søndersø sogn Kirkebladet



Relaterede dokumenter
søndersø sogn Kirkebladet

søndersø sogn Kirkebladet

KIRKEBLAD BREGNINGE - BJERGSTED - ALLESHAVE. 60. årgang * marts - maj 2010

KIRKENYT PADESØ SOGN. Påske i Padesø Kirke. 16. årgang Foråret 2014 Nr. 2

KIRKENYT PADESØ SOGN. Padesø Kirke i december. 17. årgang Vinteren 2014/2015 Nr. 1

Kirkenyt for Tingsted kirke december 2015 samt januar og februar Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det. (Joh.

ORØ KIRKEBLAD. Nr.5 september/oktober årg. Ham takker alle vi med sang. For alt, hvad han har givet, For hvad han vokse lod i vang,

13. årgang Efteråret 2011 Nr. 4

søndersø sogn Kirkebladet

Gerne tror jeg her er gemt glimt af Edens have, og hvad jeg nu ved bestemt: Det er alt Guds gave! DDS 724 v.4

Kirkebladet MINIKONFIRMANDER I VEJBY KONFIRMANDHUS

KIRKEBLAD. I påskens tegn. Glesborg. Fjellerup

søndersø sogn Kirkebladet

Carl Nielsen

Ryde-Handbjerg. Ja, vi skriver kun den 5. maj i dag, 70 året for Danmarks befrielse, men vi har allerede nået to store fester i sognene.

Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - November 2009

Særslev, Ejlby og Melby Sogne

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Jul i Padesø Kirke. 11. årgang Vinteren 2008/2009 Nr. 1

Kirkebladet. Rørbæk. & Stenild sogne. Grynderup

FALKEPOSTEN. December

RINGIVE SOGN. Præstens Zarens Fostersøn. Konfirmander Dette års og sidste års. Arrangementer Påskegudstjenester, ny graver i Lindeballe

Kirke og Sogn. På udflugt med Onsdagsforum se side 8-9

KIRKEBLAD Enderslev-Vråby-Himlingøje

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Maj til september Inde i bladet: Se sommerens program for børn og voksne

Godt nytår og god arbejdslyst!

December Januar Februar Nr årgang Langenæs Kirke & Sogn

KIRKEBLAD SOGNETUR TIL CHRISTIANIA OG CHRISTIANS KIRKEN TORSDAG D. 4 JUNI VOR FRUE & VINDINGE SOGNES PRIS: KR

Juni - Juli - August KIRKE BLADET. Gislev & Ellested Sogne. Årgang 64

nyt At finde sin rette plads... Se side årgang Nr Marts - April - Maj

søndersø sogn Kirkebladet

søndersø sogn Kirkebladet

KIRKEBLAD. Sidste nummer af kirkebladet SØNDERSØ SOGNS. 45. årgang marts - maj 2013 Nr. 1

Kirkebladet. Flade Bjergby Sundby Skallerup

Marts - April - Maj KIRKE BLADET. Gislev & Ellested Sogne. Årgang 64

Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke

RINGIVE SOGN. Præstens 12 gode grunde til at gå i kirke. Konfirmander dette års og sidste års

Kirkerne i Vipperød SDR. ASMINDRUP GRANDLØSE ÅGERUP. juni juli august 2015

SOGNENYT. Vestervang Sogn KIRKEBLAD FOR VIBORG

Nogle datoer til kalenderen

KIRKENYT PADESØ KIRKEDISTRIKT. Padesø Kirke. 11. årgang Sommeren 2009 Nr. 3

Beboerråd Torsdag den 03.juli 2014, kl Spisestuen Borgmester Fischers Vej.

Kirkebladet Nr årg. Marts - April - Maj 2015 Øsløs Vesløs Arup Sogne

OSTEN P ALKE F Marts 2016 Figur 1

BORUP KIMMERSLEV NR. DALBY EJBY. Kirkebladet. Nr. 1 Marts, april & maj årgang. St. bededag

Kirkehilsen Egense og Øster Skerninge sogne. December 2015 Januar - Februar 2016

NØRRE FELDING KIRKEBLAD

Referat af menighedsrådsmøde

Kirkenyt. GUDSTJENESTER September - december 2015

HERLEV - PRÆSTEBRO - LINDEHØJ

Særslev, Ejlby og Melby Sogne

Vetterslev - Høm Kirkeblad

Sankt Petersfisk, Passionsblomst og andre af troens finurligheder.

Særslev, Ejlby og Melby Sogne

Kirke & Sogn 70. årgang Skårup SognS kirkeblad august december

Årsberetning Generalforsamling 15 marts Sankthansdag i kirken den 23 juni 2014

Kirkenyt for Tingsted kirke december januar - februar 2014

Landsbyordning ved Hou Skole Nørregade 9, Hou 9370 Hals Tlf: Mobil:

søndersø sogn Kirkebladet

2. Årgang Nr. 1 Marts De 3 kirker ØRSTED - SØLLESTED - VEDTOFTE SOGNE

November ÅRGANG

Kære forældre. Med venlig hilsen. Lisbet Huusom

Nyt fra menighedsrådet

Sdr. Nærå. Marts April Maj Juni Valgmenighed

Torsted Sogn. Østerhåb & Torsted kirker marts-april. 35. årgang. nr. 2

Se årets konfirmander Skal kirken ledes af glade amatører? 2011 i tal og tegninger Pinse i det grønne Hotdogs i lange baner

Vejlby Sogns Kirkeblad

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

December: Nr. 1. november. 2015/2016. Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant:

Nu kan jeg orientere om hvad de kommende besparelser får af betydning for vores SFO.

Sædder Sogns Kirkeblad

Asserballe sogns kirkeblad

B O G E N S E S O G N S KIRKEBLAD Nr. 1 februar ÅRGANG

Fredagsbrev. Klargøringslørdag... Velkommen søndag...en pindsvin blev begravet... IT-løsning... 2 bestyrelsesmøder...

K I R K E B L A D E T

KIRKEBLADET ØSTER VELLING - HELSTRUP - GRENSTEN SOGNE

KIRKEBLADET ØSTER VELLING-HELSTRUP-GRENSTEN SOGNE. Juni, Juli, August 2010

Rettelse: Det er feb. + marts børnene der skal på fælles fødselsdagstur d. 22. marts og IKKE Jan. + feb. børn som vi har skrevet i februar avisen.

Kirkenyt marts og april 2014

Kalenderen: 30. April Valborgaften 10. Maj Ide & Udvikling 29. Maj Kanotur 23. Juni Sankt Hans Juli Folk og Kultur 21. August Varde Å Dag Se

Orø Kirkeblad. Den nye navnelov

søndersø sogn Kirkebladet

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

juli august september

Dette hellige evangelium skriver evangelisten. Menighedssvar

Ribe Stift, marts Kære præster og menighedsråd.

OPSLAGSTAVLEN. Hver mandag og onsdag kl er der løbetræning fra Marienlyst-centret, hvor der også er mulighed for omklædning og bad.

Resultatliste - samlet : Sæby nålestævne d d

fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«luk 10,38-42 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Prædiken

ALTERTAVLEN. Et kraftcenter for kirke og kultur... // Henrik Thorngaard fortæller om visionerne for Folkekirkens Hus JUL I KIRKEN JULE KONCERTER

Kirkeblad for Keldby og Elmelunde sogne

Kirke & Sogn AUNSLEV BOVENSE

Der er mange nye ting at huske på når jeres barn begynder i vuggestuen, så derfor har vi samlet en del informationer her.

Mine penge. Hvad bestemmer jeg? Og hvordan kan jeg få hjælp? TIL PERSONER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Nyhedsbrev Uge

søndersø sogn Kirkebladet

KIRKEBLADET. for Sønderby- Kærum & Dreslette- Helnæs

Transkript:

søndersø sogn Kirkebladet marts - maj 2014 46. årgang nr. 1 En ekstra klokke i tårnet I november sidste år tikkede der en mail ind i kirkens indbakke fra et menighedsråd i København. Mailen var sendt til alle kirker i landet, og var et tilbud om at overtage deres kirkeklokke, som var blevet tilovers, fordi kirken skulle lukkes og sælges. I menighedsrådet blev vi hurtigt enige om, at den klokke ville vi gerne lægge billet ind på, for i modsætning til mange andre kirker har Søndersø Kirke kun en enkelt klokke i tårnet. En klokke som har en smuk klang, men som desværre ikke kan høres ret langt omkring i byen, fordi Søndersø er vokset meget de sidste 50 år. Vi var længe det bedste bud på en modtager af klokken fra København, men desværre glippede det i sidste øjeblik. Klokken er nu sat i depot og afventer byggeriet af en ny kirke i Ørestaden. I menighedsrådet syntes vi det var enormt ærgerligt, for kirkeministeriets klokke- konsulent havde dokumenteret for os, hvor flot det kunne lyde med en ekstra klokke i tårnet. I stedet for at opgive projektet har menighedsrådet derfor besluttet, at sætte som mål at få samlet penge sammen til at kunne anskaffe en ny kirkeklokke. Et forsigtigt prisoverslag lyder på 500.000 kr. i alt. Et beløb af den størrelse kan ikke findes i kirkens almindelige budget, men må tilvejebringes på anden vis. Vi har valgt at ville prøve at gøre det gennem indsamlinger og donationer fra folk her i byen. Hver tidsalder har sat sit præg på vores kirke op gennem århundrederne gennem tilbygninger og ombygninger af kirken, ved kalkmalerier, træskærerarbejder og anden udsmykning i kirkerummet. Det 20. århundredes bidrag har været kirkeskibet, lysekronerne og alterbilledet. Alt sammen skænket til kirken af folk i sognet. Jeg synes det kunne være smukt, hvis vort århundredes fornemste bidrag til Søndersø Kirkes lange historie kunne være en ekstra klokke i tårnet. Hvis man skulle have fået lyst til at bidrage, er der mulighed for det ved indbetaling på konto 3409 3409134254 i Danske Bank. Både store og små bidrag vil blive modtaget med stor tak. I de kommende numre af kirkebladet kan indsamlingen følges på et barometer inde i bladet, og på kirkens hjemmeside kan man læse mere om projektet. Her er der også mulighed for at høre en lydfil, der viser hvordan det vil lyde, når vi kommer i mål med indsamlingen og får en ekstra klokke på plads i tårnet. Ulrik Andersen

Vejviser Kirkebogsførende sognepræst Ulrik Andersen Langebyende 2, 5471 Søndersø tlf. 64 89 10 36 / 28 51 39 06 e-mail: UAR@km.dk træffes dagligt undtagen mandag Sognepræst Kirsten Clement Lyholmvej 11, 5492 Vissenbjerg tlf. 40 16 71 79 e-mail: KCL@km.dk træffes dagligt undtagen fredag Graverens kontor Kirkevænget 1, 5471 Søndersø tlf. 64 89 24 93 e-mail: sondersokirkegard@mail.dk telefontid: tirsdag til fredag kl. 12.30 13.00 Praktiske oplysninger Fødsel og faderskab Forældre skal ikke selv anmelde fødsel. Det går automatisk via jordemoderen. Undtagelsen er fødsler, hvor der ikke har medvirket en jordemoder. Her skal forældrenes anmeldelse være kirkekontoret på Langebyende 2 i hænde senest 14 dage efter fødslen har fundet sted. Ugifte forældre kan i reglen få faderskabet til et nyfødt barn registreret ved at indsende en digital omsorgs- og ansvarserklæring via borger.dk senest 14 dage efter barnets fødsel. Dåb og navngivelse Et barn skal have et navn senest seks måneder efter fødslen. Det sker enten ved dåb eller navngivning. Ønskes barnet døbt rettes henvendelse til kirkekontoret på Langebyende 2. Til dåben vælges mindst to og højest fem faddere, som alle skal være døbte og over konfirmationsalderen. Navngivning sker ved en digital anmeldelse via borger.dk. Konfirmation Børn indskrives til konfirmation på 7. klassetrin. Elever, som indtil 6. klasse gik i A-klassen og C-klassen på Søndersøskolen konfirmeres sidste søndag i april, mens B-klassen og en evt. specialklasse konfirmeres første søndag i maj. Datoerne findes på kirkens hjemmeside. Vielse Datoen for vielsen aftales med kirkekontoret på Langebyende 2. Cirka fire 2 Graver Carl Rosenkær Nielsen Rørupgyden 33, 5560 Aarup tlf. 50 90 16 12 Organist Uffe Richter Hansen Bakkevej 9, 5450 Otterup tlf. 26 28 15 65 Kirkesanger Lars Enegård Nicolajsen Nørrebjerg Runddel 116, 5220 Odense SØ tlf. 65 93 45 67 Formand for menighedsrådet Bente Kaysen Birkemosevej 3, 5471 Søndersø tlf. 64 89 18 36 Oplysninger i øvrigt kan findes på kirkens hjemmeside: www.soendersoe-kirke.dk måneder før vielsen rekvireres en prøvelsesattest via borger.dk. Prøvelsesattesten afleveres til præsten sammen med navne og adresser på to vidner ved samtalen forud for vielsen. Navneændring Ønsker du at ændre navn indsendes en digital ansøgning herom via borger.dk. Kirkekontoret på Langebyende 2 kan orientere om mulighederne og hjælpe med udfyldelsen af ansøgningen. Det koster 500 kr. at få behandlet en ansøgning om navneændring. Navneændring i forbindelse med vielse er dog gratis i de fleste tilfælde. Dødsfald Pårørende til en afdød skal indsende en digital dødsanmeldelse via borger.dk snarest muligt efter dødsfaldet. I de fleste tilfælde er bedemanden behjælpelig med dette. Ønskes begravelse eller bisættelse fra Søndersø Kirke rettes henvendelse til kirkekontoret på Langebyende 2, hvor der træffes nærmere aftale om tidspunkt og samtale med præsten. Bortkomne attester Har du mistet din dåbsattest eller vielsesattest kan du gratis få udstedt en ny. Henvendelse skal ske til kirkekontoret på Langebyende 2. Attester kan i de fleste tilfælde laves på et øjeblik, og derefter sendes til din folkeregisteradresse eller udleveres mod forevisning af billedlegitimation.

Støt kampen mod sult det giver en god fornemmelse i maven Søndag den 9. marts sender Søndersø sogn og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere ud i byen for at bekæmpe sult. Det giver en god fornemmelse i maven. Sætningen er et forsøg på at binde verden sammen at binde os i Danmark, der kan få en god fornemmelse i maven ved at gå på gaden med en indsamlingsbøsse, sammen med de mennesker, der ved, hvad det er at sulte og ikke have mad nok. Hvert 8. menneske på jorden kan ikke spise sig mæt hver dag. Årsagerne til, at mennesker sulter, er mange. En af dem er klimaforandringerne. De slår især hårdt i fattige lande, der ikke De jordløse bønder, 25-årige Workie Tsgaw og hendes mand Shemeles, er hovedpersoner i årets kampagne. Workie og Shemeles bruger al deres flid og opfindsomhed for at sikre familien og deres børn en bedre fremtid. Foto: Peter Høvring har råd til at afværge og afbøde konsekvenserne. Etiopien er et af de lande, der er ramt af klimaforandringerne. Tørke og sult er ikke noget nyt i Etiopien, som for 30 år siden blev ramt af en voldsom sultkatastrofe, hvis forfærdende billeder mange husker. Men selv om det går bedre i Etiopien, især i byerne, har sulten bidt sig fast mange steder. Her arbejder Folkekirkens Nødhjælp på at ruste bønderne til at kunne takle klimaforandringerne, så de kan producere tilstrækkelig mad til sig selv og deres familier. Det er så lidt, der skal til, for at hjælpe mennesker ud af sultens onde cirkel. En tur på to timer med indsamlingsbøssen, kan give en familie lige præcis det, der skal til, for at de kan løfte sig selv ud af fattigdom. Sidste år havde vi langtfra indsamlere nok til at dække hele sognet, så skynd dig at melde dig som indsamler den 9. marts til indsamlingsleder i Søndersø sogn Anne-Grete Hansen, tlf. 6089 1477 eller e-mail agh.spejder@gmail.com. marts - maj 2014 3

Konfirmation Den 27. april kl. 11.00 konfirmeres følgende: Sigurd Bælum Andersen Louise Brassing Mark Myrtoft Bøgelund Laura Victoria Nørskov Dam Anna Guldager Egelund Dennis Albjerg Elian Emma Vestermark Hansen Fie Heltborg Anton Ryckeboer Jensen Jakob Lund Jensen Simon Lund Jensen Emil Jørgensen Tobias Bøgedal Jørgensen Nadja Stagil Marvø Jakob Bhutho Nielsen Kasper Vork Nielsen Mathilde Emma Sønder Nielsen Sabina Søgaard Olsen Lucas Holst Pedersen Cecilie Grave Rasmussen William Peiter Rokkjær Sandra Pilegaard Villemoes Den 4. maj kl. 9.00 konfirmeres følgende: Sofie Faros Hün Simon Fredensborg Jørgensen Steffanie Vanggaard Kjær Stine Friborg Kristensen Niels Mathias Kristiansen Henriette Klingenberg Larsen Victoria Louise Linhus Claudia Engstrøm Pedersen Andreas Friis Sprogøe Patrick Nielsen Karoline Henneberg Nielsen Den 4. maj kl. 11.00 konfirmeres følgende: Magnus Duus Asmussen Sara Ferk Signe Brandstrup Horsens Anna Runge Larsen Jakob Ørum Line Strange Nielsen Tobias Sten Nielsen Oliver Fritsdal Kragekjær Madsen Simon Duedal Madsen Tobias Marvø Theis Nørgaard Meldhede Yasmin Nørgaard Meldhede Kirken på Facebook Søndersø Kirke er selvfølgelig også på Facebook. Find din kirke og tryk synes godt om, så får du seneste nyt med det samme. 4

Digitale anmeldelser Fra årsskiftet er der sket store ændringer i sagsbehandlingen omkring borgerlig navngivning, anmeldelse af faderskab, ansøgning om navneændring og anmeldelse af dødsfald. Alle disse ting kan nemlig ikke længere ordnes med en papirblanket, der afleveres til kirkekontoret. Det skal fremover gøres digitalt med NemID via hjemmesiden www.borger.dk. Folketinget vedtog for nogle år siden en strategi om, at al kommunikation mellem borgere og myndigheder skal foregå digitalt. Det er den lovændring, der nu er slået igennem og har betydet et farvel til de hidtidige arbejdsgange. Anmeldelse af de ovenfor nævnte ting er overgået til at foregå via www.borger.dk, og heldigvis er hjemmesiden ret pædagogisk bygget op, så man trinvist bliver lidt igennem processen. Signering af anmeldelser sker ved hjælp af ens NemID. At man ikke har adgang til en computer derhjemme eller ikke har et NemID, gør ikke at man er fritaget fra at benytte de digitale løsninger og kan anvende papirblanketter som førhen. På Borgerservice er der adgang til computere og her er der også mulighed for at rekvirere NemID. Er der behov for hjælp til at benytte de digitale løsninger, er man altid velkommen til at rette henvendelse til kirkekontoret. Musik i Søndersø Kirke I løbet af påsken er der tradition for ekstra musik i kirken ved nogle af gudstjenesterne. Der er naturligvis gratis entré til det hele. 13. april kl. 19.30 Inspireret af De ni læsninger ved juletid, hvor man kan opleve fællessang og korværker mellem læsningerne, der forbereder os på højtiden, bliver der på Palmesøndag lavet noget lignende. Titlen er: Påskens læsninger, og mellem læsningerne vil Nordfynskoret og Søndersø og Skamby Kirkers eget voksenkor sammen med kirkens organist sørge for de musikalske indslag. 19. april kl. 23.30 Ved årets midnatsgudstjeneste påskenat medvirker violinisten Hanne Askou, der med sit spil vil forstærke den specielle stemning, der er i kirken. Man vil kunne høre Hanne Askou spille solo, og også spille værker sammen med kirkens organist. Nordfynskoret marts - maj 2014 5

Døbte i Søndersø Kirke Kaveh, Sevinc og Daniel Tilde Hedega rd Larsen Mathilde Brunsvig Stigsen Jakob Mayland Andersen Mille Hedahl Hansen 6

Siden sidst Døbte i Søndersø Kirke Jakob Mayland Andersen Kaveh Hodaei Sevinc Abdullayeva Daniel Hodaei Tilde Hedegård Larsen Mille Hedahl Hansen Mathilde Brunsvig Stigsen Søs Ida Müller Frida Grethe Nielsen Viede og velsignede i Søndersø Kirke Sevinc Abdullayeva & Kaveh Hodaei Begravede og bisatte i Søndersø Kirke Svend Åge Okkerholm Kristensen Axel Emil Larsen Paula Pedersen Doris Ketty Nielsen Karl Emil Zweidorff Kjær Ejner Sigfred Hansen Eva Hannibal Winther Børge Haugsted Hansen Jens Christian Holm Harder Inger Anina Skov Erik Helmer Hansen Ilse Rigmor Kirstine Petersen marts - maj 2014 7

Hallo... det er kirken! Kirken har altid gerne villet gøre opmærksom på sine gudstjenester og arrangementer. Gennem tiderne er det blevet gjort meget forskelligt. I 1970 udkom det allerførste kirkeblad i Søndersø, og det bestod af en foldet A4-side med en prædiken på side 1 og 2, en opbyggelig artikel af en professor i teologi på side 3 og en gudstjenesteliste samt enkelte praktiske oplysninger på side 4. Når man bladrer de gamle kirkeblade igennem, er det kendetegnende for dem, at de er skrevet med det formål at bringe kirkens forkyndelse ind i folks stuer. De er temmelig ens fra gang til gang, der er ingen billeder i bladene og lixtallet er ret højt. Op gennem 1970-erne, 1980-erne og 1990-erne udgives kirkebladet seks gange om året efter et helt fast mønster og ændrer sig kun ganske lidt i layout. I 2003 kom der for første gang billeder i kirkebladet og året efter blev bladet fuldstændig ændret; både i layout og indhold. Formålet ændrede sig fra at være forkyndende til at informere og gøre reklame. Tanken var at kirkebladet skulle omtale de ting, der var foregået og gøre opmærksom på de kommende, så folk fik lyst til at komme i kirke og være med. Billedsiden blev udvidet og bladet begyndte at udkomme i farver. Efter ti år blev kirkebladet i 2013 udvidet og re-designet endnu engang. Næste skridt var udviklingen af kirkens hjemmeside i 2009. Siden har lige fra starten været brugt flittigt. Statistikken viser et gennemsnitligt antal besøgende på ca. 10 om dagen året rundt, og en pæn del henvendelser til præsten kan spores tilbage til hjemmesidens kontaktformular. Siden er gennem de senere år blevet udbygget med tekst og billeder og har et jævnt stigende antal besøgende. Et par år blev der via hjemmesiden udsendt et månedligt nyhedsbrev, men funktionen er sidenhen blevet udfaset og nyhedsbrevet blev nedlagt. I 2013 blev hjemmesiden udvidet til også at omfatte Skamby Kirke, samtidig med at den blev re-designet. Endelig er kirken også blevet aktiv på de sociale medier med sin egen side på Facebook. Her skrives om stort og småt, vises billeder af dåbsbørn og brudepar og alt muligt andet. Der gøres reklame for arrangementer og svares på spørgsmål. Antallet af synes godt om stiger stille og roligt, og de enkelte opslag har let en rækkevidde på flere hundrede brugere. Facebook er ideelt til en moderne kommunikation, der i høj grad er præget af et krav om en konstant strøm af nyheder, og her skal kirken selvfølgelig også være med. Men vi kan være mange flere så er du på Facebook, ja så søg efter Søndersø Kirke og tryk på synes godt om, hvis du vil have en jævn strøm af nyheder fra din kirke til at supplere alt det, du kan finde på hjemmesiden og i de kirkeblade, der også i fremtiden vil dumpe ind i din postkasse fire gange om året. Kirken på Facebook Ulrik Andersen 8

Viet i Søndersø Kirke Kaveh Hodaei & Sevinc Abdullayeva marts - maj 2014 9

Arrangementer Menighedsrådsmøde Der er menighedsrådsmøde d. 11. marts og d. 28. april. Møderne er som altid offentlige og enhver er velkommen til at overvære dem. Dagsorden fås en uge før mødedatoen ved henven - delse til sognepræsten eller menighedsrådets formand. Møderne foregår i menighedslokalerne og starter kl. 18.00. Mødet i april er dog et fællesmøde med Skamby menighedsråd som afholdes i Skamby Præstegård og starter kl. 17.30. Familiegudstjeneste med fællesspisning Familiegudstjenesterne er kommet godt i gang i år, og som altid er stemningen god blandt børn og voksne både i kirken og bagefter til spisningen. Så hold en enkelt aften fri fra gymnastik, håndbold, svømning, fodbold eller hvad børnene ellers går til, og kom til familiegudstjeneste! Vi synger salmer, alle kan være med på, gudstjenesten er kortere og formen er mere fri end normalt. Efter gudstjenesten går vi over til præstegårdens menighedslokaler, hvor maden er klar. Ved fællesspisningen hygger alle sig på kryds og tværs af familierne, mens snakken går lystigt og børnene hurtigt bliver færdige ved bordet og kommer i gang med at lege. Vi slutter med kaffe og dessert, inden vi går hver til sit omkring kl. 19.30. Familiegudstjenesterne starter altid kl. 17.00, og næste gang er d. 13. marts og d. 21. maj. Selvom du og din familie ikke har været med før, er I mere end velkomne til at komme og være en del af fællesskabet. Gudstjenesten er selvfølgelig gratis, men fællesspisningen koster 50 kr. pr. voksen. Tilmelding foregår via Facebook, på kirkens hjemmeside eller på tlf. 64 89 10 36. Konfirmandernes gudstjeneste I forbindelse med konfirmationsforberedelsen lærer konfirmanderne bl.a. om gudstjenesten i Folkekirken. Tit har de en meget markant mening om den, og der er mange forslag til forbedringer! Én gang om året bliver de taget på ordet og får chancen for at føre deres ideer ud i livet og lave en gudstjeneste, præcis som de mener, den skal være. D. 23. marts kl. 14.00 er det derfor konfirmandernes gudstjeneste; de læser teksterne, holder prædikenen, optræder, beder bønnerne og hjælper til ved nadveren. Hvordan forløbet præcist bliver, vides ikke endnu, men selvom det er lavet for og med konfirmanderne, er alle naturligvis velkomne. 10

50-års konfirmander Det er ved at være en tradition, at årets 50-års jubilerende konfirmander samles en søndag i foråret til gudstjeneste i kirken og bagefter til frokost og samvær i præstegårdens menighedslokaler. Årgang 1964 bliver inviteret pr. brev til at komme til Søndersø d. 6. april, og vi glæder os til endnu en god dag fyldt med gamle historier og glade gensyn. 50-års konfirmanderne mødes til gudstjeneste kl. 11.00, og kender du nogen på årgangen, er du selvfølgelig velkommen i kirken til gudstjenesten, hvor jubilæet markeres. Julen i billeder Skolebørn, beboere fra Vesterbo, dagplejebørn og børnehavebørn Alle var de en tur i kirke i julen, og oplevede historien om Jesu fødsel på mange forskellige måder. Til helligtrekonger var biskop Tine Lindhardt på besøg for at fejre gudstjeneste og holde foredrag. Også en rigtig god dag med mange i kirke og hele fem, der blev døbt. Samtaleprædiken I efteråret holdt Kirsten Clement en gudstjeneste, hvor prædikenen ikke bare var envejskommunikation oppe fra prædikestolen, men en samtale mellem præst og kirkegængere om tro ud fra dagens tekst. En samtaleprædiken! Blandt deltagerne var der stor tilfredshed med muligheden for at være mere aktivt med, og alle gik hjem med en god oplevelse at se tilbage på. Her i foråret sker det derfor igen! På Bededag, d. 16. maj kl. 19.30 er der gudstjeneste med samtaleprædiken. Alle er selvfølgelig velkomne, og ingen bliver presset til at sige noget. Det er op til en selv, hvor meget man vil byde ind med. marts - maj 2014 11

Gudstjenesteliste Dato Kalender Søndersø Bemærkninger Skamby 2. marts Fastelavn 14.30 (UA) børnegudstjeneste 13.30 (KC) 9. marts 1. s. i fasten 11.00 (UA) kirkekaffe 9.30 (UA) 16. marts 2. s. i fasten 9.30 (KC) 23. marts 3. s. i fasten 14.00 (UA) se omtale 11.00 (UA) 30. marts Midfaste 9.30 (KC) kirkekaffe 11.00 (KC) 6. april Mariæ bebudelses dag 11.00 (UA) 13. april Palmesøndag 19.30 (KC) se omtale 17.00 (KC) 17. april Skærtorsdag 11.00 (KC) 18. april Langfredag 9.30 (UA) 11.00 (UA) 19.april Påskelørdag 23.30 (UA) se omtale 20. april Påskedag 11.00 (UA) kirkekaffe 9.30 (UA) 21. april 2. påskedag 9.30 (KC) 27. april 1. s. e. påske 11.00 (UA) konfirmation 9.30 (UA) 4. maj 2. s. e. påske 9.00 / 11.00 (UA) konfirmation 11.00 (KC) 11. maj 3. s. e. påske 11.00 (KC) kirkekaffe 16. maj Bededag 19.30 (KC) samtaleprædiken 17.00 (KC) 18. maj 4. s. e. påske 11.00 (UA) 25. maj 5. s. e. påske 11.00 (KC) ekstra musik 29. maj Kristi himmelfarts dag 9.30 (UA) kirkekaffe 11.00 (UA) 1. juni 6. s. e. påske 11.00 (KC) Forkortelser: Ulrik Andersen = UA / Kirsten Clement = KC Arrangementer Dato Tidspunkt Sted 2. marts 14.30 kirke og præstegård børnegudstjeneste og fastelavnsfest 11. marts 18.00 præstegården menighedsrådsmøde 13. marts 17.00 kirke og præstegård familiegudstjeneste 23. marts 14.00 kirken konfirmandernes gudstjeneste 28. april 17.30 Skamby Præstegård fælles menighedsrådsmøde 21. maj 17.00 kirke og præstegård familiegudstjeneste Kirkebil Hver søndag og helligdag (bortset fra juleaften). Man aftaler selv afhentning med Søndersø Taxi på tlf. 64 89 13 08 senest kl. 18 dagen før. Udgiver: Menighedsrådet Redaktør (ansvh.): Sognepræsten Layout & tryk: Bogense Bogtrykkeri 6481 1029