RÅDGIVNING REVISION RÅDGIVNING ØKONOMISK VEJLEDNING REVISION OG REGNSKAB INDSIGT OG FORSTÅELSE SKAT KORT NYT MOMS KORT NY
Nyt fra Roesgaard & Partners Januar 2016 Rådgivning - økonomisk vejledning Fremtidig vækst Global vækst Der er nogle, som mener, at der fremadrettet bliver en gennemsnitlig vækst i verden på ca. 3% p.a. Det skyldes bl.a., at et land som Indien forventes at trække væksten op med en gennemsnitlig vækst på ca. 5% p.a. Det er svært at spå om fremtiden, men konsekvensen heraf bliver formentlig, at Kina og Indien vil være de største økonomier om en årrække efterfulgt af USA og EU, hvor den gennemsnitlige vækst kun forventes at være ca. 2% p.a. Selvom Kina og Indien således efterhånden må forventes at blive mere og mere modne markeder, og landene måske også vil udvikle sig politisk og institutionelt, vil der nok fortsat være en øget risiko i tilknytning til disse markeder. robotter, computere og netværksforbindelser mv. Det vil sige, at personaleomkostninger i højere grad kombineres med teknologi. Personaleomkostninger er fradragsberettigede i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder software, hvorimod teknologi, der næsten altid er forbundet via netværk, skal aktiveres som driftsmidler, der saldoafskrives med 25% om året. Mon ikke det betyder, at skattereglerne i Danmark skal justeres, så der kommer incitament til en accelereret digitalisering, som kan give vækst? Det at kunne håndtere robotter, computere og netværksforbindelser mv. bliver, hvis det ikke allerede er det, en forudsætning for at have arbejde. Lidt afhængig af teknologispringene er der formentlig også hele branchegrupper, som risikerer at blive kørt over af denne udvikling. Konsekvensen af dette bliver formentlig også, at USA og EU i mange år frem fortsat vil være væsentlige markeder. Så mon ikke det er en god idé at investere overskydende likviditet i både vækstmarkeder som f.eks. det indiske og mere etablerede markeder i USA og EU? Grøn vækst Den stigende globale velstand øger formentlig også behovet for bedre udnyttelse af verdens ressourcer og dermed behovet for det, som kaldes grøn vækst. Digitalisering Danmark har gennem længere tid haft en vækst på under 2% p.a. Formlen for stigende lønniveauer i Danmark og hermed stigende vækst kunne måske indeholde en reduktion af antallet af medarbejdere og en forøgelse af antallet af Omvendt vil der nok også være brug for personer, som kan implementere, tilrette og kontrollere teknologien samt fortolke de informationsmængder, som informationsteknologien genererer. I og med at der fortsat vil sidde en række personer som beslutningstagere i enhver organisation, vil der også fortsat kunne fastholdes en række stillinger i forbindelse med indkøb/produktion/salg, forretningsudvikling, ledelse og organisering mv. IT-sikkerhed Den stigende digitalisering øger formentlig også behovet for IT-sikkerhed, da brud herpå kan have alvorlige forretningsmæssige konsekvenser. Strategiske alliancer Strategiske alliancer med nøgleleverandører er vigtige for at skabe vækst. os intet rådgiveransvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner 1
De er måske specielt vigtige i forbindelse med nøgleleverandører af ny teknologi. Det skyldes, at det ofte tager alt for lang tid og samtidig koster alt for mange penge at gennemføre de nødvendige teknologispring alene. Professionel bestyrelse En stærk ledelsesmæssig involvering i planlægningen, gennemførelsen og kontrollen med teknologiprojekter vurderes ofte at være afgørende for succes. Nogle forretningsprocesser og funktioner skal måske også outsources for på sigt at få omkostningseffektivitet ud af digitalisering eller øget salg ud af nethandel. Digitalisering medfører således, at det allerede her i dag kan blive nødvendigt at revurdere virksomhedens strategiske alliancer. Derfor kan det måske være en god idé i god tid forud for et teknologispring at få de rette ledelsesmæssige kompetencer in house f.eks. ved etablering af en mere professionel bestyrelse. Der skal simpelthen være nogle på ledelsesniveau, som både kender virksomheden, interesserer sig for teknologi og evner at styre de rette strategiske alliancer på plads. Men som ved mange andre samarbejdsrelationer er der i forbindelse med strategiske alliancer risici, herunder bl.a. tab af fortrolighed og alliancepartneres eventuelle negative afsmitning på din organisation. Så mon ikke, det også fremadrettet vil gælde, at succesrige små og mellemstore virksomheder ofte har en professionel bestyrelse? Ring til os og lad os drøfte, hvad du kan gøre for at geare din virksomhed til fremtidig vækst. Revision & regnskab - indsigt & forståelse Interne udviklingsprojekter Virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse C, skal, og virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B, kan aktivere udviklingsprojekter, såfremt deltaljerede indregningsbetingelser opfyldes. Dette gælder både før og efter indførelse af den nye årsregnskabslov. Størrelsesgrænser for, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører, øges. Regnskabsklasse Omsætning * Balancesum Ansatte A Personligt drevne selskaber f.eks. i virksomhedsordningen B mikro ** 0-5,4 mio. kr. 0-2,7 mio. kr. 0-10 B 0-89 mio. kr. 0-44 mio. kr. 0-50 C mellem *** 89-313 mio. kr. 44-156 mio. kr. 50-250 C stor 313 - mio. kr. 156 - mio. kr. 250 - D Børsnoterede og statslige selskaber * Omsætning er nettoomsætning. Finansielle indtægter og indtægter fra investeringsvirksomhed i form af udbytter, avancer og positive værdireguleringer og realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme tillægges nettoomsætningen, hvis disse indtægter mindst svarer til størrelsen af nettoomsætningen. ** Der indføres en ny kategori de såkaldte mikrovirksomheder, som bl.a. medfører, at regnskabet ikke nødvendigvis skal indeholde beskrivelse af anvendt regnskabspraksis, da alle poster indregnes og måles til kostpris; dog med undtagelse af anlægsaktiver, der kan indregnes til dagsværdi med binding af opskrivningen på egenkapitalen. Mikroreglerne kan ikke anvendes af holdingselskaber, investeringsvirksomheder og virksomheder, der anvender afledte finansielle instrumenter. *** Koncerner af denne størrelse på fuldt konsolideret niveau efter elimineringer har pligt til aflæggelse af koncernregnskab. os intet rådgiveransvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner 2
Et udviklingsprojekt kan have interne formål som f.eks. effektivisering af produktionsproces eller eksterne formål som f.eks. udvikling af nyt produkt. Det er en forudsætning for aktivering af udviklingsprojekter, at følgende kriterier overholdes og dokumenteres: Det er teknisk muligt at færdiggøre aktivet, så det er klar til brug eller salg fastsættes brugstiden i den nye årsregnskabslov til 10 år. Der vil fortsat skulle foretages nedskrivningstest, såfremt der er indikationer på nedskrivningsbehov. Reserve for udviklingsomkostninger under egenkapitalen skal reduceres med af- og nedskrivninger. Det samme gælder, såfremt de aktiverede udviklingsprojekter sælges eller udgår af driften. Det er intentionen at færdiggøre aktivet og bruge eller sælge det Hvordan aktivet forventes at medføre fremtidige økonomiske fordele Der er tilstrækkelige økonomiske, tekniske og andre ressourcer til rådighed til at færdiggøre udviklingen og bruge eller sælge aktiver Det er muligt at opgøre udviklingsomkostningerne pålideligt Det er i sagens natur et regnskabsmæssigt skøn, om kriterierne er opfyldt. Derimod står det helt klart, at såfremt samtlige kriterier ikke er opfyldt, skal interne udviklingsomkostninger omkostningsføres i resultatopgørelsen. Med den nye årsregnskabslov skal et beløb, svarende til de aktiverede udviklingsomkostninger med fradrag af udskudt skat, desuden bindes på reserve for udviklingsomkostninger under egenkapitalen. Denne reserve kan således hverken benyttes til udlodning eller dækning af underskud. Færdige udviklingsprojekter Færdige udviklingsprojekter skal afskrives over den forventede brugstid fra det tidspunkt, de er klar til at blive taget i brug. Hvis en virksomhed f.eks. har et patent, der kan udnyttes over 50 år, og udviklingsprojektet knytter sig hertil, skal de færdige udviklingsomkostninger afskrives over 50 år. Der stilles dog store krav til begrundelse for, hvorfor aktivet vurderes at have en så lang levetid. I de situationer, hvor brugstiden ikke kan skønnes pålideligt, Noteoplysninger Såfremt virksomheder i regnskabsklasse B indregner udviklingsomkostninger, skal de særlige forudsætninger, som virksomheden har anvendt i forbindelse med indregning og måling af udviklingsprojekter, oplyses. Det kan f.eks. være oplysninger om den forventede fremdrift i projekterne og det forventede marked for det udviklede produkt. Noteoplysningen kan f.eks. være, som følger: De aktiverede udviklingsomkostninger på 1.500 t.kr. vedrører udvikling af en brugervenlig app, der kan fjernstyre alle elektriske apparater i en privat husstand. App en forventes klar til test i 1. halvår 2016 og markedsført primo 2017. Der forventes et stort marked for app en. På baggrund af en foranalyse forventes det, at 20% af alle private husstande vil downloade app en i 2017. Som følge heraf forventes indtægter i form af reklameindtægter samt betalinger i forbindelse med download af app en på mindst 2.000 t.kr.. Er der som følge af regnskabsmæssige skøn væsentlig usikkerhed ved indregning og måling, vil virksomheder i regnskabsklasse B ofte skulle give tilsvarende oplysninger. De detaljerede krav til noteoplysningerne medfører, at den nye årsregnskabslov, som er gældende for kalenderårsregnskaber for 2016, men som kan fortidsimplementeres i kalenderårsregnskaber for 2015, har mere fokus på forsigtighed end den gældende årsregnskabslov. os intet rådgiveransvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner 3
Skat - kort nyt Lejeindtægter er skattepligtige, hvis du udlejer din bolig, uanset hvordan udlejningen bliver formidlet, men Deleøkonomi er kommet for at blive. På f.eks. Airbnb kan du ligesom en hotelejer i en kort ferieperiode eller lignende, hvor du ikke selv skal bruge din privatbolig, stille den til rådighed for en eller flere personer. De lejeindtægter, du som husejer oppebærer herved, er med fradrag af de faktisk afholdte udgifter til el, vand og varme mv. i forbindelse med udlejningen som udgangspunkt skattepligtige og beskattes som kapitalindkomst. Er du derimod lejer, beskattes indtægterne som personlig indkomst. Som alternativ til fradrag af de faktiske udgifter i forbindelse med udlejningen kan du som boligejer opnå et årligt fradrag på 1,33% af grundlaget for ejendomsværdiskat (dog altid mindst 24 t.kr.) eller som lejer opnå et årligt fradrag på 2/3 af den årlige husleje inkl. varme og eventuel boligstøtte. Lejeindtægter er derimod altid skattepligtige, hvis du udlejer din bil På GoMore kan der foretages udlejning af privatejede biler, men skattereglerne i forbindelse hermed er mere uklare, hvorfor det er de grundlæggende skatteregler, der er gældende. Det betyder i praksis, at lejeindtægterne efter GoMore s andel er skattepligtige som personlig indkomst. Der kan dog opnås fradrag for udgifter, der anvendes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Du skal således betale skat af lejeindtægterne, men du kan trække udgifterne i forbindelse med udlejningen fra. Du kan dog ikke fratrække faste udgifter som f.eks. forsikring og ejerafgift, men kun forholdsmæssig kilometerandel af variable udgifter til eksempelvis dæk, vedligehold og værditab på bilen. Omkostningsdækning i forbindelse med samkørsel har derimod ikke i udgangspunktet skattemæssige konsekvenser. Læse mere herom på www.skat.dk. os intet rådgiveransvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner 4
Moms - kort nyt SKAT s IT-systemer kræver også tilpasning af kontrolforanstaltninger hos virksomheder I 2015 var der bl.a. fokus på, at SKAT s IT-systemer kræver tilpasning af SKAT s egne kontrolforanstaltninger i forbindelse med udbetaling af udbytteskat. Ny afgørelse fra Landsskatteretten viser imidlertid, at SKAT s IT-systemer også kræver tilpasning af selskabers kontrolforanstaltninger i forbindelse med moms. Afgørelsen omhandlede et selskab, som havde indgivet ukorrekte momsangivelser som følge af en ansats bevidste fejlindberetning. Selskabet havde således fået tilbagebetalt moms på et urigtigt grundlag, og beløbet var af den ansatte regnskabschef overført til hans private konto. Landsskatteretten afgjorde, at selskabet hæftede for det manglende momsbeløb, da selskabet altid har ansvaret for angivelse af korrekt moms. Selskabets hovedaktionær modtog løbende afrapportering i form af resultatopgørelse og balance samt udskrifter af momsangivelser fra SKAT s indberetningssystem. Men da det i SKAT s indberetningssystem var muligt for regnskabschefen straks efter indberetning og udskrift af den korrekte moms at foretage ændringer i momsangivelsen frem til kl. 16 den dag, angivelsen blev foretaget, var kontrollen ikke effektiv. Det var således SKAT s opfattelse, at selskabet var den nærmeste til at sikre de nødvendige kontrolforanstaltninger, der kunne imødegå urigtige angivelser, herunder at indrette interne kontrolfunktioner således, at det ikke er muligt for en medarbejder at misbruge muligheden for at rette fejl i en momsangivelse inden for et afgrænset tidsrum. Kvittering for indberetning af moms har således alene værdi, såfremt den er udskrevet efter, at muligheden for ændringer er udløbet. Ring til os og lad os drøfte, om de indførte kontrolforanstaltninger i dit selskab er designet effektivt. Ring til os på 75 62 99 99 og lad os drøfte, hvad du kan gøre for at geare din virksomhed til fremtidig vækst. os intet rådgiveransvar uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner 5