SRI LANKA Borgerkrig fordriver tusinder Side 2-3 INDIEN Børnearbejde på tændstikfabrikken N U M M E r 1 0 o k t o B E R 2 0 0 6
synspunkt tekst H E N R I K ST U B K J Æ R Vilje til udvikling Efter fem års kraftige besparelser på dansk u-landsbistand ser det nu ud til at lysne. I forslaget til finanslov for 2007 er der lagt op til en stigning i hjælpen til de fattige på 600 millioner kroner. Det er mange penge cirka 50 procent mere end de midler, Folkekirkens Nødhjælp alt i alt har om året til hjælpearbejde. Det er utroligt glædeligt, at der nu er lagt et gulv under faldet i den danske hjælp. Og det er utroligt glædeligt, at regeringen har besluttet at lade vores stigende velstand smitte af på de fattigste. Det er også glædeligt, at de nye penge bruges på kvinders vilkår, på Afrika og på at forbedre de fattige landes egen regeringsførelse. Det er vigtigt at erkende, at vi ikke kan gøre os håb om at løfte de fattigste samfund i Afrika ud af fattigdommen uden at bruge penge på det. Det er de fleste men- nesker da også helt på det rene med, og i de forløbne år, hvor den statslige bistand er reduceret på stort set alle felter, er den private hjælpeindsats steget. Jeg er ikke i tvivl om, at de fleste danskere er enige i regeringens forslag om at lade hjælpen stige. De fleste kan se, at vi i de Det er utroligt glædeligt, at regeringen har besluttet at lade vores stigende velstand smitte af på de fattigste rige lande har en helt almindelig menneskelig forpligtelse over for vore medmennesker i den fattige verden. Dette er en ny start for dansk hjælp til de fattige. Vi vil fra Folkekirkens Nødhjælps side følge hjælpen tæt og pege på de steder, hvor der særligt er brug for en øget indsats. Vi vil appellere til øget samarbejde mellem den statslige hjælp og de frie organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, for vi har gennem vore partnere den lokale forankring, som er basis for en bæredygtig udvikling. Vi vil også minde regeringen om, at penge alene ikke kan gøre arbejdet. I lande som Sudan og Zimbabwe er der brug for politisk pres og international fredsbevarende tilstedeværelse for at hjælpe de svageste. I mange andre lande kan det være frihandel, der er vejen frem. Henrik Stubkjær er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Fordrevet f tekst foto LISBETH ENGBO henrik grunnet Over 100.000 tamiler er i løbet af 2006 blevet fordrevet fra deres hjem i det nordlige og østlige Sri Lanka. Nogle af dem boede i forvejen i midlertidige lejre, efter at deres huse blev ødelagt af tsunamien. En del familiemedlemmer er blevet væk fra hinanden under den kaotiske flugt. Mange er kommet af sted uden nogen form for bagage. Andre har efterladt en far eller en søn til at passe på deres ejendele. De fordrevne har ingen muligheder for at kommunikere med deres familier, fordi alle telefonlinier til de konfliktramte områder er afbrudt. På en skole i byen Vammiwettuwan bor 10.000 børn, voksne og gamle, som er fordrevet fra deres hjem i den østlige Batticaloa provins. Skolen er indrettet til 750 elever med to toiletter, som nu er ude af 2 nød 10 2006
RKE SYGDOM KORRUPTION EL EL DIGHED ER ER SRI L ANKA ULIGHED UDDANNELSE PROSTITUTION UVIDENHED BØRNEARBEJDE VANDMANGEL ULIGHED GEL FAIR TRADE Tusinder af mennesker måtte flygte i begyndelsen af august, da Sri Lankas hær og oprørsbevægelsen de Tamilske Tigre gik i krig mod hinanden efter fire års våbenhvile. Flere end 100.000 civile på flugt efter de seneste kamphandlinger Først flygtede de fra borgerkrigen, så flygtede de fra tsunamien, og nu flygter civile tamiler igen fra voldsomme kampe mellem Sri Lankas regeringshær og De tamilske Tigre INDIEN SRI L ANKA Colombo Indiske Ocean or tredje gang S r i L a n k a s l a n g e b o r g e r k r i g drift og en enkelt brønd, som snart er tørlagt. Mange af de fordrevne har store psykiske problemer. Og jeg hørt om flere, der siger, at de aldrig mere vil hjem. De orker ikke mere. Andre er desperate efter at tage tilbage til deres hjem for at lede efter forsvundne familiemedlemmer, fortæller Wendy Van den Beld. Ingen beskyttelse af civile Hun arbejder for den lokale organisation Sewalanka, der sørger for mad til de mange fordrevne. Det er usikkert, hvor længe de fordrevne får lov at blive på skolen, såvel som i de øvrige lejre, der er opstået spontant i nærheden af de konfliktramte områder. Indtil videre har Sri Lankas regering ikke villet godkende oprettelsen af lejre. Og mangel på forsyninger i lejrene tvinger de fordrevne sydpå i jagten på mad. Det er et stort problem, at der overhovedet ikke er nogen planer for, hvordan man beskytter civilbefolkningen i denne konflikt. Der burde være beskyttelseszoner, som skal overvåges af det internationale samfund. Men som det er nu, har alle internationale organisationer fået inddraget deres arbejdstilladelser, og vi får sværere ved at overvåge eller rapportere, hvad der sker, siger Folkekirkens Nødhjælps repræsentant i Sri Lanka, Steffen Erik Mey Rasmussen. Borgerkrigen i Sri Lanka har stået på i over 20 år. I 2002 indgik regeringen og oprørsbevægelsen De Tamilske Tigre (LTTE) en våbenhvile, men i foråret 2006 blussede konflikten atter op. Det skønnes, at i alt en halv millioner mennesker lever som internt fordrevne på grund af krigen. Heraf har de cirka 400.000 været på flugt de sidste 10-15 år. Det gør vi: Folkekirkens Nødhjælp arbejder gennem to lokale organisationer, Sewalanka og OfERR, der indtil videre har fået hver 100.000 kroner til at hjælpe de fordrevne med daglige fornødenheder som mad, sæbe, tændstikker og myggeolie. Det kan du gøre: Brug girokortet på bagsiden 10 2006 nød 3
Usynlige trusler mod tekst og foto ELLEN OTZEN Landminer og udbredelse af aidssmitte går hånd i hånd i det borgerkrigshærgede DR Congo Set fra vinduet i det lille passagerfly ligner byen Kalemie ved Tanganyika-søen et lille afrikansk paradis: Høje palmetræer svajer i vinden, og et par fiskerbåde vugger forsigtigt på det klare vand. Men billedet snyder. Havnen viser sig ved nærmere eftersyn at være næsten sandet til. Hovedgaden, der under kolonitiden var en fornem strandpromenade, er nu en hullet og støvet landevej flankeret af lurvede småboder. Området er fyldt med landminer fra den krig, der hærgede det østlige Congo i perioden 1996-2003. Som følge af krigen er den gennemsnitlige levealder i 2004 faldet til bare 23,5 år. Kalemie i Katanga-provinsen, der i 1940 erne og 1950'erne var belgiernes foretrukne badeby, har i tilgift fået endnu en tikkende bombe aids. De forskellige hære, der kom igennem området under krigen, brugte systematisk voldtægt som et våben. Som regel er hivfrekvensen højere i de områder, hvor der er landminer, fordi mange af soldaterne, der voldtog de lokale kvinder, kom fra lande med høj aids-frekvens som for eksempel Zimbabwe og Rwanda. Sejlivede myter Folkekirkens Nødhjælp har siden 2004 kombineret minerydning med aids-oplysning i det østlige Congo. Minerydning kan folk forholde sig til, men det er vanskeligere at nedbryde fordomme, nød 10 2006
minerydning Aids udgør en trussel mod de kommende generationer. Derfor går aids-oplysning hånd i hånd med minerydning i Congo Det er vanskeligt at nedbryde folks fordomme, når det kommer til hiv og aids, siger Folkekirkens Nødhjælps lokale medarbejder, King Kilema Minerydning til eksamen civile Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med minerydning siden midten af 1990 erne. Og nu har arbejdet med minerne været til eksamen. En uafhængig konsulentgruppe har med udgangspunkt i to af minerydningsprogrammerne i Congo og Burundi skrevet en længere rapport med ros og en række anbefalinger til at gøre arbejdet endnu bedre. Vi har fået fire ud af seks stjerner, og rapporten konkluderer, at der er mulighed for at få flere, siger Steven Olejas, leder af Folkekirkens Nødhjælps minerydning. I denne tid lægger Folkekirkens når det kommer til hiv og aids, fortæller King Kilema, der er leder af oplysningsgruppen hos Folkekirkens Nødhjælp i Kalemie. I nogle landsbyer har vi været ude for, at folk mener, at kondomerne er imprægneret med et stof, der indeholder hiv-virusen. Den katolske kirke opfordrer til ikke at bruge kondom, og da kirken er meget stærk her i Congo, er det tit vanskeligt for os at få budskabet igennem, siger han. King Kilema er ikke meget mere end halvanden meter høj, men til trods for sin beskedne størrelse har han en naturlig autoritet, der passer til navnet. Vores opgave er at aflive myterne omkring kondomer og aids. Så i visse tilfælde har vi simpelthen måtte vende folks fordomme på hovedet og sige: Det, som I tror er farligt kondomerne har den modsatte effekt, de beskytter jer. Og det, som I tror, er sikkert for eksempel ubeskyttet sex er den reelle fare, siger han. Ingen adgang til medicin Men kondomerne står ikke fremme på hylderne på apoteket i Kalemies hovedgade. De findes, men man skal spørge efter dem. Kondomer er stadig et stort tabu, men vi er så småt ved at flytte folks fordomme, siger King. Salget af kondomer er steget i de Nødhjælp mere ansvar ud til de enkelte landekontorer, og det vil være af afgørende betydning, at også minerydningsprogrammerne knyttes tættere til disse kontorer. I dag koordineres al minerydning fra København. For Steven Olejas er det afgørende, at Folkekirkens Nødhjælp ikke giver køb på kvaliteten af minerydningsarbejdet, men han understreger, at en tættere sammenkædning mellem minerydning og udviklingsarbejdet giver den bedste effekt for de mennesker, der skal hjælpes. Samarbejdet mellem minerydning og aids-oplysning er et godt eksempel til efterfølgelse, fastslår rapporten. områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp har informeret om sygdommen. Det er imidlertid ikke muligt for hiv-smittede i Katanga-provinsen at få nogen form for aids-medicin. Sundhedssystemet i Congo brød sammen efter krigen, og der er store områder, hvor befolkningen ikke har adgang til noget så enkelt som penicillin eller malariamedicin. Der er langt igen, før Congos hiv-smittede vil kunne få adgang til billig kopimedicin som i andre afrikanske lande. Derfor er oplysning indtil videre det bedste redskab i kampen mod aids. 10 2006 nød
nød 09 2006 10 2006 Marianne Hallberg som 33-årig i Wollega i det vestlige Etiopien, hvor høsten slog fejl i 1989
INTERVIEW En garvet u-landsarbejder vender hjem Efter 16 år med udhungrede børn, undervisning i ernæring og koordinering af udviklings- og nødhjælpsarbejde vender Marianne Hallberg hjem til Danmark tekst foto MALENE HAAKANSSON KISSER MØLLER HANSEN Den sødlige og fugtige lugt af grød, mælk og diarré hænger stadigvæk i Marianne Hallbergs næsebor. Arbejdet blandt udhungrede børn i Etiopien tilbage i 1985 har hun frisk i erindringen. Jeg kan huske den måde, børnene græd på. De havde en meget tynd og skinger stemme. Men det værste var de børn, som ingenting sagde, fortæller den 49-årige Marianne Hallberg, som netop er vendt hjem til Danmark fra Etiopien for at arbejde på Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor i København som koordinator for Sudan. Det var i 1980 ernes ånd med de store Afrika-koncerter som Live Aid og sangen We are the World, at Marianne Hallberg drog til det katastroferamte Etiopien for at gøre en forskel. Nøden var stor, men det slog ikke den dengang 28-årige sygeplejerske ud tværtimod. Det halve års arbejde i interimistiske telt-bespisningscentre, hvor Marianne Hallberg sammen med et hold sygeplejersker prøvede at holde liv i udsultede børn, gav mod på at arbejde videre med hjælp til de hårdest ramte. Jeg kan også huske alt det fantastiske ved arbejdet. Jeg følte mig så privilegeret over at kunne hjælpe og se de positive resultater af vores arbejde. Det ville da være meget værre at sidde derhjemme og ikke kunne gøre noget, siger Marianne Hallberg begejstret. Efter seks måneder i felten vendte Marianne Hallberg hjem til sit job som sygeplejerske på intensiv afdeling på Københavns Kommunehospital. Der skulle dog ikke gå mere end et år, før hun vendte tilbage til Etiopien nu som sundhedsrådgiver. Mere professionalisme I begyndelsen var hun med til at uddele mad og samarbejdede med de lokale om at finde løsninger på situationen. Senere var hun med til at undervise samarbejdspartnere i sundhed, og i hvordan man laver ernæringsundersøgelser og visiterer underernærede børn. Da krigen mellem Etiopiens regering og befrielsesbevægelser i Eritrea og nordlige Etiopien intensiveredes i 1989, koordinerede hun kirkernes arbejde i det nordlige Etiopien, som befrielsesstyrker havde erobret. Omkring en million mennesker var fanget i konflikten og sultede. At det kunne lykkes at skabe en humanitær korridor mellem to stridende parter, er da helt fantastisk, siger Marianne Hallberg, som elsker, når der er gang i den. I løbet af de 16 år, Marianne Hallberg har arbejdet med nødhjælp i Afrika, har måden at give hjælp på ændret sig markant. Fra at uddele mad i flygtningelejrene handler det i dag langt mere om at støtte lokale samarbejdspartnere til at gøre arbejdet selv. Vores rolle er at starte de processer, der gør, at lokalbefolkningen selv kan ændre deres situation. Der er så mange mennesker i u-landene, som brænder for at gøre noget i eget land, men de har bare ikke ressourcerne. Derfor skal vi støtte vores samarbejdspartnere. Marianne Hallberg synes, at nødhjælp, som den er i dag, er langt mere professionel. Mange tror stadig, at nødhjælp kun handler om at uddele tæpper og mad. Men i dag handler det også om at støtte folk i at opnå deres rettigheder. Pigerne i Etiopien bliver stadig gift alt for unge, og kønsdiskriminering finder stadig sted, men forhåbentlig har vi sat gang i en proces, der skaber forandringer. Nødhjælp skal afløses af forebyggende arbejde og udviklingsprogrammer, siger hun. Splittet mellem to lande Selv om Marianne Hallberg har tilbragt det meste af sit voksne liv i Etiopien og er gift med en etiopier, som hun har en datter sammen med, har hun stadig en stor tilknytning til Danmark. I Etiopien vil jeg altid være en gæst, selv om jeg har en etiopisk familie og kan tale det lokale sprog. Jeg vil altid være dansker, men føler mig splittet mellem de to lande, fordi de er begge to en stor del af mig. Hun glæder sig til at kunne følge med i diskussionerne herhjemme og kunne give sit besyv med, når for eksempel indvandrerdebatten bliver lidt for firkantet. Forhåbentlig kan jeg være med til at påvirke folks mening ved at fortælle om alt det, jeg har oplevet, siger hun. 10 2006 nød
BØRNEARBEJDE Tændstikfabrikken tekst foto LISBETH ENGBO LARS SALOMONSEN På få sekunder bliver hundreder af tændstikker lagt i æske. De ti slanke fingre flytter sig så hastigt, at det ligner en film, der bliver kørt i dobbelt tempo. De rappe fingre tilhører Jodi på 15 år. Den indiske pige gik ud af skolen, da hun var 13 år for at arbejde på en tændstikfabrik. Nu sidder hun i det dunkle lys i et lille skur indhyllet i en tyk stank af svovl og fylder tændstikæsker fra syv morgen til syv aften seks dage om ugen. Hendes ugeløn svarer til 26 kroner. Uden for skuret er et par mindre drenge ved at sætte tusindvis af tændstikker i rammer klar til at blive dyppet i den flydende svovlmasse, der står bagerst i skuret og oser i store kar. I Indien er børnearbejde forbudt for børn under 14 år. Alligevel har landet det største antal børnearbejdere i verden. Ifølge de officielle statistikker er der 12,6 millioner børnearbejdere, men internationale organisationer som Human Rights Watch vurderer, at 60-100 millioner indiske børn er gået ud af skolen for at arbejde. Folkekirkens Nødhjælp er med til at bekæmpe børnearbejde gennem undervisning, støtte til fattige familier og opbakning til lokale myndigheder, der tager loven mod børnearbejde alvorligt. nød 10 2006
10 2006 nød
DM I INDSAMLING Nogle drømme opfyldes 50 forældreløse børn og unge er nu i gang med anden del af grundskolen i Uganda takket være sidste års DM i Indsamling tekst STINE LETH-NISSEN foto MARTIN BUCH Jeg ønsker mig en strålende fremtid! siger Annet Alubo fra en lille landsby i Ugandas urolige Katakwi-område. Takket være DM i Indsamling, som sidste år gav 2,6 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps projekt, kommer hun nu på kostskole og får mulighed for engang at nå sit drømmemål: Hun vil være lærer. 18-årige Annet Alubo og hendes 15-årige søster er heldige, for de har haft et godt hjem hos broderen og hans kone, siden deres mor døde i 2002. Men uden uddannelse går det ikke: Hvis du ikke går i skole, risikerer du at blive giftet bort, siger Annet. Jeg har selv afvist flere tilbud om ægteskab. Annet og 49 andre børn og unge fra landsbyer i Katakwi-området i det nordøstlige Uganda er nu kommet i skole, de fleste på kostskole, hvor de skal gå på secondary, der svarer til forløbet fra 8. klasse til gymnasiet. Samtidig kommer ti piger og drenge fra plejefamilier i grundskole. Det var lokale landsbyråd, der prioriterede de lidt ældre børns uddannelse, fordi den er dyr og af stor værdi for børnene og deres familier. Børn i området har måttet flygte fra overfald, gennemført på skift af bander fra naboområder i Karamoja og af den frygtede Lord s Resistance Army. Projektet bliver senere udvidet med oplysning om hiv/aids og med landbrugsuddannelse. D M i I n d s a m l i n g DM i Indsamling blev gennemført af ISOBRO, de indsamlende organisationers brancheforening, i samarbejde med DR og Tipstjenesten i efteråret 2005, og skaffede i alt 38 millioner kroner til forældreløse børn i Afrika. DM 19 organisationer fik gavn af pengene, heriblandt Folkekirkens Nødhjælps projekt for forældreløse børn i Katakwi i Uganda. Der er kun få skridt fra hverdagens trygge dagligliv til gravene i landsbyen Opeuro Aodot i Ugandas urolige Katakwi-region. Her må mange mennesker leve i daglig frygt for overfald fra voldelige bander. 10 nød 10 2006
Hver krone bliver mere værd tekst JUTTA WEINKOUFF foto Sonja iskov En brønd vækker altid jubel. Men det langsigtede økonomiske perspektiv ved gavebreve kan sikre strategisk planlægning fra starten. Gavebreve giver mulighed for at lave langsigtet udviklingsarbejde og undgå lappeløsninger Det er snart mange år siden, min kone Ulla og jeg besluttede at tegne et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Vi syntes, at Danmark var lidt fedtet med hjælpen til u-landene, siger Henrik Holm fra Hellebæk i Nordsjælland. Ulla og Henrik Holm valgte et gavebrev frem for en PBS-aftale, fordi gavebrevet giver en skattemæssig fordel. Vi giver også til husstandsindsamlinger. Men det er tankevækkende, at penge givet til indsamlinger ville være meget mere værd, hvis folk gav deres bidrag som gavebrev med skattefordel frem for at putte pengene i en indsamlingsbøsse, siger Henrik Holm. Henrik Holm arbejder selv med at lave projekter. Derfor ved han, hvor vigtigt det er at kende den økonomiske ramme, for at kunne lave et ordentligt projekt. Det er netop visheden om, at der kommer flere penge, som er med til at sikre kvaliteten i udviklingsarbejdet. Forestil dig, at der er tørke i et område, og der lige er penge nok i kassen til at bore en brønd. Så må vi vælge en kortsigtet løsning og bore den midt i området for at skaffe vand til flest mulige mennesker, siger Mads Klæstrup Kristensen, ny kommunikationschef i Folkekirkens Nødhjælp. Men hvis vi ved, at der kommer flere penge, kan vi planlægge langsigtet og bore de måske tre brønde, der kan sikre vand til hele området. Hver krone bliver simpelthen mere værd, siger Mads Klæstrup Kristensen, mens han ivrigt tegner tørkeramte områder med en eller flere brønde. Derfor opfordrer han alle, der har en PBS-aftale hos Folkekirkens Nødhjælp til at tegne et gavebrev i stedet. H va d e r e t g av e b r e v? Med et gavebrev underskriver du en juridisk bindende erklæring om at give et årligt beløb til Folkekirkens Nødhjælp i 10 år Du kan trække hele beløbet fra også de første 500 kroner. Det årlige bidrag skal være på mindst 500 kroner og skal indbetales inden den 31. december. Med et gavebrev har du fortsat ret til at fradrage almindelige bidrag og gaver på op til 6.600 kroner årligt. Ved personlig indkomst under 100.000 kroner kan fradrages op til 15.000 kroner pr. år. Indkomst over 100.000 kroner kan højst fradrages 15 procent af årsindkomsten. 10 2006 nød 11
Pengene fra sidste års Operation Dagsværk kan mærkes på gaden i Bisjkek. Aishuru som er 14 år og forsørger hele sin familie ved at samle plasticflasker på markedspladserne får hver dag hjælp på det lokale børnecenter 12 nød 03 2006 10 2005 11 2005 12 2005 05 2006 10 2006
OPERATION DAGSVÆRK Udsatte børn i Kirgistan tekst og foto peter kargaard Det var meget koldt sidste vinter, og vi var tæt på at dø allesammen. Vi forsøgte at varme vores værelse op med en gasovn, men ledningen var utæt, så der sivede gas ud. Vi kastede op og måtte flygte midt om natten. Tonefaldet hos 14-årige Aishuru er nærmest konstaterende. Udtrykket i hendes øjne veksler mellem åben og glad, nysgerrighed og en bøn om hjælp. For Aishuru bærer på et ansvar, som ingen 14-årige bør have. Hun er eneforsørger for sin familie, som består af hendes mor og fire søskende. Hendes mor er for syg til at arbejde, og storesøster Gulbara på 18 år er netop blevet mor, så hun har nok at gøre med at passe den lille. Hver dag går Aishuru rundt på markedspladserne i Bisjkek for at samle flasker og plasticdunke, som hun kan sælge. Men pengene rækker kun til mad. Familien er bange for at blive smidt ud af deres lejlighed, fordi de ikke kan betale huslejen. Det er familier som denne, der får glæde af pengene fra Operation Dagsværk, som løb af stablen sidste år og indtjente 8,3 millioner kroner til fattige børn i Kirgistan. Aishuru tager hver dag hen på det lokale børnecenter, Center for Protection of Children, CPC, som Folkekirkens Nødhjælp samarbejder med. Her kan hun sammen med andre børn finde en helle i den barske hverdag. Aishuru (i midten) er 14 år og arbejder hver dag på Bis-basaren for at tjene penge til sin familie. Hos børnecenteret CPC får hun undervisning i sine rettigheder og hjælp til fortsat skolegang, så hun ikke ender som analfabet. Siden Sovjetunionens fald er mange børn i Kirgistan gået ud af skolen, og analfabetisme er et voksende problem for første gang i 70 år Råd til det langsigtede arbejde Hos CPC er der et dagligt måltid varmt mad og værksteder, hvor børnene kan lære forskellige håndværk. Der er også rådgivere og jurister, som arbejder på at sikre børnenes rettigheder til skolegang. Det er måske derfor, at Aishuru vil være advokat, når hun bliver stor. Mira Itikeeva, der er leder af CPC, er meget glad for det flotte indsamlingsresultat, som betyder, at ikke mindst det langsigtede politiske og juridiske arbejde med at sikre børnene en fremtid kan sættes et gear op. CPC har blandt andet arrangeret en række møder, høringer, pressekonferencer og workshops, der for alvor fik offentlighedens øjne op for de voksende problemer med overtrædelser af børns rettigheder. "Vi sendte en e-mail til præsidenten og fortalte om vores arbejde og behov for officiel støtte. Og vi fik et positivt svar tilbage! Når vi går sammen i et netværk med andre organisationer, får vi mere indflydelse. Det er første gang, at vi har nået et så højt niveau, der involverer både regering og medier, siger Mira Itikeeva stolt. At Operation Dagsværks indsamling til børnene i Kirgistan har været en succes, viser dagens senere besøg på en af de største markedspladser i Bisjkek, Osh Bazar. Socialarbejder Fatima Oloyoreva opsøger hver dag gadebørn og børn, hvis forældre er så fattige, at de må lade deres børn arbejde for at forsørge familien. Drengene på markedspladsen flygter i alle retninger, så snart de ser kameraet. De lader trækvogn være trækvogn og gemmer sig bag boder med fint opstillet frugt, brød, og plasticlegetøj. Men Fatimas store smil og tillidsvækkende væsen får langsomt de ængstelige børn til at bløde op. Vi er ikke politifolk, som vil sætte dem i ungdomsfængsel, hvor de risikerer bank eller det, der er værre. Fatima forklarer dem, at hos CPC er der håb om en bedre fremtid. Og langsomt slapper de af og kommer nysgerrigt hen til os. Det er længe siden, de er blevet betragtet som børn, der har brug for ømhed og beskyttelse. O p e r at i o n D a g s v æ r k I november 2005 samlede 36.000 danske HF-, HTX- og gymnasieelever via Operation Dagsværk 8,3 millioner kroner ind til udsatte børn i Kirgistan. Pengene gik til Folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartner Center for Protection of Children, CPC, som blandt andet hjælper børnene til at vende tilbage til skolen og støtter deres familier. 10 2006 nød 13
rundt om Find dit oliventræ Oliventræskampagnen i Palæstina har fået en database på www. ywca-palestine.org/olivetrees, der fortæller, hvor de enkelte sponsorers træer er plantet. KFUM og KFUK i Palæstina håber at kunne plante 50.000 nye oliventræer i stedet for den næsten halve million træer, som er blevet revet op for at give plads til israelske bosættelser. Se www.noedhjaelp.dk under Kampagner Kosttilskud til Darfur JL-Fondet har bevilget 350.000 kroner til to ernæringscentre i en af Darfurs mange flygtningelejre. Med bevillingen kan der gives kosttilskud til flere tusinde gravide og ammende kvinder og underernærede børn. Frivillige søges I Folkekirkens Nødhjælps 113 genbrugsbutikker landet over er der altid plads til flere frivillige, som vil være med til at drive butikkerne. Der er også brug for mænd med håndværksmæssig baggrund til opgaver i forbindelse med flytning eller modernisering af butikker. Har du nogle timer til overs, så kontakt Genbrugsgruppen hos Folkekirkens Nødhjælp på tlf. 3315 2800. Repræsentant i Zambia Den 1. oktober bliver Uffe Gjerding Folkekirkens Nødhjælps nye regionale repræsentant i Zambia. Uffe Gjerding har arbejdet med udvikling og nødhjælp efter 20 år, de seneste 12 år som leder af i Folkekirkens Nødhjælps arbejde i Mellemøsten. Anni og Laila Kanafani modtager pris Mandag d. 21. august overrakte H. H. Prinsesse Alexandra Gerda Prisen 2006 til Anni og Laila Kanafani for deres banebrydende pædagogiske arbejde blandt børn og unge i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Hvert år uddeler Menighedernes Daginstitutioner en Gerda Pris, opkaldt efter den danske pædagog Gerda Tillisch. Prisen gives til personer, som er gået foran på det pædagogiske arbejdsfelt, har udvist mod og særligt initiativ og/eller udviklet nye metoder, der er omsat i handling". Genopbygning i Libanon foto: Jutta Weinkouff Med våbenhvilen i Libanon har hjælpearbejdet ændret sig fra akut nødhjælpsarbejde til genopbygning af ruinerne. I nogle områder af Beirut og i det sydlige Libanon står Hizbollah stærkt, både militært, politisk og socialt. Hizbollah er allerede i gang med tilbud om økonomisk hjælp og genopbygning til bomberamte familier. Det sætter det internationale hjælpearbejde i et vanskeligt dilemma. Nødhjælpsindsatsen skal koordineres, så ingen nødlidende får dobbelt, mens andre intet får men Folkekirkens Nødhjælp og de øvrige kirkelige organisationer vil ikke spændes for nogen politisk vogn. Uffe Gjerding, leder af Folkekirkens Nødhjælps indsats i området, siger: Vi kræver af vores mangeårige samarbejdspartner, Det mellemøstlige Kirkeråd, at de følger hjælpen ud i sidste led og sikrer, at det er de mest trængende, der bliver hjulpet. Vi vil gerne koordinere arbejdet med Hizbollah, så vi dækker nogle områder, mens de dækker andre. Men det er også vigtigt, at vi ikke kun hjælper kristne landsbyer, for så er vi med til at grave nogle grøfter dybere i det skrøbelige samfund. Redaktion Malene Haakansson (ansv.) E-mail adresse mah@dca.dk. Redaktionen af dette nummer sluttede den 7. september 2006. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret tilsendt materiale. Adresseændringer mail@dca.dk. eller tlf.: 3315 2800. Forside Børnearbejde i Indien. Foto: Lars Salomonsen. OKTOBER oplag 129.000. Layout Mikkel Henssel/trefold. Repro Highlight. Tryk KLS Grafisk Hus A/S. NØD sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Folkekirkens Nødhjælp er del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. Adresse Nørregade 13, 1165 København K. Telefon 3315 2800. Fax 3318 7816. E-mail mail@ dca.dk. Giro 540 0023. Giro gavebrev 627 2800. Hjemmeside www. noedhjaelp.dk. Formand Kirsten Lund Larsen. Generalsekretær Henrik Stubkjær. Tegn et gavebrev og spar penge Ved at tegne et 10-årigt gavebrev er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender 14 nød 10 2006
tak for din gave d e n n e ta l o n e r gy l d i g k v i t t e r i n g ov e r f o r s k at t e v æ s e n e t Folkekirkens Nødhjælp i Kulturnatten Fredag den 13. oktober mellem klokken 16.00 og 22.00 inviterer Folkekirkens Nødhjælp indenfor. København: I butik fisk, Skt. Peders Stræde 1 i København, kan du møde frivillige og ansatte over en kop bæredygtig kaffe eller en økologisk øl, afprøve dine eller dine børns evner som minerydder og se en stor udstilling fra Cambodja. Århus: Butik fisk, Sønder Allé 12, sætter lys på 10-året for fredsaftalen i Guatemala. Kom og dans salsa, smag delikatesser og se udstilling om Guatemala. Velkommen til en anderledes kulturoplevelse! Skanderborg Festival Folkekirkens Nødhjælp var med på årets Skanderborg Festival med en lille filial af butik fisk, Face2Face-medarbejdere og en flok frivillige, der satte fokus på den globale aids-katastrofe. Tegn et gavebrev og spar penge Hvis du tegner et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælp, er du med til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender den kommende tids indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag. For indtægter over 100.000 kroner kan du for eksempel fradrage op til 15 procent af din samlede indkomst pr. år. Gavebrevet tegnes med et fast årligt beløb og løber i en tiårig periode. Kombinerer du gavebrevet med Betalingsservice, vil alle indbetalinger fremover foregå automatisk via dit pengeinstitut. Ja, jeg vil gerne have yderligere information om tegning af et gavebrev til Folkekirkens Nødhjælp. Navn: Adresse: Postnummer og by: Sendes i en lukket frankeret kuvert til Folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 13, 1165 København K de kommende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag også for de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. Gaver Hør om fradrags-regler. Ring eller send en mail. Brugte frimærker Send til Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, 5270 Odense M og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Her finder du FOLKEKIRKENS NØDHJÆLP Nørregade 13, 1165 København K Skt. Knuds Kirkestræde 11, 5000 Odense C Sønder Allé 12, 8000 Århus C Østerågade 4 3tv, 9000 Ålborg GENBRUG Rikke Hougaard Rasmussen, rhr@ dca.dk, 3315 2800 fisk: Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, 3315 2801, fisk@dca.dk; Sønder Allé 12, 8000 Århus C, 8739 1664, fiskaar@dca.dk LANDSKONSULENTER: Sjælland: Nikoline Agger, 3315 2800, nag@dca.dk; Århus: Søren W. Christensen, 8739 1661, sc@dca.dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, 8739 1662, ghh@dca.dk; Fyn og det sydlige Jylland: Annette Jørgensen, 2969 9112, ajr@dca.dk 10 2006 nød 15
Overførsel fra kontonummer 8 7 Sorteret Magasinpost 41030 Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 33 15 28 00. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe på 33 15 28 00 og få tilsendt et andet girokort. Indbetaler Modtager 10.6.10 GIROINDBETALING Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 13 1165 København K Tlf. 33 15 28 00 KVITTERING Check og lignende accepteres under forbehold af, at BG Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt. Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Afsender 540-0023 Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 13 1165 København K Tlf. 33 15 28 00 Underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering Kroner Øre Gebyr for indbetaling betales kontant Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre..,.., Til maskinel aflæsning Undgå venligst at skrive i nedenstående felt Dag Måned År Sæt X 4030S (09.06)BG-686-025134 Afrives inden Indbetaling Returneres ved vedvarende adresseændring foto Scanpix NØDHJÆLP NU Hjælp de mange hundredtusinder civile, som er flygtet fra borgerkrigen i Sri Lanka. Der er mangel på mad, tæpper og køkkengrej i spontant opståede lejre