Velkommen i Den Kommunale Dagpleje

Relaterede dokumenter
Velkommen i den kommunale dagpleje

Velkommen i Dagplejen

Åbningstiden i Dagpleje Syd er på 48 timer ugentligt.

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Børnehaven Vejlen. Institutionsskema Langeland Kommune

Børnehaven Pyramiden. Institutionsskema Langeland Kommune

Kære forældre. Velkommen til dagplejen i. af Randers Kommune. Alle kommunale dagplejere er ansat og godkendt. Hvad er dagpleje?

Dagplejen. Dagtilbudsafdelingen

Simmerbølle Børnehave

Velkommen til Sabro Dagpleje

Nyttige links. Dagplejen Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg Tlf.:

Velkommen i dagplejen i Område Grenaa

VELKOMMEN til den kommunale dagpleje

Velkommen i Vuggestuen Mælkevejen til dig og dine forældre. Vuggestuen Mælkevejen Vadgårdsvej Nr. Nebel Telefon:

Velkommen til dagplejen i Område Grenaa

Velkommen i dagplejen

Velkommen i Dagplejen syd

VELKOMMEN I DAGPLEJEN

Hverdagen i dit barns dagpleje

VELKOMMEN. til den kommunale dagpleje

Hverdagen i dit barns dagpleje

Velkommen til Dagplejen Syvstjernen

VELKOMMEN. til den kommunale dagpleje

velkommen i dagplejen

VELKOMMEN I DAGPLEJEN ASSENS KOMMUNE

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til børn og forældre

Velkommen i Dagplejen

Generel information om dagplejen Nord

VELKOMMEN I DAGPLEJEN HARLEV

Velkommen til Dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Barnets sikre stabile base i det nære miljø. Indhold

VELKOMMEN TIL DAGPLEJEN. i Odense Kommune

Velkommen til dagplejen i Stensballe

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Børnehave

Indholdsfortegnelse: Velkommen Præsentation Det daglige arbejde med børnene Udstyr Sygdom Forældrebestyrelsen Praktiske oplysninger

Børnehuset Rævehøj er fysisk placeret på Humble skole.

VELKOMMEN I DAGPLEJEN. Allingåbro Børneby ALLINGÅBRO BØRNEBY NORDDJURS KOMMUNE

Velkomstpjece Dagplejen. Norddjurs Kommune

Velkommen. i Ringsted Kommunale Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Hvad er en kommunal dagpleje?

Forældrepjece Idrætsinstitutionen Aktivarius Vuggestue

Velkommen til Børnehaven Læringscenter Himmerland

Børnehuset Spentrup Naturbørnehaven Bane Allé

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen til Bavnebakken.

Dagpleje eller vuggestue? Find den rigtige pasning til dit barn

Velkommen til Dagplejen ved Fjorden

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune

Velkommen i Øster Højst Børnehus

Dit barn skal snart i dagtilbud

Tillægskontrakt mellem forældre og den private børnepasser i Dagplejen Musik & Leg

VORBASSE DAGPLEJE ANDEDAMMEN DRIVVEJEN VORBASSE

Velkommen til Nøddekrattets vuggestue

Velkommen til Frisenvold natur dagpleje

Velkommen i Hesselager Børnehus. Informationsfolder til nye børn og forældre

Dagligdagen i Minihøj

Velkommen til Vuggestuen Stjernestund

2. udgave redigeret august 2014

Velkommen til Dagplejen Bjergsted Bakker

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune - Distrikt Ørum

Velkomst og fakta om dagplejen

Slagelse Dagpleje Merkurvej 2, Slagelse

Velkommen til dagplejen Et trygt tilbud i små miljøer

Velkomstpjece Dagplejen Norddjurs Kommune Område Grenaa

Velkommen i Labyrinten. Børn og voksne

Dagligdagen i dagplejen

Velkomst og fakta om mig/min naturdagpleje

Dit barn skal snart i dagtilbud

Slagelse Dagpleje Willemoesvej 2c, Slagelse

Velkommen til vuggestuen i Solskin

Børnehaven Lystruplund Lystruplund Lystrup Telefon:

Velkommen i Hesselager Børnehus

Velkommen til. Børnehuset Himmelblå. Knus hinanden. Et knus: Er fuldt ud økologisk forsvarligt. Det nedbryder intet

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf tryk 2

2. udgave redigeret januar 2017

Dagplejen i Odder. Dagplejen i Odder

Velkommen til Småfolket / Regnbuen. Regnbuens vuggestue. Kontakt Områdeleder Laila Hertel Günthel Mail: Telefon:

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Vuggestuen Bremdal Dagtilbud Bremdal Torv Struer Tlf

Dit barn og Dagplejen

H.C.Ørstedsvej Skive Tlf Vuggestueafd

Velkommen i Dagplejen Evigglad

Børnehaveafdelingen. Vores åbningstider: Mandag til torsdag kl. 6:30-17:00 Fredag kl. 6:30-16:00 Vi åbner i vuggestuen kl.

Velkommen i Dagplejen Nord/Vest

BIRTE GRAM TLF

Børnehuset Spentrup. Forældrepjece

Børnehuset Fuglsang. Velkommen til. Vesthuset. Hjemmeside: Adresse: Geels plads 44. Telefonnummer:

VELKOMMEN TIL VUGGESTUEN LARVERNE SKOVHUSET

VELKOMSTFOLDER. Børnehuset Østre. Børnehuset Østre Danmarksgade Odense C Telefon:

DAGTILBUD. Velkommen i dagplejen. Information til forældre med børn i dagplejen

Vi lægger særlig vægt på, at kemien mellem jer og dagplejeren er god, og at I har tillid til dagplejeren.

Velkommen til Glyngøre Vuggestue

Vigtigt at vide om dagtilbud i Gentofte Kommune

Vi vil godt se dig og dine forældre inden du starter i vuggestuen, så du kan se den stue du skal gå på, samt hilse på os alle sammen.

Velkommen til Vuggestuen Stjernestund

Velkommen til Billum Børnehave. I børnehaven lægger vi vægt på: Hvem er vi?

Velkommen til Fredensgård Den XXXXXXXX skal du starte i vuggestuen, og vi glæder os rigtig meget til at møde dig og din familie.

Dagplejen i Viby. Rosenvang Søndervang/Kjærslund/Rosenhøj Viby Vestergård/Vårkjær/Grøfthøj

Transkript:

Velkommen i Den Kommunale Dagpleje Den Kommunale Dagpleje Langeland Kommune 5900 Rudkøbing 1

Indhold Indledning... 3 Dagplejens værdigrundlag... 4 Den pædagogiske læreplan... 5 Opstart... 7 Dagplejen er en arbejdsplads i hjemmet... 8 Hvad skal medbringes?... 8 Måltider... 9 Fødselsdage og højtider... 11 Søvn og hvile... 12 Heldags legestuegrupper... 13 Behov for gæstedagpleje... 15 Hvis dagplejeren bliver syg... 15 Aflevering og afhentning af jeres barn... 16 Forældresamtaler... 17 Tværfaglige samarbejdspartnere... 19 Pædagogisk tilsyn... 20 Ved barnets sygdom... 21 Hvornår er jeres barn rask nok til at komme i Dagpleje?... 21 Forældretilladelser... 23 Forsikring... 24 Tavshedspligt... 24 Forældreråd og Forældrebestyrelse... 24 Lukkedage... 24 Ferie... 25 Kontakt... 26 Praktiske oplysninger om jeres dagplejer... 27 2

Indledning Den Kommunale Dagpleje i Langeland Kommune, Område Midt, er organiseret under områdelederen for Midtlangeland Dagtilbud, herunder en pædagogisk leder samt en pædagogisk koordinator. Område Midt har ca. 68 børn og 20 dagplejere til at varetage opgaven. For at skabe kvalitet og professionalisering i Den Kommunale Dagpleje, deltager samtlige dagplejere i et uddannelsesforløb, udbudt af UC SYD, på tværs af andre kommuner på Fyn. Her får dagplejerne blandt andet indsigt i og viden om 0-2 årige børns læring og motoriske udvikling samt neuropædagogik, læringsmiljø, dokumentation og evaluering i pædagogisk arbejde. At skabe udvikling og trivsel hos 0-2 årige børn, er kerneopgaven i Dagplejen, derfor arbejder vi ud fra en pædagogisk læreplan og vi sikrer fokus på alle børns trivsel ved at alle dagplejere gennemfører trivselsvurderinger af de enkelte børn to gange årligt, ud fra metoden TOPI tidlig opsporing af børn i en udsat position. I nærværende folder finder I nyttige og praktiske oplysninger samt indblik i Dagplejens pædagogiske arbejde. Vi ser frem til et trygt og godt forældresamarbejde, hvor dialog er i fokus. 3

Dagplejens værdigrundlag I Den Kommunale Dagpleje mener vi, at det er værdifuldt at: alle kommer og går glade til og fra Dagplejen være fysisk og psykisk sund tilgodese individuelle behov, såvel som gruppers blive mødt med anerkendelse og værdsættelse blive holdt af og holdt om blive inkluderet i et trygt fællesskab blive opdraget og inddraget i en ramme og en kultur blive inspireret og stimuleret til læring Derfor afspejler vores tilgang til jeres barn ovenstående værdier, samt et anderkendende børnesyn og den pædagogiske læreplan er vores pædagogiske grundlag i Dagplejen. 4

Den pædagogiske læreplan Siden Regeringens indførelse af den pædagogiske læreplan i 2004, har der været et stigende fokus på læring i dagtilbud, og aktuelt er flere aktører optaget af læringen hos de mindste børn. De læringsmuligheder dit barn møder i en tidlig alder, har betydning for dets sproglige kompetencer, kognitive og sociale udvikling samt skoleparathed. Formålet med den pædagogiske læreplan i Den Kommunale Dagpleje er, at inspirere og vejlede dagplejerne for at sikre dit barns alsidige udvikling og læring i gode læringsmiljøer. Vi arbejder ud fra tanken, at hvert barn er medskaber af sin egen læring i et pædagogisk læringsmiljø, som dagplejere, den pædagogiske leder samt den pædagogiske koordinator har ansvaret for at rammesætte og organisere. 5

I Dagplejen har vi en samlet læreplan, der beskriver arbejdet i alle dagplejehjem og i legestuerne. Den pædagogiske læreplan er inddelt i følgende seks temaer: alsidig personlig udvikling sociale kompetencer krop og bevægelse sprog natur og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier Dagplejerne planlægger og udfører deres hverdagsrutiner og aktiviteter med afsæt i læreplanstemaerne både i de enkelte dagplejehjem og i legestuerne. Der bliver arbejdet med samtlige læreplanstemaer året rundt, hvilket I vil opdage, når jeres barn er startet op i Dagplejen. 6

Opstart Under indskrivningsmødet med jeres dagplejer og den pædagogiske koordinator, fik I udleveret denne folder. I nærværende folder, kan I læse om de informationer I fik ved indskrivningsmødet. Under indskrivningsmødet spurgte vi ind til jeres barn, ift. trivsel, personlighed, mad, søvn, vaner/rutiner, yndlingslege og familierelationer. Vi spurgte også ind til, om der evt. er særlige hensyn Dagplejen skal tage, f.eks. hvis jeres barn har allergi eller lignende og om jeres forventninger til Dagplejen. Dagplejeren fortalte om hverdagen i netop sin dagpleje, sin børnegruppe og åbne / lukketider og andre praktiske ting. Derudover fortalte vi om det at have et barn i dagpleje, dagplejens 7

forventninger til samarbejdet, gæstedagplejen, pædagogiske læreplaner, forældremøder, forældresamtaler m.m., alt sammen for at vi kan tilbyde den bedste start for jer og jeres barn i Den Kommunale Dagpleje. Dagplejen er en arbejdsplads i hjemmet Dagplejens kendetegn er, at børnene varetages i dagplejerens private hjem, hvor det lille og trygge miljø er en særlig styrke. Udover at være en arbejdsplads i Dagplejens åbningstid, er det også et privat hjem. Vi beder derfor om, at I udviser den fornødne respekt om dagplejerens privatliv og at I respekterer Dagplejens åbningstider. Vi anbefaler, at I kommer i god tid, når I henter jeres barn, så der er tid til en dialog omkring jeres barns dag i Dagplejen med dagplejeren. Det er tilladt at holde dyr i dagplejehjemmet. Kæledyr i dagplejehjemmet må dog aldrig være alene med dagplejebørnene. Det er ikke tilladt at ryge indendørs i Dagplejen i det tidsrum, hvor der passes børn, derfor er alle dagplejehjem samt legestuen røgfri. Rum der primært er indrettet til lege- og opholdsrum, må der ikke ryges i på noget tidspunkt. Hvad skal medbringes? godkendt barnevogn med godkendt sele og sengetøj bleer, engangsvaskeklude, håndklæde skiftetøj, bukser, bluser, undertøj osv. udetøj og fodtøj efter årstiden salve til rød numse, solcreme osv. Hagesmæk, ekstra sut, hjemmesko, sovedyr, osv. 8

Måltider I Dagplejen tilbydes mad og dagplejerne spiser sammen med børnene. Kosten er sund og varieret og den tilbudte mad er alderssvarende og indbydende. Dagplejen bruger kostråd og retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen. Hvis jeres barn har særlige kost hensyn såsom allergi, beder vi om, at I selv medbringer det nødvendige mad. Morgenmad: der tilbydes morgenmad frem til kl 7:30 bestående af grød, boller, mælk, smør, ost, pålæg, frugt. Formiddagsmad: ca. kl. 9 tilbydes et let formiddagsmåltid bestående af brød og frugt. Frokost: der tilbydes frokost ca. kl. 11. alt efter aktiviteter og behov i børnegruppen. Frokosten kan bestå af rugbrød, lunt pålæg (ex. fisk, leverpostej, æg), varm mad m.m. og altid grøntsager og frugt Eftermiddagsmad: Efter middagssøvnen omkring kl. 14/14.30 tilbydes eftermiddagsmad bestående af brød, frugt og grønt. Til de børn, der hentes senere på eftermiddagen tilbydes endnu et let måltid bestående af brød, frugt og grønt. 9

Nedenstående er nøgleord for kosten og måltidet i Den Kommunale Dagpleje: sunde drikke vi serverer mælk til mellemmåltiderne og vand til hovedmåltiderne sund mad god kvalitet varieret mad, både i smag, farve og konsistens mulighed for at barnet kan vælge til og fra under måltidet Faktisk får 8 ud af 10 børn for meget sukker hver dag, mens kun 2 ud af 10 børn får nok frugt og grønt. Det har betydning for børns trivsel og vækst. 10

Fødselsdage og højtider Dagplejen forestår afholdelse og fejring af såvel fødselsdage, som andre højtider og afslutning i Dagplejen, såfremt barnet er i dagpleje på dagen. Også ved højtider, følger Dagplejen Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der er skjult sukker i mange dagligvarer, og det sukker der tilbydes i forbindelse med slik og kager ved særlige lejligheder, ligger ud over det daglige sukkerindtag. I Børneinstitutioner og skoler er der ofte flere fødselsdage på en måned. Børnenes søskende, fætre og kusiner og venner fra vejen fylder også år. Når dagene fejres med kage, slik og sodavand betyder det, at mange børn får enorme mængder af sukker og fedende sager - flere gange om ugen. 11

Markeringen af fødselsdagen gøres sundere for børnene ved at tilbyde fuldkornsprodukter samt frugter og grøntsager til at give farve og smag. Vi anbefaler, at der bruges frugt og grønt som pålæg og spiseligt pynt, som farverigt fyld og sund snack. Vi henleder til, at der i Dagplejen ikke anvendes sukker eller at der pyntes med slik. Ved tvivl, spørg jeres dagplejer, der altid er behjælpelig med råd og vejledning. Søvn og hvile Alle børn i Dagplejen holder pause til middag og evt. også om formiddagen. Langt de fleste børn i Dagplejen puttes i deres barnevogn og sover en middags- og evt. formiddagslur udenfor under opsyn. Dagplejens holdning er, at alle børn i 0-2 årsalderen har gavn af en middagslur, et lille hvil eller at holde en pause. Vi holder derfor ikke trætte og udmattede børn vågne, og som udgangspunkt sover børnene til de vågner. Dagplejeren vækker derfor ikke jeres barn, medmindre det er aftalt med jer forældre eller at det er nødvendigt pga. lukketidspunktet i Dagplejen. 12

Heldags legestuegrupper Alle børn er i heldagslegestue en dag om ugen, sammen med deres dagplejer. En legestuegruppe består af 6-7 dagplejere, som er i legestuen i turnusordning, med hver deres indskrevne børn og gæstebørn. Børn og dagplejere er i legestuen hele dagen, derfor afleverer I og henter jeres barn i legestuen. Den pædagogiske koordinator deltager i legestuen i varieret omfang. Dit barn vil som udgangspunkt ikke starte i heldagslegestue før det er blevet trygt hos sin dagplejer. Derfor anbefaler vi, at dagplejeren bliver hjemme i dagplejehjemmet de første to uger af barnets dagplejeliv. Legestuegrupperne mødes i legestuen, hvor der er plads til motorisk udfoldelse, fælles 13

madlavning, udeareal med gynger, scootere, sandkasse m.m., instrumenter, og mulighed for kreative processer med forskellige materialer. Formålet med legestuerne for jeres barn er blandt andet: at både børn og voksne kan indgå i et større fælleskab mulighed for nye udfordringer og relationer på tværs af de andre dagplejegrupper muligheden for, at lære andre dagplejere at kende, hvilket er en fordel hvis jeres barn skal i gæstedagpleje muligheden for deltagelse i andre aktiviteter end i dagplejehjemmet på baggrund af blandt andet andre rammer, flere voksne, opdeling af børn efter alder / køn / interesse m.m. I bedes medbringe følgende til heldagslegestuen: barnevogn skiftetøj udetøj bleer Forældrene har ansvaret for at medbringe barnets barnevogn i legestuen. Alle dagplejere deltager som udgangspunkt i legestuen, det er en del af Dagplejens pædagogiske virke. Legestuens adresse: Nørrebro 75, 5900 Rudkøbing. 14

Behov for gæstedagpleje Når jeres dagplejer har ferie, afspadsering, omsorgsdage, er på kurser eller er syg, tilbydes jeres barn gæstedagpleje hos en anden dagplejer. Gæstedagpleje tilbydes så vidt muligt inden for egen legestuegruppe, da det vil være en dagplejer som I og jeres barn kender og omvendt. Gæstedagplejeren tilbyder åbningstid indenfor samme ramme, som jeres faste dagplejer. Dagplejen har en klar intention om, at alle børn i Dagplejen har færrest mulige gæstedagplejere i sin dagplejetid og vi forsøger at leve op til dette. Vælger I som forældre at holde jeres barn hjemme under dagplejers sygdom og andet fravær, har i ret til tilbagebetaling efter gældende takster, se Langeland Kommunes hjemmeside vedr. dagpleje. Hvis dagplejeren bliver syg Hvis jeres dagplejer bliver syg, vil I blive kontaktet mellem kl. 6.00-6.30, hvor der aftales gæsteplads. Barnet bliver hos gæstedagplejeren, indtil vi meddeler jer at den faste dagplejer er raskmeldt. Holder I jeres barn hjemme, vil i modtage en sms, når jeres dagplejer er rask igen. I er selvfølgelig altid velkomne til at kontakte dagplejekontoret i den mellemliggende periode, hvis I får brug for en plads. 15

Aflevering og afhentning af jeres barn På indskrivningsmødet laves en overordnet aftale mellem jer forældre og Dagplejen om behov for aflevering og afhentning indenfor jeres dagplejers åbningstid. Jeres barn skal afleveres og afhentes inden for dagplejerens åbningstid. Hvis der er andre end jer, der henter, skal dagplejeren orienteres, da vi ikke må udlevere barnet til ukendte personer. 16

Forældresamtaler I vil i jeres tid i Dagplejen, udover indskrivningsmødet, blive inviteret til mindst en forældresamtale, der tager udgangspunkt i jeres barns trivsel, læring og udvikling. Her vil jeres dagplejer og den pædagogisk koordinator deltage. 3 måneders dialogprofil-møde I vil få tilsendt et link af jeres dagplejer på mail, hvor der ligger et spørgeskema vedrørende jeres barns udvikling (ca. 9-14 måneder), som I bedes udfylde. Dagplejeren udfylder det samme spørgeskema. Vi vil til mødet tale ud fra en dialogprofil, der laves på baggrund af jeres svar og dagplejerens svar. Vi vil desuden tale om jeres oplevelse af den første tid i Dagplejen. 17

2 års dialogprofil-møde I vil få tilsendt et link af jeres dagplejer på mail, hvor der ligger et spørgeskema vedrørende jeres barns udvikling (2 år), som I bedes udfylde. Vi vil til mødet tale ud fra en dialogprofil, der laves på baggrund af jeres svar og dagplejerens svar. Overleveringsmøde fra dagpleje til børnehave I de tilfælde hvor Dagplejen har en bekymring for jeres barn eller har arbejdet ud fra en fokuseret pædagogisk indsats, vil vi indkalde jer til et overleveringsmøde med børnehaven og relevante tværfaglige samarbejdspartnere. Formålet er, at drøfte forskellige perspektiver på, hvordan I som forældre og hvordan fagpersonalet støtter jeres barn bedst muligt i opstarten i børnehaven samt fremadrettet. Tidlig opsporing af børn i en udsat position(topi) I vil blive inviteret til dialogmøde omkring jeres barn, hvis vi vurderer, at der er grund til bekymring for barnets udvikling og trivsel. Her vil jeres dagplejer og den pædagogiske koordinator deltage og i nogle tilfælde også den pædagogiske leder. Der er planlagt 2 årlige organiserede trivselsvurderinger af samtlige børn i Langeland Kommune, der dokumenteres. Derudover er vi i tæt samarbejde med jer som forældre omkring jeres barns trivsel. Formålet med TOPI er ved evt. vurdering af manglende trivsel hos jeres barn, at der på et tidligt tidspunkt kan iværksættes en tidlig indsats i samarbejde med jer forældre og evt. med tværfaglige samarbejdspartnere. 18

Tværfaglige samarbejdspartnere Vi samarbejder med følgende faggrupper: Pladsanvisningen Sundhedsplejen Familie afdelingen Børnehaverne på Langeland Flexhuset Specialrådgivningen (Odense) PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, et team bestående af: o psykologer o ergoterapeut o fysioterapeut o tale/høre konsulenter o motorik konsulent Når Dagplejen skønner, at der er brug for faglig sparring vedr. dit barn pga. motoriske-, sproglige- eller personlige udfordringer, kan den pædagogiske koordinator bringe opgaven til Åben Rådgivning (ÅR) hvor PPR bidrager med rådgivning og vejledning, hvilket kan give dagplejeren mulighed for, at arbejde med nye tiltag. Dette kræver samtykke fra jer forældre. I Den Kommunale Dagpleje er dialog og forældresamarbejde betydningsfuldt i samarbejdet om jeres barn. Derfor vil I blive inddraget og informeret, hvis der er brug for samarbejde på tværs af ovenstående faggrupper i forbindelse med jeres barns trivsel i Dagplejen. 19

Pædagogisk tilsyn Den pædagogiske leder, sammen med den pædagogiske koordinator, fører lovbestemte pædagogiske tilsynsbesøg i de enkelte dagplejehjem og i legestuerne. Besøgene er både anmeldte og uanmeldte. Der skelnes mellem sikkerhedsmæssige- og pædagogisk udviklingsorienterede tilsyn. Formålet med pædagogisk tilsyn i Den Kommunale Dagpleje i Langeland Kommune er: tilsyn med at forholdene i Dagplejen lever op til gældende principper tilsyn i relation til om dagplejeren efterlever gældende politikker og regler rådgivning / vejledning til dagplejeren supervision til dagplejeren i hverdagen, med afsæt i det enkelte barn samt børnegruppens udvikling og trivsel 20

Ved barnets sygdom Børn må ikke møde i Dagplejen, når de er syge eller udgør en smittefare. Er jeres barn syg, skal I give besked til jeres dagplejer på sms eller pr. telefon den pågældende morgen. I Dagplejen følger vi Sundhedsstyrelsens retningslinjer om smitsomme sygdomme hos børn og unge. Hvornår er jeres barn rask nok til at komme i Dagpleje? når barnets almentilstand er upåvirket når barnet kan følge den almindelige hverdag i Dagplejen dvs. dagligdagens rutiner og pædagogiske aktiviteter uden problemer når barnet ikke kræver mere omsorg og pleje end normalt når barnet er feberfrit og symptomfrit og ikke frembyder nogen smitterisiko. Feber defineres som 38 grader målt i endetarmen, som er det mest pålidelige. Måles temperaturen i munden, ligger værdierne ½ grad under værdierne i endetarmen, og feber defineres derfor med 37,5 grader Der gives kun lægeordineret medicin i originalpakning til børn, med navn, cpr.nr. samt angivning af dosis. Ligeledes skal indlægssedlen være i pakken. 21

Børn der har brug for smertelindrende medicin, f.eks. Panodil, er ikke raske nok til at være i Dagplejen. Bliver jeres barn syg imens det er i Dagplejen, vil jeres dagplejer kontakte jer for nærmere aftale om afhentning. 22

Forældretilladelser Ved indskrivningsmødet er der mulighed for, at I kan give tilladelse til: fotografering: billeder bruges til barnet selv og til dagplejer fotografering: billeder som bruges til fotobøger i gruppe fotografering: billeder som bruges i medierne med henblik på synliggørelse af Den Kommunale Dagpleje fotografering: billeder / videoklip som bruges til intern / ekstern faglig sparring befordring i private biler 23

Forsikring Kommunen har ikke en kollektiv ulykkesforsikring der dækker hændelige ulykkestilfælde for børn i Kommunens institutioner og skoler. Vi opfordrer derfor forældrene til at tegne en ulykkesforsikring. Tavshedspligt I Den Kommunale Dagpleje har vi tavshedspligt vedr. jeres barn og jeres families private forhold. Vi informerer hinanden om det nødvendige for at kunne passe jeres barn bedst muligt. Forældreråd og Forældrebestyrelse Dagplejens forældreråd består af 5 forældrerepræsentanter, 2 personalerepræsentanter og 1 pædagogisk koordinator. Alle har stemmeret. Koordinatoren er sekretær. Der afholdes 4 møder årligt. Til forældrebestyrelsen vælges 2 forældrerepræsentanter og en personalerepræsentant, derudover indgår områdelederen og den pædagogiske leder. Lukkedage Dagplejen holder helt lukket Grundlovsdag den 5. juni samt den 24. december. Dagen efter Kr. Himmelfart og hverdagene mellem Jul og Nytår, afvikles ferie / afspadsering for dagplejerne. Det er lukkedage med alternativ pasning. Det vil sige, at vi stiller det fornødne antal dagplejepladser til rådighed, men vi kan ikke garantere, at det er jeres sædvanlige dagplejer eller gæstedagplejer, der har åbent i disse dage. 24

Ferie Vi gør opmærksom på, at vi i februar/marts måned vil bede jer udfylde et ferieskema angående jeres sommerferie. Af hensyn til planlægningen af dagplejernes ferie er vi nødt til, at bede om disse oplysninger i god tid. Vi gør desuden opmærksom på, at vi har en forventning om, at børnene, så vidt muligt, holder 3 ugers ferie sammen med deres forældre, inden for perioden 1. juni - 1.september. Både af hensyn til børnene og af hensyn til planlægning og ressourceforbrug. 25

Kontakt Dagplejekontoret Tlf.: 63 51 61 48 Den Kommunale Dagpleje Langeland Kommune Rådhuset Fredensvej 1 5900 Rudkøbing Områdeleder i Midt: Ole Goldschmidt Tlf. 51 64 53 65 E-mail: soolgo@langelandkommune.dk Pædagogisk leder: Helle Flyvbjerg Tlf. 29 37 83 20 E-mail: helfly@langelandkommune.dk Pædagogisk koordinator: Anne Meyer Hansen Tlf. 20 23 87 56 E-mail: anmeha@langelandkommune.dk Se mere på: www.langelandkommune.dk 26

Praktiske oplysninger om jeres dagplejer Dagplejer: Adresse: Tlf.: Fastindskrevne børn i jeres dagpleje pr. (dato): 1. alder: 2. alder: 3. alder. 4. alder: Åbningstider og legestuedag: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 27

Velkommen i Den Kommunale Dagpleje, - vi glæder os til et godt samarbejde med jer. 28