Sofie Koborg Brøsen KAN I FORSTÅ MIG?

Copyright Sofie Koborg Brøsen Grafisk formgivning af Kasper Kruse og Karlsson2/grafisk Illustreret af Peter Brøsen Tryk: Frederiksberg Bogtrykkeri Produceret af Videnscenter for Autisme 1. oplag, 1. udgave 2005 Publikationen er udgivet med støtte fra Undervisningsministeriets Tips og Lotto midler ISBN 87-90479-72-6 Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst med forfatteren. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser. Videnscenter for Autisme Kongevejen 256 2830 Virum Telefon 4511 4191 Fax 4511 4185 Hjemmeside: www.autisme.dk Email: info@autisme.dk Videnscenter for Autisme har til denne bog udgivet en lærervejledning, se venligst www.autisme.dk

Jeg har et handicap. Det hedder autisme eller Aspergers Syndrom. Man kan ikke se det. Det er noget jeg er født med, som jeg ikke kan gøre for. Det betyder, at jeg har svært ved at forstå andre, fordi andre tænker anderledes, end jeg gør. Jeg vil gerne hjælpe andre. Jeg har nogle gange brug for hjælp selv. Jeg vil gerne have, at andre forstår mit liv, så de kan forstå mig. 9

Jeg kan bedst, lide hvis tingene er ens hver dag. Hver morgen følger jeg en huskeseddel, som hænger på køleskabet. Så ved jeg, hvad jeg skal. Jeg bliver nemt forvirret, hvis jeg ikke ved, hvad jeg skal. Eller hvis jeg skal nye ting, som jeg ikke har prøvet før. Jeg har brug for at få forklaret tingene i forvejen. 11

Jeg ser børne-tv hver dag kl. 17:00. Jeg har svært ved at lære klokken. Hvis min mor glemmer at sige, at klokken er 17:00 så jeg kommer for sent til tegnefilmene, bliver jeg meget sur. Hvis der kun er menneskefilm, bliver jeg ikke sur. Jeg har en seddel i stuen, hvor der er tegninger og ord, om hvordan fjernbetjeningen virker. Jeg har prøvet at lære at huske det i mange år. Det kan gøre mig meget vred, når der er ting, jeg ikke kan så nemt som andre børn. 13

Jeg kan ikke altid finde de rigtige ord frem, når jeg skal, og det gør mig tit rigtigt irriteret og ked af det. Jeg har tit svært ved at huske navnene på mennesker og ting. Det er også svært at finde de ord, der handler om, hvordan noget er. Jeg synes, at det er svært at forklare, hvordan jeg har det. Jeg kan bedst lide korte samtaler. 15

Jeg kan ikke huske alle navnene på børnene i min klasse. Der er også nogle af mine lærere, som jeg ikke kan navnene på. Jeg kan alle navnene på næsten alle tegneseriefigurer, fordi det er nemmere for mig. Mor siger, at jeg taler lidt anderledes end andre. Nogle gange bruger jeg sætninger fra tegneserier og tegnefilm, uden at jeg selv ved det. Mor siger også, at jeg nogle gange taler som en lille voksen. Det betyder, at det nogle gange kan lyde, som om jeg vil bestemme eller opdrage. Jeg kan ikke selv høre, hvordan jeg taler. Jeg synes, at jeg taler almindeligt hele tiden. Nogle gange kommer min mor til at grine af mig, og så bliver jeg lidt sur på hende. Mor siger, at hun ikke griner ad mig. Hun siger, at hun griner ad det, jeg siger, og at hun mener det kærligt. Men jeg føler mig dum, når andre griner. 17

Jeg bliver forvirret, hvis man beder mig om mange ting på en gang. Jeg kan bedst lide at få en ting at vide ad gangen. Hvis lærerne siger mange ting på en gang, så sidder jeg og tegner, indtil de kommer ned og fortæller mig, hvad det var vi skulle. Når der sker for mange ting på en gang bliver jeg stresset. Når der er for meget larm, går jeg ud af klassen. 19

Jeg synes, at det er svært at se, hvad vej man skal gå uden om andre mennesker, når de kommer gående imod mig. Jeg forventer, at de bliver ved med at gå lige ud, men det gør de ikke altid. Mor siger, at det er, fordi andre kan blive forvirrede eller irriterede, fordi jeg ikke bruger kropssprog. Jeg har svært ved at se kropssprog. Mor siger, at andre heller ikke kan se på mig, hvad det er, jeg gerne vil, fordi jeg ikke bruger så mange ansigtsudtryk. Andre kan tro, at jeg er sur eller ked af det, når jeg bare er helt almindelig. Jeg kan ikke se på folk, hvis de fortæller noget for sjov, eller hvis de lyver. Jeg tror, at alt, hvad alle andre siger, er sandt. Jeg synes også, at det er svært at forstå vittigheder. Det er en god hjælp for mig, hvis man siger tingene helt rigtigt til mig. Man skal ikke bruge en masse forvirrende ord og sætninger. Man skal bruge ord, som betyder præcis det, man mener. 21

Jeg har nogle støttetimer i skolen. Det er jeg glad for. Jeg er god til dansk, men jeg synes, at matematik og natur og teknik er meget svært. Når de andre piger siger, at jeg er dygtig til at læse og skrive, og at jeg nok bliver forfatter, bliver jeg rigtig glad. Før jeg fik støttelærer, kunne jeg ikke være med til gymnastik. Jeg blev forvirret hele tiden. Jeg kan godt lide at have gymnastik, når min støttelærer er der. Den bedste lærer på skolen er Ida. Jeg bliver tryg, når jeg ser hende, og hun er sød mod mig. Ida har altid tid til mig. Ida er rolig og god til at forklare tingene, på den måde jeg har brug for, så jeg kan forstå. Hvis jeg græder og er ked af noget, hjælper hun mig. 23

Mor siger, at jeg er stædig, fordi jeg ikke er så god til at skifte mening. Derfor er det svært for mig at arbejde i grupper. Hvis der er projekter og gruppearbejde, er det bedst, hvis jeg har min støttelærer. Jeg kan godt lide at komme på biblioteket og i svømmehallen. Jeg elsker musik. Jeg kan bedst lide Elvis og peruviansk panfløjtemusik. 25

Jeg har svært ved at følge med i, hvad de andre børn gør i skolen. Jeg kan ikke altid finde ud af reglerne i lege. Jeg tror tit, at de alle sammen er ligeglade med mig. Så bliver jeg ked af det og ligeglad med dem. Nogle af de andre i klassen finder sammen i grupper, og så finder de nogen at drille. For det meste er det mig, der bliver drillet. Så føler jeg, at jeg skal kaste op. Jeg synes, at det er svært at forstå de andre børn, fordi de virker unaturlige. På skolen er det mest de små, der vil være sammen med mig. Nogle gange læser jeg for dem. Jeg vil gerne lege med dem fra klassen. Jeg ville ønske, at de nogle gange spurgte mig. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal spørge dem, så de siger ja. Jeg holder mig mest for mig selv. De gange hvor jeg leger med nogle af pigerne fra klassen, er jeg rigtig glad. 27

Det er svært for mig at være sammen med mange mennesker på en gang. Det går bedst, når jeg kun er sammen med en ad gangen. Jeg kan bedst finde ud af børn, der er rolige og stille. Normalt gør det ikke noget, at de andre børn larmer. Kun når jeg læser. Så bliver jeg hidsig og rå ber for at få ro. Der er en anden på skolen, Lisa, som jeg nogle gange kan lege med. Hun går en klasse over mig. De andre i hendes klasse synes nogle gange, at hun er lidt mærkelig, men jeg synes, at hun er meget naturlig og rigtig sød. Lisa er min bedste ven. 29

Jeg ville ønske, at alle andre kunne være ligesom Lisa og jeg. Jeg kan ikke lide, at de andre bander og taler grimt om hinanden. Det gør Lisa og jeg ikke. Jeg tænker meget over, hvordan de andre er. De andre piger er interesserede i drenge som kærester. Jeg interesserer mig ikke for drenge. Kun som legekammerater. Nogle af pigerne bruger BH, selvom de ikke behøver det. Jeg synes, at det fjollet. Pigerne skriver dagbog. Det gør jeg også. Men der er en dreng, der skriver dagbog. Han er ikke ligesom de andre drenge. Han er mere rolig, og de andre bander mere. Der er nogle piger og drenge, som ikke er ligesom alle de andre piger og drenge. Det er svært at forstå. 31

Jeg bliver tit forvirret over mit skema. Jeg har en aftale med mor om at ringe, hver gang jeg har fri. Jeg har altid min mobiltelefon med. Så kan mor fortælle mig, hvis jeg ringer for tidligt. Det sker nogle gange, at de andre er gået over i musiklokalet eller over til håndarbejde, uden at jeg har opdaget det. Så tror jeg, at vi har fri og pakker og ringer til mor. Så siger mor, om hun kommer og henter mig, eller om jeg har glemt at gå med de andre til flere timer, som ikke er i vores klasselokale. Nogle af pigerne i klassen hjælper mig nogle gange med at gå de rigtige steder hen. Det er jeg glad for. 33

Jeg kan godt lide at læse, så jeg er mest på biblioteket. Jeg læser tegneserier, hver gang jeg kan. Jeg tror, at jeg har læst alle de tegneserier, der er på skolebiblioteket. Jeg læser også mange bøger. Jeg kan bedst lide eventyrbøger. Mor kalder mig en bogorm, men jeg kan ikke lide ordet orm. Det giver mig kvalme. Jeg har bedt mor om at kalde mig en bogfinke i stedet for. Ord som hjerne og slim og tarme giver mig også kvalme. Nede hos lægen er der modeller af ting, som er inden i mennesker. Jeg kan ikke holde ud at se på tingene, for så skal jeg kaste op. Jeg kan ikke lide at tænke på, at mennesker har sådan nogle væmmelige ting indeni. 35

Jeg synes, at det er mærkeligt, at der står, at døren er åben oppe hos lægen. For døren er jo lukket. En dag sagde min mor, at døren gik. Jeg tænkte på en dør med fødder, der gik sin vej. Men det betød, at døren smækkede én gang. Jeg bliver vred på mig selv, når jeg ikke forstår tingene. Jeg bliver glad, når andre siger tingene, så jeg kan forstå dem. I klassen sagde en af pigerne til mig: Det er gas, Sofie. Du kan tåle det!. Hun lo og smilede rigtigt pænt imens. Det betød, at hun ikke drillede. Det var en god hjælp, at hun sagde sådan. 37

Jeg er dårlig i trafikken. Jeg kan ikke læse kort, og jeg ved ikke, hvad vej jeg skal. Jeg kan ikke lide, når ting er for svære, eller hvis der kommer problemer, som jeg ikke kan finde ud af. Jeg skal også passe mere på fremmede end andre børn. Jeg kan ikke se, om andre mennesker vil mig noget godt eller noget dårligt, og det kan være farligt. Min mor kører mig til skole og henter mig igen hver dag. Mor siger, at jeg måske skal begynde at lære at køre med bussen selv, når jeg kommer i 6. klasse. 39

Jeg misforstår nogle gange. Mor og jeg var inde i en forretning, hvor jeg så en pung, som jeg spurgte, om jeg måtte få. Mor svarede på mit spørgsmål, sådan at jeg troede, at jeg måtte få den. Jeg lagde pungen på disken sammen med de andre ting. Mor opdagede det, efter at vi havde betalt, da vi var kommet ud af butikken. Men mor havde ikke ment, at jeg måtte få den. Jeg græd, fordi jeg blev ked af, at jeg havde misforstået. Så trøstede mor mig og købte en ting til min lillebror, som kostede nøjagtigt det samme som pungen. Så havde vi fået lige meget. Så var alt godt igen. Jeg vil gerne have, at alting er helt retfærdigt, og at alle får lige meget. Jeg bliver meget ked af det, hver gang jeg misforstår, eller når andre misforstår mig. 41

Når andre siger noget på en forkert måde, så retter jeg dem. Min mor har lært mig, at det ikke er høfligt at rette voksne. Men jeg kan ikke lide, når andre laver fejl. Det bedste er at være hjemme og sidde i en stol og læse med fødderne oppe. Det er især godt, hvis min kat, Bamse, ligger hos mig, og hvis jeg har noget hyggeligt at spise og drikke også. Jeg er mest tryg hjemme. Jeg har en glad familie. Vi har en gynge i stuen, som man kan dreje hurtigt rundt i. Jeg kan dreje hurtigst, for jeg kan ikke blive rundtosset. 43

Jeg har en meget tung dyne, som er fuld af kugler, der er ligesom små bolde. Det er, fordi min hud føler anderledes end andres hud. Kuglerne hjælper min hud til at føle mere rigtigt. Før jeg fik min kugledyne, kunne jeg ikke holde ud, hvis andre sad for tæt på mig. Eller hvis nogen rørte mig, uden at jeg var parat. Jeg kom nogle gange til at slå andre, hvis de rørte mig, fordi det føltes væmmeligt. Jeg kan bedst lide blødt tøj, som man ikke kan mærke, at man har på. Der er meget tøj, der er irriterende mod huden. Jeg kan også blive frygteligt irriteret over stærkt lys og lugte. Der er nogle lyde og nogle lugte, som gør ondt på mig. Så prøver jeg at komme væk. Så jeg kan koncentrere mig igen. 45

Det er også dejligt at komme på skovtur og til stranden. Jeg synes, at naturen er smuk, og jeg kan ikke lide grimme, grå huse. Der er alt for mange huse i byerne. Jeg elsker smukke ting og har samlet mange skatte. Jeg har valgt nogle meget smukke, hvide møbler til mit værelse. Jeg har det bedst, når der er meget pænt. 47

To gange om året tager min mor mig med på lejr. Så møder vi mange andre familier med børn, der også har autisme. Jeg har mange venner på lejrene de forstår mig, og jeg forstår dem, og vi er for det meste enige. Vi leger godt, og der er ingen, der driller. Vi får god mad og hjemmebagte kager hver dag. Sidste gang lavede vi en sjov film, hvor jeg spillede en sur tante. Det var sjovt. Jeg bliver altid alvorligt ked af det, når vi skal hjem. Så glæder jeg mig til næste lejr. 49

Jeg drømmer tit, at jeg er i min egen verden. Nogle gange er jeg på besøg hos min farmor. Så får jeg lov at komme i bad i hendes badekar. Så drømmer jeg om Grækenland. Hos min mormor og morfar er der et skab med bolsjer til børnene. Det er hyggeligt. Jeg vil gerne have mormors og morfars lille, hvide hus, når jeg bliver stor. 51

Det bedste ved min kat, Bamse, er, at han altid er så stille og rolig. Bamse er min næstbedste ven. Jeg synes, at katte er meget nemmere at forstå end mennesker. Jeg vil gerne have en kattepension, når jeg bliver stor. Men det kan man nok ikke leve af. Jeg glæder mig til at blive gammel og pensioneret. Så vil jeg bo i et lille, hvidt hus på landet og have mange katte. Så vil jeg blive hjemme hver dag og nusse om mine katte. 53

Nogle gange ville jeg ønske, at jeg ikke havde autisme. Men jeg kan alligevel godt lide mig selv, som jeg er. Jeg ville ønske, at de andre også kunne lide mig, som jeg er. Jeg ville gerne have, at de andre i klassen kunne lære mig at forstå dem. 55

Denne bog er skrevet af 11-årige Sofie, som er lidt anderledes end andre børn, fordi hun har autisme. I sin bog fortæller Sofie om, hvordan det er at være hende. Hun fortæller også om, hvad der er svært, og hvad hun har brug for hjælp til. Bogen vil give læseren et indblik i, hvor anderledes verden tager sig ud, når man ser den gennem Sofies briller. Sofie håber, at hendes bog kan hjælpe andre til at kunne forstå børn med autisme bedre. Bogens illustrationer er lavet af Sofies far, Peter Brøsen. Denne tegning er lavet af Sofie. ISBN 87-90479-72-6