Beboerbladet for Niverød IV 4 eren NR. 5 DECEMBER 2015
Indholdsfortegnelse Formandens klumme... 3 Redaktionen har ordet... 5 På stien. 6 Julekonkurrence!.. 7 Sådan er dine naboer. 8 Seneste nyt fra Antenneudvalget... 11 Annoncer... 11 Nyt fra Hobby klubben 14 Petanque-klubben... 15 Det Grønne Udvalg.... 16 Mød Nivå Nu... 18 Volleyball.... 19 Sportshallen... 20 Talerstolen... 21 Den lette vej til bestyrelsen... 24 Bestyrelse og udvalg 25 Vagtordninger... 27 NB:... 30 Besøg 4 erens hjemmeside... 31 2
Formandens klumme Af Henrik Harsberg, Formand for afdelingsbestyrelsen Men der har som sagt aldrig været tale om ulovligheder kun forskellig fortolkning af en byplanvedtægt, og sagen er nu endt, som den er, for jeg ser Så er 2015 ved at rinde ud, og der har som vanligt været et begivenhedsrigt år i Niverød IV. Et af årets store emner i Niverød IV har været stienderne mod Mariehøj. Som jeg oplyste på afdelingsmødet har der på intet tidspunkt har været tale om ulovligheder, men tale om en forskellig fortolkning af byplanvedtægtens bestemmelse om, hvad der forstås ved direkte adgang til Mariehøj. Jeg troede, at sagen for så vidt var afgjort med kommunens beslutning i sommer og etablering af afspærringen og beplantningen. Der kan selvfølgelig blive tale nogle finjusteringer og tilpasninger af beplantningen. Sagen er dog endnu ikke afsluttet, da en beboer i slutningen af oktober måned har klaget over kommunen til Natur- og Miljøklagenævnet. Jeg kender ikke klagens ordlyd, og jeg kan derfor ikke komme nærmere ind på den. Jeg håbede ellers meget, at vi nu kunne komme videre. Udbedringen af fejl og mangler efter 5-års eftersynet, der er en opfølgning på vores store renoveringssag, er ved at være afsluttet, og uden de store problemer. Der har været flere beboeraktiviteter i gang i 2015, og alt tyder på, at der kommer endnu flere i 2016. Det er dejligt, at der både er beboere, som tager initiativ til disse aktiviteter, og at der er mange beboere, der deltager. Til afdelingsmødet den 5. november var der stillet en del forslag, og på selve mødet var der en ivrig debat. Det er meget positivt med engagerede beboere, og det er en styrke for beboerdemokratiet. Det vil efter min opfattelse blive endnu bedre, hvis den til tider mistænksomme tone blev nedtonet lidt og erstattet af en konstruktiv fremadrettet tone. Fx er der en beboer, som i dette nummer af bladet fremfører, at afdelingens regn- 3
skab er unøjagtigt, men en undertone af, at det er forkert. Det er ikke rigtigt. Regnskabet er rigtigt og præcist. Det beboeren savner, er en yderligere specifikation af regnskabet for vaskeriet. Det kan ikke laves pt, da der ikke er opsat separate bimålere i vaskeriet. Det kan sammenlignes med, at man heller ikke kan opgøre forbruget i ens eget badeværelse - for her mangler også bimålere. Men det gør jo ikke ens eget elregnskab unøjagtigt eller forkert. Man kan altid have en holdning til, om det er ønskeligt med en yderligere specifikation, men forkert bliver det ikke. Det er heller ikke korrekt, at beboerne ikke interesserer sig for huslejeniveauet. For det gør de, det mærker jeg tydeligt. På afdelingsmødet blev afdelingsbestyrelsen genvalgt, og det skal I være glade for, for det er en god, konstruktiv og arbejdsom bestyrelse. Den tager den gode debat, når det er nødvendigt, men har også fokus på, at opgaverne kommer i mål. Jeg takker også for mit eget genvalg. Næste ordinære afdelingsmøde, hvor bl.a. budgettet for 2016/2017 skal behandles, vil blive afholdt medio marts måned, men den præcise dato er endnu ikke fastsat. Jeg vil ønske jer alle en rigtig god jul og håber på, at I alle får et godt år i 2016. Henrik Harsberg 4
Redaktionen har ordet Af Ivan Lynge I seneste beboerblad annoncerede vi efter nye beboere til redaktionen. Det har vi heldigvis fået. Inge Falk-Petersen er trådt ind med en helt afgørende vigtig funktion for beboerbladet videre eksistens, nemlig med sin tekniske snilde til at skabe et beboerblad. Tak for det til Inge og velkommen. Vi er således i redaktionen 2 beboere, der er i afdelingsbestyrelsen og én beboer, der ikke er. Tidligere har beboerbladets redaktion udelukkende bestået af beboere, der ikke var i afdelingsbestyrelsen. Måske bliver det sådan igen engang. I seneste beboerblad stillede vi under vores indlæg Om vores redaktionelle retningslinjer nogle spørgsmål: Hvor mange dage skal man som beboer bruge på at give en kommentar til et læserbrev, hvori ens navn er nævnt og derfor har ret til det? Eller på en anden måde: Hvilken frist kan redaktionen tillade sig at fastsætte som en frist, der er acceptabel? Skal den være til forhandling eller indiskutabel? Vi har ikke modtaget nogle forslag til svar. Selv om et svar og emnet måske kun har betydning for ganske få beboere og redaktionen selv, så vil vi alligevel på denne plads skrive: Vi finder som frist til at give en kommentar til et læserbrev, hvori ens navn er nævnt, at en uge vil være passende. Det vil dog kunne forhandles - især hvis det opfattes som for lang tid! På denne årets sidste måned vil redaktionen meget gerne sige mange tak til alle, som har læst med, og som i årets løb på den ene eller anden måde har bidraget til beboerbladet 4 eren. Vi vil hermed ønske alle beboere Glædelig jul og godt nytår 5
På stien... Af Inge W. Gudbrand I haven er der stadig masser af blomster. Dronning Ingrid begonierne, som jeg købte i maj måned, står stadig med store lyserøde skærme og tætte grønne blade. Balsamico,erne begynder at se lidt forpjuskede ud, men der er stadig masser af blomster og knopper. Krydderurterne er stadig leveringsdygtige til mit køkken, men pudsigst af alt - jeg plukker stadig mine daglige tomater fra kapilærkassen i haven på trods af, at vi har passeret midten af november og dagene blir kortere og kortere og de lyse timer ifølge almanakken er sølle 8 timer og 8 minutter. Når jeg begiver mig uden for min havelåge, kan jeg se, at mange af naboerne allerede har ophængt diverse lyskæder på buske, udhæng og indgangspartier. Hundredevis af små bitte lys, der bryder mørket og minder om, at det snart er jul. Inde i mit hus, har der de seneste uger været storproduktion af nisser og gaver til børnebørnenes pakkekalendere. - Bare 96 små pakker inden udgangen af november! Børnebørnene, store som små, forventer stadig, at der blir afholdt fælles juletræsfældning med efterfølgende æbleskiver og gløgg. Store Bagedag må absolut ikke forsømmes og skal helst planlægges til begyndelsen af december, så der bliver mange dage med pebernødder, vanillekranse, pleskner og jødekager i kagedåserne. Den kreative konfektdag skal helst lægges lige før jul, hvis der skal være marcipan- og chokoladefigurer tilbage til juledagene. - Det må bestemt være nisserne, der går på rov i dåserne, for det er ihvertfald hverken børn eller børnebørn, der forsyner sig i utide. Månedens store udfordring er at få koordineret familiemedlemmernes kalendere, så alle kan være med, indimellem diverse juleaktiviteter på skoler, sportsklubber og jobs. Det er mørketid, men det er også hyggetid og snart er det jævndøgn, så dagene igen blive længere. Glædelig jul til alle! 6
JULEKONKURRENCE! Ligesom sidste år bliver der igen i år en julekonkurrence her i bladet. Der var ikke mange der deltog sidste år, men vi synes alligevel at ideen var så god, at den fortjener en gentagelse. Vi håber at mange vil deltage i år. Både store og små. Alle i familien kan være med. GÅ EN TUR I BEBYGGELSEN OG FIND DEN FORHAVE, ELLER DEN INDGANG SOM DU SYNES ER PYNTET FLOTTEST. Send jeres forslag til mailadressen 4eren@4eren.dk eller læg en besked i Ladens postkasse. Skriv husnummeret på din favorit, og skriv dit eller din families navn, husnummer og telefonnummer. Send meget gerne et billede med, men det er ingen betingelse. DER VIL VÆRE EN PRÆMIE TIL DEN LEJER, DER FÅR FLEST STEMMER, OG DER VIL LIGELEDES BLIVE TRUKKET LOD OM EN PRÆMIE, BLANDT DE DER HAR NOMINERET VINDEREN. Redaktionens medlemmer indgår ikke i konkurrencen, der slutter torsdag den 24. December 2015. Skynd jer at få pyntet op, og kom ud og se på de andres resultater. Af Rie Eliasen 7
Sådan er dine naboer Af John Osther Friedrichsen, Mariehøj 312 Igennem mit engagement i beboerarbejdet er jeg udpeget til at være medlem af en projektgruppe i Fredensborg Kommune. Projektgruppens arbejde er nu så langt, at indholdet kan videregives til Styregruppen, hvor blandt andet vores formand Henrik Harsberg er medlem. Når Styregruppen har færdigbehandlet materialet, så videregives det til kommunalbestyrelsen, der vil træffe beslutning om nogle langsigtede planer for Nivå. Til en start i projektgruppens arbejde, blev der indhentet statistik om beboerne sammensætninger i de almene boligselskaber. Med den baggrund har jeg mulighed for at beskrive vores sammensætning her i Niverød 4. Statistikken om beboerne skal bruges til at beskrive en borgerprofil for Nivå. I anden række skal det være medvirkende til at tiltrække nye borgere, så vi får en bred samfundsmæssig sammensætning i Nivå. Af andre personlige erfaringer, jeg har fået i udvalgsarbejdet, kan nævnes kendskab til det store arbejde, der udføres i Nivå Nu. Jeg har også deltaget i en Tryghedsvandring i det nordlige Nivå. Dine naboer: Niverød 4 består af 254 boliger. 27 2-værelses, 145 3-værelses, 82 4-værelses lejligheder. Vi har sagt velkommen til 22 nye lejere (familier) inden for 12 måneder. Med den baggrund har vi en lavere fraflytningsprocent end gennemsnittet i administrationsselskabet KAB. Konklusionen af statistikken I forhold til den samlede befolkning i Fredensborg Kommune (39.915) har vi ligesom de andre almene boligselskaber i Nivå et lavere indtægts gennemsnit, lavere uddannelsesniveau, mindre arbejdsstyrke og dermed højere andel af arbejdsløse, højere andel af pensionister og højere andel af børn der bor sammen med én forælder. 8
Indtægts gennemsnit for borgere over 15 år: Hvem 2008 2012 Fremskrivning 2022 Fredensborg 335,418 354,228 391,848 (+10,6) samlet Niverød 4 236,210 246,679 267,617 (+8,49) Andel med grundskolens 9. klasse som højeste uddannelse Hvem 2013 Fremskrivning 2023 Fredensborg samlet 29 % 28 % Niverød 4 41 % 37 % Andel af arbejdsstyrken over 15 år Hvem 2013 Fremskrivning 2023 Fredensborg samlet 62 % 54 % Niverød 4 58 % 69 % Andel arbejdsløse af arbejdsstyrken Hvem 2013 Fremskrivning 2023 Fredensborg samlet 3,8 % Niverød 4 4,3 % Andel af pensionister Hvem 2013 Fremskrivning 2023 Fredensborg samlet 26 % 31 % Niverød 4 31 % 27 % Andel af børn som bor hos enlig forsørger Hvem 2014 Fremskrivning 2023 9
Fredensborg samlet 19 % 20 % Niverød 4 47 % 68 % Mine bemærkninger: Alle oplysninger projektgruppen har fået kendskab til er selvfølgelige anonymiseret. Datamaterialet er hentet fra Danmarks statistik. Der kan gøres mange vurderinger over tallene om Niverød 4. Jeg har hæftet mig ved, at vi kommer til at mangle børn i forhold til vores sammensætning. Nu er vi en del, der er kommet op i årene, og vi dermed ikke kan løse det problem. Men vi kan medvirke til at tiltrække børnefamilier. Andelen af enlige forsørgere stiger meget. Det skal ikke ses som et tegn på, at der er særlige forhold i Niverød 4, der medvirker til skilsmisser, men fordi andel af børn generelt falder. Lige nu har vi en sammensætning, hvor 1/3 af os er pensionister. Denne andel stiger generelt med baggrund i tilbagetrækningsreformen, hvor lønmodtagere i fremtiden kan forvente at skulle arbejde til de fylder 70 år! Men i Niverød 4 ser det ud til at falde. Når den endelige rapport foreligger i godkendt stand, så vil jeg foreslå, at vi holder en info-aften for alle interesserede. John Osther Friedrichsen, Mariehøj 312 PS: Har du for øvrigt hilst på dine naboer i dag? 10
Seneste nyt fra Antenneudvalget. Antenneudvalget berettede på beboermødet om en ny antenneløsning, som vi håbede kunne fremlægges for beboerne hurtigst muligt. Dette er stadig vores hensigt, men pga. juridiske spidsfindigheder trækker dette desværre lidt ud. Vi arbejder hårdt på at kunne indkalde til ekstraordinært beboermøde, samt orienteringsaftener snarest. På udvalget vegne Klaus Donnerborg. Christmas TV på Ekstrakanalen Ekstrakanalen, som alle kunder kan se, viser hver måned smagsprøver fra Fuldpakken og Ekstrapakkerne. I december sender vi Christmas TV, som viser musikvideoer med de mest populære julehits 24 timer i døgnet. Op til nytårsaften bliver de skiftet ud med festhits, som vises frem til nytårsmorgen 11
Til beboerne i Mariehøj! Da klinikken på Niverødgården holder lukket vinteren over vil der være lidt ekstra at spare på ude behandlinger. Almindelig fodbehandling eget hjem til 370 kr. (Normal pris 410) Almindelig fodbehandling i eget hjem: fodbad, klipning, slibning af negle, negle overfladen ordnes og ujævnheder fjernes, hår hud incl. ligtorne mm. fjernes fødderne slibes så de ikke er ru eller tørre, fødderne cremes. Med i tilbudsprisen er journal optag (journal er ikke et krav) ved hjemmebehandling er kørsel inkl. i beløbet. En fodbehandling vil normalt tage ca. 45-60 minutter alt incl. Telefon: 28602666 Mail: Sofie@fodterapeut.nu Klinikken: Niverødgården 29. 2990 Nivå (Mariehøj) Med venlig hilsen statsautoriseret fodterapeut Sofie L. S. Kragsholt Niverødgården 29. 2990 Nivå 12
Vi har modtaget fra Louise Mui Sidenius: Efter aftale med Birgit Mandals datter bekendtgør jeg på vegne af børn, børnebørn og oldebørn: Birgit Mandal er sovet stille og fredsfuldt ind, med sine nærmeste omkring sig. Birgit nåede at blive 80 år.... Birgit har boet i Mariehøj ca. 18 år. Hun har været deltagende i en masse aktiviteter i laden, sammen med sin datter, tre børnebørn og to oldebørn, der også har boet tæt på Birgit i Mariehøj i flere år. Annoncer: Syerske i Mariehøj. Oplægning, reparationer, udskiftning af lynlåse o.s.v. Henvendelse Anni, tlf. 2641 3287 Garn modtages med tak. Jeg strikker bl. a. til Røde Kors. Henvendelse Anni, tlf. 2641 3287 13
Nyt fra Hobby klubben Af Ivonni og Charlotte Nu er julen endeligt kommet og i Hobbyklubben har vi de sidste par måneder lavet en masse jule og brugs ting. Vi har fortsat åben de første 2 Onsdage i måneden fra 14-18 hvor alle er velkommen forbi. Vi er 2 fra Hobbyklubben der hver har sin bod med en masse flotte håndlavet ting lige fra gammeldags julepynt, dekorationer, brugs ting og smykker i Halen ved Scandlines i Helsingør. Så vi vil gerne reklamere lidt for Jul I Hallerne ( Scandlines ved Helsingør st. ). Åbnings tider: Fredag 12-17 Lørdag 11-16 Søndag 11-15 Vi vil være der de følgende dage: Charlotte: 5,12 og 13 dec. Ivonni:12,13,18 0g 19 dec. Håber at se jer. Glædelig jul og Godt nytår 14
Nyt fra petanque-klubben: Året er ved at rinde ud og vores petanque-hold, har lavet om på spilletidspunktet, som fremover er søndage kl.14, så længe vejret tillader det. Tidligere har vi spillet kl.18 og 19 onsdag aften, men med efterårets og vinterens komme, kan dette af naturlige årsager ikke lade sig gøre mere. Måske vender vi tilbage til disse spilletidspunkter til foråret. Alle kan være med til petanque og alle er velkomne til at møde op og få sig en sjov oplevelse med holdet, når vi spiller på banen ved den store legeplads og fodboldbanen. Kampene er ofte jævnbyrdige og nogle gange er vi rigtig mange deltagere. Vel mødt. Troels Secher/Petanque-klubben. 15
NYE MEDLEMMER TIL DET GRØNNE UDVALG SØGES Af Rie Eliasen Nu har du muligheden for at få indflydelse på hvordan her ser ud i bebyggelsen både de grønne områder og på legepladserne. Det gode ved at være med, er at du egenhændigt bestemmer hvad du har lyst til at arbejde med i udvalget. Du kommer med forslag, sammen med de øvrige medlemmer, og så er det afdelingsbestyrelsen der vurderer og beslutter, hvad der er muligt i forhold til budgetter etc. Du arbejder ikke med hvad andre har af forslag, hvis du ikke har lyst til det. Du er ikke valgt ind i udvalget, alle kan deltage. I det grønne udvalg, sidder der altid min. en repræsentant fra afdelingsbestyrelsen, som viderebringer de ønsker og ideer udvalget kommer med. En eller flere gange om året går vi sammen med en repræsentant fra ejendomskontoret en runde og ser på, hvor vi måske kan finde ideer til nye tanker. Vi bestemmer ikke over hvordan der arbejdes på ejendomskontoret, men sammen finder vi måske på nye ideer til beplantning eller ændringer. 16
Jeg har nu holdt mere end Sølvbryllup med Legepladsudvalget, som det først hed- nu Det grønne udvalg. Jeg har samarbejdet med mange forskellige afdelingsbestyrelser og udvalgsmedlemmer, men nu synes jeg at jeg er tømt for ideer, og har derfor valgt at stoppe. Jeg opfordrer derfor andre til at melde sig. Det er så nemt at sidde derhjemme og skælde ud over, om belægningen på legepladsen er rød eller sort, om der vokser purløg eller tulipaner i bedene etc. Særligt vil jeg opfordre jer der har børn til at være med til at præge vores bebyggelse. Jeg er sikker på, at der sidder mange med super gode ideer. Jeg har i hvert fald ofte fået henvendelser om " hvad vi i udvalget burde gøre, og hvad vi skulle sørge for", så meld jer, og kom frem med de gode ønsker og ideer. 17
Mød Nivå Nu I præsentationsrunden af Nivå Nu er vi kommet til Bjarke Gudbjerg, der er sekretariatsleder i Nivå Nu. Her kan du læse lidt om ham og hans arbejde med at øge trivsel og tryghed i de almene boligafdelinger. Bjarke har været leder for Nivå Nu siden projektets opstart i 2009. Han er uddannet antropolog og har tidligere arbejdet med beskæftigelse, integration og boligsociale problematikker i kommunalt regi. Bjarke er gift og har to piger på 3 og 6 år. Sammenhæng og koordinering En af Bjarkes vigtigste opgaver i Nivå Nu er at sikre, at der er sammenhæng og koordinering mellem Nivå Nus aktiviteter og alle de øvrige aktiviteter, der foregår i Nivå. Nivå Nu samarbejder med en række professionelle og frivillige folk, men der er altid plads til nye samarbejder, så hvis du har en idé/forespørgsel, kan du altid kontakte Bjarke. Nivå Nu som træningsplatform Nivå Nu er en rummelig arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for praktik. Her i efteråret er der gennemført en virksomhedspraktik, en skolepraktik og et afklaringsforløb. Står du og mangler et meningsfuldt praktiksted, hvor du samtidig kan gøre en forskel for dit lokalområde, så kontakt Bjarke. Frivilligt mentorkorps Bjarke er tovholder på et nystartet mentorkorps, hvor formålet er at støtte unges uddannelses- og jobmuligheder gennem mentorstøtte. Her i opstartsfasen er der brug for både mentorer og mentees. Så er du voksen og har tid, lyst og overskud til at hjælpe en ung godt på vej i livet, eller er du ung og føler, at du har brug for lidt ekstra støtte til at klare hverdagens udfordringer, så kontakt Bjarke. Du kan også læse mere på vores hjemmeside. Hvis du vil vide mere om Nivå Nu, eller hvis du en god idé til vores boligsociale indsats, så er du meget velkommen til at kontakte Bjarke. Du kan også finde os på Facebook (søg: Nivå Nu). Mail: bg@vibo.dk Mobil: 40 40 99 03 -Adresse: Nivåhøj 55, 2990 Nivå Kig også forbi vores hjemmeside: www.nivaa-nu.dk 18
VOLLEYBALL ENESTE FASTE SPORTSAKTIVITET FOR BEBOERE I LADENS SPORTSHAL HVER ONSDAG KL. 19.00 21.00 ER STOPPET FOR NU. Af Ivan Lynge Volleyball kom desværre ikke som annonceret her i bladet i gang igen i oktober. Det viste sig ikke uventet, at det mulige fremmøde ville blive for lille til at kunne fortsætte. Derfor er det stoppet for nu. Det er dog ikke første gang. Volleyball har været spillet i sportshallen omtrent siden bebyggelsens start. Dengang var det afdelingsbestyrelsen, der tog initiativ til det og som selv spillede! Siden har volleyball været stoppet og startet igen nogle gange. På et tidspunkt blev det startet igen - af kvinder og kun for kvinder! Mænd blev først inviteret med, da tilslutningen fra kvinder blev for lille! Det er baggrunden for det hidtidige volleyball. Så mon ikke nogle beboere m/k igen får lyst til at spille volleyball kønsopdelt eller ej? Til evt. interesserede kan oplyses, at sportshallen er velegnet til volleyball. Alt tilbehør forefindes i rigtig god stand. Se mulige spilletider under Fra sportsudvalget. God fornøjelse til det nye hold, der måtte starte 19
Sportshallen Af Ivan Lynge Der er sket ændringer i sportshallens åbningstider i forhold til, hvad der blev annonceret i beboerbladet oktober nummeret. Taekwondo- og karateklubben har ønsket øget aftentid. Det er blevet bevilget. Åbningstider for beboere er øget i weekender. I og med at volleyball er stoppet for nu, er der ikke mere kollektiv sport i sportshallen. Tidligere har der foruden volleyball været spillet basketball, indefodbold, hockey og en gruppe med faste tider til badminton. Der kan også være andre muligheder f. eks. bordtennis. Fælles for kollektiv sport er, at der er en kontaktperson, der påtager sig ansvaret for den pågældende sport. I givet fald kan der reserveret 2 timer, hvilket har været sædvane. Lige nu benyttes sportshallen udelukkende til individuel sport. Det vil sige, at man som beboer efter eget ønske kan benytte sportshallen til den sport, man har lyst til, når det passer med ens egen tid. Individuel sport har traditionelt været badminton. Sportshallen kan nu benyttes af beboere med adgang via nøglebrik på følgende tider: Mandag 21:30 23:00 Tirsdag 21.30 23:00 Onsdag 21:30 23:00 Fredag 16:00 23:00 Lørdag 16:00 23:00 For evt. yderligere oplysninger kontakt Ivan, tlf. 2227 4166 20
Talerstolen Indlæg fra Poul Teichert. Den 19/9 2015 var jeg ude at rejse, uden PC og derfor ude af stand til at læse mine mails. Stor var min forbavselse, da jeg kom hjem og fandt en mail fra herr Ivan Lynge, vedhæftet et indlæg til Talerstolen. Indlægget var tydeligt modtaget længe efter deadline, men alligevel mente herr Ivan Lynge åbenbart, det skulle i oktoberbladet, og da min ringe persons navn var nævnt, gav han mig to dage til at besvare. Nu var indlægget fra de fire damer, som sædvanligt en blanding af usandheder, uvidenhed og manglende respekt for loven og andres meninger, men der var dog det positive, at også de fire damer havde fattet, at god kommunikation og orientering fra bestyrelsen, kunne løse mange problemer. Så langt så godt. Endnu en overraskelse ventede imidlertid, da bladet blev omdelt. Der var rettet i indlægget, af redaktøren eller debattørerne ufortalt, men det blev pludseligt forståeligt, hvorfor herr Ivan Lynge havde behov for at orientere om redaktionelle retningslinier, som i al sin enkelhed går ud på, at dem laver redaktionen fra nummer til nummer, for ikke at være 'regelret' og 'firkantet'. Regelret bliver det i hvert fald ikke, medmindre den ansvarshavende redaktør tager et kursus, som for ham anskueliggør 'ansvarshavende'. Til de fire damer må jeg oplyse: Vi er meget glade for at bo i Niverød IV, men det hører ikke til det billigste. Når man gang på gang lover at se på en alt for dyr administration, uden at gøre noget ved det, når man kaster sig ind i katastrofale byggeprojekter uden styr på tingene, når man, som I rigtigt påpeger, undlader at orientere og dermed delagtiggøre beboerne i forventelige dispositioner, så er det naturligvis ikke tilfredsstillende. Når man helt forbigår den geniale løsning på et boligområde, hvor forældre roligt kan lade deres børn færdes farefrit, til fordel for nogle nemme løsninger for bilfolket, så glemmer man, ældre beboere forsvinder, og forhåbentlig erstattes af børnefamilier, hvor tryghed er i højsædet. I behøver ikke være enige med mig, men jeg bemærker, I henviser til 21
forskning der viser, man lever længere, når man gør en god gerning. Det dækker vel også, ikke at kalde mennesker, man er uenige med, for kværulanter. Jeg er sikker på, det vil forlænge Jeres liv med adskillige år. I mellemtiden har vi så været til det seneste afdelingsmøde, hvoraf det klart fremgik, unøjagtige regnskaber, spørgsmål om overflødige udgifter og omkostningstunge lejekontrakter, ikke havde beboernes interesse, og at alle ønsker om redegørelse, blev nedstemt med bifald. Det må man i situationen bøje sig for, også selv om lovligheden kan betvivles, men må med gru tænke på den begejstring, som affødes af næste lejeforhøjelse. Poul Teichert Mariehøj 408 Svar på Poul Teicherts indlæg fra Ivan: Tak, Poul Teichert, for din positive oplysning om, at I er meget glade for at bo i Niverød 4. Det er jo godt også her i december op mod jul. Jeg kan måske her bidrage med yderligere glæde ved at fortælle dig, at du hverken behøver at lade dig anfægte af stor forbavselse eller bare endnu en overraskelse over, hvordan beboerbladet 4 eren bliver til, eller hvordan det bliver redigeret. Det påtager vi os på redaktionen nemlig som hidtil det fulde ansvar for. Sådan er det jo også bedst. Tænk lige tanken til ende om, at det skulle være andre! Nej, vel? Da du, som du skriver, var forhindret i at svare på det indlæg, der af mig blev sendt til din e-mail, og fordi det indlæg vel at mærke blev ændret, så din evt. kommentar blev overflødig, så er der vel kun at sige: Hvornår vi på redaktionen modtog omtalte indlæg - og på hvilket tidspunkt det skulle bringes i beboerbladet - og hvor mange dages frist, du blev tilbudt for en evt. kommentar til indlægget ja, det fik jo ingen praktisk betydning. Det har ingen praktisk betydning og det vil det ikke få! 22
Hvad angår din udlægning af mit behov for at orientere om redaktionelle retningslinjer: Det kan du ikke finde det fjerneste belæg for at skrive. Det står ingen steder. Det er forkert. Hvordan kan du da komme frem til en så flyvsk udlægning? Det er da næsten bekymrende! Alle er - på alle måder - bedst tjent med, at også du, Poul Teichert, overlader det redaktionelle ansvar til redaktionen og den aktuelt ansvarshavende redaktør kursus eller ej! Redaktionens hensigt med beboerbladet er fortsat, at alle beboere er meget glade for at bo i Niverød 4 - også her i december op mod jul. Redaktionen har forelagt Poul Teicherts indlæg for en evt. kommentar til: Helle Osther Friedrichsen, Bente Larsen, Helle Hoffmann Brix-Olesen og Merete Dam. Det har de ikke ønsket. SVAR FRA FORMANDEN - TAGET FRA HANS KLUMME: Fx er der en beboer, som i dette nummer af bladet fremfører, at afdelingens regnskab er unøjagtigt, men en undertone af, at det er forkert. Det er ikke rigtigt. Regnskabet er rigtigt og præcist. Det beboeren savner, er en yderligere specifikation af regnskabet for vaskeriet. Det kan ikke laves pt, da der ikke er opsat separate bimålere i vaskeriet. Det kan sammenlignes med, at man heller ikke kan opgøre forbruget i ens eget badeværelse - for her mangler også bimålere. Men det gør jo ikke ens eget elregnskab unøjagtigt eller forkert. Man kan altid have en holdning til, om det er ønskeligt med en yderligere specifikation, men forkert bliver det ikke. Det er heller ikke korrekt, at beboerne ikke interesserer sig for huslejeniveauet. For det gør de, det mærker jeg tydeligt. 23
Den lette vej til bestyrelsen Af Ivan Lynge Det er ganske let og enkelt, idet alt KOMMUNIKATION til BESTYRELSEN fra BEBOERNE foregår på e-mailadressen: bestyrelsen@4eren.dk og/eller ved at lægge en besked i beboerhusets postkasse. Alle henvendelser bliver behandlet på bestyrelsens førstkommende månedlige møde og herefter vil beboeren umiddelbart få svar. Det er den lette vej til bestyrelsen og samtidig også den eneste. 24
AFDELINGSBESTYRELSEN Henrik Harsberg Ivan Lynge Lone Albret Klaus Donnerborg Leif Salée John Friedrichsen Inge Falk-Petersen Formand Næstformand/Kasserer Sekretær Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem 1. suppleant 2. suppleant Bestyrelsen er valgt på afdelingsmødet, torsdag den 19. november 2015, Skriv til bestyrelsen på bestyrelsen@4eren.dk UDVALG RÅDERETSUDVALGET Søren Martinussen Allan Meyer Petersen Klaus Donnerborg ØKONOMIUDVALGET Henrik Harsberg Klaus Donnerborg Ivan Lynge DET GRØNNE UDVALG Ivan Lynge Leif Salée John Osther Friedrichsen Driftschef EK Beboerrepræsentant AB-repræsentant Bestyrelsesformand Bestyrelsesmedlem Bestyrelsesmedlem AB-repræsentant AB-repræsentant AB-repræsentant 25
SPORTSUDVALGET Ivan Lynge Lone Albret REDAKTIONSUDVALGET Ivan Lynge Rie Eliasen Inge Falk-Petersen AB-repræsentant/Volleyball Nøgleansvarlig AB-repræsentant/Ansv. redaktør Beboerrepræsentant AB-repræsentant WEBUDVALGET Ivan Lynge AB-repræsentant Inge Falk-Petersen Web-master Skriv til hjemmesidens redaktion på webmaster@4eren.dk ANTENNEUDVALGET Klaus Donnerborg Allan Meyer Petersen Leif Salée Inge Falk-Petersen AKTIVITETSUDVALGET John Friedrichsen AB-repræsentant Beboerrepræsentant AB-repræsentant AB- repræsentant Udvalgsmedlem 26
Vagtordningen EL & VVS Vagtordning Døgnvagten anvendes i tidsrummet lørdag - søndag og helligdage samt hverdag mandag til torsdag kl. 15.00 til kl. 07.00 og fredag før kl. 07.00 og efter kl. 14.00. Husk venligst, inden for de 2 første hverdage efter weekend/helligdag, at anmelde rekvireringen til Ejendomskontoret. Dette af hensyn til kontrol af modtagne fakturer i forbindelse med vagttilkald. EL-Vagtordning / Enco El - tlf. 43 43 37 76 Ordningen omfatter totalt el-svigt. Inden kontakt til vagten skal alle sikringer og HFI-relæ tjekkes. Ordningen omfatter IKKE defekter på hvidevarer (komfur, køle/frys). VVS-Vagtordning / Blikkenslageren ApS - tlf. 28 83 65 87 Ordningen omfatter brud på rør og total tilstopning af toiletter, der straks skal anmeldes til teknikervagten. I fyringssæsonen normalt ca. 15. september til 15. maj tillige varmeudfald i boligerne. Ordningen omfatter IKKE manglende varmt vand og mindre forhold som f.eks. dryppende vandhaner og løbende toiletter. Anmeldelse heraf bedes foretaget til Ejendomskontoret i åbningstiden. 27
Teleforbindelse TV YouSee - Fuld pakkeløsning inkluderet i husleje Ved fejl på forbindelse forespørges/fejlmeldes på tlf. 8080 4050 Fastnet-telefon og Internet vælges frit ud fra div. udbydere. Web-speed ikke muligt. Øvrige ordninger: Sportshallen Bestilling af nøgle til bagdør ved låsetavlen, lås til låsetavlen samt nøglebrik sker skriftligt til beboerhus@4eren.dk - eller efter særlig aftale på kontoret tirsdage mellem kl. 19:00 19:30. LADEMOSTER Leje af lokaler Leje af lokaler sker enten ved henvendelse på kontoret i Beboerhuset, Laden hver tirsdag mellem kl. 19:00 19:30, telefonisk ved henvendelse til Lademoster på mobil nr. 30 43 43 52, mandag, onsdag og torsdag mellem kl. 19:00 20:00 eller skriftligt til beboerhus@4eren.dk. Vaskeriet Salg af poletter til vaskeriets maskiner og hængelås med nøgle til vasketidstavlen sker hver tirsdag mellem kl. 19:00 19:30 fra kontoret i Beboerhuset, Laden. 28
Ved fejl og mangler på vaskeriets maskiner kontaktes Ejendomskontoret: Ejendomskontoret Mariehøj 478 Tlf. 49 14 50 79 Mail:ek-niveroed@kab-bolig.dk Hverdage, telefontid og personlig henvendelse kl. 07:00-09:00 Borehammer, højtryksspuler og trækvogn Afhentning, mandag til fredag kl. 08.00-09.00 Aflevering, mandag til fredag kl. 07.00-08.00 Deponeringspladsens åbningstider Mandag fredag mellem kl. 07.00 kl. 14.00. Lørdage, søn- og helligdage er pladsen lukket. Du kan også benytte afhentningsordningen om mandagen, dog forudsat, at beboeren ikke har mulighed for selv at fjerne affaldet, og at du har truffet aftale med Ejendomskontoret herom. Husk at affald kun må stilles ud til afhentning søndag aften eller mandag morgen ellers må der ikke stå affald i forhaven. Uden for deponeringspladsens åbningstid kan affald afleveres på Den Kommunale Genbrugsplads, Vandtårnsvej 2, 2980 Kokkedal. Åbningstider alle dage kl. 10-18. Tv-signal Ved udfald på kabel tv kontakt TDC fejlservice på tlf. 80 80 40 50. 29
NB: I det nye år forventes beboerbladet at udkomme Mandag den 15. februar 2016 Sidste frist for indlæg er Søndag den 17. januar 2016 30
Besøg 4 erens hjemmeside. Hjemmesiden har i en periode, ikke været opdateret. Jeg forventer at den bliver up to date snarest. Inge Falk / Webmaster. Læs mere om 4 eren på 4eren.dk. 31
FARVEL 2015 GOD DAG TIL 2016 - GODT NYTÅR 2016 32