Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.

Transkript

1 Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham:»de har ikke mere vin.«jesus sagde til hende:» Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.«hans mor sagde til tjenerne:»gør, hvad som helst han siger til jer.«der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem:»fyld karrene med vand.«og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem:»øs nu op og bær det hen til skafferen.«det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op kaldte han på brudgommen og sagde til ham:»man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.«dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og Jakob From Søvndal Side 1

2 åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. Joh 2,1-11 Prædiken Hvordan ser Gud ud?? - sådan har mennesker op igennem historien spurt sig selv fra tid til anden - rundt om i vore kirker har vi forskellige billeder og symboler - den altskuende øje i trekanten/treenig heden - den gamle godmodige bedstefar med hvidt skæg i himmelens skyer - den majestætiske dommer på den himmelske trone. Alle disse symboler er med til at udtrykke noget af sandheden om Gud, uden at de nogensinde kan være direkte billeder af Gud. - For Gud er større og mere omfattende end selv det bedste og mest sigende af de billeder og symboler, som vi i vor menneskelighed kan bruge - det var også grunden til at Gud i den gamle pagt totalt forbød sit folk at gøre sig noget gudebillede i form af noget som helst oppe i himlen eller nede på jorden eller i vandet under jorden. Hver gang vi forsøger at lave os et billede af Gud, vil der nemlig altid være tale om at vi begrænser ham - det samme gælder i og for sig også når vi maler billeder eller fotograferer mennesker - der vil altid være aspekter, som vi ikke får med. Jakob From Søvndal Side 2

3 ADAM og Eva kunne i Paradiset være sammen med Gud ansigt til ansigt - en tilværelsesform, som vi end ikke i vores fantasi helt kan tænke os. - det bliver først en mulighed igen, når vi kommer i Guds evige Rige. For da synden gennem deres fald blev en del af menneskelivet, ændredes denne mulighed - døden kom ind i verden, og siden da, har mennesket ikke kunnet se Gud, sådan at de har kunnet beskrive ham for os - ja det var sådan at hvis et menneske skulle se eller høre Gud direkte, så ville det øjeblikkelig medføre døden. Da profeten Esajas blev kaldet - ind for Guds trone i Himlen - så Gud, men beskriver det uden at nævne hans udseende - på en højt ophøjet trone og med et slæb, der fyldte templet - dørstolper der rystede - ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, og jeg bor i et folk med urene læber og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre - han frygtede for sit liv, fordi han havde set Herren. Den samme virkelighed hører vi om hos Moses i dag - ønskede at se Herrens Herlighed og bønfaldt om det - fik løftet om at Hans "skønhed" ville drage forbi ham, men Du får ikke lov til at se mit ansigt, for intet menneske kan Jakob From Søvndal Side 3

4 se mig og beholde livet... Når min herlighed går forbi, stiller jeg dig i klippespalten og dækker med hånden for dig, til jeg er kommet forbi. Derefter tager jeg min hånd væk, så du får mig at se fra ryggen. Mit ansigt må ingen se. - Gud sætter altså sin beskyttende hånd for Moses således at han kunne efterkomme hans ønske om at se Herrens herlighed, uden at det skulle føre til Moses' død. Hvordan ser Gud ud? - et blasfemisk spørgsmål for jøderne på Jesu tid - et umuligt spørgsmål også for os i dag - og så alligevel - Jesus gjorde begyndelsen på sine tegn, og åbenbarede sin herlighed - det, som var umuligt for jøder i almindelighed blev pludselig en virkelighed der ved bryllupsfesten i Kana. - viste sig at når de havde set Jesus, havde de set Herren selv. Dermed rettes vore forventninger samme sted hen, som Marias var det den dag - mod Jesus - Det er i Ham Gud er kommet mennesker nær, således at vi i vores hverdag kan komme til at se Gud i hans herlighed og kærlighed. Evangelisten Johs., som beretter dette til os, siger det selv således: Ingen har nogen sinde set Gid; den enbårne, som selv er gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans tolk. - eller vi synger om det i julesalmen, at Guds milde ansigt skal vi se. Jakob From Søvndal Side 4

5 Jesus gør et tegn, der kan åbenbare hans og dermed Guds herlighed - TEGN - advarselsskilte, som vi møder på vor vej, og som vi kan tyde og rette os efter (hvis det skal gå os godt) eller lade være. Hvad er det så for en herlighed, som Jesus viser os glimt af i dette tegn? Hvordan er Guds herlighed, som er så omfattende at de gamle fædre rystede af skræk bare ved tanken om at skulle se den. Ja Jesus åbenbarede den først i noget så almindeligt som et bryllup, og i noget så forholdsvis upåagtet som en stakkels vært, der bliver hjulpet ud af en pinlig situation på en ualmindelig måde - kunne låne af naboen el. lign. - Men Jesus greb ind - for at gøre et tegn. - for at vise os en glimt af Guds herlighed, som Moses også erfarede i et glimt - om end kun bagfra - og som Esajas erfarede i en drøm. Tegnet skal ikke blot sige til os, at Jesus er vor hjælper i enhver livets situation. Nej perspektivet er langt dybere, - det handler om Guds Herlighed - en slags lignelse i ord og handling - et tegn - kun forståelig for den, som ved guds Helligånd får øjnene op for den. Da Jesu mor vil til at tilrettelægge Jesu gerning for ham, afviser han det med et Min time er endnu ikke kommet - det første eksempel på, at Jakob From Søvndal Side 5

6 Jesus taler om "min time" - ikke timen for sit under - timen for sin død og opstandelse - Alt i Jesu liv retter sig nemlig ind efter dette ene, at Jesus er kommet for at give sit liv som løsesum for alle. Således også dette første tegn, der skete på "den tredje dag", ligesom Jesu opstandelse, som det sidste tegn, skete på den tredje dag. Den time var endnu ikke indtrådt, men Jesus kunne ved bryllupsfesten gøre sit tegn, som peger frem på den herlighed, som åbenbares for troen gennem Jesu død og opstandelse. Guds herlighed og milde ansigt, kan vi se i Jesu tegnhandling, som viser os flere ting. 1. Renselseskarrene, som til stadighed skulle minde jøderne om deres synd og deres behov for renselse i forholdet til Gud - forandres - den nye tid er oprundet - en renselse som er langt mere omfattende og stærk - som vin er stærkere end vand. - En renselse og en tilgivelse som henter sin kraft fra Jesu død på korset, som skete da timen var kommet, døden for alle menneskers synders skyld. 2. Vandet bliver til vin - netop den vin, som gennem Jesu egne ord bliver til symbolet på den nye pagt, ved hans blod. Vinen bragte feststemningen og glæden tilbage igen, ligesom Jakob From Søvndal Side 6

7 Jesus bragte os glæden over Guds frelse og evigt liv. - et liv, som netop ofte beskrives som et festmåltid i overflod hos Gud - ja et bryllupsmåltid. Vi modtager og erfarer stadig den dag i dag Guds herlighed - gennem dåbens vand og nadverens vin (og brød) bliver det en del af vores egen virkelighed, som tegn, der skal lede os til tro og overbevisning om underet, at vi for Jesu skyld må kalde Gud for vores far. Hvordan ser Gud ud? - ja det kan vi vel stadig ikke fuldt ud beskrive med ord - men vi kan erfare ham gennem troen på Jesus, som den frelser der da timen var kommet gav sig selv og sit eget liv i kampen for vores frelse og som oprejstes af graven som det sidste og største tegn på sin magt og herlighed. Her ser vi Guds kærlighed og Guds hellige retfærdighed samlet i Guds egen søns død og opstandelse. Men herligheden ser vi stadig kun i tegn - tegn, som kun troen kan afsløre, og som aldrig kan blive til beviser for troens ægthed, - de kan hjælpe os at komme til tro eller at blive bevaret i troen. Derfor er det vi om lidt skal synge: Vidunderligst af alt på jord er Jesu Kristi rige, dets herlighed er og så stor Jakob From Søvndal Side 7

8 at det har ingen lige. Usynligt vel som sjæl og sind, det nemt dog er at kende, alt som en stad på bjergetind, der ses til verdens ende. Amen. Lovprisning - doksologi Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. Den apostoliske hilsen Lad os med apostlen tilønske hverandre og sige i kor: Vor Herres Jesu Kristi nåde, Guds kærlighed og Helligåndens samfund være med os alle. Jakob From Søvndal Side 8