KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Forslag til Bruxelles, den 25.7.2001 KOM(2001) 439 endelig 2001/0174 (COD) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om grænseoverskridende betalinger i euro (forelagt af Kommissionen)
BEGRUNDELSE 1. GENERELLE BEMÆRKNINGER Den 1. januar 2002 vil en stor del af Europa opleve den største valutaomstilling nogensinde. Der er ligeledes tale om en omfattende logistisk udfordring, for inden for nogle få uger skal omkring 15 milliarder sedler og 50 milliarder mønter i euro bringes i omløb til erstatning af et stort set tilsvarende antal nationale mønter og sedler i tolv forskellige lande til brug for ca. 300 millioner europæiske borgere. Indførelsen af mønter og sedler er sidste fase i en proces, der blev indledt den 1. januar 1999 med skabelsen af euroen. Mens borgerne bliver klar over, at den fælles valuta eksisterer, efterhånden som euromønterne og -sedlerne begynder at komme til syne, vil andre betalingsmidler imidlertid se ud til at være uændrede: eurobetalinger på tværs af grænserne vil koste langt mere end eurooverførsler inden for de nationale grænser. Skabelsen af den fælles valuta er ikke blevet ledsaget af oprettelsen af et fælles betalingsområde. Formålet med denne forordning er at reducere bankgebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro til et niveau, der ligger på linje med de gebyrer, der gælder på nationalt plan. Dette ligger i forlængelse af den politik, Europa-Kommissionen har ført gennem lang tid. Som det allervigtigste vil det endelig give de enkelte europæiske forbrugere mulighed for at blive aktive deltagere på det indre marked, hvorved det sikres, at de enkelte forbrugere er i stand til at få fordel af den øgede prisgennemsigtighed og de større valgmuligheder. 2. BAGGRUND I 1990 offentliggjorde Kommissionen sit første generelle dokument om betalingssystemernes funktion inden for rammerne af det indre marked 1. I dette dokument blev det anført, at mens betalingssystemerne fungerer forholdsvis godt inden for det enkelte land, fungerer de dårligt på tværs af grænserne. Denne "grænsevirkning" inden for betalingssystemerne hindrer forbrugeren i at få fordel af de muligheder, der er opstået i forbindelse med det indre marked. På det tidspunkt befandt euroen sig stadig i planlægningsfasen. I 2002 vil situationen se anderledes ud. I 1994 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om grænseoverskridende pengeoverførsler, som indeholdt to vigtige tekster: et direktivforslag, som senere blev direktiv 97/5/EF, og et udkast til en meddelelse om anvendelse af konkurrencereglerne på denne type overførsler 2. 1 2 "Betalingssystemer i det indre marked", KOM(90) 447 endelig af 26. september 1990 KOM(94) 436 endelig af 18.11.1994. 2
I januar 2000 offentliggjorde Kommissionen en ny meddelelse med titlen "Detailbetalinger i det indre marked", hvis konklusion var følgende: "Denne meddelelse har peget på, hvilke initiativer der skal iværksættes inden for detailbetalinger for at opfylde borgernes og de små og mellemstore virksomheders behov - og forventninger - til et "indre marked for betalinger", dvs. hvor de kan foretage betalinger af småbeløb på tværs af grænserne næsten lige så let og billigt som inden for deres egne lande. Den private og den offentlige sektor har hver sin rolle at spille. Kommissionen vil holde Parlamentet og Rådet løbende orienteret om, hvilke fremskridt der er sket med de spørgsmål, der er blevet draget frem i denne meddelelse". Kommissionen vedtog den 3. april 2001 en meddelelse 3 om indførelsen af eurosedler og -mønter. I dette dokument blev der gjort opmærksom på et væsentligt problem, nemlig, at grænseoverskridende betalinger i euro fortsat vil være dyrere end nationale betalinger. Det hedder i meddelelsen: "Kommissionen har til hensigt at gøre alt, hvad der står i dens magt, og at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at omkostningerne ved transaktioner på tværs af grænserne pr. 1. januar 2002 kommer til at ligge tættere på omkostningerne ved nationale transaktioner". 3. PRINCIPPET BAG EUROBETALINGSOMRÅDET Hvert land har opbygget sit eget system for detailbetalinger. Disse forskellige nationale systemer fungerer forholdsvis godt. Men så snart der foretages en betaling af mindre værdi på tværs af grænserne, er omkostningerne for kunden uforholdsmæssigt store. En række undersøgelser viser, at i 2001 ligger den gennemsnitlige pris for en grænseoverskridende overførsel af 100 EUR i EU fortsat på over 20 EUR. I 2002 vil forbrugeren også opdage, at det næsten ikke koster noget at benytte en pengeautomat i hans eget land, men at det er meget dyrt, så snart han krydser en grænse. I begge tilfælde er der imidlertid tale om de samme sedler i euro. Denne situation gælder uanset betalingsmidlerne. I hvert af de 12 eksisterende nationale betalingsområder er transaktionsomkostningerne de samme, hvad enten betalingen blot sker fra den ene side af gaden til den anden eller fra den ene by til den anden. Dette princip med et fælles betalingsområde skal også gælde for euroområdet: euroen må være drivkraften bag overgangen fra 12 nationale områder til ét enkelt europæisk område. 4. BESTEMMELSERNE I FORORDNINGEN Det hedder i forordningen, at prisen for en grænseoverskridende betalingstransaktion i euro inden for EU ikke må adskille sig fra prisen for nationale transaktioner (fjernelse af grænsevirkningen). Formålet er at forbedre det indre markeds virkemåde ved at tilskynde markedets tekniske operatører til at indføre den infrastruktur, de standarder og de kommercielle aftaler, der er af afgørende betydning for, at et fælles betalingsområde kan fungere gnidningsløst. Denne tilpasning af gebyrerne for 3 KOM(2001) 190 endelig af 3.4.2001. 3
grænseoverskridende betalinger til gebyrerne for betalinger på nationalt plan må ikke resultere i højere gebyrer for betalinger på nationalt plan. Forordningen indeholder en række foranstaltninger, der tager sigte på at lette disse transaktioner, såsom obligatorisk brug af visse standarder eller ophævelse af indberetningsforpligtelser. BESKRIVELSE AF ARTIKLERNE ARTIKEL 1-ANVENDELSESOMRÅDE Forordningen finder anvendelse på gebyrer for alle ikke-kontante grænseoverskridende betalinger i euro inden for det indre marked. Den fastsætter det princip, at banker ikke længere må opkræve forskellige gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro og for tilsvarende betalinger på nationalt plan. Forordningen finder anvendelse på grænseoverskridende betalinger på indtil 50 000 EUR, men ikke derover. Denne tærskelværdi er også blevet benyttet i direktivet om grænseoverskridende pengeoverførsler, og tager sigte på at dække detailbetalinger. Forordningen gælder derfor for de fleste betalinger foretaget af forbrugere og små og mellemstore virksomheder. ARTIKEL 2-DEFINITIONER I artikel 2 defineres institutter, idet forordningen hovedsagelig er rettet mod dem: det er dem, der udfører grænseoverskridende betalinger og opkræver gebyrer for deres tjenesteydelser. I artikel 2 defineres endvidere de forskellige betalingsinstrumenter samt de betalingstransaktioner, der er omfattet af forordningen. Det drejer sig udelukkende om ikke-kontante betalinger, som forfalder til omgående betaling. En check defineres som et betalingsmiddel i henhold til Genève-konventionen af 1931. Disse betalingsmidler bliver grænseoverskridende, når de to involverede banker er beliggende i to forskellige lande. Forordningen indfører ingen nye definitioner, undtagen for checks; de anvendte definitioner er i overensstemmelse med definitionerne i tidligere fællesskabsretsakter. ARTIKEL 3-GEBYRER FOR GRÆNSEOVERSKRIDENDE BETALINGER I artikel 3 fastsættes princippet om lige store gebyrer. Bestemmelsen hindrer ikke bankerne i at tage gebyr for deres betalingstjenester, eller endog anvende forskellige gebyrer for forskellige kunder; det fastsættes imidlertid, at en given kunde skal betale samme gebyrer for sine betalinger i euro op til 50 000 EUR inden for det indre marked, uanset om disse betalinger sker på tværs af grænserne eller på nationalt plan. I tilfælde af betaling med kort er både de gebyrer, der betales af detailhandleren, og de gebyrer, der betales af kortets indehaver, omfattet. Beløbet skal være det samme som for en national transaktion. 4
Forordningen finder anvendelse på betalinger i euro. Tilpasningen af gebyrer for alle betalinger foretaget i den fælles valuta vil styrke de europæiske borgeres tillid til euroen. Forordningen finder anvendelse på alle EU-landene, ikke blot medlemmerne af euroområdet. Dette bredere anvendelsesområde kan have en positiv indvirkning på den offentlige mening i de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt (endnu) ikke er medlem af euroområdet. Forordningen træder i kraft den 1. januar 2002 for elektroniske betalingstransaktioner. I praksis drejer det sig hovedsagelig om betalinger med kort og hævning af penge i pengeautomater. For så vidt angår grænseoverskridende pengeoverførsler og checks er det teknisk set meget vanskeligt at overholde fristen den 1. januar 2002. Der indrømmes derfor en overgangsperiode for tilpasning af priserne på disse betalinger: gebyrerne for grænseoverskridende og indenlandske betalinger skal senest 1. januar 2003 være fastsat på samme niveau for betalinger på indtil 50 000 EUR. ARTIKEL 4-GENNEMSIGTIGE GEBYRER Det fastsættes i artikel 4, at det institut, der foretager betalingen, på forhånd skal meddele kunderne, hvilke gebyrer, der gælder for grænseoverskridende og indenlandske betalinger. Dette betyder, at kunderne omgående vil kunne sammenligne gebyrer. Enhver ændring af gebyrerne skal også meddeles kunden. Eftersom forordningen også finder anvendelse på grænseoverskridende betalinger i euro fra eller til medlemsstater, som ikke er en del af euroområdet, indeholder artikel 4 også forpligtelser til at give oplysninger om gebyrer i forbindelse med valutaomveksling. Dette vil gøre det muligt at skelne mellem gebyrer som følge af valutaomvekslingen og gebyrer, der opkræves for betalingen som sådan. ARTIKEL 5 - FORANSTALTNINGER TIL FREMME AF GRÆNSEOVERSKRIDENDE BETALINGER Den vigtigste grund til de høje gebyrer for grænseoverskridende betalinger er den manglende automatisering og behovet for en bekostelig manuel ekspedition af tekniske og administrative årsager. Forordningen indfører derfor visse foranstaltninger, som skal skabe grundlaget for fuldt automatiserede direkte betalinger. Det internationale bankkontonummer (IBAN) og bankidentifikationsnummeret (BIC) udgør et vigtigt skridt hen imod sådanne fuldt automatiserede betalinger, svarende til den automatiseringsgrad, der findes på nationalt plan. IBAN og BIC er nye internationale ISO-standarder for betalinger på tværs af grænserne. De giver mulighed for automatiske betalinger uden en bekostelig og tidskrævende manuel ekspedition. Det fastsættes i artikel 5, at institutterne har pligt til at oplyse kunderne om IBAN og BIC. Forordningen forpligter imidlertid også kunderne til at benytte disse nye standarder og til - efter anmodning - at oplyse IBAN- og BIC-numrene, før de bestiller en grænseoverskridende pengeoverførsel. 5
Både stk. 1 og stk. 2 er fakultative, idet det ikke er alle forbrugere, der nødvendigvis foretager grænseoverskridende betalinger, og fordi der kan være andre effektive grænseoverskridende betalingssystemer, der ikke er baseret på IBAN og BIC. Det forekommer dog at være hensigtsmæssigt, at det ubetinget kræves, at kundernes kontoudtog altid skal nævne IBAN- og BIC-numrene, eller at handelsvirksomheder, der henvender sig til markeder i andre medlemsstater, skal underrette kunderne om IBAN og BIC, f.eks. på deres hjemmeside, faktura eller på tilsvarende måde for at lette de grænseoverskridende betalinger. ARTIKEL 6-MEDLEMSSTATERNES FORPLIGTELSER Endnu en grund til den bekostelige manuelle ekspedition og de deraf følgende høje gebyrer har været den forpligtelse, som medlemsstaterne pålægger institutterne til at indberette grænseoverskridende betalinger af hensyn til betalingsbalancestatistikken. Artikel 6 i forordningen ophæver disse indberetningsforpligtelser for grænseoverskridende betalinger på indtil 12 500 EUR, der falder ind under forordningens anvendelsesområde pr. 1. januar 2002. Fra 1. januar 2004 bliver dette beløb 50 000 EUR. Medlemsstaterne har forskellige minimumskrav til de oplysninger, der skal gives i forbindelse med gennemførelsen af grænseoverskridende betalinger (f.eks. forpligtelser med hensyn til en betalingsmodtagers data, hvor de fleste ønsker kontonummeret opgivet og andre også adressen; pligt til at angive den modtagende banks adresse). Disse forskelle bidrager til vanskeligheder og tidskrævende manuelle interventioner. Det fastsættes i artikel 6, at der skal ske en harmonisering af disse minimumskrav. 6
2001/0174 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om grænseoverskridende betalinger i euro EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, stk. 1, under henvisning til forslag fra Kommissionen 1, under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 2, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 3, efter proceduren i traktatens artikel 251 4,og ud fra følgende betragtninger: (1) Med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/5/EF af 27. januar 1997 om grænseoverskridende pengeoverførsler 5 tilstræbtes det at forbedre de grænseoverskridende pengeoverførselstjenester, herunder effektiviteten af disse. Formålet var at give især forbrugere og små og mellemstore virksomheder mulighed for hurtigt, sikkert og billigt at foretage pengeoverførsler fra den ene del af Fællesskabet til den anden. Sådanne pengeoverførsler og grænseoverskridende betalinger er som helhed stadig overordentligt dyre i forhold til betalinger på nationalt plan. (2) Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet af 31. januar 2000 om detailbetalinger i det indre marked 6 har sammen med Europa-Parlamentets beslutninger af 26. oktober 2000 og 4. juli 2001 om henholdsvis Kommissionens meddelelse og om foranstaltninger til at lette de økonomiske beslutningstageres overgang til euroen samt rapporterne fra Den Europæiske Centralbank af september 1999 og september 2000 om forbedring af de grænseoverskridende betalingstjenester understreget, at der er et påtrængende behov for effektive forbedringer på dette område. (3) Ifølge Kommissionens meddelelse af 3. april 2001 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Den Europæiske Centralbank om forberedelserne til indførelsen af eurosedler og -mønter 7 vil Kommissionen gøre alt, hvad der står i dens magt, for at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at omkostningerne ved transaktioner på tværs af 1 2 3 4 5 6 7 EFT C EFT C EFT C EFT C EFT L 43 af 14.2.1997, s. 25. KOM(2000) 36 endelig. KOM(2001) 190 endelig. 7
grænserne pr. 1. januar 2002 kommer til at ligge tættere på omkostningerne ved nationale transaktioner. (4) Antallet af grænseoverskridende betalinger har været stadig stigende siden gennemførelsen af det indre marked. I dette område uden indre grænser er betalingerne blevet yderligere lettet gennem indførelsen af euroen. (5) Hvis størrelsen af gebyrerne for grænseoverskridende betalinger i euro fortsat ligger over gebyrerne for indenlandske betalinger, vil forbrugernes og virksomhedernes tillid til euroen lide skade. For det indre marked kan fungere tilfredsstillende er det derfor nødvendigt at sikre, at gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro behandles på samme måde som gebyrer for betalinger i euro inden for en medlemsstat. (6) For grænseoverskridende betalinger i euro på indtil 50 000 EUR, som kan udføres elektronisk, bør princippet om lige store gebyrer gælde fra den 1. januar 2002. For at give mulighed for at skabe den nødvendige infrastruktur og de nødvendige betingelser bør der indføres en overgangsperiode for grænseoverskridende pengeoverførsler og checks indtil den 1. januar 2003. (7) For at give kunden mulighed for at vurdere omkostningerne ved en grænseoverskridende betaling er det nødvendigt, at han får oplysning om de anvendte gebyrer og eventuelle ændringer deraf. Det samme gælder i de tilfælde, hvor en anden valuta end euroen er involveret i den grænseoverskridende eurobetalingstransaktion. (8) Det er også vigtigt, at det gøres lettere for betalingsinstitutterne at udføre grænseoverskridende betalinger. I den forbindelse bør standardiseringsbestræbelserne fremmes, især brugen af det internationale bankkontonummer (IBAN) og bankidentifikationsnummeret (BIC), som er nødvendige for automatiseret behandling af grænseoverskridende pengeoverførsler. Det er af afgørende betydning, at der gøres størst mulig brug af disse numre. Desuden bør andre foranstaltninger, som medfører ekstra omkostninger, fjernes, således at de gebyrer, kunderne betaler for grænseoverskridende betalinger, kan nedsættes - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Indhold og anvendelsesområde I denne forordning fastsættes bestemmelser om grænseoverskridende betalinger i euro for at sikre, at gebyrerne for disse betalinger er de samme som gebyrerne for betalinger i euro, som ikke sker på tværs af grænserne. Forordningen finder anvendelse på grænseoverskridende betalinger i euro på indtil 50 000 EUR inden for Fællesskabet. 8
Artikel 2 Definitioner I denne forordning forstås ved: a) "Grænseoverskridende betalinger": i) "grænseoverskridende pengeoverførsler", dvs. transaktioner, der udføres på en ordregivers initiativ via et institut eller en filial af et institut i en medlemsstat med henblik på at stille en sum penge til rådighed for en modtager i et institut eller en filial af et institut i en anden medlemsstat. Ordregiver og modtager kan være én og samme person ii) "grænseoverskridende elektroniske betalingstransaktioner", dvs.: overførsler af penge effektueret ved hjælp af et elektronisk betalingsinstrument bortset fra overførsler, der bestilles og udføres af institutter hævning af kontanter ved hjælp af et elektronisk betalingsinstrument og opladning (og tømning) af et elektronisk pengeinstrument i pengeautomater hos udsteder eller i institutter, der er kontraktmæssigt forpligtet til at acceptere betalingsinstrumentet iii) "grænseoverskridende checks", dvs. checks som defineret i Genèvekonventionen om indførelse af en ensartet checklov af 19. marts 1931, som anvendes til grænseoverskridende transaktioner inden for Fællesskabet. b) "Elektronisk betalingsinstrument": et betalingsinstrument med fjernadgang og et elektronisk pengeinstrument, der sætter indehaveren i stand til at foretage en eller flere elektroniske betalingstransaktioner c) "Betalingsinstrument med fjernadgang": et instrument, hvormed indehaveren får adgang til penge på sin konto i et institut og mulighed for at foretage betalinger til en modtager, og hvortil der normalt kræves et personligt identifikationsnummer og/eller en anden tilsvarende legitimation. Betalingsinstrumenter med fjernadgang består især af betalingskort (dvs. kreditkort, hævekort, afbetalingskort eller kontokort) og kort til anvendelse i forbindelse med telefonbankforretninger og home-banking d) "Elektronisk pengeinstrument": et genopladeligt betalingsinstrument, dvs. både et forudbetalt kort eller en computerhukommelse, hvor værdienheder er lagret elektronisk e) "Institut": enhver fysisk eller juridisk person, der som led i sin erhvervsvirksomhed foretager grænseoverskridende betalinger f) "Gebyrer": alle gebyrer, der opkræves af et institut i tilknytning til en grænseoverskridende betalingstransaktion, bortset fra dem, der opkræves til dækning af en valutatransaktion. 9
Artikel 3 Gebyrer for grænseoverskridende betalinger 1. Fra 1. januar 2002 skal gebyrer, som et institut opkræver for grænseoverskridende elektroniske betalingstransaktioner i euro på indtil 50 000 EUR, være de samme som de gebyrer, det samme institut opkræver for tilsvarende betalinger inden for den medlemsstat, hvor den afdeling af instituttet, der foretager den grænseoverskridende elektroniske betalingstransaktion, er beliggende. 2. Senest fra 1. januar 2003 skal gebyrer, som et institut opkræver for grænseoverskridende pengeoverførsler og grænseoverskridende checks i euro på indtil 50 000 EUR, være de samme som de gebyrer, det samme institut opkræver for tilsvarende pengeoverførsler og checks inden for den medlemsstat, hvor den afdeling af instituttet, der foretager den grænseoverskridende overførsel eller den grænseoverskridende checktransaktion, er beliggende. Artikel 4 Gennemsigtige gebyrer 1. Et institut skal skriftligt eller i elektronisk form give sine kunder let forståelige forhåndsoplysninger om de gebyrer, der opkræves for grænseoverskridende betalinger og for betalinger inden for den medlemsstat, hvor dets afdeling er beliggende. 2. Alle ændringer af gebyrerne skal meddeles på samme måde som angivet i stk. 1, før de træder i kraft. 3. Såfremt et institut opkræver gebyrer for veksling af valutaer til og fra euro, skal det give kunderne: a) forhåndsoplysninger om de vekselgebyrer, som det påtænker at anvende, og b) specifikke oplysninger om de vekselgebyrer, som er blevet anvendt. Artikel 5 Foranstaltninger til fremme af grænseoverskridende betalinger 1. Et institut skal efter anmodning fra en kunde give oplysning om kundens internationale bankkontonummer (IBAN) og om sit bankidentifikationsnummer (BIC). 2. I forbindelse med grænseoverskridende pengeoverførsler skal en kunde efter anmodning give det institut, der gennemfører overførslen, oplysning om betalingsmodtagerens IBAN og betalingsmodtagerens institutions BIC. 3. Et institut skal på alle kunders kontoudtog anføre deres IBAN og instituttets BIC. 4. Alle leverandører, der ønsker at sælge varer og tjenesteydelser på tværs af grænserne til kunder i Fællesskabet, skal oplyse deres IBAN og deres instituts BIC. 10
Artikel 6 Medlemsstaternes forpligtelser 1. Medlemsstaterne ophæver senest fra den 1. januar 2002 alle nationale forpligtelser til indberetning af hensyn til betalingsbalancestatistikken af grænseoverskridende betalinger på indtil 12 500 EUR. Dette beløb forhøjes til 50 000 EUR fra 1. januar 2004. 2. Medlemsstaterne ophæver senest fra 1. januar 2002 alle nationale minimumskrav vedrørende oplysninger om betalingsmodtageren, som er til hinder for automatiske betalinger. Artikel 7 Ikrafttræden Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne Formand Formand 11
KONSEKVENSANALYSE FORSLAGETS KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE, HERUNDER ISÆR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER (SMV'er) FORSLAG TIL TITEL: FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE BETALINGER I EURO DOKUMENTETS REFERENCENUMMER : KOM(2001) 439 ENDELIG. FORSLAGET 1. Hvorfor er der i betragtning af nærhedsprincippet behov for en EF-lovgivning på området, og hvad er hovedformålet? For at få fuldt udbytte af virkningerne af det indre marked og Den Monetære Union er det af afgørende betydning, at enkeltpersoner og virksomheder bliver i stand til at foretage betalinger mellem to lande i EU lige så hurtigt, sikkert og med samme omkostninger som i forbindelse med betalinger inden for medlemsstaterne. Den 1. januar 2002 indføres eurosedlerne og -mønterne i 12 EU-lande. Der vil således eksistere en fælles valuta i sedler og mønter, men med hensyn til ikke-kontante betalinger er der en risiko for, at der fortsat består store prisforskelle mellem nationale transaktioner og grænseoverskridende transaktioner. Formålet med forslaget er at fremskynde tilpasningen af gebyrer for nationale transaktioner og for grænseoverskridende transaktioner. Der gås i forslaget ud fra det grundlæggende forhold, at de nationale betalingssystemer fungerer udmærket, men at de grænseoverskridende systemer fungerer mindre godt. Forslaget til forordning omfatter derfor tre typer foranstaltninger: - Et generelt princip om, at der ikke må skelnes mellem gebyrer for en indenlandsk transaktion og en grænseoverskridende transaktion i euro. Dette princip afspejler grundlaget for det indre marked på betalingsområdet: tilstedeværelsen af en grænse eller ingen grænse må ikke have nogen virkning inden for et indre marked. - Foranstaltninger vedrørende informationer til kunderne om eksisterende gebyrer og udviklingen i disse. Det er vigtigt, at brugerne af betalingssystemerne informeres klart og tydeligt om omkostningerne ved de forskellige transaktioner, således at de kan vælge den, der passer dem bedst. Dette vil presse gebyrerne for disse tjenesteydelser i nedadgående retning, men vil især bidrage til at øge betalingssystemernes effektivitet. - Foranstaltninger, som tager sigte på at fremme automatiseringen af betalingssystemerne. Mens de nationale systemer i høj grad er automatiseret, hvilket resulterer i meget lave transaktionsomkostninger, hæmmes de grænseoverskridende systemer, navnlig på overførselsområdet, af mangelen på standarder eller af pligten til at følge divergerende nationale standarder. Der er således planlagt en række foranstaltninger, som skal fremme brugen af fælles standarder. 12
KONSEKVENSER FOR VIRKSOMHEDERNE 2. Hvem berøres af forslaget? Det er vigtigt at skelne mellem de begrænsninger, som forslaget lægger på banksektoren, og fordelene for alle de små virksomheder, der skal foretage grænseoverskridende betalinger. - Hvilke erhvervssektorer berøres? Forslaget gælder for banker og andre finansielle institutioner, som yder betalingstjenester til offentligheden. Det drejer sig hovedsagelig om pengeinstitutter. - Berøres SMV'er i højere grad end store virksomheder? Kun få banker eller finansielle institutioner, som stiller betalingsmidler til rådighed for offentligheden, kan anses for at være små eller mellemstore. - Er de berørte virksomheder koncentreret i bestemte regioner i EF? Nej. 3. Hvilke foranstaltninger skal virksomhederne træffe i henhold til forslaget? Bankerne og de finansielle institutioner skal fremskynde deres arbejde med indførelsen af betalingssystemer, der virkelig er tilpasset det indre marked og euroområdet. Der er allerede taget en lang række initiativer, bl.a. med hensyn til overførsler, men de skal realiseres i hele banknettet langt hurtigere end oprindelig planlagt. 4. Hvilke økonomiske virkninger forventes forslaget at få? - For beskæftigelsen? - For investeringerne og oprettelsen af nye virksomheder? - For virksomhedernes konkurrenceevne? For de små virksomheder er den betydelige reduktion af omkostningerne i forbindelse med grænseoverskridende betalinger et vigtigt element, når det drejer sig om at udvikle deres tværnationale aktiviteter og lette deres integration på det indre marked. Dette gælder også for alle håndværksvirksomheder og selvstændige erhverv, hvad enten det drejer sig om deres relationer med leverandørerne eller relationerne med kunderne. 5. Indeholder forslaget foranstaltninger, der tager højde for SMV'ernes særlige situation (lempeligere eller særlige krav)? Nej. 13
HØRING 6. Liste over organisationer, som er hørt om forslaget, og en kortfattet redegørelse for deres væsentligste synspunkter. Kommissionen har i flere år sørget for, at de berørte parter høres i videst muligt omfang, således at markedsdeltagerne tilskyndes til at indføre de strukturer, der er nødvendige for en forbedring af den måde, hvorpå markedet for betalingsmidler fungerer. Denne politik er bl.a. kendetegnet ved følgende etaper: - Grønbogen fra september 1990 med titlen "Betalingssystemer i det indre marked" 1, hvori der redegøres for Kommissionens målsætning: at gøre grænseoverskridende betalinger lige så effektive og billige som nationale betalinger. - Oprettelsen af to permanente rådgivende grupper om betalingssystemerne i marts 1991. Disse to grupper blev fusioneret i 1999. Siden oprettelsen har de holdt møde mindst tre gange om året. - I 1992 offentliggjorde Kommissionen et arbejdsdokument med titlen "Grænseoverskridende betalingers gennemsigtighed og effektivitet". Dette dokument indeholdt et handlingsprogram og en erklæring fra Kommissionen om, at den ville gribe til tvingende lovgivningsforanstaltninger, hvis målsætningerne ikke blev nået på frivilligt grundlag. - I 1994 vedtog Kommissionen et forslag til direktiv om grænseoverskridende pengeoverførsler. Dette direktiv udgør en harmoniseret juridisk ramme, som skal forbedre den globale effektivitet af denne type betaling. Dette forslag er blevet direktiv 97/5/EF. - I 1995 offentliggjorde Kommissionen grønbogen om de praktiske foranstaltninger i forbindelse med indførelsen af den fælles valuta 2.Dette dokument indeholder målsætningen om et fælles betalingsområde, som er lige så effektivt som de nationale betalingsmarkeder. Den omfattende debat, der fulgte efter offentliggørelsen af dette dokument, drejede sig mere om omkostningerne i forbindelse med indførelsen af euroen end om tilpasningen af betalingssystemerne. - I 1998 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 974/98 om indførelse af euroen, den fælles valuta i de deltagende stater. Dette dokument blev suppleret med en henstilling, hvori der redegøres for bestemmelserne i forbindelse med bankomkostningerne ved omstillingen til euroen. Denne henstilling er resultatet af arbejdet i en ekspertgruppe, som hovedsagelig består af repræsentanter for bankverdenen. - I 1999, hvor euroen blev indført, blev de omkostninger, som tidligere var skjult i vekselkurserne, tydelige som følge af anvendelsen af omregningskurserne. Denne gennemsigtighed i omkostningerne ved de grænseoverskridende transaktioner resulterede i adskillige protester. Kommis- 1 2 KOM(90) 447 endelig. KOM(95) 333 endelig af 31.5.1995. 14
sionen og Den Europæiske Centralbank tog igen fat på drøftelserne om indførelsen af systemer på europæisk plan. - I 2000 offentliggjorde Kommissionen en ny meddelelse (januar) og afholdt en rundbordskonference (november), hvor de bedste metoder til at automatisere de grænseoverskridende betalinger blev drøftet. - I 2001 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om de praktiske aspekter af indførelsen af sedler og mønter, hvori den anførte, at den ikke ville tillade en forsinkelse med hensyn til indførelsen af det fælles betalingsområde. Forslaget til forordning blev vedtaget i juni 2001 og har ikke kunnet gøres til genstand for en formel høring. Banksektoren har givet udtryk for sin principielle modstand mod en foranstaltning, som indeholder priskontrol. Den har imidlertid bidraget med en række punkter til listen over foranstaltninger, der kan fremme automatiseringen af pengeoverførselssystemerne. Forbrugerorganisationerne støtter Kommissionens forslag fuldt ud. Kommissionens forslag fik en god modtagelse på Rådets møde om det indre marked, forbrugerpolitik og turisme den 30.-31. maj 2001. På mødet i FSPG (Financial Services Policy Group) den 19. juni 2001 blev hovedlinjerne i forordningen præsenteret for medlemsstaternes eksperter. Disse deler fuldt ud idéen om oprettelse af et fælles betalingsområde, men et flertal blandt dem mener, at forordningen er forhastet. 15
FINANSIERINGSOVERSIGT Politikområde: Det indre marked Aktiviteter: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om grænseoverskridende betalinger i euro TITEL: FORHANDLING OG OVERVÅGNING AF GENNEMFØRELSEN AF FORORDNINGEN OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE BETALINGER I EURO 1. BUDGETPOSTER OG BETEGNELSE Ikke relevant. 2. SAMLEDE TAL Virkningerne for Kommissionen angår forhandlingerne om forordningen og især opfølgningen af den praktiske gennemførelse i betalingsindustrien. 2.1. Samlet rammebevilling (del B):... mio. EUR som forpligtelsesbevilling Ikke relevant. 2.2. Gennemførelsesperiode: Forordningen vil være gældende i hele det indre marked, når først den er vedtaget. Indre markeds-princippet med hensyn til størrelsen af gebyrer gælder ubegrænset. Overvågningen af opfølgningen og overholdelsen af forordningens bestemmelser skal være meget intens lige fra starten. Samlet flerårigt skøn over udgifterne: a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansieringstilskud) (jf. punkt 6.1.1) Ikke relevant. b) Teknisk og administrativ bistand og støtteudgifter (jf. punkt 6.1.2) Ikke relevant. c) Personale- og andre driftsudgifters samlede budgetvirkning (jf. punkt 7). 2.3. Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering X Forslaget kræver omprogrammering af de relevante poster i de finansielle overslag. Omprogrammeringen kan betyde, at bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale må tages i brug. 16
2.4. Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag 1 X Ingen (vedrører tekniske aspekter ved en foranstaltnings gennemførelse) ELLER Virkningerne er følgende: 3. BUDGETSPECIFIKATIONER Ikke relevant. 4. RETSGRUNDLAG EF-traktatens artikel 95. 5. BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE 5.1. Behov for EU-foranstaltninger 2 5.1.1. Mål I forordningen fastsættes princippet om, at prisen på en grænseoverskridende betalingstransaktion i euro inden for EU ikke må være forskellig fra prisen på nationale transaktioner (fjernelse af grænsevirkningen). Formålet er at skabe tillid til euroen på et tidspunkt, hvor der er en fælles valuta, men ikke et fælles betalingsområde. Vedvarende høje gebyrer for grænseoverskridende betalingstransaktioner (i øjeblikket stadig over 20 EUR i gennemsnit) er uacceptable på det indre marked og for de europæiske borgere. Til trods for at Kommissionen har henstillet til betalingsindustrien, at den skal ændre dette, er der intet der tyder på, at det sker. Kommissionen har derfor besluttet at træffe strenge foranstaltninger ved hjælp af forordningen for at gennemtvinge en tilpasning af sådanne gebyrer. Efter vedtagelsen af forordningen er det nødvendigt at overvåge og vurdere dens anvendelse på markedet og tage fat på eventuelle klage- og overtrædelsesprocedurer. 5.1.2. Dispositioner, der er truffet på grundlag af forhåndsevalueringen Ikke relevant. 5.1.3. Dispositioner, der er truffet på grundlag af den efterfølgende evaluering Ikke relevant. 1 2 For yderligere oplysninger henvises til et særskilt forklarende notat. For yderligere oplysninger henvises til et særskilt forklarende notat. 17
5.2. Indsatsområde og nærmere bestemmelser for støtten Efter en vellykket forhandling og vedtagelse af forordningen vil det være nødvendigt at indføre et system for overvågning og evaluering af situationen med hensyn til gebyrer for grænseoverskridende betalinger på det indre marked. Det vil fra tid til anden være nødvendigt med forespørgsler og kontrolbesøg hos medlemsstaternes betalingsindustri. Der vil desuden ske en voldsom stigning i antallet af klager fra borgerne, som skal behandles. Der vil højst sandsynligt forekomme overtrædelsessager. 6. FINANSIELLE VIRKNINGER 6.1. Samlede finansielle virkninger for budgettets del B (hele programperioden) (Beregningsmetoden for de samlede udgifter i del B (i hele programperioden)) Ikke relevant. 7. VIRKNINGER FOR PERSONALERESSOURCER OG ADMINISTRATIONS- UDGIFTER De nødvendige ekstra administrative ressourcer bør sikre, at forordningens princip anvendes korrekt på markedet. Betalingsindustrien må sikre, at dens priser er gennemsigtige for offentligheden og Kommissionen, således at de kan kontrolleres af Kommissionen og håndhæves gennem overtrædelsesprocedurer. Det er især nødvendigt at tildele ekstra ressourcer, fordi der er mange aktører i betalingsindustrien (ca. 10 000 banker), og der vil komme mange klager fra europæiske borgere og små og mellemstore virksomheder. Den effektive mobilisering af de nødvendige administrative ressourcer følger af Kommissionens årlige beslutning om ressourcefordelingen under særlig hensyntagen til personale og de ekstrabeløb, der må bevilges af budgetmyndigheden. Ved udarbejdelsen af det foreløbige budgetforslag for 2002 blev der imidlertid ikke taget hensyn til de ressourcer, der er nødvendige for forordningen. 7.1. Personalemæssige virkninger Stillingstyper Eksisterende og/eller nyt personale til forvaltning af foranstaltningen Faste stillinger Midlertidige stillinger Tjenestemænd A 2 2 eller midlertidigt B - - ansatte C - - Andre personaleressourcer Ialt 2 2 Ialt Opgavebeskrivelse Forberedelse af udvalgsmøderne 18
7.2. Samlede finansielle virkninger af personaleforbruget Arten af personaleressourcer Beløb i EUR Beregningsmetode* Tjenestemænd Midlertidigt ansatte Andre personaleressourcer (oplys budgetpost) Ialt 216 000 216 000 108 000*2 Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode. 7.3. Andre administrative udgifter som følge af foranstaltningen Budgetpost (nummer og betegnelse) Beløb i EUR Beregningsmetode Samlet bevilling (afsnit A7) A07010 Tjenesterejser (1) Informationssystemer (A-5001/A-4300)... 21 000... 2 årlige kontrolbesøg i betalingsindustrien i de 15 medlemsstater: 700*2*15=21 000 EUR. Andre udgifter - del A (specificeres) I alt 21 000 Beløbene modsvarer de samlede udgifter i en tolvmåneders periode. I. Samlet årligt beløb (7.2 + 7.3) 237 000 EUR II. Foranstaltningens varighed ubestemt III. Foranstaltningens samlede omkostninger (I x II) 237 000 EUR 8. RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING Der er ingen afgrænset periode for foranstaltningen. Der vil ske en gennemgang i 2004 for at vurdere forordningens virkemåde og overvågningen af den praktiske anvendelse. Behovet for at anvende den i ansøgerlandene vil også blive undersøgt. 8.1. Resultatopfølgningssystem Ikke relevant. 8.2. Hvordan og hvor ofte skal der evalueres? Ikke relevant. 19
9. ORHOLDSREGLER MOD SVIG Foranstaltningens karakter giver ikke anledning til, at der træffes specifikke foranstaltninger til forebyggelse af svig. 20