PLATELIA CANDIDA Ab/Ac/Ak 62799

PLATELIA CANDIDA Ab/Ac/Ak 62799 96 TEST PLATELIA CANDIDA Ab/Ac/Ak ER EN INDIREKTE IMMUNENZYMATISK MIKROPLADEANALYSE FOR KVANTITATIV KONSTATERING AF CANDIDA ANTI-MANNANANTISTOFFER I SERUM. 1 FORMÅL Platelia Candida Ab/Ac/Ak er en indirekte immunenzymatisk mikropladeanalyse for kvantitativ konstatering af Candida anti-mannanantistoffer i serumprøver. 2 BRUGSANVISNING Diagnosen på invasiv candidiasis skal baseres på en kombination af denne anti-mannanantistoftest og en test af cirkulering af mannan Ag (Platelia Candida Ag, kode 62798). Kombinationen af disse to test muliggør en tidligere diagnose og øger sensitiviteten for diagnosticeringen som del af en komplet diagnostisk metode, der integrerer kliniske og mykologiske data og evaluering af indefrakommende og iatrogene risikofaktorer 13. Denne kombination er også en integreret del af et klinisk og laboratoriebaseret patientovervågningssystem som en hjælp til fastlæggelse af behandlingen. 3 OVERSIGT OG FORKLARING Candida-infektioner er den hyppigste form for nosokomielle svampeinfektioner 1. De invasive former repræsenterer de mest alvorlige infektioner med en dødelighed på 30-70 % hos personer med nedsat immunforsvar 11. Diagnosen for invasive Candida-infektioner er svær at etablere på grund af de kliniske symptomers ringe specificitet og kulturernes lave sensitivitet, på trods af de betragtelige fremskridt, der er gjort for nylig på dette område. Diagnosen på invasiv candidiasis, der fører til iværksættelsen af den rette behandling, er normalt baseret på en kombination af kliniske og mykologiske overvejelser sammenholdt med risikofaktorer 8. Laboratoriets diagnose er især vigtig i denne kontekst, og den serologiske overvågning af anti-candida-antistoffer er vejledende for og bidrager til bekræftelsen af den kliniske diagnose som et supplement til de mykologiske resultater. Platelia Candida Ab/Ac/Ak konstaterer antistoffer, der er rettet mod Candida-mannanantigenet, hovedkomponenten i cellevæggen på den gærtype, som hører til Candida-arten 2. Mannan, en indikator for candidiasis 3, 4, er en udpræget immungenetisk polysaccharid 2. 4 PROCEDUREPRINCIP Platelia Candida Ab/Ac/Ak er en to-trins indirekte immunenzymatisk mikropladeanalyse, som muliggør en kvantitativ konstatering af anti-mannanantistoffer i humant serum. De fortyndede serumprøver tilsættes til de brønde, der er dækket med oprenset C. albicansmannanantigen, og inkuberes. Strimlerne vaskes for at fjerne alt ubundet materiale. Konjugatet tilsættes hver brønd og inkuberes. Mannan et humant anti-mannanantistof anti-humant lg-antistof fra geder/peroxidase-kompleks dannes ved forekomst af anti-mannanantistof. Strimlerne vaskes for at fjerne alt ubundet materiale. Derefter tilsættes substratopløsningen, som reagerer med de forbindelser, der er bundet til brønden, og danner en blå farvereaktion. Enzymreaktionen standses ved tilsætning af syre, hvorved den blå farve skifter til gul. Absorbansen (optisk densitet) af prøver, kontrolprøver og intervalpunkter bestemmes med et spektrofotometer, der er indstillet til en bølgelængde på 450 og 620 nm. 1

5 REAGENSER Platelia Candida Ab/Ac/Ak: produktnr. 62799 (96 test) Opbevar sættet ved +2-8 o C. Lad reagenserne i sættet nå stuetemperatur (+18-25 C) før brug. Nedkøl alle reagenserne til +2-8 C øjeblikkeligt efter brug. Læg ubrugte strimler/plader tilbage i posen, og forsegl den igen. Fjern ikke tørremidlet. Strimler skal bruges inden for 5 uger efter åbning og genforsegling af posen. Efter fortynding kan arbejdsvaskeopløsningen opbevares i 14 dage ved +2-8 C. Efter åbning er alle andre reagenser stabile indtil udløbsdatoen. Reagenser leveres i tilstrækkelige mængder til at udføre 96 test i maksimalt 6 batcher. R1 R2 R3 Komponent Indhold Mængde Mikrobrønd - 96 brønde (12 teststrimler med 8 brønde hver) dækket 1 plade/ Strip [Strimmel] med oprenset mannanantigen fra C. albicans 12 x 8 brønde Plate [Plade] Koncentreret vaskeopløsning (10X) Negativ kontrolserum - Tris NaCl-buffer (ph 7,4) - 1 % Tween 20 - Konserveringsmiddel: 0,01 % thimerosal - Humant serum, der er negativt for anti-mannan Ab. - Humant serum, der er testet negativt for anti-hiv1-, anti-hiv2-, anti-hcv-antistoffer og HBs-antigen - Konserveringsmiddel: < 0,1 % natriumazid R4 Kalibratorserum - Opløsning, der indeholder humane antimannanantistoffer, der er hentet fra et serum, der er testet negativt for anti-hiv1-, anti-hiv2-, anti-hcvantistoffer og HBs-antigen, som bruges til forberedelse af intervalpunkterne (se 10. Procedure ) - Konserveringsmiddel: < 0,1 % natriumazid R5 R6 R7 R8 R9 R10 Positiv kontrolserum Konjugat (klar til brug) Prøvefortynder (klar til brug) TMB-substratbuffer (klar til brug) Kromogen: TMBopløsning (koncentreret) Stopopløsning - Humant serum med anti-mannanantistoffer. - Testet negativt for anti-hiv1, anti-hiv-2, anti-hcvantistoffer og HBs-antigen - Konserveringsmiddel: < 0,1 % natriumazid - Anti-humant lg-antistof fra geder/peroxidasemærket - Konserveringsmiddel: 0,01 % thimerosal 1 x 100 ml 1 x 0,250 ml 1 x 0,250 ml 1 x 0,250 ml 1 x 12 ml - Konserveringsmiddel: 0,01 % thimerosal 2 x 100 ml - Citronsyre og natriumacetatopløsning ph 5,2, - 0,009 % hydrogenperoxid - 4 % dimethylsulfoxid (DMSO) - 90 % dimethylsulfoxid-opløsning (DMSO), der indeholder 0,6 % tetramethylbenzidin (TMB)* 1 x 60 ml 1 x 1 ml - 1,5N-svovlsyre (H 2 SO 4 ) 1 x 12 ml (klar til brug) Pladeforsegling - Selvklæbende film til mikroplader 1 x 4 ark *Bemærk! TMB (tetramethylbenzidin) er et ikke-karcinogent og ikke-mutagent kromogen til peroxidase. 6 ADVARSLER FOR BRUGERE 1. Til in vitro-diagnosticering. 2. Kun til professionel brug. 3. Det anbefales ikke at bruge dette testsæt med andre prøver end humant serum. 2

4. Det humane materiale, der anvendes ved forberedelse af reagenserne, er blevet testet og fundet negativt for anti-hiv-1, anti-hiv-2 og anti-hcv-antistoffer samt HbsAg med franske, godkendte test. Eftersom ingen metode kan give fuld garanti for fravær af smitsomme stoffer, skal du håndtere reagenser af human oprindelse og patientprøverne som værende potentielt smittefarlige og ifølge de sædvanlige forholdsregler. 5. Benyt beskyttelsesdragt og engangshandsker, når du håndterer reagenserne i sættet og patientprøver. Vask hænderne grundigt efter udførelse af testen. 6. Undgå at pipettere med munden. 7. Undgå at ryge, drikke eller spise i de områder, hvor prøverne eller reagenserne i sættet håndteres. 8. Undgå at sprøjte med prøvemateriale eller opløsninger, der indeholder prøvemateriale. 9. Biologisk væske, der spildes, og som ikke indeholder syre, skal tørres grundigt op med et effektivt desinfektionsmiddel. De desinfektionsmidler, der kan bruges, er f.eks. en 10 % blegemiddelopløsning (0,5 % natriumhypochloritopløsning), 70 % ethanol eller 0,5 % Wescodyne. Væsker, der spildes, og som indeholder syre, skal tørres op uden brug af nogen væsker eller neutraliseres med natriumbikarbonat og derefter rengøres med et af de kemiske desinfektionsmidler. Materialer, der bruges til at tørre spildte væsker op med, skal bortskaffes som biologisk farligt affald. ADVARSEL! Placer ikke opløsninger, der indeholder blegemiddel, i autoklaven. 10. Bortskaf alle prøver og materiale, der har været anvendt i udførelsen af testen, som om de indeholder smitsomme stoffer. Bortskaffelsen skal overholde alle gældende krav til bortskaffelse af affald. 11. Nogle reagenser indeholder natriumazid som konserveringsmiddel. Natriumazid kan danne kobber- og blyazider i laboratoriets rørledninger. Disse azider er eksplosive. Undgå enhver akkumulation af azider. Skyl rørene med rigelige mængder vand, når du hælder opløsninger, som indeholder azid, i afløbet efter deaktiveringen. 12. ADVARSEL! Svovlsyre (H 2 SO 4 ) 1,5N og DMSO (dimethylsulfoxid) 90 % R36/38: Irriterer øjnene og huden. S2-26-30: Opbevares utilgængeligt for børn. Kommer stoffet i øjnene, skylles straks grundigt med vand og læge kontaktes. Tilsæt aldrig vand til dette produkt. 13. Undgå, at substratbuffer, kromogen og stopopløsning kommer i kontakt med øjne, hud og slimhinder (fare for forgiftning, irritation og forbrændinger). 14. Materialesikkerhedsdataarket (MSDS) udleveres efter anmodning. 7 FORHOLDSREGLER FOR BRUGERE 1. NEDFROSNE SERUMPRØVER, DER HAR VÆRET OPBEVARET UNDER UKENDTE BETINGELSER, KAN GIVE FALSKE POSITIVE RESULTATER SOM FØLGE AF KONTAMINATION MED SVAMP OG/ELLER BAKTERIER. 2. Undgå at bruge sættet eller reagenser i sættet efter den angivne udløbsdato. 3. Undgå at blande reagenser fra andre sæt med andre batchnumre med undtagelse af 10x vaskeopløsning (R2) og stopopløsningen (R10). 4. Lad alle reagenser få stuetemperatur i mindst 15 minutter før brug. 5. Bland grundigt ved rekonstituering af reagenser, og sørg for at undgå mikrobiel kontamination. 6. Undgå at udføre testen i nærheden af reaktive dampe (syrer, alkaliske dampe og aldehyddampe) eller støv, der kan påvirke konjugatets enzymaktivitet. 7. Brug rene engangsplastikbeholdere (af polypropylen) til forberedelse af substratkromogenopløsningen. Hvis der skal bruges udstyr af glas, skal det først afvaskes i 1Nsaltsyre, skylles med destilleret vand og tørres. 8. Ved manuel pipettering af kontrolprøver og prøver skal der bruges særskilte pipettespidser for at forebygge overførsel af prøver. 9. For at sikre tilstrækkelig rengøring af brøndene skal det anbefalede antal vaskecyklusser overholdes, og du skal sørge for, at brøndene er helt fyldte og bagefter helt tømte. Vask må ikke udføres manuelt med en plastikflaske. 3

10. Undgå, at mikropladen tørrer mellem slutningen af vaskecyklussen og tilsætningen af reagenser. 11. Brug ikke den samme beholder til konjugat- og substratopløsninger. 12. Undgå, at konjugat- eller substrat-kromogenopløsninger kommer i berøring med metal eller metalioner. 13. Undgå at udsætte kromogen- eller substrat-kromogen-opløsningen for stærkt lys under opbevaring eller inkubation. Undgå, at kromogenopløsningerne kommer i berøring med et iltningsmiddel. 14. Undgå, at stopopløsningen kommer i berøring med et iltningsmiddel. Undgå, at stopopløsningen kommer i berøring med metal eller metalioner. 15. Begræns kontakt med luften for opløsninger (sera, behandlingsopløsning, konjugat) eller åbne beholdere (plader, rør, pipetter). 16. Undgå at hælde overskydende konjugat tilbage i den oprindelige beholder. 17. Substrat-kromogenopløsningen skal være farveløs. Fremkomsten af en blå farve efter fortynding angiver, at reagenset er kontamineret og ikke må anvendes. Kassér den, og forbered frisk reagens. 8 REAGENSFORBEREDELSE OG OPBEVARING Teststrimmelplade med mikropladebrønde (R1) Efter åbning af pladeposen er teststrimlerne med mikropladebrønde stabile i 5 uger, når de opbevares ved +2-8 C i deres omhyggeligt lukkede originalpose, der indeholder tørremiddel. Vaskeopløsning (R2) Forbered arbejdsvaskeopløsning efter behov ved at tilsætte en del koncentreret vaskeopløsning til 9 dele sterilt destilleret vand. Forbered en tilstrækkelig mængde arbejdsvaskeopløsning til at gennemføre kørslen (80 ml til en teststrimmel: 8 ml R2 + 72 ml destilleret vand). Arbejdsvaskeopløsningen kan opbevares i 14 dage ved +2 8 C. Efter åbning er den koncentrerede vaskeopløsning, som opbevares ved +2 25 C, stabil indtil udløbsdatoen på etiketten, forudsat der ikke forekommer kontamination. Substrat-kromogenopløsning (R8+R9) Forbered substrat-kromogenopløsning ved at tilsætte en del koncentreret kromogen: TMB-opløsning, R9, til 50 dele TMB-substratbuffer, R8. Forbered 2 ml substrat-kromogenopløsning pr. teststrimmel: 40 µl R9 + 2 ml R8. Opløsningen er stabil i 6 timer, når den opbevares i mørke ved stuetemperatur (+18-25 C). Efter åbning er R8- og R9-reagenserne stabile indtil udløbsdatoen på etiketten, hvis de opbevares ved +2-8 C, og forudsat der ingen kontamination forekommer. Negativt kontrolserum (R3), kalibrator (R4), positivt kontrolserum (R5), konjugat (R6), prøvefortynder (R7) og stopopløsning (R10) Efter åbning er R3-, R4-, R5-, R6-, R7- og R10-reagenserne stabile indtil udløbsdatoen på etiketten, hvis de opbevares ved +2-8 C, og forudsat der ingen kontamination forekommer. 9 PRØVETAGNING Tag blodprøver ifølge sædvanlige laboratorieprocedurer. Test kan udføres på serumprøver, der er indsamlet i tørre rør. Serumprøver må ikke være kontaminerede med svampesporer og/eller bakterier. Transporter og opbevar prøver i forseglede rør, hvor de ikke udsættes for luft. Når prøverne har været åbnet første gang, kan de opbevares ved +2-8 C i 24 timer, før testen udføres. Ved længere opbevaring skal serummet opbevares ved -70 C. Serumprøver kan kun gennemgå én nedfrysning/optøning. Tidligere nedfrosne prøver skal blandes grundigt efter optøning, før testen udføres. Prøverne må ikke opvarmes. Interferenser i forbindelse med albumin, bilirubin, lipider og hæmoglobin er ikke blevet testet. Undgå at dekomplementere sera. 4

10 PROCEDURE Medfølgende materialer Se afsnittet REAGENSER. Krævede materialer, der ikke medfølger 1. Sterilt destilleret eller deioniseret vand, til fortynding af koncentreret vaskeopløsning. 2. Sugende papir. 3. Engangshandsker. 4. Beskyttelsesbriller. 5. Natriumhypoklorit (blegemiddel) og natriumbikarbonat. 6. Pipetter eller multipipetter, justerbare eller faste, til måling og fordeling af 2 µl, 100 µl og 400 µl. 7. Rør til fortynding af serumprøver. 8. Vortex-omryster. 9. Mikropladeinkubator ved 37 ± 1 C. 10. Halvautomatisk eller automatisk mikropladevasker. 11. Mikropladelæser med filtre på 450 nm og 620 nm. 12. Beholder til kontamineret affald. Kommentarer til proceduren Negative, positive kontrolprøver og intervalpunkter skal testes ved hver kørsel for at validere testresultaterne. Forberedelse af intervalpunkter Koncentrationer af anti-mannanantistof udtrykkes i AU/ml (Arbitrary Units/ml): Punktet 20 AU/ml: 1/441-opløsning af kalibratorserum R4 i prøvefortynder R7: to fortyndinger efter hinanden i forholdet 1:21 (40 µl + 800 µl R7). Punktet 10 AU/ml: Fortynding i forholdet 1:2 for punktet 20 AU/ml i prøvefortynder R7 (200 µl + 200 µl R7). Punktet 5 AU/ml: Fortynding i forholdet 1:4 for punktet 20 AU/ml i prøvefortynder R7 (100 µl + 300 µl R7). Punktet 2,5 AU/ml: Fortynding i forholdet 1:8 for punktet 20 AU/ml i prøvefortynder R7 (50 µl + 350 µl R7). Forberedelse af testprøver og kontrolsera To fortyndinger efter hinanden i forholdet 1:81 (10 µl serum + 800 µl R7). EIA-procedure Overhold den foreslåede protokol nøje. Overhold god laboratoriepraksis. 1. Lad reagenserne få stuetemperatur (+18-25 C) i mindst 15 minutter før brug. 2. Forbered arbejdsvaskeopløsning, substrat-kromogenopløsning, testprøver, negative og positive kontrolprøver og intervalpunkter. 3. Forbered et diagram til identifikation af kontrolseraene, intervalpunkterne og testprøverne på mikropladen. Kontrolseraene og intervalpunkterne (2,5, 5, 10 og 20 AU/ml) kan placeres efter følgende plan: - A1: Negativt kontrolserum (R3) - B1: Intervalpunktet 2,5 AU/ml - C1: Intervalpunktet 5 AU/ml - D1: Intervalpunktet 10 AU/ml - E1: Intervalpunktet 20 AU/ml - F1: Positivt kontrolserum (R5) - G1: Positivt kontrolserum (R5) 5

4. Tag pladeholderen og teststrimlerne med mikropladebrønde (R1) ud af pladeposen. Læg ubrugte teststrimler tilbage i posen med tørremidlet, og forsegl posen igen. 5. Fordel 100 µl fortyndet serum i hver brønd, herunder kontrolseraene og intervalpunkterne. 6. Dæk pladen med pladeforsegling eller på anden måde for at hindre fordampning, idet du skal sørge for, at hele overfladen er dækket og vandtæt. 7. Inkuber mikropladen i en tør mikropladeinkubator i 60 minutter (± 5 minutter) ved 37 C (± 1 C). 8. Fjern pladeforseglingen. Sug indholdet af alle brønde op i en affaldsbeholder (en beholder med natriumhypochlorit). Vask pladen 4 gange. Vend mikropladen efter den sidste vask, og dup den forsigtigt med sugende papir for at fjerne resterende væske. 9. Bland indholdet af flasken med konjugat (R6) ved at vende den før brug. 10. Tilsæt 100 µl konjugat (R6) til hver brønd. 11. Dæk pladen med pladeforsegling eller på anden måde for at hindre fordampning, idet du skal sørge for, at hele overfladen er dækket og vandtæt. 12. Inkuber mikropladen i en tør mikropladeinkubator i 60 minutter (± 5 minutter) ved 37 C (± 1 C). 13. Fjern pladeforseglingen. Sug indholdet af alle brønde op i en affaldsbeholder (en beholder med natriumhypochlorit). Vask pladen 4 gange. Vend mikropladen efter den sidste vask, og dup den forsigtigt med sugende papir for at fjerne resterende væske. 14. Tilsæt hurtigt 200 µl substrat-kromogenopløsning (R8 + R9) til hver brønd, og undgå at udsætte dem for skarpt lys. 15. Inkuber mikropladen i mørke ved stuetemperatur (+18-25 C) i 30 minutter (± 5 minutter). Undgå at bruge selvklæbende film under dette inkubationstrin. 16. Tilsæt 100 µl stopopløsning (R10) til hver brønd, og tilsæt substrat-kromogenopløsning i samme rækkefølge. Bland grundigt. 17. Tør bunden af hver plade grundigt. 18. Aflæs den optiske densitet for hver brønd ved 450 nm (referencefilter på 620 nm). Mikroplader skal aflæses inden for 30 minutter efter tilsætning af stopopløsning. 11 KVALITETSKONTROL (VALIDERINGSKRITERIER) Følgende kriterier skal opfyldes, for at testproceduren kan valideres: Værdier for optisk densitet: 0,400 < OD for intervalpunktet 5 AU/ml < 1,200 Forhold: OD (intervalpunktet 20 AU/ml)/OD (intervalpunktet 5 AU/ml) > 2 OD (intervalpunktet 10 AU/ml)/OD (intervalpunktet 5 AU/ml) > 1,4 OD (intervalpunktet 2,5 AU/ml)/OD (intervalpunktet 5 AU/ml) < 0,8 Koncentration af anti-mannanantistof: Koncentration af R3: < 2,5 AU/ml. Koncentration af R5: svarende til den koncentration, der er angivet på flasken ± 2,5 AU/ml. 12 FORTOLKNING AF RESULTATER Oprettelse af standardkurven Standardkurven er oprettet ud fra 4 intervalpunkter: 2,5, 5, 10 og 20 AU/ml, som er forberedt fra kalibratorserum R4. Positive (R5) og negative (R3) kontrolprøver er ikke medtaget i kurven. Hvis du vil opnå størst mulig præcision, skal du oprette en sigmoid-kurve med ekstrapolation ved at angive koncentrationen i AU/ml på X-aksen (logaritmisk skala) og optisk densitet på Y-aksen (lineær skala). Hvis pladeaflæseren ikke muliggør denne type repræsentation, skal du oprette en kurve, der forbinder de forskellige intervalpunkter. Bestemmelse af anti-mannanantistofkoncentrationen (AU/ml) i testsera Kalibreringskurven kan anvendes til at bestemme koncentrationen af anti-mannanantistof, udtrykt i AU/ml, for hver testprøve. 6

Fortolkning af resultaterne Sera med koncentrationer af anti-mannanantistof under 5 AU/ml (C < 5) betragtes som "negative" for forekomsten af anti-mannanantistof. Sera med koncentrationer af anti-mannanantistof mellem 5 og 10 AU/ml (5 C < 10) betragtes som "mellemsensitive" for forekomsten af anti-mannanantistof. Sera med koncentrationer af anti-mannanantistof, der er større end eller lig med 10 AU/ml (C 10), betragtes som "positive" for forekomsten af anti-mannanantistof. De intervalpunkter, der benyttes til at oprette kalibreringskurven, muliggør ikke en præcis bestemmelse af koncentrationer over 20 AU/ml. Testen skal gentages efter fortynding af serummet i forholdet 1:4 i prøvefortynder (R7), før du udfører fortyndingen, sådan som den er angivet i instruktionerne (se 10. Procedure ) for at opnå en mere præcis bestemmelse af koncentrationen i stærkt positive sera: Den opnåede koncentration for denne test skal ganges med 4. Bestemmelsen af niveauet for anti-mannanantistof i serummet er et vigtigt element i definitionen af patientens immunstatus over for Candida. Anti-mannanantistoffer indikerer forekomst af gær af Candida-arten hos værten og skal fortolkes som en yderligere risikofaktor for invasiv candidiasis hos patienter, der allerede er i højrisikogruppen 5, 13. En pludselig afvigelse i antistofniveauet kan være tegn på udviklingen af en aktiv infektion: Dette resultat skal fortolkes i sammenhæng med patientens kliniske data. Ved diagnosticering af invasiv candidiasis skal overvågningen af antistofniveauer kombineres med bestemmelsen af niveauer for cirkulerende mannanantigen. Regelmæssig serologisk overvågning er mere informativ end et enkelt isoleret testresultat og muliggør overvågning af patienter i højrisikogruppen 7, 12. Regelmæssig screening af højrisikopatienter anbefales for at øge sensitiviteten og opnå en tidlig konstatering ved en positiv test. 13 PROCEDURENS BEGRÆNSNINGER 1. En negativ test udelukker ikke diagnosen invasiv candidiasis. Det er svært at fortolke fraværet af antistof hos patienter med en svækket immunsystem. 2. En negativ test for anti-mannanantistof skal også tolkes sammen med resultaterne for test af forekomst af mannanantigen: også i tilfælde af invasiv candidiasis er antigenet sværere at konstatere hos patienter, der er testet positive for anti-mannanantistoffer (se kapitel 14. Særlige specifikationer for ydeevne). 3. Proceduren for Platelia Candida Ab/Ac/Ak og fortolkningen af resultaterne skal følges, når der testes prøver for forekomsten af anti-mannanantistoffer. Det anbefales brugeren af sættet at læse pakkens indlægsinformation grundigt, før testen udføres. Især skal testproceduren følges omhyggeligt hvad angår prøve- og reagenspipettering, vask af plader og tidsbestemmelse af inkubationstrinnene. 4. Undlader man at tilføre prøvemateriale eller reagens efter instruktionerne i proceduren, kan det give falske negative resultater. Det bør overvejes at gentage testen for yderligere prøver, hvor der er procedurefejl. 5. Kontamination af negative patientprøvebrønde med positive kontrol- eller patientprøvebrønde er mulig, hvis indholdet af den ene brønd overføres til en anden brønd på grund af uforsigtig håndtering af mikropladen eller forkert pipetteringsteknik under tilsætning af reagenserne. 14 SPECIFIKATIONER FOR SÆRLIG YDEEVNE 14.1 Undersøgelser af reproducerbarhed De variationskoefficienter, der er beregnet ud fra undersøgelser af interne test (30 gentagelser) og krydskontrollerede test (på 5 dage), bekræfter testens gode reproducerbarhed: variationskoefficienter på (AU/ml) < 10 % for positive prøver i undersøgelser med interne test og variationskoefficienter på < 17,5 % for positive prøver i undersøgelser med krydskontrollerede test. Variation for den interne analyse: Fire sera (en negativ, to mellemsensitive med koncentrationer på 8,5 AU/ml og 9,7 AU/ml og en positiv med en koncentration på 14,4 AU/ml) blev testet i 30 gentagelser. Variationskoefficienterne var henholdsvis 3,6 %, 4,8 %, 6,9 % og 5,4 %. 7

Variation for krydskontrolleret analyse: Fire negative sera, et mellemsensitivt serum og to positive sera blev testet på fem serier, der blev udført på forskellige dage. Variationskoefficienterne var < 17,5 % for koncentrationerne i positive eller mellemsensitive sera. 14.2 Klinisk test SPECIFICITET Der blev udført kliniske test for at vurdere sensitiviteten for Platelia Candida Ab/Ac/Ak-test på serumprøver fra 700 indlagte patienter. Den viste en 83 % korrelation (Spearman-koefficient) ved konstatering af antistoffer ved hjælp af immunfluorescens 10. De opnåede resultater for forskellige befolkningsgrupper er sammenfattet i tabellen nedenfor. De koncentrationer af anti-mannanantistof, der blev opnået med Platelia Candida Ab/Ac/Ak i de forskellige grupper af testede patienter: Koncentration (AU/ml) Patientkategor Antal patienter C < 2,5 2,5 C < 5 5 C < 10 10 C < 20 C 20 i (antal sera) Ikke-udvalgte 173 (173) 82,1 % (142) 11 % (19) 4,6 % (8) 1,7 % (3) 0,6 % (1) Indlagte, ikke 33 (62) 84,9 % (28) 9,1 % (3) 3,0 % (1) 3,0 % (1) koloniserede Indlagte, koloniserede 102 (221) 20,6 % (21) 11,8 % (12) 31,4 % (32) 22,5 % (23) 13,7 % (14) efter Candida: Invasiv 117 (384) 25,6 % (30) 8,5 % (10) 20,5 % (24) 16,2 % (19) 29,2 % (34) candidiasis SENSITIVITET Der blev udført kliniske test for at vurdere sensitiviteten for Platelia Candida Ab/Ac/Ak på fire universitetshospitaler i Frankrig. Studiet blev udført retrospektivt med i alt 377 serumprøver indsamlet fra 117 patienter fra forskellige hospitalsafdelinger: kirurgi, hæmatologi, intensiv behandling, forbrændinger Candida-gærtyper blev isoleret fra blodkulturer eller dybe prøver fra disse patienter 6, 9, 10. I denne patientgruppe var den generelle sensitivitet for Platelia Candida Ab/Ac/Ak 60 % (eksklusive sera med en koncentration af anti-mannanantistoffer på mellem 5 og 10 AU/ml, hvilket betragtes som mellemhøjt for forekomsten af anti-mannanantistoffer: 16 % af patienterne). Afhængigt af de isolerede Candida-arter varierer sensitiviteten som vist i tabellen herunder: Isolerede Candida-arter Antal patienter Sensitivitet (antal sera) C 10 C 10 og 5 C < 10 C. tropicalis 10 (72) 66,7 % 76,7 % C. glabrata 12 (31) 30,0 % 46,7 % C. albicans 75 (219) 71,0 % 88,3 % C. kefyr 2 (5) 50,0 % 50,0 % C. parapsilosis 10 (29) 25,0 % 45,0 % C. krusei 8 (21) 42,9 % 62.9 % Disse kliniske studier viste også værdien af at kombinere konstateringen af anti-mannanantistoffer med Platelia Candida Ab/Ac/Ak og mannanantigen med Platelia Candida Ag. Den kombinerede serologiske konstatering af mannanantigen og anti-mannanantistoffer for 106 9, 10 patienter med invasiv candidiasis viser en sensitivitet på 84,8 % (eksklusive de 6,6 % af patienterne med mellemsensitiv reaktion). Disse test viste sig ikke kun at være komplementære inden for højrisikogruppen, men der kunne også observeres en positivitetsbalance for de 2 test i forhold til den samme patient på det samme trin i Candida-infektionen, hvilket muligvis er gensidigt forbundet med infektionens prognose 14. 8

15 PRODUCENTENS KVALITETSKONTROL Alle producerede reagenser fremstilles ifølge vores kvalitetssikringssystem, lige fra modtagelsen af råmaterialerne til markedsføringen af slutproduktet. Hvert parti af slutproduktet gennemgår kvalitetskontrol og markedsføres kun, hvis det opfylder de foruddefinerede kvalitetskriterier. Dokumentation vedrørende produktion og kontrol af hvert parti opbevares inden for virksomheden. 16 REFERENCER 1. FRIDKIN, S. K. og W. R. JARVIS. 1996. Epidemiology of nosocomial fungal infections. Clin. Microbiol. Rev. 9: s. 499-511. 2. FUKAZAWA, Y. 1989. Antigenic structure of Candida albicans. Immunochemical basis of the serologic specificity of the mannans in yeasts. Immunol. Ser. 47: s. 37-62. 3. HERENT, P., D. STYNEN, F. HERNANDO, J. FRUIT og D. POULAIN. 1992. Retrospective evaluation of two latex agglutination tests for detection of circulating antigens during invasive candidosis. J. Clin. Microbiol. 30: s. 2158-2164. 4. PONTON, J., M. MORAGUES og G. QUINDOS. 2002. Non-Culture-Based Diagnostics, s. 395-425. In R. Calderone (ed.), Candida and Candidiasis. ASM Press, Washington, D.C. 5. POULAIN, D. 2000. Physiopathologie et diagnostic des candidoses systémiques. La Lettre de l'infectiologue 15: s. 182-190. 6. RODIER, M.H., C. KAUFFMAN-LACROIX, P. GAUTRET, D. MAYET og J.L. JACQUEMIN. 1999. Evaluation of a mettalopeptidase antigen from Candida albicans in serodiagnosis of candidosis : comparison of technics. Journal Mycologie Médicale 9: s. 149-153. 7. RUCHEL, R. 1993. Diagnosis of invasive mycoses in severely immunosuppressed patients. Ann. Hematol. 67: s. 1-11. 8. RUHNKE, M. og G. MASCHMEYER. 2002. Management of mycoses in patients with hematologic disease and cancer - review of the literature. Eur. J. Med. Res. 7: s. 227-235. 9. SENDID, B., J. L. POIROT, M. TABOURET, A. BONNIN, D. CAILLOT, D. CAMUS og D. POULAIN. 2002. Combined detection of mannanaemia and antimannan antibodies as a strategy for the diagnosis of systemic infection caused by pathogenic Candida species. J. Med. Microbiol. 51: s. 433-442. 10. Sendid, B., M. Tabouret, J. L. Poirot, D. Mathieu, J. Fruit og D. Poulain. 1999. New enzyme immunoassays for sensitive detection of circulating Candida albicans mannan and antimannan antibodies: useful combined test for diagnosis of systemic candidiasis. J. Clin. Microbiol. 37: s. 1510-1517. 11. TIRABOSCHI, I. N., J. E. BENNETT, C. A. KAUFFMAN, J. H. REX, C. GIRMENIA, J. D. SOBEL og F. MENICHETTI. 2000. Deep Candida infections in the neutropenic and nonneutropenic host: an ISHAM symposium. Med. Mycol. 38 Suppl 1: s. 199-204. 12. VAN DEVENTER, A. J., W. H. GOESSENS, J. H. VAN ZEIJL, J. W. MOUTON, M. F. MICHEL og H. A. VERBRUGH. 1996. Kinetics of anti-mannan antibodies useful in confirming invasive candidiasis in immunocompromised patients. Microbiol. Immunol. 40: s. 125-131. 13. VERWEIJ, P. E., D. POULAIN, T. OBAYASHI, T. F. PATTERSON, D. W. DENNING og J. PONTON. 1998. Current trends in the detection of antigenaemia, metabolites and cell wall markers for the diagnosis and therapeutic monitoring of fungal infections. Med. Mycol. 36 Suppl 1: s. 146-155. 14. YERA, H., B. SENDID, N. FRANCOIS, D. CAMUS og D. POULAIN. 2001. Contribution of serological tests and blood culture to the early diagnosis of systemic candidiasis. Eur. J. Clin. Microbiol. Infect. Dis. 20: s. 864-870. Bio-Rad 3, boulevard Raymond Poincaré 92430 Marnes-la-Coquette France Tel. : +33 (0) 1 47 95 60 00 881046 Fax : +33 (0) 1 47 41 91 33 03/2009 9