Randers Kommune Udviklingsplan for daginstitutionerne Helsted Børnehus November 2009
Udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune Denne udviklingsplan for daginstitutionerne i Randers Kommune er lavet på foranledning af beslutning i Børn og Skoleudvalget. Udviklingsplanen skal bl.a. indgå i grundlaget for byrådets prioriteringer. Det er målet at der med denne rapport gives et billede af hvordan institutionsområdet kan sikres en bygningsmasse der både er pædagogisk og kapacitetsmæssigt fremtidssikret. Udviklingsplanen omfatter en gennemgang af samtlige daginstitutioner i Randers Kommune. Institutionerne er gennemgået sammen med en ledelsesrepræsentant fra institutionen. For hver institution er udarbejdet en beskrivelse af institutionens indretning og bygningsmæssige karakter, en beskrivelse af institutionens bygningsmæssige udfordringer og forslag til hvordan udfordringerne kan løses. I hovedrapporten præsenteres den samlede udviklingsplan. Der sættes her fokus på de temaer, der i forbindelse med institutionsgennemgangen har vist sig at være af en mere generel karakter. I hovedrapporten præsenteres ligeledes de økonomiske konsekvenser forbundet med forslagene stillet i forbindelse med de enkelte institutioner. Oktober 2009 Kunde Randers Kommune Børn og Skole Laksetorvet 8900 Randers Udført af: Bascon A/S Åboulevarden 21 8100 Århus C Tlf. 8731 4400 og Ulla Kjærvang Arkitekt maa Bopladsen 4 8900 Randers Tlf. 5088 3411 Randers Kommune Helsted Børnehus 2
Helsted Børnehus 1.1 Beskrivelse af institutionen Rønnebærvej 31, 8920 Randers NV Institutionen ligger i Heldsted nordvest for Randers midtby, tæt på Oust Mølle skov i et boligkvarter. Institutionen er fra 1971 og opført i mursten med eternittag. Huset er i 2008 blevet udvidet med en vuggestueafdeling med 2 børnegrupper, derudover har huset 2 børnehavegrupper. Huset er umiddelbart handicaptilgængeligt og institutionen har tidligere haft handicappede børn. Dog er den lange trappe fra parkeringsarealet ned til børnehuset ikke egnet for handicappede. Huset er udlagt som en vinkel, hvor den nye tilbygning er bygget til i den ene side af byggeriet. Børnehaven holder til i den ene ende og vuggestuen i den anden ende. Man ankommer midt i huset til et gangareal og her ligger også hvor køkkenet, det er etableret i det tidligere fællesrum. Ved siden af køkkenet er en stue inddraget til et fællesrum for alle stuerne, det benyttes til spisesituationer og ellers til ophold og leg. Børnegarderoberne er fordelt i gangarealerne ud til legepladsen. I samme gangareal er der adgang til personalefaciliteterne, de er placeret væk fra legepladsen. Kælderen indeholder plads til opbevaring og der er indrettet et motorikrum, der er godkendt af brandmyndighederne. Institutionen har meget udeliv og har en lille stykke skov lige ved siden af institutionen de kan benytte. På den anden side er der et klubhus, som de samarbejder med og der er boldbaner de benytter. Fakta om institutionen Type: Komb. Insti. 0-6 Ejerform: Selvejende Maks. kapacitet Vuggestuepladser: 0 Maks. kapacitet Børnehavepladser 45 Maks. kapacitet Special- /sprogpladser: Valg af Fuld produktion i eget madordning køkken Matrikelnr.: 3dy - Helsted By, Borup Grundareal: 2850 m 2 Bygningsareal daginstitution: Bygningsareal småbygninger mv- Bygningsareal andre bygninger 598 m 2 27 m 2 m 2 Opførelses år: 1971 År for væsentlig ombygning: Randers Kommune Helsted Børnehus 3
1.2 Billeder af institutionen Randers Kommune Helsted Børnehus 4
1.3 Beskrivelse af pasningsområdet Skoledistrikt Rytterskolen I skoledistriktet for Rytterskolen er der i 2009 ifølge opgørelsen et pasningsbehov for de 0-2- årige på 88 og for de 3-5-årige på 136. Pasningsopgørelsen viser udpræget stabilitet i børnetallet for begge aldersgrupper. En tendens der genfindes i den nye befolkningsprognose. Pasningen af de 0-2-årige håndteres af dagplejepladser (49 pladser), Regnbuen Vuggestue (33 pladser) og de to integrerede institutioner Helsted Børnehus (24 pladser) og Stjernehuset (12 pladser). Børnehavekapaciteten findes i Regnbuen Børnehave (63 pladser) og de to integrerede institutioner Helsted Børnehus (45 pladser) og Stjernehuset (62 pladser). Kapacitetsmæssigt er der overskud i begge aldersgrupper, som modsvares af underskud i flere af de nærliggende skoledistrikter. 1.4 Beskrivelse af udfordringer Der er ikke rampe fra parkeringspladsen til husets hovedindgang, hvilket hindre tilgang for handicappede fra p-pladsen. Gangarealet i den ældre bygningsdel er meget mørkt hvilket skyldes, at der ikke er tilstrækkeligt kunstigt lys i gangene. I gangene ud mod legepladsen er børnenes garderober placeret og det er koldt i rummene, især i de kolde måneder, hvor der kommer træk og kulde fra udgangen til legepladsen. Børnetoiletterne er af ældre dato og virker mørke og triste og på det ene toilet er der intet vindue. Der udover er der ikke mulighed for, at børnene kan sidde i fred på toilettet pga. manglende afskærmning og personalet mangler en voksenhåndvask. Personalegarderoben og personalerummet er for småt til antallet af personale, da udvidelsen af en vuggestuegruppe har fordoblet personalegruppen. 1.5 Beskrivelse af løsninger Rampe til handicappede fra parkeringspladsen ned til indgangen af huset etableres. Gangarealerne udbedres med følgende tiltag: Der opsættes nyt kunstigt lys i gangarealet og der bygges et vindfang i forlængelse af garderoberne til at afhjælpe kulde og træk i garderoben, disse indrettes samtidig som grovgarderober til børnenes overtøj og støvler. Børnetoiletterne er i ok stand, men pga. lysforholdene synes de mørke og triste. Det anbefales at opgradere indretningen og forbedre lysforholdene, bl.a. etableres et ovenlys på det toilet der ikke har vindue. Der etableres afskærmning ved et toilet pr. toiletrum, samt en voksenhåndvask pr. toilet. Randers Kommune Helsted Børnehus 5
Det anbefales institutionen at der findes plads til at udvide personalegarderoben med plads til det våde tøj i de nye grovgarderober til børnene og ellers finde plads i de eksisterende rammer. 1.6 Prioritering Skal tiltag der har højeste prioritering pga. lovgivning eller AT-påbud Ingen Påtrængende tiltag der prioriteres højt fordi de løser udtalte problematikker omkring f.eks. arbejdsmiljø, kapacitet eller tilgængelighed Opgradere handicaptilgængelighed med anlagt rampe ned af jordvolden. Bør tiltag der vurderes at give meget høj værdi i forhold til pædagogik, arbejdsmiljø mv. Etablering af 2 stk. vindfang til grovgarderober ca. 10 m2. med plads til både børn- og voksen udetøj og støvler. Nyt kunstigt lys i gangarealet ca. 45 m2. Opgradering af børnetoiletter med 1 ovenlys, 2 stk. afskærmning med dør ved toiletterne og montering af 2 stk. voksenhåndvaske. Kan tiltag der vurderes at være spændende og/eller interessante, men som vurderes at være luksus hvis ressourcerne er knappe. Ingen Randers Kommune Helsted Børnehus 6