Indhold Vedtægter... 3 Gribskov Efterskole værdigrundlag... 11 Skolens elevgruppe og dens forudsætninger... 12 Fagbeskrivelser... 13 Undervisningsplan Dansk i 9. A... 13 Undervisningsplan Dansk i 9. B... 19 Undervisningsplan Dansk i 10. C og E... 23 Undervisningsplan dansk 10.D... 26 Undervisningsplan for matematik 9. klasse... 28 Undervisningsplan for matematik i 10. klasse... 29 Undervisningsplan for engelsk 9.klasse... 31 Undervisningsplan for engelsk 10.klasse... 32 Undervisningsplan fransk 9. klasse... 34 Undervisningsplan fransk 10. klasse... 35 Undervisningsplan for tysk 9.klasse... 36 Undervisningsplan tysk 10. klasse... 37 Undervisningsplan for fysik/kemi i 9. Klasse... 39 Undervisningsplan for fysik/kemi 10. Klasse... 41 Undervisningsplan for historie 9.klasse... 43 Undervisningsplan for geografi i 9. klasse... 48 Undervisningsplan for samfundsfag 9. klasse... 51 Undervisningsplan for biologi 9. klasse... 52 Undervisningsplan i kristendomsundervisning 9. klasse... 54 Undervisningsplan for Dansk for 2 sprogede... 55 Formål:... 55 Undervisningsplan for Outdoor... 56 Undervisningsplan for Krea-linjen... 60 Undervisningsplan musik... 61 Undervisningsplan medie... 63 Morgensamling... 64 Fællesmøde... 64 1
Afdelingsmøde... 65 Farveltime fredag... 65 Planer for ikke normalt skemalagte dage... 66 Skolens årsplan og skemaer... 86 Elevernes ugentlige timetal... 90 Skoleåret i korte træk... 91 Dagsrytme... 92 Efterskolearbejdets tilrettelæggelse... 93 Rengøring, køkkentjans og vedligeholdelse... 94 Involvering af eleverne i skolens dagligdag... 95 Selvevaluering... 95 Standpunktskarakterer... 104 Praktiske forhold håndbog... 105 HUSKESEDDEL... 111 2
Vedtægter 1 Hjemsted og formål og værdigrundlag Stk. 1 Gribskov efterskole er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2 Gribskov efterskole er oprettet i august 1983, og har hjemsted i Gribskov kommune. Stk. 3 Gribskov efterskole ejer matr. nr. 6-a og 6-f Unnerup by, Vejby. Adresse: Stokkebrovej 31-33, 3210 Vejby Stk. 4 Gribskov efterskole er oprettet i samarbejde med Kristelig Forening til bistand for Børn og Unge med det formål: at dygtiggøre eleverne fagligt at inspirere eleverne til at inddrage etiske overvejelser ved deres kommende livsvalg at gøre eleverne egnede til at deltage aktivt i det demokratiske, multikulturelle samfund at tage udgangspunkt i hver enkelt elevs faglige og menneskelige kompetencer. Stk. 5 Skolens værdigrundlag tager udgangspunkt i: Aktivt samvær og kritisk stillingtagen: med respekt for andres holdninger og meninger med hensyntagen til eget og andres selvværd med vægt på tolerance og omsorg med brug af de rettigheder og pligter der er i et demokratisk samfund Stk. 6 Efterskolen drives inden for rammerne af lov om frie kostskoler. 2 Skolekreds Stk. 1 Som medlem af institutionens skolekreds kan optages medlemmer af repræsentantskabet for KFBU, samt forældre og andre myndige personer, der føler tilknytning til skolen. Stk. 2 Privatpersoner, dvs. andre end offentlige myndigheder, skal udgøre flertallet af skolekredsen/repræsentantskabet. 3
Stk. 3 Medlemskab giver ret til på generalforsamlingen, at afgive en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Medlemskabet skal godkendes af bestyrelsen. Afgørelsen kan forelægges generalforsamlingen både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen. Stk. 4 Skolens årsregnskab sendes fra skolen senest 14 dage før den generalforsamling, hvor regnskabet skal behandles. Medlemmerne af skolekredsen og skolens medarbejdere har ret til indsigt i skolens drifts-, anlægs- og likviditetsbudgetter, byggeregnskaber og oplysninger til brug for tilskudsberegningen, der sendes til offentlig myndighed. Stk. 5 Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen. 3 Skolens drift Stk. 1 Skolens drift finansieres ved offentlige tilskud og elevbetaling. Stk. 2 Overskud ved skolens drift tilfalder skolen og skal i passende omfang anvendes til tilvejebringelse af kapital til imødegåelse af underskud og i øvrigt til bedste for skolen, f.eks. forbedringer af undervisningsmaterialer, byggeforanstaltninger og lignende. Kapital, som ikke er nødvendig for skolens drift, skal anbringes i henhold til 8 i lov om frie kostskoler. Anbringelse af likvide midler kan ikke ske på andre konti m.v. som andre end skolen disponerer over. 4 Generalforsamlingen Stk. 1 Generalforsamlingen består af skolekredsens medlemmer. Stk. 2 Generalforsamlingen vedtager ændringer i skolens vedtægter, jvf. 12 og træffer beslutning om skolens nedlæggelse jvf. 13. 4
Stk. 3 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af april. Den indkaldes af bestyrelsen med mindst 14 dages varsel, ved almindeligt brev til medlemmerne af skolekredsen, med mindst følgende dagsorden: Valg af dirigent Bestyrelsens beretning Forstanderens beretning Godkendelse af det reviderede regnskab Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleant Fastsættelse af kontingent Indkomne forslag Evt. Stk. 4 Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde, senest 7 dage før generalforsamlingen. Forslaget bekendtgøres for medlemmerne senest 2 dage før generalforsamlingen. Stk. 5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når et flertal af bestyrelsens medlemmer, eller mindst 25 pct. af skolekredsens medlemmer ønsker det. Den indkaldes som ordinær generalforsamling, sammen med dagsordenen. Stk. 6 Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uden hensyn til antal mødte medlemmer, jvf. dog 13. Stk. 7 1 medlem kan kræve skriftlig afstemning. Stk. 8 Der føres protokol over det, der foretages på generalforsamlingen. Protokollen underskrives af dirigenten. Protokollen opbevares på skolen. 5 Bestyrelsens sammensætning Stk. 1 Bestyrelsen består af 5 stemmeberettigede medlemmer, som vælges på generalforsamlingen af og blandt skolekredsens medlemmer. Ligeledes vælges der hvert år en suppleant. Stk. 2 Bestyrelsen vælges for 2 år og afgår med henholdsvis 2 og 3 medlemmer årligt. Genvalg kan finde sted. 5
Stk. 3 Hvis et medlem ikke længere opfylder betingelserne for at være medlem, jf. lovens 7, stk. 2 og 3, skal medlemmet udtræde af bestyrelsen. Der skal da hurtigst muligt udpeges/vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden. jf. stk. 1 og 4 Stk. 4 Elever og medarbejdere ansat på Gribskov efterskole, kan ikke være medlem af bestyrelsen eller deltage i valg af bestyrelsesmedlemmer. Stk. 5 Bestyrelsesmedlemmer skal være myndige og have fast bopæl i Danmark, eller tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig. Stk. 6 Bestyrelsen vælger formand og næstformand. 6 Bestyrelsens opgaver og ansvar Stk. 1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er herunder ansvarlig for dens økonomi. Bestyrelsen skal sørge for, at der tages skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af skolens midler. Bestyrelsen er ansvarlig overfor skolekredsen. Bestyrelsen er endvidere ansvarlig overfor undervisningsministeriet, herunder at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes. Stk. 2 Bestyrelsen ansætter og afskediger forstanderen. Stk. 3 Bestyrelsen ansætter og afskediger lærerne efter indstilling fra forstanderen. Stk. 4 Bestyrelsen træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Stk. 5 Bestyrelsen fastsætter elevbetalingen. Stk. 6 Bestyrelsen godkender en årsplan og en indholdsplan for det enkelte kursus. Stk. 7 Bestyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af korrekt driftsregnskab og status, jvf. 10 stk. 1. Stk. 8 Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om skolens nedlæggelse. 6
7 Bestyrelsens arbejde Stk. 1 Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 medlemmer finder det nødvendigt. Der afholdes mindst 4 møder årligt. Stk. 2 Formanden indkalder skriftligt mødedeltagerne, med en dagsorden for hvilke sager der skal behandles. Stk. 3 Formanden leder forhandlingerne og sørger for, at beslutninger, herunder eventuelt afstemningsresultat, indføres i en beslutningsprotokol. Protokollen underskrives af mødets deltagere. Enhver af disse er berettiget til kort, at få sin afvigende mening indført i protokollen. Protokollen opbevares på skolen. Formanden sørger for, at de trufne beslutninger udføres. Stk. 4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom træffes dog ved kvalificeret flertal, med 4 af 5 stemmer. Stk. 5 Et bestyrelsesmedlem er inhabilt i sager, hvori vedkommende eller dennes nærmeste har økonomisk eller særlig personlig interesse. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet. I tilfælde af konstateret inhabilitet skal det fremgå af protokollen, at vedkommende har trukket sig fra forhandlinger og afstemninger. Stk. 6 En mødedeltager har tavshedspligt i sager, hvor væsentlige hensyn til personers eller skolens interesser gør det nødvendigt, at hemmeligholde oplysninger om personlige eller interne, herunder økonomiske forhold. I øvrigt gælder bestemmelserne i forvaltningslovens kap. 8 om tavshedspligt. Stk. 7 Bestyrelsen kan ved konkrete sager vedrørende medarbejdere, beslutte at holde møde alene for medlemmerne. Stk. 8 Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld og kan ikke modtage honorar af skolens midler. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder for medlemmerne. Stk. 9 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 7
8 Skolens daglige ledelse Stk. 1 Den daglige ledelse af skolen varetages af forstanderen, som tillige har det pædagogiske ansvar. Stk. 2 Ved forstanderens fravær ud over 1 måned skal der konstitueres en forstander. Stk. 3 Forstanderen kan bemyndige en viceforstander/stedfortræder til at foretage retshandler, der ligger indenfor den daglige ledelse af skolen. Stk. 4 Forstanderen ansætter og afskediger medarbejdere bortset fra lærere og foretager indstilling til bestyrelsen om ansættelse og afskedigelse af lærere. Stk. 5 Forstanderen er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. 9 Medarbejder- og lærerråd Stk. 1 Skolens forstander og øvrige faste medarbejdere udgør medarbejderrådet. Stk. 2 Medarbejderrådet har ret til at udtale sig i sager der vedrører skolens almindelige daglige drift. ved ansættelse af praktisk personale ved ændring af skolens formål ved vedtagelse og ændringer i skolens årsplan Stk. 3 Medarbejderrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. Stk. 4 Skolens forstander/viceforstander og lærere danner et lærerråd. Stk. 5 Lærerrådet er omfattet af forvaltningslovens kap. 2 om inhabilitet og kap. 8 om tavshedspligt mv. Stk. 6 Lærerrådet har ret til at udtale sig ved ansættelse og afskedigelse af lærere. 8
Stk. 7 Bestyrelsen og det samlede personale mødes 1 gang årligt. 10 Regnskab og revision Stk. 1 Driftsregnskab og status udarbejdes hvert år inden 1. april. Årsrapporten opstilles og revideres i overensstemmelse med gældende regler om regnskab og revision af frie kostskoler. Stk. 2 Revisionen skal være afsluttet hvert år inden 1. april, hvorefter det reviderede årsrapport, bilagt revisionsprotokollat, sendes til skolens formand. Alle bestyrelsens medlemmer skal underskrive det reviderede regnskab inden forelæggelse for generalforsamlingen. Medlemmerne skal samtidig afgive en erklæring på tro og love om at de opfylder betingelserne for medlemskab af bestyrelsen jvf. 5. Stk. 3 Regnskabsåret er kalenderåret. 11 Tegningsret Stk. 1 Til at tegne skolen kræves underskrift af mindst 2 bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene altid skal være formanden. Stk. 2 Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves et flertal på 4 af 5 bestyrelsesmedlemmers stemmer, herunder formandens underskrift. 12 Vedtægtsændringer Stk. 1 Vedtægtsbestemmelser og ændringer heri skal godkendes af undervisningsministeriet. Stk. 2 Ændring af vedtægterne skal vedtages på 2 generalforsamlinger, med mindst 14 dages mellemrum. 9
13 Nedlæggelse Stk. 1 Beslutning om nedlæggelse af skolen træffes på en generalforsamling, hvor mindst 2/3 af alle medlemmer stemmer for. Opnås et sådant flertal ikke, kan beslutningen træffes efter mindst 14 dage på en ny generalforsamling med almindeligt flertal blandt de fremmødte medlemmer. Stk. 2 Ophører skolen med at drive skolevirksomhed i overensstemmelse med formålsparagraffen, skal den nedlægges. Stk. 3 Nedlægges skolen, skal den siddende bestyrelse fungere, indtil den økonomiske opgørelse af aktiver og passiver er gennemført eller overgået til behandling i skifteretten eller ved likvidation. Stk. 4 Bestyrelsen har ansvaret for bevarelse af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse foretages efter gældende bestemmelser, og for at nettoformuen anvendes i overensstemmelse med stk. 5. Stk. 5 Overskydende midler anvendes med undervisningsministeriets godkendelse til skoleformål, der støttes i henhold til gældende regler om frie kostskoler. Vedtaget på generalforsamlingerne: 18. april 2007 og 09. maj 2007 10
Gribskov Efterskole værdigrundlag Undervisning såvel som samvær vil på Gribskov Efterskole være organiseret så begge dele indeholde elementer af livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Ved livsoplysning forstår vi: At stimulere den enkelte elevs personlige, faglige og sociale udvikling. At udvikle elevernes fortrolighed med dansk kultur og give dem forståelse af andre kulturer. At forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre ved at undervise og være sammen med dem på en skole, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Det vil vi gøre ved at: undervisningen i de forskellige fag tilrettelægges så undervisningsplaner og årsplaner tilpasses dette. (Se planer) Samværet tilrettelægges ud fra dette formål. (Se planer) Konkrete tiltag: Tema der går igen hele året både på pædagogisk weekend, i undervisningsplaner og planlagte aktiviteter er Trivsel- plads til alle Der er afsat 2 hele trivselsdage. Ved folkeoplysning forstår vi: Eleverne skal opleve lyst og evne til at tage ansvar for og indgå i et engageret samfundsliv med de rettigheder og pligter, det kræver. Det vil vi gøre ved at: Bevidstgøre eleverne om egne kompetencer (faglige, sociale, kreative, interkulturelle) Øge elevernes indsigt i klarlægning og videreudvikling af egne kompetencer Hjælpe eleverne til at finde deres egen læringsstil. Konkrete tiltag: Foredrag og temadag for ansatte om forskellige læringsstile og implementering i dagligdagens undervisning og samvær Afdelingsmøder laves om til samtalefora med aktuelle emner. Ved demokratisk dannelse forstår vi: Dannelse: Dannelse for alle: Det, der er almindeligt udbredt i befolkningen. Alsidig dannelse: Udvikling af alle sider hos eleven (kognitive, følelsesmæssige, sociale, fysiske og kommunikationsmæssige) Almindelig dannelse: Forhold af almindelig interesse, der vedkommer os alle. Kulturel dannelse: Udvikling af værdi sæt, normer og forventninger, verdens- og livsanskuelser. Politisk dannelse: udvikle evne og vilje til at være aktiv deltager i fællesskaber, der udøver og træffer beslutninger om magt og fordeling, ret og rimeligt, og om gensidige forventninger. 11
Demokratisk dannelse: Arbejde hen imod at vores elever udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, så de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle ansvarligt og kompetent i det demokratiske samfund. Det vil vi gøre ved at: Videreudvikle elevråd og div. andre elevfora med hørings- og beslutnings kompetencer. Undervisningen vil tage afsæt i den demokratiske proces der foregår i et læringsmiljø, hvor alle vil blive hørt, men også skulle redegøre for evt. konsekvenser af fremsatte synspunkter. Konkrete tiltag: Vi ansætter en lærer med grundig erfaring i elevrådsarbejde, og sætter timetallet op for arbejdet med elevrådet. Efter drøftelser i lærergruppen har vi valgt at fokusere mere konkret på elevernes medbestemmelse i undervisningen. Eksempelvis er der på elevernes anmodning brugt podcasts som en metode i danskundervisningen. Skolens elevgruppe og dens forudsætninger Skolen har til skoleåret 2011-2012 optaget 95 elever, 43 piger og 52 drenge i alderen 14-17 år, fordelt på to 9. klasser og tre 10. klasser. Optagelse sker kun efter, at kommende elever og deres forældre har fået tilsendt brochure, som er optagelsesgrundlaget og været på besøg på skolen. Ved besøget på skolen, oftest lørdag formiddage, er programmet oftest sammensat ved, at elever og forældre får en præsentation af skolen og en rundvisning. Herefter kan elevkontrakten udfyldes, hvorefter skolen vurderer ansøgningen. Alle de forældre/elever, der siger ja til optagelsesgrundlaget, og som opfylder kravet om at kunne følge en normal undervisning på det givne grundlag, bliver optaget. Skolen bekræfter indmeldelsen pr. brev og anmoder om indbetaling af depositum p.t. 500 kr og et gebyr på 2000 kr. inden for en vis frist, normalt 14 dage. Indbetalingen er forældrenes endelige bekræftelse af indmeldelsen. 12
Fagbeskrivelser I de enkelte fag har vi beskrevet de nedenstående områder: formål mål materialer indhold elevforudsætninger evaluering I prøvefagene tages udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål for de enkelte fag områder, hvorved slut målene som minimum tilsigtes opfyldt ved skoleårets afslutning på 9. eller 10. klassetrin, afhængigt af elevens klassetrin. Som supplement er udfærdiget undervisningsplaner og årsplaner for alle fag, herunder linjefag. Undervisningsplaner for ikke normale skemalagte dage findes efter planerne for de enkelte fag. Emnedage, terminsprøveperiode, selvvalgt opgave/projektopgave, lejrskoler og mundtlig prøveperiode har separate beskrivelser. Undervisningsplan Dansk i 9. A (Underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. 13
Det skrevne sprog læse: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation: karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation 14
forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. Eleverne skal opnå læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Danskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse bredere. Der vil i undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkter og der vil arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrunde og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Indhold: Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig, eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og andre udtryksformer. Litteraturen har en stor plads i den daglige undervisning, her inddrages også forskellige forfatteres holdninger og værdier. I faget læses både kortere tekster og større fiktive værker. Det dækker både nyere og ældre litteratur. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og perspektivering. Eleverne udvikler genrebevidsthed og kendskab til fiktionens fortællesprog, så de kan skelne mellem virkelighed og fiktion. 15
Den mundtlige dimension er dominerende i faget. Eleverne skal vænne sig til at formulere tanker og synspunkter og lytte til andre. Der vil indgå forskellige former for debat, diskussion og samtale. Der arbejdes på klassen og i grupper, og der arbejdes med at argumentere, begrunde, opsummere og konkludere. Eleverne skal opnå skriftlig færdighed i at udtrykke sig med en klar og forståelig tekst og blive bevidste om samspillet mellem teksttype, indhold og situation. Eleverne skal blandt andet skrive udkast, vælge genre og bearbejde og reflektere over egen tekst. Endvidere arbejdes der med grammatik, stavning og udtale. Eleverne skal arbejde med deres personlige håndskrift og brug af tekstbehandling. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik. Derudover anvendes der multimedier i en form, der passer til situationen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra 1.-8. klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. De to 9. klasser er niveaudelt, så undervisningen vil blive differentieret herefter, og i den enkelte klasse til undervisningen endvidere blive differentieret, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Mål for den enkelte elev opsættes i skoleårets start, og vil blive evalueret løbende. Hvert forløb evalueres i klassen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og vidensdeling. Mål for hvert forløb vil være synlige i klassen, og eleverne skal fastsætte egne mål ud fra forløbets mål, som vil blive evalueret ved forløbets udgang. 16
Årsplan dansk 9.A Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 33-34 'Eventyr' -At eleverne kan læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg -At eleverne får kendskab til forskellige analysemetoder Den lille rødhætte, Den lilla møghætte og pulven, Ørneflugt, samt diverse analysematerialer Samlet på klassen gennem analyseforløb. 35-40 (uge 36 lejrskole) 'Identitet' -At eleverne kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd -At eleverne kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling -At eleverne kan læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning -At eleverne kan vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer -At eleverne kan vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer Der vil i dette forløb indgå tekster, digte, billeder og film- og lydklip af nyere og ældre dato. Fremlæggelser samt forskellige skriveøvelser. 41 'Billedanalyse -At eleverne bliver i stand til at fortolke billedlige udtryk -At eleverne får kendskab til forskellige analysemodeller -At eleverne kan bruge korrekte udtryk i forbindelse med billedanalyse 42 Efterårsferie Forskellige analysemodeller samt teoretiske tekster om billedanalyse. Evaluering vil ske i forbindelse med det næste emne, 'Pressefoto' 43-44 'Pressefoto' Demokratisk dannelse... Få indblik i en bestemt fremstillingsform... Forløbet er ikke helt fastlagt, men eleverne skal arbejde med forskellige pressefotos og selv tage og bearbejde deres egne 'pressefotos' Udstilling 45 Aktivitetsdage 46-47 Tværfaglig undervisning, evt., 'miljø' 48-1 '1-2-3 nu!' -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan læse sprogligt udviklende tekster -At eleverne får kendskab til forfatteren og læser andre korte noveller af samme forfatter -At eleverne kan analysere større værker og bruge en 1. værk, '1-2-3 nu!' af Jesper Wung-Sung Skriftlig afleveringsopgave 17
hensigtsmæssig analysemodel 02-04-10 Opstart af projektopgave + 2. værk, 'Nordkraft' 2-3 Kortfilm 4 Lejrskole 5 Projektopgave 6 Grammatik 7 Vinterferie 08-10 'Barn/voksen' -At eleverne kan udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd -At eleverne kan lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling -At eleverne kan læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert -At eleverne kan fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form -At eleverne kan skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning -At eleverne kan vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer -At eleverne kan vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer 11-12 Reklamer 13-16 (uge 14, prøveforberedende dage) 3. værk? 17 'Lyrik' At eleverne bliver i stand til at fortolke og analysere lyrik i forskellige udtryksformer. -At eleverne bliver fortrolige med forskellige analysemodeller. 18-19-20 skriftlige prøver 21-22 Repetition Projetforberedende materiale samt filmen 'Nordkraft' af Jakob Ejersbo Der vil i dette forløb indgå tekster, digte, billeder og film- og lydklip af nyere og ældre dato. Digte af nyere og ældre dato samt diverse analysemodeller. Små skriveøvelser, fremlæggelser, samlet på klassen Fremlæggelser i form af eget digt. 18
Undervisningsplan Dansk i 9. B (Underviser: Anders Hemmingsen ) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: Det talte sprog: kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation forstå norsk og svensk i store træk og have kendskab til ligheder og forskelle mellem nabosprogene. Det skrevne sprog læse: beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle typer tekster læse sprogligt udviklende tekster bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk anvende hensigtsmæssige læseteknikker anvende varierede læsemåder afhængig af genre og sværhedsgrad fastholde det væsentlige af det læste i skriftlig form læse skøn- og faglitteratur hurtigt og sikkert læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning læse norske og svenske tekster. Det skrevne sprog skrive: beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation 19
skrive reflekterende og argumenterende og udtrykke sig med varieret, nuanceret ordforråd og sætningsbygning forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed beherske en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder bruge skrivning bevidst og varieret som støtte for tænkning. Sprog, litteratur og kommunikation: karakterisere sproget og bruge det bevidst til kommunikation, argumentation, problemløsning og formidling af viden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer karakterisere forskelle og ligheder mellem det talte og det skrevne sprog kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation forholde sig analytisk og vurderende til sprog, sprogbrug og sprogrigtighed i egne og andres tekster vise indsigt i og kunne anvende et bredt udsnit af genrer fortolke, vurdere og perspektivere tekster og andre udtryksformer ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede for både genrer og enkelte forfatterskabers særpræg vurdere og perspektivere værdier og værdiforestillinger i andres udsagn samt i tekster og andre udtryksformer anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteratur afspejler den tid, den er blevet til i udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form søge og anvende information og dokumentere kendskab til kritisk anvendelse af søgeresultaterne udvikle sproglig og kulturel kompetence til brug i en globaliseret verden. Formål: Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelsesevne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse. Undervisningen skal fremme elevernes lyst til at bruge sproget personligt og alsidigt i samspil med andre. Eleverne skal styrke deres bevidsthed om sproget og udvikle en åben og analytisk indstilling til deres egen tids og andre perioders udtryksformer. 20
Eleverne skal opnå læseglæde og øge deres indlevelse og indsigt i litteratur og anden fiktion. Danskundervisningen vil bidrage til at gøre elevernes viden om og forståelse for livsoplysning, folkeoplysning og demokratisk dannelse bredere. Der vil i undervisningen arbejdes ud fra elevernes individuelle holdningspunkter og der vil arbejdes hen imod at alle elever opnår en velbegrunde og veldefineret stillingtagen til diverse problemstillinger. Indhold: Dansk sprog og litteratur er kernen i arbejdet med at udvikle elevernes færdigheder i at forstå, udtrykke sig, eksperimentere og udtrykke sig med sprog, tekster og andre udtryksformer. Litteraturen har en stor plads i den daglige undervisning, her inddrages også forskellige forfatteres holdninger og værdier. I faget læses både kortere tekster og større fiktive værker. Det dækker både nyere og ældre litteratur. I arbejdet indgår analyse, fortolkning og perspektivering. Eleverne udvikler genrebevidsthed og kendskab til fiktionens fortællesprog, så de kan skelne mellem virkelighed og fiktion. Den mundtlige dimension er dominerende i faget. Eleverne skal vænne sig til at formulere tanker og synspunkter og lytte til andre. Der vil indgå forskellige former for debat, diskussion og samtale. Der arbejdes på klassen og i grupper, og der arbejdes med at argumentere, begrunde, opsummere og konkludere. Eleverne skal opnå skriftlig færdighed i at udtrykke sig med en klar og forståelig tekst og blive bevidste om samspillet mellem teksttype, indhold og situation. Eleverne skal blandt andet skrive udkast, vælge genre og bearbejde og reflektere over egen tekst. Endvidere arbejdes der med grammatik, stavning og udtale. Eleverne skal arbejde med deres personlige håndskrift og brug af tekstbehandling. Materialer: Der anvendes trykte og elektroniske medier, film og drama og udtryksformernes sprog og æstetik. Derudover anvendes der multimedier i en form, der passer til situationen. Elevforudsætninger: Eleverne i 9. klasse har gennemgået et folkeskoleforløb fra 1.-8. klasse, og behersker derfor de kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at gennemføre et 9. klasses forløb. Da eleverne kommer fra vidt forskellige klasser og besidder forskellige niveauer inden for danskfaget, vil der så vidt muligt differentieres, så undervisningen passer til den enkelte elev. Evaluering: Der evalueres løbende i undervisningen gennem samtaler, fremlæggelser, diskussionsgrupper og tests. 21
Årsplan dansk 9.B Uge Indhold Bemærkninger 33-35 Genrer Introduktion til forskellige genrer med udgangspunkt i bogen sæt skrivespor. 36 Lejrskole 37-38 Noveller Arbejde med noveller fra Novelleveje primært med fokus på temaet Fra barn til voksen. 39-40 Medier Forløbet fokuserer på mediernes kommunikationsform og deres indflydelse på det moderne samfund. 41 Sagprosa Forløb om journalistikkens kendetegn og avisens genrer. 42 Efterårsferie 43 Pressefoto Forløb med analyse og egen produktion af pressefotos. 44 Eventyr Analyse af forskellige eventyr med fokus på kunsteventyrets funktion. 45 Aktivitetsdag 46-47 Tværfaglig undervisning 48-1 Værk De gale af Kim Fupz Værklæsning hvor der læres at referere og analysere en roman, samt at perspektivere. 2-3 Kortfilm Forløb omkring kortfilm med fokus på berettermodellen og filmiske virkemidler. 4 Lejrskole 5 Projektopgave 6 Grammatik Grammatikkursus 7 Vinterferie 8-10 Værk Ondskaben af Jan Guillou Analyse af romanen Ondskaben. Vi ser filmen og sammenligner. 11-12 Reklamer Analyser og produktion af reklamer. 13-16 Værk 1-2-3 NU Af Jesper Wung-Sung Værklæsning hvor der læres at referere og analysere en roman, samt at perspektivere. 17 Lyrik Digte af nyere og ældre dato, samt diverse analyseredskaber. 18-20 Skriftlige prøver 21-22 Repetition 22
Undervisningsplan Dansk i 10. C og E (underviser: Liliane Dahl Nielsen) Mål Målet med undervisningen er at føre eleverne frem til den afsluttende 10.klasses prøve. Formål Formålet er undervisningen i dansk 10. klasse på Gribskov Efterskole er at opøve elevernes færdigheder indenfor følgende discipliner: - det talte sprog - det skrevne sprog både det at læse og skrive - forståelse for sprog, litteratur og kommunikation Eleverne skal kunne tale klart og varieret om forskellige emner. De skal kunne tilpasse deres mundtlige fremlæggelser til situationen og anvende hjælpemidler efter behov. Vi lægger vægt på at eleverne bliver bedre til at fremlægge faglige emner, men de skal også kunne udtrykke personlige følelser og erfaringer. Eleverne skal kunne læse sikkert og med en god forståelse. De skal være i stand til at fastholde det væsentlige i det læste, og de skal vise indsigt i forskelligartede teksters virkemidler. Derudover skal de kunne læse norske og svenske tekster. Eleverne skal ligeledes kunne skrive klart og forståeligt tilpasset forskellige genrer. Som i det mundtlige arbejde skal eleverne både kunne skrive analyseopgaver, men de skal også være i stand til at udtrykke tanker, følelser og fantasier skriftligt. Eleverne skal selvstændigt kunne læse og analysere og fortolke forskellige tekster hentet fra forskellige sammenhænge og perspektivere disse til andre tekster og samfundsforhold generelt. De skal opnå viden om teksters indplacering i forskellige kulturelle og historiske sammenhæng. Indhold: I danskundervisningen vil vi arbejde med mange forskellige genrer, både indenfor skønlitteratur og sagprosa. Eleverne vil således stifte bekendtskab med et bredt udvalg af dansk litteratur og undervejs anvende varierede arbejdsmetoder på teksterne, således at de får flere indgange til at forstå og arbejde med dem. Materialer: Vi skal læse danske romaner, digte og noveller, samt aktuelle avisartikler. Samtidig bruges lærebogsmaterialer, der er målrettet elevernes faglige niveau, suppleret med andre relevante materialer fra f.eks. aviser, ugeblade, medier og film. Elevforudsætninger Der bygges videre på de færdigheder som eleverne har erhvervet sig igennem de tidligere skoleår. 23
Evaluering: I forbindelse med forældresamtaler til efteråret udfyldes evalueringsskema med elev- og lærervurdering af indsats, samarbejde, koncentration, evne til fordybelse og hvor manglende afleveringsopgaver påføres. Derudover foregår også en intern løbende evaulering, hvor eleverne skriftligt modtager respons på afleverede opgaver eller oplæg. Undervejs er eleverne tillige med til at evaluere sig selv og undervisningen, og forsøge at formulere hvad de opnåede af viden i de enkelte emner. Årsplan dansk 10. C uge Tema Pensum Aktivitet Mål 33-35 Novelleintroduktion Eleverne læser: Som englene flyver Vorherrebevares Drivhuset Syndefaldsmyten Individuelt Pararbejde Gruppearbejde At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke noveller samt perspektivere til større sammenhænge. At eleverne får kendskab til Freuds personlighedsmodel og kan anvende den på en given tekst. 37-38 Hovedværk Eleverne læser Til sommer 39- Lyrikintroduktion Eleverne læser 41 forskellige digte fra romantikken og frem til i dag. Eleverne producerer og fremlægger selv et digt. 43- Aviskonkurrence Eleverne skal fremstille 45 deres egen avis, der eventuelt kan sendes ind til konkurrencen 48 Reklamer Eleverne analyserer selv diverse reklamer og fremlægger to og to en selvvalgt reklame. Eleverne laver deres egen reklame for et valgfrit produkt 49-50 Pararbejde med rapportaflevering Individuel egenproduktion og fremlæggelse af digt Pararbejde Individuel og gruppearbejde med fremlæggelse Pararbejde Kreativt arbejde Gysere Diverse gysere Individuel Pararbejde med egenproduktion af gysere + fremlæggelse 1-2 Periodelæsning: Det moderne gennembrud Eleverne læser: Et dukkehjem Nådsensbrød Den sidste balkjole 3 + 6 Kortfilm Eleverne fremlægger i grupper egen analyse af selvvalgt kortfilm 8-10 Barndomsskildringer Eleverne læser: De blå undulater Af Vangede billeder Af Hovedstolen Eleverne producerer og fremlægger selv en barndomserindring 11-13 Hovedværk Eleverne ser To verdener og arbejder gruppevis med filmen. Individuelt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt med egenfremstilling Gruppearbejde med fremlæggelse At eleverne får redskaber til at læse og forstå en hel roman At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke lyrik. At eleverne får kendskab til både ældre og helt ny lyrik. At eleverne kan skelne mellem de forskellige genrer i avisen, og at de selv kan anvende dem i egen produktion At eleverne forstår reklamens specielle virkemidler At eleverne får indblik i gyserens virkemidler både i tekst og levende billeder. At eleverne får indblik i perioden. At eleverne forstår at litteratur og billedkunst kan bruges i den politiske debat. At kende til problematikker omkring køn, klasse og kirke At eleverne får kendskab til kortfilmens specielle virkemidler At eleverne kan analysere kortfilm At eleverne forstår de problematikker der ligge i at gengive barndommen som voksen At eleverne forstår filmens specielle udtryksform og virkemidler. 15-16 2. verdenskrig Eleverne læser: Bare en regnvejrsaften En krigshistorie At eleverne kan se sammenhængen mellem krigen og tidens litteratur 24
17- Repetition + synopseskrivning Ser uddrag af Schindlers liste Årsplan dansk 10. E uge Tema Pensum Aktivitet Mål 33-35 Novelleintroduktion Eleverne læser: Som englene flyver Vorherrebevares Drivhuset Syndefaldsmyten Papirer om Freuds personlighedsmodel Individuelt Pararbejde Gruppearbejde At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke noveller samt perspektivere til større sammenhænge. At eleverne får kendskab til Freuds personlighedsmodel og kan anvende den på en given tekst. 37-38 Lyrikintroduktion Eleverne læser forskellige digte fra romantikken og frem til i dag. Eleverne producerer og fremlægger selv et digt. 39 Hovedværk Eleverne ser Kærester og arbejder gruppevis med filmen. 40-41 43-44 Den kriminelle novelle Aviskonkurrence Eleverne læser 2-3 kriminoveller Eleverne skal fremstille deres egen avis, der eventuelt kan sendes ind til konkurrencen 45 Reklamer Eleverne analyserer selv diverse reklamer og fremlægger to og to en selvvalgt reklame. 48-50 Hovedværk 1-2 Periodelæsning: Det moderne gennembrud Eleverne læser Kunsten at græde i kor og arbejder gruppevis med romanen. Eleverne læser: Et dukkehjem Nådsensbrød Den sidste balkjole 3+6 Kortfilm Eleverne fremlægger i grupper egen analyse af selvvalgt kortfilm 8-10 Barndomsskildringer Eleverne læser: De blå undulater Af Vangede billeder Af Hovedstolen Eleverne producerer og fremlægger selv en barndomserindring 11-13 2. verdenskrig Eleverne læser: Bare en regnvejrsaften En krigshistorie Ser uddrag af Schindlers liste 14 - Repetition og synopseskrivning Individuel egenproduktion og fremlæggelse af digt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Eleverne skriver selv en kriminovelle Individuel og gruppearbejde med fremlæggelse Pararbejde Kreativt arbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt Pararbejde Gruppearbejde med fremlæggelse Individuelt med egenfremstilling At eleverne får et fælles grundlag for at kunne analysere og fortolke lyrik. At eleverne får kendskab til både ældre og helt ny lyrik. At eleverne forstår filmens specielle udtryksform og virkemidler. At eleverne får forståelse for krimigenrens virkemidler og både kan finde dem i analysen og anvende dem praktisk i egenproduktion At eleverne kan skelne mellem de forskellige genrer i avisen, og at de selv kan anvende dem i egen produktion At eleverne forstår reklamens specielle virkemidler At eleverne forstår romanens specielle udtryksform og virkemidler. At eleverne får indblik i perioden. At eleverne forstår at litteratur og billedkunst kan bruges i den politiske debat. At kende til problematikker omkring køn, klasse og kirke At eleverne får kendskab til kortfilmens specielle virkemidler At eleverne kan analysere kortfilm At eleverne forstår de problematikker der ligge i at gengive barndommen som voksen At eleverne kan se sammenhængen mellem krigen og tidens litteratur 25
Undervisningsplan dansk 10.D (underviser: Palle Thomsen) Mål: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at anvende det danske sprog, såvel som læst, skrevet og talt i den almene dannelse der skal lede dem frem mod at blive borgere i et demokratisk land, og som verdensborgere. Formål: Det er undervisningens formål igennem de danskfaglige aktiviteter, at fremme elevernes lyst til at bruge sproget, på et nuanceret og interkulturelt niveau, og at styrke elevernes selvforståelse, forståelse af omverdenen og samspillet mellem disse. Materialer: Der anvendes trykt litteratur både fiktion og nonfiktion, samt diverse reklamer, fil, auditive medier og drama. Indhold: Indholdet tager udgangspunkt i elevernes ønsker, kombineret med kravene fra Undervisningsministeriet, i form at Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i lyriske tekster. At eleverne får kendskab til forskellige lyrik-genrer. At eleverne forstår de trykte reklamers specielle virkemidler. Eleverne introduceres til pressefoto som genre,introduceres til pressefotoets virkemidler. At eleverne får kendskab til udvalgte genrer i avis, og anvende dem i egen produktion. At eleverne får indsigt i tegneserie som genre At eleverne for et indblik i den generelle problematik, der ofte opstår i teenageårene, når tankerne kulminerer i et inferno af forældreopgør, forelskelse og opgør med barndommen, dette sker blandt andet via at eleverne får et tidsbillede af Danmark i 70 erne. At eleverne indgående træner grammatik. At eleverne tager stilling til realistiske problemstillinger. Elevforudsætninger: Eleverne mødes med de forventlige forudsætninger de har indhentet i det 9. skoleår. Evaluering: Der bliver løbende foretaget evaluering, i form af spørgeskemaer, elevsamtaler og diskussioner på klassen. 26
Årsplan dansk 10. D Uge Emne Mål Handleplan/aktivitet 34-35 Pressefoto Eleverne introduceres til pressefoto som genre. Elevene introduceres til pressefotoets virkemidler. Eleverne ser og samtaler om en række udvalgte pressefotos. Eleverne medbringer og fremstiller selv pressefotos til klassediskussion. 37 Avistema At eleverne får kendskab til udvalgte genrer i avis, og anvende dem i egen produktion. Der fremstilles en artikel som skrives som en journalist ville gøre. Dette gøre i et live role-play 38-39 Reklamer At eleverne forstår de trykte reklamers specielle virkemidler. At elverne aktivt tager stilling til reklamer udfra forskellige moralske problemstillinger. Der analyseres diverse trykte reklamer. Eleverne fremstiller selv reklamer. 40-41 Fordybelsesperiode Den (u)mulige kærlighed At elever får sat ord og billeder på deres tanker om kærlighed I det store perspektiv og i det lille. 43-44 Noveller Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i episke tekster Eleverne får en dybere forståelse for perspektivering og selvforståelse. Eleverne læser epik, lyrik, journalistik, ser film og drama, hører musik. Deltager i diskussioner, og laver oplæg for klassen. Eleverne læser forskellige noveller; bl.a. Drivhuset, Vædderen og andre (herunder syndefaldsmyten.) Eleverne skal skrive tekst med novellepræg. 48-50 Lyrik Eleverne får et fælles grundlag for tekstanalyser i lyriske tekster. At eleverne får kendskab til forskellige lyrik-genrer. Eleverne læser tekster fra forskellige perioder. Elever lytter og analyserer sangtekster. Eleverne skriver selv digte. 1-4 Fordybelsesområde Identitet Inkl. Martin & Victoria Eleverne for en indsigt i sig selv og hvem de er. Eleverne læser Martin og Victoria for at eleverne får et indblik i den generelle problematik, der ofte opstår i teenageårene, når tankerne kulminerer i et inferno af forældreopgør, forelskelse og opgør med barndommen. Ser film; Fucking Åmål, laver dramaøvelser. 8-9 Grammatik + Tegneserie At eleverne indgående træner grammatik. Desuden stifter de bekendtskab med tegneserier. Eleverne studerer specielle grammatiske faldgruber. Eleverne læser en udvalgt tegneserie, med henblik på en analyse. 27
11-13 Fordybelsesperiode Danmark Eleverne opnår større forståelse og indsigt, samt danner sig en mening i forhold til danskhed som begreb. Der læses tekster med Danmark, som indhold. Tekster og film (Nordkraft) 14-15 Forfatterskabslæsning: Dan Túrell 16 Prøveforberedende dage At eleverne får et dybere kendskab til Dan Turells liv og værker. Elverne læser digte, noveller, erindringer, romanuddrag og ser og lytter til produktioner med Dan Túrell. 17 Repetetion Undervisningsplan for matematik 9. klasse (underviser: Emil Hartoft) Mål: Målet er at eleverne kan danne begreber indenfor matematik og finde metoder og oplysninger, til at løse de stillede opgaver. De skal lære at have ansvarlighed over for det at lære matematik. De skal lære at se hvad de kan bruge matematik til i hverdagen. Der bliver taget udgangspunkt i opgave løsning, og teoretisk gennemgang. Formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. De skal kunne analysere og argumentere indenfor de forskellige emner og problemstillinger. Målet er, at den enkelte elev kan blive gjort klar til eksamen og få indhentet de mangler de har. Materialer: Faktor matematik begrebsbog og arbejdsbog Opgavesæt i færdighedsregning og problemregning Opgaver fra nettet Indhold: Arbejde med tal og algebra Arbejde med geometri Matematik i anvendelse Kommunikation og problemløsning Eksamens forberedelse Elevforudsætninger: Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger Evaluering: Der vil være prøver i løbet af året for at se hvor meget eleverne har lært, og samtaler for at høre elevens egen vurdering. 28