Kapitel 1 Loftet De ansigtsløse mænd vaklede som robotter hen over græsplæn en i retning af huset. Der, hvor deres næse, mund og øjne skulle have været, var der bare glat hud. Alle skikkelserne var klædt i skinnende, violette kedeldragter med bogstaverne G.H.O.S.T. på ryggen. Det glimtede svagt i luften, og så dukkede et drenge-spøgelse op imellem dem. Han så undersøgende på de ansigtsløse skikkelser. 11
Spøgelset svævede lydigt ind i den lille åbning i buskadset, hvor Rhesus gemte sig. Hvad sker der? spurgte spøgelset nysgerrigt. Det kunne jeg passende spørge dig om, svarede Rhesus. Vi har holdt øje med huset her i dagevis lige siden familien Tombstone flyttede ud af det. Hele min krop er gået i krampe! Hvorfor? Nok fordi jeg har siddet stille i den her busk siden klokken otte i morges Du misforstår mig, sagde spøgelset. Jeg mener, hvorfor har du holdt øje med huset? For at finde ud af, hvornår nogen flytter ind i det, sagde Rhesus. Vi er nødt til at vide, hvornår flytterne er på arbejde, ellers kan vi ikke Han afbrød sig selv og skubbede en gren med en masse blade til side, så han bedre kunne se spøgelsets ansigt. Jamen, er det ikke? Spøgelset nikkede. Jeg hedder Ryan, sagde han. Ryan Air. Du var med til at redde mig, da jeg var blevet kidnappet af Nattevægteren. Rhesus dirrede ved tanken. Nattevægteren havde været et dystert, ondskabsfuldt væsen, der terroriserede sovende børn. Rhesus og hans venner havde været lige ved at dø i kampen mod ham. Hvad laver du her? spurgte Rhesus. Det er os, der flytter ind, sagde Ryan og smilede. Jeg tog hjem, efter at I havde reddet 12 13 Psst! Herovre! Stemmen kom fra en stor samling af buske midt på græsplænen. Spøgelset svævede forsigtigt over i retning af den. Øh er der nogen? Et blegt ansigt viste sig mellem bladene. En tunge gled nervøst hen over nogle små hugtænder. Kom herind! sagde Rhesus Negativ.
os. Og så fortalte jeg min familie alt om jer de tre modige venner fra Scream Street. Min far sagde, at vi burde bo sådan et sted, og så bad han G.H.O.S.T. om at forflytte os. Rhesus kunne ikke lade været med at rynke på næsen. De tre modige venner, siger du. Det var faktisk mig, der gjorde det meste af arbejdet. De andre gjorde bare, som jeg Av! En af flytterne havde trukket Rhesus ud af busken og lagt en stor hånd på hans pande. En stemme lød inde i Rhesus hoved: Hvor skal cd erne være? Rhesus skubbede hånden væk. Jeg aner ikke, hvor cd erne skal være! udbrød han. Det her er ikke mine ting! Det er min mors cd er, sagde Ryan og kom ud af busken. Jeg skal nok vise flytteren, hvor hun opbevarer dem. Du må også godt komme med, hvis du har Men Rhesus var allerede begyndt at gå. En anden dag, sagde han over skulderen. Jeg har en nyhed, jeg skal fortælle videre! Han sprang over hækken rundt om haven og skyndte sig væk. Jeg vidste, at flytterne var i gang med at flytte nogen ind, sagde Rhesus. Han var på vej hen over Scream Streets centrale torv sammen med sine to venner, Luke Watson og Cleo Farr. Nu har vi chancen. Sagde Ryan, hvor familien Tombstone er flyttet hen? spurgte Cleo. Det spurgte jeg ham ikke om, sagde Luke. Jeg gik direkte hen til jer. Det drejer sig først og fremmest om at få flytterne af vejen, så vi kan komme op på deres loft og give Heru hans relikvie tilbage. Han tog et ældgammelt, mumificeret hjerte frem fra kappen. Hjertet var omhyggeligt viklet ind i bandager. Det var det tredje relikvie, som de tre venner havde brugt under deres forsøg på at åbne en passage ind til Lukes gamle verden. Men nu var de nødt til at give det tilbage til den oprindelige ejermand, så de kunne lukke åbningen igen og befri gysergaden Scream Street for indtrængende turister. En tynd, rødhåret mand stod i den mangefarvede portåbning midt på torvet. Han vinkede muntert til de tre venner. Så vendte han sig om for at tage imod entrébetalingen fra en ny gruppe 14 15
normale, der var på vej ind i Scream Street. Se lige dér, sagde Cleo med fryd i stemmen. De er nødt til at dukke sig for at komme ind! Luke og Rhesus kiggede derover og fik øje på en meget høj mand, der måtte bukke sig dybt for at komme igennem. Passagen havde oprindelig bestået af seks lysstråler i forskellige farver. Men hver gang de tre venner gav et relikvie tilbage til en af gysergadens oprindelige grundlæggere, forsvandt en af lysstrålerne i portåbningen. Det varer ikke længe, før de må kravle ind på hænder og fødder, sagde Rhesus. Det kan efter min mening ikke ske hurtigt nok, sagde Luke. Han sukkede, da han så, hvordan de normale nysgerrigt begyndte at gå på opdagelse i gaden. Kom med De tre venner smuttede gennem flokken og nåede hen til nr. 5, som var flytternes eget hus. Rhesus skulle lige til at stikke en af sine falske fingernegle ind i låsen på hoveddøren, da Cleo standsede ham. Prøv den her i stedet, foreslog hun og rakte ham en lille tingest. Luke så på den hen over Rhesus ene skulder. Det lignede et kranium med skeletfingre, der pegede ud i alle retninger. Rhesus stirrede på den med forundring i blikket. En hovednøgle! udbrød han. Sådan en har jeg aldrig set, undtagen på billeder. Hvor i alverden har du den fra? Da vi boede i Egypten, brød nogle arkæologer ind i mit gravkammer, forklarede Cleo. De havde tænkt sig at åbne min sarkofag med den her nøgle. Men så kom min far og skræmte 16 17
dem væk. De tabte nøglen under deres flugt fra gravkammeret. Kan den åbne noget? spurgte Luke. Cleo trak på skuldrene. Jeg har aldrig prøvet. Stop lige, sagde Rhesus. Du siger, at du har haft en hovednøgle hele tiden. Hvorfor har jeg så været nødt til at bruge mine negle til at åbne alle mulige døre med? De kunne nemt være knækket! Jeg havde glemt, at jeg havde den, sagde Cleo. Jeg fandt den i et gammelt smykkeskrin, da jeg ryddede op på mit værelse i går. Typisk, sagde Rhesus og så skulende på hende. Hvad går du ellers og gemmer på, som vi kunne havde brugt? En lyddæmper til skrigeånder? En rotte-knuser? Luke snuppede utålmodigt nøglen fra Rhesus. Skal vi prøve den her, eller skal vi stå og skændes? Han stak nøglen ind i låsen. Først så den ud til at være for lille, men så begyndte knoglerne i skeletfingrene at bevæge sig. De udvidede sig og rettede sig til, så de til sidst passede perfekt ind i låsen. Derefter drejede den mystiske nøgle rundt af sig selv, og døren svingede op. De tre venner sneg sig ind i huset, og Cleo lukkede hurtigt døren igen. Der blev omgående kulsort omkring dem. Luke, Rhesus og Cleo bevægede sig forsigtigt ned gennem husets lange gang. Jeg ved ikke, hvorfor flytterne helst vil bo i mørke, sagde Rhesus. Han trak en brændende fakkel frem fra kappen. De er jo blinde, sagde Cleo. Hvad skal de bruge lys til? Rhesus trak på skuldrene. Vi kan ikke være de første, der har besøgt dem. Der er stor forskel på besøg og indbrud, sagde Luke. Vi er ikke ligefrem blevet inviteret, så prøv lige at være lidt mere stille! Rhesus førte nu an, mens han med alle sanser prøvede at registrere, om en af flytterne havde taget sig en fridag og var blevet hjemme i huset. De nåede op for enden af trappen og standsede foran en stige, der førte videre op til loftet. Her er den, sagde Luke. Husk nu at holde øje med edderkopperne. Cleo skuttede sig. Sidste gang de havde været oppe på loftet, var de blevet fanget i et tykt spindelvæv. De var nær blevet kvalt af de tusinder af 18 19
bittesmå, sorte edderkopper, der bevogtede Herus sarkofag. Rhesus stak hånden ind under sin kappe. I kan godt huske, at edderkopper hader ild, ikke? sagde han. Bare overlad dem til mig. Jeg er lige bag jer. Luke begyndte at klatre op ad stigen og nåede toppen af den. Han skubbede bolten til side og åbnede loftslemmen. Så kravlede han derop. Rhesus og Cleo klatrede efter ham, og de stod alle tre stille et øjeblik. Edderkopperne sagde Cleo og lyttede intenst. Jeg kan ikke høre dem. Det kan jeg heller ikke, sagde Luke. Men spindelvævet er der stadig. Rhesus rakte faklen så langt frem, han kunne. Vi har noget til Her Jeg er bange for, at Heru ikke bor her længere, brummede en dyb stemme. Luke fik en klump i halsen. Han stirrede med sammenknebne øjne gennem det svage lys i retning af stemmen. Men det kunne da umuligt være Jo! Der sad en skikkelse på en lænestol lige dér, hvor Herus sarkofag skulle have været. Og skikkelsen var ingen anden end Scream Streets onde boligudlejer, Sir Otto Sneer. 5 20