Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde

Erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet Erhvervsakademi Sjælland, Roskilde Eksisterende udbud, 2014

Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i Roskilde Akkreditering af eksisterende udbudssted Indstilling til Akkrediteringsrådet Marts 2014 Sagsnummer: 14/003706 DANMARKS AKKREDITERINGSINSTITUTION

Erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) ved Erhvervsakademi Sjælland i Roskilde 2014 Danmark Akkrediteringsinstitution Citat med kildeangivelse er tilladt Rapporten er tilgængelig i elektronisk form via www.akkr.dk

Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 6 3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet 9 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

1 Indstilling Danmarks Akkrediteringsinstitution (AI) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Sjællands udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Roskilde. AI indstiller udbudsstedet til: Positiv akkreditering AI s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om kriterierne for relevans og kvalitet er opfyldt. (Se en kort oversigt over kriteriernes vurdering neden for. Den detaljerede vurdering af de enkelte kriterier findes i kapitel 4). Indstillingen bygger desuden på en vurdering af antallet af problemer og deres karakter, om problemerne er forbundne, og i hvilken grad institutionen har iværksat tiltag med henblik på at løse problemerne. Ekspertpanelet og AI vurderer, at Erhvervsakademi Sjællands udbud af uddannelsen til laborant i Roskilde samlet set lever op til kriterierne for relevans og kvalitet. Uddannelsens videngrundlag, som dels er baseret på en tæt tilknytning til erhvervs- og beskæftigelsesområderne, og dels er udviklingsbaseret i relation til erhverv og relevant forskning, er dækkende i forhold til uddannelsens opgave og formål. Fx udvikler og udbyder udbudsstedet mange kurser i samarbejde med virksomheder og udstyrs- og materialeleverandører, og via udviklingen og afholdelsen af kurserne ajourføres underviserne bredt inden for uddannelsens videngrundlag. Desuden har udbudsstedet systematisk kontakt og dialog med et dækkende felt af aftagere via uddannelsesudvalg og praktikevalueringer. Udbudsstedets undervisergruppe er velkvalificeret, og udbudsstedets ledelse er opmærksom på at sikre undervisningens og uddannelsens kvalitet ved at prioritere løbende kompetenceudvikling og faglig ajourføring af undervisergruppen, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at underviserne deltager i foredrag og workshops på DTU, hvor relevant forskningsviden præsenteres. Udbudsstedet har en systematisk og god tilgang til kvalitetsarbejdet, som kommer til udtryk i tilrettelæggelsen og kvalitetssikringen af uddannelsen generelt, men særligt afspejles i undervisernes og ledelsens inddragelse af de studerendes perspektiver på undervisningen og i den dialog, som udbudsstedet har med praktikstederne og aftagerfeltet. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedets dimittender har tilfredsstillende beskæftigelsestal, og at deres opnåelse af mål for læringsudbytte er tilfredsstillende. Endelig vurderer ekspertpanelet, at udbudsstedet, på trods af at udbudsstedets studerende har et stort frafald, og at en del dimittender ikke realiserer mål for læringsudbytte i tilstrækkelig grad, arbejder systematisk og reflekteret med at øge andelen af studerende, der gennemfører uddannelsen og realiserer mål for læringsudbytte. Det gør udbudsstedet ved at prioritere ressourcer til faglig vejledning og støtte såvel som en intensiv fastholdelsesindsats via studievejleder og studiecoach. Ekspertpanelet har imidlertid identificeret et problem på uddannelsen med hensyn til kravet om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. Ekspertpanelet vurderer dog, at dette ikke bør have betydning for den samlede vurdering, da institutionen på akkrediteringstidspunktet har igangsat indsatser for at skaffe de nødvendige praktikpladser, herunder vejledning og rådgivning i forbindelse med praktikpladssøgning. 4

Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet opfylder kriterierne om: Beskæftigelse (kriterium 1) Aftager- og dimittendkontakt (kriterium 2) Erhvervs- og professionsbasering (kriterium 3) Udviklingsbasering i relation til erhverv og profession (kriterium 4) Udviklingsbasering i relation til forskningsviden (kriterium 5) Læringsudbytte (kriterium 6) Indhold og tilrettelæggelse (kriterium 7) Undervisere (kriterium 8) Kvalitetssikring af praktik (kriterium 10) Faciliteter og ressourcer (kriterium 11) Internationalisering (kriterium 12) Kvalitetssikring af internationaliseringen (kriterium 13) Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde (kriterium 14) Gennemførelse (kriterium 15) Vurdering af læringsudbytte (kriterium 16) Opnåelse af læringsudbytte (kriterium 17). Delvist opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet delvist opfylder kriteriet om: Praktik (kriterium 9), fordi udbudsstedet ikke tilvejebringer det nødvendige antal praktikpladser til de studerende. Mere information Ekspertpanelets vurderinger af, om de enkelte kriterier er opfyldt, uddybes i rapportens kapitel 4. I rapportens indledning findes mere information om ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Juridiske opmærksomhedspunkter Eksamensbekendtgørelsens 5, stk. 2, (bekendtgørelse nr. 714 om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser af 27.6.2012) hjemler ikke studieordningens krav om, at det er en betingelse for, at den studerende kan få adgang til prøver på et semester, at alle obligatoriske opgaver og bundne forudsætninger skal være godkendte, jf. studieordningens kapitel 7. Efter bekendtgørelsens bestemmelse kan der alene stilles krav om deltagelse i undervisning og opgaveaflevering, men ikke om, at opgaverne også skal være godkendte. 5

2 Indledning Denne rapport indeholder AI s akkrediteringsvurdering af Erhvervsakademi Sjællands eksisterende udbud af erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) i Roskilde. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering, betinget positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af udbudsstedet. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til institutionen og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeren træffer herefter beslutning om endelig godkendelse. Godkendelse gives til en institutions udbud af en uddannelse uden binding til geografiske steder, men under forudsætning af, at alle de steder, institutionen udbyder uddannelsen, er blevet positivt akkrediteret af Akkrediteringsrådet. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering er en faglig vurdering af, om et udbudssted lever op til foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget ud fra de kriterier for udbuds relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 2 til bekendtgørelse nr. 684 af 27.6.2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. AI har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af udbudsstedet. Ekspertpanelet består af personer med viden om de relevante fag-, uddannelses- og beskæftigelsesområder (se afsnittet om organisering nedenfor). Ekspertpanelet har gennemført akkrediteringsvurderingen på baggrund af det samlede dokumentationsmateriale. Det består dels af institutionens skriftlige redegørelse og bilag og dels af de oplysninger, som ekspertpanelet og AI har fået under besøget på udbudsstedet. I kriterierne 1, 15 og 17 indgår nøgletal for udbudsstedet, og der er for hvert af disse kriterier fastsat en vejledende grænseværdi for, hvornår kriteriet er opfyldt af udbud af laborantuddannelsen. De vejledende grænseværdier er fastlagt på baggrund af datamateriale, der er opgjort ens på alle udbudsstederne. Der gælder samme vejledende grænseværdier for alle steder, hvor uddannelsen udbydes. Hvis et eller flere af udbudsstedets nøgletal ligger over de vejledende grænseværdier, har institutionen haft mulighed for at dokumentere evt. særlige forhold, som, institutionen mener, har indflydelse på nøgletallet. Hvis institutionen har indsendt supplerende oplysninger, er disse indgået i ekspertpanelets vurdering af det pågældende kriterium. Det fremgår af begrundelsen for vurderingen af det enkelte kriterium i kapitel 4, om dette er tilfældet. 6

Mål for læringsudbytte Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af de mål for læringsudbytte, som aktuelt gælder for uddannelsen, og som er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse inden for laboratorieområdet (laborant AK) (BEK nr. 976 af 19.10.2009). Organisering Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring med uddannelsen i et studenterperspektiv Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Søren Rasmussen, MSc i molekylærbiologi. Teamleder i Production Support, Dako. Tidligere laboratoriechef i Microbiology, Chemistry and Services, Eurofins Pharma, tidligere kemiker og teamleder i diverse afdelinger ved Novo Nordisk og tidligere forsker i molekylærbiologi ved Statens Veterinære Serumlaboratorium. Censor ved laborantuddannelsen. Forfatter til adskillige publikationer inden for molekylærbiologi. Ulla Morin, laborant. Laborant i Novozymes. Medlem af uddannelsesudvalget for laborantuddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol. Tidligere studiebestyrelsesformand på Laborantskolen, København og tidligere medlem af CVU Øresund for Laborantskolen og tidligere medlem af Efteruddannelsesudvalget for Laboranter og Industriens Teknikere. Kathrine Esager Ørskov, laborant, studerende ved molekylærbiologi, Aarhus Universitet. Tidligere ansat på Brabrand Mejeri. Grethe Rønn, instruktionslaborant, hospitalslaborant, master i professionsudvikling og uddannelse, har gennemført flere semestre i pædagogik ved Københavns Universitet. Tidligere uddannelseschef ved bioanalytikeruddannelsen i Region Hovedstaden, tidligere uddannelseskoordinator ved KAS Herlev og tidligere underviser på klinisk biokemiske afdelinger. Tidligere censorformand for bioanalytikeruddannelsen, tidligere medlem af flere faglige udvalg vedrørende udvikling og kvalitetssikring af bioanalytikeruddannelsen og tidligere medlem af styregruppe om ny studieordning. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperter har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Akkrediteringskonsulent Karabi Bergmann fra AI har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringsvurderingen. Chefkonsulent Christel Sølvhjelm har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til AI s øvrige akkrediteringsvurderinger af eksisterende uddannelsesudbud. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Selvevaluering (redegørelse og bilag) Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Institutionsbesøg ved ekspertpanelet og AI Offentliggørelse af en rapport. 7

AI har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til et vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (redegørelse og bilag) på grundlag af en skriftlig vejledning fra januar 2013, som findes på www.akkr.dk. Ekspertpanelet og AI har analyseret materialet og bedt institutionen om at indsende supplerende oplysninger ved tvivlsspørgsmål. Ekspertpanelet og AI har været på besøg på udbudsstedet. AI har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurderinger. Rapporten er efterfølgende godkendt af ekspertpanelet. Rapporten har været sendt i høring på uddannelsesinstitutionen. Ansøgeren har ikke indsendt et høringssvar. Akkrediteringsinstitutionen har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på www.akkr.dk. Lovgrundlag Pr. 1. juli 2013 har AI overtaget opgaven med at akkreditere videregående uddannelser fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) som følge af lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner nr. 601 af 12.6.2013. Akkrediteringsansøgninger, som er indsendt inden ansøgningsfristen i juni 2013, behandles på baggrund af bekendtgørelse nr. 684 af 27.6.2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. 8

3 Præsentation af uddannelsen på udbudsstedet Dette kapitel indeholder institutionens egen præsentation af udbudsstedet taget direkte fra institutionens redegørelse. Adresse Akkrediteringsvurderingen omfatter udbud af uddannelsen på denne adresse: Campus Roskilde Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Studiets struktur Laborant (AK) er en 2½-årig kort videregående uddannelse, som er bredt rettet mod både private og offentlige laboratorier. Den studerende kvalificeres under uddannelsen til at løse laboratorieopgaver af teknisk-faglig karakter i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol. Se strukturen herunder: Semester 1. 2. 3. 4. 5. Aktivitet Skole Skole Skole Praktik Projekt ECTS-point 30 30 30 50 10 Prøver - 1.-årsprøven Valgfagsprøve Skoleprojekt Praktikprøve Afslutningsprojekt Uddannelsen består af følgende elementer: - Obligatoriske uddannelseselementer (80 ECTS-point) - Valgfri uddannelseselementer (10 ECTS-point) - Praktik (50 ECTS-point) - Afsluttende eksamensprojekt (10 ECTS-point) De obligatoriske og valgfrie uddannelseselementer afvikles samlet i uddannelsens indledende, halvandetårige skoledel. Herefter følger en lang praktikperiode, hvor den studerende har lønnet ansættelse på praktikstedet, og uddannelsen afsluttes med et projekt. Det overvejende flertal af de studerende laver deres afslutningsprojekt på praktikstedet. De centrale fagområder De fagområder, der bedst karakteriserer laborantfaget, er vist nedenfor. Det er meget karakteristisk for laborantuddannelsen, at alle områder har et markant indslag af praktiske teknikker. 9

Bioteknologi Basale og avancerede teknikker inden for det bioteknologiske laboratorium. Kemiteknologi Basale og avancerede teknikker inden for det kemiteknologiske laboratorium. Kvalitetssikring Dokumentation, kontrol og anden sikring af datas validitet. Bemærk, at de nævnte områder er valgt som de mest beskrivende for faget og dermed ikke er helt overensstemmende med uddannelsesbekendtgørelsens kerneområder, der nok mere er tænkt i undervisningsfag. Antal studerende og undervisere på uddannelsen på udbudsstedet Antal indskrevne studerende aktuelt: 90 Antal optagne studerende pr. semester de seneste tre år Dato og årstal Antal optagne studerende 1.10. 2010 27 1.3. 2011 13 1.10. 2011 33 1.3. 2012 8 1.10. 2012 30 1.3. 2013 15 Antal undervisere og årsværk Antal undervisere: 9 Antal årsværk: 8 De centrale praktiksteder De vigtigste praktiksteder er: - Universiteter og halvoffentlige institutioner (Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Statens Serum Institut). - Forskning, udvikling og produktionskontrol i private virksomheder (Novo Nordisk, Novozymes). 10

4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1: Beskæftigelse Uddannelsesudbuddets dimittender er i tilstrækkeligt omfang i relevant beskæftigelse, eller de deltager i videre uddannelse. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere tilfredsstillende overgangsfrekvenser til relevant beskæftigelse i erhverv eller profession samt videre uddannelse, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, som akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet konstaterer, at 20 % af udbudsstedets dimittender er ledige. Denne ledighedsfrekvens er ikke over den vejledende maksimumgrænse på 32 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Det skal bemærkes, at datamaterialet ikke indeholder oplysninger om beskæftigelsens relevans, hvorfor denne dimension ikke er indgået i vurderingen. Dokumentation Statistik over aktiviteten for nyuddannede dimittender fra erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet (laborant AK) er baseret på data fra Danmarks Statistiks Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik (RAS) 2012 og Uddannelsesstatistikkens Elevregister. 11

Kriterium 2: Aftager- og dimittendkontakt Uddannelsesudbuddets relevans søges sikret gennem løbende kontakt med aftagere og dimittender. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der indhentes relevant viden fra et felt af aftagere og dimittender, som er dækkende for udbuddet, at denne viden anvendes til at understøtte udbuddets fortsatte relevans. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at udbuddet løbende og systematisk har kontakt til et bredt felt af aftagere og dimittender, hvorfra udbuddet indhenter relevant viden, som bliver anvendt til at sikre udbuddets relevans. Aftagerfeltet består af private produktionsvirksomheder og private forskningsvirksomheder som fx medicinalvirksomhederne Leo Pharma og CP Kelco, private kontrollaboratorier som fx Eurofins Steins Laboratorium, offentlige forskningsinstitutioner som fx Statens Serum Institut og offentlige kontrolinstitutioner som fx Fødevarestyrelsen. Kontakten med aftagerne foregår fx i forbindelse med møder i uddannelsesudvalget, oplæg fra erhvervslivet, efteruddannelseskurser for laboranter samt virksomhedstilpassede kurser, Laborant for en dag, Scan- Lab og donation af udstyr. I Erhvervsakademi Sjællands uddannelsesudvalg for fødevare-, proces- og medicoteknologi, som dækker uddannelserne til laborant, procesteknolog, fødevareteknolog, ernæringsteknolog og laboratorie- og bioteknolog, dækker fire ud af otte eksterne medlemmer laborantuddannelsens aftagere. Udbudsstedets aftagere er repræsenteret ved lægemiddelindustrien, universiteter og offentlige kontrollaboratorier. Uddannelsesudvalget afholder årligt to ordinære møder, hvor information om erhvervets behov og forslag til korrigeret indhold eller fokus i uddannelsen bliver drøftet og anvendt til at justere laborantuddannelsen løbende, og hvor to medarbejdere fra institutionen er repræsenteret sammen med to studerende. Derudover bliver de respektive studieledere tilknyttet uddannelsesudvalget som uddannelsesfaglige eksperter og sekretærer. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet har kontakt med et dækkende felt af dimittender, og at kontakten er systematisk. Institutionens tværgående kvalitetsnetværk er i gang med at implementere en ny fælles procedure vedrørende dimittendkontakt, som går ud på at gennemføre en årlig kvantitativ undersøgelse blandt de dimittender, som dimitterede ét til halvandet år forinden. Udbudsstedet deltog i institutionens pilotdimittendundersøgelse i 2013, hvor svarprocenten var 27. Konklusionen på pilotdimittendundersøgelsen er, at det er vigtigt for udbudsstedet at hæve svarprocenten for i de kommende dimittendundersøgelser at have et bedre grundlag at træffe beslutninger på baggrund af. Udbudsstedet finder det bekymrende, at halvdelen af dimittenderne angiver, at uddannelsen kun i ringe grad har styrket evnen til at løse komplekse problemstillinger i praksis, men pga. den lave svarprocent har udbudsstedet indtil videre besluttet at holde punktet under observation. Udbudsstedet har desuden uformel kon- 12

takt med dimittenderne. Når udbudsstedet er i uformel kontakt med dimittenderne, er det fx som praktikvejledere hos aftagervirksomheden, ved deltagelse i Dansk Laborant-Forenings konferencer og ved fyraftensarrangementer. Ekspertpanelet vurderer, at ledelsen bruger den indhentede viden til at sikre den fortsatte relevans af uddannelsen på udbudsstedet. Det er praksis på teammøder og uddannelsesretningsmøder, at underviserne og studielederen diskuterer og videndeler nyerhvervet viden. Som eksempel på, at ledelsen anvender viden til at foretage ændringer, kan nævnes, at den pædagogiske praksis er blevet ændret fra klasseundervisning til undervisning og vejledning i studiegrupper som et resultat af, at branchens arbejdspladser hyppigt fungerer i selvstyrende teams, hvor der stilles større krav til selvstændighed og initiativ. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 2.A.1: Klip fra Den Blå Bog Bilag 2.B.1: Program for besøg hos Haldor Topsøe A/S Bilag 2.B.2: Program for besøg hos Novozymes Bilag 2.B.3: Program for besøg fra Novo Nordisk Bilag 2.B.4: Guide til praktikbesøg Bilag 2.B.5: Eksempler på projekttitler Bilag 2.B.6: Program for besøg hos DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Bilag 2.B.7: Foredrag fra Forskningens Døgn 2013 Bilag 2.B.8: Foredrag om skimmelsvampe Bilag 2.B.9: Foredrag om DNA-profilanalyser Bilag 2.B.12: Flyer om Laborant for en dag Bilag 2.B.13: Forretningsorden for uddannelsesudvalget Bilag 2.B.14: Oversigt over medlemmer af uddannelsesudvalget Bilag 2.B.15: Kommissorium for arbejdsgruppe: Laborantuddannelsen i den nær meste fremtid Bilag 2.B.16: Invitationer til Matchmaking-dag d. 6/11 2012 Bilag 2.B.17: Pressemeddelelse fra Matchmaking-dag Bilag 2.B.18: Liste over praktiksteder 2010-2013 Bilag 2.B.19: Tag ud i underviserpraktik Bilag 2.B.20: ScanLab Bilag 2.C.1: Program for Laborantkonference d. 3.11.2012 Bilag 2.C.2: Invitation til dimission og netværksmøde Bilag 2.C.3: Procedurebeskrivelse: Dimittendundersøgelse Bilag 2.E.1: e-journaler kommissorium. 13

Kriterium 3: Erhvervs- og professionsbasering Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden om centrale tendenser fra det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning: Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at ny viden om centrale tendenser fra det eller de relevante beskæftigelsesområder løbende tilgår udbuddet og medvirker til, at det til stadighed er tidssvarende. Dette kan fx ske gennem undervisernes kontakt med praksis gennem samarbejde og/eller undervisning af praktikere i efter- og videreuddannelsesregi, via udbuddets kontakt med eller viden om videncenteraktiviteter og/eller kurser og praksisorienterede temadage, deltagelse i netværk mv. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der løbende tilgår udbudsstedet opdateret viden om centrale tendenser inden for uddannelsens beskæftigelsesområder. Videngrundlaget er bl.a. baseret på den aftagerkontakt, der er beskrevet under kriterium 2, afslutningsprojekter, virksomhedsbesøg på fx Nationalt Center for Miljø og Energi, gæsteforelæsere fra erhvervet, Enzymtjenesten, undervisernes deltagelse i messer, konferencer, kurser og seminarer samt udvikling og afholdelse af efteruddannelseskurser på laboratorieområdet. Underviserne tilegner sig viden om centrale tendenser gennem udbudsstedets udbud af efteruddannelseskurser for laboranter. I samarbejde med Syddansk Universitet og to andre erhvervsakademier udbyder udbudsstedet også kurser inden for diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi og kemi. Underviserne på kurserne er primært udbudsstedets egne undervisere, men når det er nødvendigt, benytter udbudsstedet eksterne undervisere. Måden, som udviklingen af kurser foregår på, kan være, at kursuskonsulenten gennem opsøgende arbejde bliver opmærksom på, hvilke områder aftagerne ønsker efteruddannelse af dimittender inden for, hvorefter kurserne bliver skræddersyet til virksomhedernes behov. En anden måde er, at udbudsstedet selv, på baggrund af input fra aftagere og dimittender, udvikler generelle kurser, der sigter mod en bred vifte af aftagervirksomheder. Undervisningen på kurserne foregår i dialog med kursisterne, hvor underviseren bliver opmærksom på nye eller ændrede teknikker hos aftagerne. Fx har udbudsstedet i 2012 oprettet et kursus i GMP (Good Manufactoring Practice) for laboranter efter ønske fra Novo Nordisk. Der er en ekstern underviser på dette kursus, men en af udbudsstedets undervisere er vært og kursusleder og deltager også i den faglige del. På denne måde er udbudsstedet ajour med den nyeste udvikling inden for feltet og bruger aftagerens nyeste praksis i undervisningen. Et andet eksempel på, at viden fra centrale tendenser tilgår underviserne på udbudsstedet, er Enzymtjenesten, som indebærer, at gymnasier og grundskoler kan rekvirere enzymer til undervisningsforsøg hos udbudsstedet, leveret af Novozymes og Chr. Hansen, som vejleder i brug af enzymerne. Denne konsulenttjeneste indebærer, at underviserne har løbende kontakt med specialister på Novozymes og Chr. Hansen og herigennem får opdateret viden om anvendelse af industrielle enzymer. 14

Det er primært beskæftigelsesområder inden for medicinal-, biotek- og fødevareindustrien, der er dækket af aktiviteterne. Det fremgik af interviewene under besøget, at underviserne ud over at deltage i aktiviteterne deler viden om centrale tendenser på teammøderne, og at de i forbindelse med praktikbesøg og de studerendes projektarbejde får viden om maskiner og laboratorieudstyr. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2 og 9 og følgende bilag: Bilag 3.B.1: Kursusplan for efterår 2012 Bilag 3.B.2: Kursusplan for foråret 2013 Bilag 3.B.3: Kursusprogram for GMP-kursus Bilag 3.B.4: Oversigt over faktisk afholdte kurser i 2012 Bilag 3.B.5: Liste over undervisernes deltagelse i kurser, konferencer og semina rer de seneste tre år Bilag 3.B.6: Program for Salmonella-temadag Bilag 3.B.7: Program for kursus tilpasset DuPont Danmark A/S Bilag 9.E.2: Invitation til praktikværtarrangement. 15

Kriterium 4: Udviklingsbasering i relation til erhverv eller profession Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det eller de beskæftigelsesområder, udbuddet retter sig mod. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet erfaringer og resultater fra relevant, aktuelt og praksisorienteret forsøgs- og udviklingsarbejde samt rådgivning, som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan dreje sig om fx udvikling af nye redskaber, produkter og metoder for og/eller med praksisfeltet eller slutbrugere af det udviklede. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det er positivt, at udbudsstedet deltager i så mange aktiviteter, hvor underviserne løbende tilegner sig viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for de beskæftigelsesområder, som laborantuddannelsen er rettet mod, og som kan bidrage til at styrke de studerendes kompetencer til at løse problemer i praksis. Underviserne tilegner sig relevant viden om forsøgs- og udviklingsarbejde i forbindelse med de kurser, som de udbyder, og som bliver udviklet i samarbejde med erhvervet, i kontakten med leverandører af udstyr, materialer og konsulentydelser, som fx finder sted på konferencer, og gennem de studerendes projektarbejder. En af de kanaler, som underviserne får ny viden om forsøgs- og udviklingsarbejde gennem, er, når de udvikler kurser i samarbejde med eksterne partnere, der selv udvikler produkter, metoder og teknikker. Partneren kan være en virksomhed inden for aftagerområdet, virksomheder, der sælger udstyr, materialer og konsulentydelser til aftagerområdet, eller forskere. I samarbejde med AH diagnostics har underviserne fx været med til at udvikle kurset QPCR, og det har ført til, at udbudsstedets eget QPCR-udstyr er opsat og optimeret i henhold til de nyeste anvisninger. Samarbejdet med en forsker fra Statens Serum Institut om efteruddannelseskurset Det Mikrobiologiske QC-lab har inspireret udbudsstedet til at oprette det nye valgfag mikrobiologisk kvalitetssikring. Desuden har underviserne været med til at udvikle kurset Enzymer sammen med Novozymes og kurset GMP på laboratoriet sammen med Selgan Quality Support. Kurser og branchekontakt inden for det genteknologiske område har medført, at udbudsstedet er i gang med at udskifte det hidtil anvendte ethidiumbromid med et mindre giftigt farvestof til visualisering af nukleinsyrer i geler. De brancher, som forsøgs- og udviklingsaktiviteterne dækker, er primært medicinal-, bioteknologi-, kemi- og fødevareindustrien. Underviserne får viden om forsøgs- og udviklingsaktiviteterne ved enten selv at undervise på de kurser og efteruddannelser, som udbudsstedet udbyder, ved at deltage i konferencer, som aftagere og leverandører afholder, og på de månedlige teammøder. Under besøget blev der under interviewet med underviserne givet et eksempel på, 16

hvordan underviserne gennem en tilbagemelding på praktik fra en studerende har lært at foretage en ekstraktion af DNA. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 4, interview med underviserne under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 3.B.1: Kursusplan for efterår 2012 Bilag 3.B.2: Kursusplan for foråret 2013 Bilag 3.B.3: Kursusprogram for GMP-kursus Bilag 3.B.4: Oversigt over faktisk afholdte kurser i 2012 Bilag 3.B.5: Liste over undervisernes deltagelse i kurser, konferencer og semina rer de seneste tre år Bilag 3.B.6: Program for Salmonella-temadag Bilag 3.B.7: Program for kursus tilpasset DuPont Danmark A/S. 17

Kriterium 5: Udviklingsbasering i relation til forskningsviden Uddannelsesudbuddet er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for udbuddets fagområder. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at der løbende tilgår udbuddet ny relevant forskningsviden, som kan bidrage til at kvalificere erhvervs- eller professionsudøvelse i praksis. Dette kan fx ske gennem undervisernes deltagelse i konferencer, netværk og andet, ved eksterne oplæg for de studerende, eller ved at viden fra institutionens samarbejde og videnudveksling med forskningsinstitutioner tilgår udbuddet. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at der i tilfredsstillende grad løbende tilgår udbudsstedet ny og relevant viden fra forskningsfelter inden for uddannelsens fagområder, og at denne viden indgår i udbuddets videngrundlag. Udbudsstedets undervisere har en række kanaler, hvorigennem de holder sig forskningsmæssigt opdaterede om udbuddets fagområder. Underviserne deltager i foredrag som fx Skimmelsvampen, som blev afholdt i forbindelse med Forskningens Døgn. Underviserne deltager også i foredrag og workshops afholdt af DTU Fødevareinstituttet; fx deltog to undervisere i ph.d.- forsvaret Molecular diagnostics of Foodborne Pathogens og i workshoppen Molekylære metoder til salmonella og campylobacter. Underviserne indgår også i samarbejder med fx Statens Serum Institut i forbindelse med kurserne PCR og Det mikrobiologiske QC-lab. Tre af underviserne har også indgået i samarbejde med Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet i forbindelse med afholdelse af kurser i risikovurdering og audit for veterinærstuderende. Desuden abonnerer udbudsstedet på fagtidsskriftet Nordisk Metodikkomité for Levnedsmidler, ligesom underviserne også modtager elektroniske nyhedsbreve fra DTU Fødevareinstituttet i forbindelse med forskning inden for fødevaremikrobiologi. Herudover har en af underviserne en ph.d.-grad i bioanalytisk kemi. Underviserne får viden gennem de nævnte kanaler ved at deltage i forskellige foredrag og workshops, ved at modtage elektroniske nyhedsbreve fra DTU Fødevareinstituttet, og ved at andre kolleger deler deres viden om de forskningsaktiviteter, de har været involveret i, på team- og uddannelsesmøder. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 5, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5.A.1: Bilag 5.B.1: Bilag 5.B.2: Kursusprogram for veterinærstuderende Projektoplæg Aminosyreanalyse Projektoplæg Honnings Antimikrobielle indholdsstoffer. 18

Kriterium 6: Læringsudbytte Uddannelsesudbuddets mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for udbuddets elementer. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 hvilke mål for læringsudbytte, der er fastlagt for udbuddet, 2 at der samlet set er god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets enkelte elementer og de overordnede mål for læringsudbytte, så en studerende, der realiserer elementernes læringsmål også realiserer de overordnede mål for læringsudbytte. Som ét udtryk for sammenhængen skal udbuddet redegøre for og dokumentere vægtningen af elementerne, som den kommer til udtryk i ECTS-fordelingen. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de overordnede mål for læringsudbytte, der gælder for uddannelsen på udbudsstedet, er på rette niveau for en erhvervsakademiuddannelse. Ekspertpanelet vurderer dette på baggrund af de overordnede mål for læringsudbytte for laborantuddannelsen, som er fastlagt i bilag 1 til uddannelsesbekendtgørelsen fra 2009, sammenholdt med gradstypebeskrivelsen for erhvervsakademigraden i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at der er en tilfredsstillende sammenhæng mellem de overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Uddannelsen består af ni obligatoriske uddannelseselementer, der hver især udgør 5 eller 10 ECTS-point, valgfrie uddannelseselementer på 10 ECTS-point, praktik på 50 ECTS-point og et afsluttende eksamensprojekt på 10 ECTS-point. Læringsmålene for uddannelsens elementer er beskrevet i den nationale studieordning for laborantuddannelsen. Studieordningen er opdelt i en fælles del, der gælder for alle udbud af uddannelsen, og en institutionsspecifik del, der gælder for det enkelte udbud. Den fælles del af studieordningen beskriver læringsmål opdelt i viden, færdigheder og kompetencer, indhold og vægtning (udtrykt i ECTS-point) for alle elementer i uddannelsen på nær de valgfrie uddannelseselementer, som er beskrevet i den institutionsspecifikke del, og det afsluttende eksamensprojekt, som der ikke er beskrevet læringsmål for. Den fælles studieordning indeholder også læringsmål for uddannelsens tre kerneområder laboratorieteknik og - forståelse (30 ECTS-point), bioteknologi (30 ECTS-point) og kemiteknologi (30 ECTSpoint), opdelt i viden, færdigheder og kompetencer. Hvert kerneområde indeholder tre af de føromtalte obligatoriske uddannelseselementer. Ud over denne beskrivelse af læringsmål for uddannelseselementer og kerneområder i den fælles del af studieordningen har udbudsstedet valgt at beskrive læringsmål for de temaer, som man har valgt at strukturere uddannelsen efter. Disse læringsmål er beskrevet i den institutionsspecifikke del af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer også, at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem disse læringsmål og de overordnede mål for læringsudbytte. 19

Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1 og følgende bilag: Bilag 6.A.2: Bilag 6.C.1: Studieordning for Laborant (AK), Erhvervsakademi Sjælland Studieplan. 20

Kriterium 7: Indhold og tilrettelæggelse Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsesudbuddets elementer samt anvendte undervisnings- og arbejdsformer er passende for, at de studerende kan realisere de fastsatte læringsmål. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at det faglige indhold af udbuddets elementer har passende bredde, dybde og relevans set i forhold til læringsmålene, 2 at de valgte undervisnings- og arbejdsformer er hensigtsmæssige for, at læringsmålene kan realiseres, 3 at elementernes samspil understøtter realiseringen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at det faglige indhold af uddannelsens elementer har en passende bredde, dybde og relevans i forhold til de læringsmål, der er beskrevet for elementerne. Institutionen redegør på tilfredsstillende vis for det faglige indhold i fire udvalgte faglige forløb på udbudsstedet og viser bl.a., hvordan det metodefaglige indhold understøtter udviklingen af den studerendes kompetencer. Institutionen har redegjort for følgende faglige forløb: proteiner, kromatografi II, videregående genteknologi og skoleprojekt. Ekspertpanelet vurderer, at underviserne anvender hensigtsmæssige undervisnings- og arbejdsformer, som understøtter, at de studerende når de tilsigtede læringsmål. Institutionen har redegjort for, at undervisnings- og arbejdsformerne i fire ovennævnte faglige forløb består af selvstændige studier i studiegruppen, vejledning af studiegruppen, praktisk laboratoriearbejde og fællestimer i laboratorieberegninger, kemi og biokemi. Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt på en måde, som understøtter de studerendes realisering af mål for læringsudbytte. Udbudsstedet har redegjort for, at en laborants arbejde består i at planlægge sit arbejde i laboratoriet ud fra analyseforskrifter, udføre analyserne, behandle resultaterne og evt. efterfølgende optimere metoden. På den baggrund har udbudsstedet opbygget de enkelte moduler, hver af fire ugers varighed, over følgende grundmodel: en uges teoristudie, to ugers praksis i laboratoriet og en uges teoristudie og resultatbehandling og opsamling og test. Udbudsstedet har redegjort for, at uddannelsesaktiviteterne skal gennemføres i rækkefølgen undervisning på udbudsstedet, praktik i en virksomhed og det afsluttende projekt. Hvad angår uddannelsens første tre semestre, opdeler studieordningen uddannelsen i elementer, der skal afvikles på 1. og 2. semester hhv. på 3. semester. Ud over at der på denne måde sikres progression i uddannelsen, idet uddannelseselementerne på 3. semester især omfatter avancerede teknikker, er denne opdeling foretaget for at sikre et ensartet, landsdækkende niveau ved 1.-årsprøven, der er placeret ved afslutningen af 2. semester. Fagmodulerne på 1. og 2. semester kan afvikles i vilkårlig rækkefølge inden for semesteret. På 3. semester skal modulerne metodevalidering og genteknologi, videregående afvikles først (rækkefølgen af de to er vilkårlig). Årsagen til dette er, at de valgfrie uddannelses- 21

elementer indgår i de resterende tre moduler, og da de valgfrie elementer omfatter overblik og fordybelse, er det nødvendigt forinden at have den størst mulige grundfaglige viden. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 7, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 5.B.1: Bilag 6.A.2: Bilag 6.C.1: Bilag 7.B.1: Bilag 7.B.2: Bilag 7.B.3: Bilag 7.B.4: Bilag 7.B.5: Bilag 7.B.6: Bilag 7.B.7: Bilag 7.B.8: Bilag 7.B.9: Bilag 7.B.10: Projektoplæg Aminosyreanalyse Studieordning for Laborant (AK), Erhvervsakademi Sjælland Studieplan Semesterplan Proteiner Semesterplan Kromatografi II Semesterplan Videregående genteknologi Videregående genteknologi - plan for vejledning Skema Proteiner Skema Kromatografi II Skema Videregående genteknologi Materiale til kromatografi II Oplæg til skoleprojekt Cytotoxiske tests Proteinmodulet - Forberedelse til modulet. 22

Kriterium 8: Undervisere Undervisernes kvalifikationer og kompetencer er samlet set tilstrækkelige i forhold til uddannelsesudbuddets niveau og mål for læringsudbytte, og undervisergruppen er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at undervisergruppen samlet set lever op til de krav til teoretiske, faglige, pædagogiske og erhvervs- eller professionsmæssige kvalifikationer og kompetencer, der følger af reglerne for uddannelsen, 2 at undervisergruppen gennem løbende kompetenceudvikling og andre aktiviteter er ajourført med den nyeste viden om centrale tendenser i erhverv eller professioner samt relevant forskning. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at undervisergruppen samlet set har tilfredsstillende teoretiske, faglige og erhvervsmæssige kompetencer, og at undervisernes teoretiske og faglige baggrund dækker de fagområder, der indgår i laborantuddannelsen. Undervisergruppen består af ni undervisere. Alle underviserne er uddannet på en faglig relevant uddannelse eller en uddannelse, der er relevant for de fag, de underviser i. Samtlige undervisere har en kandidat- eller mastergrad, fx cand.scient., cand.pharm. eller cand.med.vet. Yderligere har tre undervisere gennemført en ph.d.-uddannelse. Ekspertpanelet vurderer, at hovedparten af underviserne har kendskab til erhvervet fra tidligere beskæftigelse, fx som videnskabelig assistent eller laborant i både offentligt og privat regi. Ekspertpanelet vurderer desuden, at udbudsstedets allokering af undervisere med erhvervsmæssig kompetence i uddannelsens centrale fag er tilstrækkelig. Ekspertpanelet vurderer også, at undervisernes pædagogiske kompetencer samlet set er tilfredsstillende. Størstedelen af undervisergruppen har afsluttet en formel pædagogisk uddannelse i form af pædagogikum. Med hensyn til faglig ajourføring af ny viden om centrale tendenser i erhverv, profession og relevant forskning vurderer ekspertpanelet, at underviserne opfylder kravene på tilfredsstillende vis (se under kriterium 3 og 5). Den enkelte underviser får årligt tildelt 50 timer til almindelig opdatering. Herudover er der afsat 37 timer årligt til specifikke kompetenceudviklingsaktiviteter. Timerne er fx blevet anvendt til seminar i e-læring og introkursus i forbindelse med indkøb af Äkta pure-system. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 3, 5 og 8 og supplerende oplysninger. 23

Kriterium 9: Praktik Praktikken tilrettelægges og gennemføres, så den studerendes læring styrkes i et samspil mellem teori og praksis. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at praktikken tilrettelægges og gennemføres hensigtsmæssigt, 2 at praktikken er en integreret del af det samlede udbud, så den studerendes videntilegnelse, erfaringsdannelse og læring på henholdsvis udbudssted og praktiksted er gensidigt supplerende. Vurdering: Kriteriet er delvist opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde, placering og indholdskrav understøtter, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og at der er et tilfredsstillende samspil mellem teori og praksis, som styrker den studerendes læring på uddannelsen. Ekspertpanelet vurderer dog, at manglende praktikpladser udgør et problem for de studerende, og at udbudsstedet ikke lever op til bekendtgørelsens krav om at tilvejebringe det nødvendige antal praktikpladser. På den baggrund vurderer ekspertpanelet, at kriteriet er delvist opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet vurderer, at praktikkens længde og placering i studieforløbet er hensigtsmæssig og understøtter, at den studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken. Læringsmålene er fastlagt i studieordningen og har fokus på fire områder: arbejdspladsens organisering og kultur; sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø; kvalitetssystemer; laboratorietekniske metoder. Praktikken udgør 50 af uddannelsens 150 ECTS-point og er placeret på 4. og 5. semester. Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere danske eller udenlandske virksomheder eller offentlige institutioner eller på et eller flere danske eller udenlandske universiteter. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de krav, udbudsstedet stiller til praktikforløbet, er med til at sikre, at de studerende kan nå de læringsmål, der er fastsat for praktikken, og som fremgår af den nationale studieordning. Udbudsstedet stiller fx krav til praktikstedet om, at den studerende i løbet af praktikken skal arbejde med opgaver, som integrerer læringsmålene i arbejdet. Arbejdsopgaverne er centreret om praktikstedets udvalg af laboratorietekniske metoder og områderne arbejdsmiljø og kvalitetsstyring samt arbejdspladsens funktion og kultur. Ved tilrettelæggelsen af praktikken skal der desuden tages hensyn til den studerendes forudsætninger og forkundskaber. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at praktikken er en integreret del af uddannelsen på udbudsstedet. Placeringen af praktikken på det givne tidspunkt muliggør en praksisnær problemformulering og informationsindsamling i forhold til det 24

afsluttende eksamensprojekt, der som hovedregel tager udgangspunkt i den studerendes praktik. De studerende forberedes praktisk og fagligt til praktikken gennem den praksisorienterede undervisning på 1. til 3. semester. Ca. halvdelen af uddannelsens første tre semestre foregår i laboratoriet. Desuden deltager den studerende i de praktikforberedende aktiviteter, som underviserteamet har tilrettelagt. En af aktiviteterne er generel information om praktikperiodens længde, hvornår praktikpladssøgningen starter, og hvordan praktikpladserne søges, i starten af 1. semester. På både 1. og 2. semester er der virksomhedsbesøg på fx Novo Nordisk og Haldor Topsøe, ligesom der fra dette tidspunkt bliver afholdt halvårlige praktikworkshops om skrivning af ansøgninger. På 3. semester gennemgår underviserne ansøgningerne, der er individuelle samtaler med praktikkoordinatoren, og de studerende deltager i et matchmakingarrangement. Udbudsstedet har udfordringer med at skaffe de nødvendige praktikpladser til de studerende. Udbudsstedet redegør for, at årsagerne hertil er, at praktikken er et ansættelsesforhold, og at tilbud om praktikplads derfor afhænger af kemien mellem virksomheden og den studerende. De aktiviteter, udbudsstedet har for at fremme resultaterne af de studerendes praktikpladssøgning, er primært vejledning og rådgivning. Under besøget fremgik det af interviewet med underviserne, at de hjælper de studerende med at forstå praktikpladsopslagene, ligesom de rådgiver de studerende i at skrive ansøgninger. Inden praktikken får de studerende tildelt en vejleder. Udbudsstedets kontakt til de studerende undervejs i praktikken består i, at praktikvejlederen holder kontakt med den studerende via e- mail og besøg ca. to gange pr. praktikperiode. Det første besøg foregår som regel i løbet af den første måned af praktikken. Det fremgik af interviewet med de studerende under besøget, at de kan bruge deres viden fra den teoretiske del af undervisningen. Denne viden bliver dokumenteret dels i form af en ugejournal, der løbende dokumenterer praktikkens forløb, dels ved at udarbejde en praktikrapport, som dokumenterer udbyttet af praktikperioden i forhold til læringsmålene for praktikken. Desuden anvender den studerende praktikerfaringerne i det afsluttende eksamensprojekt, og den studerende har også mulighed for at udarbejde det afsluttende eksamensprojekt på praktikstedet. Ekspertpanelet vurderer, at der er et problem på udbudsstedet med studerende, som ikke får en praktikplads ved starten af 4. semester. På det hold, der skulle i praktik vinter 2013, manglede fire ud af ni studerende en praktikplads. Ekspertpanelet vurderer, at noget tyder på, at det ikke kun er et lokalt, men et nationalt problem. I bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 1521 af 16.12.2013, 4, stk. 4) er der dog krav om, at den enkelte institution skal sikre, at der til stadighed tilvejebringes det nødvendige antal praktikpladser. Det skal sikre, at de studerende kan gennemføre deres uddannelse uden forsinkelser. Udbudsstedets ledelse er opmærksom på problemet med manglende praktikpladser og har iværksat initiativer, der skal afhjælpe problemet, som fx vejledning og rådgivning i forbindelse med praktikpladssøgning. Ekspertpanelet vurderer dette positivt, men da der stadig er studerende, som mangler praktikpladser, har ekspertpanelet vurderet, at problemet er alvorligt, og kriteriet derfor er delvist opfyldt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, interview med underviserne og de studerende under institutionsbesøget, supplerende oplysninger og følgende bilag: Bilag 6.A.2: Studieordning for Laborant (AK), Erhvervsakademi Sjælland 25

Bilag 2.C.2: Bilag 9.D.1: Bilag 9.D.2: Bilag 9.D.3: Bilag 9.E.1: Bilag 9.E.2: Invitation til dimission og netværksmøde Praktikmanualen Praktikforberedelse oversigt Praktikworkshop plakat Eksempler på uddannelsesplaner Invitation til praktikværtarrangement. 26

Kriterium 10: Kvalitetssikring af praktik Praktikken kvalitetssikres løbende. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det løbende sikres, at praktikken fungerer tilfredsstillende, fx gennem krav til praktiksted, dialog mellem institution og udbud på den ene side og praktiksted på den anden om deres opgave som praktiksted og gennem evaluering af praktik. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer praktikken ved at stille tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til praktikstederne og sikre en løbende dialog mellem udbudssted og praktiksted. Ved praktikkens start skal praktikstedet udarbejde en uddannelsesplan, som skal underskrives af den ansvarlige repræsentant for praktikstedet og den studerende og godkendes af institutionen. Det foregår i praksis ved, at den studerendes praktikvejleder kontrollerer, at alle uddannelseselementer er tilgodeset i planen. Undervejs i praktikforløbet fører den studerende en kortfattet ugejournal, som skal være til rådighed under praktikvejlederens besøg på praktikstedet, og som tjener som udgangspunkt for en samtale om indhold og mål for praktikken. Praktikvejlederen besøger som udgangspunkt praktikstedet to gange under praktikken: én gang tidligt i praktikforløbet for at præsentere sig selv og kravene til praktikken og én gang tæt på det afsluttende projekt. Flere besøg kan aftales efter behov. Derudover har vejlederen månedlig kontakt med den studerende via e-mail eller telefon, hvilket også blev bekræftet af de studerende under besøget. Hvis der er problemer i forhold til læringsmålene, tages det op med repræsentanten for praktikstedet. Ved praktikkens afslutning godkender praktikvejlederen ugejournalen. Ekspertpanelet vurderer, at udbudsstedet sikrer, at der er klarhed om varetagelsen af opgaverne i forbindelse med praktikken, og at den studerende og praktikstedet er opdaterede med relevant viden om hinanden. Praktikkoordinatoren på udbudsstedet er ansvarlig for information til praktiksteder og studerende, for generel vejledning til praktikstederne, for registrering af de studerendes praktikpladser samt for indsamling og behandling af evalueringsresultater. Der er ad hoc-kontakt mellem praktikstederne og praktikkoordinatoren på institutionen, fx i forbindelse med halvårlige praktikarrangementer for de studerende inden praktikstart. Udbudsstedet udsender desuden en oplysningspjece til eksisterende og potentielle praktiksteder. Praktikstederne bliver endvidere inviteret til matchmaking-dag. Ekspertpanelet vurderer, at evalueringen af praktikken sker løbende og med inddragelse af relevante parter. Denne evaluering foregår bl.a. ved, at praktikstedet og den studerende evaluerer praktikforløbet via et netbaseret kvantitativt spørgeskema. I evalueringen bliver der bl.a. spurgt om den studerendes tilfredshed med forløbet og informationsniveauet før og under praktikken, mens praktikstederne bl.a. bliver bedt om at vurdere uddannelsesdokumenterne og de studerendes kompetencer. Evalueringsresultaterne samt praktikvejledernes erfaringer med praktikken bliver diskuteret på et studieretningsmøde hvert efterår, hvor underviserteamet og studielederen deltager. Nødvendige justeringer bliver foretaget umiddelbart, og mere omfat- 27

tende ændringer bliver indskrevet i udbudsstedets opfølgningsplan, der er et led i Hånd i hanke, som er institutionens procedure for kvalitetsarbejdet. Praktikvejlederne udveksler erfaringer på teammøderne. Hvis der opstår særlige behov typisk ved input fra praktikvejlederne, som er i kontakt med de studerende og praktikstederne handler praktikvejlederen med det samme, eller problemet bliver taget op på det månedlige teammøde, hvor undervisertemaet og studielederen deltager, afhængigt af problemets eller behovets omfang. På et mere overordnet plan er status for praktikken et fast punkt på møderne i Det Nationale Netværk for Laborantuddannelsen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 10, interview med de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 2.B.4: Guide til praktikbesøg Bilag 9.D.1: Praktikmanualen Bilag 9.E.2: Invitation til praktikværtarrangement Bilag 10.A.1: Procedure for praktik Bilag 10.A.2: Funktionsbeskrivelse for praktikkoordinatoren Bilag 10.A.3: Kommissorium for praktikkoordinatornetværket Bilag 10.B.1: Eksempel på ugejournal Bilag 10.C.1: Oplysningspjece til praktiksteder Bilag 10.C.2: Retningslinjer for praktikken Bilag 10.C.3: Præsentation fra praktikværtarrangement Bilag 10.D.1: Praktikevalueringsskema studerende Bilag 10.D.2: Praktikevalueringsskema - praktiksted Bilag 10.D.3: Mødereferat fra studieretningsmøde 20121003. 28

Kriterium 11: Faciliteter og ressourcer De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er tilstrækkelige i forhold til mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for udbuddets studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. De fysiske faciliteter og materielle ressourcer er fx bibliotek, it-udstyr, lokaler, apparatur, materialer og redskaber. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at de fysiske faciliteter og materielle ressourcer, der er til rådighed for uddannelsens studerende og undervisere på udbudsstedet, er tilstrækkelige til, at det er muligt at opnå det forventede læringsudbytte. Udbudsstedet råder over klasselokaler, studierum til individuelt arbejde og arbejde i studiegrupper, print- og pc-faciliteter, garderobefaciliteter til kitler samt laboratorier. Udbudsstedet råder desuden over det særlige og investeringskrævende udstyr, som er nødvendigt for at gennemføre de obligatoriske uddannelseselementer, fx elektroforeseudstyr, udstyr til søjleoprensning af proteiner og fermenteringsudstyr. Ekspertpanelet vurderer, at forholdet mellem antallet af studerende, de fysiske faciliteter og de materielle ressourcer er passende. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 11, rundvisning under institutionsbesøg og følgende bilag: Bilag 11.A.1: Afskrivningsliste. 29

Kriterium 12: Internationalisering Uddannelsesudbuddet er tilrettelagt, så der er mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at det er muligt for de studerende at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen på udbudsstedet er tilrettelagt, så det er muligt for den studerende at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Udbudsstedet redegør for, at det er muligt at gennemføre et studieophold i udlandet på 3. semester, ligesom hele praktikken, som ligger på 4. og 5. semester, kan gennemføres i udlandet. Desuden er det muligt at gennemføre det afsluttende eksamensprojekt på uddannelsens 5. semester i udlandet. Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på hensigtsmæssig vis understøtter og fremmer, at de studerende på udbudsstedet gennemfører en del af uddannelsen i udlandet. Institutionen redegør for, at de indsatser, som institutionsledelsen har foretaget for at fremme, at de studerende rejser ud, omfatter udformning af delstrategi om internationalisering, at tildele en af erhvervsakademiets campuschefer ansvaret for det internationale område og at ansætte en projektleder, der bl.a. koordinerer den internationale praktik på alle campusser. Internationaliseringsindsatsen bliver organiseret af den internationale koordinator på hver campus. Koordinatorerne afholder et årligt seminar for de studerende, hvor de studerende bliver informeret om mulighederne for at tage til udlandet under deres uddannelse. Der er indgået konkrete partnerskabsaftaler om bestemte forløb, hvor de studerende kan komme til udlandet, fx har laborantuddannelsen indgået aftale med det amerikanske universitet Northampton Community College. Herudover tilbyder udbudsstedet de studerende en international studietur på 2. semester, hvor de besøger potentielle praktiksteder. Studieturen varer ca. en uge og går til et europæisk land. De studerende har bl.a. været på studietur i Sverige. Inden for de sidste seks semestre har en af udbudsstedets studerende skrevet afslutningsprojekt i en virksomhed i Bosnien, mens der på tidspunktet for akkrediteringen er en studerende på praktikophold i Norge og en på praktikophold i England. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 12 og følgende bilag: Bilag 6.A.2: Studieordning for Laborant (AK), Erhvervsakademi Sjælland Bilag 9.D.1: Praktikmanualen Bilag 12.A.1: EASJ Internationaliseringsstrategi 2012-2015 Bilag 12.A.3: Program for studietur forår 2013 30

Bilag 12.B.1: Bilag 12.B.2: Bilag 12.B.3: Bilag 12.B.4: Bilag 12.B.5: Bilag 12.B.6: Bilag 12.B.7: Bilag 12.B.8: Bilag 12.B.9: Bilag 12.B.10: Rolle- og arbejdsfordeling på det internationale område. Learning Agreement Praksisnær undervisning Code of Conduct Liste over partnerinstitutioner Program for orientering fra Erasmuskoordinator Kontrakt med EIAbroad (Experiences International Abroad) Memorandum of understanding (underskrevet) Study Abroad Programme. Pre-approved Partner Programme for Credit Transfer Bilateral Agreement on Student Exchange. 31

Kriterium 13: Kvalitetssikring af internationaliseringen Det sikres løbende, at uddannelsesdele, der gennemføres i udlandet, i tilstrækkelig grad bidrager til opnåelsen af det samlede læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at udbuddet stiller relevante og tilstrækkelige kvalitetskrav til de uddannelsesdele, de studerende kan vælge at gennemføre i udlandet, 2 at udbuddet løbende sikrer sig, at kvalitetskravene opfyldes. Fx skal den danske uddannelsesinstitution forhåndsvurdere og godkende de udenlandske uddannelseselementer, som de studerende kan tage, 3 at der ved uddannelser, der er tilrettelagt som parallelforløb, er indgået aftale med en anerkendt udenlandsk uddannelsesinstitution om vilkårene for gennemførelsen af dele af uddannelsen på den udenlandske uddannelsesinstitution. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen på tilfredsstillende vis redegør for, at udbudsstedet løbende kvalitetssikrer de uddannelsesdele, der bliver gennemført i udlandet, og at udbudsstedet stiller tilstrækkelige og hensigtsmæssige krav til disse uddannelsesdele. Kravene til et praktikophold i udlandet er grundlæggende de samme som de krav, der gælder for praktik afholdt i Danmark, som er omtalt under kriterium 9 og 10. Ligesom ved praktikophold i Danmark skal praktikstedet og praktikaftalen være godkendt af studielederen og praktikvejlederen. For praktik i udlandet skal godkendelsen ske, før praktikopholdet begynder. Uddannelsesplanen bliver kvalitetssikret af studielederen og den studerendes praktikvejleder, inden den studerende tager af sted. Proceduren for forhåndsgodkendelse og merit er, at studieopholdet skal forhåndsgodkendes ved underskrift af en trepartslæringsaftale mellem den studerende, studieleder eller campuschef og evt. Erasmus-koordinator og de ansvarlige på den udenlandske institution. Til vurderingen af studiebelastning anvendes European Credit Transfer System (ECTS), hvor et semesters fuldtidsstudium svarer til 30 ECTS-point. For studieophold uden for EU og EEC bliver lokale credits omskrevet til ECTS-point. I forbindelse med praktikophold i udlandet bliver læringsmålene sikret, ved at den studerende og praktikstedet i samarbejde udarbejder en uddannelsesplan, hvori det dokumenteres, at praktikken opfylder uddannelsens læringsmål. Praktikken dokumenteres ved hjælp af ugejournalerne og praktikprøven. Ugejournalerne skal vise, at der arbejdes mod målene for læringsudbytte, og skal løbende følges af praktikvejlederen og godkendes af denne ved praktikkens afslutning. Praktikprøven er en eksamen (skriftlig opgave), der dokumenterer, at målene for praktikken er nået. Ekspertpanelet vurderer, at det løbende bliver sikret, at kravene til ophold i udlandet kvalitetssikres. Udbudsstedet redegør for, at evalueringen sker ved, at den studerende før et praktikophold i udlandet bliver indkaldt til møde med praktikkoordinatoren, praktikvejlederen og studielederen for at evaluere startforløbet. Under opholdet informerer den studerende løbende per 32

e-mail, telefonisk og/eller via Skype praktikvejlederen om relevante problemer. Efter opholdet bliver den studerende indkaldt til et afsluttende evalueringsmøde med studielederen og praktikvejlederen. På baggrund af mødet og evalueringsrapporten bliver der foretaget en endelig vurdering af opholdet i form af et kort notat. Notatet bliver evt. fulgt op af et personligt møde mellem den studerende, studielederen og praktikvejlederen. Praktikstedet skal udfærdige en skriftlig udtalelse om den studerendes arbejdsperiode, arbejdsopgaver samt indsats. Den studerende skal udarbejde en skriftlig rapport, der skal bestås, samt en skriftlig evalueringsrapport, der følger Erasmus Lifelong Learning Programmestandard. Endvidere bliver praktikken evalueret både af praktikstedet og af den studerende med det samme spørgeskema. På baggrund af det afsluttende møde, arbejdsgiverens udtalelse, rapporten og evalueringsrapporten bliver der foretaget en endelig vurdering af opholdet i form af et kort notat fra praktikvejlederen til campuschefen. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 9, 10 og 13 og følgende bilag: Bilag 13.C.1: Bilag 13.C.2: Bilag 13.C.3: Student Study Final Report Form ECTS Transcript of Records Student Placement Final Report Form. 33

Kriterium 14: Systematisk og kontinuerligt kvalitetsarbejde Der arbejdes systematisk og løbende med at sikre og udvikle kvaliteten af udbuddets aktiviteter og resultater. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der systematisk gennemføres aktiviteter for at kvalitetssikre og -udvikle udbuddet, 2 at eksterne og interne interessenter inddrages, herunder at udbuddet regelmæssigt og systematisk sikrer sig de studerendes vurdering af udbuddet, 3 at udbuddet bruger den viden, der indhentes gennem evaluering, kvalitetssikring og - udvikling, til at forbedre og udvikle sine aktiviteter og resultater. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Ekspertpanelet vurderer, at institutionen redegør tilstrækkeligt for, at de centrale forhold på uddannelsen på udbudsstedet undergår løbende og systematisk kvalitetssikring. Kvalitetsarbejdet omfatter undervisningen, underviserne, praktikken og de studerendes tilfredshed med uddannelsen. Institutionens kvalitetsarbejde tager udgangspunkt i proceduren Hånd i hanke, som er en årlig status på uddannelsens beskaffenhed og et efterfølgende arbejde med at indføre forbedringsforslag i udbudsstedets opfølgningsplan, og som beskriver, hvordan institutionen systematisk og løbende sikrer uddannelsernes kvalitet. Ekspertpanelet vurderer, at kvalitetsarbejdet er systematisk, dvs. at det overordnet set følger faserne i kvalitetshjulet. Der bliver afholdt en skriftlig modulevaluering efter hvert modul, en elektronisk semesterevaluering efter afslutningen af hvert semester og en skriftlig studentertilfredshedsundersøgelse (gennemføres af virksomheden Ennova) en gang årligt. Hertil kommer en elektronisk praktikevaluering efter hver praktik. Ansvaret for kvalitetsarbejdet er fordelt således, at de overordnede rammer for kvalitetsarbejdet drives af erhvervsakademiets øverste ledelsesgruppe, lederen af kvalitetsområdet og det tværgående kvalitetsnetværk bestående af repræsentanter fra hver campus (typisk en studieleder), en uddannelsesleder en kvalitetskonsulent og en underviser. Lederen af kvalitetsområdet er bindeleddet mellem chefgruppen og kvalitetsnetværket hhv. rektoratet og campusserne for så vidt angår kvalitetsrelaterede emner. Herudover er der på uddannelsesniveau en række procedurer og aktiviteter, hvor ansvaret er fordelt på forskellige personer eller grupper. Fx har studievejlederen ansvaret for modulstatusmøderne, mens fx underviserne har ansvar for teammøderne. Opfølgning på udbudsstedets kvalitetsarbejde sker fx på undervisernes teammøder og på de årlige studieretningsmøder, hvor studielederen også deltager. Ekspertpanelet vurderer, at relevante interne og eksterne interessenter bliver hensigtsmæssigt inddraget i kvalitetsarbejdet. De interne interessenter, der indgår i kvalitetsarbejdet, er de studerende, underviserne og studielederen, mens de eksterne interessenter indgår i kvalitetsarbejdet gennem Erhvervsakademi Sjællands uddannelsesudvalg for fødevare-, proces- og medicoteknologi, som omtalt under kriterium 2, og gennem praktikevalueringen, som omtalt under 34

kriterium 10. Ekspertpanelet vurderer, at resultaterne af kvalitetsarbejdet tilgår de relevante personer, typisk underviserne, og at der bliver fulgt op, så den viden, som kvalitetsarbejdet giver, bliver anvendt til kvalitetsforbedringer på udbudsstedet. Det fremgik af interviewet med ledelsen under besøget, at man hvert år udarbejder en selvevaluering for laborantuddannelsen på udbudsstedet med refleksioner over de forskellige evalueringer og formulering af svage punkter. Svaghedspunkterne bliver diskuteret med underviserne og derefter udmøntet i en handlingsplan. Det blev også bekræftet af de studerende under besøget, at evalueringerne fører til forbedringer af undervisningen. De studerende kom med et eksempel på en underviser, hvis formidlingsevner var blevet forbedret efter en undervisningsevaluering. Og en underviser gav et eksempel på litteratur på et for højt fagligt niveau, som blev ændret efter tilbagemeldinger fra de studerende. De skriftlige modulevalueringer følger underviserne op på umiddelbart efter i undervisningen, og de bliver evt. drøftet på teammøderne. De skriftlige semesterevalueringer, som omfatter evaluering af både undervisningen og de enkelte undervisere, tilgår underviserne, mens evalueringerne af underviserne tilgår campuslederen, og undervisningsevalueringen tilgår studielederen. Udbudsstedet redegør for flere eksempler på, at de forskellige evalueringer har ført til forbedringer af undervisningen, og underviserne og studerende gav under besøget flere eksempler på forbedringer. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 2, 10 og 14, interview med ledelsen, underviserne og de studerende under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 14.A.1: Plan for EASJ s kvalitetsarbejde Bilag 14.A.2: Procedurebeskrivelse: Intern audit af campusserne (2012-13) Bilag 14.A.3: Procedurebeskrivelse: Opfølgning på nye uddannelser og udbud Bilag 14.A.4: Procedurebeskrivelse: Hånd i hanke med udviklingen af uddannel serne Bilag 14.A.5: Opfølgningsplan Bilag 14.A.6: Kommissorium for EASJ s kvalitetsgruppe samt årshjul for kvalitets arbejdet Bilag 14.A.7: Beskrivelse af kvalitetsrelaterede elementer ud fra logik i kvalitets cirklen Bilag 14.A.8: Procedure for semesterevaluering Bilag 14.A.9: Underviserseminar august 2012 Bilag 14.A.10: Procedure for teammøder Bilag 14.A.11: Dagsorden for møde i udd. udvalg Bilag 14.A.12: Referat fra møde i udd. udvalg Bilag 14.A.13: Referat fra studieretningsmøde Bilag 14.A.14: Referat fra DSR-møde 24102012 Bilag 14.A.15: Skema til modulevaluering Bilag 14.A.16: Eksempler på opsamling på modulevaluering Bilag 14.A.17: Spørgeskema til semesterevaluering Bilag 15.B.1: Studiecoach - funktionsbeskrivelse Bilag 15.B.2: Kommissorium for ekstraundervisning. 35

Kriterium 15: Gennemførelse Frafald minimeres, og de studerende gennemfører i tilfredsstillende omfang. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at der er iværksat indsatser for at øge antallet af studerende, som gennemfører, fx registrering af nøgletal, studie- og erhvervsvejledning samt viden om årsager til frafald, 2 at der opnås tilfredsstillende resultater med hensyn til de studerendes gennemførelsesfrekvens set i forhold til andre udbud inden for samme eller beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Frafaldstallet for udbudsstedet er over den vejledende maksimumgrænse, hvilket er et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer dog, at udbudsstedet har et tilstrækkeligt kendskab til årsagerne til frafald, og at de indsatser, der gøres for at øge antallet af studerende, der gennemfører, er relevante og tilstrækkelige i forhold til årsagerne til frafald og frafaldets omfang. Uddybning Ekspertpanelet konstaterer, at 50 % af udbudsstedets studerende på laborantuddannelsen, som er startet på årgang 2010, har afbrudt uddannelsen. Frafaldstallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 48 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle eksisterende udbud af laborantuddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra opgørelser af de nyoptagne studerende, der enten gennemførte uddannelsen på normeret tid, eller som fortsat var indskrevet på udbudsstedet efter normeret varighed. Ekspertpanelet vurderer, at frafaldstallet for udbudsstedet er meget højt, og understreger vigtigheden af, at udbudsstedet i denne situation tilegner sig tilstrækkelig viden om årsagerne til frafald blandt udbudsstedets studerende og bruger denne viden til at iværksætte relevante og tilstrækkelige indsatser for at nedbringe frafaldet. Institutionen har, pga. det store frafald, haft mulighed for at indsende supplerende redegørelse og bilag, som belyser og begrunder særlige forhold, som institutionen mener, har indflydelse på frafaldstallet, og som derfor skal tages med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af, om udbudsstedet opfylder kriteriet. I den forbindelse har institutionen redegjort for, at årsagen til det store frafald i 2010 sammenlignet med 2008 og 2009 modsat de tidligere og efterfølgende år har været en kompleks sammensætning af frafaldsårsager, der ifølge udbudsstedets frafaldsopgørelse er forårsaget af både forkert studievalg, faglige problemer, studieskift, sociale problemer og andre årsager. Ekspertpanelet vurderer i den aktuelle situation, at udbudsstedet har et tilstrækkeligt kendskab til de studerendes frafald på uddannelsen, hvilket fremgår ovenfor. Registrering af frafald fo- 36

regår systematisk og gennem et spørgeskema, som studievejlederen anvender ved udmeldelsessamtalerne. Spørgeskemaet omhandler den studerendes uddannelsesbaggrund og årsager til frafaldet, herunder om det handler om personlige problemer som sygdom, familieære problemer el.lign. Ekspertpanelet vurderer desuden, at de indsatser, der bliver gjort for at øge antallet af studerende, der gennemfører uddannelsen, i den aktuelle situation er relevante og tilstrækkelige i forhold til årsagerne til frafald og frafaldets omfang. Ledelsen redegjorde under interviewet for, at der har været størst frafald omkring 1.-årsprøven, og at dette er forsøgt løst ved at allokere flere underviser- og vejledertimer til 1. og 2. semester og færre til 3. semester. Dog understreger ledelsen, at frafaldsårsagerne er mange, men at den har valgt at fokusere indsatsen på to områder. Det ene område er, at de studerende føler sig imødekommet, fx gennem introduktionsarrangementer eller samtaler med studievejlederen eller studiecoachen. Studiecoachens opgave er at støtte og vejlede de studerende i studiemæssige forhold som teknik i forbindelse med selvstudier og deltagelse i lektiecaféen eller at anvise ekstraundervisning, hvis der er behov. Det er også studiecoachen, der gennemfører studenterudviklingssamtalerne på 1. semester. Det andet område, som udbudsstedet har valgt at fokusere sine indsatser på, er, at fagligt svage studerende får ekstra støtte. To gange ugentligt kan de studerende få hjælp af undervisere og af hinanden i lektiecaféen til opgaveløsning, rapportskrivning, læsning af lærebøger og laboratorieforskrifter, skrivning af praktikpladsansøgninger mv. Desuden er der afsat ressourcer til ekstraundervisning for de studerende, der har særligt vanskeligt ved at løse beregningsopgaver knyttet til laboratoriearbejdet. Endelig redegør udbudsstedet for, at underviserteamet afholder modulstatusmøder, hvor status for hver studerende bliver gennemgået og opfølgning på frafaldstruede studerende bliver aftalt. Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 15, institutionens nøgletal for kriterium 15, interview med ledelsen under institutionsbesøget og følgende bilag: Bilag 6.A.2: Bilag 6.C.1: Bilag 15.A.1: Bilag 15.B.1: Bilag 15.B.2: Studieordning for Laborant (AK), Erhvervsakademi Sjælland Studieplan Skema i forbindelse med udmelding Studiecoach - funktionsbeskrivelse Kommissorium for ekstraundervisning. 37

Kriterium 16: Vurdering af læringsudbytte Prøver og eksamensformer sikrer en tilstrækkelig samlet belysning af, hvorvidt en studerende har realiseret mål for læringsudbytte. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, 1 at de valgte prøver og eksaminer er velegnede til at belyse, om en studerende opnår de læringsmål, der skal vurderes ved prøven/eksamenen, 2 at de valgte prøver og eksaminer samlet set giver et tilstrækkeligt dækkende billede af, om en studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Rammerne for laborantuddannelsens prøver og eksaminer er fastlagt i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser (BEK nr. 636 af 29.6.2009), mens rammerne for og oversigten over de obligatoriske prøver er beskrevet i den fælles del af den nationale studieordning, og de nærmere bestemmelser for prøverne er beskrevet i institutionsdelen af studieordningen. Ekspertpanelet vurderer, at de prøver og eksaminer, der bliver gennemført på uddannelsen på udbudsstedet, er velegnede til at belyse, om de studerende når læringsmålene for uddannelsens fag og elementer. Det fremgår af studieordningen, at 2. semester bliver afsluttet med en skriftlig 1.-årsprøve med ekstern censur. I løbet af 3. semester er der en intern mundtlig valgfagsprøve, mens der i slutningen af 3. semester er en skoleprojektprøve, der bygger på en skriftlig rapport med mundtligt forsvar og ekstern censur. Efter praktikken er der en skriftlig prøve (praktikrapport) med intern censur. Uddannelsen bliver afsluttet med et afsluttende projekt, der bygger på en skriftlig rapport med mundtligt forsvar og ekstern censur. Fx skal den afsluttende projekteksamen dokumentere den studerendes forståelse af praksis og central anvendt teori og metode i relation til en praksisnær problemstilling, der tager udgangspunkt i en konkret opgave inden for uddannelsens område. Ekspertpanelet vurderer, at de beskrevne prøver og eksaminer samlet set giver et dækkende billede af, om den studerende har opnået viden, færdigheder og kompetencer, der svarer til mål for læringsudbytte. Ekspertpanelet bygger sin vurdering dels på, at de valgte prøver samlet set dækker uddannelseselementerne og emnerne i uddannelsen, dels på, at de valgte prøver og eksaminer er velbeskrevne i udbuddets studieordning, og dels på ekspertpanelets vurdering under kriterium 6, der påpeger god sammenhæng mellem læringsmålene for udbuddets elementer og det overordnede mål for læringsudbytte. Herudover er der en god sammenhæng mellem de undervisnings- og arbejdsformer, der beskrives under kriterium 7, og de valgte prøve- og eksamensformer. 38

Dokumentation: Institutionens redegørelse for kriterium 6, 7 og 16, samt følgende bilag: Bilag 5.B.1: Bilag 6.A.2: Bilag 6.C.1: Bilag 16.C.1: Bilag 16.C.2: Bilag 16.C.3: Bilag 16.C.4: Projektoplæg Aminosyreanalyse Studieordning for Laborant (AK), Erhvervsakademi Sjælland Studieplan Opgavesæt til 1. årsprøve Semesterplan for valgmodulet Miljøanalyser Praktikprøve bedømmelseskriterier Afslutningsprojekt bedømmelseskriterier. 39

Kriterium 17: Opnåelse af læringsudbytte Uddannelsesudbuddets dimittender realiserer mål for læringsudbytte i tilfredsstillende grad. Uddybning Udbuddet skal redegøre for og dokumentere, at udbuddets dimittender opnår tilstrækkeligt gode karakterresultater, set i forhold til resultaterne for det uddannelsesområde, der akkrediteres, eller i forhold til resultaterne for beslægtede uddannelsesområder. Vurdering: Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen: Samlet set Andelen af dimittender med karakteren 02 er over den vejledende maksimumgrænse, hvilket er et negativt udgangspunkt for ekspertpanelets vurdering af kriteriet. Ekspertpanelet vurderer imidlertid, at udbudsstedet på tilfredsstillende vis har redegjort for, at den årgang, der danner udgangspunkt for nøgletallet, er atypisk, og at andre årgange ligger under den vejledende maksimumgrænse. Samlet set vurderer ekspertpanelet derfor, at kriteriet er opfyldt. Uddybning Ekspertpanelet konstaterer, at 7 % af karaktererne, som fremgår af eksamensbeviserne for udbudsstedets dimittender fra laborantuddannelsen, er på karakterskalaens niveau 02. Nøgletallet for uddannelsen på udbudsstedet er dermed over den vejledende maksimumgrænse på 6 %, som er fastsat i forbindelse med denne akkrediteringsvurdering, og er derfor ikke tilfredsstillende. Den vejledende maksimumgrænse gælder for alle udbud af uddannelsen. Udbudsstedets nøgletal er beregnet ud fra en opgørelse af karaktererne for de eksaminer, som fremgår af dimittendernes eksamensbeviser. Institutionen har indsendt supplerende oplysninger, som belyser og begrunder særlige forhold, som, institutionen mener, har indflydelse på andelen af karakterer på karakterskalaens niveau 02, og som derfor er taget med i betragtning ved ekspertpanelets vurdering af, om udbudsstedet opfylder kriteriet. Institutionen redegør for, at beregningen er baseret på ti studerende og i alt 30 afgivne karakterer. Beregningen er således baseret på et lille datagrundlag, som institutionen redegør for skyldes et atypisk stort frafald på årgangen, hvilket påvirker nøgletallet negativt. De 7 % svarer således til, at der er afgivet to 02-taller på årgangen. Dette vurderer ekspertpanelet er et acceptabelt antal, og kriteriet er derfor opfyldt. Dokumentation: Institutionens nøgletal for kriterium 17. 40