Millioner at spare ved at reducere sygefraværet i kommunerne AF ANALYSEKONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE, CAND.SCIENT.POL, MA, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND.SCIENT.POL RESUME Sygefraværet i kommunerne er højt. Der er imidlertid også store forskelle på tværs af kommunerne. Mens Læsø i gennemsnit for alle fuldtidsbeskæftigede i 2009 havde 9,5 dagsværks sygefravær havde Høje Taastrup 16,3. Det generelle billede er, at forskellene ikke er resultatet af tilfældige udsving fra år til år. For langt de fleste kommuner gælder det, at deres sygefravær i 2009 var meget tæt på sygefraværet i 2008. Der er et stort besparelsespotentiale. Selvom kommunerne de senere år har reduceret deres sygefravær en smule, er niveauet stadig noget under 2005, og langt under niveauet for det private erhvervsliv. Ligeledes er der store forskelle mellem kommunerne. Nedenfor fremgår beregninger af, hvor meget kommunerne samlet vil kunne spare, hvis de nedbringer deres sygefravær. Figur 1 Besparelser ved reduktion af det kommunale sygefravær Der er et stort besparelsespotentiale ved at nedbringe det kommunale sygefravær Alle kommuner med højere sygefravær end landsgennemsnittet for 2008 får samme sygefravær som landsgennemsnittet i 2008 Alle kommuner får samme sygefravær som gennemsnittet for de 25 pct., der har lavest sygefravær Alle kommuner får samme sygefravær som gennemsnittet for det private erhvervsliv* Hvis kommunerne havde fastholdt deres sygefravær for 2005 4,1 0,4 1,3 0,7 *Anm. Opgørelsen af besparelsespotentialet tager udgangspunkt i en omregning af det kommunale sygefravær efter samme opgørelsesmetode, som anvendes i det private. Kilde Det fælleskommunale løndatakontor, Danmarks Statistik og egne beregninger Dansk Erhvervs Perspektiv 2010 #21
Sygefravær i kommunerne koster 9,2 mia. kr. årligt Sygefravær koster. Omkostningen ved sygefraværet blandt fuldtidsansatte i 2009 var i omegnen af 9,2 milliarder kr. Det svarer til godt 25.000 fuldtidsstillinger. Hvis alle kommuner, som i 2009 lå dårligere end det gennemsnitlige antal sygedage for en kommune, fik det samme sygefravær som en gennemsnitlig kommune i 2009, ville det indebære en besparelse på ca. 400 millioner kr. årligt. Det svarer til ca. 1.000 fuldtidsstillinger. Hvis alle kommuner havde et sygefravær, der svarer til gennemsnittet for de 25 pct. af kommunerne med det laveste sygefravær i 2009, det vil sige 11,7 sygedage (målt i dagsværk), ville det indebære en besparelse på 1,3 mia. kr. Det svarer til omtrent 3.000 fuldtidsstillinger. Sygefraværet i kommunerne anslås at koste 9,2 milliarder kr. årligt. Der er store besparelser at hente ved at nedbringe det. Kommunalt og privat fravær opgøres ikke på identiske måder i, men ifølge en omregning der harmoniserer opgørelsesmetoderne havde man i det kommunale 6,6 flere sygedage end i det private i 2009 [i]. Det kommunale sygefravær skulle reduceres med 45 pct. for at nå samme niveau som i det private. Dette ville give en besparelse på ca. 4,1 milliarder kr., svarende til ca. 11.000 fuldtidsstillinger. Omfanget af en besparelse ved at reducere sygefraværet vil dog afhænge af, inden for hvilke ansættelsesgrupper reduktionen i sygefraværet finder sted. Kommuner udfører i højere grad end virksomheder funktioner, der alt andet lige er kendetegnet ved et højere sygefravær. Desuden er der typisk flere kvinder og folk med kortere uddannelsesbaggrunde ansat i kommunerne, hvilket erfaringsmæssigt er grupper, som er overrepræsenterede i sygefraværsstatistikkerne. Derfor er det ikke nødvendigvis muligt at få det kommunale sygefravær nedbragt til det samme niveau som det private. Selv inden for sammenlignelige stillinger er det kommunale sygefravær dog i mange tilfælde væsentligt højere end i det private, som det fremgår af figur 2 nedenfor. Figur 2 Sygefravær i sammenlignelige stillinger, kommunalt og privat (2009)* Stilling Sektor Sygefraværsprocent Advokat/jurist Kommunalt 2,6 pct. Advokat/jurist Privat 1,3 pct. Kontorassistent Kommunalt 6,9 pct. Kontorassistent Privat 3,2 pct. Rengøringsassistent Kommunalt 7,2 pct. Rengøringsassistent Privat 4,6 pct. Kommunalt ansatte har højere sygefravær end privatansatte inden for sammenlignelige stillinger Laborant Kommunalt 3,9 pct. Laborant Privat 3,8 pct. *Anm. Sygefraværet er opgjort, så opgørelsesmetoderne i det kommunale og private er harmoniserede Kilde Det fælleskommunale løndatakontor og DA s lønstatistik DANSK ERHVERV 2
Kommunalt sygefravær svagt nedadgående de senere år Betragtet over en længere tidsperiode har det kommunale sygefravær været svagt nedadgående i perioden 2007-2009, efter en markant stigning fra 2005 til 2007. Figur 3 Det samlede kommunale sygefravær 2005-2009 14,5 14 13,5 13 12,5 12 11,5 2005 2006 2007 2008 2009 Samlet set har det kommune sygefravær været svagt nedadgående i perioden 2007-2008, men det ligger fortsat over niveauet fra 2005 Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor Den nedadgående tendens i det kommunale sygefravær siden 2007 er naturligvis positiv, men der er fortsat et stort besparelsespotentiale, og man er langt fra 2005- niveauet. Kommunernes personalesammensætning Der er væsentlig forskel på, hvor mange sygedage kommunalt ansatte har i forskellige jobfunktioner. Eksempelvis er det gennemsnitlige årlige sygefravær blandt social- og sundhedspersonale 17,3 dagsværk, og blandt kontor- og it-personale 10,9 dagsværk. Det hænger efter alt at dømme bl.a. sammen med de ansattes uddannelsesbaggrund og arbejdets karakter, såvel som kulturen inden for bestemte stillinger og arbejdspladser om, hvor meget der skal til, for at man tager en sygedag. Der er væsentlige forskelle i sygefraværet mellem forskellige stillinger i kommunerne Tilsvarende er der væsentlige forskelle på, hvor højt sygefraværet er inden for den samme stilling i forskellige kommuner. Mens en lærer på grundløn i København f.eks. i gennemsnit har 12,7 sygefraværsdage om året, er lærere i Viborg kun syge 8,8 dage om året. Da arbejdets karakter er det samme på tværs af kommuner, må årsagerne til det højere sygefravær skyldes forhold internt i hver kommune og ikke selve jobfunktionen. DANSK ERHVERV 3
Figur 4 Eksempler på antal sygefraværsdage inden for samme stillingstype i forskellige kommuner (2009) Kommune Stilling Sygefravær København Lærer på grundløn 12,7 Viborg Lærer på grundløn 8,8 Hjørring Social- og sundhedsassistent 21,5 Albertslund Social- og sundhedsassistent 17,5 Morsø Pædagogmedhjælper 9,1 Mariagerfjord Pædagogmedhjælper 16,4 Der er markant forskel på sygefraværet for samme stilling i forskellige kommuner Anm.: Der er foretaget en mindre korrektion af det kommunale og private sygefravær for at få sammenlignelige tal, idet sygefravær opgøres efter forskellige metoder i det kommunale og det private Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor Sygestatistikken viser også, at de fuldtidsansatte kvinder i kommunerne er mere syge end mændene. Kommunalt ansatte mænd havde i gennemsnit 10,7 sygedage, mens det samme tal for kvinderne var 14,1. Kommuners sygefravær er ikke tilfældigt Det generelle billede er, at sygefravær i den enkelte kommune er særdeles stabilt over tid. Generelt er ændringerne i den enkelte kommune fra år til år små relativt til den store forskel mellem kommuner. Betragter man det kommunale sygefravær kvartilsvist (dvs. inddelt i de bedste 25 pct. efterfulgt af de næste 25 pct. osv.), er det bemærkelsesværdigt, hvor stor en andel af kommunerne, der befinder sig i samme kvartil i 2009, som de gjorde i 2008. Meget få kommuner har rykket sig mere end et kvartil, som det fremgår af figur 6 nedenfor. Langt de fleste kommuner havde omtrent samme sygefravær i 2009 som i 2008. Figur 5 Opdeling af sygefraværet i kommunerne Det kommunale sygefravær i 2009 sammenholdt med 2008 2009 1 2 3 4 1 19 pct. 2 pct. 1 pct. 1 pct. 2008 2 6 pct. 15 pct. 5 pct. 0 pct. 3 0 pct. 5 pct. 14 pct. 6 pct. 4 0 pct. 2 pct. 5 pct. 17 pct. Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger Hele 65 pct. af kommunerne befandt sig i samme kvartil i 2009, som de havde gjort i 2008. Kun 4 pct. af kommunerne bevægede sig mere end ét kvartil fra 2008 til 2009 ii. Kun 19 kommuner har flyttet sig mere end 1 sygedag fra 2008 til 2009. Forskellen mellem bedste og ringeste kommune er knap 9 sygedage. Da sygefravær er meget stabilt over tid, skyldes det høje kommunale sygefravær efter alt at dømme forhold i kommunen såsom organiseringen af arbejdsgange, snarere end tilfældige udsving. DANSK ERHVERV 4
Store forskelle mellem de danske kommuner I gennemsnit havde de danske kommuner i 2009 et sygefravær per medarbejder på 13,5 dagsværk. Dette spænder dog helt fra Læsø med 9,5 dagsværks sygefravær til Høje-Taastrup med 16,3. Hvis alle kommuner, som i dag ligger højere, fik et sygefravær, der svarer til gennemsnittet for de 25 pct. kommuner med lavest sygefravær, ville de fleste kommuner kunne spare millioner. Besparelsespotentialet i hver enkelt kommune er vist i nedenstående tabel, sammen med sygefraværet i 2009 og 2008 samt udviklingen fra 2008 til 2009. Figur 6 Sygefravær i de danske kommuner Kommune 09 08 c) d) Høje-Taastrup 16,3 17,0-0,8 29 Egedal 16,1 14,6 1,5 20 Halsnæs 16,0 16,0 0,0 18 Holbæk 15,7 16,7-0,9 33 Rødovre 15,6 16,1-0,5 19 Ringsted 15,4 15,1 0,3 16 Gribskov 15,4 10,0 5,4 15 Faxe 15,3 14,4 0,9 16 Tårnby 15,1 14,7 0,4 16 Køge 15,1 15,4-0,3 24 Næstved 15,1 14,1 1,0 35 Odense 14,9 15,1-0,1 76 Furesø 14,9 14,2 0,6 13 København 14,9 16,1-1,2 176 Hillerød 14,7 14,2 0,6 19 Albertslund 14,7 14,9-0,3 12 Brøndby 14,7 16,2-1,6 14 Stevns 14,7 14,4 0,3 7 Norddjurs 14,5 14,4 0,0 15 Roskilde 14,4 14,4 0,0 28 Sønderborg 14,4 13,8 0,6 26 Rudersdal 14,3 14,4-0,2 18 Sorø 14,2 14,9-0,7 9 Greve 14,2 14,4-0,1 12 Århus 14,2 14,7-0,5 95 Slagelse 14,2 14,4-0,3 26 Herlev 14,2 13,9 0,2 8 Ballerup 14,2 14,1 0,0 17 Glostrup 14,1 13,3 0,9 8 Gladsaxe 14,1 14,5-0,4 22 Langeland 14,1 13,1 0,9 4 Lolland 14,0 13,5 0,5 15 Fredensborg 14,0 14,0 0,0 11 Frederikssund 14,0 14,4-0,5 12 Vordingborg 13,9 14,5-0,6 13 Odsherred 13,8 14,0-0,1 9 Frederiksberg 13,8 14,3-0,5 17 Dragør 13,8 14,3-0,5 3 Vallensbæk 13,7 12,8 0,9 3 Hjørring 13,7 13,7 0,0 2 Kalundborg 13,6 14,2-0,5 12 Syddjurs 13,6 14,1-0,5 9 Allerød 13,6 12,3 1,3 5 Ringkøbing- Skjern 13,5 12,7 0,8 12 Skanderborg 13,5 13,8-0,3 12 Guldborgsund 13,5 12,3 1,2 15 Ishøj 13,4 14,2-0,8 5 Lejre 13,4 15,0-1,6 5 Solrød 13,4 13,8-0,4 3 Samsø 13,3 13,1 0,3 1 Nyborg 13,3 13,4 0,0 6 Faaborg-Midtfyn 13,3 13,6-0,3 9 Hørsholm 13,2 13,4-0,1 4 Aalborg 13,2 13,1 0,1 42 Hvidovre 13,1 13,5-0,4 8 Middelfart 13,1 13,4-0,2 7 Bornholm 13,1 11,9 1,3 9 Helsingør 13,1 12,9 0,1 11 Haderslev 13,0 12,4 0,7 10 Kommunernes sygefravær spænder mellem 9,5 dagsværk årligt i Læsø kommune til 16,3 i Høje Taastrup i 2009. DANSK ERHVERV 5
Odder 13,0 13,2-0,2 3 Favrskov 13,0 12,9 0,1 7 Kerteminde 13,0 14,4-1,4 4 Fredericia 13,0 12,6 0,4 9 Lyngby-Taarbæk 13,0 12,4 0,6 8 Gentofte 12,9 14,4-1,5 11 Esbjerg 12,8 14,4-1,5 18 Horsens 12,8 12,8-0,1 10 Brønderslev- Dronninglund 12,7 11,7 1,0 5 Assens 12,6 13,8-1,2 5 Jammerbugt 12,6 13,0-0,4 4 Ærø 12,6 12,9-0,3 1 Svendborg 12,5 12,2 0,4 7 Rebild 12,5 12,7-0,2 3 Kolding 12,5 15,0-2,5 8 Viborg 12,5 12,8-0,3 8 Billund 12,5 11,7 0,8 2 Randers 12,4 12,3 0,2 9 Silkeborg 12,4 13,3-0,9 8 Hedensted 12,2 12,4-0,2 3 Mariagerfjord 12,1 12,3-0,2 2 Frederikshavn 12,0 12,2-0,2 3 Vejle 12,0 13,0-1,0 4 Tønder 11,8 11,5 0,4 1 Aabenraa 11,7 12,0-0,3 0 Struer 11,7 11,4 0,3 0 Morsø 11,7 11,7 0,0 0 Fanø 11,6 13,3-1,7 0 Holstebro 11,6 11,7-0,1 0 Vejen 11,6 11,9-0,3 0 Nordfyns 11,5 11,5 0,0 0 Herning 11,4 11,3 0,1 0 Skive 11,4 11,2 0,3 0 Vesthimmerland 11,3 11,0 0,3 0 Ikast-Brande 11,2 11,4-0,2 0 Thisted 11,2 11,5-0,3 0 Lemvig 11,2 9,7 1,5 0 Varde 10,9 11,5-0,5 0 Læsø 9,5 9,2 0,3 0 c) udvikling fra 2008 til 2009 d) Besparelse, i mio. kr., hvis kommuner med højere sygefravær får et sygefravær, der svarer til gennemsnittet for de 25 pct. kommuner med lavest sygefravær Besparelsen skal ses i lyset af antallet af ansatte i kommunen, *Anm: Ikke medtaget på grund af usikkerhed omkring datagrundlaget Kilde: Det Fælleskommunale Løndatakontor og egne beregninger Som det fremgår, er der store forskelle i sygefraværet mellem de enkelte kommuner. Selvom der er forskelle på kommuners størrelse og organisation, skyldes disse store forskelle i sygefraværet formodentligt også, at nogle kommuner har mere effektive politikker og mere hensigtsmæssige arbejdsgange i forhold til at begrænse sygefraværet. Som det fremgår i figur 7 nedenfor, har fire kommuner oplevet markante stigninger på over 10 pct. i deres sygefravær fra 2008 til 2009. Fem kommuner har oplevet markante fald på over 10 pct. Det understreger, at nogle kommuner har formået at nedbringe deres sygefravær betragteligt, mens der i andre kan være behov for en styrket indsats. DANSK ERHVERV 6
Figur 7 Kommuner med væsentlig forskel mellem sygefravær i 2008 og 2009 Kommune Sygefravær 2009 Sygefravær 2008 Ændring i pct. Kommuner, der har oplevet en stigning i sygefraværet på over 10 pct. Lemvig 11,2 9,7 15,3 pct. Allerød 13,6 12,3 10,8 pct. Bornholm 13,1 11,9 10,6 pct. Egedal 16,1 14,6 10,4 pct. Kommuner, der har oplevet et fald i sygefraværet på over 10 pct. Gentofte 12,9 14,4-10,1 pct. Esbjerg 12,8 14,4-10,6 pct. Lejre 13,4 15,0-10,7 pct. Fanø 11,6 13,3-12,5 pct. Kolding 12,5 15,0-16,8 pct. Fire kommuner har oplevet en stigning i sygefraværet på over 10 pct. fra 2008 til 2009. Fem kommuner har oplevet et fald på over ti pct. Anm.: Der er vist kommuner, hvis sygefravær ændrede sig med mere end 10 pct. fra 2008 til 2009. Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger Tendensen var, som det fremgår af nedenstående figur, at kommuner med højt sygefravær reducerede deres sygefravær fra 2008 til 2009. Omvendt oplevede kommuner med lavt sygefravær typisk stigende sygefravær. Figur 8 Kommunerne fordelt på deres sygefravær i 2008 og udviklingen i kommunalt sygefravær 2008-2009 Under 12 12,1-13 13,1-14 14,1-15 Over 15 0,23 0,19-0,13-0,32-0,57 Kommuner, som i 2008 havde et højt sygefravær, har i gennemsnit oplevet en nedgang i sygefraværet i 2009. Omvendt har kommuner, som i 2008 havde et lavt sygefravær, gennemsnitligt set oplevet en stigning Anm.: Der er vist den gennemsnitlige udvikling i kommunernes sygefravær fra 2008 til 2009, fordelt på kommuner med sygefravær under 12, 12,1-13 og så videre Kilde: Det fælleskommunale løndatakontor og egne beregninger Tallene understreger, at kommuner med et lavt sygefravær ikke skal lade det blive til en sovepude, men fortsat arbejde for at få et lavere sygefravær. DANSK ERHVERV 7
OM DENNE UDGAVE Millioner at spare ved at reducere det kommunale sygefravær er 21. nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 2. december 2010. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 20 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. KILDER Sygefraværet er opgjort i antal dagsværk for fuldtidsbeskæftigede. Ved beregningen af mulige besparelser er lagt til grund, at en kommunalt fuldtidsbeskæftiget i gennemsnit tjener 371.450 kr. årligt (beregnet ud fra den gennemsnitlige løn i 2009 ifølge tal fra det Fælleskommunale Løndatakontor). Desuden er det lagt til grund, at kommunalt ansatte i gennemsnit havde 228 arbejdsdage i 2009. I figur 8 og 9 er set bort fra Gribskov, idet dataindberetningen fra denne kommune i 2008 ifølge det Fælleskommunale Løndatakontor var mangelfuld. KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne surveyundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den korrekte version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til arbejdsmarkedschef Ole Steen Olsen på oso@danskerhverv.dk eller tlf. 33 74 6611 REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA (ansv.), analysechef Geert Laier Christensen, cand. scient. pol. (redaktør), underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., chefkonsulent Jesper Højte Stenbæk, cand. merc. jur., pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Sygefraværet i det private: omfatter almindelig sygdom, sygdom som følge af arbejdsulykker sket uden for arbejdstiden samt sygdom som følge af graviditet og kronisk sygdom. Der korrigeres ved at lægge komponenten sygdom som følge af arbejdsulykker sket i arbejdstiden til, så der kan sammenlignes med den kommunale sygefraværsprocent. Sygefraværet i det kommunale: omfatter sygdom og sygdom som følge af arbejdsskade. Der korrigeres derfor ved at lægge sygdom som følge af graviditetsgener og sygdom som følge af kronisk sygdom til. ii Korrelationen mellem sygefraværet i 2008 og sygefraværet i 2009 er 0,865. Da korrelationen ligger mellem 0 (ingen sammenhæng) og 1 (fuldkommen sammenhæng) er der tale om en stærk sammenhæng DANSK ERHVERV 8