisedek Ofringer og den gamle pagt Guds åbenbaring har nået sit klimaks Guds Søn er større end selv den største profet Jesus opfylder alle kriterier på en meget større skala Alle ofrene pegede på deres Fuldender og Opfylder