SIDE 1 AF 9 Adresse: Brandholms Alle 15 Postnr./by: 2610 Rødovre BBR-nr.: 175-006362-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: 574.329 kr./år 866,19 MWh fjernvarme Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: 01-01-2008-31-12-2008 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af ventilatorer 23.925 kwh el 80,88 MWh fjernvarme 78.800 kr. 102.500 kr. 1,3 år 2 Montering af ny cirkulationspumpe på varmeanlæg 360 kwh el 800 kr. 2.000 kr. 2,8 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger
SIDE 2 AF 9 De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme 30.896 kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning 48.572 kr./år Besparelser i alt 79.468 kr./år Investeringsbehov 104.420 kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet (www.ebst.dk/br08.dk). Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 3 Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. 13,57 MWh fjernvarme 5.200 kr.
SIDE 3 AF 9 Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 4 Udskifte vinduer 15,53 MWh fjernvarme 6.000 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Boligen er opført i 1982 og i betragtning af dette i normal isoleringsmæssig stand. Der kan udføres enkelte energiøkonomisk rentable forbedringer i boligen. Der er rimelig god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyst forbrug. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 200 mm mineraluld. Forslag 3: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 100 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er udført som hulmur. Vægge består udvendigt af tegl og indvendigt af en letklinker betonmur. Hulrummet er isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med ca. 150 mm mineraluld. Vinduer, døre og ovenlys Døre og vinduer er i plast og monteret med 2 lags termorude. Døre og vinduer i fælleshus er i træ og monteret med 2 lags termorude. Forslag 4: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk
SIDE 4 AF 9 Bygningsdele Etageadskillelse mod uopvarmet kælder består af tung dæk med slidlagsgulve. Etageadskillelsen er isoleret i med ca. 50 mm mineraluld. Skønnet da tegninger ikke er fyldestgørende. Terrændæk i fælleshus er udført i beton og slidlagsgulv. Gulvet er isoleret med 200 mm letklinker under betonen. Konstruktionen er antaget for opførelsestidspunktet, idet tegningsmateriale er utilstrækkeligt. Linjetabet omfatter fælleshuset. Kælder Monterede radiatorer i kælder er permanent afbrudt, og kælder regnes derfor uopvarmet. Det må dog formodes, at kældervægge og terrændæk er isoleret iht. BR 77 Ventilation Ventilation Der er mekanisk udsugning i hele huset i form af oplukkelige vinduer og udsugning via kontrolventiler i bad, og emhætte i køkken. Huset er forholdsvis tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er intakte. Forslag 1: Udskiftning af ventilatorer for central udsugning, til nye energibesparende typer. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med fjernvarme. Anlægget er udført med isoleret varmeveksler og indirekte centralvarmevand i fordelingsnettet. Varmt vand
SIDE 5 AF 9 Varme Varmt brugsvand produceres via 2 stk. 2 trins koblet rørvekslere, fabrikat ELGE BS/RF På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 350 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magna 40-120F. Denne pumpetype er beregnet for centralvarmeanlæg, og bør udskiftes til en pumpe beregnet for brugsvand (Bronze pumpe). 65 W af den angivne effekt andrager pumpe i fælleshus. Denne er af ældre dato, og bør udskiftes til en pumpe med forventet effektbehov på 25 W. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som galvaniseret stålrør med 30 mm isolering. Fordelingssystem Varmefordelingsrør i jord er udført som 50 mm præisolerede stålrør. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 200 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos Magna 65-120F, på 30 % kraft På varmefordelingsanlægget i fælleshuset er monteret en gammel pumpe uden trinregulering med en effekt på 65 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos? Varmefordelingsrør er udført som sorte stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfoss Alpha 2. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manult ved at lukke ventiler. El Belysning
SIDE 6 AF 9 El Belysningen i gangarealer består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Alle lamper er konstant tændt. Belysningen i trappeopgangen består af armaturer med almindelige glødelamper. Lyset styres med trappeautomat. Effekt idag til trappelys udgør 4760 W. Dette vil kunne reduceres til 1309 W hvis der skiftes til sparepærer. Belysningen i fælleshuset består af indbygningsarmaturer med almindelige 100W glødelamper der har en ekstremt dårlig udnyttelse af lyset. Dette bør ændres til et andet system med evt. synlige armaturer på et skinnesystem. Dette vil kunne reducere elforbruget til ca. 1/10 Effekt idag til belysning i fælleshuset udgør 5.000 W. Ved et forbrug på 5 timer pr. dag udgør dette ca. kr. 16.000 pr. år Andre elinstallationer Belysning ved hoveddøre er ligeledes alm. glødelamper, og bør snarest udskiftes til sparepære. Vand Toiletter Alle toiletter har 2 skyl Armaturer Alle armaturer har vandsparefunktion
SIDE 7 AF 9 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1982 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 6628 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 200 m² Opvarmet areal: 6828 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det registrerede areal svarer til oplysningerne i BBR-ejeroplysningsskemaet/www.ois.dk Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 382,00 kr. pr. MWh 2,00 kr. pr. kwh 0,00 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter
SIDE 8 AF 9 1 rum 29 1.700 kr. 2 rum 65 3.700 kr. 4 rum 94 5.300 kr.
SIDE 9 AF 9 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, www.femsek.dk) på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere www.sparenergi.dk Energikonsulent Adresse: Taastrup Hovedgade 22, Telefon: 43992277 2630 Taastrup E-mail: afb@danakon.dk Dato for bygningsgennemgang: 25-03-2009 Energikonsulent nr.: 103353 Se evt. www.femsek.dk for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.