En analyse af IASB's nye regler for indregning af omsætning

En analyse af IASB's nye regler for indregning af omsætning Med fokus på konsekvenser for danske anlægsvirksomheder Af Steffen Melin Henriksen Vejleder: Frank Thinggaard Kandidatafhandling: Cand. merc. aud. Aarhus Universitet Afleveret 1. November 2014 Side 1

Executive summery Current guidance regarding revenue is to be found in IAS 18, revenue and IAS 11, constructions contracts. The current guidance will be replaced with the new IFRS 15, revenue from contracts with customers. IFRS 15 will contain guidance regarding, the rendering of services and goods and will also include long-term construction contracts which was accounted for in IAS 11. The criteria in IAS 11 about a contract needs to be specially negotiated in order for revenue to be recognized over time will no longer exist with the new IFRS 15. This gives raise to the question: What can construction companies expect from this new standard and how will it affect the recognition of revenue? This thesis will analyze what changes the construction companies can expect, when comparing the current guidance (IAS 11 and IAS 18) with the new IFRS 15. The focus in this thesis will be on measurement and recognition of revenue. Current guidance IAS 18 provides guidance concerning goods and services. For goods the main criteria for revenue recognition are when all significant risk and rewards of ownership are transferred to the buyer. For goods this normally means when the goods are delivered to the buyer. Revenue from the rendering of services is recognized by the stage of completion, when it can be reliably measured. For construction companies with long term contracts, who in most cases are delivering a good the consequence is that revenue only can be recognized at the end of a contract unless the contract is specially negotiated. For construction contracts which are specially negotiated revenue must also be recognized by the stage of completion. This is regulated in IAS 11. This means that all contracts that are specially negotiated will recognized using the percentage of completion method, which means revenue are recognized over time in accordance with contract activity. Side 2

The future guidance The future guidance (IFRS 15) does not have the criteria regarding specially negotiated contract. In IFRS 15 revenue shall be recognized when control is transferred to the customer. This also means that revenue shall be recognized over time when control is transferred over time. The transaction price of every contract must be allocated to performance obligations and only when performance obligations are satisfied (by transferring control) revenue may be recognized. IFRS gives these indicators regarding control of an asset 1 : using the asset to produce goods or provide service using the asset to enhance the value of other assets using the asset to settle liabilities or reduce expenses selling or exchanging the asset pledging the asset to secure a loan holding the asset The Key Issues and findings The fact, that it in the future no longer will be possible to recognize revenue only because a contract is specially negotiated will change the way construction companies identify revenue. With the new IFRS 15 revenue will be recognized over time, when control is transferred over time. This thesis analyzed the consequences of this change and found that most contracts not will be significantly affected. Contracts that were out of scope of IAS 11, such as not specially negotiated real estate contracts, would in some cases be recognized over time when using IFRS 15 and only upon completion when using IAS 18. The new IFRS 15 will change the way construction companies identify revenue, but this thesis found in general that mayor changes in recognition and measurement of revenue is not expected, although there in different cases will be some changes. The biggest and most thorough change will be the processes and internal controls regarding documentation, registration and complying with the new way of identifying revenue including segmenting contracts, allocating transaction prices and documenting all the estimates regarding the different stages of the new revenue identification process. 1 IFRS 15, afsnit 33 Side 3

Forord Denne afhandling er afslutningen på min cand. merc. aud. uddannelse på Aarhus Universitet, som jeg påbegyndte i 2012. Omsætningen er et af de væsentligste elementer i, at vurdere en virksomheds værdiskabelse. Omsætningen er også en af de mest komplekse regnskabsposter, da den indeholder en stor del af skøn i forhold til indregning og måling. Regnskabsbrugerne har stor fokus på omsætningen, hvorfor en ændring i måden at indregne omsætning kan have stor betydning for både virksomheden samt virksomhedens interessenter. Denne afhandling omhandler den nye standard IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers, som blev udsendt i maj 2014. Afhandlingens mål er at belyse konsekvenserne for danske anlægsvirksomheder i forhold til den nuværende praksis under IASB. Jeg vil gerne takke min vejleder Frank Thinggaard og mine kollegaer for hjælp og vejledning i form af feedback og konstruktiv kritik gennem hele forløbet med udarbejdelse af denne afhandling. Steffen Melin Henriksen Side 4

1 Indholdsfortegnelse Executive summery... 2 Forord... 4 2 Indledende afsnit... 7 2.1 Indledning:... 7 2.2 Problemformulering... 8 2.2.1 Afgrænsning... 9 2.3 Metode og opbygning... 10 2.3.1 Metode... 11 2.3.2 Kilder... 12 2.4 Målgruppe... 12 3 Indregning og måling af omsætning efter IAS 11 og IAS 18... 14 3.1 Salg af varer... 15 3.1.1 Måling af varer... 16 3.2 Salg af tjenesteydelser... 16 3.2.1 Måling ved salg af tjenesteydelser... 17 3.3 Entreprisekontrakter... 17 3.3.1 Forskellige typer af entreprisekontrakter... 18 3.3.2 Identifikation af indtægter/omkostninger forbundet med entreprisekontrakter... 19 3.3.3 Indregning af entrepriseomsætning og omkostninger... 20 3.3.4 Ej målbare og underskudsgivende kontrakter... 21 3.4 Case Nugældende regler... 21 3.4.1 Residential Park i Polen... 21 3.4.2 Barkarby Gate, retailpark i Stockholm... 23 3.4.3 Konsekvenser af case resultater... 24 3.5 Konsekvenser nugældende regler... 25 3.5.1 IAS 11 kontra IAS 18... 25 3.5.2 Forskellige metoder til opgørelse af færdiggørelsesgraden... 26 3.5.3 Manglende vejledning til de nugældende regler... 28 3.6 Delkonklusion 1 Nugældende regler... 29 4 Indregning og måling af omsætning efter IFRS 15... 31 4.1 Identificere kontrakten med kunden... 32 4.1.1 Kombination og modifikation af kontrakter... 33 Side 5

4.2 Identificere præstationsforpligtigelser i kontrakten... 34 4.3 Fastsæt transaktionsprisen... 34 4.4 Alloker transaktionsprisen til præstationsforpligtigelser... 35 4.5 Opfyldelse af præstationsforpligtigelser og indregning af omsætning... 37 4.5.1 Måling af færdiggørelsesgrad ved opfyldelse af præstationsforpligtigelse over tid... 38 4.6 Case fremtidige regler... 39 4.6.1 Residental Park i Polen... 39 4.6.2 Barkarby Gate, retailpark i Stockholm... 41 4.6.3 Konsekvenser af case resultater... 44 4.7 Konsekvenser fremtidige regler... 45 4.8 Delkonklusion 2 fremtidige regler... 46 5 Konsekvensanalyse og forskelle imellem IFRS 15 og IAS 11 samt IAS 18... 48 5.1 Flere leverancer i en kontrakt... 48 5.2 Transaktionsprisen, herunder variable beløb... 50 5.3 Indregning af omsætning... 53 5.4 Måling af omsætning over tid... 58 5.4.1 Kontraktomkostninger... 59 5.4.2 Tabsgivende kontrakter... 60 5.5 Interne processer og projektstyring... 61 5.6 Delkonklusion 3 konsekvensanalyse... 62 6 Konklusion... 63 7 Litteraturliste... 66 8 Bilagsoversigt... 68 Side 6

2 Indledende afsnit 2.1 Indledning: Den 28. maj 2014 udsendte IASB og FASB en ny fælles standard for indregning og måling af omsætning 2. Denne standard vil uden tvivl medføre nogle konsekvenser/ændringer for, hvordan virksomhederne fremover skal indregne og måle deres omsætning. Omsætningen har altid været en regnskabspost forbundet en stor del af skøn, og omsætningstransaktionerne bliver mere og mere komplekse i en globaliseret verden. Dette stiller store krav til lovgivningen omkring indregning og målingen af omsætningen. Kravet bliver ikke mindre af, at omsætningen er så væsentlig en regnskabspost for regnskabsbrugeren. Når virksomhedens interessenter skal have økonomiske oplysninger, benytter de i stort omfang virksomhedens årsrapport. Det har derfor stor betydning, at en så væsentlig regnskabspost som omsætningen er indregnet og målt, så den er sammenlignelig med andre virksomheder indenfor samme branche. Dette kan naturligvis være svært at opnå, specielt i brancher med meget komplekse omsætningstransaktioner, som eksempelvist anlægsbranchen, som er kendt for store entreprisekontrakter som løber over flere måneder eller år med dertilhørende garantier m.m. IASB's og FASB's konvergensprojekt har til formål at øge sammenligneligheden af årsrapporterne i Europa og USA. Et af resultaterne af det fælles konvergensprojekt vedrørende omsætning, som startede i juni 2002, og som altså har været ca. 12 år undervejs, er IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers. Denne standard erstatter blandt andet IAS 11, Construction contracts samt IAS 18, Revenue. Ikrafttrædelsen af IFRS 15 er først i 2017, hvorfor virksomhederne har god tid til at implementere den nye standard. Den nye standard favner meget bredt og skal indeholde alle tænkelige former for aftaler/kontrakter imellem virksomhed og kunder, herunder identifikation, indregning, måling samt præsentation. Dette betyder også, at der naturligvis er nogle konsekvenser for de virksomheder, der skal til at implementere denne nye standard i stedet for at bruge IAS 11 samt IAS 18 som tidligere. Denne afhandling vil have fokus på at belyse de forskelle, der er imellem den nye standard IFRS 15 og de nugældende standarder og de problemstillinger implementeringen medfører. Afhandlingens 2 jf. http://www.ifrs.org/alerts/projectupdate/pages/iasb and FASB issue converged Standard on revenuerecognition May 2014.aspx besøgt d. 31/8 2014 Side 7

fokus vil være på anlægsbranchen i Danmark, da omsætningstransaktionerne i denne branche er meget komplekse, og da det må forventes, at specielt denne type virksomheder vil have de største udfordringer ved at skulle implementere IFRS 15. 2.2 Problemformulering Med vedtagelse af den nye standard IFRS 15 skal danske virksomheder, som aflægger deres årsrapport efter IFRS (primært børsnoterede virksomheder), til at implementere denne standard, således at den benyttes til indregning og måling af omsætningen i år 2017. Disse virksomheder har tidligere benyttet sig af IAS 11 samt IAS 18, og de forskelle, der i forhold til den nye standard vil unægtelig betyde, at omsætningen ikke vil blive indregnet og præsenteret på samme måde som tidligere. Det kunne være interessant at analysere på konsekvenserne af de forskelle, der er på den nye og de gamle standarder, specielt på de mere komplekse omsætningstransaktioner, hvilket resulterer i følgende hovedspørgsmål: Hvilke konsekvenser vil de danske anlægsvirksomheder opleve i forhold til indregning og måling af omsætningen ved implementeringen af IFRS 15, Revenue from Contracts with Customers? Dette hovedspørgsmål kan med fordel underopdeles i følgende underspørgsmål, som skal være med til at understøtte besvarelsen af hovedspørgsmålet: 1 Hvordan er reglerne for indregning og måling af omsætningen i henhold til IAS 11 samt IAS 18, og hvilke konsekvenser er forbundet med de nugældende regler, 2 Hvordan er reglerne for indregning og måling af omsætningen i henhold til IFRS 15, og hvilke konsekvenser er forbundet med de fremtidige regler, 3 Hvor er de væsentligste forskelle i de to regelsæt og hvilke konsekvenser har disse for danske anlægsvirksomheders indregning og måling af omsætning. Side 8

Ovenstående delspørgsmål vil blive besvaret i hvert deres afsnit i afhandlingen, og skal være med til at understøtte den endelige besvarelse af hovedspørgsmålet. En mere detaljeret beskrivelse af afhandlingens opbygning følger i afsnit 2.3. Af hensyn til afhandlingens omfang og overskuelighed er det nødvendigt med en klar afgrænsning af dette store og komplekse emne. 2.2.1 Afgrænsning Denne afhandling vil have fokus på den danske anlægsbranche, da denne branche har meget komplekse omsætningstransaktioner i form af store entreprisekontrakter. Afhandlingen vil have fokus på ændringerne i de nugældende regler IAS 11 og IAS 18 i forhold til det fremtidige regelsæt IFRS 15. Det primære fokus vil være på den regnskabsmæssige behandling af entreprisekontrakter. Dette betyder, at afhandlingen ikke vil behandle reglerne for indregning af omsætningen efter Årsregnskabsloven. Dette valg er truffet, da omfanget af afhandlingen vil blive for stor, hvis et tredje regelsæt skyldes inddrages i afhandlingen. Afhandlingen vil heller ikke behandle reglerne for indregning af omsætningen efter US GAAP. Dette selvom IFRS 15 er et resultat af et konvergensprojekt, hvis formål er at skabe ensartethed imellem de europæiske og amerikanske regnskabsaflæggelsesprincipper. I forlængelse heraf vil afhandlingen ikke forsøge at vurdere på, om det er lykkedes at skabe en mere ensartet indregning og måling af omsætningen imellem USA og Europa. Afhandlingen er skrevet i faget eksternt regnskab og omhandler regnskabsaflæggelsen, hvorfor skattemæssige problemstillinger, som følge af en ændret indregning af omsætning, ikke vil blive behandlet. Eventuelle revisionsmæssige problemstillinger vil ej heller blive behandlet i denne afhandling, da afhandlingens fokus er den regnskabsmæssige behandling af omsætningen. Afhandlingen vil ikke gå i detaljer med præsentation og oplysningskrav i årsrapporten. Grunden til dette er, at afhandlingens fokus er indregningen og målingen af omsætningen. Helt overordnet er disse afgrænsninger foretaget for bedre at kunne strukturere og konkretisere afhandlingen, så afhandlingens kerneproblem bliver belyst bedst muligt. Side 9

2.3 Metode og opbygning Afhandlingen vil være bygget op omkring de enkelte delspørgsmål. Hvert delspørgsmål vil have sit eget afsnit. Hvert afsnit vil blive afsluttet med en delkonklusion, som opsummerer de væsentligste elementer i afsnittet og som skal være med til at besvare afhandlingens hovedspørgsmål. Afhandlingens opbygning kan illustreres med følgende figur: Figur 1: Opbygning 3 Nugældende regler (afsnit 3) Deskrivtipt del omhandledende IAS 11 samt IAS 18 Analyserende del omhandlende konsekvenserne, herunder case eksempler Fremtidige regler (afsnit 4) Deskrivtipt del omhandledende IFRS 15 Analyserende del omhandlende konsekvenserne, herunder case eksempler Konsekvensanalyse (afsnit 5) Analyserende del omhandlende identifikation af forskellene i de to regelsæt Diskutterende samt analyserende del omhandlende konsekvenserne af forskellene i de to regelsæt Afsnit 3 omhandler delspørgsmål 1, Hvordan er reglerne for indregning og måling af omsætningen i henhold til IAS 11 samt IAS 18, og hvilke konsekvenser er forbundet med de nugældende regler, Formålet med afsnittet er at beskrive de nugældende regler for indregning af omsætning og analysere på, hvilke konsekvenser de nugældende regler medfører i forhold til indregning og måling af omsætningen. Det primære fokus vil være på entreprisekontrakter i danske anlægsvirksomheder. Til belysning af de nugældende regler og konsekvenserne forbundet med dette regelsæt vil der tages udgangspunkt i en case. Denne del af afhandlingen bidrager til hovedspørgsmålet ved at give et udgangspunktet i den senere konsekvensanalyse, hvor de nugældende regler sammenholdes med de fremtidige regler (IFRS 15). 3 Egen tilvirkning Side 10

Afsnit 4 omhandler delspørgsmål 2, Hvordan er reglerne for indregning og måling af omsætningen i henhold til IFRS 15, og hvilke konsekvenser er forbundet med de fremtidige regler, Formålet med afsnittet er at beskrive de fremtidige regler for indregning af omsætning og analysere på, hvilke konsekvenser de fremtidige regler medfører i forhold til indregning og måling af omsætningen. Det primære fokus vil være på entreprisekontrakter i danske anlægsvirksomheder. Til belysning af de fremtidige regler og konsekvenserne forbundet med dette regelsæt vil der tages udgangspunkt i en case. Denne del af afhandlingen bidrager til hovedspørgsmålet ved at give et udgangspunktet i den senere konsekvensanalyse, hvor de nugældende regler sammenholdes med de fremtidige regler (IFRS 15). Afsnit 5 omhandler delspørgsmål 3, Hvor er de væsentligste forskelle i de to regelsæt og hvilke konsekvenser har dette for danske anlægsvirksomheders indregning og måling af omsætning, Formålet med afsnittet er, at identificere de væsentligste forskelle i de to regelsæt og hvilke konsekvenser disse forskelle har for danske anlægsvirksomheder. Forskellene vil blive identificeret ved sammenligning af de fremtidige regler og de nugældende regler. Denne del af afhandlingen bidrager til hovedspørgsmålet ved at indeholde en konsekvensanalyse, hvor de nugældende regler sammenholdes med de fremtidige regler (IFRS 15). Afsnit 6 omhandler opsummeringen af de enkelte delspørgsmål til den endelige hovedkonklusion, som skal besvare afhandlingens hovedspørgsmål. 2.3.1 Metode Besvarelse af hovedspørgsmålet vil være en eksplorativ undersøgelse (problemidentificerende). Formålet med undersøgelsen vil være at identificere og diskutere konsekvenserne for danske anlægsvirksomheder ved at implementere den nye standard IFRS 15. Afhandlingen vil indledningsvist indeholde et deskriptivt afsnit, indeholdende en redegørelse for regnskabsstandarderne. Den redegørende del af afhandlingen skal danne grundlaget for den problemidentificerende del af afhandlingen. Side 11

Afhandlingens problemidentificerende afsnit vil indeholde både teori og praksis. Den praktiske del af analyseafsnittet vil være cases, som belyser de problemstillinger og konsekvenser, de forskellige regelsæt skaber. Afhandlingen vil ikke benytte sig af spørgeskemaer. Dette skyldtes, at den nye standard endnu ikke er implementeret i de enkelte virksomheder og kendskabet til den derfor må forventes minimalt ude i den enkelte virksomhed. Afhandlingen vil i stedet tage udgangspunkt i lovgrundlaget og kommentarer til lovgrundlaget samt egen tilvirkede cases til belysning af de konsekvenser og problemstillinger standarderne skaber. Udgangspunktet vil altså være kvalitativ metode, hvor der tages udgangspunkt i lovstof m.m. Derudover vil der blive taget udgangspunkt i cases. Altså et såkaldt casestudie baseret på kendt lovstof m.m. 2.3.2 Kilder Afhandling vil primært anvende lovgivningen indenfor regnskabsaflæggelse, som regulerer omsætningen. Nærmere betegnet IAS 11 samt IAS 18, som er den primære kilde til, hvordan omsætning bliver indregnet og målt i dag, og IFRS 15, som er fremtidens standard indenfor indregning og måling af omsætningen. Disse kilder er objektive og indeholder ikke subjektive holdninger. Denne afhandling vil også benytte sig af kilder, som fortolker på lovgivningen og de forskellige standarder, herunder comment letters og forskellige eksperters holdninger til lovgivningen på området. Der må forventes en vis grad af subjektivitet i de forskellige fortolkninger af lovgivningen på området, hvorfor de forskellige eksperters/forfatteres holdning udelukkende er medtaget for at få flere synsvinkler og dermed bedre kunne besvare afhandlingens hovedspørgsmål. 2.4 Målgruppe Denne afhandlings primære målgruppe er regnskabsaflæggere, som benytter sig af IFRS, og som vil komme til at benytte den nye standard fra og med 2017. Det er klart, at virksomheder indenfor Side 12

anlægsbranchen vil få størst glæde af denne afhandling, da afhandlingen som udgangspunkt vil fokusere på problemstillinger for netop denne branche. Afhandlingen vil dog henvende sig til en stor del af de virksomheder, som kommer til at benytte sig af disse regler for indregning og måling af omsætningen (IFRS 15). Da målgruppen er regnskabsaflæggere, lægges der til grund, at læserne af denne afhandling har en regnskabsmæssig baggrund, hvorfor sproget i denne afhandling vil være tilpasset målgruppen. Det forudsættes altså, at læseren i nogen grad er bekendt med almindelige regnskabsmæssige termer m.m. Side 13

3 Indregning og måling af omsætning efter IAS 11 og IAS 18 Helt overordnet er der primært to standarder, som regulerer de nugældende regler for indregning og måling af omsætning. Disse to standarder er IAS 11 og IAS 18. IAS 11 omhandler entreprisekontrakter, mens IAS 18 omhandler alle andre typer af omsætning. Ifølge IAS 18 defineres omsætningen således: Revenue is the gross inflow of economic benefits during the period arising in the course of the ordinary activities of an entity when those inflows result in increases in equity, other than increases relating to contributions from equity participants. 4 Denne definition fortæller meget om, hvordan omsætningen skal præsenteres og hvad omsætning er, og hvor bredt et begreb det er. Som det fremgår af definitionen, er omsætningen virksomhedens primære aktivitet, hvorfor sekundære aktiviteter ikke skal fremgå af omsætningen. Omsætningen er økonomiske fordele, som opstår/opbygges over tid og som resulterer i en stigning i egenkapitalen. Omsætningen er dog ikke andre stigninger i egenkapitalen i form af indskud m.m. fra kapitalejere. Dette er en meget bred definition, da den skal kunne rumme mange typer af indtægter fra meget forskellige brancher og virksomheder. IAS 18 regulerer indtægtstyper som salg af varer, salg af tjenesteydelser, royalties og renter. 5 IAS 11 omhandler specifikt entreprisekontrakter, og hvordan disse indregnes og behandles i årsrapporten. En entreprisekontrakt defineres således: A construction contract is a contract specifically negotiated for the construction of an asset or a group of interrelated assets. 6 4 IAS 18 afsnit 7 5 IAS 18 afsnit 1 6 IAS 11 afsnit 3 Side 14

Det er altså ifølge IAS 11en ufravigelig betingelse, at kontrakten imellem entreprenørvirksomheden og kunden er individuelt forhandlet. Kontrakten skal desuden omhandle opførelsen af et aktiv eller flere forbundne/nært tilknyttede aktiver. I det følgende vil blive redegjort for de forskellige trin en virksomhed skal igennem for at kunne indregne og måle de forskellige typer af omsætning korrekt ved brug af IAS 11 og IAS 18. Disse typer af omsætning er inddelt som følger: Salg af varer, salg af tjenesteydelser samt entreprisekontrakter. Afsnittet omkring entreprisekontrakter vil få det største fokus, da formålet med afsnittet er at kunne danne grundlag for den senere konsekvensanalyse og case omkring entreprisekontrakter i danske anlægsvirksomheder. 3.1 Salg af varer IAS 18 definerer varer, som varer der er produceret af virksomheden med salg for øje samt varer købt med videresalg for øje jf. IAS afsnit 3. Omsætningen ved salg af en vare kan kun indregnes, når følgende kriterier er opfyldt: the entity has transferred to the buyer the significant risks and rewards of ownership of the goods; the entity retains neither continuing managerial involvement to the degree usually associated with ownership nor effective control over the goods sold; the amount of revenue can be measured reliably; it is probable that the economic benefits associated with the transaction will flow to the entity; the costs incurred or to be incurred in respect of the transaction can be measured reliably. Typisk vil det ikke være vanskeligt, at identificere i den enkelte virksomhed, om der reelt er sket et salg af en vare og om ovenstående kriterier er opfyldte. Det skal dog nævnes, at specielt identifikationen af risikoovergang samt om det reelle ejerskab er overgået til køber i nogen tilfælde kan være vanskeligt at bestemme. Der er mange typer af risikoovergange, idet der kan være mange forskellige handelsbetingelser. Eksempelvist kan risikoovergangen være ved afgang fra virksomhedens lager (ab fabrik) eller ved nærmeste skib (frit ombord). Side 15

3.1.1 Måling af varer Ifølge IAS 18 afsnit 9 skal værdien af et varesalg måles til dagsværdien af det modtagne eller dagsværdien af tilgodehavendet. I de fleste tilfælde vil dette beløb være i overensstemmelse med beløbet på fakturaen, men er der tale om salg af en vare med meget lang kredittid, så der også er et element af finansiering, skal dagsværdien afspejle varens værdi uden finansieringselementet. Dette gøres ved at fratrække renteværdien. Behandlingen af renteindtægten fremgår af IAS 39, som ikke er beskrevet i denne opgave. I de situationer, hvor en vare byttes for en anden vare, skal dette ikke nødvendigvis ses som en omsætningstransaktion 7. I de situationer, hvor en vare byttes for en lignende vare, eksempelvis olie, bliver byttehandlen blot anset for et bytte af varelager. Bliver en vare dog byttet for en ikke lignende vare, vil der dog ifølge IAS 18 være tale om en omsætningstransaktion, som skal måles til dagsværdi. Kan dagsværdien af det modtagne ikke opgøres pålideligt, skal et beløb svarende til dagsværdien af det afgivne indregnes som omsætning. 3.2 Salg af tjenesteydelser Ifølge IAS 18 afsnit 4 er en tjenesteydelse en aftale om en ydelse, som skal leveres over en aftalt periode. Denne periode kan godt være over to regnskabsår. Altså i forhold til indregning af en vare er den væsentligste forskel, at der ikke er ét tidspunkt, hvor indtægten kan siges, at være tjent. Altså skal indtægten indregnes over tid. Følgende kriterier skal være opfyldte, før omsætning ved salg af tjenesteydelser kan indregnes: the amount of revenue can be measured reliably; it is probable that the economic benefits associated with the transaction will flow to the entity; the stage of completion of the transaction at the end of the reporting period can be measured reliably; the costs incurred for the transaction and the costs to complete the transaction can be measured reliably. 7 IAS 18 afsnit 12 Side 16

Som det fremgår af ovenstående kriterier, er der tale om en større grad af vurdering af værdiskabelsen i forhold til ved salg af en vare. Det er nødvendigt at foretage en vurdering af færdiggørelsesgraden for at kunne finde frem til det beløb, som skal indregnes som omsætning. Denne metode for indregning minder meget om indregning af omsætning i IAS 11 entreprisekontrakter. Det er vigtigt, at man kan opgøre værdien og færdiggørelsesgraden pålideligt. Er dette ikke tilfældet, skal man kun indregne den del af omkostningerne, som vurderes at man kan få dækket. 8 Man kan med andre ord ikke indregne avance, hvis værdien af arbejdet ikke kan opgøres pålideligt. Man kan også forestille sig en situation, hvor man ikke engang forventer, at få dækket sine omkostninger. I denne situation skal man ikke indregne et tab ved at indregne de forbrugte omkostninger i resultatopgørelsen. 3.2.1 Måling ved salg af tjenesteydelser Selve målingen af værdien af tjenesteydelser er i store træk den samme som ved salg af en vare, nemlig dagsværdien af det modtagne vederlag eller modtagne tilgodehavende 9. Altså er der ikke den store forskel. Forskellen ligger i den løbende indregning af omsætningen i stedet for varens indregning på et specifikt tidspunkt. 3.3 Entreprisekontrakter Som beskrevet i afsnit 3 side 11 er entreprisekontrakter reguleret i IAS 11. Definitionen på en entreprisekontrakt er en individuel forhandlet kontrakt for opførelsen af et aktiv 10. En entreprisekontrakt er typisk et større projekt udført af en anlægsvirksomhed, eksempelvis opførelsen af en ejendom eller en bro. Dette projekt kan strække sig over en lang periode, også over flere regnskabsperioder. Det er vigtigt at pointere, at der skal være tale om en individuelt forhandlet kontrakt, før man kan benytte sig af IAS 11. Det er altså nødvendigt at se på, om den enkelte kontrakt om det underliggende aktiv bærer præg af at være tilpasset den enkelte kunde i tilpas grad. Et eksempel kan være 8 IAS 18 afsnit 26 9 IAS 18 afsnit 9 10 IAS 11 afsnit 3 Side 17

et typehus, hvilket i udgangspunktet ikke vil kunne reguleres efter IAS 11, da det ikke er tilpasset den enkelte kunde. 3.3.1 Forskellige typer af entreprisekontrakter Helt overordnet er der to typer af entreprisekontrakter, nemlig fastpriskontrakter samt kostpluskontrakter 11 En fastpriskontrakt er en kontrakt, hvor der er aftalt en fast pris for det færdige aktiv, uanset de påløbne omkostninger hos entreprenøren. En kostpluskontrakt er en kontrakt, hvor der tages udgangspunkt i entreprenørens omkostninger og derefter tillægges et procenttillæg eller en fast tillæg. Det er vigtigt at kunne kategorisere entreprisekontrakterne, da der er forskellige metoder til indregning og måling afhængig af, hvilken kontrakt der er tale om. En entreprisekontrakt kan også være en kombination af de to ovenstående kontrakttyper. I en sådan situation er man nødsaget til at se på det reelle i kontrakten og indregne efter det. Et eksempel kan være en kostpluskontrakt med en maksimumspris, hvor maksimumsprisen er sat så højt, at den ikke er aktuel. I sådan en situation skal reglerne for kostpluskontrakter benyttes. Entreprisekontrakter kan også bestå af flere nært tilknyttede og/eller forbundne aktiver. Der er kriterier for, hvornår opførelsen af flere aktiver skal betragtes som flere kontrakter eller som én kontrakt. Når der er tale om flere kontrakter, er de enkelte aktiver forhandlet hver for sig, og der er givet særskilte tilbud, og omsætningen kan fordeles på de enkelte aktiver. Når en kontrakt omhandler flere aktiver, skal der være tale om et tilbud og en samlet forhandling. Opførelsen af aktiverne skal også være så tæt forbundne, at omsætningen/indtjeningen ikke kan allokeres til det enkelte aktiv. Selve opførelsen skal også foregå i en uafbrudt proces. Altså skal det ene aktiv ikke opføres lang tid efter det andet. Dette taler for, at der er tale om to entreprisekontrakter i stedet for én. Hvis der i tillæg til en eksisterende kontrakt bliver aftalt, at der skal opføres et yderligere aktiv, skal dette aktiv som udgangspunkt indregnes i den eksisterende kontrakt, dog skal tillægget behandles som sin egen kontrakt, hvis aktivet afviger meget fra det aktiv, den oprindelige kontrakt omhandlede eller prisen for det nye aktiv er forhandlet uden hensyntagen til den tidligere forhandlede kontrakt. 11 IAS 11 afsnit 3 Side 18

3.3.2 Identifikation af indtægter/omkostninger forbundet med entreprisekontrakter Indtægter/omsætning i forbindelse med en entreprisekontrakt måles til dagsværdi af det modtagne vederlag eller modtagne tilgodehavende 12. Der kan dog være usikkerheder forbundet med identifikationen af den forventede omsætning, også selvom der er tale om en fastpriskontrakt. Der kan være klausuler, som dagbøder eller betaling for ekstraarbejder, som i sidste ende kan betyde en højere eller lavere kontraktsum. I IAS 11 afsnit 11 står der, at kontraktsummen skal bestå både af den aftalte pris samt målbare ændringer til kontrakten, som forventes effektueret. Dette kunne være ekstraarbejder. Kontraktomkostninger er defineret som omkostninger, der har direkte tilknytning til kontrakten, omkostninger der bidrager til udførelsen af opgaven i kontrakten generelt, og som allokeres til kontrakten samt andre omkostninger som kan viderefaktureres til kunden 13. Eksempler på direkte forbundne omkostninger er typisk materialer og lønninger. Typiske omkostninger, som kan allokeres til de enkelte kontrakter, er overhead-omkostninger. Dette kunne være afskrivninger på driftsmateriel. Omkostninger, som ikke indgår som kontraktomkostninger, er generelle administrationsomkostninger, salgsomkostninger samt udviklingsomkostninger. 14 Denne type omkostninger kan altså som udgangspunkt ikke aktiveres af virksomheden, dog kan omkostninger, som der i kontrakten er aftalt kompensation for, godt indgå. Som udgangspunkt påløber kontraktomkostninger fra kontraktens begyndelse til kontraktens afslutning. Undtagelsesvist kan omkostninger, som direkte forbundet med opnåelsen af en kontrakt godt indgå i de samlede kontraktomkostninger, selvom disse ligger før kontraktindgåelse. Det er dog et krav, at det er forventeligt at kontrakten bliver indgået, samt at omkostninger ikke i tidligere periode har været registreret som en omkostning i resultatopgørelsen. 12 IAS 11 afsnit 12 13 IAS 11 afsnit 16 14 IAS 11 afsnit 20 Side 19

3.3.3 Indregning af entrepriseomsætning og omkostninger Ifølge IAS 11 skal indregning af entrepriseomsætning og -omkostninger indregnes således: If the outcome of a construction contract can be estimated reliably, revenue and costs should be recognized in proportion to the stage of completion of contract activity. 15 Helt overordnet kræver det for at kunne indregne entrepriseomsætning og -omkostninger i resultatopgørelsen, at man kan måle både kontraktomkostninger samt kontraktsum pålideligt. Derudover skal man også kunne vurdere færdiggørelsesgraden. Der er forskel på kompleksiteten af indregning af fastpriskontrakter og kostpluskontrakter, da værdiskabelsen for virksomheden er svære at identificere ved fastpriskontrakter, idet der ikke blot tillægges en avance på realiserede omkostninger. Ved fastpriskontrakter er det nødvendigt at kunne opgøre de manglende omkostninger til færdiggørelsen af kontrakten pålideligt for at kunne indregne avance i resultatopgørelsen løbende. 16 Der er flere forskellige måder at opgøre færdiggørelsesgraden på. Ifølge IAS 11 skal virksomheden vælge den metode, som bedst beskriver det arbejde, der er udført. 17 Der er 3 beskrevne metoder i IAS 11: Påløbne omkostninger set i forhold til samlede kontraktomkostninger, En konkret vurdering af, hvilket stadie det udførte arbejde er på, En fysisk kontrol af, hvor færdigt projektet er (milepæle). Der er en stor del af skøn i de to sidstnævnte metoder, da det er subjektivt, hvor meget værdi man tillægger forskellige stadier i eksempelvist et byggeri. Udgør en sokkel 10 % eller 25 % af det samlede byggeri. Den første metode kræver for at være retvisende, at de påløbne omkostninger er et godt mål for det udførte arbejde. Følger værdiskabelsen de påløbne omkostninger? Som tidligere nævnt skal 15 IAS 11 afsnit 22 16 IAS 11 afsnit 23 17 IAS 11 afsnit 30 Side 20

virksomheden vælge den metode, som bedst beskriver det udførte arbejde. Det er meget vigtigt, at omkostninger, som ikke har skabt værdi for projektet, ikke indgår i de påløbne omkostninger. Dette kan eksempelvist være ej forbrugte materialer samt forudbetalinger til underleverandører, da dette ellers vil resultere i en forkert færdiggørelsesgrad, hvis den første metode benyttes. 3.3.4 Ej målbare og underskudsgivende kontrakter Når en entreprisekontrakt ikke kan værdiansættes pålideligt, skal virksomheden kun indregne den del af omkostninger, som virksomheden forventer, at få dækket 18. Dette er helt i overensstemmelse med IAS 18 og behandlingen af tjenesteydelser jf. afsnit 3.2. De omkostninger, som påløber projektet, og som ikke forventes dækket, skal indregnes som en omkostning i resultatopgørelsen i den periode, de opstår. Finder virksomheden ud af, at der er tale om en underskudsgivende kontrakt, da omkostninger forventes at overstige kontraktsummen, skal det forventede tab indregnes i resultatopgørelsen så snart det er identificeret 19. Dette står i kontrast til, at den forventede indtægt skal indregnes løbende, som projektet færdiggøres imens et forventet tab altså skal indregnes, så snart det er identificeret. 3.4 Case Nugældende regler Med udgangspunkt i casebeskrivelserne i bilag 1 samt bilag 2, vil dette afsnit vise konsekvenserne ved brug af de nugældende regler. Der tages udgangspunkt i TK Development A/S' to projekter Residental Park i Polen (bilag 1) samt Barkeby Gate, Retailpark i Stockholm (bilag 2). Der vil i dette afsnit lægges vægt på følgende lovgrundlag og fortolkningsbidrag: IAS 11, IAS 18 samt IFRIC 15, herudover vil fondsrådsafgørelsen omhandlende indregning af omsætning fra projektudvikling fra 2006 20, som jo netop omhandlede TK Development's ejendomsprojekter, blive brugt. 3.4.1 Residential Park i Polen Ifølge casebeskrivelsen i bilag 1 opfører TK Development ejerlejligheder i Polen. Ejerlejlighederne er tegnet og udviklet af TK Development. Projektet bliver først påbegyndt, når der er et tilfredsstillende forhåndssalg af ejerlejlighederne. 18 IAS 11 afsnit 32 19 IAS 11 Afsnit 36 20 https://www.finanstilsynet.dk/da/regler og praksis/reaktioner/foer 2009/2006/Indregning af omsaetning vedprojektudvikling.aspx besøgt sidst d. 18 09 2014 Side 21

Der vurderes ikke, at være tvivl om, at TK Development leverer en vare til kunden. En vare er enten produceret af virksomheden eller købt med videresalg for øje 21. Det er altså uden betydning, om TK Development rent faktisk selv opfører lejlighederne eller får en entreprenør til det. Det afgørende for, om TK Development kan indregne avance løbende for salg af en vare, er, om lejlighederne falder ind under definitionen af en entreprisekontrakt jf. IAS 11. Entreprisekontrakter skal jf. IAS 11 være individuelt forhandlet. Ifølge IFRIC 15, afsnit 11 samt gennem retspraksis 22 skal virksomheder, når de vurderer om kontrakten er individuelt forhandlet og derfor omfattet af reglerne i IAS 11, lægge særlig vægt på følgende kriterier: Køber har afgørende indflydelse på aktivets udforming og design, Køber har ret til at stoppe byggeriet og lade en anden entreprenør færdiggøre det, Køber har risikoen ved opførelsen af aktivet. Alle disse kriterier peger i retning af, at det er kunden/køber, som har den endelige kontrol med aktivet. Det afgørende er altså ikke, om kontrakten er individuelt forhandlet, men om kunden er i kontrol ifølge IFRIC 15 samt retspraksis. Køberne af TK Development's ejerlejligheder vurderes ikke, at have den nødvendige indflydelse på byggeriets udformning, ligesom de ikke har mulighed for at bestemme over aktivet i byggeperioden, da det er TK Development som de facto er bygherre. Der er tale om standardbyggeri med meget få ændringsmuligheder for køberne, som eksempelvist kunne være valg af køkkeninventar samt badeværelsesindretning. TK Development vurderes derfor ikke at kunne benytte IAS 11 til indregning af omsætning vedr. Residential park i Polen, hvorfor reglerne i IAS 18 skal benyttes. Som udgangspunkt kan omsætning ved salg af varer jf. IAS 18 først indregnes, når varen er fysisk leveret til kunden. Altså når ejerlejligheden er afleveret. Først på dette tidspunkt har TK Development ikke længere ledelsesmæssig kontrol over ejerlejlighederne jf. kriterier for indregning i IAS 18 afsnit 14. Betingelserne i IAS 18 vurderes altså ikke opfyldt før endelig aflevering og 21 IAS 18 afsnit 3 22 https://www.finanstilsynet.dk/da/regler og praksis/reaktioner/foer 2009/2006/Regnskabsmaessig behandling afejendomsprojekter.aspx besøgt sidst d. 18 09 2014 Side 22

færdiggørelse af ejerlejlighederne, hvilket betyder, at TK Development ikke kan indregne omsætningen i takt med, at ejerlejlighederne opføres. Dette er i overensstemmelse med fondsrådsafgørelse fra d. 30. oktober 2006 23, som konkluderer at et salg af en ejendom under opførelse skal behandles efter reglerne for vareleverancer i IAS 18, hvilket betyder at salget først kan indregnes, når der er sket endelig overdragelse til køber. 3.4.2 Barkarby Gate, retailpark i Stockholm Som beskrevet i casebeskrivelsen i bilag 2 er Barkarby Gate en erhvervspark med imellem 12-14 enheder. TK Development har udviklet og opfører erhvervsparken med hjælp fra underentreprenører samt udlejer erhvervslejemålene løbende gennem processen. Projektet forsøges solgt inden færdiggørelse på baggrund af fremtidigt afkast fra forventede og faktiske lejeaftaler. Projektet er solgt i 2. kvartal 2013/14 og projektet er påbegyndt august 2013. Der vurderes ikke at være tale om et aktiv omfattet af reglerne i IAS 11, da investor har ringe indflydelse på erhvervsparkens udformning. TK Development har udviklet, tegnet og står for opførelsen af aktivet uden investors indflydelse. TK Development skal derfor benytte sig af reglerne i IAS 18 til indregning af omsætning vedrørende erhvervsparken. Det skal før indregning om muligt fastslås, om der er tale om levering af en vare eller en ydelse. I fondsrådsafgørelsen af 24. april 2006 24 argumenterede TK Development for, at et lignende projekt skulle anses for levering af en ydelse, da virksomheden var det kreative bindeled imellem lejer og investor og ikke traditionel entreprenørvirksomhed, men en service- og udviklingsvirksomhed, hvis primære funktion var levering af byggerådgivning, projektstyring, herunder indgåelse af lejeaftaler m.m. Ved fastlæggelse af, om der er tale om levering af en vare eller levering af en ydelse skal kontraktens faktiske indhold vurderes. TK Development har erhvervet en grund og har fået en underentreprenør til at bygge en erhvervspark. Sideløbende med byggeriet forsøger TK Development at udleje resterende ledige lejemål samt sælge projektet til en investor. TK Development leverer en totalløsning til investor, som køber en nøglefærdig og udlejet erhvervspark. Der leveres 23 https://www.finanstilsynet.dk/da/regler og praksis/reaktioner/foer 2009/2006/Regnskabsmaessig behandling afejendomsprojekter.aspx besøgt sidst d. 18 09 2014 24 https://www.finanstilsynet.dk/da/regler og praksis/reaktioner/foer 2009/2006/Indregning af omsaetning vedprojektudvikling.aspx besøgt sidst d. 18 09 2014 Side 23

altså både et aktiv (ejendommen) samt en ydelse (projektstyring, herunder udlejning). Det kan dog argumenteres, at ydelsen og aktivet er så tæt forbundne, at de skal ses som en kontrakt og derfor behandles på samme måde 25. Det bestemmende element i denne kontrakt vurderes til at være ejendommen, da denne del af kontrakten er den mest ressourcetunge. Der påløber mange flere omkostninger på denne del end på de leverede tilknyttede ydelser. Det faktum, at TK Development ikke selv opfører erhvervsparken, men får en underleverandør til at opføre den, ændrer ikke ved, at det er TK Development, som sælger ejendommen til investor, hvorfor den væsentligste transaktion er salget af ejendommen. Altså salg af en vare, som skal behandles efter reglerne i IAS 18, og derfor skal indregnes, når investor for overdraget erhvervsparken og TK Development ikke længere har et ledelsesmæssigt engagement i erhvervsparken. 3.4.3 Konsekvenser af case resultater TK Developments aktiviteter er primært ejendomsudvikling. TK Development udvikler ejendomsprojekter og påbegynder opførelsen, når et tilfredsstillende forhåndssalg eller forhåndsudlejning er opnået. Dette betyder også, at TK Developments som udgangspunkt ikke kan benytte reglerne i IAS 11, da der ikke er tale om en individuelt forhandlet kontrakt, hvor køber/investor har væsentlig indflydelse på udformningen og designet af aktivet. Det er altså det kriterium, at køber skal have afgørende betydning for udformningen af aktivet, der bestemmer at TK Development ikke kan indregne omsætning løbende, men først ved færdiggørelse af projekterne. Det er umiddelbart problematisk, at det faktum at investor ikke har været med i udformningen af aktivet skal fastlægge, hvornår indregningen skal ske. Altså vil to ens kontrakter blive behandlet forskelligt afhængigt af, om investor har haft indflydelse på designet eller ej. IFRIC 15, som blev udstedt i juli 2008, har givet mulighed for løbende indregning, selvom kriteriet om individuel kontrakt ikke er opfyldt, ved at tillade løbende indregning, hvis alle kriterier i IAS 18 afsnit 14 bliver opfyldt løbende over byggeperioden 26. For TK Development har dette imidlertid lille effekt, da et af kriterierne i IAS 18 er, at virksomheden hverken har ledelsesmæssig eller effektiv kontrol over aktivet. Det vurderes i TK Development's projekter, at den ledelsesmæssige kontrol over aktivet først bliver overført ved færdiggørelse og endelig fysisk overdragelse til investor. 25 IAS 18 afsnit 13 26 IFRIC 15 afsnit 17 Side 24

Konsekvensen for TK Development's rapportering er, at virksomheden på størstedelen af virksomhedens projekter ikke kan indregne omsætning før virksomheden har færdiggjort projektet og afleveret til kunden. I fondsrådsafgørelsen fra april 2006 27 argumenterer TK Development for, at denne måde at indregne deres projekter på ikke er i overensstemmelse med værdiskabelsen i virksomhedens aktiviteter, og at virksomhedens rapportering som følge heraf ikke giver et retvisende billede af virksomheden. Den gældende regnskabsmæssige regulering giver altså efter TK Development's opfattelse en forkert visning af virksomheden aktiviteter, da projekterne i deres øjne er solgt og risikoen er overdraget til investor, hvorfor der burde ske løbende indregning i takt med færdiggørelsen af projekterne. 3.5 Konsekvenser nugældende regler Overordnet er der en del uregelmæssigheder med de nuværende regler for indregning af omsætning, henholdsvis IAS 11 samt IAS 18. Dette ikke mindst for anlægsvirksomheder, da sondringen imellem brugen af produktionsmetoden samt salgsmetoden ikke er nemt tilgængelig. Der er meget sparsom vejledning på området, og dette kan resultere i, at ellers ens indkomsttyper bliver behandlet forskelligt. 3.5.1 IAS 11 kontra IAS 18 Det er problematisk og øger kompleksiteten, at der er to forskellige regelsæt til indregning af omsætning. I IAS 18 sker indregning ved salg af varer jf. afsnit 3.1, når risikoen samt kontrollen er overgået til køber. Altså som udgangspunkt på et bestemt tidspunkt. Falder varen/aktivet ind under definitionen af en individuelt forhandlet entreprisekontrakt i IAS 1, kan indregningen af avancen ske løbende. Disse meget forskellige indregningsmetoder, som bestemmes af om aftalen med kunden kan identificeres som en individuelt forhandlet kontrakt (entreprisekontrakt), resulterer i en inkonsistens i de nugældende regler for indregning af omsætningen. Som det fremgår af casen vedrørende TK Development, har det stor betydning for regnskabet, om omsætningen indregnes løbende eller ved afslutning af et projekt. 27 https://www.finanstilsynet.dk/da/regler og praksis/reaktioner/foer 2009/2006/Indregning af omsaetning vedprojektudvikling.aspx besøgt sidst d. 18 09 2014 Side 25

IAS 11 har som udgangspunkt ikke et krav om, at kontrollen løbende skal overgå til kunden for at avancen løbende kan indregnes 28. Indregningskriteriet er, at der er tale om en individuelt forhandlet kontrakt. Dette står i stærk kontrast til, at IAS 18 har et krav om overgang af kontrol, før omsætning ved salg kan indregnes. Denne forskel i de to regelsæt giver et uhensigtsmæssig resultat, da de overordnede indregningskriterier vedrørende indregning af omsætning burde være de samme og ikke være bestemt af, om den enkelte kontrakt opfylder definitionen af en individuelt forhandlet entreprisekontrakt. For anlægsvirksomheder kan det være problematisk at bestemme, om deres anlægsprojekt falder indenfor definitionen af en individuelt forhandlet entreprisekontrakt. Resultat af, hvilket regelsæt der benyttes, har stor indflydelse på virksomhedens rapportering. Ser man nærmere på dansk retspraksis 29 og fortolkningsbidrag (IFRIC 15 afsnit 11) har sondringen imellem, om kontrakten er individuelt forhandlet eller en standardvare bevæget sig over imod kontrolbegrebet, da der blandt andet lægges vægt på, om kunden kan ændre i aktivet under opførelsen samt, om kunden kan skifte entreprenøren ud undervejs i processen. Der er dog ikke helt bygget bro imellem kontrolkravet i IAS 18, da at aktiv stadig kan være defineret som en individuelt forhandlet entreprisekontrakt, hvis aktivet er tilpas specieldesignet og individualiseret ved kontraktens påbegyndelse 30, deraf inkonsistensen med kontrolbegrebet i IAS 18. 3.5.2 Forskellige metoder til opgørelse af færdiggørelsesgraden I de nugældende regler er der tre metoder til opgørelse af færdiggørelsesgraden. De tre metoder er tidligere beskrevet i afsnit 3.3.3. Der er ikke i IAS 11 meget vejledning til, hvilken metode der skal benyttes. Det er blot fastslået, at den metode, der skal benyttes, er den der bedst beskriver det udførte arbejde og værdiskabelsen 31. Det er dog i standarden beskrevet, at hvis virksomheden benytter påløbne omkostninger til beregning af færdiggørelsesgraden, så skal omkostninger, som endnu ikke bidrager til aktivet, ej medtages, medmindre der er tale om materialer specielt indkøbt til opfyldelse af kontrakten 32. 28 Discussion Paper PRELIMINARY VIEWS ON REVENUE RECOGNITION IN CONTRACTS WITH CUSTOMERS afsnit 1.16 29 https://www.finanstilsynet.dk/da/regler og praksis/reaktioner/foer 2009/2006/Indregning af omsaetning vedprojektudvikling.aspx kapitel 4, fondsrådets vurdering besøgt sidst d. 18 09 2014 30 IFRIC 15 afsnit 11 31 IAS 11 afsnit 30 32 IAS 11 afsnit 31 Side 26

Der er altså en stor del af skøn overladt til virksomhederne uden den store vejledning, hvilket i kombination af forskellige opgørelsesmetoder unægtelig vil resultere i meget forskellige færdiggørelsesgrader afhængigt af, hvilken metode og hvilken virksomhed, der skal fastsætte hvor fremskreden arbejdet er på kontrakten. Af følgende figur fremgår på baggrund af tal eksempel i bilag 3 omsætningsforskydninger på grund af forskellige opgørelsesmetoder. Figur 2: Indregning omsætning ved forskellige opgørelsesmetoder 33 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 1.000 500 Omsætning ved påløbne omkostninger Omsætning ved milepæle Omsætning ved timer Omsætning ved materialer 0 30. september 2013 31. december 2013 31. marts 2014 30. juni 2014 Som det fremgår af ovenstående figur, vil den samme kontrakt med de samme påløbne omkostninger, give et forskelligt resultat alt afhængig af, hvilken metode der bruges til opgørelse af færdiggørelsesgraden. Som udgangspunkt er der ikke to entreprisekontrakter der er ens, hvorfor det giver god mening, at virksomheden selv skal vurdere, hvilken metode der bedst beskriver det udførte arbejde. Det er dog problematisk, at standardsætterne ikke har givet nogen bedre retningslinjer for valg af metode og foretagelse af skøn. 33 Egen tilvirkning på baggrund af tal opstilling i bilag 3 Side 27

3.5.3 Manglende vejledning til de nugældende regler For at forsøge at ensarte brugen af IAS 18 og IAS 11 har det været nødvendigt at udgive fortolkningsbidraget IFRIC 15 34. Formålet med IFRIC 15 var at sikre, at virksomheder der indgik aftaler om opførelse af ejendomme brugte de nugældende regler ens, da vejledning i standarderne var mangelfuld. IFRIC 15 værende et fortolkningsbidrag var naturligt begrænset af de nugældende standarder og deres definitioner, hvorfor der stadig kan være uklarhed om brugen af de forskellige standarder, og hvorfor der stadig lægges vægt på, om kontrakten er individuelt forhandlet ved kontraktens begyndelse. Et andet punkt, hvor vejledning til standarderne er mangelfuld er ved aftaler, hvor virksomheden leverer flere varer og ydelser. 35 Det kan være svært for virksomhederne at identificere, hvornår de skal opdele en aftale i to eller flere transaktioner. Til denne problemstilling bidrager også en evt. fordeling af omsætningen på de forskellige delelementer, hvor der heller ikke er meget vejledning. I IAS 18 afsnit 13, står der blot følgende omkring identifikation af transaktioner: -in certain circumstances, it is necessary to apply the [revenue] recognition criteria to the separately identifiable components of a single transaction in order to reflect the substance of the transaction. Dette er specielt et problem i forhold til virksomheder med komplekse omsætningstransaktioner og konsekvensen er, at virksomhederne ikke behandler omsætningstransaktionerne på samme måde, og derved formindsker det sammenligneligheden imellem virksomhedernes regnskaber. Det fremgår også af TK development's projekter, at det også kan være svært for virksomhederne, at identificere hvordan en kontrakt med flere elementer skal behandles; er det den væsentligste del af kontrakten, der er bestemmende for den samlede kontrakts indregning eller skal der som beskrevet ovenfor ske en opdeling af kontrakten. Ifølge retspraksis 36 vil opførelse af en ejendom blive set som levering af en vare, uanset at der i kontrakten også aftaltes, at der skulle leveres projektstyring eller andre ydelser tilknyttet leveringen af ejendommen. Dette kan dog være svært tilgængeligt ved blot at benytte sig af vejledningen i standarderne. 34 Discussion Paper PRELIMINARY VIEWS ON REVENUE RECOGNITION IN CONTRACTS WITH CUSTOMERS afsnit 1.14 35 Discussion Paper PRELIMINARY VIEWS ON REVENUE RECOGNITION IN CONTRACTS WITH CUSTOMERS afsnit 1.12 36 https://www.finanstilsynet.dk/da/regler og praksis/reaktioner/foer 2009/2006/Indregning af omsaetning vedprojektudvikling.aspx besøgt sidst d. 18 09 Side 28