Den forældreløse GENERATION

Transkript

1 HIV & AIDS AF EVA NITSCHKE Den forældreløse GENERATION Fridah viser Antallet af forældreløse børn i Zambia stiger eksplosivt. Forældrene dør af aids, og den afrikanske storfamilie er ved at bryde sammen under presset fra de mange forældreløse børn. Stadig flere børn vokser op uden omsorg er overladt til sig selv i den dybeste fattigdom stolt rundt på børnehjemmet. Hun er blot et af de forældreløse børn i Zambia, og hun bor på børnehjemmet sammen med 48 andre børn i alderen 7-18 år. Fridah hører til de heldige. Hun får mad tre gange om dagen, hun sover i en seng, og hun går i skole. Det er ikke alle forundt, og sådan har det da heller ikke været i Fridahs hidtidige liv. FOTOS: EVA NITSCHKE 3

2 Fridah har haft det held at komme på børnehjem. Foto: Susanne Hasman Inde på pigeafdelingen sætter Fridah sig i underkøjen på en af de køjesenge, der står på række op af væggen. Under hovedpuden gemmer hun et lille krøllet billede, som hun tager frem med forsigtighed. - Det er min mor, fortæller hun og viser billedet af en ung, køn kvinde i en blomstret kjole, der kigger lidt sørgmodigt ind i kameraet. - Hun døde af aids, konstaterer Fridah nøgternt og fortæller om en opvækst, hvor hun største del af tiden har passet sin syge mor helt alene. Faderen har hun aldrig kendt, og hun har ingen idé om, hvor hendes storesøster og storebror befinder sig henne. Det nåede moderen ikke at fortælle hende, inden hun døde. Med naboers hjælp passede Fridah sin mor og stod for husholdningen. Men jeg har aldrig skulle arbejde på markedet, fortæller hun oplivet og forklarer, hvordan naboerne gav hende majsmel og grøntsager, så hun kunne lave mad til moderen og sig selv. Som så mange andre børn blev Fridah på et tidspunkt sendt til en tante for at bo der. I Zambia har man altid haft tradition for, at familien træder hjælpende til og familie og slægtninge tager sig af de forældreløse børn. Men for Fridah var det ingen succes. - Min tante har selv 12 børn og er meget fattig. Jeg skulle arbejde hele tiden og måtte ikke gå skole. Hun slog mig altid og skreg af mig, at jeg var doven. Men jeg kunne næsten ikke bære den 20 liters dunk, jeg skulle hente vand i. De andre børn drillede mig altid. De sagde, at jeg bare vil ende som en analfabet, mindes Fridah og smiler lidt skadefro ved tanken om, at tanten ikke har råd til at sende sine børn i skole længere end til syvende klasse. En af de heldige For Fridah ser fremtiden ganske anderledes ud. Hun har netop sprunget sjette klasse over, da hun er meget dygtig. Hun er begyndt i syvende klasse og skal videre, for hun er både kvik og har ambitioner, og så må børnehjemmet sørge for resten. - Jeg vil læse jura og blive en berømt advokat, der arbejder for børns og hiv- 4

3 smittedes rettigheder i Afrika, siger hun og fortæller, hvordan en taxachauffør nægtede at køre hendes mor på hospitalet, fordi hun havde aids. - Jeg sad på bagsædet i taxaen med min mor, som var meget syg. Chaufføren kunne se, at hun havde aids og var bange for at blive smittet. Min mor døde i mine arme på bagsædet af den taxa, og så måtte jeg finde en anden bil, der kunne køre hende på hospitalet, husker Fridah, der ikke var mere end ni år gammel, da hun stod alene tilbage som forældreløs. Men Fridah er heldig. Hendes mor havde lavet en aftale med en medarbejder på børnehjemmet, så Fridah kunne flytte ind der i stedet for at flytte ind hos nogle fjerne slægtninge. Et sådant tilbud gives der ikke mange af. På trods af det enorme samfundsmæssige problem omkring de mange forældreløse børn, har regeringen ingen politik på området. Det er de kirkelige trossamfund, frivillige og internationale organisationer, der rækker en hjælpende hånd frem mod børnene. Men de indsamlede penge rækker ikke længere end til 7 % af de forældreløse børn. Familiens sammenbrud Fridahs historie er på ingen måde usædvanlig. Hun er blot et enkelt barn ud af flere millioner i de afrikanske lande syd fra Sahara, der oplever den enorme menneskelige tragedie at se deres forældre sygne hen og dø en smertefuld død. Men i det mindste har Fridah endnu ikke mistet drømmen om en fremtid. Det hører til en sjældenhed ifølge psykolog Gertrude Mwape, der 5

4 Den zambianske psykolog Gertrude Mwape har gennemført en undersøgelse af de forældreløse børns psykosociale forhold. har beskæftiget sig med forældreløse børn siden Gertrude Mwape er ansat på universitetet i Lusaka og lavede sidste år en større kvalitativ undersøgelse af forældreløse børns psykosociale behov. - Generelt havde børnene i undersøgelsen hverken drømme eller forventninger til fremtiden. De er fokuseret på livet nu og her og kan ikke forestille sig, at livet nogen sinde bliver bedre, fortæller Gertrude Mwape. Og hun fortæller, at mange af børnene brød sammen under interviewene, da det var første gang, de talte om forældrenes død. - Børn af aids-syge forældre har båret rundt på sorg og angst længe inden forældrenes død. De store børn har været både far og mor over for de mindre søskende, passet forældrene og stået for hele husholdningen. De har haft meget at se til og oplever samtidig, at folk ser ned på dem og isolerer dem fra fællesskabet, fordi de er i familie med en aids-syg. - Fordomme og myter lever stadig i bedste velgående, og det får børnene at mærke fra omgivelserne. Mange af børnene giver også udtryk for en vrede over for familien, som de føler har svigtet dem hele vejen igennem. I Afrika har begrebet extended family stolte traditioner. Et finmasket socialnet af tanter, onkler, fætre, kusiner og bedsteforældre har tidligere dannet rammen om en tryg barndom for zambiske børn. Dette netværk er ved at gå i opløsning på grund af, at mange mennesker bor i byerne, fattigdommen er stigende og antallet af forældreløse børn er eksploderet. Og selv om langt de fleste forældreløse børn stadig ender hos slægtninge 75 % af de zambiske familier har et eller flere forældreløse børn boende efterlyser psykolog Gertrude Mwape alternative løsninger. En dyster fremtid - Mange af de kristne hjælpeorganisationer ser familien som den eneste redning, men vi bliver nødt til at have flere alternative muligheder. Vi har set en voldsom stigning af vold i hjemmene igennem de seneste år, og alt for mange af de forældreløse børn bliver behandlet som andenrangs mennesker og vælger livet på gaden uden kontakt til voksne, konstaterer Gertrude Mwape. Antallet af gadebørn er eksploderet i takt med det stigende antal forældreløse børn. Man skønner, at børn i Zambia lever på gaden i modsætning til for blot et par år siden. Forældreløse børn er og bliver udsatte børn. Langt flere forældreløse børn går ikke i skole i forhold til børn med en eller begge forældre. Risikoen for at blive for at blive smittet med hiv er også langt større blandt børn uden forældre. 6

5 - Vi ser rigtig mange forældreløse piger blandt de unge teenagemødre. De hungrer efter kærlighed, og det gør dem meget sårbare. De går med til hvad som helst og bliver både gravide og smittet med hiv, fortæller Gertrude Mwape og fremhæver, at det zambiske samfund ignorerer de hundrede tusinder af forældreløse børn, som er landets fremtid. - Der er ingen tvivl om, at mange afrikanske lande vil opleve, at befolkningerne bliver mindre. Inden for den nærmeste fremtid skal regeringen, de kirkelige samfund og de internationale organisationer styrke landsbyerne og lokalområderne, så de kan gå ind og påtage sig et ansvar over for de mange forældreløse børn. Familierne magter ikke opgaven, da de er alt for presset i forvejen, vurderer Gertrude Mwape. Eva Nitschke er journalist. Hun var i Zambia i november 2003, udsendt af Folkekirkens Nødhjælp for at skrive om hiv og aids. Overvældende katastrofe Fra 1990 til 2000 er antallet af forældreløse børn alene i Zambia steget fra til I dag skønner man, at børn har mistet enten en eller begge forældre, og allerede i 2005 vil tallet runde en million forældreløse zambiske børn. Det skal ses i relation til et indbyggertal i Zambia på 10,7 mio. Zambia indtager en position som det land i verden efter Uganda, hvor man har flest forældreløse børn i forhold til landets indbyggertal. UNICEF skønner, at i 2010 vil der være 25 mio. forældreløse børn på det afrikanske kontinent ud af en samlet befolkning på 700 mio. I 2002 skønner man, at mennesker døde af aids i Zambia. Om ti år vil tallet være 2,8 mio. mennesker, og om 15 år har Zambia mistet 20 % af sin arbejdsstyrke på grund af aids. På landsplan er 16 % af den zambiske befolkning smittet med hiv. Men der er store udslag fra region til region. I hovedstaden Lusaka er 25 % smittet med hiv. I dag er den gennemsnitlige levealder 37,8 år. I Zambia er behandling med den livsforlængende medicin retrovir forbeholdt de få. Medicinen er dyr og skal importeres fra Sydafrika. For 95 % af den zambiske befolkning er en status som hiv-positiv en dødsdom. Generalforsamling 2004 Lørdag 20. marts kl og søndag 21. marts kl (begge dage med indtjekning en time før) Mødet finder sted på: Scandic Hotel Copenhagen Vester Søgade København V. Der henvises til det omfattende skriftlige materiale, som udsendes sammen med Psykolog Nyt 4/2003. Materialet indeholder bl.a. beretninger, regnskaber, forslag til vedtægtsændringer, forslag til handlingsprogram, budgetforslag og liste over opstillede kandidater til formandspost, bestyrelse, Etiknævn og kritisk revision. Endelig dagsorden: 1. Valg af op til 4 dirigenter og op til 5 medlemmer af forslagsarbejdsgruppen. 2. Vedtagelse af forretningsorden. 3. Beretning om foreningens virksomhed i de forløbne år Bestyrelsens beretning Udvalg, arbejdsgrupper og decentrale enheder Beretning fra Etiknævnet. 4. Forelæggelse af de reviderede regnskaber til godkendelse. 5. Forslag til vedtægtsændringer i Dansk Psykolog Forenings regelsæt. 5.1 Dansk Psykolog Forenings love. 5.2 Vedtægter for Etiknævnet. 5.3 Normalvedtægter for sektioner, regioner og selskaber i Dansk Psykolog Forening. 5.4 Regelsæt vedrørende specialistuddannelserne. 6. Forslag fra medlemmer og decentrale enheder. 7. Fastlæggelse af foreningens arbejdsopgaver i de kommende 2 år. (Handlingsprogram for Dansk Psykolog Forening ) 8. Fastlæggelse af budgettet for de kommende 2 år, herunder fastlæggelse af kontingent, bistandsfondsbidrag og uddannelsesfondsprocent. 9. Valg af formand for 2 år. 10. Valg af 8 medlemmer til bestyrelsen for 2 år samt suppleanter for disse. 11. Meddelelse af valget af 2 studerende medlemmer af bestyrelsen jf. 7, stk Valg af 2 kandidatmedlemmer til Etiknævnet for 4 år samt af suppleanter for disse. Valg af formand for Etiknævnet for 2 år. 13. Valg af revisorer og suppleanter for disse, jf Eventuelt. 7