Patientvejledning. Frossen skulder



Relaterede dokumenter
Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Frossen skulder

Patientvejledning. Albueartroskopi. Kikkertoperation i albue

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Halscyste

Patientvejledning. Skade på. Sideledbånd i tommelen

Patientvejledning. Slidgigt i skulder højdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Bruskskader. I knæet

Patientvejledning. Slimhindefold irritation. Plica kikkertoperation

Patientvejledning. Refertilisation. Mænd

Patientvejledning. Skæv penis. Krummerik

Patientvejledning. Vandbrok. Hydrocele

Patientvejledning. Kikkertoperation af underlivet. - Laparoskopi

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad (weaver-dunn)

Patientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation

Patientvejledning. Forhudsforsnævring

Patientvejledning. Slap hud på inderlår. hudreduktion

Patientvejledning. Nedgroet negl

Patientvejledning. Kunstigt ankelled - ankelprotese

Patientvejledning. Brystvortereduktion

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Beskadiget lukkemuskel. Sphincter rekonstruktion

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Seneskedehindebetændelse. De Quervains

Patientvejledning. Springfinger

Patientvejledning. Nerveknude. I foden

Patientvejledning. Seneknude. Ganglion

Patientvejledning. Årebrok. Varicocele

Patientvejledning. Håndledsartroskopi. Kikkertundersøgelse af håndled

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Slidgigt i storetåen

Patientvejledning. Børnepolypper

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis

Patientvejledning. Fedtknude

Patientvejledning. Rift ved endetarmsåbning. Anal fissur - overskæring af indre lukkemuskel

Patientvejledning. Sterilisation. Mænd

Patientvejledning. Stritører

Patientvejledning. Pilonidal cyste. Byld/fistel ved ballerne

Patientvejledning. Indeklemt nerve i albuen - inderside. Lysis nervus ulnaris

Patientvejledning. Byld. Ved endetarm

Patientvejledning. Fjernelse af livmoderslimhinden

Patientvejledning. Blærepolypper

Patientvejledning. Skader på mellemkødet. Kvinde

Patientvejledning. Fjernelse af modermærke. Hudforandring hudtumor

Patientvejledning. Kønsvorter. Kondylomer

Patientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit

Patientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen

Patientvejledning. Slidgigt i håndled. Stivgørende operation

Patientvejledning. Hæmoride operation

Patientvejledning. Indadvendte brystvorter

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Fistel. Ved endetarm

Patientvejledning. Kirurgisk abort. Uønsket graviditet

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Slidgigt i skulderhøjdeled (kravebensled) Slidgigt mellem kraveben og skulderblad (AC-led)

Patientvejledning. Slidgigt i fingrene. Stivgørende operation eller ledprotese

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. Kondylomer. Kønsvorter - kvinder

Patientvejledning. Refertilisation. - kvinder

Patientvejledning. Hæmoride. THD behandling

Patientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra

Patientvejledning. Ledskred i skulder. Løs skulder

Patientvejledning. Falsk leddannelse i skulder. Pseudoartrose

Patientvejledning. Skæv næseskillevæg

Patientvejledning. Væske i mellemøret. Dræn

Patientvejledning. Kæbespytkirtler. Spytsten

Patientvejledning. Sterilisation. kvinde

Patientvejledning. Ledskred i skulder højdeled - (AC-led) Ledbåndsskade mellem kraveben og skulderblad

Patientvejledning. Smerter i forfod. nedsunken forfod

Patientvejledning. Ankelstabiliserende operation

Patientvejledning. Galdesten. Kikkertoperation

Patientvejledning. Kosmetisk næseoperation

Patientvejledning. Sammenvoksninger af æggelederne. - kikkertoperation

Patientvejledning. Overrivning af sener i skulderen. Rotator Cuff skade

Patientvejledning. Slidgigt i tommelfingerens. Stivgørende operation og Weilby-Burton

Patientvejledning. Springerknæ Jumpers knee. Kikkertoperation

Patientvejledning. Bugvægsbrok. navlebrok, sårbrok

Patientvejledning. Løs knæskal. Ledskred af knæskal

Patientvejledning. Fremfald af endetarm. Prolaps af endetarm

Patientvejledning. Operation for skæv storetå. Hallux valgus

Patientvejledning. Hulfod og platfod

Patientvejledning. Fjernelse af kolesteatom. Mastoidectomi Benæder

Patientvejledning. Fjernelse af brystimplantater

Patientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata

Patientvejledning. Diskusprolaps. og forsnævring i nakken

Patientvejledning. Fjernelse af mandler. Tonsillektomi

Patientvejledning. Fedtinjektion. Lipoinjektion fedttransplantation

Patientvejledning. Kuskehånd. Dupuytrens kontraktur

Patientvejledning. Indeklemnings syndrom. i skulderen

Patientvejledning. Snorken. Snorkeoperation

Patientvejledning. Diskusprolaps. I lænden

Patientvejledning. Direkte øjenbrynsløft og Tindingeløft

Patientvejledning. Sigmoideoskopi. Kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen

Patientvejledning. Fjernelse af polypper og muskelknuder. Hysteroskopi

Patientvejledning. Brystformindskende operation. Brystreduktion

Patientvejledning. Slidgigt i ankel, bagog mellemfod. Stivgørende operation

Patientvejledning. Cyster på æggestokkene

Transkript:

Patientvejledning Frossen skulder

En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed i skulderen. Hvordan opstår en frossen skulder? Man ved ikke med sikkerhed, hvad der er årsag til frossen skulder. Sygdommen giver udtalt irritation i skulderleddets kapsel. Herved skrumper ledkapslen og bliver stram, og der opstår sammenvoksninger i skulderleddet. Den spontane type af frossen skulder er langt den hyppigste, og den ses typisk hos 40-60-årige. Den ses oftere hos kvinder end hos mænd, og den er hyppigere hos patienter med sukkersyge. Symptomer på frossen skulder Sygdommen er karakteriseret ved 3 stadier : 1. stadium viser sig ved tiltagende smerter og bevægeindskrænkning i skulderleddet. Undertiden kan der være svære smerter 2. stadium bliver skulderen stiv, mens smerterne aftager 3. stadium begynder bevægeligheden langsomt at blive bedre Hele forløbet er meget individuelt men uden operation er det langvarigt ofte mellem 1½ - 3 år. Behandling af frossen skuler En frossen skulder kan ofte behandles uden operation. Behandlingen består af smertestillende medicin, blokader med binyre barkhormon i skulderleddet, begrænsning i de fysiske aktiviteter på arbejde og i fritid i en lang periode. Sygdommen har en god prognose også uden operation, men forløbet er meget lang varigt, og ofte er der en permanent nedsat bevægelighed af større eller mindre grad, uanset om du bliver opereret eller ej. Fysioterapi kan først påbegyndes, når det første smertefulde stadium er overstået. Operation af frossen skulder En operation kan i nogle tilfælde afkorte sygdomsforløbet. Operationen bør først gennemføres, når smerterne 2

har toppet i deres styrke oftest 4-6 måneder efter, at sygdommen er startet. For tidlig operation medfører en stor risiko for, at skulder leddet igen bliver stift. Forundersøgelse Inden beslutningen om en operation kommer du til en forundersøgelse hos en af vores speciallæger i ortopædkirurgi. Du har på dette tidspunkt ofte været igennem et længere forløb med smertestillende medicin, blokadebehandling og evt. fysioterapi af din skulder. Ved forundersøgelsen fortæller du om dine symptomer og ønsker. Speciallægen undersøger din skulder og vurderer, om der er behov for yderligere undersøgelser fx ultralydsscanning, røntgenundersøgelse eller MR-scanning (evt. med kontrast). Alle undersøgelserne kan foretages på Aleris- Hamlet. Har du selv røntgenbilleder af din skulder, bedes du medbringe disse til forundersøgelsen. Ud fra den samlede vurdering forklarer speciallægen dig hvilke behandlingsmuligheder, der foreligger, og sammen beslutter I, om en operation er det rette for dig. Skulderbuen Skulderhøjdeled Ledhoved Kraveben Ledskålen Ledlæben Skulderblad Brystben Skulderblad Overarm Ledkapslen Skulderens anatomi 3

Speciallægen gennemgår i så fald forløbet samt mulige bivirkninger og komplika tioner med dig. Derudover taler I om, hvad du kan forvente dig af operationen og vigtigheden af genoptræningen. Forventninger Formålet med operationen er at genskabe bevægeligheden og mindske smerterne. Operationen er en succes hos mere end 75 % af patienterne. Forbedring af bevægeligheden ses få dage efter operationen, hvorimod effekten på smerterne ofte først kommer senere. Er der en god bevægelighed og færre smerter efter 2-3 uger, er dette et godt tegn på, at resultatet bliver tilfredsstillende. Det er vigtigt, at du meget hurtigt efter operationen kommer i gang med træning af skulderen vejledt af en fysioterapeut. Du må dog ikke forvente, at skulderfunktionen bliver helt normal igen. Der vil næsten altid være en varig nedsat drejebevægelighed i større eller mindre grad. I de tilfælde, hvor stivheden kommer igen, kan en ny operation undertiden være en mulighed. Slutresultatet kan tidligst ses ½ år efter operationen. Sukkersygepatienter har størst risiko for, at stivheden kommer igen. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Du bliver informeret ved forundersøgelsen, om mulighederne for bedøvelse. Faste Du får enten en lokalbedøvelse også kaldet en nerveblokade (blokade), hvor hele armen / skulderen er bedøvet eller du får en fuld bedøvelse. Evt. begge bedøvelser kombineret. Du skal i begge tilfælde møde fastende. Pause med medicin Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor: Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Fiskeolie og anden naturmedicin. Hold pause i 1 ugen før operation. 4

Indlæggelse evt. dagkirurgi Du kan forvente at være indlagt til næste dag. I enkelte tilfælde kan du være klar til at blive udskrevet senere samme dag. Operation Operationen tager ca. 1 time og udføres som en kikkertoperation i fuld bedøvelse. Alle strukturer i skulderleddet kigges efter, den stive og tykke ledkapsel gennem skæres / løsnes, og sammenvoksningerne fjernes. Derefter bevæges leddet helt igennem (brisement), hvorved den sidste stivhed og de sidste sammenvoksninger brydes. Under operationen bliver der lagt et lille kateter (slange) ind i skulderleddet. Dette kobles til en smertepumpe med smerte stillende medicin, som automatisk tømmer sig selv. Smertepumpen fungerer i 2 døgn. Der sættes plaster på sårene. Desuden lægges evt. en kølebandage over operations stedet for at begrænse blødning og hævelse. Efter operationen Efter operationen taler du med speciallægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Aktivitet / genoptræning Efter operationen er det vigtigt, at du kommer i gang med at bevæge skulderen så hurtigt som muligt for at vedligeholde den bevægelighed, som du har opnået ved operationen. Du bliver instrueret i øvelser, som du skal lave. For at støtte armen indtil virkningen af blokaden er ophørt og lindre smerterne i de første dage, får du en armslynge på. Smertelindrende behandling er meget vigtig for, at du kan lave øvelserne og bevare bevægeligheden. Efter udskrivelsen Smerter Du får smertelindring fra blokaden og smertepumpen, der er lagt i forbindelse med operationen. Der kan på trods af blokaden og smertepumpen være smerter umiddelbart efter operationen, og vi anbefaler, at du på operationsdagen starter med fast smertestillende medicin. Det vil være 5

håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Det er vigtigt, at du starter med at tage fast smertestillende medicin, inden virkningen af blokaden / smertepumpen ophører. Derved har du smertestillende medicin i blodet, når virkningen af blokaden forsvinder. I nogle tilfælde kan du have behov for smertestillende medicin i en længere periode. Is- / kuldebehandling De første dage kan det lindre med en kølende bandage / ispose. Den kan bruges 20-30 minutter hver anden time. Forbinding og bad Forbindingen / plaster kan du fjerne næste dag (efter 24 timer). Smertepumpen fjerner du efter 2 dage og sætter et lille plaster på indstiksstedet. Du kan tage brusebad et døgn efter, at smertepumpen er fjernet. Når såret er tørt, skal du ikke have plaster på længere. Aktivitet / daglige gøremål Du må bruge armen frit til almindelig daglige gøremål efter evne. arbejde, må du regne med 2-3 ugers sygefravær. Ved tungere arbejde som håndværker kan der gå 2-3 måneder. Du taler med speciallægen om, hvad du skal forvente i dit tilfælde. Køre bil Du kan køre bil, når du kan reagere normalt i enhver situation og har fuld kontrol over armen. Du skal desuden være ude af behovet for stærk smertestillende medicin. Trådfjernelse og opfølgning Du skal have fjernet trådene eller clipsene i huden efter 10-12 dage hos din egen læge. Ca. 12 uger efter operationen kommer du til opfølgning på forløbet hos speciallægen. Genoptræning Du har behov for hjælp og vejledning til træning fra en fysioterapeut, men det er hovedsagelig din egen indsats, der har betydning for, at du opnår et så godt resultat som muligt. Du skal træne mange gange dagligt derhjemme. Fysioterapi kan foregå i privat eller offentligt regi, og vi skriver en henvisning til dig. Arbejde / sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt, afhænger af dit arbejde. Har du et lettere kontor- / administrativt 6

Mulige bivirkninger og komplikationer I forbindelse med en operation er der altid en lille risiko for komplikationer fx.: Føleforstyrrelser Ganske få patienter oplever føleforstyrrelser i armen efter nerveblokaden. Disse føleforstyrrelser er oftest forbigående. Infektion Der er en meget lille risiko for infektion i såret (under 0,5 %). Arvæv Ny arvævsdannelse kan medføre, at skulderen bliver stiv, og smerterne kommer igen. Forstyrrelse i blodsukkeret Sukkersygepatienter må forvente forstyrrelser i blodsukkerværdierne i tilknytning til både blokader og operation. 7

Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på www.aleris-hamlet.dk København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket KNBH 31 KNBH 32 Aleris-Hamlet Hospitaler 4. udgave januar 2014. Udarbejdet af PTO/KJK/BMI. Revideres januar 2017. Godkendt af kvalitetsledelsen