40. årgang Nr. 2. Læs bl.a. om.. * Nyt fra Strellev Sogneforening * Nyt fra Strellev Forsamlingshus * Genoptryk af gamle artikler * Kirkenyt

Relaterede dokumenter
39.. årgang Nr. 1. Læs bl.a. om..

39. årgang Nr. 5. Læs bl.a. om..

40. årgang Nr. 1. Læs bl.a. om..

39. årgang Nr. 4. Læs bl.a. om..

for Lyne Sogn Juni 2017 Guldkonfirmander Årgang 1967

for Lyne Sogn Marts 2014

KvongPosten November 2018

for Lyne Sogn Juni/Juli 2015 Konfirmander i Lyne Kirke Den 10 Maj 2015

39.. årgang Nr. 2. Læs bl.a. om..

for Lyne Sogn Januar 2015 Indhold:

37.. årgang Nr. 5. Læs bl.a. om..

38.. årgang Nr. 2. Læs bl.a. om..

38.. årgang Nr. 4. Læs bl.a. om..

KvongPosten Marts 2019

for Lyne Sogn Februar 2018

KIRKEKONTAKT HOPTRUP SOGN

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn April På Østervejrupvej

for Lyne Sogn Maj 2014 Indhold:

for Lyne Sogn Februar 2017 Lyne Kro & Hotel, År 1913

KvongPosten November 2017

KvongPosten December 2018

36.. årgang Nr. 1. Læs bl.a. om..

37.. årgang Nr. 4. Læs bl.a. om..

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Prædiken m.v. fra Familie-høstgudstjenesten 18.s. efter trinitatis 2016

Tro og ritualer i Folkekirken

Ja, jeg ved du siger sandt Frelseren stod op af døde Det er hver langfredags pant på en påskemorgenrøde

for Lyne Sogn Marts 2018

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn August Startopstilling til cykelsponsorløb Indhold: * Familiegrilaften:

for Lyne Sogn Januar 2014

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

En sommerfuglekristen

34.. årgang Nr. 2. Læs bl.a. om..

Lysglimt Himmelev gl Præstegård

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn Oktober Indhold: * Vennekredsen: Foredrag. Til: Samtlige husstande kontorer butikker

for Lyne Sogn Februar 2014 Indhold:

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

Konfirmand i Nexø Kirke

INTRODUKTION. Spisning inde i kirken Skærtorsdag Natgudstjeneste og gravøl Langfredag Solopgangsgudstjenester fra kl. 7.

30.. årgang. Læs bl.a. om..

Program for 2012/13 Tånum Forsamlingshus

Det sker hver uge: Baptistkirken Pandrup-Birkelse

Vær velkommen, du min fred, Dig ske tak i evighed! Drag, o Jesus, ind itl mig, Vejen selv du bane dig!

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Alle mine kilder skal være hos dig! Det var Guds-ordet i tidens fylde, da han fødtes, som engle hylde, da Jomfru Marie ham bar hos sig.

for Lyne Sogn Marts 2016 Fastelavnsmandag med Børnebo

AKTIVITETSKALENDER for Lyne Sogn November 2014

for Lyne Sogn November 2015

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. oktober 2013 kl Salmer: 754/434/303/385//175/439/571/475 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Sdr. Nærå. Juni Juli August Valgmenighed

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

for Lyne Sogn Februar 2015

34.. årgang Nr. 5. Læs bl.a. om..

38.. årgang Nr. 3. Læs bl.a. om..

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

for Lyne Sogn Oktober 2018

35.. årgang Nr. 4. Læs bl.a. om..

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

20. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 18. oktober 2015 kl Salmer: 730/434/303/385//175/439/320/475 Åbningshilsen

Fastelavns søndag II. Sct. Pauls kirke 7. februar 2016 kl Salmer: 446/176/172/508//164/690/439/173

for Lyne Sogn Juli/August 2018

Nr.4. april Kl Kl Kl Kl Kl Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl.

november - december 2018

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

BAUNEPOSTEN. April & maj

Kirkeblad. Øsby og Aarø Kirker. Juni - Juli - August - September Oktober - November

Spørgsmål til Karen Blixen

Hjerk-Harre Kirkeblad Juni August 2019

for Lyne Sogn Januar 2018

Januar 2019 Ret til ændringer forbeholdes!

Struer Folkedanserforening

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1

SOGNEBLADET. Karrebæk * Fodby Kirker

Kom og lyt. Kirkeblad for Egernsund sogn

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / s.i fasten 8. marts 2015 Dom kl Luk 11.

Kirkenyt for Tingsted sogn september oktober november 2014

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn December 2017

Kirkeblad for Hjerm Sogn

Rosenbladet Juni - juli 2015

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

AKTIVITETSKALENDER. for Lyne Sogn. Indhold * Koncert med Stig Rossen. Til: Samtlige husstande kontorer butikker

Sydfyns Single- og Venskabsklub. Januar 2014

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

LOKALBLADET FOR VESTERMOSE 30. ÅRGANG NR. 1 Januar 2010

16 Årgang Nummer 4 December 2010

drømte om at kunne med hans evner. Og med hans muskler ville vi altid blive kattekonger.

20. DECEMBER. Far søger arbejde

Kom og lyt Kirkeblad for Egernsund sogn juni til august 2006

Krejbjerg Nyt. Fælles nyt fra foreninger i Krejbjerg og omegn Oktober Det er i år fredag, den 29. november kl

35.. årgang Nr. 5. Læs bl.a. om..

for Lyne Sogn April 2015 Projekt byforskønnelse, fliser foran Hotellet

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

FREDAG D. 21/10-11 til Dagmar Vestergaard, Tøstrupvej 13, ,

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Pinsedag I. Sct. Pauls kirke 19. maj 2013 kl Salmer: 441/434/283/403//290/723/439/287 Uddelingssalme: se ovenfor: 723

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Transkript:

40. årgang Nr. 2 Læs bl.a. om.. 2019 * Nyt fra Strellev Sogneforening * Nyt fra Strellev Forsamlingshus * Genoptryk af gamle artikler * Kirkenyt

Strellev Sogneforening: Formand: Robert Hansen 22 35 98 68 Sognets hjemmeside: www.strellev.dk E-mail: robert@hansen.mail.dk Strellev Menighedsråd: Formand: Agnethe L. Jensen 61 34 96 41 Kasserer: Anny Nielsen 75 25 00 21 Graver: Corrie Van der Veen 22 51 15 42 Kirkens hjemmeside: www.strellevkirke.dk Præster: Else Juul 20 58 38 32 Peter M. Sode Jensen 23 93 65 17 Strellev Forsamlingshus: 75 25 02 55 Formand: Dorte Lundgaard 30 11 79 03 Revy: 24 65 93 37 E-mail: annikabertelsen@bbsyd.dk Lyne Friskole: 75 25 00 11 Hjemmeside: www.lynefriskole.dk Formand: Gitte H. Thrane 52 34 55 84 Leder: Lars-Ole Hjorth 61 62 20 03 Strellev Puljepasningsordning: Formand: Pia Johannesen 52 34 55 26 E-mail: bicarilla@gmail.com Strellev Vandværk: Formand: Niels Aksel Dalgas 25 57 99 02 Strellev Jagtforening: Formand: Henning Jensen 51 50 60 38 E-mail: henning@godmail.dk Kasserer: Knud Jensen 20 27 93 83 Hjemmeside: www.strellevjagt.dk Foreningsoversigt: SLGU: Forretningsudvalget: Formand, PR: Kent H. Sørensen 27 26 73 64 E-mail: slgu-formand@lyne.dk Kasserer: Mette Raunkjær 31 34 07 52 E-mail: slgu-kasserer@lyne.dk Sekretær: Lone Clausager 28 55 16 90 E-mail: slgu-sekretær @lyne.dk Udvalgsformænd: Susanne Højvang 28 49 55 84 E-mail: slgu-fodbold@lyne.dk Lene Heiselberg 61 54 90 56 E-mail: slgu-håndbold@lyne.dk Lone Clausager 28 55 16 90 E-mail: slgu-gymnastik@lyne.dk Kaj Marx 23 96 25 17 E-mail: slgu-billard@lyne.dk Bjarne Vestergaard 21 72 42 44 E-mail: slgu-badminton@lyne.dk Rasmus Pugflod 61 54 48 36 E-mail: slgu-volleyball@lyne.dk Lars C. Nielsen 22 26 42 75 E-mail: slgu-cykling@lyne.dk Helle Vestergaard 61 78 46 64 E-mail: slgu-ungdomsklub@ lyne.dk Sportsuge E-mail: slgu-formand@lyne.dk Sommerfest: Kent Sørensen 27 26 73 64 Revy til sommerfest tlf. 21 22 23 38 E-mail: revy@lyne.dk Lyne Hallen: 75 25 03 83 Formand: Kristian Dahl 20 22 07 87 Bestyrer: Jeanette Sørensen 22 24 41 73 E-mail: hallen@lyne.dk Bladudvalget: Redaktør: Ejnar Kudsk 61 46 83 04 E-mail: ejnarkudsk@outlook.dk 2

Strellev Sogneforening Stidag Det er tid til forårsrengøring i Brinkerne, så der er stidag lørdag den 27. april. Alle, der har lyst kan være med, arbejdet bliver sjovere og lettere, jo flere vi er. Sogneforeningen er vært med grillpølser og kartoffelsalat samt drikkevarer. Sct. Hansaften den 23. juni. Reservér allerede nu aftenen til bål i Brinkerne. Bålet tændes kl. 20.30 og båltalen holdes i år af Birthe Riknagel. Mere om arrangementet i næste nummer. Generalforsamling. Sogneforeningen har afholdt generalforsamling den 25. februar 2019. Bestyrelsen fortsætter uændret. En jerncontainer står på p-pladsen ved Tarpvej. Sogneforeningen håber meget, at I vil huske at støtte os ved, at I smider jeres gamle jern i containeren. Kun til jern! 3

Nyt fra Forsamlingshuset 4 Årsberetning 2018 for Strellev Forsamlingshus Der har været god aktivitet i Forsamlingshuset i 2018. Mange møder og øvrige arrangementer har været, - dog ikke helt så mange fester, som vi kunne have ønsket os. Menighedsrådets, Sogneforeningens og Forsamlingshusets fællesarrangement Torsdagshygge har fundet sted hele året med undtagelse af sommerferien. Vi er nu ca. 14-16 personer, der mødes til et par fornøjelige timer. Vi får sunget, spillet, drukket kaffe og sidst men ikke mindst får vi lejlighed til at få vendt alt det, der sker i sognet. Da Strellev-Lyne Støtteforening valgte af slutte med at afholde bankospil modtog vi et sidste støttebeløb på godt 56.000 kr. De penge værner vi om, så vi fortsat har luft i budgettet til nødvendige investeringer. Vi har sammen med Sogneforeningen fået del i de midler, Varde Kommune har afsat til landsbyforskønnelse, nemlig 15.000,- kr. som var øremærket til forskønnelse af området uden for Forsamlingshuset. Der er således blevet lagt fliser, lige som der er anskaffet en bænk og nogle krukker. Vinterfesten i 2018 blev aflyst pga. manglende tilmeldinger. I 2019 har den dog igen været afholdt med god tilslutning. I juni holdt vi forårs rengøringsdag. Mange mødte op, og i løbet af 4 timer fik vi rengjort hele huset. I august havde vi grill- og krolfaften hos Ellen og Ove Smidemann med ca. 30 deltagere. Ved Efterårsmarkedet i oktober var der fuldt hus. I oktober blev der også afholdt ålegilde med over 80 deltagere. Sidst i november blev der holdt et godt julemarked med en fantastisk købelyst og dermed et bedre resultat for foreningen. Tak til Henning Storm for professionel regnskabsassistance, tak til John Sandholm for hjælp med at skrive ansøgninger til fonde, samt revytekster mm og tak til pedellerne Tage Johannesen og Alfred Lundgaard. Tak til bestyrelsen og alle, der på den ene eller anden måde yder frivilligt arbejde for Forsamlingshuset. Dorte Lundgaard. Ved valget til bestyrelse blev Birthe Riknagel og Birthe Pedersen genvalgt. Bestyrelsen fortsætter uændret.

Foredrag i Forsamlingshuset fredag den 24. maj kl. 19.30. Andreas Krogh vil fortælle og vise videooptagelser fra sin rejse i Mellemamerika. Efter foredraget er der kaffe med boller og forskellige kager. Entre: Kr. 50,- inkl. kaffebord. Forårsrengøring i Forsamlingshuset torsdag den 9. maj. Vi begynder kl. 17.00 - og slutter senest kl. 21.00. I pausen serveres der håndmadder, øl og vand. Bestyrelsen håber mange vil gi en hånd med og melde sig til på tlf. 3011 7903 eller 6124 0845. I jubilæumsåret vil der - når pladsen tillader det - blive bragt en interessant artikel, der har været trykt i et af de gamle sogneblade. Der må være mange af bladets læsere, der ikke har læst disse artikler tidligere. De første 2 kommer her: Jernbanen der aldrig blev til noget Det er vel nok de færreste strellevborgere bekendt, at der har været planlagt en jernbane på strækningen fra Sdr. Omme over Ølgod, Strellev, Lyne og til Lunde. I hvert fald kom det overraskende for personalet på teknisk forvaltning ved Ølgod Kommune, da man under en gennemgang af en gammel sag stødte på en plan fra 1920, som meget detaljeret viser jernbanens forløb på hele den planlagte strækning. - I disse tider, hvor der tales så meget om kollektiv trafik, kunne det være kærkomment, om denne jernbane var blevet etableret, men på den anden side ville den jo nok være blevet nedlagt i 1960-erne, hvor mange danske privatbaner blev nedlagt. På strækningen fra Ølgod mod Strellev, var banen planlagt til at udgå fra stationen i Ølgod, mod syd, ind over det område, der i dag er bebygget og hedder Søndervænget og Skrænten. Herfra skulle den dreje mod vest og passere ind imellem præstegården og byen langs med kanten af den bebyggelse, der i dag hedder Solvænget. Herfra ville den have fulgt Lynevej ind i Strellev sogn. Den ville have passeret nord om Topgård og nord om Strellev by, ca. ved den nordlige ende af stadion. Hvor stationen i Strellev skulle have ligget, fremgår ikke af planen, men det er tænkeligt, at det skulle have været ved Tarpvej. Fra Strellev ville den have krydset Kærgårdvej og ellers fulgt Lynevej frem til Lyne by, som den ville have passeret syd om. Herfra ville forløbet have været mod sydvest, nord om Glibstrup og videre til Kong og Lunde. 5

Bryllupsforberedelser i tiden fra 1933-1948, fortalt af Anna Olsen, der ofte deltog i forberedelserne: Når der skulle være bryllup, blev der budt ind 8 dage før. Brudens far var bydemand, hvis det kunne lade sig gøre. Opvarterne var bestilt før, et eller to ægtepar og så unge piger, man skulle beregne ca. 20-25 personer til hver opvarter. Der var ikke noget med sorte kjoler, men ensfarvede blev meget brugt, og alle havde hvidt stivet lærredsforklæde på. Når der var bryllup, var det vist altid kl. 1 ved kirken. Var der 125 gæster, regnedes det for et lille bryllup. De største fester var med omkring 235 gæster, og var der så en stor snes til kaffe før kirketid, har jeg flere gange været der fra kl. 11 formiddag og til pynten var taget ned og alt ryddet op var klokken halv fem morgen. Nok var vi mange til at hjælpe, så der blev lidt fritid mens et hold spiste, men vi hjalp også ind imellem med opvask. Aftenen før pyntede vi salen med guirlander. gran om vinteren og løv og blomster om sommeren. Store buketter blev sat over Grundtvig, Ingemann og Bjørnson. Billederne hang på gavlvæggen. Bordene blev pyntet med blomster fra mark og have, så der var meget at samle, før man skulle afsted. Om vinteren brugte vi kreppapir i forskellige farver, alt efter fest og årstid. Papiret blev snoet eller lagt som en løber på langs på bordet. Til fest satte vi alle servietter. 6 2 kogekoner begyndte ca. 1 1/2 dag før festdagen. På selve dagen 1 eller 2 opvaskere. De bagte alle småkager, formkager, kaffekage og franskbrød. Ovnen var stor i forsamlingshuset og bollesprøjten var en stor opfindelse. Jeg har en gang set 2 kogekoner sætte melboller i gryden med teske, og det tog tid. De lavede også kødboller. Suppen blev kogt i gruekedel, og når suppen var serveret, blev 2 gruekedler vasket, den ene var melbollerne varmet i. I den ene blev der kogt vand til kaffe og den anden blev brugt til opvask. Vandet blev ved håndkraft pumpet i bryggerset, og der var meget arbejde med at fyre med brændsel. Når en stor gryde kartofler blev sat over, skulle brændslet helst være så godt, at de var kogt, når der skulle fyres igen. De sagde, at det strengeste var at lave melbolledej og røre kaffekagen. Det var et drøjt arbejde, når det hele skulle laves ved håndkraft. Jeg syntes det lykkedes godt og husker endnu Kirstine Blytækkers tærte. Før krigen blev der altid serveret oksekød, suppe med boller og ris, fransk og rugbrød. Suppekød med sovs hvor der tit var korender i i stedet for peberrod, dertil fransk og rugbrød og enkelte gange små kartofler i persillesmør. Hvide kartofler blev almindeligt under krigen. Der var altid vand på bordene i kander. Desserten var fromage, budding eller frugt. Kaffe med kransekage og rygesager. Spisningen tog ikke så lang tid som nu. Salen blev ryddet på nær to borde, hvor der blev dækket kaffebord med mange slags kage. Kunne to hold nå at drikke kaffe i salen var det heldigt, og så blev der dækket i den lille sal. Var de unge så med fra hele sognet, blev det til nogle hold. Da var dansen begyndt, og det var på tide at få aftensmaden på bordet. Steg, kartofler og frikadeller, de smurte selv håndmadder. Der blev mange hold, men der blev ikke ny bordpapir hver gang. Anna Olsen

K i rke ny t Arrangementer i samarbejde med Ølgod Menighedsråd: Syng dig glad i Kulturhuset i Ølgod onsdage i lige uger kl. 14 16. Påskevandring Skærtorsdag den 18. april. Vi mødes i Ølgod Kirke eller Kirkehus sidst på eftermiddagen. Her får vi dagens tekst læst op. Derpå går vi en påsketur i skoven, og drøfter teksten med den/dem vi følges med. Hvad vil præsten sige fra prædikestolen? Tilbage i kirkehuset er der fællesspisning. Dagen sluttes med præstens prædiken i kirken over den tekst, vi har summet over under gåturen. Der vil komme mere detaljeret beskrivelse af arrangementet på Kirkesiden i Ugebladet i april. Nyt fra menighedsrådene. Så er der allerede gået fire måneder siden Jens Thue Buelund fik nyt embede. Stillingen blev i første omgang besat af Kathrine Gaub, som vi håbede kunne blive, indtil der kunne fastansættes en ny præst. Kathrine har imidlertid fået en anden stilling nærmere sin bopæl. I stedet er Peter Sode Jensen fra Holstebro ansat som ny vikar. Ølgod og Strellev menighedsråd har sammen haft møder, hvor vi har snakket os frem til, at vi rigtig gerne vil have en præst: Der forkynder det kristne budskab livsnært og vedkommende, og som kan gøre kirkelivet levende for både stamkunder og strøgkunder. Vi prioriterer højt, at præsten er rummelig overfor alle aldre og livssituationer og forskellige teologiske ståsteder og på den måde kan inddrage alle gode kræfter til at fremme kirkens liv og vækst. Vi ser det som en fordel, at præsten bliver en del af sognene i et konstruktivt samarbejde med sin kollega, menighedsråd, og medarbejdere og de frivillige. Gækkevers af L. Smedegaard Andersen Nu knager hjertets vinterrødder men se, jeg fandt en vintergæk! Den stod som spor af englefødder og lyste bag en tjørnehæk. Nu løber den bud til dig fortæller påske er på vej. Vel er det koldt! Med rim i alle haver, men der er små erantis overalt. De står som solskinskor med grønne kraver de leger verdens lys og jordens salt. Stå lidt og lyt, la` vær`, at gå forbi! De øver sig på påskens melodi om bondeblomster, der fra landsbyhave stod op som håbets lys på vintrens grave. 7

K i rke ny t Velkommen til Sognepræst Peter Sode Jensen Den 3. marts tog vi i Strellev Kirke imod vores nye vikarierende sognepræst, Peter Sode Jensen, der kommer fra Holstebro. Peter skal vikariere indtil der bliver ansat en ny sognepræst, hvilket ikke sker før tidligst 1. juni. Vi byder Peter velkommen og håber på et godt samarbejde. Det var en berigende aften d. 7. marts, da salmedigter Iben Krogsdal var i Strellev Kirke og fortælle om sit arbejde med at digte salmer. Der var 50, som tog imod invitationen, hvilket vi var rigtig glade for. 8

K i rke ny t KAN DU GÆTTE, HVEM JEG ER? Nu det jul igen og nu det jul igen, og julen varer li til påske! Sådan holder mange af os af at synge i julen. Men Nej, det ikke sandt, for derimellem kommer fasten! Fastetiden, det er der vi er lige nu. I de 40 dage op til påske startende med fastelavn, som i år lå i starten af marts og indtil påsken midt i april. Jeg oplevede jul, nytår og Helligtrekongerstid i de tre måneder, jeg nåede at være vikar i Ølgod-Strellev Pastorat det har været en god tid og tak for det til menighed, personale og menighedsråd! Nu er jeg kommet til Jernved-Hjortund Pastorat lige nord for Ribe, som er tæt på min bopæl. Her har jeg haft mine første gudstjenester, og den allerførste var en fastelavnsgudstjeneste for børn. Her kom børn i alle størrelser og udklædte efter alle kunstens regler: der var bl.a. prinsesser, en engel, en brandmand og en ninja jeg tror endda, at Zorro også var med! Jeg fortalte dem om eventyr for jeg har en stor kærlighed til netop eventyr. Eventyr og eventyrlige fortællinger er noget af det bedste - både at læse i bøger og at se som film. En god eventyrlig fortælling handler tit om én, som forvandler sig til en anden eller rettere: han eller hun er i VIRKELIGHEDEN en anden inderst inde. Tag nu f.eks. SUPERMAN: Han er udadtil egentlig bare en helt almindelig ung mand - faktisk lidt ke- delig og nørdet - men så, i virkeligheden, når der sker noget slemt, når forbryderne er i gang med deres onde handlinger, så af-klæder helten sig, og han tager det tøj af, som han er klædt ud i, og dér - indenunder alt det almindelige - dér har han sit rigtige tøj på: SUPERMAN kommer frem! Der er også eventyret om SKØNHE- DEN OG UDYRET, der er kendt og elsket af både store og små. Det eventyr handler også om, at man kan være en helt anden inderst inde. Skønheden, hun er nødt til at flytte ind og bo ved Udyret på hans enorme slot. Hun synes i starten, at Udyret er forfærdelig og væmmelig og uhyggelig men langsomt lærer hun ham at kende, og hun finder ud af, at han slet ikke er så forfærdelig og væmmelig og uhyggelig; nej, han kan også (trods sit uhyggelige udseende) være både rar og god og sjov. Til sidst i eventyret må Skønheden indrømme over for sig selv, at hun er begyndt at holde af Udyret at hun er begyndt at elske ham. Men da er hun lige ved at miste ham, og han er ved at dø, før det går op for hende, at hun i virkeligheden elsker hvad gør hun så? Hun giver ham et kys (i hvert fald i Disneys udgave!). Lige idet, hun gør det, dér forvandles han for øjnene af hende han bliver ved hendes kærlighed til dén, han i VIRKELIGHE- DEN er: han forvandles til en smuk prins. Til fastelavn og til karnevaller har der gennem tiden været tradition for at tage en maske på. Jeg hørte engang 9

K i rke ny t historien om en mand, som måtte bære en maske, der fik ham til at se meget smukkere ud, end han i virkeligheden var. Han måtte gå med den maske i årevis. Men da han så en dag tog masken af, opdagede han, at hans ansigt havde taget form efter masken. Han var nu blevet virkelig smuk. Det, der var begyndt som en forklædning, var blevet til virkelighed. Hver gang, når vi samles i kirken, så beder vi én bestemt bøn til Gud: den bøn, som hedder Fadervor. Men hvad er det egentlig, vi starter med at sige? Vi siger Fadervor eller Vor Fader, altså vores Far. Alle mennesker har en far, og Jesus, som er ham, der har lært os bønnen Fadervor, han har også en Far, nemlig Gud. Men når vi beder denne bøn, så siger vi jo også: Fader vor altså vor Far til Gud. Vi kalder Gud for VORES Far. Når vi gør det, taler til Gud, beder til ham og kalder ham for vores Far, så klæder vi os på en måde ud vi klæder os ud som Guds Søn vi IKLÆDER OS Jesus Kristus og gør os til Guds børn ved det, at vi kalder ham for Far. Da Jesus kom gående langs med den store Jordanflod hen til Johannes for at blive døbt, dér ser alle andre mennesker ham bare som tømrersønnen fra Nazareth, Marias søn; men dér i dåben, da Johannes døber Jesus, dér bliver alt det almindelig skyllet væk, Helligånden daler som en due ned over ham, og Jesus viser sig ved sin fars kærlighed - som den, han i VIR- KELIGHEDEN er: Nemlig Guds søn, Kristus. Kristus, som vi følger i påsken, fra han bliver hyldet palmesøndag, over Den sidste Nadver skærtorsdag, og pinsler og døden på korset langfredag, til kirkeårets største dag: Til han opstår fra de døde påskemorgen. Jeg ønsker alle i Strellev sogn en god og glædelig påske! Sognepræst Katrine Gaub Vikar i Strellev i dec. 2018-febr. 2019 10

K i rke ny t GUDSTJENESTER I STRELLEV KIRKE APRIL: 7. Mariæ bebudelse 09.00 Jensen 14. Palmesøndag Ingen 18. Skærtorsdag Ingen 19. Langfredag 10.30 Jensen 21. Påskedag 10.30 Juul 22. 2. påskedag Ingen 28. 1. s. e. påske 09.00 Jensen MAJ: 5. 2. s. e. påske 09.00 Juul 12. 3. s. e. påske 10.30 Jensen 17. Bededag Ingen 19. 4. s. e. påske 09.00 Jensen 26. 5. s. e. påske Ingen 30. Kristi himmelfart Ingen JUNI: 2. 6. s. e. påske 09.00 9. Pinsedag 10.30 10. 2. pinsedag Ingen 16. Trinitatis søndag Ingen 23. 1. s. e. trinitatis 10.30 Juul 30. 2. s. e. trinitatis Ingen Se også infotavlen på kirkens P-plads. Kirkebil Hvis der ønskes kørsel til gudstjeneste, bestilles Palles Taxi, tlf. 75 24 56 92. Ønskes en præst på besøg på sygehuset? Henvendelse til præsten er nødvendig. Husk, at der er mulighed for at lære nye og gamle salmer (bedre at kende), hvis du møder op i Strellev Kirke kl. 10.00, når der er gudstjeneste kl. 10.30. Dorte og Anne Grethe varmer salmerne op sammen med os, - og snak og kaffe bliver der også altid tid til. 11

Aktivitetskalender APRIL: 3. Syng dig glad * 18. Påskevandring * 27. Stidag * MAJ: 9. Rengøring i Forsamlingshuset * 14. Menighedsrådsmøde 24. Foredrag i Forsamlingshuset * JUNI: 23. Sct. Hans-fest 26. Menighedsrådsmøde * Se omtale inde i bladet. Udgives af Menighedsrådet og Sogneforeningen Bladet udkommer: 1. febr. 1. april 1. juni 1. sept. og 1. nov. Indlæg modtages gerne og kan afleveres til Ejnar Kudsk, Adsbølvej 11 eller E-mail: ejnarkudsk@outlook.dk senest d. 10. i måneden før udgivelse. 12