At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.



Relaterede dokumenter
Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING. GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. GRØNLAND. Juni 2006

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Gravearbejde

1. Tage med hældning på under 15 grader

Fald fra højden ved arbejde på tage

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.2. Måling af belysning på adgangsveje, transportveje og færdselsarealer på byggepladser

Fald fra højden på byggepladser

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.6. Brug af ultralyd

At-VEJLEDNING. Faldsikring

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.2.3. Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på bygge- og anlægspladser

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.6.5. Infralyd

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af april Rengøring og vedligeholdelse

D.7.4 Marts 2003 Måling af støj på arbejdspladsen

At-VEJLEDNING. Kranførercertifikat. At-vejledning B

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af januar Trykimprægneret træ

At-VEJLEDNING. Nedstyrtningsfare på forbrændingsanlæg. D.2.2 Maj 2001

Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

2. Tage med en hældning på 15 til 34 grader

At-VEJLEDNING. Periodiske undersøgelser af trykbærende udstyr. At-vejledning B.4.10

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan

At-VEJLEDNING. Pulverlakering. D.2.4 August Vejledning om beskyttelse mod sundhedsfarer ved arbejde med pulverlakering

At-VEJLEDNING. Erstatter At-anvisning nr af maj Ioniserende stråling

Arbejde i højden. stilladser, faldsikring m.m. Karin B. Mikkelsen, COWI ARBEJDE I HØJDEN

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af maj Løft af personer med gaffeltruck

At-VEJLEDNING. Faldsikring. At-vejledning D.5.5-3

Januar DK. Dansk. Bølgeplader og skifer. Leverandørbrugsanvisning

At-VEJLEDNING ØVRIGE OMRÅDER F.0.8. Aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler

At-VEJLEDNING. Førerværn på traktorer og motorredskaber. At-vejledning B

At-VEJLEDNING. Cromat i cement

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vaccination af personer, der er beskæftiget med kloakslam og spildevand

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A Planlægning af faste arbejdssteders indretning

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7-2

At-VEJLEDNING. Anerkendelse som elevatorsagkyndig og uddannelse af montører

JUMBO JUMBO BUKKESTILLADS MONTAGEVEJLEDNING. 1. Betingelser 2. Garantibestemmelser 3. Generelt 3.1 Ergonomi

Sikkert arbejdsmiljø. for mennesker og materiel

At-VEJLEDNING. Faldrisiko på gulv. A.1.6 Februar Vejledning om forebyggelse af fald på gulv

At-VEJLEDNING. Indretning af arbejdssteder. A.0.2 April Erstatter At-meddelelse nr af juni 1994

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning

D.2.10 Oktober 2003 Tømning, vedligeholdelse og reparation af spånsiloer

1. Stilladsopstillerens ansvar som leverandør for indretning og opstilling af systemstilladser

At-VEJLEDNING. Sikkerheds- og sundhedsarbejdet ved ombygning mv. af ukompliceret erhvervsbyggeri, herunder daginstitutioner og skoler

Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde 1)

Stilladsopstillerens ansvar

Arbejde på tag i driftsfasen

At-VEJLEDNING. Regelgrundlag for indretning, ombygning og reparation af trykbærende udstyr

TEMA TRÆSEKTIONEN. Stillads. Stilladser og tagarbejde. Huskeregler ved brug af stilladser. Maj Rækværker

Faldsikring - At-vejledning D Arbejdstilsynet

Branchevejledning om TAGDÆKNING

F.0.3 Juni 2003 Egentlig militærtjeneste

At-VEJLEDNING. Brug af transportable stiger. Vejledning om krav til og brug af transportable stiger At-vejledning B

Inspiration til god branchepraksis

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med cytostatika

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m.

At-VEJLEDNING. Erstatter At-meddelelse nr af november Fældnings- og skovningsarbejde

At-VEJLEDNING. Recirkulation. A.1.7 Februar Vejledning om tilbageførsel af udsuget forurenet luft til arbejdsrum eller andre lokaler

At-VEJLEDNING. Organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte på særlige vilkår. At-vejledning F.3.8-1

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om anvendelsen af tekniske hjælpemidler 1)

Generelt Tagkonstruktioner Indretning af byggepladsen Anvendelse af tekniske hjælpemidler Samarbejde med andre håndværkere

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Arbejde med flyveaske

Halotén Montagevejledning Undertag.

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Påbud om forsvarlig anvendelse af CE mærket maskine på grund af klemningsrisiko

At-VEJLEDNING. D Oktober Opdateret oktober Hjemmearbejde

Brugermanual til Custers Rullestillads.

HAR DU FÅET EFTERSET DIT FALDSIKRINGSUDSTYR?

Systemstillads. - Opgavehæfte. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri

At-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts Erstatter At-meddelelse nr af september 1995

MANUAL I HENHOLD TIL EN-1298

Terrasseoverdækning/ Carport Monteringsvejledning

Opstillings- og brugermanual Rullestillads Silkeborg

Fibercement Bølgeplader, Type 146/48, 1090x1180 på lægter

D.2.5 August 2001 Ophugning af skibsvrag uden for faste arbejdssteder

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Arbejde med motorkædesave

Arbejdsmiljøhåndbog Værktøj

Monterings- og brugsanvisning

At-VEJLEDNING. Røgudvikling og røgklasser ved svejsning

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.3.2. Opstilling og brug af stilladser

JUMBO JUMBO FACADESTILLADS MONTAGEVEJLEDNING. 1. Betingelser 2. Garantibestemmelser 3. Generelt 4. Montage

DS Montagevejledning. DS Z- og C-stålåse Juni 2014

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet At-vejledning F.3.

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.7. Beskyttelseshjelme

Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler. Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.5.2. Høreværn. Vejledning om brug af høreværn

Tagkonstruktioner. opstilling og afstivning af spær

Juni DK ivarplank. Få mere fritid. stærk fibercementplanke med minimal vedligeholdelse...

Det gælder din sikkerhed

Montagevejledning til Carport 352 x 605 cm, 15x95 mm Vare nr

Branchevejledning. distribution. af varer. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Montagevejledning til Carport 660 x 650 /330 cm. Vare nr. model

Nyhedsbrev nr. 9/ 2011

Isola Undertag. Til fast underlag. Tørre og sunde huse!

Vær professionel, også når det gælder sikkerhed

Vestre Landsrets dom afsagt den 30. september 2016 af Vestre Landsrets 12. afdeling i ankesag nr. S

At-VEJLEDNING STOFFER OG MATERIALER C.0.6. Arbejde med brandfarlige væsker

JUMBO FOLDESTILLADS. Opbygning og brugsanvisning. Registreringsnr:

Transkript:

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002

2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges til at uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser) forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv. Tal i parentes henviser til listen over relevante At-vejledninger/ -anvisninger/-meddelelser på bagsiden af At-vejledningen. Er en At-vejledning bindende? At-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, sikkerhedsorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende. Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en At-vejledning. Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne. Når en At-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder. Det vil altid fremgå tydeligt af en At-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv. Hvor findes information om At-vejledningerne? Et emne kan være beskrevet i mere end én At-vejledning. Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på Internettet på adressen www.arbejdstilsynet.dk. I en overgangsperiode vil der stadig findes gamle At-meddelelser og At-anvisninger, der ligesom At-vejledningerne beskriver, hvordan arbejdsmiljølovgivningen kan overholdes. Med tiden vil alle At-meddelelser og At-anvisninger udgå, efterhånden som de afløses af Atvejledninger. Også her kan der hentes hjælp på Arbejdstilsynets hjemmeside.

3 Indholdsfortegnelse 1. Arbejde i bygninger, konstruktioner mv...................... 4 2. Arbejde og færdsel på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l.................................. 4 3. Nedstyrtningsfare ved arbejde på tage....................... 6 4. Gennemstyrtningsfare ved arbejde på tage og andet underlag uden fornøden bæredygtighed............................. 9 5. Regler for sikring ved arbejde og færdsel i højden i øvrigt...... 11 6. Sikring mod materialenedstyrtning mv...................... 12 7. Sikkerhedsforanstaltninger............................... 12

4 Fare for nedstyrtning og gennemstyrtning under arbejde på en bygge- og anlægsplads er altid til stede, når der arbejdes på tage, i bygninger og konstruktioner mv., på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l. Der skal træffes passende sikkerhedsforanstaltninger mod faren for nedstyrtning og gennemstyrtning i form af fx etablering af stilladser, rækværker, skærme, overdækninger, tagstiger, transportable personløftere med arbejdsplatform (lift), sikkerhedsnet eller faldsikringsudstyr. Det afhænger af en konkret vurdering af de faktiske forhold på den enkelte byggeplads, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der skal træffes under udførelsen af det pågældende arbejde. 1. Arbejde i bygninger, konstruktioner mv. Udsparringshuller, åbne bjælkelag, kanaler til rør og andre installationer og ovenlyshuller udgør en risiko for, at de ansatte kan komme til skade ved at falde over eller styrte ned gennem disse åbninger i bygninger og konstruktioner mv. Denne fare skal imødegås ved at opsætte rækværk eller etablere overdækning. Huller i vægge, fx døråbninger, hvor der er risiko for at styrte ned, skal sikres med rækværk eller afspærres effektivt. Hvis det er nødvendigt at fjerne fx overdækningen fra det ovenlyshul, der arbejdes på, skal anden sikring fx faldsikringsudstyr med line anvendes under arbejdet. 2. Arbejde og færdsel på arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje o.l. Hvis der er fare for, at der kan ske fald på mere end 2,0 meter fra disse arbejdssteder til det omgivende underlag, skal der opsættes rækværk eller anden effektiv afspærring (se fig. 1).

5 1,0 m 2,0 m Fig. 1. Der skal altid etableres faldsikring uanset faldhøjden, hvis fald til det omgivende underlag er forbundet med særlig fare fx opstablede materialer, udragende armeringsjern, lyskasser, trappe- eller kælderskakte, eller hvis der arbejdes med sandblæsning, højtryksrensning eller lignende farlige håndværktøjer. Et rækværk eller en afspærring, der hindrer fx afsætning eller fjernelse af materialer, kan fjernes, hvis der anvendes anden sikkerhedsforanstaltning, fx lift eller faldsikringsudstyr. Rækværk eller afspærring skal genetableres, når arbejdsopgaven er udført. Ved kortvarige arbejdsopgaver, fx reparationer eller vedligeholdelse, kan rækværk eller afspærring erstattes af egnet faldsikringsudstyr, hvor faren ved at etablere og fjerne det er større end den fare, der skal afværges. Efter Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt arbejde en arbejdsopgave, der normalt kan udføres på ca. 4 mandetimer. De 4 mandetimer skal forstås således, at det er den enkelte arbejdsopgave, der er afgørende for, om reglen kan finde anvendelse. Reglen skal ikke forstås således, at der kun må arbejdes med faldsikringsudstyr i ca. 4 mandetimer sammenlagt på en byggeplads uanset størrelsen af denne. De ca. 4 mandetimer må til gengæld ikke forstås således, at arbejdsopgaverne på en byggeplads deles op i 4 mandetimer, så alt arbejde kan udføres med faldsikringsudstyr. Ved afgørelsen af om der er tale om en enkelt arbejdsopgave eller flere, skal der lægges vægt på arten og karakteren af det pågældende arbejde, sammenholdt med det øvrige arbejde, som foregår på byggepladsen.

6 3. Nedstyrtningsfare ved arbejde på tage 3.1 Flade tage Når der arbejdes eller foregår færdsel på tage med en hældning på under 15 grader og med en tagkant på mere end 3,5 meter over det omgivende underlag, skal der træffes sikkerhedsforanstaltninger mod faren for nedstyrtning i form af rækværk eller lignende effektiv sikring (se fig. 2). Anvendes der stilladser, må stilladsdækket højst være placeret 0,5 meter under tagkanten, og stilladset skal være forsynet med rækværk. 1,0 m 2,0 m 3,5 m Fig. 2. Taghældning under 15 grader. Udføres arbejdet under gode vind- og vejrforhold og på skridsikkert underlag, kan højden hæves til 5,0 meter. Faldhøjden på 3,5 og 5,0 meter måles fra den tagflade, hvor der arbejdes, til det omgivende underlag. Der skal måles ved den største faldhøjde, hvis der er niveauforskelle i det omgivende underlag. Hvis det under arbejdet ikke er nødvendigt at komme kanten nærmere end 2,0 meter, kan rækværket erstattes af en tydelig og holdbar markering i form af træbukke, vejmarkeringsmateriale, kegler eller andre sceptre, der forsynes med brædder, lægter, plastkæder eller lignende. Plastbånd og minestrimler må ikke benyttes, da de ikke opfylder kravene til holdbarhed. Færdsel og materialeoplæg må ikke finde sted uden for markeringen. Hvis murkroner anvendes som sikring ved tagkant, skal de opfylde samme krav, som stilles til et rækværk, herunder være minimum 1,0 meter høje uanset bredde. 3.2 Skrå tage På skrå tage skal der inden arbejdets begyndelse altid etableres sikring mod nedstyrtning ved tagfoden, når tagfoden er mere end 2,0 meter over det om-

7 givende underlag, og der udføres arbejde i en højde af mere end 5,0 meter over det omgivende underlag (se fig. 3). Sikringen kan være et stillads og/eller en skærm med en højde af mindst 1,0 meter over tagfoden. 1,0 m over 2,0 m over 5,0 m Fig. 3. Taghældning på 15 grader eller derover. Anvendes der stillads, må stilladsdækket højst være placeret 0,5 meter under tagfoden, og stilladset skal være forsynet med rækværk. Der skal ved tagfoden opsættes skærm, net e.l., som med sikkerhed kan standse en person, der falder ned ad taget. Afhængig af tagets hældning stilles der følgende yderligere krav om sikkerhedsforanstaltninger.: 3.3 Tage med hældning på 15 grader eller derover Der skal anvendes tagstiger, hvis taget er glat. Tagstiger skal benyttes uanset højden, der arbejdes i, medmindre det er forsvarligt at gå på lægterne. 3.4 Tage med en hældning på 34 grader eller derover Hvis der på et sådant tag arbejdes mere end 5,0 meter fra den sikring, der er etableret ved tagfoden, skal der tillige anbringes skærm(e) således, at der aldrig arbejdes mere end 5,0 meter i lodret afstand over nærmeste skærm (se fig. 4).

8 Tagskærm 5,0 m. Tagskærm 2,0 m Fig. 4. Taghældning på 34 grader eller derover. Der skal altid anvendes tagstiger, medmindre det er forsvarligt at gå på lægterne. Tagskærm 2,0 m Tagskærm 2,0 m. Tagskærm 2,0 m Fig. 5. Taghældning på 60 grader eller derover. 3.5 Tage med en hældning på over 60 grader Der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger som for tage med en hældning på 34 grader eller derover, dog således at der aldrig arbejdes på taget mere end 2,0 meter i lodret afstand over nærmeste skærm (se fig. 5). 3.6 Skærpede krav til sikkerhedsforanstaltninger ved tagarbejde Faren for nedstyrtning ved pladser for op- og nedtagning af materialer samt ved rør til nedstyrtning af affald skal imødegås ved etablering af sikkerhedsforanstaltninger, når afstanden fra tagkanten til underlaget overstiger 2,0 meter.

9 Ved indhak i taget gælder det samme, medmindre disse er effektivt markeret 2,0 meter fra kanten. 3.7 På gavle Arbejde på gavlen, det vil sige selve gavlarbejdet hvadenten den mures op eller beklædes med brædder eller plader samt montage af udhæng, herunder udhængsspær, vindskede og afkortning af lægter o.l., skal, hvor der er fare for at falde mere end 2,0 meter til det omgivende underlag, sikres ved stillads opsat ved gavlen, udhænget mv. 3.8 Ved gavle Hvor der foregår arbejde eller færdsel ved en gavl, fx montage af tagbeklædning eller arbejde på et eksisterende tag, er der fare for at falde forover, bagover eller til siden i et frit fald. Denne fare skal imødegås ved at opsætte fx rækværk ved gavlen, når der arbejdes i en afstand mindre end 2,0 meter fra gavlen. Der skal træffes sikkerhedsforanstaltninger uanset faldhøjden, hvis fald til det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, fx hvis der er risiko for fald til opstablede materialer, udragende armeringsjern, lyskasser, trappe- eller kælderskakte e.l., hvis der arbejdes med sandblæsning, højtryksrensning e.l. farlige håndværktøjer. Det samme gælder, hvis underlaget på arbejdsstedet er glat eller på anden måde farligt pga. vejrforholdene eller tagfladens karakter, eller en kombination af de nævnte faktorer udgør en særlig fare for nedstyrtning, eller det er forbundet med særlig fare at styrte ned. Ved kortvarige arbejder fx reparationer o.l. kan det dog være forsvarligt alene at bruge faldsikringsudstyr. 4. Gennemstyrtningsfare ved arbejde på tage og andet underlag uden fornøden bæredygtighed 4.1 Tage Nogle tage skal forsynes med/er forsynet med tagbeklædning, der ikke er bæredygtig, fx de fleste typer eternitplader, klare bølgeplader, glasplader og PVC-plader oplagt med en lægteafstand større end 0,46 meter. Det medfører risiko for at styrte igennem taget under oplægning, ligesom der kan være risiko for at styrte ned, hvor der endnu ikke er udlagt plader. Ved oplægning af tage og ved færdsel på det færdige tag kan sikring mod gennemstyrtning ske fx ved brug af gangbroer forsynet med forsvarligt rækværk ud mod åbent tag kombineret med ophængning af sikkerhedsnet mellem gangbroerne (se fig. 6).

10 60 cm 80 cm Fig. 6. Ved fx reparation og vedligeholdelse på eksisterende tage kan sikring ske ved brug af gangbroer eller tagstiger. Hverken ved oplægning af tag eller ved arbejde på allerede eksisterende tagbeklædning kan sikkerhedsnet anvendes som eneste sikring, da net ikke forhindrer gennemstyrtning. Ved fald ned i et ophængt net er der risiko for, at man i tilfælde af gennemstyrtning rammer fx en ås. Hvor der er oplagt trædesikkert underlag, kan dette erstatte sikkerhedsnet. Trædesikkert underlag skal monteres efter retningslinierne i leverandørens brugsanvisning. Vær altid opmærksom på tagets alder og stand, da påvirkning fra vind og vejr gennem flere år kan bevirke, at en tagbeklædning, der normalt er bæredygtig, kan miste denne evne, fx kan tagplader være revnede, eller lægterne være rådne. 4.2 Andet ikke bæredygtigt underlag Ved arbejde på andet ikke bæredygtigt underlag fx bjælkelag og spær, hvor materialet mellem/under bjælkerne/spærene ikke er bæredygtigt, skal der etableres overdækning til sikring mod gennemtrædning og fald. Det samme gælder, hvor underlaget på grund af alder eller manglende vedligeholdelse kan have mistet sin oprindelige bæredygtighed, fx ved nedrivningsarbejde eller ved arbejde i ældre ejendomme.

11 5. Regler for sikring ved arbejde og færdsel i højden i øvrigt 5.1 Hovedregler Hvor der er risiko for, at en person kan falde forover eller til siden i et frit fald på mere end 2,0 meter, skal der etableres sikkerhedsforanstaltninger. Det skal fx ske ved montage af TT- og TTS-dragere samt oplægning af tagkassetter/trapezplader, hvor der er risiko for fald, såvel fra kanten som ned gennem åbningerne mellem de oplagte elementer. Risikoen for nedstyrtning skal imødegås fx ved opsætning af rækværk langs den udvendige kant og ved ophængning af sikkerhedsnet mellem åbningerne. Sikkerhedsnettet skal ved montage af TT- og TTS-dragere være udspændt i åbningerne. Under arbejdet med kantstøbning af elementer, oplægning af remme, rejsning af spær, lægtning, opsætning af tagrender o.l. vil der ligeledes være fare for nedstyrtning i et frit fald. Denne nedstyrtningsfare skal imødegås ved fx opsætning af stillads med forsvarligt rækværk, når faldhøjden er over 2,0 meter. Ved montage af dækelementer accepterer Arbejdstilsynet dog, at der først træffes sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtningsfaren, når faldhøjden er 3,5 meter eller derover. Det betyder, at når faldhøjden langs facaden er 3,5 meter eller mere, skal der opsættes rækværk langs den ene side og ved elementets ender, så snart det første dækelement er oplagt. Udføres arbejdet under gode vind- og vejrforhold og på et skridsikkert underlag, kan højden hæves til 5.0 meter. Hvis rækværket ikke er monteret før oplægningen af dækelementerne, skal dette monteres løbende og på en sådan måde, at det let kan trækkes frem til eller længere end montagefronten. Hvis faldhøjden er over 3,5/5,0 meter ved montagefronten, skal der anvendes faldsikringsudstyr, fx gedetøjr. Sikkerhedsforanstaltninger kan dog undlades ved kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved sikkerhedsforanstaltningernes etablering, brug og fjernelse er større end den fare, de skal afværge. Et eksempel på en sådan arbejdssituation er montage af lodrette elementer (vægelementer) i op til 3,5 meters højde, dog ikke montage af smalle elementer som fx gasbeton og siporex.

12 5.2 Lægtning Lægter, der anvendes som underlag for tagbeklædning, skal have en tilstrækkelig styrke. Efter Arbejdstilsynets praksis opfylder lægter med en dimension på 38 x 73 mm, der er styrkesorteret og mærket efter klasse T-1, jf. DS 483-1999 eller INSTA 142, kravene til styrke. Forudsætningerne er, at afstanden mellem lægternes understøtningspunkter spærafstanden ikke overstiger 1,0 meter. Ved anvendelse af taglægter, der ikke opfylder ovennævnte krav, skal der etableres særlige sikkerhedsforanstaltninger, fx stillads, sikkerhedsnet eller airback, hvor faldhøjden overstiger 2,0 meter. Oplægning af taglægter skal udføres på en måde og i en rækkefølge så nedstyrtning mellem spærrene og ved gavlen forhindres. Dette kan opnås ved fx vandret lægtning, ved sømning af samlinger, når begge lægter er på plads, og sømningen på gavlspær foretages sammen med udhængsarbejdet fra stillads. Hvor lægteafstanden er større end 0,46 meter, målt fra overkant til overkantlægte, skal der etableres sikkerhedsforanstaltninger, fx ophængning af sikkerhedsnet, hvor faldhøjden er mere end 2,0 meter. Ved lægtning, som beskrevet ovenfor, af fx garage, vinterhave og enfamiliehus med lav rejsning, kan ophængning af sikkerhedsnet undlades. 5.3 Skærpede krav til sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde i højden i øvrigt Hvis der arbejdes med sandblæsning, højtryksrensning e.l. farlige håndværktøjer, eller hvis fald til det omgivende underlag er forbundet med særlig fare, fx hvis der er risiko for fald til opstablede materialer, udragende armeringsjern, lyskasser, trappe- eller kælderskakte e.l., skal der altid etableres sikkerhedsforanstaltninger uanset faldhøjden. Hvis faren ved at etablere, bruge og fjerne sikkerhedsforanstaltninger er større end nedstyrtningsfaren, og hvis der er tale om en kortvarig arbejdsopgave, er det dog ikke nødvendigt at etablere sikkerhedsforanstaltninger. Et eksempel på en sådan arbejdssituation er montage af elementer i op til 3,5 meters højde, dog ikke montage af smalle elementer som fx gasbeton og siporex. 6. Sikring mod materialenedstyrtning mv. Genstande eller materialer, der kan falde ned, skal sikres ved fx overdækning, afskærmning eller afspærring. Materialer, der er oplagt på tage o.l., skal anbringes, så de ikke kan glide eller rives ned af vinden.

13 7. Sikkerhedsforanstaltninger 7.1 Rækværker Rækværker skal have den fornødne styrke, der kan hindre fald af en person. Rækværker skal ifølge Arbejdstilsynets praksis være forsynet med en håndliste i 1,0 meters højde, en knæliste i 0,5 meters højde og en fodliste med en højde på 0,15 meter. Rækværker af træ kan anvendes med en scepterafstand på maks. 2,25 meter, hvis følgende forudsætninger er opfyldt: Sceptrene skal kunne modstå en punktbelastning på 1,25 kn (125 kg), der påføres, der hvor håndlisten er fastgjort, uden at de forskydes mere end 25 mm fra den oprindelige placering. Hånd- og knælisten skal udføres i 31 x 125 mm brædder, og fodliste i 31 x 150 mm brædder. 7.2 Stilladser Stilladser skal opstilles og anvendes efter leverandørens opstillingsvejledning. Risikoen for nedstyrtning mellem et stillads og den facade, det er opstillet ved, skal imødegås ved, at stilladset opstilles så tæt på facaden som muligt. Hvis afstanden fra stilladsdæk til facaden overstiger 0,3 meter, skal stilladset være forsynet med indvendigt rækværk. 7.3 Tagskærme Tagskærme skal have en højde på 1,0 meter og normalt være anbragt i en vinkel på 80-90 grader på tagfladen. Tagskærme skal have en sådan styrke, at de med sikkerhed kan opfange en person, der falder ned. Tagskærmens styrke kan afprøves ved 2 gange at lade en byrde rulle i en afstand af 5,0 meter fra skærmen. Byrden skal veje mindst 75 kg, være 1,0 meter lang og med en diameter på 0,3 meter. Tagskærmen skal kunne modstå denne belastning. 7.4 Transportable personløftere (lifte) Transportable personløftere skal efterses og vedligeholdes efter leverandørens anvisninger. Hver 12. måned skal den have et hovedeftersyn, foretaget af leverandøren eller en anden sagkyndig.

14 7.5 Tagstiger Tagstiger skal have en tilstrækkelig styrke og være forsynet med rygningsbøjler. Hvis tagstiger opfylder kravene i DS/INSTA 650 eller EN 131 anser Arbejdstilsynet tagstigen for forsvarlig. Ved anvendelse af tagstiger skal der være en afstand fra trinforkant til fast bygningsdel, fx tagbeklædning på mindst 0,15 meter, jfr. EN 547, del 1. 7.6 Sikkerhedsnet Sikkerhedsnet skal opfylde kravene i DS/EN 1263-1 og -2 og vedligeholdes, afprøves og ophænges efter leverandørens brugsanvisning. 7.7 Faldsikringsudstyr Faldsikringsudstyr (sikkerhedsbælte med line) er et personligt værnemiddel, der anvendes, hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt. Fastgørelsespunktet for sikkerhedslinen skal kunne optage et træk på 10 kn (1.000 kg). Faldsikringsudstyr anvendes normalt kun til kortvarige arbejdsopgaver. Ifølge Arbejdstilsynets praksis er kortvarigt arbejde en arbejdsopgave, der normalt kan udføres på ca. 4 mandetimer. 7.8 Overdækninger Overdækninger skal være af tilstrækkelig styrke og sikres mod forskydning. Overfladen må ikke være glat. 7.9 Afspærring Afspærring kan bestå af træbukke, vejmarkeringspæle, kegler eller andre sceptre, der forsynes med brædder, lægter, plastkæder eller lignende. Plastbånd og minestrimler må ikke benyttes, da de ikke opfylder kravet til holdbarhed. Jens Jensen

15

Læs også branchearbejdsmiljørådenes vejledninger mv.: Branchearbejdsmiljørådenes vejledninger kan findes på de enkelte branchearbejdsmiljøråds hjemmesider. Der er link til disse hjemmesider på Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk Arbejdstilsynet Postboks 1228 0900 København C Telefon 70 12 12 88 Telefax 70 12 12 89 e-post at@at.dk www.at.dk Prepress: HellasGrafisk A/S Tryk: Scanprint A/S