TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 16, 20. juni 2019 Indhold MARK Aktuelt i marken Aflugning af flyvehavre De problematiske græsser VANDING Vandbalancen MARK Aktuelt i marken Af planterådgiver Marie Uth Svampesygdomme i korn Brunrust har bredt sig kraftigt i enkelte ubehandlede rugmarker. Hvis rugen er meget hårdt angrebet med mange rust-pustler på alle blade, er det for sent at foretage kemisk bekæmpelse. Der vil blot være tale om en hævnsprøjtning som ikke kan betale sig. Hvis der er moderate angreb, dvs. få pustler på de fleste planter, kan en behandling nu bremse smitten. Brunrust-svampen trives i det varme vejr, vi har i øjeblikket. Vi anbefaler 0,5-0,6 l/ha Orius snarest muligt. Selvom angreb af brunrust i rug kan se voldsomme ud, er der dog grænser for hvor store konsekvenser det får for udbyttet. Rug laver en stor del af fotosyntesen i stænglerne, hvorfor bladene spiller en mindre rolle. Hvede og vårbyg: Efter den megen nedbør i sidste uge, og med høje temperaturer i denne uge, er der rigtigt gode forhold for mange svampesygdomme. Overvej om dine afgrøder er tilstrækkeligt beskyttede. Hvis det er ved at være tre uger siden du har behandlet hvede eller vårbyg, er det formentlig nødvendig at behandle igen nu. I vårbyg er der i øvrigt registreret en del bygrust i denne uge, og behandling anbefales ved 10 % angrebne planter. Anvend f.eks. 0,3 l/ha Orius. Se mere om svampebekæmpelse i vårsæd i TILVÆKST Salgsafgrøder nr. 13. I hvedemarker er svampesprøjtning især aktuel, hvis der er frisk gulrust (se billede 1). Det er sidste frist for at bekæmpe svampe i hvede, da vækststadiet er fremskredent. Vær opmærksom på, at der er begrænsninger på, hvor meget triazol, der må bruges pr. sæson. Kontakt evt. din planterådgiver for at få hjælp til middelvalg.
Billede 1 Friske gulrust-pustler (Foto: Finn Poulsen, SAGRO). Meldug har bredt sig i nogle havremarker. Det anbefales at bekæmpe meldug frem til blomstring ved 50 % angrebne planter. Til meldugbekæmpelse kan f.eks. anvendes 0,3-0,4 l Orius eller 0,25-0,3 l Folicur Xpert. Billede 2 Kraftigt angreb af meldug i havre (Foto: Marie Uth, SAGRO). Skadedyr i korn Der har tidligere været mange kornbladbillelarver, men den kraftige regn i sidste uge, har tilsyneladende skyllet de fleste ned på jorden. Vi ser kun begrænsede gnav i øjeblikket. Hold øje med havre, hvor de er begyndt at brede sig. Bekæmpelse anbefales ved 0,5-1 larve pr. strå, og der kan anvendes 0,1-0,15 kg Karate, 0,05-0,075 kg Kaiso Sorbie eller 0,15 l Fastac. Bladlus har bredt sig lidt, men vi ser endnu ikke behov for bekæmpelse. I nogle hvedemarker er der lus i en del aks (se billede 3). Bekæmpelse af bladlus anbefales ved over 25 procent angrebne strå, såfremt der samtidig er behov for svampebekæmpelse eller ved over 40 procent angrebne strå, såfremt der ikke samtidig er behov for svampebekæmpelse. Til bekæmpelse anvendes 0,15 kg Karate, 0,075 kg Kaiso Sorbie eller 0,15 l Fastac.
Billede 3 Hvedeaks med bladlus (Foto: Marie Uth, SAGRO). Tid til at gøre status i marken I denne tid er der rigtig gode muligheder for at gøre status over sæsonen i marken. Især i korn kan man se rigtig mange ting nu. Det er tydeligt at se ukrudt. Hold øje med, om ukrudtsbekæmpelsen er lykkedes tilfredsstillende. Er der kommet nye arter, som der skal tages højde for i sædskiftet eller ved middelvalg. Er der problematiske græsser, som der skal tages særlige hensyn til. Svampebekæmpelsen kan også vurderes nu. I raps kan det være svært at gøre status, da afgrøden er ufremkommelig på denne årstid. Men det er tydeligt at se, om der er udfordringer med kamiller, da de hvide kamilleblomster ses tydeligt i afgrøden. Knoldbægersvampen viser sig også nu som grå-brune rådnende stængler og skulper der gulnes. Vi anbefaler at få lavet et før høst-besøg nu, da der på et sådant markbesøg kan laves en værdifuld evaluering af sæsonen, og samtidig lægges strategi for kommende sæson. Billede 4 Sprøjtevindue i vinterhvede. Hveden er behandlet med 0,5 l/ha Mustang Forte, og som det ses har det haft rigtig god effekt på kornblomst (Foto: Per Skodborg Nielsen, SAGRO). Har du brugt din gødningskvote? Indeværende gødningsår slutter den 31. juli. I raps og korn er det sidste handelsgødning fordelt, så det er muligt at få et overblik over, om hele gødningskvoten er brugt. Hvis der har vist sig at være mindre kvælstof end planlagt i anvendt husdyrgødning, har der været mere plads til handelsgødning. Handelsgødning købt inden 31. juli tælles med i gødningsåret 2018/19, og det kan f.eks. bruges til græsmarker. På
græsmarker går gødningsåret frem til 30. september, da der er en forlænget periode, og handelsgødning indkøbt til græs i denne periode tælles også med i dette gødningsår. Aflugning af flyvehavre Af planterådgiver Marie Uth Det er ved at være tid til at afluge flyvehavre i marken. De første flyvehavreplanter stikker op over vintersæden. Problemet med flyvehavre breder sig, og vi oplever at flere landmænd bliver meldt til politiet pga. flyvehavre i markerne. I år forventer vi at forekomsten er større end normalt, da mange flyvehavreplanter i vintersæd har overlevet den milde vinter. Sørg derfor for at tjekke vintersædsarealerne også. I rug er det umuligt at finde alle flyvehavreplanter, men tjek steder langs hegn og skel, hvor du har erfaring for at flyvehavre kan forekomme. Vær opmærksom på kornmarker behandlet med Cossack eller Hussar. Disse midler bekæmper de fleste flyvehavreplanter, men en mindre del af planterne bliver typisk kun bekæmpet delvist. Det er uheldigt, da planterne ikke er synlige over afgrøden, samtidig med at de kan risikere at kaste frø. Tjek derfor områder i de behandlede marker, hvor de har erfaring for at flyvehavre kan forekomme. I pletter hvor du finder flyvehavre, er det en god idé at gentage lugningen 10-14 dage senere, for at få efternølere med. Brug evt. funktionen Hotspot i FarmTracking til at huske stedet. Du kan læse mere om reglerne vedr. flyvehavre på Landbrugsstyrelsens hjemmeside Billede 5 Flyvehavreplante i vinterhvede fotograferet 13. juni i år (Foto: Per Skodborg Nielsen, SAGRO). De problematiske græsser Af planterådgiver Marie Uth
Billede 5 Tre problematiske græsser i vintersæd. Fra venstre ses væselhale, blød hejre og gold hejre (Foto: Per Skodborg Nielsen, SAGRO. I SAGRO oplever vi, at flere og flere ejendomme stifter bekendtskab med problematisk græsser. Risikoen for at få problemer med græsukrudt er størst på ejendomme med meget vintersæd og på pløjefri ejendomme, men vi møder også nogle af de værste græsser på øvrige ejendomme. Græsserne kan f.eks. komme ved forpagtning af nyt jord eller med maskiner, der har kørt på andre ejendomme. Hvis dine marker endnu ikke er inficeret med en besværlig græsart, så sørg for at det forbliver sådan. Hvis der pludselig viser sig en koloni af væselhale, agerrævehale, italiensk rajgræs eller hanespore, så vil vi kraftig opfordre til at destruere dem, inden de kaster frø. Vi kender udfordringen fra flyvehavre, hvor der også betaler sig at fjerne de første planter, inden de har kastet tusindvis af frø, og bekæmpelsen næsten bliver uoverkommelig. Ofte kommer de første planter i et hjørne af marken. De kan slås ned med en brakpudser eller sprøjtes med glyphosat, men det er ved at være sidste chance, da græsserne ikke må have dannet frø. Det er også en god idé at lave et hotspot på FarmTracking på stedet, så du kan genfinde stedet til næste år, og tjekke at alle planter er væk. Du kan læse mere om håndtering af problematiske græsse i disse to faktaark fra SEGES: Billede 6 Billede 6 En lille gruppe væselhale fundet i et hjørne af en hvedemark på en pløjefri ejendom, som indtil nu ikke har haft udfordringer med væselhale (Foto: Marie Uth, SAGRO).
VANDING Vandbalancen Af planterådgiver Erik A. Kjeldsen Fordampning har i den sidste uge været gennemsnitligt knap 4 mm i døgnet. Der er mange steder faldet regn, men fordelingen har været meget uens. Nogen steder blev de letteste jordtypers vandkapacitet fyldt op med omkring 30 mm regn, mens der andre steder er faldet noget mindre. I de områder hvor der ikke er faldet så store vandmængder, er der nu behov for en fjerde vanding i græsfrø, korn og vinterraps. Afgrøderne får tyngde i toppen nu, og dermed er der begyndende tendens til lejesæd. Der ses en del vårbygmarker, som har haft så kraftig vækst, at de er blevet bløde i strået. Her kan det være en fordel at skifte til en mindre vandingsdyse, så afgrøden ikke bliver slået ned. Vandingen forsættes i kornafgrøderne indtil kernerne har et blødt indhold der begynder at virke tørt (dejmodent). Frøgræsmarkerne holdes vandet indtil en ca. 1 uge efter afsluttet blomstring. Vinterrapsen holdes vandet indtil begyndende gulfarvning af skulperne. Dermed er det de fleste steder sidste vanding i vinterraps, vinterbyg og de tidligste sorter af alm. rajgræs til frø.