F R E D N I N G S V Æ R D I E R VÆGTERHUSET FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE
2 Besigtigelsesdato: 18.11.2013 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2013-7.82.07/430-0001 Kommune: Faaborg-Midtfyn Kommune Adresse: Brændegårdsvej 3A, 5600 Faaborg Betegnelse: Vægterhuset Fredningsår: 1987 Omfang: Stuehuset (ca. 1825-50). BYGNINGSBESKRIVELSE Vægterhuset ligger i en lysning ved den del af Brændegårdsvej, der løber som en skovvej gennem Kirkeskov syd for Nørre Sø. Vægterhuset er et tretten fag langt, enetages længehus opført i sortopstolpet bindingsværk med gulkalkede tavl. Bygningen hviler på en lav sokkel af marksten og bærer et trekvartvalmet stråtag med halmmønning og kragtræer. Der sidder en gulkalket skorsten med sokkel i mønningen. Den østre gavl er grundmuret, mens den vestre gavl er udført i bindingsværk. I den nordlige langside er der tre ældre, sorttjærede halvdøre, mens der mod syd er to lignende halvdøre og en pladebeklædt, ældre, tofløjet, fyldingsdør med ældre overvindue midt for langsiden. Vinduerne er fortrinsvis ældre et-eller torammede vinduer med tre ruder i hver ramme, vinduerne fremstår hvidmalede. I den vestlige ende ses to ældre staldvinduer af støbejern. Vægterhuset set fra nord. I det indre er bygningen opdelt i en beboelsesdel mod øst og en stalddel mod vest. I beboelsesdelen er den ældre grundplan bevaret med en gennemgående midterskillevæg med forstue, stue og mindre værelser mod syd samt køkken og mindre rum mod nord. Gulvene fremstår fortrinsvis støbte og dækket af gulvtæpper. Vægge og lofter er overvejende beklædt med nyere listebeklædning eller plader, dog er der bevaret flere ældre fyldingsdøre med beslagværk og gerichter, synlige loftbjælker, ligesom der er et ældre skorstensmassiv i tilknytning til køkkenet. På indersiden fremstår den tofløjede hoveddør med fyldinger. De vestlige staldfag har en ældre ruminddeling, hvor et enkelt rum er åbent til kip. Stalddelen fremstår med pigstensbelagte gulve og hvidkalkede vægge, revledøre, bræddelofter og synligt bjælkelag. BYGNINGSHISTORIE Vægterhuset blev opført som beboelseshus for de ansatte ved Brahetrolleborg Gods. Det blev opført omkring 1850 og var
3 oprindeligt 10 fag langt, men blev senere udvidet. Oprindeligt rummede bygningen sandsynligvis to boliger. På ældre fotografier ses det, at bygningen tidligere havde to skorstene, hvoraf kun den midterste er bevaret i dag. Kirkeskov er med tiden blevet udvidet, tidligere lå Vægterhuset i skovbrynet og havde en sydvendt have mod det åbne land. Sammen med Tambourhuset (nedrevet efter år 2000) udgjorde Vægterhuset og et lignende, nu nedrevet, husmandssted beliggende lige syd for skoven, en del af Kirkeskov Huse. KILDER Varmings Tegnestue: Fredede bygninger under Brahetrolleborg, Tilstandsrapport, 2000 historisk atlas.dk John Erichsen og Mikkel Venborg Pedersen: Herregården, bind 1, Gods og samfund MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Vægterhuset knytter sig til bygningens beliggenhed i en lysning i Kirkeskov, der danner en idyllisk ramme om bygningen. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Vægterhuset knytter sig til bygningen som en del af Brahetrolleborgs omfattende godslandskab. Godslandskabet afspejler det arbejde som Greve Johan Ludvig Reventlow gjorde for at modernisere landbruget i slutningen af 1700- tallet. Som følge af 1700-tallets landboreformer, der blandt andet omfattede ophævelsen af stavnsbåndet, blev gårdene på Brahetrolleborg Gods udflyttet fra landsbyerne. Samtidig afskaffede Greve Johan Ludvig Reventlow hoveriet og ved moderniseringen af landbruget, blev der oprettet forskellige typer virksomheder og skoler, som et led i at beskæftige og uddanne landbefolkningen, herunder seminarium, garveri, hørspinderi, savværk og teglværk. Bønderne fik de udflyttede gårde i arvefæste og samtidig med blev gårde og huse navngivet på ny af Grevinde Sibylle og digteren Jens Baggesen. Disse tiltag afspejler sig stadig fysisk i Brahetrolleborgs Godslandskab, idet mange navne er bevaret blandt andet Plovheld, Landlyst, Lundsfryd og Nøjsomhed. Hertil kommer, at en del af disse gårde, huse, skole- og industribygninger endnu findes bevaret i landskabet.
4 Den kulturhistoriske værdi ved Vægterhusets ydre knytter sig til bygningens konstruktion i bindingsværk, de ubrudte, stråtækte tagflader og skorstenen med sokkel. I det ydre viser den brede, sydvendte fordør at dette er bygningens facade, mens halvdørene på hver side og mod nord har fungeret som sekundære indgange. Hertil kommer vinduerne, hvor de torammede vinduer og staldvinduerne i støbejern tydeligt viser bygningens oprindelige inddeling i beboelse og stald. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den ældre grundplan med opdeling med beboelse i den ene ende og stald i den anden. I beboelsesdelen er grundplanen præget af den gennemgående midterskillevæg, hvor forstuen og stuer ligger mod facaden i syd, og køkkenet samt mindre rum ligger køligt mod nord. Den bevarede ruminddeling samt de ældre bygningsdele, herunder fyldings- og revledøre, beslagværk og gerichter adskiller sig tydeligt fra staldens enkle materialer og overfladebehandling med pigstensbelagte gulve, og kalkede vægge samt træværk. Herved er bygningens tidligere anvendelse som henholdsvis beboelse og stald endnu tydeligt aflæseligt i det indre. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Vægterhuset knytter sig i det ydre til det fritliggende og velproportionerede langhus, hvis længde fremhæves af det regelmæssige bindingsværk og stråtagets store, ubrudte flader. Udtrykket er enkelt og solidt, hvor den eneste dekoration begrænser sig til hoveddøren og overvinduets sprosseværk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier i Vægterhuset knytter sig i det ydre til bindingsværkskonstruktionen, stråtaget med ubrudte tagflader, mønningen med kragtræer og soklen af tjærede marksten. Hertil kommer alle ældre detaljer, herunder vinduer, støbejernsvinduer, tofløjet hoveddør med overvindue, revlehalvdøre og skorstenspiben samt den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med den traditionelle opdeling i beboelse mod øst og stald mod vest samt beboelsesdelens opdeling med forstue og stuer mod syd og køkken og mindre rum mod nord. Hertil kommer de ældre bygningsdele, herunder det synlige bjælkelag, skillevægge af bindingsværk, fyldingsdøre med gerichter, revledøre, halvdøre, ældre beslagværk, paneler. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning.
5 ANBEFALINGER Ingen angivet.