De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide at spare på energien pga. pengepungen, knappe ressourcer, drivhuseffekten og alt det der men er et lavenergihus ikke sådan et med små vinduer og tykke vægge? Hvis vi med de nye stramninger skulle havde holdt tankegangen fra det gamle bygningsreglement, og kun snakket om hvor meget varme huset tabte, så havde det medført tykkere vægge og mindre vinduer. Men de nye bestemmelser er meget mere fleksible, mere musikalske. Fremtidens Parcelhuse I Køge har en gruppe omkring kommunens Agenda 21 Udvalg og miljø- & videncenteret, Det Grønne Hus, besluttet at udvide byggeindustriens kataloger, så helt almindelige købere med interesse for sunde og energiøkonomiske boliger kan købe et færdigt hus. Interessen har været overvældende. 10 huse var succeskriterium i starten nu får 76 heldige familier en miljøvenlig, lavenergi bolig. 24 forskellige firmaer har udviklet boligerne, og de blev udstillet i påsken april 2007, hvor i alt 20 af husene var åbne for besøg af ca. 1000 mennesker om dagen. Husene skal leve op til en del krav, blandt andet skal huset kunne Svanemærkes og huset må maksimalt have et energibehov svarende til lavenergiklasse II. Det Grønne Hus har hjulpet byggefirmaerne med, hvordan de kan leve op til miljøkravene, og har især hjulpet med problemerne omkring de nye energibestemmelser. Følgende er skrevet på baggrund af erfaringerne med projekteringen af disse huse. Energiramme i stedet for varmetabsramme Med de nye energibestemmelser, der trådte i kraft pr. 1. april 2006, skal der ikke længere kun tænkes på hvor meget energi huset taber, men også på hvor meget og hvordan energien tilføres huset. Og det bliver fastlagt ud fra husets størrelse, hvor meget energi huset må bruge, en såkaldt energiramme. For at se om dit nye byggeri overholder energirammen, skal der laves en energibehovs beregning, ofte kaldet en Be06 beregning. I den beregning indgår mange ting, fx husets størrelse, antal og orientering af vinduerne, isoleringsgraden af vinduerne og resten af klimaskærmen, ventilationsanlægget, varmeanlægget og mange andre ting. Varmen skal være effektiv Ud fra hvor meget energi huset taber, beregnes det hvor meget energi huset skal tilføres, og her er effektiviteten af opvarmningen er en vigtig faktor for, om huset holder sig indenfor energirammen. Jo dårligere effektivitet, jo mere energi skal der tilføres huset, jo
sværere er det at overholde energirammen. Det betyder, at med CO2 neutrale, og billige, opvarmningsformer som fx pillefyr eller masseovn, er det sværere at overholde energirammen, da deres virkningsgrad ofte er noget lavere en et naturgasfyr eller en fjernvarmeinstallation. Varmepumper er noget af det mest energieffektive vi har i dag, og de kan ofte gøre det lettere at overholde energirammen. I fremtiden vil der derfor være meget mere byggeri med varmepumper end vi ser i dag. Elforbruget skal begrænses Det elforbrug, der vurderes i energibehovet, er det, der bruges i forbindelse med bygningens drift til for eksempel cirkulationspumper, ventilation eller lignende. Belysning indgår ikke i beregningen for boliger. I beregningerne bliver elforbruget ganget med 2,5 på grund af den lave effektivitet ved fremstilling (effektiviteten er typisk på omkring 40 % på et kraftværk). Overtemperatur skaber dialog Store vinduer mod syd giver masser af lys og dejlig gratis varme, men samtidigt kan der blive meget varmt om sommeren så varmt at der er brug for køling. I beregningerne indgår energiforbruget til køling også selvom der ikke installeres noget køleanlæg! Og erfaringen er, at overtemperatur er den faktor i de nye energibestemmelser, der giver flest grå hår. Men også en masse spændende dialog med ingeniøren. De fleste af husene i projektet Fremtidens Parcelhus startede med den klassiske udvikling; arkitekten tegnede huset, og derefter beregnede ingeniøren mængden af isolering samt størrelsen på varmeanlægget. Men alle husene kom tilbage fra ingeniøren med den nedslående besked; Huset lever ikke op til de nye krav, da der bliver for varmt om sommeren! Arkitekten gik derfor sammen med ingeniøren om at udvikle og tegne det nye hus. Og sådan vil det blive i fremtiden, husene vil blive udviklet i fællesskab. Spar penge/energi - med egen produktion Energi produceret på eller i forbindelse med huset indgår i beregningerne, hvor de trækkes fra forbruget, idet der jo tilføres tilsvarende mindre energi udefra. Der vil ofte være tale om solvarme eller solcellestrøm, men i fremtiden vil der sikkert også være mulighed for husstandsvindmøller eller andre tiltag. Det giver samtidig friere hænder i udviklingen af nye huse, da det er muligt, at bygge et termisk set dårligere hus, men kompensere for det ved at have en større egenproduktion. Og i fremtiden, når prisen på solceller falder, vil det være en vigtig brik i udviklingen af lavenergihuse. Opfyldelse af energirammen - samlet beregning Når energibehovet beregnes summeres værdierne for varmeforbrug, elforbrug og eventuelt energibehov til køling. Herfra trækkes egen produktion af energi. Resultatet skal være mindre end den ramme, der er sat i forhold til husets størrelse.
Lavenergi klasse I og II Hvad betyder det? Hvis energibehovet kun er 75 % af energirammen, kan huset betegnes som Lavenergibyggeri klasse II, og hvis behovet kun er 50 % af rammen, er det et Lavenergibyggeri klasse I. Det er derved blevet lettere at definere, hvornår et byggeri kan betegnes som værende lavenergi. Hvis huset har et behov svarende til Klasse II eller mindre, er huset automatisk fritaget for kollektiv varmeforsyning, og du kan dermed ikke tvinges til at fx aftage fjernvarme. Nye regler kræver dog mere isolering - og arkitektonisk nytænkning Der skal stadig mere isolering i et lavenergihus end i normale huse. Og de fleste er villige til at komme 4-500 mm i gulvet og måske på loftet, men det er svært at overtale dem til at komme det samme i væggene. Og det er af den simple grund, at væggen bliver meget tyk. Men der er flere, der har taget den arkitektoniske udfordring op, og forsøger at indpasse de tykke vægge i deres udtryk. Vinduer fra Tyskland Varmetabet gennem vinduer er 10 til 20 gange større end gennem væggen, og da de fleste gerne vil have store vinduesarealer, er det vigtigt at benytte vinduer med meget lavt varmetab, dvs. meget lav U-værdi. Men de er svære at skaffe, og firmaerne bliver nødt til at købe dem i Tyskland, hvor der er en længere tradition for vinduer med lavt varmetab. Det er ikke så meget selve ruden, der er forskellen, det er mere karmkonstruktionen og måden ruden er sat i karmen, som de tyske producenter gør anderledes. Men tyske vinduer ser anderledes ud, end dem vi kender i Danmark, blandt andet lukker de ofte indad, og der bruges ofte skum og plastik i karmkonstruktionen, hvilket vi ikke er så kendt med herhjemme. Så selvom varmetabet kunne mindskes yderligere, er der en del af de medvirkende byggefirmaer, der vil benytte de varmeteknisk set lidt dårligere danske vinduer, da de synes, at de tysk producerede vinduer er grimme. Der er dog efterhånden kommet en del mindre danske producenter der har taget udfordringen op, og producerer lavenergi vinduer i de former som vi kender. Alle huse testes om de er tætte Som tommelfingerregel forsvinder 1/3 af varmen gennem loft og vægge, 1/3 gennem vinduerne og 1/3 gennem utætheder. Husene har altid skullet være tætte, men som noget nyt kan det kræves, at det også bevises at det er tæt. Dette måles ved hjælp af en såkaldt Blowerdoor test, hvor der ved hjælp af en ventilator skabes et undertryk i huset. Det er derved muligt at måle hvor mange liter luft, der skal fjernes for at opretholde denne trykforskel. Ved hjælp af røg, lufthastighedsmåler og termografering, er det så muligt at finde utæthederne. Typiske utætheder er i samlingerne mellem gulv/væg og væg/loft, i samlinger omkring vinduer, men også i de elektriske installationer, som ofte medfører at dampspærren bliver hullet, og en utæthed opstår. Huset skal derfor tegnes, så dampspærren kan placeres et stykke inde i væggen, så det er muligt at trække kabler og ophænge billedet af tante Ruth uden at huset bliver utæt. Generelt er det op til kommunalbestyrelsen i kommunen at bestemme, om der skal laves en Blowerdoor test ved nybyggeri. Der er en del læring i starten med at lave husene tætte,
men om nogle år, vil det ligge på rygraden hos de fleste håndværkere, og det vil ikke være en faktor vi snakker om. Men kan husene ikke blive for tætte? Husene kan ikke blive for tætte, men vi kan lufte for lidt ud. En stor faktor i et godt indeklima er ventilationen det er vigtigt, at den fugt og lugt der kommer fra madlavning, toilet og bad, og fra de personer og dyr, der opholder sig i huset, bliver ledt ud af huset, og erstattet af ny frisk udeluft. Hvis det ikke sker, vil der hurtigt opstå problemer med skimmelsvamp. Fugt fra fire mennesker og deres aktiviteter udgør omkring 10 liter pr. dag. Men hvordan skal den luft så komme ind i huset? Bygningsreglementet siger, at der skal være et luftskifte på mindst en ½ gang i timen - det vil sige, at alt luften i huset bliver skiftet i løbet af 2 timer. Men der er ikke et krav om, at der skal være mekanisk ventilation luftudskiftningen kan også ske som naturlig ventilation gennem udluftningsventiler, som det har været kendt og brugt gennem mange år. Ventilation sparer energi Det paradoksale er, at selvom mekanisk ventilation bruger energi, er det samtidig også den metode, hvor det er muligt at spare mest energi! Der kan spares op til 20 % af energiforbruget ved at installere lavenergi ventilationsanlæg med en god varmeveksler i et velisoleret og tæt hus. Ved naturlig ventilation kommer den kolde udeluft direkte ind i huset, hvor der så skal bruges energi til at varme den op. I et ventilationsanlæg med såkaldt balanceret drift passerer luften først den varme luft, der bliver suget ud af huset. Hvis udetemperaturen en vinterdag er -10 C, vil luften efter at have passeret varmeveksleren have en temperatur på 15-16 C, og skal derfor kun opvarmes yderligere 4-5 grader for at opnå en rumtemperatur på 20 C. Ved naturlig ventilation skal den samme mængde luft hæves 30 grader for at opnå samme rumtemperatur. Mekanisk ventilation er samtidig også den mest besværlige og kræver en del for at få til at lykkes uden for eksempel trækproblemer. Igen et område hvor der vil være mere dialog mellem arkitekt og ingeniør. Bliver det dyrere? Det bliver dyrere at bygge husene, men de bliver billigere at bo i. Beregninger viser, at der kan spares omkring 5-700 kroner pr. måned i udgifterne til opvarmning, ved at bygge et lavenergi klasse I hus i forhold til et hus, der lige lever op til rammen. For de penge kan der lånes 100-300.000 kroner ekstra afhængigt af lånetypen. Husene kan derfor blive en del dyrere at opføre, uden at der skal afsættes flere penge på budgetkontoen. Og når energipriserne stiger, er merudgiften hurtigt sparet hjem. Det Grønne Hus Den selvejende institution, Det Grønne Hus, har siden 1997 været Køge Kommunes mest betydningsfulde Agenda 21 projekt. Det Grønne Hus har udviklet sig til den østsjællandske regions videncenter for energi og miljø, og tilbyder således også sin viden til andre kommuner og virksomheder. Huset udfører en række opgaver for borgere, virksomheder,
institutioner, kommuner og forsyningsselskaber. Huset ledes af en bestyrelse sammensat af repræsentanter fra foreningslivet, brugere af huset og politisk udpegede. Det Grønne Hus er med i et større netværk af centre, som består af Energitjenesten, Miljø- og Energikontorerne, Lokale Agenda 21 Centre, Grønne Guider mm. Huset yder bl.a. vejledning indenfor energi, miljø, sundhed, byggeri, indeklima og miljøplanlægning med fokus på adfærd og borgerinddragelse. Byggeprojektet, FREMTIDENS PARCELHUSE Initiativtagere til byggeprojektet er Agenda 21 Udvalget i Køge Kommune og Det Grønne Hus. Projektet Fremtidens Parcelhuse er udviklet i samarbejde med arkitekt Rie Øhlenschlæger, Dansk Center for Byøkologi, civilingeniør og seniorforsker Klaus Hansen, Statens Byggeforskningsinstitut (SBi), projektleder Karen Dahl Jensen, Miljømærkesekretariatet, Køge Kommune og Det Grønne Hus i Køge m.fl.. Projektet er økonomisk støttet af Fonden Realdania, Fonden Nykredit og EnergiTjenesten. Læs mere om byggeprojektet på www.fremtidensparcelhuse.dk Læs mere om Svanekriterierne: www.ecolabel.dk under kriterier Læs mere om Det Grønne Hus på www.detgroennehus.dk Læs mere om, hvordan der bygges energirigtigt på www.groenthus.dk Nærmere oplysninger: Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge Tlf. 5667 6070