Birde Poulsen Lillebjørn og de sure dyr i ZOO LILLEBJØRN OG DE SURE DYR I ZOO Copyright illustrationer 2013 Birde Poulsen og Forlaget Carlsen Copyright tekst 2013 Birde Poulsen og Forlaget Carlsen Grafisk tilrettelæggelse: Charlotte Flemmer 1. udgave, 1. oplag 2012 Trykt 2013 i Latvia Livonia Sia print ISBN 9788711374016 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Vågn op, vågn op, Lillebjørn, råber Storebjørn., Der er nogen, der har taget din pind og dit klatretov. Men det værste af det hele er, at tvillingerne også er væk. Nej, det værste er da, at jeg nu ikke kan øve mig med min pind eller klatre på mit tov!, siger Lillebjørn. Det er helt sikkert tvillingerne, der har snuppet begge dele - bare for at drille. Nu løber jeg ud i ZOO og leder efter dem.
Lillebjørn løber først hen til den store elefant, som står og ser bekymret ud. Tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at binde en stram knude på den lille elefants snabel. Han kan næsten ikke få vejret, og jeg kan ikke selv få knuden op, siger den store elefant. Heldigvis får Lillebjørn hurtigt knuden bundet op, så den lille elefant kan få luft igen. Tvillingerne løb den vej, får den lille elefant fremstammet.
Lillebjørn skynder sig videre til pingvinerne, som står og ser så kede ud af det. Tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at smide en masse kæmpestore sten i vores dejlige bassin. Nu kan vi ikke længere svømme i det, siger pingvinerne og hænger med næbbet. Heldigvis er Lillebjørn stærk som en bjørn. Stenene bliver hurtigt fjernet, så pingvinerne kan svømme igen.
Han skynder sig videre hen til søløverne, som er så sultne, at deres maver rumler højt. Tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at hænge vores dejlige sild op i træet, siger søløverne. Vi kan jo ikke selv klatre derop og hente dem. Heldigvis er Lille Bjørn rigtig god til at klatre, så søløverne får hurtigt deres mad igen.
Heldigvis kan Lillebjørn så let som ingenting komme ned i skraldespanden, så strudsene får deres elskede æg tilbage. Henne hos strudsene er der meget sure miner. Tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at gemme vores æg, siger strudsene. Nu kan vi ikke finde dem, men vi tror, de er nede i skraldespanden. Vi kan bare ikke skrue låget af med vores små vinger.
Heldigvis kan Lillebjørn let binde tungeknuden op, så girafferne kan sige noget igen. Girafferne siger ikke noget. De er helt stille, for de har så ondt i deres tunge. Tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at binde jeres tunger sammen, så I ikke kan sige noget, siger Lillebjørn.
Lillebjørn skynder sig over til zebraen, som hoster og nyser helt forfærdeligt. Tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at stoppe popkorn ind i mine følsomme næsebor, snøfter zebraen. Nu har jeg nyst så voldsomt, at mit ene lille zebraføl vist er blæst helt ind til de farlige krokodiller. Heldigvis står det lille zebraføl bag ved zebramoren. Men hvad er det nu for en mærkelig lyd, der kommer inde fra krokodillerne? Lillebjørn springer hurtigt derind.
Heldigvis kan Lillebjørn godt få pinden ud, og krokodillerne synes, at Lillebjørn er så dygtig! Krokodillen brøler næsten som en løve. Men hov, er det ikke Lillebjørns pind, den har i munden? Tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at snuppe min pind, siger Lillebjørn. Ja og tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at sætte pinden på tværs i min store mund, brøler krokodillen fortvivlet. Jeg kan ikke få den ud igen.
Ovre hos næsehornene er der helt stille. De står bundet sammen, så de slet ikke kan bevæge sig. Men hov! Er det ikke klatretovet, de er bundet sammen med? Tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at stjæle klatretovet, siger Lillebjørn. Ja og tænk, at de frække tvillinger syntes, det var sjovt at binde os sammen med det, så vi ikke kan løbe omkring, som vi plejer, siger næsehornene. Heldigvis kan Lillebjørn hurtigt binde klatretovet op, så næsehornene igen kan løbe frit rundt. Og Lillebjørn løber videre over til kænguruerne.
Kænguruerne ser sure og trætte ud. Men se, der er tvillingerne. De sidder fast i hver sin kængurupung! Tænk, at de frække kænguruer synes, det er sjovt at tage os til fange, siger tvillingerne fornærmede. Vi er simpelthen nødt til at få jer til at sidde stille, siger kænguruerne. I kan jo ikke lade være med at drille alle dyrene. Men nu må du tage over Lillebjørn, for vi skal passe vores kænguruunger, og vi har faktisk lovet dem en hoppetur. Hvis du nu binder tvillingerne med klatretovet, Lillebjørn, så kan du godt få dem med hjem, siger kænguruerne.
Hurra for Lillebjørn, råber alle dyrene i ZOO. Kænguruerne er rigtig gode til at hoppe, og Lillebjørn er god til at binde tvillingerne, som faktisk gerne vil med hjem til Storebjørn.
Storebjørn bliver meget glad for at se dem alle tre. Hvor er det skønt, at du fandt tvillingerne, dit klatretov og din pind igen, Lillebjørn. Og hvor er du blevet dygtig til at balancere med pinden på næsen, siger Storebjørn, Måske skulle I se at få sat det klatretov op igen. Hvor var det godt, at du reddede os fra de frække kænguruer, siger tvillingerne. Ja det var, fordi jeg så kan lege med jer igen, og det er jo sjovt, siger Lillebjørn.