ÅrsRAPPORT DANSKE SLAGTERIERS KS-SELSKAB

Relaterede dokumenter
DANSKE SLAGTERIERS KS-SELSKAB

ÅRSBERETNING DANSKE SLAGTERIERS KS-SELSKAB

Å rsrappo 20 r 0 T

ÅRSBERETNING DANSKE SLAGTERIERS KS-SELSKAB

til den bedste gris

VIRKSOMHEDSPRÆSENTATION. A/S Hatting-KS

DANAVL 2016 SALG, OMSÆTNING OG RESULTATER

ÅRSRAPPORT

INDHOLD. Regnskabskommentar 3. Resultatopgørelse 4. Balance, Aktiver 5. Balance, Passiver 6. Hoved- og nøgletal 7

SVINEAVL i Danmark. Udvikling af landrace gennem tiden

Regler for bestilling af Top -og Navnesæd hos Hatting A/S Gældende fra

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

Indhold. Side. 3 Foreningsoplysninger. 4 Beretning. 5 Forening inklusiv Hjælpefond - Resultatopgørelse. 6 Balance - Aktiver. 7 Balance - Passiver

REGNSKAB Skovdyrkerforeningen Østjylland a.m.b.a. Parallelvej 9A 8680 Ry Danmark CVR-nr

CAFETERIE-SELSKABET ApS

Indhold. Side. 3 Foreningsoplysninger. 4 Beretning. 5 Forening inklusiv Hjælpefond - Resultatopgørelse. 6 Balance - Aktiver. 7 Balance - Passiver

Ordinær Generalforsamling Grindsted Vandværk

Indhold. Foreningsoplysninger. Side. Forening. Bestyrelse. Direktion. Revision. 2 Foreningsoplysninger. 3 Beretning

PROVET ApS. Industrivej Lunderskov. Årsrapport 1. januar december 2018

NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder

Næsby Vandværk A.m.b.a.

Bestyrelsen for Århus Elite A/S, har på et bestyrelsesmøde behandlet og godkendt halvårsrapporten for perioden 1. juli december 2005.

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Fondsbørs- og pressemeddelelse. Gabriel Holding A/S Halvårsrapport 1. halvår 2002/03 (1. oktober marts 2003)

NTR Holding fortsætter bestræbelserne for tilførsel af nye aktiviteter

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup. Dirigent

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

GreenMobility A/S. Delårsregnskab for perioden 1. januar 31. marts 2017

EKSTERNT REGNSKAB 5 VARELAGRE

NJ BOLIG ApS. Strandhusevej Juelsminde. Årsrapport 1. april marts 2015

TTC ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 31/05/2015

KVARTALSMEDDELELSE 3. KVARTAL 2001/2002 FOR HARBOES BRYGGERI A/S Perioden 1. maj januar 2002

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni 2015

UDDRAG AF ÅRSRAPPORTEN 2016 CVR-nr

Fondsbørsmeddelelse Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse.

Regnskabsanalyse: Common-size analyse og indeksanalyse af regnskab

Café Bamse ApS. Moltkesvej Ruds Vedby. Årsrapport 1. januar december 2018

Randers Fjord Golfklub

3 Virksomhedens årsregnskab

UDDRAG AF ÅRSRAPPORTEN 2016 CVR-nr

Ejendoms Invest A/S CVR-nr

First North Meddelelse nr august 2014

First North Meddelelse nr august 2013

KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab AUDIT KPMG Huset Værkmestergade 25 Postboks Aarhus C. Børkop Vandværk A.m.b.A.

Selskab, årsrapport ekstern, minimalregnskab (C7)

Ny årsregnskabslov. - - Vejledning fra erhvervsstyrelsen. - - Hvad skal med?

Resultatopgørelse for året 2016

SEB Administration A/S

NORDIC BUSINESS CENTER ApS

TTC ApS. Roholmsvej Albertslund. Årsrapport 1. januar december 2016

I/S Esbønderup Vandværk NORDKYST REVISION I/S. Årsrapport. c/o kasserer Allan Sørensen Stubmarken 44, 3230 Græsted. CVR-nr

Næsby Vandværk A.m.b.a.

REGNSKABSMEDDELELSE. Halvårsrapport

NTR Holding har realiseret en totalindkomst på 4,9 mio.kr.

SkatteInform Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Årsrapport 2017

GÆLDSKONSULENTERNE ApS

MD Thai Cucine ApS. Knabrostræde København K. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er godkendt den 19/09/2018

OCULAR ApS. Willemoesgade 3, kl 2100 København Ø. Årsrapport 1. juli juni 2015

Halvårsrapport. Perioden 1. januar 30. juni CVR. nr Naviair Allé 1 DK-2770 Kastrup

RISIKA ApS. Bredgade 33C 1260 København K. Årsrapport 1. juli december 2017

NTR Holding fortsætter vurderingerne af fremtidige aktivitetsmuligheder

Årsrapport 2012 for Roskilde Stifts stiftsmidler

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Regnskab og økonomistyring. Eksamen, juni Virksomhedsanalyse

Dok /15 Årsrapport 2014 for Viborg Stifts stiftsmidler

Delårsrapport for 1. januar 30. juni 2016 for FirstFarms A/S

Roslev Andels Vandværk

Vindenergi Danmark amba UDDRAG AF ÅRSRAPPORT 2011

Fondsbørsmeddelelse Viborg Håndbold Klub A/S årsregnskabsmeddelelse.

Halvårsrapport 1. januar juni Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. Gyldendal-koncernens hovedtal

Wavehouse CPH ApS. Årsrapport for 2014 (Opstillet uden revision eller review)

Møllegarden IVS. Årsrapport 2016

DEN FORENEDE GRUPPE KØBENHAVN IVS

Delårsrapport for perioden 1. juli til 30. september 2011

Reformulering egenkapital i mio. EUR

Letregnskab.dk ApS ÅRSRAPPORT 2016

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2011

Trekvartårsrapport for Danske Spil koncernen for perioden 1. januar 2011 til 30. september 2011 (urevideret)

Delårsrapport for Dantax A/S for perioden 1. juli september 2011

Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2009

UDDRAG AF PERIODEREGNSKAB

VESTERGAARD VVS ApS. Årsrapport 1. januar december Årsrapporten er fremlagt og godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den

ROSAHUS ApS. Lergravsvej Ringsted. Årsrapport 1. juli juni 2015

Shopping Svendborg CVR-nr Årsrapport 2018

Nyrup Vandværk a.m.b.a. (cvr-nr ) Nyrupvej 19D 4296 Nyrup. Årsregnskab 1. januar 2015 til 31. december 2015

ONEHAPPYFAMILY ApS. Nydamsvej Hørning. Årsrapport 1. januar december 2017

Roslev Andels Vandværk

MIAMI CAFÉ & BAR S.M.B.A.

DANSK TAGRENOVERING ApS

J.B. ANDERSEN HOLDING ApS

Nordicom A/S. Q1 rapport 2005

Duroc - Pietrain sammenligning. Hanne Maribo, SEGES Svineproduktion Svinekongres 2018, Herning

Årsrapport for 2014/15 7. regnskabsår

Ordinær Generalforsamling Grindsted Vandværk

Eksamen på Økonomistudiet Sommer Regnskabsanalyse og aktievurdering. 9. juni (3 timers prøve med hjælpemidler, dog ikke lommeregner)

Brd. Klee A/S. CVR.nr Delårsrapport for perioden 1. oktober marts 2017

ÅRSRAPPORT for SODERUP VANDVÆRK

Årsrapport 2014 for Roskilde Stift Stiftsmidler

Stampe Invest ApS. Nygårdparken Herning. Årsrapport 16. juni december 2016

Jørgen Kristensen

Revisorerne Bastian og Krause. Årsrapport 2016/17

Transkript:

ÅrsRAPPORT 2006-2007 DANSKE SLAGTERIERS KS-SELSKAB

ÅRSRAPPORT 2006-2007 Historisk resumé 1963 Den første Hatting station så dagens lys. Al forsøgsaktivitet vedr. kunstig sædoverføring på svin flyttes til Forsøgsornestation Hatting. Der blev produceret 2.500 portioner sæd. 1969 Forsøgsornestation Hatting overtages af det nuværende Danske Slagterier. Opførelse af nyt stalda nlæg med plads til 60 orner samt servicebygninger. 1973 De første Yorkshire-orner indsættes. 1974 Hatting-KS 73 orner. 1976 Der udvides med yderligere 2 stalde med plads til 30 orner i hver stald. 1979 2 nye afdelinger i Ringsted og Aalborg med plads til 60 orner hver. 1983 De første Hampshire-orner indsættes. 1984 2 nye afdelinger i Odense og Viborg med plads til 80 orner hver. KS-rådgivningen til besætninger starter. 1987 Der indsættes krydsningsorner. Hatting-KS starter med at sælge Lynkøbsprodukter. 1991 Sædsalget runder 1 mio. doser. 1994 Hatting-KS overtager SFK s landmandssalg vedr. produkter. 1999 Sædsalget runder 2 mio. doser. 200 medarbejdere på landsplan. 2001 Sæddoserne leveres nu i sædposer. 2002 Salg af Lynkøbsprodukter udgør ca. 35% af omsætningen. 2003 Ny tappestald bygges i Ådum ved Skjern. Sædsalg 3.197.379 doser. 250 medarbejdere på landsplan. 2004 Indførelse af mere præcist måleudstyr i laboratorierne. 2005 Indførelse af kørselsplanlægningssystemet MapBooking. Ny KS-station bygget i Billund med plads til 300 orner. 2006 Salget af sæddoser oversteg for første gang 80.000 doser pr. uge. 2007 Hampshire udfases som race. 1988 Fusionering med SydVest (den nuværende Skjern afdeling). 1989 Sæddoserne leveres nu færdigfortyndet klar til brug i tuber. 1990 Hatting-KS starter egen distribution. 2

ÅRSRAPPORT 2006-2007 Beretning Gdr. Asger Krogsgaard bestyrelsesformand Det forløbne år har været et godt år for Hatting-KS. Vi har vækst både i sædsalget og produktsalget samt indtjeningen. Det økonomiske mål på 4,5 mio. kr. blev nået, idet resultatet blev 6,7 mio. kr. Vi har samtidig kunnet fastholde vores priser på både produktionssæd og på sæden til produktion af hundyr. Vi har dog været nødt til, forhåbentlig midlertidigt, at hæve prisen med 0,5 kr. pr. sæddose pr. 01.01.08 pga. de høje foderpriser. Overskuddet er meget passende for en virksomhed af vores størrelse. Overskuddet udgør således kun 2 procent af omsætningen. Sædsalget er steget med 7 procent. Indenfor salget af produktionssæd er det nu stort set kun sæd fra Durocracen der sælges. Salget af sæd fra HD- og YD-ornerne har været stærkt faldende og det har været medvirkende til, at Dansk Svineproduktion har valgt at udfase Hampshire-racen. Betalingen til Hampshireavlerne ophører pr. 1. april 2008. Derfor har vi mulighed for at reducerer sædpriserne. Salget af sæd til opformeringsbesætningerne er steget, hvilket naturligvis skyldes, at disse besætninger har et godt salg af krydsningshundyr både i Danmark og i udlandet. Vi er naturligvis glade for, at det går vores kunder godt. Det er dog ikke gået væsentligt ud over salget af sæd fra de hvide orner til producenterne. Hatting-KS har nu en samlet kapacitet på ca. 2.800 orner samtidig med, at vi har ca. 1.200 dyr på vej gennem isolation. Vi har skaffet yderligere kapacitet i løbet af året og er p.t. i gang med at udvide Billund afdelingen, som er en af vores nyeste afdelinger. Udbygningen er færdig 1. april 2008. Vi forsøger hele tiden at sikre, at vi kan dække efterspørgslen på sæd, og samtidig dække behovet, hvis en station midlertidigt er lukket, eksempelvis pga. mistanke om sygdom. Det betyder med andre ord, at vi hele tiden har en vis overkapacitet af sæd. Med en lønomkostning på over 70 mio. kr. pr. år er det væsentligt at kunne styre tidsforbruget i produktionen. Derfor overvåges produktiviteten i virksomheden meget intens, bl.a. måler vi tidsforbruget på en række af vores vitale funktioner hver måned. Vi har i 2006/2007 kunnet overholde de mål vi satte os, hvorved produktionsomkostningerne har kunnet holdes i ro. Med salget af vores følgeprodukter er vi med til at servicere vores kunder yderligere. Salget af produkterne er i år steget med 16 procent. Det er vi meget stolte over. Det viser, at vores kunder er opmærksomme på fordelene ved at samle indkøbene hos os. Vi har kun succes, hvis vores kunder er tilfredse med at handle med os - og det tyder alt på, de er. Vi har fået mange besvarelser retur på vores årlige kundetilfredshedsundersøgelse og svarene har været på samme høje niveau som sidste år. Vi er oprigtigt glade for disse tilbagemeldinger, der giver os mulighed for at arbejde aktivt med de områder, som kunderne mener, vi kan blive bedre til. Medarbejderne er en meget væsentlig del af virksomheden. Også i år har de udtrykt stor tilfredshed med at arbejde i Hatting-KS. I vores årlige medarbejdertilfredshedsundersøgelse svarede over 90 procent på spørgsmålet om, hvor tilfredse de er med at arbejde i Hatting-KS, at de er meget tilfredse. Det er rart at vide, og det afspejler sig bl.a. også i den lave fraværsprocent, vi har i virksomheden. Jeg vil gerne på Hatting-KS vegne takke kunder, samarbejdspartnere, KS-bestyrelse og medarbejdere for et godt år. Vi har sat en række nye mål for det kommende år, og håber derfor på endnu et fremgangsrigt år. 3

ÅRSRAPPORT 2006-2007 Strategi forsat udvikling til gavn for kunderne Hatting-KS drives ved hjælp af strategiværktøjet Balanced Scorecard. Værktøjet er tilpasset virksomheden, således at der er fokus på de områder, som er meget vigtige for selskabet (se nedenstående Strategitræ). Indenfor hvert fokusområde er der fastsat overordnede resultatmål, som er godkendt af Hatting-KS bestyrelse. Herudover er der opsat en række underliggende punkter, hvor der er sat selvstændige resultatmål, og hvor de enkelte afdelinger indenfor Hatting-KS sammenholdes. Overordnet set har vi opnået et resultat for alle vores resultatmål, der i gennemsnit ligger 9 procent over det mål vi har sat os. Det er meget tilfredsstillende. Økonomi Omsætningen har været stigende i- gennem året. Nettoresultatet på ca. 6,7 mio. kr. blev nået bl.a. pga. af lavere produktionsomkostninger, end vi havde regnet med. Selvom ambitionen for den samlede omsætningsstigning i Hatting-KS ikke blev nået, må resultat som helhed betragtes som tilfredsstillende pga. nedsættelsen af afgiften til avlerne på sæden pr. 01.04.07. Herved falder prisen til producenterne og dermed omsætningen. Kunder Vores årlige kundetilfredshedsundersøgelse gav et resultat lidt under målet (se side 6). Kundernes forventninger til os bliver stadig højere og derfor laver vi bl.a. månedlige stikprøver af kundetilfredsheden. Vi spørger et udvalg af kunder, hvad de eksempelvis synes om vores åbningstider, nye tiltag m.m. Vi budgetterede med en stigning på ca.15 procent i omsætning af Lynkøbsprodukter. Vi realiserede en stigning på ca.16 procent. Det skyldes bl.a. et meget stort salg af f.eks. somåtter som følge af diskussionen af skuldersår hos søer. Det budgetterede sædsalg blev ramt meget tæt på målet. Som noget nyt har vi prøvet at opgøre sædsalget til nye kunder. Det har været ganske forrygende, men vi må erkende at det er svært at definere nye kunder. Drift Tidsforbruget i stald og laboratoriet har hele året ligget under ambitionen på 1,65 min. pr. produceret sæddose. Dette skyldes en større og bevidst mere rationel produktion. Der er ligeledes blevet arbejdet intenst med en mere ensartet sædvurdering. Kvaliteten (antal krediteringer) er steget med 9 procent, hvilket skal ses i lyset af en øget omsætning. Målet på 10 procent forbedring blev således ikke indfriet, men vi er godt på vej. Vi har ikke kunnet opfylde målet for omsætning af nye produkter til kunder. Levering til den aftalte tid er løst meget flot, selvom vi har haft problemer med vores kørselsoptimeringsprogram. Vi har i år haft fokus på, hvordan afleveringsstedet hos vore kunder er indrettet. Medarbejdere Vores årlige medarbejdertilfredhedsundersøgelse viser, at over 90 procent af medarbejderne er glade for at arbejde hos Hatting-KS. Vores Intranet (hjemmesiden for virksomhedens ansatte) bliver til stadighed forbedret for at udvikle informationsflowet i virksomheden. Sygefraværet ligger som altid på et meget lavt niveau (i gennemsnit 2,25 procent ), hvilket er meget flot. Der har gennem året været et stort og stabilt fremmøde på de vigtige månedsmøder. Ambitionen vedr. antal uddannelsesdage pr. medarbejder er opfyldt. Hatting-Ks Strategitræst rategitræ 2007/2008 Økonomi Vækst gennem markedsudvikling Omsætningsvækst Omkostninger Større KS-andel i Danmark Indtjening Kunder Vækst i sædsalg Fastholdelse af kernekunder Højere kundetilfredshed Vækst i Lynkøb og andre produkter Drift Målrettet markedsføring Procesoptimering Høj kvalitet Mere innovation Medarbejdere Høj medarbejdertilfredshed Kompetenceudvikling Aktiv kommunikation 4

KUNDER 2006-2007 DanAvl sædsalget på KS-stationerne Sædsalg Sædsalg Procent Procent Stipladser *) 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 06/07 Hatting-KS 2.696 3.197.379 3.506.080 3.830.174 4.014.294 4.259.742 84,2 De private ornestationer 518.924 560.296 623.000 674.288 800.935 15,8 I alt 3.757.675 4.090.095 4.453.174 4.688.582 5.060.677 100,0 *) Derudover har Hatting-KS ca. 1.400 stipladser i isolationssystemet. Sædsalg og KS-procent Hatting-KS solgte sidste år 4.259.742 sæddoser, hvilket er en stigning på 6,1 procent. Udbredelsen af KS er stigende i Danmark, og vi er meget tæt på de lande, vi plejer at sammenligne os med. I Tyskland, Holland og Frankrig ligger KS-procenten på ca. 80 procent. KS-procenten ligger næsten på dette niveau i Danmark også. Desuden antages det, at Intern-KS procenten er på 10-15 procent, mens der er en lille rest af besætninger, som stadig anvender naturlig bedækning. Fordeling af sædsalget Som det ses af fordelingen mellem racerne i oversigten, står Duroc for langt hovedparten (81 procent) af vores sædsalg. I forhold til sidste år er Duroc-salget steget med 13 procent. Salget af krydsningssæd er faldet markant, og er erstattet af Duroc-sæd. Krydsningssæd som helhed er faldet ca. 55 procent, og er nu på et meget lavt niveau set i forhold til for 5 år siden, hvor vi solgte næsten 7 gange så mange doser krydsningssæd. Vi har i løbet af året valgt at udfase sæd fra LY orner, pga. den manglende efterspørgsel. Sæd til produktion af sopolte (navneog specialsæd) til producenter, opformering og avlsbesætninger er steget med 8,7 procent siden sidste år. Det er primært salg til opformeringsbesætningerne, der er steget markant igennem året, idet antallet af opformeringssøer er steget. Efterspørgslen af krydsningssopolte er steget, både i Danmark og også til udlandet. Vi kan naturligvis kun være glade for, at vores kunder har succes med deres produkter. Der sælges nu væsentligt mere Yorkshire end Landrace. Race Doser Duroc 3.481.534 Landrace 276.196 Yorkshire 306.003 Hampshire 4.195 Krydsning 169.896 Hatting-KS' sædsalg pr. race 2006/2007 5

KUNDER 2006-2007 Kundetilfredshed Kundetilfredsundersøgelser er meget oppe i tiden. Vi fortsætter med at lave vores store årlige undersøgelse, ikke fordi det er et modefænomen, men derimod fordi det giver os værdifulde og brugbare informationer og tilbagemeldinger på vores daglige arbejde. Kundernes forventninger til os bliver stadig højere og derfor skal vores service og produkter løbende forbedres, således at vi kan honorere disse krav. Derfor laver vi bl.a. månedlige stikprøver af kundetilfredsheden for at have fingeren på pulsen. Kundeundersøgelsen gav i år et resultat meget tæt på målet/ambitionen. 98 procent af besvarelserne var enten "meget tilfredse" eller "tilfredse" med os som samarbejdspartner. Igen i år har vi fået hjælp fra et professionelt firma, som laver analysen for os. Dette gøres blandt andet, fordi vi ønsker, at undersøgelsen skal have en høj grad af troværdighed både internt og eksternt. Mange af spørgsmålene er gengangere fra sidste år, hvilket betyder, at vi kan måle os mod tidligere års undersøgelser. Der var igen i år stor villighed til at svare på spørgeskemaet, hvilket betyder, at svarene er anvendelige i vores arbejde ikke kun operationelt, men også strategisk. Generelt er vores kunder meget tilfredse med både vores produkter og service. Som sidste år tillader vi os at være stolte af de mange rosende ord og den generelt gode kritik. Vi har dog ikke tænkt os at hvile på laurbærrene vi vil blive endnu bedre og bevæge os i den retning vores kunder ønsker. Der var som sagt en udbredt tilfredshed, men også et par områder, hvor vi kunne forbedre os: Vi skal være bedre til at kommunikere vores bonusordning på Lynkøbsprodukter Vores hjemmeside skal stadig gøres mere brugervenlig Vi skal gøre vores returvaresystem mere enkelt Vores bemanding af Kundeservice skal tilpasses endnu bedre til antal opkald Vi skal blive ved med at uddanne og træne vores medarbejdere, så de lever op til svineproducenterne forventninger Det overordnede resultat af kundetilfredshedsundersøgelsen: Hovedområde Hatting-KS Hatting-KS 2005/2006 2006/2007 Bestilling og levering 84 82 Produkterne 83 81 Information 83 81 Kundeservice 85 83 Medarbejderne 86 84 Generelle forhold 82 82 Bedømmelsen tager udgangspunkt i en skala fra 0 til100, hvor 100 er bedst. Bestilling og ekspedition Ekspedition og udbringning Antallet af aktive kunder er stadig faldende, således har vi nu omkring 2.800 kunder om måneden. I alt har vi ca. 3.700 aktive kunder. Kundernes besætninger bliver større og større. Dette medfører, at de får leveret sæd og Lynkøbsprodukter flere gange om ugen. Derfor stiger antallet af ekspeditioner og udbringninger til trods for, at der bliver færre kunder. Vi har samtransport mellem vore afdelinger. Det betyder, at alle kunder kan få leveret sæd fra alle Hatting-KS afdelinger både mandag, onsdag og fredag direkte med vores egne biler. Det samlede antal ekspeditioner er nu 237.700 pr. år, hvilket er det samme antal som sidste år, men flere pr. kunde. Stigningen skyldes primært en anden måde at levere restordre på. 6

KUNDER 2006-2007 Bestilling Bestilling af sæd og produkter kan ske på 4 måder: telefon fax telefonsvarer internet på adressen: www.hattingks.dk Salg af Lynkøbsprodukter Salget af Lynkøbsprodukter bliver en mere og mere væsentlig del af vores virksomhed. Lynkøbssalget bidrager positivt til det samlede økonomiske resultat for Hatting-KS og er steget med 16,1 procent - hvilket er yderst tilfredsstillende. Næsten alle produktgrupper har bidraget positivt til stigningen, men især skal nævnes somåtter, øvrige staldartikler og vores nye scannere. Hatting-KS har ca. 2.400 varenumre i Lynkøbssortimentet. Selvom mange af varerne ikke bidrager med en stor andel i den samlede omsætning, er det den store bredde i Lynkøbssortimentet, der er med til at give den store omsætning. Vi ønsker, at vores produktsalg stadig skal stige, hvorfor vi løbende udvikler dette forretningsområde, både m.h.t. service og leverandørstyring, således at vi står rustet til at tage konkurrencen op. Telefonbestilling tegner sig stadig for langt hovedparten. Bestilling via Internettet sker nu med et jævnt stigende antal ekspeditioner pr. uge. På nuværende tidspunkt kommer ca. 15 procent af bestillingerne fra Internettet. Bonusordning på Lynkøbsprodukter en succes Udover den mængderabat, som er beskrevet i vores katalog, indførte vi i 2004 mulighed for at optjene en stigende rabat (bonus). Vi satte vores bonusordning i søen for at præmiere de kunder, som køber mange Lynkøbsprodukter hos os. Det har været en succes og har knyttet kunderne tættere til os. Vi har udbetalt næsten 3.800.000 kr. i bonus i dette år til 2.249 kunder. Bonussen svinger fra 2 kr. til 23.000 kr. pr. år. Bonusperioder: Fra 1. april til 30. september og fra 1. oktober til 31. marts. Bonussen udbetales efter hver periode i forbindelse med fakturering. Optjening af bonus: Ved køb fra kr. 5.000 til kr. 15.000 indenfor en bonusperiode gives der 5 procent i bonus Ved køb over kr. 15.000 inden for en bonusperiode gives der 10 procent i bonus (for købet over kr. 15.000) Bonusordning gælder for alle Lynkøbsprodukter - dog ikke drægtighedsscannere og enkelte andre store produkter. 7

DRIFT 2006-2007 Produktionsplanlægning I året 2006/2007 steg sædsalget i Hatting-KS for første gang til over 85.000 doser på en enkelt uge. Disse doser produceres af ca. 2.700 KS-orner fordelt på afdelinger rundt i hele Danmark. Hatting-KS har 9 KS-stationer i størrelsen fra 200 til 400 ornestier. KS-stationerne bliver løbende tilpasset, således at der er kapacitet nok til både den aktuelle efterspørgsel og hvis en af afdelingerne må lukke som følge af sygdom eller mistanke om sygdom. Billund afdelingen er i øjeblikket i gang med at blive udvidet fra 300 stier til 400 stier og arbejdet forventes færdig i april 2008. Ornerekruttering Der bliver løbende udskiftet 12 procent af alle KS-orner hver måned. Hatting-KS har en aftale med Dansk Svineproduktion (DSP) om rekruttering af nye Danavl-isolationsorner. En avlskonsulent fra DSP udtager hver 14. dag ca. 175 nye isolationsorner, dels fra individafprøvning på Bøgildgård og dels fra hjemmeafprøvning direkte i avlsbesætningen. Halvdelen af isolationsornerne bliver rekrutteret fra PRRS-frie avlsbesætninger, mens den anden halvdel bliver udtaget fra Bøgildgård og PRRSpositive avlsbesætninger. Alle nye orner skal i isolation i minimum 30 dage, dog skal PRRS ornerne i isolation i 90 dage efter vaccinering med den levende vaccine. Hatting-KS råder over ca. 1.400 isolationspladser fordelt på 16 lokationer. Desuden har vi 4 lastbiler til transport af nye isolationsoner, orner fra isolation til KS og KS-orner til slagteri. Kvalitet Hatting-KS krav til sædkvaliteten er fastsat i samarbejde med Dansk Svineproduktion og er beskrevet i Regler for avl, drift og smittebeskyttelse på KS-stationer, hvor også PRRS-programmet er beskrevet. Kravene er fastsat ud fra hensynet til svineproducenternes samlede økonomi ved brug af KS, som er baseret på viden skabt gennem et omfattende forsøgsarbejde og besætningsafprøvninger gennem årene. De overordnede kvalitetskrav for sædproduktionen er fastsat af veterinærlovgivningen, hvilket betyder, at KS-stationerne er underlagt en omfattende veterinærkontrol. I samarbejde med Dansk Svineproduktion gennemføres programmer til færdigvarekontrol for henholdsvis antal sædceller pr. dose og den hygiejniske kvalitet af de solgte sæddoser. Kvalitetskontrollen viser, at sæddoserne produceres med et meget ensartet indhold med meget få afvigelser fra normen på minimum 1,75 mia. motile sædceller pr. dose. 8

DRIFT 2006-2007 Desuden har Dansk Svineproduktion gennemført uanmeldt kontrol på vores afdelinger, der alle viste, at kravene til sæddosis var overholdt. Den hygiejniske kvalitet af sæddoserne kontrolleres ved ca.1.000 prøver årligt. Der har kun været 2 afvigende prøver i det forløbne år. Derudover skal Hatting-KS leve op til egne kvalitetskrav til produkter og service. Det er vigtigt at leve op til disse krav for at kunne fastholde kunderne. Derfor er kvalitet et selvstændigt fokusområde i vores strategi. Kvaliteten måles på antal krediteringer. En kreditering af en vare til en kunde foretages, når noget afviger fra det forventede. Det kan være en reklamation eller fejl, som vi selv opdager, eller fordi kunden har bestilt noget forkert. Antal krediteringer er steget med 9 procent, hvilket skal ses i lyset af en øget omsætning. En kreditering har en omkostning ved, at man skal bruge tid på at rette fejlen og f.eks. håndtere en returvare. Krediteringen kan påvirke kunden i større eller mindre omfang. I årets løb har kvalitets-grupperne arbejdet med at værdisætte en kreditering ved at sætte kroner på det ekstra arbejde og ulempen for kunden. Med disse værdier for de forskellige typer krediteringer har krediteringerne i gennemsnit kostet 136.000 kr. pr. måned. Hatting-KS bidrager årligt med over 2 mio. kr. til udvikling og forsøg inden for KS-området gennem det tætte samarbejde med Dansk Svineproduktion. Forskning og udvikling Forsøg med reduceret sæddosis Muligheden for at reducere sædmængden i sædportionerne er centralt for de igangværende forsøg. En halvering af dosis i produktionssæd vil betyde en årlig avlsgevinst på ca. 16 mio. kr. ved bedre udnyttelse af de bedste avlsorner til produktion af slagtesvin. Desuden vil omkostningerne i sædproduktionen på KS-stationerne kunne reduceres med ca. 12 mio. kr. Omvendt vil et tab på blot 0,2 totalfødt gris pr. kuld koste svineproducenterne ca. 36 mio. kr., og dermed mere end opveje gevinsterne. To forsøg fra 2006 med hhv. 1,0 mia. og 1,5 mia. sædceller pr. dose sammenlignet med de nuværende 2,0 mia. viste samme faringsprocent, men der var 0,2 gris mindre pr. kuld i begge forsøg. På baggrund af de 2 forsøg med reduceret sæddosis blev det besluttet, at fastholde den nuværende sæddosis på 2,0 mia. motile sædceller. Et nyt forsøg med dyb inseminering er tæt på at blive afsluttet. Her sammenlignes 2,0 mia. med 0,75 mia og 0,50 mia. sædceller pr. dose. Resultaterne foreligger primo 2008. 9

DRIFT 2006-2007 Kønssortering af ornesæd Der er indgået et samarbejde med det walisiske firma Ovasort Ltd. om kønssortering af ornesæd. Udviklingsprojektet er finansieret af DanAvls KS-selskaber og Dansk Svineproduktion i samarbejde med Norsvin (Norge). Projektet går ud på at finde kønsspecifikke proteiner i sædcellernes overflade, som kan bindes med en antistof-reaktion, og derved inaktivere sædceller, der giver ornegrise. Det er forventningen, at vi bliver i stand til at producere sæddoser som giver kuld med 70-90 procent sogrise. Det skønnes at give en økonomisk gevinst på 250 mio. kr. årligt ved at undgå galtgrisene. Der er endnu ikke offentliggjort resultater. Projektet er forlænget frem til medio 2008. Sædkvalitet Der er nu udviklet en protokol for anvendelse af CASA (Computer Assisted Sperm Analysis). Det er et computerprogram, der analyserer digitale billeder taget i mikroskop. Derved har vi nu en metode til måling af sædens bevægelighed, der ikke er personafhængig. Den nye metode skal nu testes for hvor meget den betyder for kuldstørrelse og faringsprocent. Vi benytter allerede metoden til at teste materialer for sædskadende effekt. En erfaringsindsamling viste, at orner med nedsat frugtbarhed ofte er dem med mange defekte sædceller. Derfor er det besluttet, at udvikle en CASA metode til vurdering af defekter på sædcellerne. Et forsøg udført i samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet har vist at måling af skader på sædcellers arvemateriale og antal levende sædceller ikke entydigt kunne identificere orner med dårligst frugtbarhed, idet også orner med beskadiget arvemateriale kunne have god frugtbarhed. Metoden til måling af skader på arvemateriale, SCSA (Sperm Chromatin Structure Assay), er udviklet i det grundlæggende sædforskningsprojekt, som blev afsluttet i 2006. Ornesædsfortynder Det lykkedes ikke at finde forbedringer til vores EDTA ornesædsfortynder. I et forsøg blev indholdet i fortynderen justeret i forhold til vores viden om forholdene i bitestiklen. Heller ikke tilsætning af serum albumin (protein) gav en effekt. Ornevarians Ved en omfattende analyse af data fra avlsdatabasen blev det fundet, at ornernes indflydelse på kuldstørrelsen var steget fra år 2003 til 2004. Det betyder, at hundyrenes indflydelse bliver mindre, hvilket medfører at der skabes mindre avlsfremgang på kuldstørrelsen. Det blev derfor besluttet at tilsætte 20 procent mere sæd til L og Y sæddoserne. I 2005 faldt ornevariansen hos Landrace, men ikke for Yorkshire. Det er besluttet at øge indsatsen for at finde årsagerne til, at Yorkshire skiller sig ud, og til dette vil de nyeste metoder og viden om sædkvalitet blive inddraget. 10

MEDARBEJDERE 2006-2007 Medarbejdere Medarbejderstaben er øget med 15 medarbejdere. Hatting-KS har i alt 287 ansatte, omregnet til fuldtidsansatte giver det 190. Vi har især ansat personale med et begrænset timeantal til at arbejde i nattetimerne. Det er Hatting-KS strategi, at faste medarbejdere skal tilbydes efteruddannelse indenfor personlig og faglig udvikling. Hatting-KS afholder desuden hvert andet år et personaleseminar og hvert andet år en personalefest med ledsager. På personaleseminaret arbejdes der både med faglige og personlighedsudviklingstemaer. I 2007 var det Dacapo Teatret, der på personaleseminariet satte fornyet gang i debatten om lederroller, forandringsprocesser, teamwork og medarbejdertilfredshed. I årets løb har der også været fokus på social ansvarlighed og lederprofil i Hatting-KS. Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Hatting-KS har igen i år afholdt en medarbejdertilfredshedsundersøgelse, med spørgsmål indenfor nedenstående 4 hovedområder. Ønsket om hvert år at gennemføre denne undersøgelse har været at skabe et let tilgængelig billede af, hvordan medarbejderne hos Hatting-KS oplever deres virksomhed. Resultatet af undersøgelsen i 2007 var som de foregående år overvejende meget positiv. 91 procent af alle besvarelser lå i kategorien Delvis enig og Helt enig. Den overordnede konklusion viser, at Hatting-KS har en medarbejderstab, der i overvejende grad har et positivt billede af deres virksomhed. Helt enig, hvilket er et overordentligt positivt resultat. Den positive holdning til Hatting-KS viser sig også i det lave sygefravær på 2,25 procent. Daglig leder Der er en god udvikling i vurderingerne af den daglige leder. Samlet får "nærmeste foresatte" en bedre bedømmelse i forhold til sidste år, når spørgsmålene drejer sig om at træffe beslutninger, lytte og motivere. Dog er konflikthåndtering stadig et område, hvor vores ledelse kan blive bedre. Dette arbejder vi videre med i 2008. Kommunikation Undersøgelsen viste, at vi er rigtig gode til at lytte til hinanden i arbejdsgrupperne, og til at sørge for, at medarbejderne får den nødvendige information til at udføre arbejdsopgaverne. Der er fuld opbakning omkring månedsmøderne, og kommunikationen om generelle forhold foregår desuden på Intranet og med den månedlig udsendelse af personalebladet Ta'fat. Dagligdagen Overordnet set er der et generelt positivt billede af medarbejdernes opfattelse af dagligdagen. Tryghed i ansættelsen og kombinationen mellem ansvar evner/arbejdsindsats er med til at give en god dagligdag. Resultatet viser dog også, at vi har mange deadlines, der er medvirkende til, at det kan opleves som et pres at nå de daglige opgaver. Virksomheden Samlet set viser medarbejderundersøgelsen en høj tilfredshed med virksomheden. I vor strategi for indeværende år, har vi sat det mål, at 94 procent af medarbejderne skulle svare positivt til spørgsmålet Jeg er tilfreds med at arbejde i Hatting-KS. Resultatet blev, at 98 procent svarede Delvis enig og 11

ØKONOMI 2006-2007 Resultatopgørelse for 2006/07 2006/07 2005/06 kr. t.kr. Nettoomsætning 268.998.243 253.108 Produktionsomkostninger (204.098.636) (192.785) Bruttoresultat 64.899.607 60.323 Distributionsomkostninger (32.464.339) (31.384) Administrationsomkostninger (21.880.902) (21.362) Driftsresultat 10.554.366 7.577 Øvrige finansielle indtægter 88.304 102 Finansielle omkostninger (3.924.875) (3.477) Resultat før skat 6.717.795 4.202 Skat af årets resultat 0 0 Årets resultat 6.717.795 4.202 Forslag til resultatdisponering Andel til DANSKE SLAGTERIER 6.717.795 2.000 Overført til næste år 0 2.202 6.717.795 4.202 Antal solgte sæddoser er i årets løb steget med 245.340 doser, det er en stigning på i alt 6,1%. Priserne på sæd er kun ændret som følge af nedsættelse af afgifterne i regnskabsperioden. Pr. 1. april 2007 er afgiften på navnesæd (tidligere specialsæd) reduceret fra 82 kr. pr. dose til 70 kr. pr. dose. For topnavnesæd (tidligere navnesæd) er afgiften ændret fra 279 kr. pr. dose til 254 kr. pr. dose sæd. Stigningen i Lynkøbssalget har i årets løb været på i alt 15,6% i forhold til sidste år. For at imødekomme den øgede efterspørgsel af sæd er byggeriet af en stald med 100 stipladser påbegyndt i Billund. I øvrigt er byggeriet af lager- og pakkerifaciliteter i Skjern afsluttet og taget i brug i februar 2007. Udviklingen i de finansielle poster er fortsat gunstige. Den langfristede gæld består af et mix af kortfristede flexlån og fastforrentede obligationslån. Årets overskud på 6.718 t.kr. er overført til Danske Slagterier og egenkapitalen udgør således uændret 28,6 mio. kr. 12

ØKONOMI 2006-2007 Balance pr. 30.09.2007 2007 2006 kr. t.kr. Grunde og bygninger 95.083.038 99.053 Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 6.011.222 6.455 Materielle anlægsaktiver under udførelse 2.265.816 0 Materielle anlægsaktiver 103.360.076 105.508 Anlægsaktiver 103.360.076 105.508 Varebeholdninger 15.776.377 14.728 Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser 29.412.246 27.831 Tilgodehavende hos tilknyttet virksomhed 930.011 0 Andre tilgodehavender 252.279 1.036 Periodeafgrænsningsposter 577.954 581 Tilgodehavender 31.172.490 29.448 Likvide beholdninger 18.729 15 Omsætningsaktiver 46.967.596 44.191 Aktiver 150.327.672 149.699 Balance pr. 30.09.2007 2007 2006 kr. t.kr. Kapitalkonto 28.671.370 28.671 Egenkapital 28.671.370 28.671 Prioritetsgæld 54.534.718 57.594 Langfristede gældsforpligtelser 54.534.718 57.594 Kortfristet del af langfristede gældsforpligtelser 3.141.831 3.149 Bankgæld 23.388.345 27.667 Leverandørgæld 19.972.344 21.814 Gæld til tilknyttede virksomheder 0 176 Anden gæld 13.901.269 8.628 Overskudsandel til DANSKE SLAGTERIER 6.717.795 2.000 Kortfristede gældsforpligtelser 67.121.584 63.434 Gældsforpligtelser 121.656.302 121.028 Passiver 150.327.672 149.699 13

ÅRSRAPPORT 2006-2007 Bestyrelse Hatting-KS øverste myndighed er bestyrelsen, der består af 3 repræsentanter valgt af Danske Slagterier og 3 repræsentanter valgt af regionsudvalgene for svineproduktionsudvalg/fællesledelser, samt 1 medarbejderrepræsentant. Bestyrelsen afholder ca. 5 møder hvert år. Hatting-KS bestyrelse Valgt af DANSKE SLAGTERIER Formand Gdr. Asger Krogsgaard Gdr. Michael Møller Gdr. Arne Bech Poulsen Valgt af regionsudvalgene for svineproduktionsudvalg/fællesledelser Region 1 Gdr. Hans Chr. Jensen Region 2 Gdr. Erik Larsen Næstformand Region 3 Gdr. Lars Chr. Rejkjær Medarbejderrepræsentant 14 Kundeservicemedarbejder Annette V. Brigsted

ÅRSRAPPORT 2006-2007 Hatting-KS bestyrelse Per Nyby Pedersen Direktør Ulla Haubjerg Direktionssekretær Søren Jørgensen Afdelingschef Horsens/Odense/ Ringsted/ Billund Jørgen Rosenkrands Afdelingschef Viborg/Aalborg/ Ministergården/ Skjern/Ådum/ Isolationsstalde Per Granly Hansen Salgs- og indkøbschef Jens Mortensen Afdelingschef Kvalitet/ Råd givning Anne Birgitte Jørgensen Afdelingschef Økonomi/EDB/ Personale Mission Vi skal, på kommercielle vilkår, bidrage til at sikre en økonomisk rentabel svineproduktion for danske svineproducenter. Dette gøres gennem salg af ornesæd og hermed udbredelse af avlsmateriale af et højt avls- og sundhedsmæssigt niveau, samt udbyde andre produkter og ydelser til gavn for vores kunder. Vision Vi vil fastholde og videreudvikle vores position, som den absolutte største leverandør af ornesæd af bedst mulige avlsmæssige kvalitet til svineproducenterne i Danmark. Eventuelt salg af ornesæd til udlandet kan ske gennem Danbred International. Vi vil være markedsleder i salg af forbrugsartikler til danske svineproducenter. Vi vil stræbe efter at indgå samarbejde med andre virksomheder, der kan gavne indtjeningen for Hatting-KS. 15

www.hatting-ks.dk HORSENS afdeling Oensvej 48, Hatting 8700 Horsens RINGSTED afdeling Køgevej 103 4100 Ringsted VIBORG afdeling Kokholmvej 49 8830 Tjele SKJERN afdeling Barslundsvej 15 6880 Tarm Tlf. 70 15 99 09 Fax 70 15 99 10 Ordretelefonsvarer 70 15 99 11 Vi udbringer på alle hverdage www.kompagniet.com