Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
sk Ot. Sjibodz : siz
i, r : a i A ^ / /# <J t v DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II 8 1 1 40 2 8 01892 4
Anders Lebeck mm\\ Arbejdsvilkaar og Midler. Med et Kort. m vy</ 1 9 2 5 Hejmdals Bogtrykkeri Aabenraa
Anders Lebeck roejosmari Arbejdsvilkaar og Midler. Med et Kort. 1 9 2 5 Hejmdals Bogtrykkeri Aabenraa
Efterstaaende har været trykt i»hejmdal«4. og 5. September 1925 og samtidig: i flere store Provinsblade, deriblandt»sorø Amtstidende«og»Fyns Tidende«. )e mange i vort Folk, som gerne vil være med i et nationalt Arbejde under de nye Forhold, er ikke lige klare over Arbejdsvilkaar og Midler. Blandt de Erfaringer, vi vandt under Fremmedherredømmet, ikke mindst i dets sidste Halvdel, var denne, at vel kan en lille Flok naa et godt Stykke frem med forholdsvis beskedne Midler, dog kun naar den ser sig for og sætter Kræfterne ind paa de rigtige Steder. Denne Lære, vundet ved dyrekøbt Erfaring, bør vi ikke overse nu, men meget mere lægge os den paa Sinde. Hvad der gælder for alt andet reelt Arbejde, gælder ogsaa for national Virk-
somhed, at Forudsætning for et heldigt Udfald er Kendskab til de Vanskeligheder, som er at overvinde. Uden et saadant Kendskab kan Kræfterne ikke sættes ind paa de rigtige Steder. K u n med Kendskab til Arbejdsmarken kan der skønnes over, hvordan den bedst skal dyrkes. Her skal da indledes med en Skildring af vor nationale Arbejdsmark, saadan som den er efter Genforeningen. Et af de sikreste om end ingenlunde det eneste Middel til at bestemme det nationale Sindelags Styrke er Stemmetallene. De her benyttede Tal hidrører fra Folketingsvalget i April 1924 og det tyske Rigsdagsvalg i December 1924. For at have en ensartet Maalestok, er der alle Vegne benyttet Procentberegning med Sognene som Enheder. Opstillingen er den samme, som den et Par Medarbejdere ved Statistisk Departement har anvendt i»grænsevagten«: alle paa de forskelige Partier i et Sogn afgivne Stemmer sammentælles, hvorefter de paa de nationale Kandidater afgivne Stemmer stilles i Forhold til de øvrige.
Nordfor Grænsen. Alle heraf pct. Sogn Stem- tyske tyske mer Stemmer Stemmer Haderslev Amt. 1. Haderslev 5230 1055 20 2. Christiansfeld 280 25 9 3. Stepping 317 0 0 4. Frør up 129 3 2 5 Hjerndrup 106 9 1 G Tyrstrup 562 18 3 7. Aller 175 7 4 $ Fjelstrup 449 7 2 9. Bjerning 110 4 4 10. Moltrup 151 5 4 11 Aastrup 207 12 6 12. Vonsbæk 199 2 1 13. Øsby 637 18 3 14 Halk 275 26 9 15 Grarup 61 2 3 16 Starup 228 12 5 17 Vilstrup 291 57 20 18 Hoptrup 626 43 7 19 Gml. Haderslev 123 3 ' 3 20. Hammelev 417 6 14 21 Vedsted 547 12 22. Skrydstrup 198 6 3 23. Nustrup 461 2 0.4 24. Jæger up 128 1 1 25. Vojens 370 19 5 2G. Maugstrup 219 0 0 27. Sommersted 408 20 5 28. Oksenvad 243 35 14 29. Jels 494 35 8 30. Skodborg 465 3 0.7 31. Skrave 241 8 O o 32. Hjerting 137 7 5 33. Lintrup 327 10 3 34. Hygum 434 2 0,5 35. Fole 157 1 0,5 36. Rødding 669 29 4 37. Oster Lindet 336 7 9
6 38. Gram 835 58? 39. Toftlund 482 34 7 40. Tirslund 179 1 0,5 41. Bevtoft 325 1 0,3 42. Branderup 215 12 5 43. Agei'skov 598 9 0,3 Aabenraa Amt. 1. Aabenraa 3398 997 29 2. Bedsted 190 51 27 3. Hellevad 309 80 26 4. Egvad 153 5 3 5. 0. Løgum 574 63 11 6. Løjt 752 156 21 7. Bise 679 121 18 8. Hjord kær 349 32 9 9. Bjolderup 457 71 16 10. Uge 194 75 39 11. Ensted 319 28 9 12. Kliplev 371 37 10 13. Felsted 549 16 3 14. Varnæs 289 0 0 15 Adsbøl. 120 2 1 16. Graasten 565 76 13 17. Kværs 27^ 37 13 18. Binkenæs 478 113 24 19. Holbøl 529 109 21 20 Bov 1084 160 15 1. Sønderborg 2. Augustenborg 3. Nordborg 4. Ullerup 5. Sottrup 6. Dybbøl 7. Nybøl 8. Broager 9. Ulkebøl 10. Kajnæs 11. Lysabild Sønderborg Amt. 3758 812 22 243 64 26 458 75 16 ') 750 13 560 4 1 438 2 0,5 314 5 2 1859 143 8 824 38 5 391 2 0,5 496 29 6
7 12. Tandslet 407 8 2 13. Hørup 496 12 3 14. Asserballe 312 5 1 15. Notmark 493 7 16. Ketting 251 23 9 17 Egen (594 15 2 18. Svenstrup 427 5 1 19 Hagenbjerg 284 19 7 20. Oksbøl 375 26 7 21. Holm 189 3 2 22 Pøl 159 18 11 Tønder Amt. 1 Tønder 2229 930 42 2. Højer 459 244 53 3. Løgumkloster 535 169 32 4. Arrild 164 14 8 5. Højrup 186 25 13 6. Spandet 161 0 0 7. Roager 183 0 0 8. Hvidding 189 0 0 9. Rejsby 158 0 0 10. Brøns 321 1 0,3 11. Vodder 292 9 3 12. Skærbæk 692 37 5 13 Rømø 190 3 1 14. Ballum 352 5 1 15. Randerup 66 0 (! 16. Mjolden 128 0 0 17. Døstrup 343 1 0.3 18 Brede 526 12 2 19 N Løgum 219 74 34 20. Løgumkl. Lds. 137 8 6 21 Abild 285 66 23 22. Visby 228 2 1 23 Tøndei Lds 186 41 22 24. Udbjerg 178 93 52 25. Møgeltønder 463 20 0,4 26. Højer Lds. 139 64 46 27. Daler 212 10 5 28. Emmerlev 293 23 8 29. Hjerpsted 108 0 0 30. Skast 92 4 4 31. Hostrup 331 90 27
32. Burkal 505 160 33 33. Tinglev 734 251 34 34. Bylderup 224 63 28 35. Bavsted 292 94 32 36. Højst 207 70 34 Sydfor Grænsen. Alle heraf pct. Sogn Stem- danske danske mer Stemmer Stemroer Flensborg Bykreds. Flensborg 31,704 3304 10 Flensborg Landkreds. 1. Hanved 2088 349 17 2. Valsbøl 285 35 13 3.. N. Haksted 481 16 3 4. Store Vi 605 8 1 5. Vanderup 219 2 1 6. Jørl 369 1 0,3 7 Egebæk 55 2 4 8. Siversted 270 9 1 9. Oversø 694 70 11 10. St. Solt 355 3 1 11. Lille Solt 353 4 1 12. Adelby 528 71 13 13. Hyrup 361 2 0,6 14. Bylskov 99 0 0 15. Husby 769 6 1 16. Grumtofte 724 6 1 17. Lyksborg 821 41 5 18. Sørup 309 0 0 19. Sterup 396 0 0 20. Stenbjerg 155 1 05 21 Kværn 404 0 (.< 22. Eskriis 150 0 0 23. Tøstrup 60 0 0 24. Gelting 1500 12 1 25. Kappel Lds. 566 3 0,5 26. Munkbrarup 767 33 4
9 Sydtønder Kreds. 1. Aventoft 191 10 0,5 2 Nykirke 313 2 0,6 3 Rødenæs 148 1 1 4. Medelby 528 30 6 5. Ladelund 389 36 c. (3. Sdr. Løgum 397 11 3 7. Humptrup 174 7 5 8 Brarup 253 3 1 9. Karl um 168 9-5 10. Klægsbøl 312 8 3 11 Læk 1265 17 1,3 12. Enge 443 9 2 13. Stedesand 251 0 0 14. Klangsbøl 108 0 0 15. Horsbøl 136 1 1 16. Emmelsbøl 344 0 0 17. Nibøl 1066 6 0,6 18. Dedsbøl 855 0 0 19. Dagebøl 221 1 0,5 20. Ny Galmsbøl 288 0 0 21. Lindholm 408 26 6 22. Risum 288 9 3 23. Faartoft 241 0 0 Vesterhavsøerne. Amrum 290 5 2 Før 2015 58 3 Sild 2327 44 1 Der er nordfor Grænsen 35 Sogne med 10 pct. tyske Stemmer og derover, 25 Sogne med 20 pct. tyske Stemmer og derover, 10 Sogne med 30, 3 med over 40 og 2 med over 50 pct. tyske Stemmer. Der var altsaa ved sidste P'olketingsvalg nordfor Grænsen to Sogne med tysk Flertal, men ogsaa kun to. Sydfor Græn-
lösen var der ved Decembervalget udover Flensborg 4 Sogne med 10 til 17 pct. danske Stemmer, alle grupperede omkring Flensborg By. Som Helhed maa om de anførte Tal siges, at de er for lave Blandt andet kan nævnes en saadan Ting, som at en Del Vælgere med stærk Klassefølelse baade nord- og syd for Grænsen stemmer paa socialdemokratiske Kandidater til Trods for deres nationale Sympatier Paa andre Vælgere virker andre Partier dragende af andre Grunde, i en nordslesvigsk Købstad stemte ved sidste Folketingsvalg nogle velhavende Tyskere paa det konservative Folkeparti, fordi de her mente at finde den bedste Beskyttelse mod den socialdemokratiske Formueskat! Et nationalt Mindretal er af meget forskellige Grunde udsat for at miste Stemmer til konkurrerende Partier At Tallene for de dansktalende Sogne sydfor Grænsen er for lave, er ganske afgjort. En opmærksom Læser, der samtidig med at undersøge Tallene har benyttet Kortet, vil hurtigt opdage, hvor ulige de tyske Stemmer i Nordslesvig er fordelt. Tættest er de paa et Omraade, der mod
Syd 11 følger Grænsen fra Graasten til Højer og mod Nord naar paa Højde med Løjt og Nørre Løgum Sogne. Dette Omraade omfatter 30 af Nordslesvigs 120 Sogne, heriblandt Købstæderne Aabenraa og Tønder, og er Sæde for en rodfæstet Hjemmetyskhed, selvfølende, socialt stærk Det laveste Procenttal indenfor dette Omraade for noget Sogn var ved sidste Folketingsvalg 9 pct., det højeste 53 pct. Taget som Helhed fiavde Omraadet 28 pct. tyske Stemmer. Disse Tal giver Udtryk for en ikke ringe Styrke, og den, der kender Forholdene indenfor disse Sogne nøjere, ved, at Tallene ingenlunde er for høje i Forhold til den hiemmetyske Indflydelse. For de øvrige nordslesvigske Sogne er B'lledet lysere. Vel er der ikke faa Proc nt tyske Stemmer i Købstæderne Haderslev og Sønderborg samt i nogle Sogne og Flækker Men dels havde Tyskerne i de 90 Sogne taget som Helhed kun 8 pct. af Stemmerne, dels er Købsta-d^rne og Flækkerne omgivne af en næsten helt dansk Landbefolkning. Man vil herefter kunne sige, at vel byder Sønderjylland som Helhed endnu store nationale Opgaver, men at disse Opgaver
l z saa uden al Sammenligning er større indenfor de 30 Sogne, der udgør Grænseomraadet, end i de øvrige 90 sønderjydske Sogne. Og derfor er det berettiget at give Grænseomraadet en noget mere indgaaende Omtale. Det er forhen nævnt, at ved sidste folketingsvalg gav Grænseomraadet som Helhed 28 pct. tyske Stemmer. Men hvilken Tale fører Fortidens Stemmetal? Ja, ved Folkeafstemningen i 1920 gav det samme Omraade 40 pct. tyske Stemmer, 6 Sogne og Købstæder havde tysk Flertal, og i fire andre Sogne var det tyske Procenttal 49. Og ved Rigsdagsvalget i 1912 havde Omraadet i-om Helhed 03 pct. tyske Stemmer, og 18 Sogne, heri medregnet Købstæderne Aabenraa og Tønder, havde tysk Flertal Selv om vi kan ledsage disse sidste Tal med forskellige Forklaringer om Embedsmænd, Funktionærer, afhængige og lignende, giver de alligevel Stof til alvorlig Eftertanke. Tyskhedens Styrke svarer ikke til Tallene i 1912, men den er større end Stemmetallene fra 1924 giver Udtryk for. Her skal nu nævnes et Forhold, der er af den allerstørste Betydning for
13 Vurderingen af Betingelserne for vort nationale Arbejde nordfor Grænsen. DeterdevoldsommeSvingninger i Stemmetallene. 1 1912 havde Tyskerne (53 pct. af Stemmerne indenfor Grænseomraadet, i 1924 kun 28 pct., regnet efter Stemmetallene er altsaa over en Tredjedel af Befolkningen gaaet fra den tyske Side over til os! Selv med Tysklands Opløsning i Afstemningstiden og de følgende Aars vanskelige Kaar som Baggrund er det en voldsom Omgruppering. Det tyder paa en vis Usikkerhed i betydelige Befolkningsdeles Forhold til det nationale. At denne Betragtning er rigtig, stadfæstes ved en Undersøgelse afbevægelsen i Stemmetallene i Grænseomraadet forud for 1912. I 1871 havde Tyskerne 38 pct. af Stemmerne indenfor Omraadet (10 pct mere end i 1924), men allerede 1893, godt 20 Aar senere, havde Tyskerne 59 pct af Stemmerne, rigelig en Femtedel havde i Mellemtiden forladt os og var >Taaet over til Modparten! Det er, om man saa maa sige, den mere mobile Del af Befolkningen, der skifter Plads I de næsten 20 Aar, der ligger mellem 1893 og
14 1912, og som rummer den egentlige Tvangsperiode, steg det tyske Stemmetal indenfor Grænseomraadet kun med yderligere 4 pct., en saare beskeden Vinding i saa langt et Tidsrum. Fuldt Indblik i disse Sammenhænge faas kun ved at følge Bevægelsen i hvert enkelt Sogn. Me n Hovedsummen er denne, at fra 1871 til 1912gaar25 pct. afgrænseomraadets Befolkning, beregnet efter Stemmetallpne, fra dansk over til tysk Side, fra 1912 til 1924 foretager 35 pct. af Befolkningen den modsatte Bevægelse! Mindst var Bevægelsen i nogle Sogne og Købstæder med gammel rodfæstet Tyskhed, stærkest i en Gruppe af Sogne, hvortil Burkal hører i Barkai Sogn gik fra 1871 til 1912 59 pct fra dansk over til tysk Side, fra 1912 til 1924 foretog 50 pct. den modsatte Bevægelse! Saa megen Usikkerhed kan der være i de nationale Standpunkter. * * * Saadan er vor nationale Arbejdsmark. Lad os nu se paa de Midler, vi har til Løsning af de Opgaver, den stiller
15 os. Og der skal da begyndes med den Del, der ligger sydfor Grænsen, og som af gode Grunde optager mange danskes Tanker. At holde sig til Virkeligheden om disse Ting og samtidig tilfredsstille de videstgaaende Forhaabninger, er ikke muligt. Derimod kan der med Sandhed tales om et sundt og værdifuldt dansk Arbejde, der er i Gang og yderligere kan udbygges og fortjener haade Sympati og Støtte. Mest er der iværksat i Flensborg By, der jo er den mellemslesvigske Danskheds Hovedsæde. Her, hvor der tidligere ingen dansk Børneundervisning blev givet, gaar nu omkring (>00 Børn i dansk Skole, den lille Halvdel i den af Flensborg By oprettede kommunale danske Skole, den store Halvdel i den danske Privatskole, der er bygget og drives for danske Statsmidler med Tilslutning af alle danske Partier. En betydelig dansk kirkelig Virksomhed udfoldes. Da Myndighederne har været taabelige nok til at nægte de danske Flensborgere den gamle danske Kirke, har de danske dernede sørget for ders egen hyggelige Forsamlingssal. Et dansk Bibliotek af stor Værdi har Hjemsted i Flensborg,
16 dansk Sprogundervisning gives randt om i Byens Distrikter, et betydeligt Ungdomsarbejde udføres. Siden 1920 har Sønderjydsk Skoleforening i nøje Forstaaelse med Dansk Skoleforening i Flensborg ydet 868 unge Hjælp til Ophold paa Højskoler, Efterskoler og andre danske Skoler. Ogsaa udenfor Flensborg arbejdes der, her skal blot nævnes saadanne Virkesteder som Harreslev og Valsbøl. Flere Vandrelærere arbejder ude i Landsbyerne. Og hvad der saaledes er begyndt, vil paa flere Maader kunne udbygges. Sønderiydsk Skoleforening har efter Drøftelser med Folk dernede fra flere Planer under Overvejelse, blot den kan faa de hortil nødvendige Midler. Ikke mindst om det dansktalene Mellemslesvig gælder, at er der end gjort gode Begyndelser, kan endnu adskilligt tilføjes. Endnu er 'kke alle Muligheder udtømt for at skaffe dansktalende Hjem, der ønsker det, underholdende Bladlæsning og ganske letlæselige Bøger. Heller ikkeerdergjort saa meget for dansktalende Børn, som det er muligt. Men det kan ikke siges for stærkt, at hvor
17 Forudsætningerne er saa smaa, maa der vises den allerstørste Omhu med Udvalget af egnede Bøger, underholdende Blade og Børnebøger. Vil nogen støtte denne højst vigtige Side af det kulturelle Arbejde sydfor Grænsen, er det at tilraade at søge Forbindelse med Sprogforeningen, der under sin lange Virketid har erhvervet sig megen Erfaring paa dette Omraade og som selvsagt handler i Forstaaelse med de vedkommende Kredse sydfor Grænsen. Det Arbejde, der her er nævnt, begyndte i 1920 under strid Modvind fra Myndighedernes Side, meningsløse Haardheder har vakt Bitterhed og Harme i det danske Folk. Men alt som Aarene er gaaet, er ogsaa dette blevet noget ændret til det bedre. Dette siges ^abent i de danske Virksomheders aarlige Beretninger. Nogle Tyskere er bleven saa kloge, at de vil søge at vinde frem ved mildere Metoder. Men stadig savnes den Mindretalsordning, der skal øve samme Ret og Skel mod det danske Mindretal sydfor Grænsen, som er ydet det tyske Mindretal nordfor Grænsen At Myndighederne i Berlin nu har søgt Forhandling med de danske Flensborgere,
18 viser imidlertid, at Strømmen ogsaa i den Henseende gaar i den rigtige Retning Og derved vilde Kaarene, selv om de vedblivende kan være vanskelige nok for et saa lille Mindretal, yderligere lempes for det gode Arbejde, der er i Gang og vil kunne udbygges. Vi vender os sluttelig til Røgtningen af vore nationale Opgaver nordfor Grænsen og da navnlig i det sydlige Grænseomraade. Har Tyskheden end her et stærkt Fodfæste, saa har til Gengæld den dansksindede Refolkning og den mere neutrale, mod os velsindede Befolkning det Rygstød, som ligger i Tilhørsforholdet til det danske Stats- og Folkesamfund. I Aarene efter Genforeningen er der gjort meget til Genrejsning af Sønderjylland, ogsaa i Grænseomraadet, hvortil hører nogle af det tyske Styre helt forsømte Sogne. Enkelte Steder var Skolebygningerne saa gamle og slet vedligeholdte, at de ikke egnede sig til Boliger. Under det danske Styre er der sket store Forandringer til det bedre. Men endnu er der langt igen, inden Grænseomraadets Befolkning helt har levet sig ind i det danske Fællesskab. Og det er jo om de Opgaver, som
19 særlig vender ud til denne Side, der her tales. Et enkelt Forhold maa i dennenne Forbindelse fremhæves: nemlig at saa store Dele af Befolkningen først gik fra dansk til tysk Side og senere foretog den modgaaende Bevægelse. Dette kan ikke bero paa noget andet, end at i betydelige Dele af Befolkningen er Følelsen af Sammenhæng med det danske Folk ikke tilstrækkelig rodfast. Vi befinder os paa et Sted, hvor dansk Folkeliv pulserer svagere i Folkesindet, hvor mange fra ældre Tid har haft Blik og Sympatier vendt mod Syd. Har vi faaet fat paa denne Sammenhæng, saa er med det samme givet, hvad vi har at gøre Vor Opgave maa være at tilføre alle modtagelige Sind al den Næring, vor rige folkelige Kultur raader over (i dette Forhold er vi endnu Tyskerne overlegne, selv om ogsaa en Del af dem er ved at komme under Vejr med, hvilken Styrke der ligger i det frie, folkelige Arbejde), for derved at knytte dem inderligere til os. Hvad der her skal gøres, er et Pionerarbejde for dansk folkelig og social Kultur, for dansk Dygtighed i Gaard og Hjem. Og her er
20 det af saa afgørende Betydning, li v e m der gør dette Arbejde Hernede er jo Forholdet det, at enhver Mand og Kvinnordfra saa at sige betragtes som Repræsentant for det danske Folk og for Danmark, fylder de uden store Fagter deres Plads med Dygtighed og Forstaaelse, enten den er i Skole eller Kirke, paa en Gaard eller i en Forretning, ja saa har vi vundet en folkelig Sejr og knyttet en større eller mindre Kreds nøjere til os. Sker det omvendte, har vi lidt et Nederlag. Det vilde være let at nævne Eksempler paa saadanne Sejre, men desværre ogsaa adskillige Nederlag. Det kniber adskillige Steder med at faa d e rigtige Folk til de vanskeligste Poster, de vil ikke forlade deres lune Reder, hvor de har det rart, for at paa ud til et Pionerarbejde, der ofte kan være trælsomt nok, især til at begynde med Dette er menneskeligt forstaaeligt, nationalt er det en Svaghed. Vi er en Kreds af Nordslesvigere, der ofte taler om dette Forhold, og mener, at vi her staar overfor en folkelig Svaghed, der er egnet til at forklare adskillige af vore nationale Tab: Der er ikke Mangel for Kraftord, naar Stemningerne
- 21 bærer med, men naar Arbejdet i Marken skal gøres, holder beklageligt ofte de mest egnede sig tilbage. Netop til Hidførelse af den indre Genforening betyder det gode Eksempel saa overordentlig meget. Man vil forstaa, at til Grænsearbejde, saadan som det her opfattes, kan Stat og Kommune vel bidrage deres, men de kan ikke gøre det alene. Der er ved Siden af Brug for et frit folkeligt Arbejde paa Linje med det, vi blev skolede i under Fremmedherredømm?t, og som tog Form i saadanne Sammenslutninger som Sprogforeningen og Skoleforeningen. Blandt andet har Sprogforeningen efter Genforeningen haft en stor Mission ved Ordningen af Folkebogsamlingerne og ved at sørge for Børnelæsning netop for de vanskeligste Strøg, Skoleforeningen søger stadig at jævne de unge Vejen til den danske Højskole, som har været en Hovedkilde til folkelig Næring helt fra den nationale Vækkelses Dage. Begge Foreninger har støttet Bejsningen af Forsamlingshuse. Men ingen af disse Foreninger kan naa længere frem, end de har Midler til, det gælder deres Virksomhed baade nord-
22 og sydfor Grænsen. I Tilslutningen til saadanne Foreninger skulde det jo netop vise sig, i hvilken Grad Viljen til at fremme den indre Genforening ved et frit folkeligt Arbejde føles som en dansk Folkeopgave. Det nationale Problem, vi bar liggende ved vor Sydgrænse, er ingenlunde let, sværere end mange har faaet Tid til at tænke sig under al den Medgang, vi i de senere Aar har haft. Alt som Tyskland atter rejser sig økonomisk og folkeligt, og alt som den i Grænseomraadet stærke Tyskhed faar sig organiseret, vil vi faa at føle, hvormeget der endnu er at gøre. Et stort Lyspunkt er det, at ogsaa den tysksindede Grænsebefolknings Modersmaal ganske overvejende er dansk. Spørgsmaalet er ikke større, end at det kan løses, naar vi gør vore Ting, som vi kan og bør. Men uden denne Forudsætning gaar det heller ikke. Der vil alligevel løbe megel Vand i Stranden, inden de indre Baand mellem os og betydelige Dele af Grænsebefolkningen er tvundne saa stærke, at vi med Tryghed kan gaa ud fra, at den med hele sit Hjerte vil være hos os i de Modgangstider, som et Folk
23 under Livets skiftende Kaar altid maa regne med.
X m\ 1 -Jcznbrrzp W * Skoddcry L Pole \ l Osier- JeZs M ' // va S6e.ppi\ Pvvdding } Spandet Oram. Gastrup /aagergf Repby Brons Uodder Toftlund I Lrrml Bevtoft Vedsteo S hær-bæk Prr-ild r/a /Mjcitden Dostrup L rap Brøde. \der-izjø\ flyerskou Egvad Rzse, Lud*}.?f/jcrrx kær) Boler' der Klanæiol) Hors). Nyfarfce ISrTtrnels \ /NyboL Dedsbot i Gl(X7Tisb<jl S?- Logum Brartzp bol Uaxjebolf ffz szzm {sand; Mt[ Ladetzmd. Kariuni MedeZiy. ffy<zrup Læk Nor re. Mubsted. Osttrby Si- Vi /Bov /Mira/e \Hy//e rup.
PrvceTiten apmi.nctreitalsstetmner'ne ved folketingsvalget: i-f y 192J} og "Rigsdags uatyet 7 12 112V. 0 b~ ^rxtcerié. ^ b~ - 10 to 20 Z0-S0 SO - HctZJc-. 0mraade6 crzdenfbj- demie zme Z8 fo t. st. t Gennemsnit. itjtiuimvwm cl Tideyr~oe rzse. Sp rxjy<jrxj-rise.