DA SVAR PÅ EUROPA-PARLAMENTETS SPØRGESKEMA TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Jonathan Hill Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunion 1. Almindelig duelighed, europæisk engagement og personlig uafhængighed Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og erfaring mener De har særlig relevans for opgaven som kommissær og arbejdet med at fremme EU's almene interesser, særlig inden for Deres potentielle ansvarsområde? Hvad motiverer Dem? Hvordan vil De bidrage til at fremme Kommissionens strategiske dagsorden? Hvilke garantier for uafhængighed kan De give Europa-Parlamentet, og hvordan vil De sikre, at Deres tidligere, nuværende eller fremtidige aktiviteter ikke kan rejse tvivl om udøvelsen af Deres hverv i Kommissionen? Jeg har arbejdet i den private sektor i ca. halvdelen af min erhvervskarriere, og i den anden halvdel har jeg været i regeringen, først som rådgiver i 1980'erne og 1990'erne og siden som minister fra 2010. Som forretningsmand har jeg navnlig høstet erfaringer om de udfordringer, der var forbundet med at etablere min egen lille forretning og få den til at vokse i et konkurrencepræget miljø. Som rådgiver arbejdede jeg med en række forskellige økonomiske og sociale spørgsmål, fra løsninger på ungdomsarbejdsløshedsproblemet over erhvervsfremme til løsninger på problemer i storbyernes bykerner. Som minister var jeg ansvarlig for at gennemføre de største strukturelle reformer i uddannelsessystemet i en generation. Senest har jeg fungeret som leder af Overhuset - Storbritanniens andet parlamentariske kammer. Et af Overhusets vigtigste opgaver er at forbedre lovgivningens kvalitet gennem ændringer. Som medansvarlig for gennemførelsen af den britiske regerings lovgivningsprogram er jeg stor tilhænger af både en forudgående og en efterfølgende analyse af lovgivningen. Det er også et parlament, som i sit arbejde forsøger at opnå konsensus ved at trække på medlemmernes ekspertise inden for forskellige områder og danne alliancer på tværs af partilinjerne. Jeg mener, at jeg har stor erfaring med at arbejde på denne bestemte måde. Opnåelse af konsensus er af afgørende betydning for det arbejde, som udføres af alle kommissærer, som til enhver tid har til opgave at fremme Europas interesser, ikke deres egne og heller ikke deres politiske partis eller lands. Denne kombination af erfaringer viser, at jeg forstår betydningen af job og vækst i praksis, og at jeg også kan gennemføre vanskelige og komplekse reformer i et politisk miljø. På baggrund af mine erfaringer fra det politiske liv har jeg udviklet følgende principper, som jeg også vil anvende i mit arbejde. God lovgivning kræver konsekvens, gennemsigtighed og retfærdighed. Vi bør give enkeltpersoner indflydelse ved at give dem de bedst mulige oplysninger og flere valgmuligheder. Regler bør gennemtænkes nøje og evalueres ordentligt før og efter gennemførelsen. Og når de træder i kraft, bør de gennemføres korrekt, håndhæves og gøres til genstand for hårde sanktioner. Med hensyn til min motivation vil jeg nævne, at dette job vil give mig mulighed for at bidrage til at løse de tre store problemer, som EU står over for, og som den valgte formand, Jean-Claude Juncker, har peget på. For det første, den politiske eller demokratiske udfordring. Valgdeltagelsen ved valget til Europa-Parlamentet i maj var skuffende. På trods af kandidaternes og partiernes indsats for det modsatte faldt valgdeltagelsen i 18 ud af 28 medlemsstater. Befolkningens tillid til regeringen og politikerne har aldrig før været så lav. Dette problem skal løses. For det andet, den økonomiske udfordring. Hvordan sætter vi skub i den europæiske økonomi, således at vi kan skabe den vækst og de investeringer, der er behov for - navnlig i en tid med nye verdensomspændende økonomiske udfordringer? Hvordan hjælper vi de millioner af mennesker, navnlig unge, der er ramt af en 1
arbejdsløshed, som skaber store sociale problemer? I de europæiske institutioner bør vores mål være at sikre en fremtid med mere velstand for den næste generation, en fremtid, hvor der lægges vægt på muligheder. Dette betyder, at der igen skal skabes dynamik i den europæiske økonomi, så den igen bliver en model for resten af verden. Der er naturligvis sammenhæng mellem disse udfordringer. Ved at skabe job, vækst og investeringer og ved at opnå håndgribelige fordele for vores borgere kan vi skabe tillid til vores institutioner og til EU som helhed. For det tredje tiltræder denne Kommission på et tidspunkt, som er af afgørende betydning for forholdet mellem EU og Det Forenede Kongerige. Den Europæiske Union har skabt fred, velstand, frihed og retsstatsforhold på et helt kontinent, som tidligere var præget af opdeling, et indre marked med 500 mio. mennesker og regler, som fremmer retfærdighed og konkurrence, mulighed for, at vores borgere kan arbejde og rejse i hele EU, og, som en del af vores større indflydelse på verdensplan, mulighed for at indgå handelsaftaler på europæisk plan. Dette er blot nogle af de områder, hvor Kommissionen spiller en afgørende rolle, og begivenhederne ved EU's østlige grænse minder os jævnligt herom. Jeg vil således gøre, hvad jeg kan, for at bevise, at Det Forenede Kongerige er stærkere som en del af et stærkere EU. Jeg er derfor stolt over at være blevet indstillet til medlem af Jean-Claude Junckers Kommission og glæder mig over, at den portefølje, som han har foreslået for mig, giver mig mulighed for at løse problemerne vedrørende job og vækst direkte. Jeg vil arbejde sammen med de to holdledere inden for mit område, næstformændene Jyrki Katainen og Valdis Dombrovskis, samt kommissionsmedlem Pierre Moscovici. Vi har behov for at bidrage til en stærk og vedvarende økonomisk genrejsning, store investeringer i alle økonomiens områder og en stærkere position i den internationale konkurrence. Mere overordnet vil jeg som en del af kollegiet indgå i Jean-Claude Junckers hold, som vil arbejde for at opnå resultater inden for de prioriterede områder, som også støttes kraftigt af Europa-Parlamentet. Hvad angår uafhængighed, forstår jeg de relevante afsnit i traktaterne og vil efterleve dem fuldt ud. Jeg vil naturligvis respektere den ed, som jeg vil aflægge, foran Den Europæiske Unions Domstol. Jeg vil navnlig overholde de højeste etiske standarder, jf. artikel 17, stk. 3, i TEU og artikel 245 i TEUF, og adfærdskodeksen for kommissærer. Som det fremgår af min erklæring om interesser, har jeg ingen interessekonflikter. Jeg bekræfter, at min erklæring er fuldstændig og fuldt ud tilgængelig for offentligheden, og at jeg vil ajourføre den, hvis de relevante forhold ændres. Selv om min udnævnelse til medlem af Overhuset er livsvarig, vil jeg sørge for at tage orlov, mens jeg fungerer som medlem af Kommissionen. Under min mandatperiode vil jeg ikke bringe mig selv i en situation, som kunne sætte spørgsmålstegn ved min uafhængighed eller upartiskhed eller min indsats for Kommissionen. Jeg støtter fuldt ud den nye forpligtelse til åbenhed, som den valgte formand har fastsat i de politiske retningslinjer. Jeg forpligter mig til at offentliggøre alle kontakter og møder, som jeg holder med faglige organisationer eller selvstændige erhvervsdrivende, og som vedrører EU's politik og gennemførelsen heraf. Jeg vil understrege betydningen af åbenhedsregistret. Hvad angår min fremtid, ved jeg endnu ikke, hvad jeg vil beskæftige mig med, når den næste Kommissions mandatperiode udløber. Men jeg mener, at det er af afgørende betydning, at vi har strenge regler for kommissærernes beskæftigelse efter mandatperioden, og jeg gentager, at jeg fuldt ud går ind for bestemmelserne om interessekonflikter. Jeg forpligter mig til at efterleve både ånd og bogstav i alle nuværende eller fremtidige regler, der anses for at være relevante for kommissærer. 2. Forvaltning af ansvarsområde og samarbejde med Europa-Parlamentet Hvordan vurderer De Deres rolle som medlem af kommissærkollegiet? I hvilket omfang mener De, at De er ansvarlig over for Parlamentet for Deres og Deres tjenestegrenes handlinger? Hvilke specifikke tilsagn er De rede til at give med hensyn til øget åbenhed og samarbejde og en effektiv opfølgning af Parlamentets holdninger og anmodninger om lovgivningsinitiativer? Er De for så vidt angår planlagte initiativer og igangværende procedurer rede til at levere oplysninger og dokumenter til Parlamentet på lige fod med Rådet? Jeg er overbevist om vigtigheden af at arbejde som et hold og af at opnå enighed i kollegiet. Kollegialitet bør være et centralt element i Kommissionens arbejde. Den valgte formand, Jean-Claude Juncker, har fastlagt, hvorledes det nye kollegium skal arbejde, herunder navnlig samspillet mellem næstformændene og kommissærerne. Jeg går ind for disse nye former for samarbejde. Jeg mener, at dette vil bidrage til at nedbryde eventuelle siloer, der måtte eksistere på nuværende tidspunkt, og sikre, at vi samler vores indsats. Endnu vigtigere er det måske, at det vil hjælpe os med at fokusere på at opnå resultater inden for de centrale prioriterede områder, som Jean-Claude Juncker har udpeget. Jeg støtter det, han har sagt om, at Kommissionen er større og mere ambitiøs inden for områder af stor betydning og mindre og mere tilbageholdende inden for områder af mindre betydning. Hvis jeg bekræftes som kommissær, vil jeg ud over kollegiets kollektive ansvar påtage mig ansvaret for alle aktiviteter, som vedrører mit kompetenceområde. Jeg vil til enhver tid arbejde tæt sammen med 2
Europa-Parlamentet, navnlig med Økonomi- og Valutaudvalget og udvalgets formand, Roberto Gualtieri, men naturligvis også med alle andre udvalg, der beskæftiger sig med mit kompetenceområde. Jeg vil arbejde på åben og gennemsigtig vis, således at vi kan samarbejde på grundlag af gensidig tillid og tiltro. Jeg vil gerne have mulighed for regelmæssigt at deltage i møderne i Økonomi- og Valutaudvalget for at have samme form for struktureret politisk dialog, som næstformand Michel Barnier udviklede med stort held. Jeg forpligter mig også til personligt at deltage i vigtige trilogforhandlinger. Jeg vil sikre, at mit kabinet og tjenestemænd i det nye generaldirektorat for finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen overholder de samme principper, således at der kan foretages en effektiv demokratisk kontrol. Udveksling af oplysninger og samarbejde vil bidrage til, at vi sammen kan opfylde EU-borgernes forventninger. Det vil også bidrage til udviklingen af en ansvarlig, legitim og effektiv beslutningsproces af høj kvalitet i EU. Jeg vil anvende alle rammeaftalens bestemmelser. Lige behandling af Europa-Parlamentet og Rådet er ikke blot et lovgivningsmæssigt krav, men også en politisk nødvendighed. Hvad angår efterspørgslen efter nye lovgivningsprocedurer, kan jeg ikke sige, at jeg går ind for et bestemt initiativ. Den fremtidige Kommissions program vil, som fremhævet af Jean-Claude Juncker, være et resultat af hele kollegiets arbejde. Hvad angår opfølgningen på Europa-Parlamentets holdninger og anmodninger, vil jeg sikre, at Kommissionen inden for mine ansvarsområder reagerer på Parlamentets beslutninger eller anmodninger på grundlag af artikel 225 TEUF inden for tre måneder efter vedtagelsen. I den forbindelse støtter jeg Jean-Claude Junckers løfte om, at den fremtidige kommission vil være særligt opmærksom på lovgivningsmæssige initiativbetænkninger. Sluttelig vil jeg i forbindelse med alle aspekter af mit arbejde aldrig glemme, at jeg er ansvarlig over for de direkte valgte medlemmer af Europa-Parlamentet. Spørgsmål fra Økonomi- og Valutaudvalget 3. Finansielle tjenesteydelser og bankunion Hvad bør de vigtigste politiske målsætninger være for den fremtidige regulering af den finansielle sektor i Kommissionens kommende embedsperiode? Bankunionen er tæt på at være færdiggjort og er et af de mest relevante projekter for euroområdets fremtid. Hvad er Deres vurdering af bankunionen, og hvad er de næste skridt, der skal tages med henblik på dens færdiggørelse? Mit udgangspunkt er den finansielle krise af et hidtil uset omfang, som begyndte i 2008 og førte til en dyb og meget ødelæggende økonomisk krise med tab af millioner af job i Europa og store sociale problemer. Den Europæiske Unions foranstaltninger i kølvandet på krisen var af afgørende betydning for at stabilisere det finansielle system, modvirke krisens værste virkninger og mindske risikoen for, at det kan ske igen. Efter min mening var disse vellykkede foranstaltninger ikke blevet gennemført uden det lederskab, som blev udvist af Europa-Kommissionen i almindelighed og næstformand Michel Barnier i særdeleshed samt Europa-Parlamentet og dette udvalg. Hvis min udnævnelse bekræftes, vil min første opgave derfor være at bygge videre på det arbejde, der allerede er blevet udført, at stabilisere vores finansielle system og sikre, at vi har en velreguleret erhvervsgren for finansielle tjenesteydelser, som fungerer til fordel for hele økonomien og borgerne i Europa. Vi kan ikke vende tilbage til tiden før krisen, hvor man ikke vidste, hvor risikoen var placeret, eller risikoen rent faktisk voksede, og hvor det i sidste ende var de europæiske skatteydere, som skulle dække udgifterne forbundet med de finansielle institutioners fejltrin. Samtidig har den valgte formand, Jean-Claude Juncker, givet mig et meget klart politisk mål: at yde mit bidrag til vores fælles dagsorden for fremme af jobskabelse og vækst gennem udviklingen af kapitalmarkedsunionen. Min tilgang er enkel: I samarbejde med navnlig næstformand Jyrki Katainen, men også medlemmerne af kollegiet, vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at sikre, at det finansielle system er sikkert og modstandsdygtigt og fungerer til fordel for hele Europa, gennem frigørelse og udvikling af de rette incitamenter for investeringer, navnlig i små og mellemstore virksomheder. Jeg ønsker også, at det skal tilbyde forbrugerne sikre, velregulerede og gennemsigtige finansielle produkter. I løbet af de seneste fem år har vi været tvunget til at gennemgå en periode med enorme lovgivningsmæssige ændringer, som er blevet gennemført ekstraordinært hurtigt. Vi har oplevet en fuldstændig omlægning af de lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige finansielle rammer. Det har været en bemærkelsesværdig bedrift, ikke mindst på baggrund af en voldsom og omfattende krise. Nu begynder en ny fase. Selv om vi stadig skal være opmærksomme på, at der kan opstå nye risici i vores system, og være rede til at træffe passende foranstaltninger, er det usandsynligt, at det i løbet af de næste fem år vil være nødvendigt at vedtage ny lovgivning i samme omfang. Det arbejde, som den seneste Kommission har udført, giver derfor et sæt klare rammer for den næste Kommission: Lovgivningen skal være stabil og stringent. Gennemførelsen, håndhævelsen og evalueringen vil derfor have højeste prioritet. Hvis det i løbet af denne proces fremgår, at vi ikke har ramt helt rigtigt, skal vi ikke være bange for at foretage hurtige og effektive justeringer - som vi naturligvis i nødvendigt omfang vil gøre til genstand for både uformelle og formelle konsultationer med Parlamentet, inden vi går videre med arbejdet. 3
Navnlig med de udfordringer, som Europa står over for med hensyn til job og vækst, skal vi i alt, vi foretager os, sørge for den rette balance mellem effektiv regulering og øgede ressourcer i vores økonomi. Mere specifikt vil jeg fokusere på: - Gennemførelse: Dette er en presserende opgave, som vil blive løst ved hjælp af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter med et betydeligt input fra de europæiske tilsynsmyndigheder. - Håndhævelse: Jeg vil sørge for, at reglerne overholdes og træffe effektive foranstaltninger, hvis det ikke er tilfældet. - Færdiggørelse af vores sikre og modstandsdygtige finansielle rammer: Der vil også være behov for at færdiggøre de finansielle reformer inden for visse områder for at løse problemerne vedrørende eventuelle resterende centrale risikokilder. Visse betydningsfulde forslag, som den nuværende Kommission har fremsat, er stadig under forhandling - f.eks. bankstrukturreformer, benchmarks, betalingstjenestepakken (herunder mobilbetalinger) og pengemarkedsfonde, som er vigtige elementer inden for det såkaldte skyggebanksystem. Reguleringen af skyggebanksystemet bliver også drøftet af G20: I forbindelse med disse drøftelser vil jeg arbejde på at fastlægge høje internationale standarder, som så skal gennemføres på EU-plan. Jeg vil give høj prioritet til fremskyndelse af arbejdet med at udforme et regelsæt for genopretning og afvikling af finansielle institutioner, som ikke er banker, herunder navnlig centrale modparter. - Etablering af kapitalmarkedsunionen: I overensstemmelse med Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer vil jeg arbejde for at etablere kapitalmarkedsunionen. Dette initiativ bør dække hele Unionen og give os et dybere, sikrere, mere likvidt og mere integreret kapitalmarked, som kan tjene økonomien bedre og mindske vores afhængighed af finansiering, som formidles af bankerne. Vi vil høre alle parter, herunder naturligvis Parlamentet, om de mest hensigtsmæssige tiltag. Dette skal iværksættes hurtigt, da der er et tvingende behov for at sætte skub i og diversificere finansieringen af vores økonomi. - International dimension: Jeg vil arbejde for en ensartet gennemførelse af internationale standarder og principper inden for alle centrale retsområder. Vi må lukke alle smutveje, som kan indebære risici for den finansielle stabilitet, og sikre lige konkurrencevilkår på verdensplan. Jeg vil søge at udbygge det lovgivningsmæssige samarbejde med USA om finansielle tjenesteydelser, navnlig for at undgå, at virksomhederne skal overholde to sæt ensartede, men ikke identiske regler. Vi bør søge et lignende samarbejde med andre G20-lande og andre retsområder, navnlig dem, som har betydningsfulde finansielle markeder. Bankunionen er for mig et bevis på, at der kan opnås enighed i de vanskeligste situationer, såfremt vi alle har samme mål og er villige til at indgå kompromiser til fordel for os alle. Bankunionen er først og fremmest af central betydning for eurozonens stabilitet, men på grund af den indbyrdes sammenhæng mellem EU's finansielle markeder også for alle 28 medlemsstater. Finansiel stabilitet er forudsætningen for job og vækst. Bankunionen er nu ved at blive en realitet. Forordningerne om den fælles tilsynsmekanisme og den fælles afviklingsmekanisme har givet os de redskaber, som er nødvendige for et effektivt tilsyn og effektiv afvikling i bankunionen. Den 4. november vil Den Europæiske Centralbank påtage sig rollen som fælles tilsynsmyndighed fuldt ud. Den omfattende vurdering af de 120 største banker i euroområdet vil give ECB mulighed for at færdiggøre sine forberedelser. Den Fælles Afviklingsinstans er også ved at blive oprettet. Europa-Parlamentet vil blive fuldt ud involveret i denne proces i overensstemmelse med forordningen om den fælles afviklingsmekanisme. Kommissionen har nedsat en særlig taskforce, som skal bidrage til forberedelserne. Den Fælles Bankafviklingsfond vil blive fuldt finansieret gennem bidrag fra bankerne. Det forberedende arbejde med henblik på en delegeret retsakt og en gennemførelsesretsakt er i gang, og jeg ved, at dette udvalg er fuldt ud inddraget. Jeg giver videreførelse af dette arbejde høj prioriteret. Arbejdet vedrørende offentlige bagstopperordninger er stadig ikke færdiggjort. Dette vil bidrage til den fælles afviklingsmekanismes troværdighed og styrke. Jeg vil arbejde tæt sammen med min kollega, Pierre Moscovici, med Europa- Parlamentet og Rådet for at få dette til at ske. Sluttelig er det vigtigt at huske på, at bankunionen er baseret på det fælles regelsæt, som er udarbejdet for at sikre, at tilsyn og afvikling er underlagt de samme kerneprincipper i hele EU. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) sørger for relevant koordinering af bankvæsenet i alle 28 medlemsstater. Jeg vil i lighed med næstformand Michel Barnier arbejde tæt sammen med EBA. 4. Finansielle tjenesteydelser: Euroområdet versus ikke-euroområdet Hvorledes forestiller De Dem forbindelserne mellem euroområdemedlemsstater og ikkeeuroområdemedlemsstater inden for Deres vigtige ansvarsområde i forbindelse med det indre marked? Hvorledes agter De for så vidt angår bankunionen og finansielle tjenesteydelser at håndtere de mest 4
sandsynlige forskelle og problemer mellem euroområdemedlemsstater og ikke-euroområdemedlemsstater og samtidig sikre sammenhængen mellem Den Økonomiske og Monetære Union og det indre marked? Mit mål vil være at beskytte finansiel stabilitet, videreudvikle det indre marked for finansielle tjenesteydelser og sikre, at det finansielle system bidrager til vækst og jobskabelse for hele Europa. Eurozonekrisen krævede en grundlæggende nytænkning af den måde, hvorpå den monetære union fungerer. En del af løsningen var en mere integreret tilgang til tilsyn og afvikling af banker i eurozonen. Derfor blev bankunionen, som jeg støtter fuldt ud, oprettet. Bankunionen er til stadighed åben for alle interesserede medlemsstater. Oprettelsen er en stor succes, og jeg vil - navnlig i samarbejde med næstformændene Jyrki Katainen og Valdis Dombrovskis - sikre, at den gennemføres effektivt. En bankunion, som fungerer effektivt, er af stor betydning for medlemsstater uden for eurozonen såvel som medlemsstater inden for eurozonen. Det indre marked som helhed nyder godt af en mere stabil og integreret bankunion. Medlemsstaterne inden for bankunionen kan naturligvis ønske yderligere integration, men denne integration bør fortsat også være til fordel for det indre marked som helhed, således at vi undgår fragmentering af det indre marked. I den forbindelse er det fælles regelsæt en effektiv garanti for, at der altid skal gælde fælles regler i hele EU. Som EU-kommissær vil jeg have til opgave at skabe større tillid mellem eurolande og ikke-eurolande til fordel for Den Europæiske Union som helhed. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) vil som det agentur, der udarbejder detaljerede regler og koordinerer banktilsynet for hele EU, fortsat spille en afgørende rolle i denne forbindelse. Dette omfatter ordningerne med beslutningstagning med dobbelt flertal, som Europa-Parlamentet og Rådet har vedtaget. Disse ordninger bidrager til denne tillid og giver en garanti for, at der tages hensyn til alle medlemsstaternes interesser i forbindelse med EBA's arbejde. Disse ordninger er allerede taget i brug, og det ser på nuværende tidspunkt ud til, at de fungerer effektivt uden at lægge hindringer i vejen for EBA's effektivitet. 5. Fællesskabsmetoden Hvorledes agter De at sikre overholdelsen af fælleskabsmetoden samt Europa-Parlamentets rolle i forbindelse med finansiel lovgivning, herunder for så vidt angår kontrol af delegerede retsakter/gennemførelsesretsakter, i betragtning af at Deres hjemmedlemsstat stiller sig kritisk over for den allerede eksisterende EU-lovgivning, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om bonusser? Hvorledes agter De at tage Dem af medlemsstater, der ikke overholder de nye regler om tilsyn og afvikling eller forsøger at undgå at gennemføre dem til punkt og prikke? Fællesskabsmetoden har givet EU mulighed for at vedtage den mest ambitiøse finansielle reform i årtier. Det har vist sig, at den kan være meget effektiv. Jeg vil tilslutte mig den fuldt ud i mit arbejde som kommissær. I mit nye job vil jeg kunne trække på mine erfaringer fra mit arbejde som medlem af Overhuset i Det Forenede Kongerige, hvor tilvejebringelse af konsensus på tværs af partilinjer og detaljeret analyse af lovgivningen danner grundlag for det daglige arbejde. Gennemførelse af den finansielle reform har førsteprioritet for mig. Jeg vil arbejde for gennemførelsen og i den forbindelse fuldt ud respektere de lovgivningsmæssige rammer og institutionelle beføjelser i henhold til traktaterne. De love, som vedtages af Parlamentet og Rådet, indebærer et betragteligt antal delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Jeg vil sikre, at bestemmelserne om udarbejdelse og vedtagelse af disse foranstaltninger er i overensstemmelse med de bedste administrative standarder og er tro mod lovteksten. De europæiske tilsynsmyndigheder spiller en central rolle ved udarbejdelsen af disse retsakter, mens Kommissionen naturligvis har det overordnede ansvar for vedtagelse af disse foranstaltninger med henblik på Parlamentets og Rådets godkendelse eller afvisning. Ved gennemførelsen af niveau 2-lovgivning ved hjælp af delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter vil jeg være rede til at forklare det for Parlamentet og Rådet, hvis vi agter at afvige fra tilsynsmyndighedernes forslag, og jeg vil være rede til at drøfte dette med Parlamentet. Desuden vil jeg under alle omstændigheder sikre, at processen er fuldstændigt gennemsigtig og muliggør inddragelse af Parlamentet som fastsat i rammeaftalen - og tilstrækkeligt tidligt - for at muliggøre en inklusiv gennemførelsesproces. Vi må sammen finde den tilgang, som er bedst afstemt efter foranstaltningernes tekniske karakter, samtidig med at der tages hensyn til virkninger for den måde, som det finansielle system fungerer på. Det samme gælder bonusser. Dette emne vil være min kollega Věra Jourovás ansvarsområde. Mere overordnet er det Kommissionens politik at overholde loven. Jeg er bekendt med, at Det Forenede Kongerige har anfægtet lovligheden af CRDIV-direktivet, som vedrører dette emne, i en sag, som er indbragt for Den Europæiske Unions Domstol. Vores institutioner vil forsvare lovgivningen på den normale måde. Når der er afsagt dom, vil vi gennemgå den nøje og overveje, om der er behov for yderligere tiltag, under ledelse af Věra Jourová og koordineret af den udpegede næstformand Frans Timmermans. Hvis en medlemsstat ikke overholder EUreglerne eller forsøger at omgå dem, vil jeg sikre, at de forskellige håndhævelsesredskaber, der er til rådighed, udnyttes fuldt ud. Når det er nødvendigt, vil jeg støtte undersøgelser af påståede overtrædelser af EUlovgivningen, som ledes af de europæiske tilsynsmyndigheder. Jeg vil fremme tiltag fra Kommissionens side, 5
først gennem EU-pilotprocedurer og om nødvendigt gennem formelle overtrædelsesprocedurer. Som traktatens vogter vil jeg ikke tøve med at anvende disse foranstaltninger, hvis der sættes spørgsmålstegn ved de lovgivningsmæssige rammer. Fællesskabsmetoden er både det rigtige middel i vores komplekse demokrati og det mest effektive middel til at opnå gode resultater. De sidste 60 år i Europas historie er bevis for dette. Det Europæiske Råds øgede betydning og en større rolle for de nationale parlamenter har forbedret, men ikke erstattet, det grundlæggende samspil mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som arbejder sammen i henhold til retsstatsprincippet. 6