Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
KTn^v t HiS -
VERDENSKRIGEN 1914-18 tf DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130019372422 C lit
INDIENS INDSATS I KRIGEN NYT NORDISK FORLAG KØBENHAVN
KROHNS BOGTRYKKERI
Hvad har Indien præsteret i denne Krig for at hjælpe England og Ententen i deres Kamp for Civilisationen? Svaret kan gives i følgende Sætning: Indien er blevet den militære Basis, hvorfra England fører Krigen i Orienten. Dette Faktum er i sig selv en tilstrækkelig Gendrivelse af den Paastand, at Krigen i Orienten for England kun skulde komme i anden Række. Indien kommer ikke i anden Række, og dets Krigsførelse hviler ikke paa Hjælpen fra det britiske Moderland tværtimod, det fremskaffer selv alt nødvendigt til Krigens Førelse og letter derved England og dets Allierede for store Byrder. Den bedste Maade at vise, hvor stor Indiens Indsats i Krigen har været, er at forestille sig, hvad der vilde være hændt, hvis Indien havde forholdt sig fuldstændig passiv. Indiens Deltagelse er kommet til at betyde Tilintetgørelsen af Tysklands Planer i den nærmere Orient. Dette ses især ved Felttoget i Mesopotamien, hvor Erobringen af Bagdad og hele Slettelandet har tilføjet Tyrkiets Prestige i Orienten et afgørende Slag. Faa Dage efter Tyrkiets Krigserklæring landede en indisk Ekspedition i Bunden af den persiske Bugt og begyndte dermed det Felttog, der resulterede i Erobringen af Meso
potamien. Men dette var ensbetydende med Tilintetgørelsen af Tyrkiets Herredømme i Arabien. Uden den indiske Ekspedition vilde Araberne være blevet tvunget til at gøre fælles Sag med Tyrkerne. Islams Fane vilde over hele Østen være blevet rejst mod England og dets Allierede. Persien vilde være fulgt efter, og Tysklands vidtrækkende Planer om en»march mod Sydøst«vilde derved have modtaget en overordentlig Støtte. Ægypten, der er af saa overordentlig strategisk Betydning for England, vilde være blevet suget med ind i Bevægelsen ved en saadan Arabiens Deltagelse i Krigen kort sagt, hele den nærmere Orient vilde være gaaet tabt for England. Man kan være sikker paa, at Tyskland havde forudset alle disse Eventualiteter den Gang, da den tyske Kejser erklærede sig alle Muhamedaneres Ven og Beskytter. Men nu blev de altyske Forhaabninger sørgeligt skuffede, netop paa Grund af Indiens Optræden. Dette Land med sine uhyre Hjælpekilder tilbød ganske af sig selv England sin Hjælp i det store Verdensopgør. Indien stod fast og støt ved Englands Side derfor forholdt ogsaa hele den øvrige Orient sig rolig. Dette er i kort Begreb Betydningen af Indiens Indsats i Krigen. Og dette er endvidere Frugten af Englands Holdning overfor Indien i Tiden før Krigen. Saa tæt og intim var Forbmdelsen blevet mellem England og Indien, at det sidste ganske uvilkaarligt stillede sig paa Englands Side, da det gik op for det, hvad denne Krig drejede sig om. I et saa vældigt Land det er 3,725,000 Kvadratkilometer med 325 Millioner Mennesker der baade nationalt, religiøst, sprogligt og socialt er sammennittet af saa mange uensartede Bestanddele, kunde der aldrig
blive Tale om Indførelsen af tvungen Militærtjeneste. Men det behøvedes heller ikke. Indiens frivillige Indordnen sig under Fanerne var saa ubetinget, at den ikke trængte til nogen ydre Stimulans. Indien gav af sig selv, hvad det evnede. Vanskeligheden bestod blot i at organisere de Hundredtusinder, der meldte sig, og sætte enhver paa sin rette Plads. En større»moralsk«sejr har sikkert nok ingen koloniserende Stat nogen Sinde vundet. For Tyskeren med hans Tro paa Magten og hans Lære om»hammer og Ambolt«syntes Baandet mellem England og dets Kolonier at være en skrøbelig Traad, der vilde briste, saa snart Vanskeligheder for England rejste sig. For Tyskeren var og blev det uforstaaeligt, at»solidaritetsfølelse«kunde være stærkere end de Jernlænker, han smedder om alle dem, der staar under hans eget Styre. Hvad har nu Indien præsteret, udtrykt i Kendsgerninger og Tal? Hvorledes og hvorved har det sikret dette store Resultat: den nærmere Orients Løsrivelse fra tyrkisk Styre, Tilintetgørelsen af Tysklands Orientsplaner og hele Østens Pacificering? Indiens Bidrag til Krigen er af tredobbelt Art: Soldater, Materiel, Penge. 1. Soldater. Ved Krigens Udbrud beløb hele Indiens indfødte Hær, heri indbefattet Reserve, sig til 216,715 Mand. Fra August 1914 til Januar 1918 meldte sig frivillig under Fanerne i alle Vaabenarter ialt 1,021,661 Mand. Den maanedlige Tilgang af Frivillige var i hele denne Periode i uafbrudt Stigning for at naa sit højeste Punkt i Januar 1918. Indiens Hær bestod derefter i Januar 1918 af 1,238,376 Mand. I dette Øjeblik
holder Indien ikke blot sine Hære paa de forskellige Krigsskuepladser oppe paa fuld Styrke, men det stiller endog nye Enheder til Disposition for den engelske Generalstab. Endda har det maattet kæmpe med den Vanskelighed at skulle skaffe Officerer til de nye indiske Formationer. For Øjeblikket beløber Officersantallet sig til 45,000. Den frivillige Hær gør endvidere Tjeneste som Garnison i Indien selv og beløber sig nu til 50,000 Mand. 2. Materiel. Udnyttelsen af Indiens Hjælpekilder og Samarbejdet mellem de forskellige militære Regeringsdepartementer er blevet lagt i Hænderne paa et»udvalg for Krigsmateriel«, hvilket med Held har tilset Afslutningen af Kontrakter om Krigsmateriel og derved forhindret den Opskruning af Priser, som vilde være fremkommet ved de forskellige Regeringskontorers konkurrerende Indkøb. Udvalget er derved under Krigen blevet et Centrum for hele Indiens militære Apparat. Resultatet er blevet, at Indien nu er langt mere selvhjulpent end før med Hensyn til Industrivarer. Paa dette Punkt har Udvalget gennemført en Reform, der har en stor Fremtid for sig ogsaa for Tiden efter Krigen. I Særdeleshed Indiens Garveindustri har taget et enormt Opsving. Indiens Regering har maattet sørge for 1 ) Fremskaffelse af Transportmidler til Brug paa Eufratfloden, 2) Anlæget af Jernbaner i Mesopotamien, 3) Materiel til de militære Telegraflinjer, 4) Ledelsen af det militære Landbrugsdepartement, der sørger for Tilførsler, Personale, Kvæg og Inventar til den mesopotamiske Hærs Militærmejerier samt for Dyrkningen af Grønsager for samme. Paa hvert enkelt af disse Omraader er der blevet nedlagt et stort Arbejde. Hvad Flodbaade angaar, er
der nu en hel Flaade i Virksomhed baade paa Eufrat og Tigris, deraf er de 57 pct. blevet leveret af Indien selv. Indien har ligeledes leveret alt Jernbanemateriellet, Skinner, Sveller, Lokomotiver og det øvrige rullende Materiel. Endvidere hele det faguddannede Personale (saavelsom Jernbanemateriel) til Brug i Ægypten, Østafrika og paa andre oversøiske Pladser. Telegrafafdelingen har leveret Materiel til Mesopotamien og Østafrika for en Strækning af ca. 900 engelske Mil. Endelig har Indien ogsaa forsynet England og dets Allierede med de i Skyttegravskrigen saa overordentlig vigtige Sandsække, raa Jute, Huder (baade garvede og raa), Uld, Te, Bønner, Ris, Foder til Hærenes Heste etc. 3. Penge. I Januar tilbød Indien den engelske Regering at ville bidrage med 100 Millioner Pund til Krigsførelse - foruden at Indien selvfølgelig selv bestrider alle sine Militærudgifter. 37 Millioner blev rejst ved Laan, deraf de 6 gennem Smaafolks»Tegning«paa Posthusene, Foruden sine direkte Militærudgifter financierer Indien Indkøbet af store Partier Hvede, Jute, Industrivarer, Huder og andre Nødvendighedsgenstande til Brug for England og dets Allieredes Krigsførelse. Det tilskyder endelig Penge til Krigens Førelse i Østafrika, Persien og hjælper financielt Ceylon, Mauritius og Ægypten. Paa ovenstaaende tre Maader har altsaa Indien sam let Traadene i det store Næt, der har lammet og tilintetgjort Tysklands rovgriske Planer overfor Orienten. Det har ikke blot fulgt Englands Opfordring om Hjælp i Krigen, men det har ganske af sig selv gjort en stor og uanet Indsats i Krigen, idet det desuden har dækket sine egne Krigsudgifter og endda hjulpet andre. Man
kan sige, at uden Indiens værdifulde Bistand vilde England ikke have været i Stand til at føre Krig i Europa saaledes som nu det vilde have haft at kæmpe med forfærdelige Vanskeligheder i den nærmere Orient. Denne Byrde har Indien lagt paa sine egne Skuldre og bærer den med en Dag for Dag voksende Styrke.