Kirkbi A/S Koldingvej 2 7190 Billund Tilladelse til indvinding og returledning af grundvand til køleformål samt tilladelse til etablering af indvindingsboringer og moniteringsboring 2. juli 2015 Hermed meddeles Kirkbi A/S tilladelse til - Grundvandsbaseret køleanlæg med i alt 9 produktionsboringer - Etablering af 2 stk. indvindingsboringer (produktionsboringer) - Etablering af 4 stk. returledningsboringer (produktionsboringer) - Etablering af 1 stk. moniteringsboring* - Renpumpning med udledning til terræn af 7 stk. boringer - indvinding af indtil 800.000 m³ grundvand pr. år - returledning af indtil 800.000 m³ grundvand pr. år Tilladelsen meddeles i henhold til Vandforsyningslovens 20 og 21, Miljøbeskyttelseslovens 7a og 19, Bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land, Vandplan 1 Bilag 7 samt Bekendtgørelse om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg. Teknik og Miljø Natur- og Miljøafd. Jorden Rundt 1 7200 Grindsted Tlf. 7972 7200 www.billund.dk Sagsnr.: 15/7026 Sagsbehandler: Michael Kloster Larsen Tlf. 79 72 71 00 mkla@billund.dk Tilladelsen er gældende i 10 år, indtil 7. juli 2025, betinget af nedenstående vilkår. Sagsbehandling, vurdering og VVM Følgende oplysninger indgår i kommunens sagsbehandling: Generel beskrivelse: Anlægget opbygges med det formål at forsyne en kølecentral med koldt vand. Kølecentralen etableres med det formål at levere køleeffekt til flere af Kirkbi A/S bygninger i Billund By. Kølecentralen skal dels dække behov for komfortkøling af kontorer, kantiner og opholdsarealer samt diverse servere. Indvindingen af grundvand foregår via 3 boringer placeret langs stikvej til Åstvej. Boringerne oppumper fra 15-40 meters dybde. Det oppumpede grundvand ledes ind til produktionsanlægget, hvor det varmeveksles med vand fra et internt kredsløb. Herefter ledes grundvandet til 5 returledningsboringer placeret dels langs Åstvej dels langs Højmarksvej. Afstanden mellem op- og nedpumpningsboringer er imellem 300 og 500 meter. I nedpumpningsboringerne returledes vandet til Side 1/13
samme grundvandsmagasin, som det kom fra. Den maksimale kapacitet af oppumpning og returledning er ca. 215 m³/t. Oppumpningen og returledningen vil ikke være i fuld funktion hele året rundt. Køleeffekten er således en faktor ca. 3,4 højere om sommeren (juli) end om vinteren (januar) Boringernes placering fremgår af figur 2 (s. 13). Vandressourcen: Indvindingen har ikke indflydelse på kvantiteten af vandressourcen, da vandet returledes til samme magasin. Dog vil returledningen føre til en gradvis opvarmning af grundvand og jordlag, som vil udbrede sig fra returledningsboringer i syd vestlig retning. Udbredelsen af varme fra returledningen er modelleret i fbm. forundersøgelserne /1/ og /2/, og vil yderligere blive overvåget via en moniteringsboring etableret/beliggende mellem området for returledning og Billund Bæk. Varmeudbredelsen vil kun foregå i de to øvre grundvandsmagasiner og således ikke påvirke det dybere grundvand, hvorfra Billund Vand A/S oppumper vand til drikkevandsforsyning. Grundvandsstrømningen i området er generelt fra nordøst mod sydvest. Side 2/13
Geologi: Under fyld/muldlaget findes et øvre frit grundvandsmagasin af smeltevandssand med en tykkelse på 10-15 m. Dette øvre magasin adskilles fra det underliggende sandede grundvandsmagasin af et tyndt smeltevandslerlag, som er meget lavpermeabelt og har en maksimal tykkelse på 4-5 m. Tykkelsen af det lavpermeable smeltevandslerlag varierer og tynder stedvist ud, således der forekommer lokale hydrologiske vinduer mellem det øvre og nedre magasin. Under det lavpermeable smeltevandslerlag findes endnu et sandet grundvandsmagasin (udgøres af Odderup sand). Magasinet i Odderupsandet varierer i tykkelse fra ca. 35 m mod syd til 15-20 m mod nord. Odderupsandet underlejeres af en tykkere lerenhed, som udgøres af den lavpermeable Arnum ler, der samtidig danner en hydraulisk spærre mod de dybereliggende sandede grundvandsmagasiner, som udgøres af dels Bastrup sand og dels Billund sand. Figur 1. Sydøst-nordvestligt tværsnitsprofil gennem hydrostratigrafisk model /2/. Brøveboringer DGU nr. 114.2423 og 114.2424 ses centralt i profilet. Den efterfølgende beskrivelse refererer alene til den nærliggende undersøgelsesboring DGU nr. 114.1857. Fra 46-106 m findes lerede, siltede og finsandede tertiære aflejringer, der ikke er egnede til indvinding. Fra 106-130 m findes et grovsandet magasin, der er velegnet til drikkevandsindvinding (Bastrup Sand). Herefter følger primært lerede forekomster ned til 185 m, hvor man finder Billund Sand, som også udgør et velegnet magasin til drikkevand. Boringen når Søvind Mergel i 236 meters dybde. Det er alene magasinet beliggende fra 10 til 50 m u.t., bestående af odderupsand, der bliver udnyttet til indvinding og returledning af grundvand ifbm. dette anlæg. Påvirkning af det hydrologiske system: Billund Bæk ligger ca. 200 m fra den nærmeste nedpumpningsboring og godt 300 m fra den nærmeste indvindingsboring. Billund bæk er rørlagt i gennem dele af byen herunder på en strækning hvor temperaturmodeleringen /1/ viser mulig påvirkning af bækken. Billund Bæk er ifølge Regionplan 2016 B1-målsat. Indvindingen har kun begrænset lokal indflydelse på vandføringen i Billund Bæk, da vandet returledes til samme magasin og således ikke fjernes fra det hydrologiske regime. Side 3/13
Påvirkning af 3-Eng: Langs Billund Bæk ses et sammenhængende areal registreret som 3 Eng. En del af dette areal er samtidig beliggende, hvor grundvandsmodelleringen viser et fald i vandstanden på 0,25 til 0,50 m. Det vurderes at engarealernes placering langs Billund bæk gør at vandstanden under engearealet er styret af vandstanden i bækken mere end vandtrykket fra grundvandet. Der forventes samtidig en begrænset påvirkning af vandstanden over lerlaget, der adskiller det terrænnære magasin fra det magasin hvorfra grundvandskøleanlægget indvinder og tilbageleder vand. Hedearealerne er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, stk. 2 imod tilstandsændringer. Det er Billund Kommunes vurdering, at grundvandskøleanlægget ikke medfører en tilstandsændring i hedearealerne. Overvågning: Til at overvåge returledningens påvirkning mht. grundvandsstand og temperatur etableres en målestation i arealet beliggende i mellem anlægget og Billund Bæk. Målestationen indrettes så det er muligt at montere måleudstyr til måling af vandstand (tryk) og temperatur, både over og under det konstaterede lerlag. Der stilles vilkår om måling i et år, startende inden idriftssættelse. Såfremt grundvandsstanden og især temperaturen i målerbrønden stiger til tæt på det maksimalt tilladte niveau, kan returledningen blive pålagt en neddrosling med tilhørende moniteringsperiode. Overvågningen har til formål at klarlægge eventuelle påvirkninger af især Billund Bæk Overvågningen det første år udføres med loggere monteret i målestationens to filterrør. Loggertypen kan være med dataopsamling uden online adgang, hvor data indhentes efter et års drift. En logningsfrekvens med 2 til 4 målinger i døgnet vil være tilstrækkelig. Billund Kommune vurderer, at den etablerede overvågning giver god mulighed for at forebygge og undgå påvirkning af Billund Bæk og andre lokale forhold. Der vil være behov for, at Kirkbi A/S efter et års drift vurderer de indsamlede data fra målerbrøndene og evt. afstemmer driften af returledningen til de fastsatte vilkår. Der vil blive stillet vilkår om fremsendelse af overvågningsdata til Billund Kommune som en del af den årlige afrapportering. Baseret på ovenstående gennemgang, vurdering og de nedenfor stillede vilkår er det Billund Kommunes opfattelse, at anlægget ikke vil få væsentlig virkning på miljøet. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Billund Kommune skal vide hvem der er driftsansvarlig 1. Vilkårene i tilladelsen skal være kendt af den driftsansvarlige for anlægget, og Billund Kommune skal vide, hvem der er driftsansvarlig/kontaktperson. Udskiftes den driftsansvarlige/kontaktpersonen skal Billund Kommune ligeledes have besked. Side 4/13
Der må ikke ske uacceptable påvirkninger af det omgivende miljø mv. 2. Anlæggets ejer skal sørge for, at drift af grundvandskøleanlægget ikke medføre uacceptable påvirkninger af det omgivende miljø, bygninger, veje, ledninger, anlæg mv. I tilfælde af, at der observeres indikationer på, at der sker uacceptable påvirkninger af det omgivende miljø mv., kan Billund Kommune kræve yderligere dokumentation, stille ekstra vilkår til tilladelsen, eller helt standse driften af anlægget. (se endvidere vilkår 39-52). Placering af boringer der indgår i grundvandskøleanlægget 3. Grundvandskøleanlæggets produktionsboringer skal etableres på matr. Nr. 5cl, Billund By, Grene. Moniteringsboringen skal placeres indenfor arealet markeret på figur 2. Placeringen skal være egnet til formålet. 4. Moniteringsboringen skal benyttes til overvågning af anlæggets påvirkninger på det omgivende miljø mv. Før opstart af borearbejdet skal du være opmærksom på følgende 5. Anlæggets ejer skal sørge for, at tilladelsen forevises brøndboreren inden borearbejdet påbegyndes. 6. Anlæggets ejer skal kontakte Billund Kommune inden borearbejdet sættes i gang. 7. Anlæggets ejer er selv ansvarlig for at sikre de nødvendige afstande mellem boringerne og forsyningsledninger (el, drikkevand, gas, spildevand, telefon osv.). 8. Anlæggets ejer er selv ansvarlig for at sikre de nødvendige afstande til veje, tankanlæg, bygninger mv. jf. DS442 /3/. 9. Anlæggets ejer skal kontakte Billund Kommune, hvis borestederne skal flyttes, så kommunen kan være med til at finde en alternativ placering. Boringer og overbygning indrettes på denne måde 10. Boringerne og overbygninger skal udføres i henhold til bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. 11. Alle filtersatte boringer skal indberettes til GEUS jf. 69 i vandforsyningsloven. 12. Boringer i produktionsanlægget føres til maksimalt 40 meter under terræn og filtersat i et og samme magasin. Side 5/13
13. Moniteringsboring skal etableres terrænnært. Boringen udbygges med to filtre i separate pejlerør. Et filter monteret i de øverste ca. 2 m af vandsøjlen. Og et filter placeres under lerlaget, som er beliggende i 8-12 m dybde. 14. Billund Kommune skal modtage borejournalerne senest en måned efter, at alle boringerne er etableret. 15. Produktionsboringerne skal være indrettet med automatisk måler og automatisk dataopsamling til temperatur-og trykforhold samt flowmåling. 16. Moniteringsboringen skal være indrettet så det er muligt at montere tryktransducer og temperaturmåler. 17. Såfremt der opstår begrundet mistanke om uacceptable påvirkninger fra anlægget kan anlæggets ejer pålægges at udføre målinger af temperatur og tryk i moniteringsboringens filtre i en periode der giver tilstrækkelige data til at afklare problemstillingen. 18. Anlæggets ejer kan pålægges at rekalibrere de hydrauliske og termiske modeller med brug af tilgængelige data, herunder data fra målinger i moniteringsboring samt produktionsboringer jf 17. 19. Alle boringerne skal være indrettet, så der er mulighed for at udtage grundvandsprøver. 20. Alle boringerne skal være aflåst. Boringerne skal kotesættes 21. Alle boringer skal kotesættes med X, Y, Z-koordinater (UTM zone 32, EUREF 89, DVR90). Anlæggets ejer skal indberette koordinaterne til Billund Kommune. Pejlepunktskoterne skal ligeledes indberettes. Indberetningen skal ske senest en måned efter, at de sidste boringer er etableret. Adgangsforhold til moniteringsboring tinglyses 22. Anlæggets ejer tinglyser placering og adgangsforhold til moniteringsboringen, som placeres ved LEGO House, matrikel nr. 3p, Billund By, Grene Sløjfning af boringer, der ikke bruges mere 23. Når boringerne (moniterings-, indvindings- og injektionsboringer) ikke anvendes længere, skal anlæggets ejer sløjfe dem efter retningslinjerne i bekendtgørelse om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land. Anlæggets ejer skal indsende sløjfningsskemaerne til GEUS med kopi til Billund Kommune senest 1 mdr. efter sløjfningen. Side 6/13
Der skal udlægges et fredningsbælte omkring alle boringerne 24. I henhold til 24 i Miljøbeskyttelsesloven skal der udlægges et fredningsbælte med en radius på 5 meter med centrum i boringerne. Indenfor fredningsbæltet må der ikke gødes, og der må ikke bruges eller opbevares sprøjtemidler. Andre stoffer, der kan forurene grundvandet skal ligeledes holdes udenfor fredningsbæltet. Der må ikke parkeres biler over fredningsbæltet. Sikkerhed og overvågning af ATES-anlæggets påvirkning 25. Anlægget må maksimalt indvinde og returlede 800.000 m 3 pr. år 26. Anlægget må maksimalt indvinde og returlede 215 m 3 pr. time 27. Anlægget må maksimalt tillede magasinet 9 GWh pr. år. 28. Anlægget må ikke give anledning til grundbrud ved infiltration af grundvand til magasinet. Infiltration af grundvand til magasinet må heller ikke påvirke vejkassen ved de tæt ved liggende offentlige vejnet. 29. Anlægget skal være et lukket system. Der må ikke tilsættes stoffer og væsker i forbrugskredsløbet, der må ikke ske vandbehandling, og der må heller ikke trænge atmosfærisk luft ind i anlægget. 30. De grundvandsberørte dele af anlægget skal være lavet af et materiale, der er bestandigt i forhold til grundvandets kemiske sammensætning (herunder eventuelle forureningsparametre). 31. Anlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem. 32. Trykket i grundvandskredsen skal være højere end trykket i forbrugskredsen. 33. Anlægget skal være forsynet med sikkerhedsanordninger, som stopper indvinding og injektion i tilfælde af lækage, eller hvis trykket i grundvandskredsen bliver lavere end i forbrugskredsen. Anlægget må ikke kunne genstarte, før årsagen til fejlen er udbedret. 34. Anlægget skal være forsynet med en automatisk temperaturmåler ved indløb af grundvand, og hvor vandet forlader de opvarmede eller afkølede komponenter. Temperaturen måles kontinuerligt. 35. Afløbstemperaturen må som gennemsnit over en måned ikke overstige 20 o C. Den maksimale temperatur må aldrig overstige 25 o C. 36. Ejeren af anlægget skal registrere den varmeenergi som tilføres kølevandet inden det returledes. Side 7/13
37. Ejeren af anlægget foretager en passende kontrol af funktionen af det anvendte registreringsudstyr, datalogger og vandstandspejlere (trykmålere). 38. Ejeren af anlægget skal sikre at anlægget er i en sådan vedligeholdelsesmæssig stand at der ikke foreligger en åbenbar, nærliggende risiko for at der kan ske en forurening af jord og grundvand. Kontrol med anlægget og indrapportering af potentialer, temperatur, grundvandskemi mv. til Billund Kommune 39. Anlæggets ejer registrerer og indberetter hvert år den cirkulerede vandmængde (oppumpede og injicerede varme- og kuldemængde) til Billund kommune. Den cirkulerede vandmængde aflæses d. 1. januar og indberettes inden d. 1. februar det pågældende år. 40. Anlæggets ejer skal sørge for, at grundvandsspejlet og temperaturen måles kontinuert i produktionsboringerne samt i det første år efter idriftssættelse i moniteringsboringen. Anlæggets ejer skal starte med at måle grundvandsstand og temperatur i moniteringsboringen før anlægget sættes i drift, så der etableres en tidsserie, hvor anlægget ikke påvirker. Såfremt der opstår begrundet mistanke om uacceptable påvirkninger fra anlæggets drift kan anlæggets ejer pålægges at udføre kontinuerte målinger i moniteringsboringen i en periode svarende til den aktuelle mistanke. 41. Anlæggets ejer skal udarbejde en beskrivelse, der fortæller hvordan de målte grundvandspotentialer og temperaturer i boringerne kan sammenholdes med de modellerede potentialer og temperaturer fra grundvandsmodellen. Beskrivelsen skal sendes til Billund Kommune senest en måned efter, at alle boringer er etableret. 42. Anlæggets ejer rapporterer de automatisk opsamlede temperaturmålinger til Billund Kommune. Første afrapportering skal ske, når anlægget har kørt i tre måneder. Data skal sendes til Billund Kommune i et excelregneark med tilhørende graf (tid og temperatur). Sammen med regnearket, skal der være en beskrivelse af de målte temperaturer i forhold til de tilsvarende modellerede temperaturer fra grundvandsmodellen (medfølger også ved de efterfølgende indberetninger til Billund Kommune). Er der en god overensstemmelse i forhold til de modellerede temperaturer fra grundvandsmodellen, skal anlæggets ejer fremadrettet indrapportere data en gang årligt til Billund Kommune. Er der en dårlig overensstemmelse i forhold til de modellerede temperaturer fra grundvandsmodellen, skal anlæggets ejer medsende en vurdering af påvirkningen med forslag til korrigerende handlinger. Mangler der data til at belyse anlæggets drift kan Billund Kommune stille krav om yderligere dokumentation. Side 8/13
43. Anlæggets ejer rapporterer de automatisk pejlede grundvandspotentialer fra dataloggerne til Billund Kommune. Første afrapportering skal ske, når anlægget har kørt i tre måneder. Data skal sendes til Billund Kommune i et excel-regneark med en tilhørende graf (tid og grundvandsstand/potentiale). Sammen med regnearket, skal der være en beskrivelse af det målte grundvandspotentiale i forhold til de tilsvarende modellerede grundvandspotentialet fra grundvandsmodellen (medfølger også ved de efterfølgende indberetninger til Billund Kommune). Er der en god overensstemmelse i forhold til de modellerede potentialer fra grundvandsmodellen, skal anlæggets ejer fremadrettet indrapportere data en gang årligt til Billund Kommune. Er der en dårlig overensstemmelse i forhold til de modellerede potentialer fra grundvandsmodellen, skal anlæggets ejer medsende en vurdering af påvirkningen med forslag til korrigerende handlinger. Mangler der data til at belyse anlæggets drift kan Billund Kommune stille krav om yderligere dokumentation. 44. Anlæggets ejer skal opbevare alle måle- og analyseresultater i mindst 10 år. Data skal udleveres til Billund Kommune på anmodning. 45. Anlæggets ejer skal rekalibrere modellen på baggrund af de opsamlede overvågningsdata, hvis der er væsentlige uoverensstemmelser mellem de modellerede påvirkninger fra ansøgningsmaterialet og de målte påvirkninger. Anlæggets ejer og Billund kommune aftaler i den forbindelse, hvilke scenarier der er behov for at køre igen. 46. Tilsætningsstoffer til det interne procesvand oplyses til kommunen. Oplysninger gives ved opstart af anlægget og efterfølgende ved eventuelt skift i tilsætningsstoffer. 47. Anlæggets ejer skal sørge for, at der udtages prøver fra produktionsboringerne til analyse af grundvandets indhold af diverse parametre (incl. forureningsparametre). Første prøve skal udtages inden anlægget tages i brug. Anden prøve skal udtages, når anlægget har kørt i tre måneder. Der skal derefter udtages en prøve årligt. Prøverne skal analyseres for følgende parametre fra boringskontrollen mv.: Hovedbestanddele (incl. temperatur, ph og ledningsevne), uorganiske sporstoffer (herunder arsen, kobber, cadmium, krom, nikkel, bly og zink), aromatiske kulbrinter, organiske klorforbindelser, PAH-forbindelser (herunder benz(a)pyren og dibenz(a,h)-anthracen), pesticider og nedbrydningsprodukter deraf jf. bilag 7 og 8 i Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Alle prøver udtages og analyseres af et akkrediteret laboratorium jf. bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger. Ved ny viden om forureningssituationen i anlæggets påvirkningsområde kan anlæggets ejer pålægges at analysere for relevante og aktuelle analyseparametre. Analyseparametre og tidspunkt for vandprøvetagning aftales med Billund Kommune. Side 9/13
48. Anlæggets ejer skal sende alle analyserapporter til Billund Kommune indenfor en uge efter modtagelsen fra laboratoriet. Billund Kommune skal godkende analyserapporterne inden anlægget startes op. Efter anlægget er startet op følges grundvandets sammensætning årligt. Viser analyserne, at der sker en uacceptabel spredning af forureningen, når anlægget kører eller ændres vandkvaliteten, kan det komme på tale at inddrage flere boringer i prøvetagningen og justere driften. Anlæggets ejer og Billund Kommune skal dernæst aftale, hvordan anlæggets videre drift skal foregå. 49. Anlæggets ejer skal sikre, at anlægget er i en sådan vedligeholdelsesstand, at der ikke er nogen risiko for, at jord og grundvand forurenes. 50. Anlæggets ejer skal sørge for, at anlægget en gang årligt efterses af en sagkyndig i varmeindvindings- og grundvandskøleanlæg. 51. Anlæggets ejer skal indsende en rapport over anlæggets driftstilstand til Billund Kommune. Første afrapportering skal ske, når anlægget har kørt i tre måneder. Derefter indsendes der en årlig afrapportering. Rapporten skal som minimum indeholde dokumentation for driftshændelser (fx perioder med driftstop og årsag), anlæggets vedligeholdelsestilstand, afhjælpende foranstaltninger og eventuelle problemer. 52. Anlæggets ejer skal straks kontakte Billund Kommune, hvis der er mistanke om, at anlægget er utæt, hvis der sker utilsigtede hændelser, eller hvis der sker en påvirkning af det omgivende miljø, bygninger, anlæg mv., der er større end beskrevet i ansøgningsmaterialet. Anlæggets ejer skal sende en skriftlig redegørelse for sagen og de korrigerende tiltag til Billund Kommune indenfor 14 dage. Hvis Billund Kommune mener at der bliver behov for det, skal grundvandsmodellen udleveres til kommunen. Vand fra renpumpninger af resterende boringer 53. Udledningen af vand fra renpumpningen, skal ske på den omkringliggende jord. Anlæggets ejer skal sikre, at der ikke opstår overfladisk afstrømning udenfor matriklen. 54. Tilbageholdt boreslam og udfældet jern m.m. må ikke udledes til recipient ej heller via regnvandsledning, men skal anmeldes til kommunen via www.jordweb.dk inden bortkørsel. 55. Hvis der observeres uventede stoffer i vandet i form af farve eller lugt, skal udledningen straks stoppes og Billund Kommune kontaktes. 56. Ved eventuelle uheld, hvor der er fare for afledning af stoffer/kemikalier ud over det tilladte, skal den driftsansvarlige/anlæggets ejer straks ringe 1-1-2. Den driftsansvarlige skal straks søge at standse udledningen. Der skal desuden udarbejdes en redegørelse, der beskriver uheldet. Redegørelsen skal sendes til Billund Kommune hurtigst muligt. Side 10/13
Pumperne og anlægget skal overholde støjgrænserne 57. Produktions-anlægget og pumperne skal overholde støjgrænserne på udendørs opholdsarealer ved naboer. Hvis Billund Kommune mener, at det er nødvendigt, skal anlæggets ejer dokumentere, at støjgrænserne er overholdt. Det kan være ved akkrediterede målinger eller beregninger. Dokumentationen kan dog højst forlanges en gang årligt. Klagevejledning Denne afgørelse kan påklages af: - adressaten for afgørelsen, - ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, - offentlige myndigheder, - lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, - landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og - landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser, samt - enhver, der må antages at have individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Eventuel klage over afgørelsen skal stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, men sendes til Billund Kommune, Jorden Rundt 1, 7200 Grindsted eller på e-mail til kommunen@billund.dk senest 4 uger efter offentliggørelse, dvs. 4. august 2015. Kommunen sender en evt. klage videre til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens behandling. Du vil blive underrettet om eventuelle klager. Afgørelsen er offentliggjort den 7. Juli 2015 Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af en klage, at klager indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. En eventuel klage har opsættende virkning medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens 87 stk. 3. Afgørelsen må derfor ikke udnyttes inden klagefristens udløb. Side 11/13
Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er bekendtgjort af kommunen, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk. 1. Hvis der bliver klaget over afgørelsen, gives der omgående besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet. Med venlig hilsen Michael Kloster Larsen Geolog Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Billund (dnbillund-sager@dn.dk). Naturstyrelsen, (nst@nst.dk). Naturstyrelsen Trekantområdet, (tre@nst.dk). Billund Museum, (ggo@billund.dk). Billund Vand A/S, (post@billundvand.dk). GEO, (LJA@geo.dk). Kirkbi A/S, (Michael.K.Markussen@lego.com). Side 12/13
Oversigtskort Figur 2 Anlæggets produktionsboringer samt område til placering af moniteringsboring. Bilag: /1/ Grundvandskøling ved Højmarksvej. Konsekvensanalyse for grundvandskøleanlæg ved Højmarksvej. GEO projekt nr. 38117. Rapport nr. 1, 2015-02-20 /2/ Grundvandskøling ved Højmarksvej. Data- og modelgrundlag for simulering af grundvandskøleanlæg ved Højmarksvej. GEO projekt nr. 38117. Rapport nr. 2, 2015-02-20 /3/ Dansk Ingeniørforenings norm for almene vandforsyningsanlæg. Dansk Standard DS 442 /4/ BEK nr. 1024 af 31/10/2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg Side 13/13