Driftsøkonomi for Ingeniørstudierne Aage U. Michelsen Hent også bogen her: www.bodano.dk/casesamling 1
Flyt Danmark Flyt til Esbjerg Ta et job i Danmarks EnergiMetropol Find dit nye job hos en af virksomhederne eller på EnergiMetropol.dk 2
Casesamling Driftsøkonomi for Ingeniørstudierne
Casesamling ISBN 978-87-89359-25-0 Aage U. Michelsen: Driftsøkonomi for Ingeniørstudierne 25. udgave 2014 Udgiver: Bodano Publishing & Communication ApS Copyright Bodano 2014 Bodano Publishing & Communication ApS Postboks 63 3060 Espergærde Telefon: 38 74 78 76 E-mail: case@bodano.dk 4
Casesamling Driftsøkonomi for Ingeniørstudierne 5
Forord Denne casesamling er udarbejdet med henblik på at kunne anvendes som øvelsesmateriale i undervisningen af ingeniørstuderende i erhvervs-/driftsøkonomi. Mange ingeniørstuderende har primært interesse for de tekniske fagområder og opfatter økonomi som uinteressant og som værende mere eller mindre irrelevant for løsning af tekniske problemstillinger. Et hovedformål med denne casesamling er derfor at illustrere, at i virksomheder er den økonomiske dimension yderst relevant at inddrage ved løsning af langt de fleste tekniske problemstillinger. Ved at præsentere de økonomiske problemer i en teknisk sammenhæng er det håbet, at flere ingeniørstuderende vil blive interesseret i økonomiundervisningen og indse relevansen af denne. Der er lagt vægt på, at de præsenterede case er realistiske, dvs. at de afspejler konkrete problemstillinger i virksomhederne. Samtidigt har det dog været nødvendigt at forenkle problemstillingerne for at gøre casene egnede til øvelsesbrug. Endvidere er en del af talværdierne - af fortrolighedshensyn - ændret. De fleste talværdier har dog den rigtige størrelsesorden. Til casenes beregningsspørgsmål er der udarbejdet løsningsforslag, der sigter mod at supplere lærebogens teorier og modeller. Nogle cases indeholder desuden diskussionsoplæg. Til disse er der angivet stikord eller stikordsagtige udsagn. Endvidere skulle casene, da de har baggrund i konkrete virksomhedsbeskrivelser, kunne danne grundlag for en bredere diskussion, for eksempel vedrørende de anførte forudsætninger og konsekvenser af ændrede forudsætninger. I det sidste afsnit Begreber og grundmodeller i driftsøkonomien er søgt givet en summarisk oversigt over økonomiske teorier og modeller. Fremstillingen bygger her i udstrakt grad på grafer og matematiske formuleringer, hvilket - specielt for 6
Shaping industry DISA er innovation og ekspertise DISA er den førende globale leverandør af innovative og intelligente støberiløsninger. Bliv en del af vores globale team og vær med til at forme eksempelvis fremtidens automobilindustri. Vil du være en del af vores globale team så kontakt vores HR afdeling T: 4450 5050 eller E: disa.industries@disagroup.com www.disagroup.com Norican Group is the parent company of DISA and Wheelabrator
Casesamling ingeniørstuderende - skulle bidrage til at give et bedre overblik og en mere præcis forståelse. Denne oversigt kan naturligvis ikke anvendes som lærebog, men som et supplement til denne. Der skal rettes en varm tak til de medarbejdere i virksomhederne, der har bidraget ved udarbejdelsen af casene. Uden deres medvirken ville mange af de realistiske aspekter have manglet. Med henblik på næste udgave vil vi meget gerne have kommentarer til opgavernes sværhedsgrad og til emnevalgene. Disse kommentarer bedes rettet til bogens forfatter: Civ. ing. Aage U. Michelsen Aage.U.Michelsen@gmail.com 8
Great career opportunities www.pmctechnology.dk 24 hour service +45 70 21 21 24 Appointed Service Partner Danfoss Power Solutions former Sauer Danfoss Aeroquip Lammefjordsvej 2 6715 Esbjerg N Tel +45 75 14 44 44 www.pmctechnology.dk 9
MAKE YOUR MARK ON NNIT GRADUATE PROGRAMME WISH TO JOIN A FAST-GROWING IT COMPANY WITH AMBITIOUS GOALS? Join NNIT Graduate Programme and make your mark on some of the most challenging projects in the industry, on our journey forward as a company, and on your own career. Follow us on Facebook or go to nnit.com/graduate. www.nnit.com
Casesamling Indholdsfortegnelse Case Løsning Banedanmark Energisparetiltag til gavn for økonomien og miljøet 14 86 Coloplast A/S Overvejelser omkring ændring af et produkt 18 89 Danfoss A/S Kapacitetsbegrænsning 22 92 Energinet.dk Samfundsmæssig nytteværdi af investering i et Storebælts-elkabel 25 95 FLSmidth A/S Kontrakter for drift og vedligehold af en cementfabrik 29 98 FOSS Analytical A/S Ny teknologi ved fremstilling af fødevarer 33 101 H. Lundbeck A/S Insourcing - muliggjort ved reduktion af produktionsomkostningerne 37 103 HOFOR Vindmøllepark og varmepumpe 42 106 lego system A/S Investering i sprøjtestøbemaskiner 47 109 mt højgaard a/s Indregning af projektindtjening i virksomhedens koncernregnskab 50 112 nilfisk-advance a/s Fælles produktion - uden og med omkostningsmæssig sammenhæng 55 115 11
How do we feed a hungry planet? Helping you grow HELPING YOU GROW www.cheminova.com
Casesamling Case Løsning nissens a/s Kostprisreduktion gennem produktudvikling 59 120 novo nordisk a/s Lean i produktionen 63 122 schneider electric danmark a/s Energibesparelser ved KNX-styring 68 125 simcorp a/s Salg af finansielle softwareløsninger med efterfølgende serviceydelser 72 128 a/s Storebælt Annuiteter med forskellige terminslængder 75 130 velux a/s Kalkulationer ved indførelse af ny teknologi til vinduer 80 134 kompendium Begreber og grundmodeller i driftsøkonomien 138 13
Casesamling 14
Casesamling Cases 15
CASE: Banedanmark Energisparetiltag til gavn for økonomien og miljøet Banedanmark har ansvaret for hele det statslige jernbanenet og er en statsvirksomhed under Transportministeriet. Året rundt arbejder Banedanmark for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og til tiden. Hos Banedanmark er over 2.000 medarbejdere beskæftigede med at løfte de mange opgaver, der er med til at sikre passagererne en pålidelig togrejse i dag og en attraktiv jernbane i fremtiden. Banedanmark sørger for, at over 3.000 tog hvert døgn kan køre på jernbanenettet. Det bliver til mere end 1,2 mio. tog på årsbasis. Dagligt har Banedanmark ansvaret for mere end 45.000 togafgange og ankomster. Årligt transporteres på jernbanenettet mere end 193 mio. passagerer og ca. 15 mio. tons gods. Banedanmarks hovedopgaver er at: Styre og overvåge togtrafikken på den statslige jernbane Informere passagerer om afgange og ankomster Vedligeholde og forny jernbanen Udbygge jernbanen til fremtidens behov At drive jernbane medfører et stort energiforbrug. Banedanmark anvender årligt ca. 40 GWh el, og ca. 87 % heraf anvendes på driften af banen - dvs. til signaler, sporskiftevarme, køling, transformatorstationer, belysning mv. Banedanmark er underlagt statens krav om energieffektivisering. Virksomheden skal således mindske energiforbruget med 1,7 % hvert år, og der er derfor iværksat en lang række projekter med det formål at anvende mindre energi, uden at sikkerheden kompromitteres. Fælles for de projekter, der realiseres, er, at de skal være rentable med en forholdsvis kort tilbagebetalingstid. Banedanmarks mål er at realisere alle spareprojekter med en tilbagebetalingstid på maksimalt 5 år. 16
CASE: Banedanmark Efterfølgende opgave omhandler et af de igangsatte projekter, der sigter mod reduktion af energiforbruget til belysningen langs skinnestrækningerne, idet de eksisterende natriumlamper ønskes udskiftet med LED (Light-Emitting Diode). Data for de to typer af belysning fremgår af tabel 1. Natriumlamper LED Antal udskiftninger (stk./år) 500 0 Omkostninger til udskiftning (kr./stk.) 1.850 Anskaffelse (kr./stk.) 4.500 Montering (kr./stk.) 1.600 Vedligehold/eftersyn (kr. pr. stk.) 350 350 Vedligehold/eftersyn Hvert år Hver 4. år El-forbrug (Watt pr. stk.) 165 80 Tabel 1: Data for natriumlamper og LED. På de betragtede skinnestrækninger er der i alt 3.000 lampesteder, og det antages, at hver lampe lyser i 4.000 timer/år. Udgiften til el er ansat til 1 kr./kwh. Af tabel 1 fremgår det, at der i gennemsnit hvert år skal udskiftes 500 af de 3.000 natriumlamper. Den gennemsnitlige levetid for natriumlamper er således 6 år. Levetiden på LED antages at være 12 år. Hvis to investeringsalternativer har forskellige levetider, så skal en økonomisk sammenligning gennemføres over en horisont, der omfatter et helt antal levetider for begge alternativer. De efterfølgende økonomiske sammenligninger mellem natriumlamper og LED ønskes gennemført over en horisont på 12 år, dvs. omfattende levetiden for 1 LED og for 2 natriumlamper. Da horisonten på 12 år svarer til levetiden for LED, er antal udskiftninger for LED i tabel 1 er ansat til 0. Spørgsmål 1 Hvad er den statiske tilbagebetalingstid ved investeringen i LED? (Ved besvarelsen af dette spørgsmål kan beløb, der ikke forekommer hvert år, forenklet omregnes til gennemsnitlige årlige beløb). Spørgsmål 2 Hvis der anvendes en kalkulationsrentefod på 5 % p.a., hvad er da nutidsværdien for investeringen i LED ved den 12-årige levetid? 17
CASE: Banedanmark Spørgsmål 3 Hvis der anvendes en kalkulationsrentefod på 5 % p.a., hvad er da den dynamiske tilbagebetalingstid for investeringen i LED? For efterfølgende spørgsmål 4 antages det, at omkostningerne til vedligehold/ eftersyn ved LED, der i det ovenstående er antaget at forekomme hvert 4. år og hvert 8. år, nu er jævnt fordelt over levetiden. Spørgsmål 4 Hvor stor skal kalkulationsrenten mindst være, for at investeringen i LED ikke kan tilbagebetales. Spørgsmål 5 Kan du ud fra svarene på spørgsmål 1, 3 og 4 konkludere noget om en sammenhæng mellem størrelsen af kalkulationsrentefoden og tilbagebetalingstiden? Se løsninger på side 86 18
På kontoret i sporet? Spændende hverdag Hvad enten du er sikringsingeniør, sporekspert eller analytiker, vil din hverdag i Banedanmark være præget af afveksling. Nogle dage sidder du måske fordybet i analyser ved dit skrivebord. Andre dage er du bogstaveligt talt ude i sporet og inspicere dit område. Vigtig samfundsopgave I Banedanmark kan du for eksempel have ansvar for nogle af jernbanens mange broer eller være projektleder for et af de store jernbaneprojekter. Uanset om du arbejder med trafikplanlægning eller sporkonstruktioner, vil du være med til at løfte en vigtig samfundsopgave. Skab fremtidens jernbane Omkring 2.200 ansatte i Banedanmark arbejder hver dag på at gøre jernbanen bedre nu og i fremtiden. Vi arbejder for at geare jernbanen til i 2020 at kunne transportere dobbelt så mange passagerer og dobbelt så meget gods. Vil du være med til at bygge Fremtidens Jernbane, så læs mere på: banedanmark.dk Banedanmark er en statsvirksomhed under Transportministeriet med ansvar for hele det statslige jernbanenet. Vi styrer og overvåger togtrafikken, hvor mere end 3.000 tog hver dag kører på over 2.000 kilometer statslig jernbane i Danmark. Vi vedligeholder og fornyer også jernbanen. Mens vi arbejder for en pålidelig togdrift i dag, er vi i fuld gang med at udbygge jernbanen til fremtidens behov. Læs mere på banedanmark.dk
CASE: Coloplast A/S Overvejelser omkring ændring af et produkt Coloplast udvikler produkter og serviceydelser, der gør livet lettere for mennesker med meget personlige og private lidelser. Coloplast har fire forretningsområder; stomi, urologi, kontinens, og hud- og sårpleje. Historien om Coloplast begynder tilbage i 1954. Elise Sørensen er sygeplejerske. Hendes søster, Thora, har gennemgået en stomioperation og tør ikke længere gå ud blandt andre mennesker af skræk for, at stomien skal lække. Elise forstår søsterens problemer og opfinder verdens første stomipose. En pose, der gør det muligt for Thora - og tusinde som hende - at vende tilbage til et normalt liv. I dag følger Coloplasts værdier stadig Elises eksempel: Vi lytter, vi lærer og vi handler. De fleste af vores kunder har været udsat for alvorlige ulykker eller sygdom, og deres livssituation er ofte forbundet med tabu og stigma. Vi vil hjælpe dem med at vende tilbage til et indholdsrigt liv uden begrænsninger. Ved at lave produkter, der virker, som er nemme at bruge, og som ikke ligner hospitalsudstyr, håber vi at kunne fjerne noget af det patient-stigma, som mange lever med. Det kan vi kun gøre ved at lytte til kundernes behov og inddrage dem i vores produktinnovation. Fakta om Coloplast: Coloplast har datterselskaber i 36 lande og sælger produkter i mere end 100 lande Globalt hovedkontor i Humlebæk, Danmark Mere end 8.500 medarbejdere globalt heraf ca. 1.200 i Danmark Produktion i Danmark, Ungarn, Kina, USA og Frankrig Coloplast omsatte i 2012/13 for 11.635 millioner DKK Coloplast overvejer at foretage en gennemgribende ændring af et af stomiprodukterne, Alterna, hvorved det forventes, at de variable omkostninger ved fremstilling af produktet kan reduceres. Fra et sådan ændringsprojekt påbegyndes, vil der typisk gå 20
CASE: Coloplast A/S 18 måneder, før salget af den reviderede version af produktet kan påbegyndes. For at forenkle beregningerne antages det dog her, at udviklingstiden er 1 år. I tabel 1 er der anført data for den nuværende version af produktet, idet revisionen af produktet i givet fald skal påbegyndes et år før begyndelsen af år 1. År 1 2 3 4 5 6 Forventet afsætning (mio. stk./år) 62,6 64,5 65,8 67,1 67,1 65,7 Forventet salgspris (kr./stk.) 16,75 16,58 16,42 16,25 16,09 15,93 Forventede variable omk. (kr./stk.) 2,04 1,98 1,92 1,88 1,84 1,81 Tabel 1: Data for forventet afsætning, salgspris og variable omkostninger for det nuværende produkt, hvis den reviderede version af produktet ikke udvikles og markedsføres. Hvis den reviderede version af produktet udvikles og markedsføres, vil det nuværende produkt gradvist blive udfaset over 3 år. Afsætningen af det nuværende produkt forventes da at blive, som anført i tabel 2. Salgspris og variable omkostninger forventes fortsat at være, som anført i tabel 1. År 1 2 3 4 5 6 Forventet afsætning (mio. stk./år) 49,1 19,7 9,8 0 0 0 Tabel 2: Forventet afsætning for det nuværende produkt, hvis den reviderede version markedsføres. I tabel 3 er der anført data for den reviderede version af produktet. År 1 2 3 4 5 6 Forventet afsætning (mio. stk./år) 14,2 47,5 58,8 71,1 74,7 78,4 Forventet salgspris (kr./stk.) 16,75 16,58 16,42 16,25 16,09 15,93 Forventede variable omk. (kr./stk.) 2,14 1,89 1,76 1,72 1,69 1,67 Tabel 3: Data for forventet afsætning, salgspris og variable omkostninger for den reviderede version af produktet. Hvis det besluttes at udvikle den reviderede version af produktet, så skal der i udviklingsåret investeres 5 mio. kr. i et vision-system til overvågning af produktionen, og der skal afholdes 1 mio. kr. i markedsføringsomkostninger og 5 mio. kr. til udvikling af produktionssystemet. Omkostningerne til produktudviklingen er ansat til 3 mio. kr. 21
CASE: Coloplast A/S Coloplast anvender en kalkulationsrente på 10 % p.a. Spørgsmål 1 Vil det være lønsomt for Coloplast at gennemføre projektet med revision af det nuværende produkt? Spørgsmål 2 Hvad er den dynamiske tilbagebetalingstid for projektet? De i tabel 3 anførte afsætningstal er baseret på, at alle nuværende kunder skifter fra det nuværende til det reviderede produkt. Desuden forventes en stigning i afsætningen på 5 %, idet klæberen i den reviderede version er tilført nye features. En risiko ved ændring af et produkt er imidlertid, at nogle af de eksisterende kunder ikke vil skifte over til at købe det reviderede produkt, men i stedet gå over til at købe et produkt fra en af konkurrenterne. Spørgsmål 3 Hvor mange % skal den forventede årlige afsætning for den reviderede version af produktet reduceres, for at projektet ikke længere er lønsomt? En anden usikkerhed ved projektet er, hvor lang levetid produktet vil have på markedet. I det ovenstående er såvel det nuværende produkt som den reviderede version af produktet vurderet ud fra en 6-årig periode. Spørgsmål 4 Hvor meget vil lønsomheden ved at udvikle og markedsføre den reviderede version af produktet blive reduceret, hvis levetiden på markedet reduceres fra de 6 til 5 år? Se løsninger på side 89 22
CASE: danfoss A/S Kapacitetsbegrænsning Danfoss er en global koncern med 58 salgsselskaber i 46 lande og ca. 400 forhandlere og distributører verden over. Danfoss har hovedkvarter i Danmark. Med ca. 22.500 ansatte, en årlig omsætning på 33,6 mia. kr. og en eksportandel på 98 % er Danfoss et af de ledende og største industriforetagender inden for sit felt. Danfoss producerer køleautomatik, industriautomatik, frekvensomformere, komfortautomatik (bl.a. radiatortermostater), styringsautomatik til fjernvarmeanlæg, komponenter til oliefyr, termostater til køleskabe og frysere, kompressorer til luftkonditioneringsanlæg og hydraulik til landbrugs- og entreprenørmaskiner. Danfoss har 59 moderne fabrikker i 18 lande. På disse fabrikker produceres der ca. 250.000 komponenter om dagen. En af Danfoss produktionsafdelinger opfattes i efterfølgende opgave forenklet som bestående af to hovedkapacitetsområder: en dreje- og en fræseafdeling. I pågældende produktionsafdeling produceres to produkttyper: A og B. Produktionsdata for de to produkttyper er anført i tabel 1. Salgspris Bearbejdningstid (timer/stk.) Materialeforbrug Produkt (kr./stk.) Drejeafdeling Fræseafdeling (kr./stk. A 530 0,5 0,5 205 B 640 0,8 0,4 248 Tabel 1: Produktionsdata for produkttyperne A og B. De variable omkostninger til løn m.v. er ansat til 150 kr./time og 180 kr./time i henholdsvis dreje- og fræseafdelingen. 24
MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Vi søger mennesker, der vil noget Corporate & Administration Finans Human Resources Supply Chain Produktion IT Udvikling Salg & Marketing jobs.danfoss.dk
CASE: danfoss A/S Det antages, at kapaciteten i den næste måned er på henholdsvis 1.000 og 800 timer i dreje- og fræseafdelingen. PS.: I virkeligheden er talværdierne for kapaciteterne naturligvis meget større, men anvendelsen af de små talværdier i denne opgave sigter mod at fremme overblikket, og det ændrer intet ved den principielle problemstilling. Spørgsmål 1 Hvad er det maksimale dækningsbidrag, der i næste måned kan indtjenes i denne produktionsafdeling? På grund af produktionsproblemer hos en underleverandør har det vist sig, at der for den kommende måned kun vil være materialer til produktion af 800 stk. af produkttype A, medens der for produkttype B er tilstrækkeligt med materialer. Spørgsmål 2 Hvor stort et dækningsbidrag kan der nu maksimalt indtjenes i den næste måned. Det viser sig nu, at der fra en udenlandsk leverandør er mulighed for at skaffe ekstra materialer til produktion af produkttype A. Prisen for disse materialer vil imidlertid være højere end de i tabel 1 anførte 205 kr./stk. Spørgsmål 3 Hvad må merprisen for de ekstra materialer maksimalt være, hvis det skal være lønsomt at importere disse? Se løsninger på side 92 26
CASE: Energinet.dk Samfundsmæssig nytteværdi af investering i et Storebælts-elkabel Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. De ejer energiens motorveje og har ansvaret for at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Energinet.dk: Sikrer, at der altid er strøm i stikkontakterne og gas i hanerne Sikrer forsyningen af gas, når produktionen i Nordsøen klinger af, og videreudvikler fremtidens gassystem med mere vedvarende energi Udvikler fremtidens energisystem, der kan håndtere markant mere vedvarende energi, især fra vindmøller, herunder integrationen af el og gas i synergi Sikrer velfungerende markeder for el og gas - konkurrence og gennemsigtige priser Yder tilskud til miljøvenlig el- og kraftvarmeproduktion Energinet.dk er en selvstændig offentlig virksomhed, ejet af den danske stat ved Klima-, Energi og Bygningsministeriet med 700 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger de vægt på hele tiden at udvikle sig som organisation og som mennesker. Selskabet har hovedkontor i Erritsø ved Fredericia og har lokaliteter i Ballerup, Egtved, Lille Torup, Tjele og Vester Hassing. Virksomheden omsætter for ca. 10 mia. årligt. Virksomheden samarbejder med mange forskellige interesseorganisationer i ind- og udlandet. Efterfølgende opgave tager udgangspunkt i de indledende overvejelser om, hvorvidt der - som led i den videre udvikling af elområdet - skulle bygges et elektrisk Storebæltskabel på 600 MW, så Øst- og Vestdanmark kunne blive elektrisk forbundet. En sådan beslutning krævede mange overvejelser, og som et middel til at lette sådanne beslutningsprocesser benyttes business cases for at belyse gevinster og omkostninger ved projektet. En del af sådanne business cases belyser de samfundsmæssige gevinster og omkostninger ved et bestemt projekt. Projektet blev en realitet og forbindelsen stod færdig i 2010. 27
CASE: Energinet.dk For den efterfølgende opgave skal du forestille dig, at du dengang var ansat som planlægger i Energinet.dk, og at du var blevet bedt om at beregne de samfundsøkonomiske konsekvenser af ovennævnte Storebæltsforbindelse på 600 MW. Projektet var planlagt at starte i begyndelsen af 2007, og kablet skulle være klar til ibrugtagning i begyndelsen af 2010. Omkostninger til indkøb, anlæg og idriftsætning af de tekniske komponenter: kabelkøb, lægning af kabel, udbygning af transformerstationer osv. var ansat til at beløbe sig til 820 mio. kr. i år 2007, 400 mio. kr. i år 2008 og 150 mio. kr. år 2009. Levetiden for kablet var ansat til 20 år, startende med år 2010 og sluttende med år 2029. Af forenklingsmæssige grunde antages det her, at der er efterfølgende 4 forskellige slags nytter ved denne Storebæltsforbindelse: 1. Driftsnytten Driftsnytten er et udtryk for værdien af øget samhandel og dermed mulighed for mere optimal lastfordeling mellem elproduktionsenhederne med lavere samlede produktionsomkostninger til følge. Driftsnytten var ansat til 33 mio. kr. årligt. 2. Værdien af deling af reserver En elektrisk Storebæltsforbindelse medfører mulighed for deling af reserver mellem Øst- og Vestdanmark. Dermed kunne det samlede danske behov for reserver nedsættes, og omkostningerne hertil blev vurderet at kunne mindskes med 90 mio. kr. årligt. 3. Værdien af mulig synergi på regulerkraft Værdien af mulig synergi på regulerkraft ved mulighed for udligning af ubalancer mellem landsdelene. Gevinsten ved synergieffekten var ansat til 10 mio. kr. årligt. 4. Værdien af bedre markedsfunktion Værdien af bedre markedsfunktion ved reduceret mulighed for anvendelse af markedsmagt. Dermed reduceres det såkaldte dødvægtstab, da konkurrencen vil stige. Gevinsten ved en sådan forbedring var ansat til 31 mio. kr. årligt. Driftsomkostningen er en vedligeholdelsesomkostning, som må påregnes hvert år. Det blev anslået, at det ville koste 12 mio. kr. årligt at vedligeholde forbindelsen. Når forbindelsen var idriftsat, ville der være et elektrisk tab på nettet, som blev anslået til at være 12 mio. kr. årligt. Alle årlige beløb for omkostninger, besparelser, gevinster og nytteværdier blev henført til årets slutning, og der blev anvendt en kalkulationsrentefod på 6 % p.a. 28
På de fleste arbejdspladser venter medarbejderne på mulighederne. Hos os er det stik modsat. Vi søger stærkstrømsingeniører, der vil være med til at forbinde energi og mennesker Energinet.dk ejer energiens motorveje og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Hos os er viden, samarbejde og en stærk kultur hovedingredienserne i en udfordrende hverdag. Og hvis din pære lyser klarere end de flestes, kan du være med til at udvikle morgendagens energiløsninger. Bliv klogere på energijob.dk helt uundværlig
CASE: Energinet.dk Spørgsmål 1. Hvad var, opgjort ved begyndelsen af år 2010, det samlede samfundsmæssige over- eller underskud ved denne storebæltsforbindelse? Energinet.dk vurderede, at der var en risiko for, at projektet kunne blive forsinket et år, så kablet først kunne tages i brug i begyndelsen af år 2011. I så fald forventedes det, at der i år 2010 ville påløbe ekstra anlægsomkostninger på 50 mio. kr. Kablets levetid forventedes fortsat at være på 20 år, regnet fra starten af ibrugtagningen. Spørgsmål 2 Hvis projektet blev forsinket på denne måde, hvad ville da, opgjort ved begyndelsen af år 2010, blive det samlede samfundsmæssige over- eller underskud ved denne Storebæltsforbindelse? Det diskuteres ofte, hvilket krav der bør stilles til forrentning af offentlige investeringer. Spørgsmål 3 Hvad bliver svaret på spørgsmål 2, hvis der anvendes en kalkulationsrentefod på 5 % p.a. i stedet for 6 % p.a.? Talværdierne for de 4 nytteværdier, der er anvendt ved løsning af spørgsmål 1, er alle behæftet med usikkerhed. Ikke mindst er værdien af reduktionen af markedsmagten behæftet med stor usikkerhed. Bestyrelsen i Energinet.dk overvejede derfor følgende spørgsmål: Spørgsmål 4 Hvis forudsætningerne bag spørgsmål 1 antages at være gældende, hvor meget skal værdien af reduktionen af markedsmagten da ændres, for at den samfundsmæssige nytteværdi af projektet bliver lig med 0 kr.? Se løsninger på side 95 30
CASE: flsmidth a/s Kontrakter for drift og vedligehold af en cementfabrik FLSmidth er førende leverandør til den globale cement- og mineralindustri med alt fra ingeniørrådgivning, maskiner samt komplette procesanlæg over til reservedele og tilknyttede serviceydelser. Organisatorisk er FLSmidth opbygget omkring 4 divisioner, herunder en servicedivision, som primært servicerer eftermarkedet. For få år siden introducerede servicedivisionen et nyt forretningsområde, hvor divisionen tilbyder sine kunder at drive og vedligeholde deres anlæg. Afhængig af kundens ønske, kan en servicekontrakt omfatte den fulde drift og vedligeholdelse af anlægget, inklusiv reservedele og teknisk rådgivning, eller udelukkende vedligeholdelse med eller uden reservedele. Honoreringen kan enten ske ved, at FLSmidth udelukkende bliver betalt ud fra anlæggets output, eller bliver betalt ud fra anlæggets output + en bonus/bod, såfremt output bliver større/mindre end et aftalt output. For nogle år siden indgik FLSmidth en kontrakt om i 5 år at drive og vedligeholde en cementfabrik, inklusiv forsyning af reservedele. Det output, som FLSmidth aftalte med kunden, var baseret på, at fabrikkens kapacitet var 6.000 tons pr. dag (tpd). Under hensyntagen til vedligeholdelsesarbejde forventedes fabrikken kun at producere i 330 dage om året. Desuden forventedes der uforudsete stop, hvorved fabrikken forventedes at have en såkaldt liabilityfactor ( oppefaktor ) på 95 %. Af kontrakten fremgik det, at FLSmidth skulle have 70 kr. pr. produceret ton samt en bonus/bod på 5 kr. pr. ton, hvis produktionen var over/under den aftalte produktion. FLSmidths årlige omkostninger var før projektstart forventet at være på 120 mio. kr./år. Ved projektstart og efter 2 år har FLSmidth haft anlægsinvesteringer på henholdsvis 8 og 5 mio. kr. Der anvendes en kalkulationsrente på 10 % p.a. 31
CASE: flsmidth a/s Spørgsmål 1 Hvad var ved starten af projektet den forventede nutidsværdi af projektet? Spørgsmål 2 Hvad var ved starten af projektet det forventede samlede over-/underskud af projektet? (Besvar dette spørgsmål ved - uden hensyntagen til renter - at summere beløb på forskellige tidspunkter over de 5 år). Gennem de første 2½ år er projektet imidlertid stødt på en række problemer, hvorfor FLSmidth ikke har været i stand til at opnå den aftalte produktion, men kun en produktion på 1.716.000 tons/år. Desuden har det vist sig, at FLSmidths omkostninger er steget til 145 mio. kr./år. I de enkelte afdelinger er der forskellige opfattelser af, hvorfor disse afvigelser fra budgettet er opstået. Økonomiafdelingen kritiserer således produktionsafdelingen for ikke at opnå den aftalte produktion og samtidigt have for høje omkostninger, men produktionsafdelingen mener, at det er vedligeholdelsesafdelingen, som ikke har været i stand til at holde fabrikken kørende. Vedligeholdelsesafdelingen klager over mangel på værktøjer. Efter nærmere analyser er FLSmidth nået frem til, at der er 3 realistiske løsningsmuligheder: 1. Kontrakten afsluttes nu, hvilket vil medføre en ekstra bod på 10 mio. kr. 2. Kontrakten fortsætter i endnu 6 måneder. Herved undgår FLSmidth at betale den ekstra bod, men det vil være nødvendigt at investere 6 mio. kr. i værktøjer for at opnå den aftalte produktion. Samtidigt vil denne investering i værktøjer reducere FLSmidths omkostningerne til underleverandører med 5 mio. kr./år. 3. FLSmidth opfylder sine kontraktforpligtelser i den resterende del af kontraktperioden. Ud over den under mulighed 2 nævnte investering på 6 mio. kr. skal der ved begyndelsen af år 4 her yderligere investeres 5 mio. kr. i værktøjer. Effektiviteten på fabrikken bliver hermed højere, hvilket medfører, at omkostningerne til underleverandører og til medarbejdere reduceres yderligere (dvs. ud over de under mulighed 2 nævnte 5 mio. kr.) med 2 mio. kr./år. Endvidere forøges liabilityfactor til 98 %. Spørgsmål 3 Hvilken af de 3 muligheder vil du ud fra økonomiske overvejelser foreslå FLSmidth at vælge? (Besvar også dette spørgsmål ved - uden hensyntagen til renter - at summere beløb på forskellige tidspunkter). 32
Engineer your career with us For more than 130 years FLSmidth has delivered top-class engineering projects in every part of the world. Our strong dedication to innovation and quality has made us the world s leading supplier of plants, machinery, services and spare parts to the minerals and cement industries. We work to combine the best of all engineering disciplines. Strong teams of process engineers, mechanical engineers, electrical engineers and chemical engineers enable us to develop 360 degree solutions at the absolute forefront of the market. If you want to know more about your career opportunities and how to join us, please visit: www.flsmidth.com/careers
CASE: flsmidth a/s Spørgsmål 4 Kunne der være grunde til, at FLSmidth bør vælge en anden mulighed end den, du har foreslået under spørgsmål 3? Kunden har accepteret, at det ikke er muligt at drive en cementfabrik på de økonomiske vilkår, der oprindeligt blev aftalt, og kunden er villig til at drøfte en forøgelse af betalingen pr. produceret ton, hvis ovennævnte løsningsmulighed 3 gennemføres. Som udgangspunkt for dine forhandlinger med kunden ønsker du bl.a. at få besvaret efterfølgende spørgsmål. Spørgsmål 5 Hvad skal betalingen pr. produceret ton forhøjes til, hvis FLSmidth for de sidste 2½ år i gennemsnit pr. år skal opnå det samme årlige overskud, som det ved projektstart var forventet i gennemsnit at opnå for hele projektperioden? Se løsninger på side 98 34